Legislator Case Law & Legislation
C19990003409 DK

Cirkulære om skattefri studierejselegater og skattefri beløb for ph.d.-studerendes studieophold i udlandet, gældende fra 1. april - 31. december 1999

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1999 34 Historic

Bilag 1

Oversigt over beløbsgrænser pr. døgn for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet i en række lande for tidsrummet 1. april - 31. december 1999, alle beløb er i danske kr.

første 28 dage efter 28 dage

Belgien 746 662

Canada 518 462

Finland 704 633

Frankrig 746 665

Grækenland 544 482

Holland 599 541

Irland 670 598

Island 463 457

Italien 754 671

Luxembourg 742 659

Norge 703 625

Portugal 549 490

Schweiz 712 641

Spanien 668 595

Storbritannien 824 722

Sverige 673 603

Tyskland 598 544

USA (New York) 860 748

USA (i øvrigt) 715 639

Østrig 747 658

Cirkulære (2 sp) 1999 34 Historic

Bilag 2

Oversigt over skattefri beløbsgrænser for sædvanlige udgifter til rejse for tidsrummet 1. april - 31. december 1999 (enkeltbillet). Det er en betingelse for skattefrihed, at udgiften til rejse kan dokumenteres.

De nordiske lande 3.700 kr.

Øvrige Europa 5.100 kr.

USA 14.400 kr.

Øvrige Amerika 15.600 kr.

Fjernøsten 16.700 kr.

Afrika 14.400 kr.

Australien 23.000 kr.

Øvrige verden 10.400 kr.

Cirkulære (2 sp) 1999 34 Historic

Cirkulære om skattefri studierejselegater og skattefri beløb for ph.d.-studerendes studieophold i udlandet, gældende fra 1. april - 31. december 1999*)

1. Der er ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 vedtaget en ændring af lov nr. 305 af 24. april 1996 (ligningsloven). Lovændringen indebærer en midlertidig forlængelse af de indtil udgangen af 1997 gældende særregler for ph.d.-studerendes studierejser i udlandet m.v., jf. ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10. Ph.d.-studerende, som kan overgå til lønmodtagerstatus, men vælger at forblive på ph.d.-stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, kan således fortsat anvende særreglerne frem til og med 2001. Forlængelsen gælder alene beløbsmodtagere, som den 31. december 1997 har ph.d.-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, og som senest den 28. februar 1998 har opnået kandidatgrad.

2. Ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 er der vedtaget en række ændringer på området for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til lønmodtagere, herunder en gradvis nedsættelse af godtgørelsessatsen for kost m.v. Beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet, jf. nedenfor pkt. 5, er baseret på denne sats.

3. Ifølge § 7 K i ligningsloven er legater, bortset fra legater som omhandlet under pkt. 4, og som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet og sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

4. Stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II, som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri for modtageren for den dels vedkommende, der ikke overstiger 11.600 kr. pr. måned (387 kr. pr. døgn) for 1999. Det er en betingelse, at studierne sker som led i en ph.d.-uddannelse. Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for legater til nævnte ph.d.-studerende, når legaterne er bestemt til studier i udlandet, Færøerne eller Grønland. Skattefrihedsgrænsen gælder under et for stipendier og legater.

Herudover kan en ph.d.-studerende, der modtager stipendium fra statens uddannelsesstøtte, skattefrit fra den pågældendes uddannelsesinstitution modtage yderligere et beløb til dækning af udgifter til studieophold i udlandet. Beløbet kan ikke overstige beløbsgrænser for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet, jf. pkt. 5, reduceret med den indkomstskattefri del af stipendiet.

5. Ligningsrådet fastsætter beløb for sædvanlige udgifter til rejse og beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

De fastsatte beløb for sædvanlige udgifter til rejse er maksimumbeløb. Det er en betingelse for skattefrihed, at udgiften til rejse kan dokumenteres.

Beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet fastsættes til satserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til dækning af kost og småfornødenheder jf. Told Skat cirkulære 1999-7 med tillæg af en tredjedel af statens hoteldispositionsbeløb. For den del af opholdet i udlandet, der overstiger 28 dage, reduceres hoteldispositionsbeløbet yderligere med 25 pct.

6. Som bilag til cirkulæret vedlægges oversigt over beløb for sædvanlige udgifter til rejse samt oversigt over beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet for de mest besøgte lande.

7. Cirkulæret har virkning fra den 1. april 1999 og afløser Told Skat cirkulære 1998-38 af 16. december 1998.

Told- og Skattestyrelsen, den 30. marts 1999

Frantz Howitz

/Finn Thrysøe

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →