Vejledning om skolefritidsordninger

Vejledning om skolefritidsordninger

Ved lov nr. 287 af 6. juni 1984 fik folkeskolen adgang til at tilbyde børn mulighed for leg og beskæftigelse uden for skoletiden.

Ved lov nr. 435 af 13. juni 1990 blev adgangen til skolefritidsordningen udvidet til også at omfatte børn, der har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklassen, dvs. 4 år og 10 måneder.

I medfør af lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 6. oktober 1998, § 3, stk. 4, kan folkeskolen tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst vil kunne optages i børnehaveklasse.

Med hjemmel i lovens § 55, stk. 1, kan undervisningsministeren fravige bl.a. alderskravet i det omfang, det anses for påkrævet for at bevare små skoler. Ved små skoler forstås ikke-årgangsdelte skoler samt andre skoler, der har et så lavt elevtal, at det er naturligt at sidestille dem med ikke-årgangsdelte skoler, dvs. skoler med normalt ikke over 150 elever.

I medfør af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 3, er det overladt til kommunalbestyrelsens beslutning, om skolefritidsordningen skal etableres, og der er alene tale om et tilbud til børnene.

Kommunerne kan i samarbejde med forældrene indrette skolefritidsordningerne i overensstemmelse med lokale ønsker. Det forudsættes, at skolefritidsordningerne etableres på en måde, der er fuldt betryggende for børnene.

Det henstilles i den forbindelse,

at der sikres en rimelig god standard, for så vidt angår bemandingen, at der fortrinsvis ansættes personale, som har gennemgået en pædagogisk uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til arbejdet, bl.a. gennem praktiske erfaringer med børn,

at der delegeres mest muligt kompetence vedrørende skolefritidsordningen til dennes daglige leder,

at der i forbindelse med det almindelige tilsyn med børnene i skolefritidsordningerne føres kontrol med fremmøde og lignende, at den socialpædagogiske ekspertise, der er til rådighed i den sociale sektor i kommunen, inddrages ved tilrettelæggelse af skolefritidsordningerne,

at folkeskolelovens § 50, stk. 2, om adgangen til at yde hel eller delvis friplads ud fra økonomiske eller sociale/pædagogiske forhold tages i betragtning,

at kommunerne gennem oprettelse af skolefritidsordningerne udnytter de betydelige effektiviseringsmuligheder, der foreligger i forbindelse med indførelse af samordnet indskoling og større timetal til eleverne på de første klassetrin,

at kommunerne inddrager skolefritidsordningerne i en rammestyring, således at den enkelte skole får større frihed til at indrette skolefritidsordningerne i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov,

at skolefritidsordningernes personale inddrages, når der træffes beslutninger, som har betydning for deres virksomhed.

Skolefritidsordninger oprettet i henhold til bestemmelsen i § 3, stk. 4, er en del af folkeskolens virksomhed og således omfattet af de almindelige styrelsesregler i folkeskolelovens kapitel 6.

Skolens leder har det administrative og pædagogiske ansvar for ordningen, medens skolebestyrelsen varetager tilsynet med ordningen, godkender budgettet m.v. Forældre til børn i skolefritidsordningen kan ikke tillægges formel indflydelse på ordningen. Det udelukker ikke, at der kan oprettes forældreråd eller lignende med kontakt til skolebestyrelsen.

Vedrørende en indsats over for førskolebørn med særlige behov/problemer henvises til folkeskolelovens § 4, stk. 1. Efter denne bestemmelse skal der tilbydes specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Denne vejledning træder i stedet for vejledning af 15. august 1994 om skolefritidsordninger.

Undervisningsministeriet, den 9. marts 1999

P.M.V.

Ivan Sørensen

Styrelseschef

/Thomas Roed Jakobsen