Vejledning om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse

Vejledning om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har i bekendtgørelse nr. 123 af 1. marts 1999 fastsat regler om

medlemmers pligt til at betale almindeligt medlemsbidrag,

medlemmers mulighed for at betale efterlønsbidrag,

kassens pligt til at foretage modregning i dagpenge mv.,

medlemmers mulighed for fritagelse for betaling af ordinært medlemsbidrag,

konsekvenserne af manglende betaling,

tilbagebetaling af det almindelige medlemsbidrag og efterlønsbidraget,

efterbetaling af efterlønsbidraget samt

kassens vejledningspligt.

Indledning

Det samlede medlemsbidrag, et medlem indbetaler til en arbejdsløshedskasse, jf. § 77 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., består af

bidrag til arbejdsløshedsforsikringen: § 77, stk. 2,

administrationsbidraget: § 77, stk. 6,

ATP-bidraget: § 77, stk. 7 og

et frivilligt efterlønsbidrag: § 77, stk. 4.

Det almindelige medlemsbidrag omfatter bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, administrationsbidraget og ATP-bidraget, jf. § 1.

Når bekendtgørelsen taler om det almindelige medlemsbidrag, omfatter det alle 3 bidrag, medmindre det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at medlemsbidraget begrænser sig til enkelte af disse bidrag, jf. §§ 4 og 10.

Til § 1, stk. 1

Indbetaling af efterlønsbidrag forudsætter medlemskab af en a-kasse, jf. dog § 11.

Til § 1, stk. 2

Det følger af lovens § 77, stk. 4, at efterlønsbidraget opkræves af alle medlemmer, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget. Følgende medlemsgrupper er dog undtaget, jf. lovens § 77, stk. 5

1) Medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

2) Medlemmer, som er på overgangsydelse.

3) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis, eller som er overgået til seniorydelse efter lov om seniorydelse.

4) Medlemmer, som er fyldt 50 år, og som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

5) Medlemmer under 35 år.

A-kassen kan ikke opkræve efterlønsbidraget for disse medlemsgruppers vedkommende.

Fravalget skal ske skriftligt til kassen med samme varsel, der gælder for udmeldelse af kassen, jf. dog den særlige »fortrydelsesret« i § 10, stk. 2.

Kassen (afdelingen) skal stemple meddelelsen straks ved modtagelsen.

For at sikre at et medlem, der fortryder sit første fravalg, ikke mister anciennitet og dermed retten til efterløn, har medlemmet »fortrydelsesret« i 3 måneder. Fristen regnes fra det tidspunkt , hvor kassen har modtaget besked om fravalget. I denne periode kan medlemmet efterbetale efterlønsbidraget og dermed bevare en ubrudt betalingsanciennitet.

Til § 1, stk. 3

Medlemmet skal tilmelde sig skriftligt. Tilmeldingen gælder fra det tidspunkt, hvor a-kassen (afdelingen) har modtaget meddelelsen, jf. vejledningen til stk. 2.

Til § 2, stk. 1

Ordinær betaling af det samlede medlemsbidrag

Et medlem skal først betale medlemsbidrag fra det tidspunkt, hvor optagelsen har virkning. Tilsvarende gælder, hvis medlemmet bliver omfattet af ordningen med betaling af efterlønsbidrag.

A-kassen skal oplyse medlemmet om, hvornår og på hvilken måde medlemsbidraget skal betales.

Det skal endvidere fremgå af opkrævningen, hvilken periode medlemsbidraget dækker.

Betaling via privatpersoner

Hvis medlemmet overlader betalingen til tredjemand, f.eks. en ægtefælle, pårørende eller andre, har medlemmet selv ansvaret for, at betalingen sker rettidigt.

Betaling via et pengeinstitut mv.

Medlemmet kan altid betale medlemsbidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet.

Medlemmet har selv ansvaret for, at betalingen sker rettidigt, se dog neden for om fejl fra pengeinstituttets side.

Vælger medlemmet at betale via »home-banking«, er det således medlemmets eget ansvar, at betalingsordren gennemføres.

Betaling via automatisk betalingsservice anses for sket, når beløbet er debiteret medlemmets konto.

Hvis der sker betaling efter betalingsfristens udløb, og dette udelukkende skyldes fejl fra pengeinstituttets side, vil en for sen indbetaling være rettidig, hvis der på sidste rettidige indbetalingsdag var dækning på medlemmets konto. Det forudsættes dog, at medlemmet betaler straks efter at være blevet gjort opmærksom på fejlen, f.eks. ved a-kassens rykkerbrev.

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor pengeinstituttet har modtaget girokortet rettidigt, og hvor medlemmet, inden medlemsbidraget forfalder, har indgået aftale om, at medlemsbidraget løbende og inden betalingsfristens udløb skal betales via betalingsservice.

Ved betaling af medlemsbidrag via egen girokonto eller via »home-banking« anses betaling for sket, når beløbet er debiteret medlemmets konto.

Ved betaling af medlemsbidrag med check anses betaling for sket, når checken er kommet frem til kassen.

Betaling på et posthus eller i et pengeinstitut er sket på det tidspunkt, hvor posthuset/pengeinstituttet datostempler girokortet som kvittering for, at betaling er sket.

Disse retningslinier for de almindelige betalingsmåder gælder også ved betaling inden for de frister, der er nævnt i § 5, stk. 3, § 6, stk. 2, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2, og § 11, stk. 3.

Særligt ved overflytning

I overflytningssituationen mellem 2 a-kasser reguleres bidraget med virkning fra den dag, der fastsættes for overflytningen.

Kassen fastsætter selv retningslinier for »skæve opkrævninger« i forbindelse med overflytning, optagelse, etc. Det er dog en forudsætning, at kassen følger en ensartet praksis for alle sine medlemmer.

Til § 2, stk. 2

Når en a-kasse opkræver medlemsbidraget forud, kan bidraget tidligst forfalde på den første dag i den periode, som medlemsbidraget dækker.

Til § 2, stk. 3

A-kassen skal oplyse medlemmet om de enkelte bidrags størrelse på den almindelige opkrævning. Hvis kassen opkræver medlemsbidraget ved løntræk, eller på en anden måde uden skriftlig opkrævning til medlemmet, skal kassen skriftligt oplyse medlemmet om bidragenes størrelse hvert år inden udgangen af januar måned og ved ændring af bidragenes størrelse.

Til § 2, stk. 4

Et medlem, der betaler det almindelige eller det samlede medlemsbidrag til a-kassen, kan ikke slettes som medlem af kassen.

Rykker- og sletteproceduren skal standses, når medlemmet har betalt skyldigt medlemsbidrag til a-kassen, uanset om medlemmet er i restance med kontingent til den faglige organisation. Der henvises til vejledningen til § 2, stk. 5, § 5 og § 6.

Er medlemmet i restance med efterlønsbidraget, begynder eller fortsætter kassen proceduren i §§ 7 og 8.

Til § 2, stk. 5

Når en a-kasse opkræver medlemsbidrag til kassen sammen med kontingent til den faglige organisation, skal det tydeligt fremgå, hvilken andel af det samlede beløb, der er medlemsbidrag til kassen.

Betaler medlemmet et beløb, der mindst svarer til det samlede medlemsbidrag, må kassen ikke iværksætter rykkerproceduren. Se neden for om indholdet af rykker- og slettebrevet.

Indbetaler medlemmet et beløb, der ikke fuldt ud dækker det samlede medlemsbidrag og det faglige kontingent, er der fastsat en »prioriteret rækkefølge« for afskrivning af det skyldige beløb. Hvis medlemmet samtidig har meddelt kassen, hvordan indbetalingen skal fordeles, afskrives beløbet som ønsket af medlemmet.

Eksempel

Girokortet lyder på

Almindeligt medlemsbidrag: 300 kr.

Efterlønsbidrag: 200 kr.

Restancegebyr: 50 kr.

Fagligt kontingent: 450 kr.

I alt 1000 kr.

Medlemmet betaler kun 750 kr. og har ikke oplyst, hvordan betalingen skal fordeles. Beløbet afskrives først på det almindelige bidrag og dernæst på efterlønsbidraget. Det overskydende beløb på 200 kr. kan afskrives på det faglige kontingent eller restancegebyret.

Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget i den forstand, at manglende betaling kan udløse en karantæne eller slettelse som medlem af kassen. Det betyder, at kassen må inddrive restancegebyr på samme måde som almindelige fordringer. Se vejledningen til § 5, stk.1 og 2, og § 7, stk.1 og 2.

Til § 3, stk. 1 og 2

Tvungen modregning

A-kassen har pligt til at foretage modregning for det forfaldne samlede medlemsbidrag i tilgodehavende dagpenge og andre ydelser, der udbetales af kassen. Der er dog kun pligt til at modregne, hvis det samlede medlemsbidrag eller hele det almindelige medlemsbidrag til kassen kan modregnes.

Skattevæsenets krav om lønindeholdelse går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, også medlemsbidrag. Der kan først modregnes for anden gæld til kassen, efter at det forfaldne samlede medlemsbidrag er blevet modregnet.

Kassen kan ikke modregne medlemsbidraget i en ydelse, som medlemmets arbejdsgiver får udbetalt som refusion.

Kassen skal senest samtidig med, at modregningen foretages, give medlemmet en modregningserklæring. Dette kan f.eks. ske på den opgørelse, som udleveres til medlemmet i forbindelse med dagpengeudbetalingen. Af modregningserklæringen skal det fremgå, dels hvilken periode medlemsbidraget dækker, dels størrelsen af de enkelte bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, administrationen, ATP og efterlønnen. Denne specifikation kan undværes, hvis medlemmet har modtaget en opkrævning eller en årlig opgørelse, hvoraf betalingsperioden og størrelsen af de enkelte bidrag fremgår.

Kassen skal i forbindelse med iværksættelse af modregningsprocedure oplyse om, at medlemmet selv skal indbetale medlemsbidraget, når udbetalingen af ydelser fra kassen ophører. Kassen skal samtidig oplyse medlemmet om konsekvensen af manglende indbetaling, når kassen ikke længere kan modregne.

I de tilfælde, hvor kassen ikke længere kan modregne, f.eks. fordi medlemmet kommer i beskæftigelse, kan kassen, uanset at medlemmet ikke forud har modtaget en opkrævning, iværksætte rykkerproceduren, jf. bekendtgørelsens §§ 5-8.

Aftalt modregning

Bortset fra situationen i stk. 2, kan der kun ske modregning, når det gælder medlemsbidrag, der endnu ikke er forfaldent, hvis modregningen er aftalt med medlemmet.

Til § 4, stk. 1

Frihedsberøvede medlemmer

Fritagelse for betaling af medlemsbidrag for frihedsberøvede medlemmer forudsætter, at a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning herom.

Anmodningen skal være kassen i hænde inden udløbet af fristen efter § 5, stk. 3, fra hvilket tidspunkt medlemmet ellers vil være slettet. Allerede indbetalt medlemsbidrag kan ikke tilbagebetales. Frihedsberøvede medlemmer, der kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, opfylder ikke betingelserne for at blive fritaget for betaling af medlemsbidrag.

Medlemmer hvis dagpengeret er ophørt

Medlemmer, hvis dagpengeret er ophørt, skal være tilmeldt AF som ledige.

Dagpengeretten anses for ophørt, når medlemmets periode med ret til dagpenge er udløbet. Det er tilstrækkeligt, at medlemmet tilmelder sig AF, hvor medlemmet ønsker det - »personlig tilmelding«. Der kræves således ikke tilmelding i den region, hvor medlemmet bor, jf. bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

For medlemmer, der delvist arbejder, gælder, at medlemmet kun kan opnå fritagelse, hvis medlemmet er fuldt ledig i en uge og ikke er fast tilknyttet en arbejdsgiver.

Fritagelsen kan gives fra dagpengerettens ophør, forudsat at medlemmet er ledig og tilmeldt AF i perioden med fritagelse.

Konstaterer a-kassen efterfølgende, at medlemmet ikke har opfyldt betingelserne, skal bidraget for den forløbne periode opkræves i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler om opkrævning af medlemsbidrag mv.

Voksenlærlinge

Ved voksenlærlinge forstås medlemmer under en uddannelsesaftale, der er indgået i henhold til bekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 1998 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Til § 4, stk. 2

Reglerne om fritagelse for betaling af det almindelige medlemsbidrag til a-kassen vedrører alene bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og ATP-bidraget. Kassen kan desuden generelt vedtage også at fritage for betaling af administrationsbidraget.

Til § 4, stk. 3

Hjælp til forsørgelse eller til dækning af almindelige leveomkostninger efter lov om aktiv socialpolitik udelukker fritagelse for betaling af medlemsbidrag. Et medlem, der alene modtager hjælp til dækning af husleje eller andre bestemte formål, kan opnå fritagelse for betaling af medlemsbidrag.

Til §§ 5 og 6

Fristberegningen

Et rykker- eller slettebrev, der f.eks. sendes tirsdag den 06.04.99 anses for at være kommet frem onsdag den 07.04.99. 3-ugers fristen udløber onsdag den 28.04.99 og 4-ugers fristen onsdag den 05.05.99. Betaling efter § 2, stk. 1, skal være sket senest den 28.04.99 eller den 05.05.99, jf. vejledningen til § 2, stk. 1.

Det er vigtigt, at brevenes datering og den faktiske afsendelsesdag er samme dag, da en oplyst »seneste betalingsdag« ellers ikke kan lægges til grund ved indbetalingen. Sender kassen derfor et rykker- eller slettebrev senere, end brevet er dateret, skal kassen være særlig opmærksom på, om betaling er sket rettidig. Betalingsfristen regnes fra og med den første hverdag, herunder lørdag, efter at kassen har sendt rykker- eller slettebrevet.

Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, er betaling den førstkommende hverdag rettidig. Tilsvarende gælder, hvis fristen udløber den 05.06, 24.12 eller 31.12.

Hvis medlemmet godtgør, at rykkerbrevet er kommet senere frem, skal fristen regnes fra dette tidspunkt. Det gælder dog ikke, hvis forsinkelsen skyldes medlemmets egne forhold, f.eks. omadressering, adresse i udlandet mv.

Formuleringen af rykker- og slettebrevet

Når det drejer sig om a-kasser, der som led i en samadministration med den faglige organisation opkræver kontingent til den faglige organisation sammen med medlemsbidraget til kassen, stilles der i bekendtgørelsen strengere krav til brevenes formulering.

Det skal udtrykkeligt fremgå af rykker- og slettebrevets tekst, at et medlem, der betaler medlemsbidrag til kassen, ikke kan slettes som medlem af kassen.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at medlemmet af selve teksten og af opkrævningen kan se, hvilket beløb der er kontingent til den faglige organisation og hvilket beløb, der er medlemsbidrag til kassen.

Brevene må ikke være formuleret på en sådan måde, at medlemmet kan tro, at medlemskabet af a-kassen ophører, hvis medlemmet ikke betaler kontingentet til den faglige organisation. Brevets henvisning til lovens § 78 må således kun kædes sammen med manglende betaling af det beløb, der er medlemsbidraget til kassen.

Betaling af et mindre beløb end det, opkrævningen lyder på

Betaler medlemmet et beløb, der dækker medlemsbidraget, kan medlemmet ikke slettes som medlem af a-kassen, uanset at medlemmet ikke har betalt det opkrævede kontingent til den faglige organisation.

Dette gælder, medmindre medlemmet klart har tilkendegivet, at (en del af) betalingen ikke er til kassen. Der henvises til vejledningen til § 2, stk. 5.

Til § 5, stk.1 og 2

Udsendelse af rykkerbrev

A-kassen skal hver måned sende et rykkerbrev til de medlemmer, som er i restance med medlemsbidrag, der forfaldt i den forudgående måned.

Opkræves medlemmet i forbindelse med rykkerbrevet også for et senere forfaldent medlemsbidrag, skal det udtrykkeligt fremgå, hvilket beløb der skal være betalt inden udløbet af 3-ugers fristen, for at medlemmet undgår slettelse.

Opkræves medlemmet i forbindelse med rykkerbrevet også for medlemsbidrag og eventuelt restancegebyr for en forudgående periode, skal dette udtrykkeligt fremgå af brevet, jf. om restancegebyr nedenfor.

Indbetalinger fra medlemmet skal altid afskrives på den ældste restance med det samlede medlemsbidrag til kassen, medmindre medlemmet klart har tilkendegivet, at betalingen ikke er til kassen.

Opkrævning af restancegebyr

A-kassen kan opkræve et restancegebyr i forbindelse med udsendelsen af et rykkerbrev, men restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget, jf. i øvrigt vejledningen til § 2, stk. 5.

Restancegebyret opkræves til dækning af de udgifter, kassen har ved at skulle iværksætte rykkerproceduren. Restancegebyret kan dog bortfalde, hvis medlemmet er uden skyld i iværksættelsen af rykkerproceduren.

Der er ikke hjemmel til at opkræve andre gebyrer end restancegebyret. Kassen kan således ikke pålægge medlemmer særligt gebyr f.eks. for at sende breve til udlandet eller for at modtage betaling fra medlemmer i udlandet.

Til § 5, stk. 4

Dokumentation for afsendelsen af rykkerbrevet

Dokumentation for, at medlemmet er blevet rykket skriftligt, kan enten bestå af brevkopi af det afsendte rykkerbrev eller af edb-udskrift eller lignende, der viser, på hvilken dato rykkerbrevet er sendt til medlemmet. Endelig kan dokumentationen for afsendelse af brevet ske ved, at postvæsenet kvitterer for, at brevet er indleveret til afsendelse hos postvæsenet.

Der henvises til reglerne i vejledningen om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 6, stk. 1 og 2

Udsendelse af slettebrev

A-kassen skal i sin afgørelse om slettelse, der fremgår af slettebrevet, orientere medlemmet om, at medlemskabet genoprettes, hvis de medlemsbidrag, der er forfaldne på det tidspunkt, hvor slettebrevet sendes, betales inden for en frist på 4 uger, jf. oven for om fristberegningen.

Genoprettelse gøres således betinget af, at såvel det medlemsbidrag, som medlemmet er i restance med, som evt. senere forfaldne medlemsbidrag betales inden fristens udløb.

Eksempel

Medlemsbidraget opkræves månedsvis forud. Der rykkes for medlemsbidraget for april måned mandag den 10.05.99 med betalingsfrist tirsdag den 01.06.99. Medlemmet betaler ikke. Medlemmet betaler heller ikke medlemsbidraget for maj måned. På grund af restancen med april måneds medlemsbidrag sendes slettebrev tirsdag den 08.06.99.

Forfaldsdag for medlemsbidraget for månederne april, maj og juni er henholdsvis den 01.04.99, 01.05.99 og 01.06.99. Medlemsbidrag for disse måneder er forfaldne på tidspunktet for afsendelsen af slettebrevet. Genoprettelsen er derfor betinget af, at medlemmet betaler medlemsbidrag for april, maj og juni måned.

Opkrævningen i forbindelse med slettebrevet erstatter rykkerbrevet for medlemsbidraget for juni måned.

Det skal fremgå af slettebrevet, dels hvilket beløb medlemmet skal betale, for at medlemskabet kan genoprettes, dels hvilke perioder beløbet vedrører.

Genoprettelsen kan alene gøres betinget af, at medlemmet betaler medlemsbidrag til kassen, jf. ovenfor.

Det skal tydeligt fremgå af slettebrevet, hvilken betydning en eventuel slettelse kan få for en senere ret til ydelser, herunder for retten til efterløn, jf. bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt til vejledning mv.

Til § 6, stk. 3

Genoprettelse af medlemskabet sker fra det tidspunkt, hvor medlemmet har betalt hele det skyldige medlemsbidrag. Betaler medlemmet det opkrævede beløb samme dag, som a-kassen sender slettebrevet, genoprettes medlemskabet.

Det fremgår af vejledningen til § 2, stk. 1, hvornår betaling anses for at være sket.

Virkningen af genoprettelse af medlemskabet er, at medlemsperioden ikke anses for afbrudt.

Der henvises til § 9, for så vidt angår pålæggelse af en sanktion i forbindelse med genoprettelsen.

Kassen kan umiddelbart iværksætte rykkerprocedure for evt. medlemsbidrag, som medlemmet er i mere end 1 måneds restance med på genoprettelsestidspunktet, hvis medlemmet på grund af slettelse ikke er blevet opkrævet for det pågældende medlemsbidrag.

Betaler medlemmet efter 4 ugers fristens udløb, skal kassen returnere betalingen og træffe afgørelse om, at medlemskabet ikke kan genoprettes.

Til § 6, stk. 4

Dokumentation for afsendelsen af slettebrevet

Dokumentation for, at slettebrevet er sendt, kan enten være, at postvæsenet har kvitteret for, at slettebrevet er indleveret til afsendelse, eller at det er fremsendt som anbefalet post.

Der henvises til reglerne i vejledningen om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Til §§ 7 og 8

Det forudsættes, at a-kassen foretager en samlet opkrævning af det almindelige medlemsbidrag og efterlønsbidraget.

Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidragets vedkommende følger samme procedure som medlemsbidraget, men manglende betaling medfører ikke, at medlemskabet slettes. Undlader medlemmet at betale efterlønsbidraget, skal medlemmet frameldes efterlønsordningen, hvilket kan få konsekvenser for medlemmets ret til efterløn.

Slettes medlemmet, jf. § 5, er konsekvensen, at der ikke kan opkræves efterlønsbidrag hos medlemmet, der først omfattes af ordningen, hvis medlemmet igen bliver optaget i en a-kasse.

Til § 7, stk. 1 og 2

Der henvises til vejledningen til § 5, stk. 1, og 2.

Opkræver a-kassen restancegebyr, kan der kun opkræves ét gebyr.

Til § 7, stk. 3

Rykkerbrevet skal oplyse medlemmet om, at det kan få konsekvenser, hvis efterlønsbidraget ikke betales rettidigt, da medlemmet i så fald skal frameldes efterlønsordningen, jf. § 8.

Til § 7, stk. 4

Der henvises til vejledningen til § 5, stk. 4.

Til § 8, stk. 1 og 2

Det skal udtrykkeligt fremgå af a-kassens afgørelse, at medlemmet kan vælge igen at betale efterlønsbidrag.

Det bemærkes, at medlemmer, der omfattes af lovens § 75 b, stk. 2, 3. punktum, skal indbetale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.

Bestemmelsen omhandler medlemmer, der pr. 1. april 1999 er fyldt 40 år. Det er en forudsætning for retten til efterløn, at der ikke opstår perioder efter 1. april 1999, hvor disse medlemmer ikke har betalt efterlønsbidrag.

Er medlemmet blevet slettet som medlem, jf. § 5, stk. 3, kan medlemmet tidligst genoptage indbetalingen af efterlønsbidraget fra det tidspunkt, hvor medlemmet igen er blevet optaget i kassen, jf. vejledningen til § 1, stk. 1.

Betaler medlemmet efter udløbet af 4-ugers fristen, betragtes betalingen som en tilkendegivelse af, at medlemmet forsat ønsker at betale efterlønsbidrag.

Kassen skal returnere det indbetalte beløb og i brevet meddele medlemmet, at medlemmets periode med betalt efterlønsbidrag er blevet afbrudt. Perioden, hvor medlemmet ikke har betalt efterlønsbidrag, løber fra sidste rettidige betaling til det tidspunkt, hvor kassen har modtaget det for sent indbetalte efterlønsbidrag. Kassen opkræver efterlønsbidrag med virkning fra medlemmets for sene betaling.

Til § 8, stk. 3

Der henvises til vejledningen til § 6, stk. 4.

Til § 9

Bestemmelsen har kun betydning for det almindelige medlemsbidrag og ikke for efterlønsbidraget.

Karantænen kan kun afvikles for dage, hvor medlemmet er berettiget til dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, bortset fra feriedagpenge og kursusgodtgørelse. Karantænen vil derfor ikke kunne afvikles samtidig med en anden sanktion.

Karantæneperioden løber fra datoen for afsendelsen af slettebrevet. Er genoprettelsen sket efter § 6, stk. 3, 2. punktum, løber karantæneperioden fra datoen for genoprettelsesbrevet.

Karantænen bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden 2 år fra denne dato, jf. reglerne i bekendtgørelse om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse.

Tilsvarende gælder, hvis medlemmet udmelder sig af kassen. Karantænen bortfalder dog ikke, hvis der alene er tale om overflytning fra én kasse til en anden, og medlemskabet i forbindelse med overflytningen ikke afbrydes.

Til § 10, stk. 1

Bestemmelsen vedrører tilbagebetaling af det samlede medlemsbidrag, bortset fra administrationsdelen. A-kassen træffer afgørelse om tilbagebetaling af administrationsdelen af medlemsbidraget.

Et medlem, der på grund af svig er blevet slettet med tilbagevirkende kraft, skal have tilbagebetalt medlemsbidrag for perioden fra slettelsens virkning til tidspunktet for afgørelsen om slettelse.

Kassen skal modregne et evt. tilbagebetalingskrav mod medlemmet i tilbagebetalingsbeløbet.

Et medlem, hvis medlemskab af kassen annulleres på grund af manglende ret til optagelse, skal have tilbagebetalt medlemsbidrag. Medlemskabet kan kun annulleres, hvis medlemmet ikke har haft en betinget dagpengeret.

Tilsvarende gælder for personer, som uretmæssigt har været forsikret i en dansk arbejdsløshedskasse. Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland og bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Kassen skal sikre sig dokumentation for, at medlemmet er omfattet af det andet lands forsikringssystem.

Har medlemmet ikke i øvrigt været berettiget til medlemskab af kassen, skal medlemsbidrag tilbagebetales.

Medlemmets krav forældes efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Til § 10, stk. 2

Da der er tale om en frivillig ordning, som skal fravælges, jf. § 1, stk. 2, har medlemmet krav på at få indbetalte beløb tilbage, hvis medlemmet skriftligt vælger ordningen fra. Medlemmet kan kun få indbetalte bidrag tilbage, hvis medlemmet reagerer senest 3 måneder efter, at bidraget første gang opkræves hos medlemmet. Det er modtagelsen i a-kassen, der er afgørende for, om fristen er overholdt. Opkræves medlemmet første gang efterlønsbidrag i august 1999, der forfalder til betaling den 1. september 1999, og betaler medlemmet dette bidrag og også de bidrag, der forfalder til betaling den 1. oktober og 1. november 1999, kan medlemmet få efterlønsbidraget tilbage for alle 3 måneder, hvis medlemmets besked om, at bidraget fravælges, er modtaget i kassen senest den 30. november 1999.

Til § 11

Udgangspunktet er, at der kun kan betales efterlønsbidrag i forbindelse med medlemskab af en (dansk) a-kasse.

Et medlem, der tager arbejde eller ophold uden for EØS-området, har mulighed for at bevare medlemskabet af en dansk a-kasse. Dermed har disse medlemmer også mulighed for at fortsætte med at betale bidrag til efterlønsordningen under ophold i udlandet.

Et medlem, der omfattes af forsikringsordningen i et andet EØS-land, kan ikke længere bevare sit medlemskab af en (dansk) a-kasse. Der er ikke mulighed for særskilt at indbetale bidrag til efterlønsordningen under arbejdsperioden i EØS-landet. Tilsvarende gælder for medlemmer, der er forsikret på Færøerne.

For at sikre disse medlemmer samme mulighed for at gå på efterløn, kan de ved hjemkomsten til Danmark vælge, om de vil efterbetale det nødvendige efterlønsbidrag, jf. reglerne om medlemsbidrag og betingelserne for at gå på efterløn.

Bestemmelsen i § 11, stk. 2, skal ses i lyset af, at det efter lovens § 75 b, stk. 2, er et krav, at der er indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999.

Det fremgår af bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland, at optagelse i en dansk a-kasse skal ske inden 8 uger efter, at medlemmet ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land. Tilsvarende gælder medlemmer, der har været forsikret på Færøerne, jf. bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Efterbetalingen kan ske frem til genoptagelsen i en dansk a-kasse.

Sker optagelse efter at fristen på 8 uger er udløbet, kan medlemmet efterbetale for forsikringsperioden i et andet EØS-land eller på Færøerne. Medlemmet kan derimod ikke efterbetale for perioden fra den 1. april 1999, men først begynde at betale efterlønsbidrag fra det tidspunkt, hvor medlemmet er blevet optaget i kassen.

Til § 12, stk. 1

Bestemmelsen supplerer bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt til vejledning m.v.

Kassens vejledning kan ske i form af standardbreve, pjecer mv., der generelt beskriver sammenhængen mellem betaling af efterlønsbidrag og retten til efterløn.

Til § 12, stk. 2 og 3

Kassen skal altid vejlede medlemmer, der første gang modtager en opkrævning på efterlønsbidraget. Kassen skal oplyse medlemmet om, at efterlønsbidraget kan vælges fra, og at medlemmet kan få indbetalte efterlønsbidrag tilbage, forudsat at medlemmet overholder 3-måneders fristen. Kassen skal samtidig vejlede medlemmet om konsekvenserne for ret til efterløn, hvis medlemmet vælger bidraget fra.

Vejledning skal ydes individuelt, men kassen beslutter, om vejledningen skal gives under samtale i kassen eller ved brev til medlemmet.

Til § 12, stk. 4

Når et medlem genoptages i en dansk a-kasse, skal kassen vejlede om medlemmets mulighed for at efterbetale efterlønsbidraget, jf. § 11 og vejledningen til bestemmelsen.

Til § 13

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 201 af 22. december 1997 om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse.

Til § 15, stk. 1

I en overgangsperiode fra 1. april - 30. september 1999 kan et medlem, der har valgt efterlønsbidraget fra, efterbetale bidraget og dermed opnå en ubrudt periode med betalt efterlønsbidrag.

Efterbetaling skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i § 2, d.v.s. beløbet skal betales senest den 30. september 1999, jf. vejledningen til § 2, stk. 1.

Har medlemmet ikke betalt hele det skyldige beløb rettidigt, kan medlemmet kun genoptage betalingen af efterlønsbidrag, hvis medlemmet skriftligt anmoder herom, jf. § 1, stk. 3.

Et medlem, der skal frameldes ordningen vedrørende efterlønsbidraget, fordi medlemmet ikke har betalt bidraget rettidigt, jf. § 8, stk. 2, får et brud i perioden med betalt efterlønsbidrag. I samme overgangsperiode, som nævnt oven for, kan medlemmet efterbetale bidraget og dermed opnå en ubrudt periode med betalt efterlønsbidrag.

Til § 15, stk. 2

Et medlem, der har valgt at betale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 eller senere, kan i perioden frem til den 30. september 1999 efter skriftlig anmodning til a-kassen få indbetalte beløb tilbage.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 1. marts 1999

Merete Roos

/Bodil Johannesen