Legislator Case Law & Legislation
C19990000309 DK

Cirkulære om boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1999 3 Historic

Cirkulære om boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger

(Til samtlige ministerier mv.)

1. Finansministeriet har fra Danmarks Statistik fået oplysning om, at der i perioden fra oktober 1997 til oktober 1998 i forbindelse med boligpostens indregning i nettoprisindekset er konstateret en stigning i boliglejen på 2,1 pct.

Med henvisning hertil skal man meddele, at boligbidrag for statens tjeneste- og lejeboliger med virkning fra 1. juni 1999 forhøjes med 2,1 pct. jf. Finansministeriets cirkulære nr. 32 af 16. marts 1989, § 32, stk. 1, og § 38, stk. 2, ( LP.nr. 30/89).

Såvel for tjeneste- og lejeboliger, hvor boligbidraget er fastsat ved vurdering, som for tilsvarende boliger, hvor boligbidraget fortsat er fastsat på grundlag af skemalejesystemet, forhøjes således det enkelte boligbidrag med 2,1 pct. i forhold til det hidtil gældende bidrag incl. tidligere reguleringer, herved dog bortset fra boligbidrag som nævnt i cirkulærets § 32, stk. 2.

2. Der anmodes om, at der snarest og senest inden 1. marts 1999 gives de enkelte boligindehavere meddelelse om boligbidragsforhøjelsen således, at ændrede boligbidrag kan få virkning fra 1. juni 1999, jf. cirkulærets § 32, stk. 4.

3. Det forudsættes, at der gennemføres tilsvarende regulering af boligbidrag for statsunderstøttede institutioners tjeneste- og lejeboliger.

4. I nogle tilfælde er der i henhold til § 37, stk. 2, i ovennævnte cirkulære tillagt tjenestemænd midlertidige personlige, ikke-pensionsgivende tillæg til hel eller delvis dækning af forøgede boligudgifter som følge af nedlæggelse af de pågældendes tidligere tjenesteboliger. Sådanne tillæg skal nedsættes med den procent, som boligbidragene for disse tjenesteboliger ifølge dette cirkulære ville være blevet forhøjet med. Denne nedsættelse gælder også fra 1. juni 1999 og skal ske for alle de personlige tillæg, for hvilke der i forbindelse med tildelingen er taget forbehold om revision ved almindelige reguleringer af tjenesteboligbidragene.

5. Cirkulæret træder i kraft 1. juni 1999. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 12 af 16. januar 1998 om boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger (Fmst.nr. 001-98).

Finansministeriet, den 13. januar 1999

P.M.V.

E.B.

Ena Poulsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →