Vejledning om ændring af vejledning om individuel boligstøtte\n(Ændringer juni 1998)

Kapitel 2-4 indeholder en beskrivelse af de almindelige betingelser for at opnå boligstøtte, herunder personkredsen, opgørelse af husstandsindkomsten og kvalitetskravene til støttemodtagerens bolig.

Kapitel 3 indeholder de fra den 1. januar 1994 gældende regler om opgørelse af husstandsindkomst).

Bilag

Boligministeriets bekendtgørelse nr. 167 af 12. marts 1998 af lov om individuel boligstøtte.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 612 af

8. juli 1992 om medregning i husstandsindkomsten af indkomster, der ikke er skattepligtige her i landet efter boligstøttelovens § 8, stk. 3.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 614 af 8. juli 1992 om opgørelse af den hidtidige og nuværende boligudgift efter § 27 i lov om individuel boligstøtte.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 615 af 8. juli 1992 om udbetaling af boligstøtte.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 om beregning af boligens bruttoareal i henhold til boligstøtteloven.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 22. januar 1993 om indsendelse af klager over afgørelser truffet af kommuner i medfør af lov om individuel boligstøtte og om genvurdering i forbindelse med klager (remonstration). (gældende indtil 1. juli 1998)

Bygge- Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 835 af 19. oktober 1993 om (op)regulering af hustandsindkomsten til brug for beregning af boligstøtte.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 213 af 22. marts 1994 om regnskabsaflæggelse og revision af kommunernes boligstøtteegnskab.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 129 af 8. marts 1996 om opgørelse af boligudgiften efter § 18 i lov om individuel boligstøtte

Bolig- og Byministeriets bekendtgørelse nr. 296 af 20. maj 1998 om indsendelse og behandling af klager over afgørelser truffet af kommunen i medfør af lov om individuel boligstøtte og om genvurdering i forbindelse med klager. (Gældende indtil 1. juli 1998)

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 177 af 1. november 1993 om tillæg til indkomsterne for 1992, den forventede pension i 1994 og satser og grænsebeløb til brug for beregning af boligstøtte (boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud) for 1994.

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 183 af 19. oktober 1994 om tillæg til indkomsterne for 1993, den forventede pension i 1995 og satser og grænsebeløb til brug for beregning af boligstøtte (boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud) for 1995.

Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 163 af 17. oktober 1995 om regulering af beløb til brug for beregning af boligstøtte for 1996.

Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 202 af 11. december 1996 om regulering af beløb til brug for beregning af boligstøtte for 1997.

Bygge- og Boligministeriets meddelelse nr. 17 af oktober 1996 vedrørende beboerindskud, frivillig aftale om afdrag.

Bygge- og Boligministeriets meddelelse nr. 20 af januar 1997 vedrørende bruttoetageareal – glasoverdækninger og fremtidig udsendelse af meddelelser om individuel boligstøtte.

Boligministeriets meddelelse nr. 22 af september 1997 vedrørende tilbagebetalng i.f.m. flytning.

Boligministeriets meddelelse nr. 25 vedr. informationspjecen for 1998.

Bolig- og Byggeministeriets meddelelse nr. 26 vedrørende ny bekendtgørelse om indbringelse af klager og remonstration samt opsættende virkning.

Løsblade med ændringer til boligstøttevejledningen

lig ved lov nr. 110 af 14. februar 1994 sket en udvidelse af boligstøttelovens pensionsbegreb (§ 2).

Ved lov nr. 148 af 1. juni 1994 er byfornyelsesboligstøttereglerne ændret for byfornyelsestilsagn meddelt efter udgangen af 1994 (kap. 5).

I forbindelse med ændringer i lejelovgivningen er der ved lov nr. 419 af 1. juni 1994 foretaget en ændring af varmetillægsreglerne fra 1995, jf. den pågældende lovs § 4, stk. 4 og stk. 12-14, og der er i lejelovens § 62b givet lejeren en ret til fra den 1. juli 1994 at få en udtalelse fra kommunen med hensyn til de boligstøttemæssige konsekvenser af en aftale om forbedring af det lejede. Samtidig er der sket mindre ændringer mht. boligstøttelovens bagatelgrænse (§ 47) og den mellemkommunale refusion (§ 76).

Fra 1. juli 1995 er ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 indført adgang til beboerindskudslån ved expropriation af lejemål. (§ 60a)

Med virkning fra 1. januar 1996 er loven ændret ved fire lovændringer

Ved lov nr. 385 af 14. juni 1995 er gennemført en ændring af reglerne om mellemkommunal udligning i hovedstadsområdet, og satsen for statsrefusionen vedr. boligsikring er forhøjet (§ 75).

Ved lov nr. 1065 af 20. december 1995 er foretaget ændringer i tilknytning til indførelse i ældreboligloven af begrebet plejeboliger. Ændringen vedrører primært tilbageblevne husstandsmedlemmer (§§ 13 og 39), flytning til plejehjem (§ 42 og § 53) og mellemkommunal refusion (§ 76).

Ved lov nr. 1067 af 20. december 1995 er låneandelen med hensyn til boligydelse til ejere og andelshavere forhøjet (§§ 31 og 32), og mindsteudbetalingen for såvel lån som tilskud er forøget (§§ 33 og 34).

Endelig er ved lov nr. 1068 af 20. december 1995 gennemført forskellige ændringer med virkning fra 1. januar 1996. Herunder er der givet kommunerne adgang til at indbringe lejens størrelse for huslejenævn eller boligret (§ 11), Hypotekbanken varetager fremover stat og kommunes interesse ved salg af ejendomme med boligydelseslån (§ 39a), og personkredsen for lovens flygtningebestemmelser er udvidet (§§ 65 og 75).

I forbindelse med ikrafttrædelsen af lov om almene boliger, er med virkning fra 1. januar 1997 gennemført konsekvensændringer i boligstøtteloven ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996. Ændringerne indebærer primært, at boligstøtte, herunder beboerindskudslån til beboere i almene boliger, ydes efter samme regler, som hidtil har været gældende for beboere i boliger omfattet af lov om boligbyggeri, og at boligstøtte til almene ældreboliger ydes efter samme regler, som hidtil gældende for ældreboliger efter ældreboligloven. I forbindelse med at begrebet almennyttig ældreegnet bolig er udgået i lov om almene boliger, udvides reglerne om fravigelse af maksimum for boligudgift og boligstøtte (§ 14, stk. 3 og § 23, stk. 2) til at omfatte kommunal anvisning af pensionister til alle typer af alment byggeri, samt ældreboliger omfattet af den hidtidige ældreboliglov. Under henvisning til at fremtidige almene ungdomsboliger finansieres ved indskud, kan der ydes beboerindskudslån (§§ 54, 59 og 66) til sådanne boliger. Lån ydes dog kun til ungdomsboliger med selvstændigt køkken, medmindre der er tale om lån til flygtninge.

Fra 1. januar 1998 er ved lov nr. 380 af 10. juni 1997 indført nye regler om bofællesskaber. Der er tale dels om særlige regler for nye bofællesskaber etableret efter lov om almene boliger dels om generelle ændringer med hensyn til forøgelse af antallet af beboere i kollektive bofællesskaber og forøgelse af det areal og den boligudgift, der kan ydes bofællesskabsboligstøtte til.

Ligeledes fra 1. januar 1998 er ved lov nr.382 af 10. juni 1997 gennemført konsekvensændringer af den samtidige ny lov om byfornyelse. Ændringen indeholder bl.a. en regel om et nyt byfornyelsestilskud til visse lejere i nybyggede ejendomme.

Ved lov nr. 970 af 17. december 1997 er foretaget konsekvensændringer som følge af ændring i lov om almene boliger pr. 1. januar 1998 og som følge af lov om leje af almene boliger pr. 1. 1. juli 1998.

Endelig er der ved lov nr. 980 af 17. december 1997 foretaget konsekvensændringer pr. 1. juli 1998 som følge af ophævelsen af lov om social bistand og indførelsen af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Klageinstansen for boligstøttesager er herefter det sociale nævn.

1.1. Vejledningens indhold.

Kapitel 5-8 beskriver reglerne om opgørelse af boligudgiften for henholdsvis lejere, andelshavere i private andelsboligforeninger og ejere samt de fælles regler for opgørelse af boligudgiften.

Kapitel 9-10 omhandler beregningsreglerne for boligsikring og boligydelse.

Kapitel 11 beskriver særreglerne for boligydelse i form af lån.

§§ 11 og 15 er nærmere omtalt under pkt. 5.2., 5.2.1., 5.2.2., 8.4., 8.4.1. og 8.4.2.

12a.7.3. Arealnorm

Efter lovens almindelige regler ydes boligstøtte til et bestemt antal (m2) pr. person. Bofællesskabsreglerne adskiller sig fra de almindelige regler på dette punkt, idet man ved opgørelsen af boligudgiften i et bofællesskab for hver person højst medregner den forholdsmæssige andel af den samlede boligudgift pr. (m2) bruttoetagereal for et bestemt antal (m2).

Arealgrænserne er ændret fra 1. januar 1998.

Efter § 24d, stk. 1, kan der således for hver person højst medregnes den forholdsmæssige andel af den samlede boligudgift pr. (m2) bruttoetageareal for 65 (m2) . Efter § 24d, stk. 1, kan der således for hver person højst medregnes den forholdsmæssige andel af den samlede boligudgift pr. m 2 bruttoetageareal for 65 m 2 . Denne grænse var tidligere 40 m 2 , men er ændret pr. 1. januar 1998 således, at den nu svarer til den almindelige arealnorm. Der er dog den forskel fra den almindelige arealnorm, at 3 personer herefter efter kapitel 4a kan få boligstøtte til i alt 195 m 2 (65+65+65 m 2 ), medens de almindelige boligstøtteregler indebærer, at en husstand bestående af 3 personer kan få støtte til 105 m 2 .

Den forhøjede arealgrænse gælder også for beboere i kollektive bofællesskaber, der er etableret før 1. januar 1998.

12a.7.3.1. Undtagelser fra arealnormen

Hvis ansøgeren er stærkt bevægelseshæmmet, og hvis den fælles bolig er egnet herfor, medregnes i stedet for 65 (m2) den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 75 (m2) .

At den fælles bolig skal være egnet for den bevægelseshæmmede, betyder, at det ikke er tilstrækkeligt, at det værelse, den bevægelseshæmmede råder over, er egnet herfor: det skal være hele bofællesskabsboligen, der er egnet for den bevægelseshæmmede.

Hvis en bofællesskabsdeltager, herunder en nærtstående, bor sammen med sit barn eller sine børn, forhøjes de 65 (m2) til 85 (m2): de 65 (m2) forhøjes 85 (m2), uanset hvor mange børn bofællesskabsdeltageren medbringer i bofællesskabet. Ved børn forstås - som efter lovens almindelige regler - biologiske børn, adoptivbørn, børnebørn eller plejebørn, som bor sammen med deres forældre, bedsteforældre eller plejeforældre, og som er under 23 år. Der henvises til pkt. 3.2.1.

Hvis begge forældre bor i bofællesskabet, kan de selv vælge, i hvis boligstøtteberegning barnet/børnene skal indgå.

Såfremt de kun har 1 barn, forhøjes arealet hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelsen af husstandsindkomsten.

Hvis forældrene har flere børn, kan de vælge enten at lade alle børnene i boligstøttemæssig henseende høre sammen med en af forældrene eller at dele dem mellem sig - dog således at det enkelte barn medregnes hos den af forældrene, i hvis husstandsindkomst barnet er medtaget.

Hvis de vælger den første mulighed, forhøjes arealet for den pågældende bofællesskabsdeltager fra 65 (m2) til 85 (m2). Hvis de derimod deler børnene mellem sig, forhøjes arealet for begge forældre til 85 (m2).

Det valg, forældrene træffer ved indflytningen i bofællesskabet er ikke bindende for den periode, de bor i bofællesskabet. Der er således intet til hinder for, at de på et tidspunkt vælger en anden boligstøttemæssig placering af barnet/børnene. Det forudsættes, at kommunen er forældrene behjælpelig med at beregne, i hvis boligstøtteberegning det er mest fordelagtigt at indregne barnet/børnene.

En stærkt bevægelseshæmmet bofællesskabsdeltager med børn kan kun få støtte til 85 (m2).

12a.7.4. Maksimum for den årlige boligudgift

Af § 24 d, stk. 2, fremgår, til hvor stor en boligudgift den enkelte bofællessskabsdeltager kan få boligstøtte.

Den årlige boligudgift kan herefter ikke overstige 16.600 kr. pr. person (1994-niveau). Dette beløb er fastsat med udgangspunkt i det gældende maksimumsbeløb på 49.900 kr. (1994-niveau) for husstande uden børn - det vil sige en årlig boligudgift på 16.630 kr. pr. person, hvis husstanden består af 3 personer. Beløbet reguleres på samme måde som lovens øvrige satser, fj. § 72, stk. 1, nr. 14.

12a.7.4.1. Undtagelser fra maksimumsbeløbet

Hvis bofællesskabsdeltageren er stærkt bevægelseshæmmet, og hvis den fælles bolig - det vil sige bofællesskabsboligen - er egnet herfor, forhøjes de 16.600 kr. med 100% til 33.200 kr.

Maksimumsbeløbet forhøjes ligeledes med 100%, hvis bofællesskabsdeltageren bor sammen med 1 barn eller flere børn.

En stærkt bevægelseshæmmet bofællesskabsdeltager med 1 barn eller flere børn får kun maksimumsbeløbet forhøjet med 1 x 100%, ligesom det areal, der kan ydes støtte til, også kun forhøjes med 20 (m2) i denne situation.

Hvis begge forældre bor i bofællesskabet, kan de vælge, i hvis boligstøtteberegning barnet/børnene skal indgå og dermed hvis boligudgift, der forhøjes med de 100%. Det enkelte barn skal dog medregnes hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelsen af husstandsindkomsten.

Hvis forældre vælger at dele børnene mellem sig, forhøjes boligudgiften for begge forældre på samme måde som det areal, der kan ydes støtte til.

Der henvises i øvrigt til pkt. 12a.7.3.1.

Ved en lovændring, der trådte i kraft den 1. januar 1998, er der indsat en bestemmelse i loven, hvorefter der kan ses bort fra maksimumsbeløbene i visse tilfælde. Det drejer sig om beregning af boligstøtte til

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet ad §§ 68, 68b, stk.1 og 112 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af §79 i lov om social bistand, jf. lovbenkendtgørelsel nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.

Loven indebærer således, at for personer, der efter 1. januar 1998 får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab, finder lovens maksimumsgrænse for beregning af boligudgiften i § 24d, stk. 2, ikke anvendelse.

Personer, der bor i kollektive bofællesskaber, der er etableret før 1. januar 1998, vil endvidere være berettiget til boligstøtte ud over maksimumsgrænserne, hvis de, da de flyttede ind i bofællesskabet, fik anvist den pågældende bolig.

For personer, der ikke får anvist boligen, men selv finder deres bolig efter 1. januar 1998, finder lovens maksimumsbeløb anvendelse, bortset fra ved beregning af boligstøtte til personer, der er omfattet af §§ 68, 68b, stk.1 og 112 i lov om social bistand samt demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand.

Efter den 1. juli 1998, hvor der træder en række nye, sociale love i kraft, vil den persongruppe, hvor maksimumsgrænserne ikke gælder, beskrives som personer med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er berettiget til støtte efter §73 i lov om social service, og personer med særlige sociale problemer, der er berettiget til støtte efter samme bestemmelse samt demente med behov for et døgntilbud.

I tilfælde, hvor der efter de nye regler vil være tvivl om, hvorvidt boligen er anvist, kan lovens maksimumsgrænse kun fraviges, hvis kommunen tiltræder dette.

12a.8. Beregning af boligydelse og boligsikring

Til bofællesskaber, hvor der bor både pensionister og ikke-pensionister, vil der som følge af, at støtten beregnes på individniveau, skulle ydes såvel boligydelse som boligsikring.

Boligydelse beregnes efter lovens almindelige regler i § 21, jf. § 24 e, stk. 1.

Boligsikring beregnes ligeledes efter de almindelige boligsikringsregler i § 22, stk. 1 og 2. Derimod gælder reglen i § 22, stk. 3, om at boligsikring til husstande uden børn ikke kan overstige 15% af boligudgiften, ikke for bofællesskabsdeltagere, jf. § 24 e, stk. 2.

12a.9. Maksimum for den årlige boligstøtte

Efter § 24 e, stk. 3, kan den årlige boligstøtte til en bofællesskabsdeltager ikke overstige 8.772 kr. (1994-niveau). Beløbet svarer til det gældende maksimumsbeløb på 26.316 kr. (1994-niveau) for husstande uden børn delt med 3. Beløbet reguleres på samme måde som lovens øvrige satser, jf. § 72, stk. 1, nr. 15.

Boligstøtten beregnes til et årligt kronebeløb, der er deleligt med 12, jf. § 24.

12a.9.1. Undtagelser fra maksimumsbeløbet

Hvis bofællesskabsdeltageren er stærkt bevægelseshæmmet, og hvis bofællesskabsboligen er egnet herfor, forhøjes de 26.316 kr. med 100% til 52.632 kr.

Maksimumsbeløbet forhøjes ligeledes med 100%, hvis bofællesskabsdeltageren bor samme med 1 barn eller flere børn.

En stærkt bevægelseshæmmet bofællesskabsdeltager med 1 barn eller flere børn får kun maksimumsbeløbet forhøjet med 1 x 100%.

Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelsen af husstandsindkomsten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 12a.7.3.1.

Ved en lovændring, der trådte i kraft den 1. januar 1998, er der indsat en bestemmelse i loven, hvorefter der kan ses bort fra maksimumsbeløbene i visse tilfælde. Det drejer sig om beregning af boligstøtte til samme personkreds, der er beskrevet under pkt. 12a.7.4.1.

Loven indebærer således, at for personer, der efter 1. januar 1998 får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab, finder lovens maksimumsgrænse for beregning af boligstøtten i § 24e, stk. 3, ikke anvendelse.

Personer, der bor i kollektive bofællesskaber, der er etableret før 1. januar 1998, vil endvidere være berettiget til boligstøtte ud over maksimumsgrænserne, hvis de, da de flyttede ind i bofællesskabet, fik anvist den pågældende bolig.

For personer, der ikke får anvist boligen, men selv finder deres bolig efter 1. januar 1998, finder lovens maksimumsbeløb anvendelse, bortset fra ved beregning af boligstøtte til personer, der er omfattet af §§ 68, 68b, stk.1 og 112 i lov om social bistand samt demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand.

Efter den 1. juli 1998, hvor der træder en række nye, sociale love i kraft, vil den persongruppe, hvor maksimumsgrænserne ikke gælder, beskrives som personer med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er berettiget til støtte efter § 73 i lov om social service, og personer med særlige sociale problemer, der er berettiget til støtte efter samme bestemmelse samt demente med behov for et døgntilbud.

I tilfælde, hvor der efter de nye regler vil være tvivl om, hvorvidt boligen er anvist, kan lovens maksimumsgrænser kun fraviges, hvis kommunen tiltræder dette.

12a.10. Boligstøttens fordeling på tilskud og lån

Den udmålte støtte udbetales enten som tilskud eller som lån og tilskud alt efter, hvilken slags bofællesskab de er tale om, jf. § 24 g.

12a.10.1. Bofællesskaber hvor alle er lejere

I bofællesskaber, hvor alle beboere er lejere, udbetales støtte som tilskud. Der kan ikke udbetales støtte, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 1.932 kr. (1994-niveau) om året.

12a.10.2. Andre bofællesskaber

I alle andre bofællesskaber udbetales støtten med 40 pct. tilskud og 60 pct. lån til samtlige beboere, jf. lov nr. 1067 af 20.december 1995.

Det vil således sige, at hvis der blot bor én person i bofællesskabet, som ikke er lejer, skal støtten (til alle beboerne) udbetales som lån og tilskud. Der vil herefter skulle udbetales boligsikring som tilskud og lån til lejere i ejerboliger, hvis lejerne ikke er pensionister.

Den enkelte støttemodtager skal som betingelse for udbetaling af lånet underskrive en gældserklæring, hvorved de forpligter sig til at hæfte personligt for lånet.

Disse lån ydes uden sikkerhed i ejendommen - også for ejerboligers vedkommende.

Bortset fra denne forskel (i forhold til de almindelige regler) gælder de almindelige regler om lån i §§ 19, 34-37 og 39 også for lån til bofællesskabsdeltagere.

Efter § 39, stk. 1, forfalder lån (med påløbne renter) ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt låntageren udtræder af husstanden. § 39, stk. 2, som omhandler de situationer, hvor lånet - selv om der sker ejerskifte osv. - ikke forfalder, er blevet suppleret med en bestemmelse om, at lån til bofællesskabsdeltagere ikke forfalder, hvis låntageren ikke udtræder af husstanden. Bestemmelsen indebærer, at der fortsat skal ydes boligstøtte som lån og tilskud, hvis bofællesskabet forbliver et ejerboligfællesskab. Hvis ejendommen derimod sælges til en udenforstående, skal der fremover ydes støtte efter lejereglerne, men lånet forfalder ikke.

12a.11. Beboerindskudslån

Beboerindskudslån kan efter §§ 56 a og 59 ydes til beboere i kollektive bofællesskaber.

12a.11.1. Pligtlån

12a.11.1.1. Boligtyper hvortil pligtlån kan ydes

12a.11.1.1.1. Lån til beboerindksud

Kommunalbestyrelsen har pligt til efter ansøgning at yde støtte til betaling af beboerindskud, hvor 3 eller flere personer bebor en bolig i kollektivt fællesskab.

Det er en betingelse, at boligen er en lejlighed

1) i boligbyggeri omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., der første gang er taget i brug den 1. april 1964 eller senere,

2) i en ejendom, der tilhører en almennyttig institution, og ejendommen er opført med statsstøtte efter kapitel 12 i tidligere boligbyggerilove, eller

3) opført med støtte efter det tidligere gældende kapitel 12 a i lov om boligbyggeri (de fra 1. januar 1994 til 31. december 1996 gældende regler om opførelse af kollektive bofællesskaber), jf. pkt. 15.3.

12a.11.1.1.2. Lån til depositum

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan efter § 51, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. efter aftale med en boligorganisation etablere særlige bofællesskaber ved leje af almene boliger, som herefter fremlejes til deltagerne i et kollektivt bofællesskab.

Betaling af beboerindskud sker i så fald mellem kommune eller amtskommune og boligselskab. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet indgår aftale med deltageren i det særlige bofællesskab efter reglerne i lov om leje (fremleje) og vil herefter kunne opkræve depositum i overensstemmelse med lejelovgivningens regler.

I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen eller amtsrådet fremlejer en sådan almen bolig til personer i et særligt bofællesskab, kan der ydes pligtlån til den størrelsesmæssige andel af den enkelte bofællesskabsdeltagers depositum m.v., som af kommunen eller amtskommunen er indbetalt til boligselskabet som beboerindskud.

12a.11.1.2. Indkomstgrænser for ydelse af pligtlån

Ret til efter ansøgning at opnå lån til betaling af beboerindskud i kollektive bofællesskaber har lejere, hvis husstandsindkomst på indflytningstidspunktet ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3 i lov om social pension med tillæg af 5 procent, dvs. den indkomstgrænse, der svarer til den gældende indkomstgrænse for pligtlån til enkeltværelser, jf. pkt. 15.3.1.

Det er den enkelte bofællesskabsdeltagers indkomstforhold, der er afgørende for retten til at opnå lån til betaling af beboerindskud. Den husstandsindkomst, som sammenlignes med den i loven fastsatte indkomstgrænse for det pågældende år, er bofællesskabsdeltagerens husstandsindkomst efter § 8, stk. 9, opgjort på årsbasis enten som efter lovens hovedregel, jf. § 8, stk. 1-7, eller som en forventet fremtidig indkomst, jf. § 8, stk. 8.

Hvis en eller flere bofællesskabsdeltager(e)s indkomst ligger over indkomstgrænse, ydes der lån til de øvrige, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

12a.11.1.3. Størrelsen af beboerindskudslånet

Beboerindskudslån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud til hver af de beboere i det kollektive bofællesskab, der opfylder betingelserne i § 24 a, dvs. den personkreds, der er berettiget til den særlige løbende bofællesskabsstøtte efter lovens kapitel 4 a. Der foretages ved fastsættelsen af lånets størrelse en ligelig fordeling af det samlede beboerindskud, uanset om der indbyrdes mellem fællesskabets deltagere måtte være aftalt en anden intern fordeling.

Det er ligesom forudbetaling af løbende bofællesskabsboligstøtte en betingelse for udbetaling af beboerindskudslån, at det kollektive bofællesskab som hovedregel skal bestå af mindst 5 personer. Disse 5 personer skal alle have et særligt behov for at bo i bofællesskab, eller alle være mindst 55 år eller bo i et kollektivt bofællesskab etableret efter 1. januar 98 i almene familieboliger, almene ældreboliger eller i støttede private andelsboliger.

Endvidere skal den fælles bolig have mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere, jf. § 56 a, stk. 4 og 24 b.

12a.11.1.4. Tilfælde hvor beboerindskudslån kan nægtes

Reglerne i § 55 om afslag på beboerindskudslån gælder også på pligtlån til beboere i kollektive bofællesskaber, jf. pkt. 15.3.3. herom.

12a.11.1.5. Forrentning og tilbagebetaling af pligtlån

Lån til betaling af beboerindskud i kollektive bofællesskaber forrentes og afdrages efter de almindelige regler for forrentning og tilbagebetaling af pligtlån til enkeltværelser. Lånene er således rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld, jf. pkt. 15.4.

12a.11.2. Frivillige lån

Ud over de tilfælde, hvor kommunerne er forpligtet til at yde lån til betaling af beboerindskud til deltagere i kollektive bofællesskaber, kan kommunalbestyrelsen som en ren kommunal foranstaltning yde lån eller garanti for lån til beboerindskud i kollektive bofællesskaber efter generelle retningslinier, som kommunerne selv fastsætter, jf. § 59. Beboerindskudslånet ydes til de samme kategorier af boliger som frivillige lån i øvrigt, jf. pkt. 15.4.2

Frivillige lån til deltagere i kollektive bofællesskaber kan endvidere ligesom pligtlån ydes til boliger, der er opført med støtte efter det tidligere gældende kapitel 12 a i lov om boligbyggeri, Herudover kan lån ydes til almene boliger, som efter § 51, stk. 2 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. er lejet af en kommune eller en amtskommune og videreudlejet til kollektivt bofællesskab. Lån ydes i sidstnævnte kategori til en del af det depositum, som kommunen har opkrævet af den enkelte bofællesskabsdeltager, og som af kommunen eller amtsrådet er videreindbetalt til boligselskabet som beboerindskud, jf. pkt. 12 a.11.1.2.

12a.11.3. Generelle vilkår for udbetaling og afregning af beboerindskudslån til beboere i kollektive bofællesskaber

Reglerne i §§ 61, 63 og 64 om udbetaling og afregning af beboerindskudslån og inddrivelse heraf finder tilsvarende anvendelse for lån til betaling af beboerindskud til beboere i kollektive bofællesskaber, jf. pkt. 15.5., 15.6., og 15.8. og 15.10.

Når en bofællesskabsdeltager fraflytter den fælles lejlighed, vil der være tale om lejeforholdets ophør for den enkelte bofællesskabsdeltager, hvorved beboerindskudslånet forfalder.

Det er som udgangspunkt alene den fraflyttende bofællesskabsdeltagers beboerindskudslån, der forfalder.

Det er imidlertid en betingelse for ydelse af beboerindskudslån til beboere i et kollektivt bofællesskab, at bofællesskabet opfylder betingelserne i § 24 b, herunder at bofællesskabet består af mindst 5 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3. Såfremt denne betingelse efter en lejers fraflytning ikke længere er opfyldt, forfalder beboerindskudslånene for de øvrige bofællesskabsdeltagere således.

For de kollektive bofællesskaber, der er nævnt i § 24a, stk. 1, nr. 5, det vil sige i bofællesskaber etableret efter 1. januar 1998 i alment byggeri og i støttede private andelsboliger, gælder ingen betingelser efter § 24b. Boligstøtte kan dog fortsat ydes, hvis antallet af beboere, der opfylder betingelserne, kun midlertidigt i indtil 3 måneder er mindre end 5 som følge af, at en eller flere beboeres fraflytning eller død.

13. Ansøgning om og udbetaling af boligstøtte

Regler for ansøgning om boligstøtte er fastsat i §§ 40 og 41 , regler for udbetaling i § 42 , og regler om bortfald i §§ 52 og 53 .

13.1. Ansøgning.

Adgang til at opnå boligstøtte er en ret for alle, som opfylder lovens betingelser herfor.

Det er imidlertid en betingelse for udløsning af den enkeltes ret til boligstøtte, at vedkommende indgiver en ansøgning til kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 1 og 2.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning skal ske skriftligt på en særlig blanket, jf. § 41, stk. 1. Kommunernes Landsforening har udarbejdet standardblanketter til ansøgning.

En kommune kan derimod ikke forlange, at enhver senere meddelelse fra en støttemodtager, der modtager løbende boligstøtte, tilsvarende skal indgives på en sådan blanket.

Da et eventuelt tilbagebetalingskrav vedrørende for meget udbetalt boligstøtte alene kan rettes mod boligstøtteansøgeren/ansøgerne, jf. nedenfor pkt. 14.4.1. om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, henstilles til kommunerne, at samtlige myndige husstandsmedlemmer (samlever m.fl.) underskriver boligstøtteansøgningen som ansøgere. Underskrift bør dog ikke kræves af børn i husstanden, jf. § 7, stk. 2.

Til brug ved ansøgningens behandling kan kommunalbestyrelsen forlange de nødvendige oplysninger ikke alene af ansøgeren, men også af ejendommens ejer.

Støtteansøgeren er efter § 41, stk. 2, forpligtet til at give kommunen enhver oplysning, der har betydning for beregning af boligstøtten - ligesom støttemodtageren efter § 43, stk. 3, så længe boligstøtte modtages, har pligt til at oplyse om alle forhold, der kan reducere den løbende støttes størrelse. - Denne oplysningspligt vil primært vedrøre indkomst, leje og husstandens størrelse. Med hensyn til indkomsten vil oplysningspligten i de tilfælde, hvor boligstøtte søges midt i et kalenderår, herunder kunne komme til at omfatte oplysninger om indkomstforhold, der ligger forud for ansøgningstidspunktet. Der henvises herom nærmere til pkt. 14.4.5. vedrørende periodeopdeling.

Kommunalbestyrelsen kan forlange at se lejekontrakt eller boligoverenskomst. Er lejen eller boligafgiften eller andre vilkår ændret efter kontraktens udfærdigelse, må ændringerne dokumenteres ved forevisning af andet skriftligt materiale herom, f.eks. huslejekvitteringer eller erklæring fra udlejeren. Dokumentation er også nødvendig, når der kun foreligger en mundtlig lejeaftale, jf. § 41, stk. 2.

Ejendommens ejer har efter § 41, stk. 3, en tilsvarende oplysningspligt med hensyn til f.eks. lejens størrelse, ejendommens alder og lejlighedens standard.

Udover at indhente oplysninger kan kommunalbestyrelsen efter aftale med ansøgeren besigtige ejendommen, jf. § 41, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere afkræve andre offentlige myndigheder oplysninger, som anses for nødvendige for sagens afgørelse, jf. § 78.

Ved flytning til en anden lejlighed, også inden for samme boligkompleks, skal indgives ny ansøgning om boligstøtte, selv om boligtageren allerede oppebærer boligstøtte i den lejlighed, vedkommende fraflytter.

Ny ansøgning skal ligeledes indgives, såfremt en tidligere ansøger, der i en periode (f.eks. på grund af for høj indkomst) har mistet retten til boligstøtte, påny bliver berettiget hertil. Har en støttemodtager været fraflyttet boligen således, at boligstøtten er bortfaldet, skal der ligeledes indgives ny ansøgning. Dette gælder også inden for et kalenderår. Det samme gælder, såfremt et husstandsmedlem, der ikke er medansøger, overtager en bolig efter en støttemodtagers død eller optagelse på plejehjem.

Såfremt en boligtager har modtaget boligsikring og derefter bliver berettiget til boligydelse eller omvendt, skal der derimod ikke indgives ny ansøgning.

Det bemærkes, at husstande, der den 31. december 1992 modtager boligstøtte efter den dagældende boligstøttelov, ikke skal indgive fornyet ansøgning som følge af, at deres boligstøtte ændres ved den fra 1. januar 1993 gældende lov. Pensionister, der hidtil har modtaget boligstøtte til kommunale pensionistboliger efter den hidtil gældende lovs kap. 12, skal således ikke indgive fornyet ansøgning for fra lovens ikrafttræden at modtage støtte efter de herefter gældende almindelige regler. Der henvises herom nærmere til pkt. 20.2 vedrørende pensionistboliger.

Ny ansøgning er heller ikke nødvendig, når boligydelse har været bortfaldet i forbindelse med bortfald af pension, og pensionsudbetalingen genoptages uden fornyet ansøgning, jf. pkt. 13. 2.1.2.

Hvis det er kommunalbestyrelsen bekendt, at en boligtager, der ikke har ansøgt om boligstøtte, dog opfylder betingelserne herfor, bør den henlede opmærksomheden på adgangen til at opnå boligstøtte.

Det henstilles til kommunalbestyrelsen, at der informeres om adgangen til at ansøge om boligstøtte samtidig med, at der efter § 20 i lov om social pension udsendes meddelelse om ret til folkepension. Også personer, der ansøger om førtidspension eller invaliditetsydelse, bør orienteres om muligheden for samtidig at søge boligstøtte, jf. nedenfor pkt. 13.2.

13.2. Udbetaling.

13.2.1. Tidspunkt for udbetaling.

13.2.1.1. Generelle regler.

Boligstøtte ydes som hovedregel med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse , jf. § 40, stk. 1, 2. pkt. Støtte kan dog tidligst udbetales fra indflytningsdagen.

Når boligstøtte søges i forbindelse med flytning, kan boligstøtte dog udbetales med virkning fra indflytningsdagen, når ansøgning indgives indtil en måned efter denne dato. Dette gælder uanset, om ansøgeren hidtil har modtaget boligstøtte til en anden bolig. Hvis indflytning sker d. 15. i en måned, kan boligstøtte således ydes fra indflytningsdatoen, hvis ansøgning indgives senest d. 15. i den følgende måned.

Ved indflytningsdagen forstås datoen for den fysisk faktiske indflytning. Som udgangspunkt herfor kan datoen for folkeregistertilmelding lægges til grund. Såfremt ansøgeren kan dokumentere, at indflytning faktisk er sket på et tidligere tidspunkt, eller kommunen kan dokumentere, at indflytning er sket på et senere tidspunkt, lægges dette dog til grund ved boligstøtteberegningen. En forudsætning for udbetaling af boligstøtte fra indflytningstidspunktet er dog, at der betales boligudgift fra dette tidspunkt, jf. pkt. 5.1.6.

Boligstøtte udbetales som udgangspunkt med hele det berettigede beløb. En boligydelsesmodtager, som er berettiget til såvel tilskud som lån, kan fravælge lånet eller ansøge om kun at få udbetalt en mindre del af lånet. En boligydelsesmodtager, der alene er berettiget til boligydelseslån, kan ligeledes ansøge om kun at få en mindre del af lånet udbetalt. Efter § 40, stk. 3, kan ændring af den del af boligydelseslånet, der ønskes udbetalt, kun søges i forbindelse med, at boligstøtten reguleres pr. 1. januar, jf. § 43. Ændring kan herudover ske i forbindelse med ændring af støttemodtagerens forhold, der i øvrigt fører til omberegning af boligstøtten, jf. §§ 44 og 46.

13.2.1.2. Udbetaling af boligydelse i forbindelse med pensionsudbetaling.

Berettigelsen til boligydelse indtræder tidligst fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren er berettiget til at få udbetalt pension.

Udbetales der forskud på pension, kan boligydelse udbetales fra tidspunktet for udbetaling af pension, jf. også pkt. 13.2.6.

Førtidspension udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet.

I tilfælde, hvor der ikke udbetales forskud på en ansøgt pension, opstår berettigelsen til boligydelse tidligst ved pensionstilkendelsen, men udbetales pensionen med tilbagevirkende kraft , udbetales boligydelse med virkning fra samme tidspunkt, det vil sige som udgangspunkt fra den 1. i måneden efter at der er forløbet 3 mdr. fra ansøgning om pension.

Har ansøgeren hidtil været berettiget til boligsikring, skal omberegning til boligydelse således ske fra dette tidspunkt.

Når pension tilkendes med tilbagevirkende kraft, og boligydelse beregnes, skal såvel pension som eventuelle modtagne sygedagpenge indgå i den husstandsindkomst for den forløbne periode (ansøgningsperioden), der lægges til grund ved boligydelsesberegningen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke længere efter dagpengeloven er adgang til at fradrage dagpenge, udbetalt i ansøgningsperioden, i den pension, ansøgeren har til gode for den periode. Beløbet indgår imidlertid i det indtægtsgrundlag, der lægges til grund for beregningen af den sociale pension og får dermed betydning for pensionens størrelse.

Er der udbetalt boligsikring i ansøgningsperioden, skal boligydelsen for samme periode anvendes til tilbagebetaling af boligsikringen, jf. § 49 sammenholdt med § 4, stk. 2,. Jf. endvidere pkt. 14.5. om tilbagebetaling.

På tilsvarende måde følger det af boligstøttelovens § 50, stk. 2, at krav om tilbagebetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og ydelser indtil 1. juli 1998 efter lov om social bistand, i tilfælde af tilkendelse af pension med tilbagevirkende kraft, kan modregnes i boligydelsen for ansøgningsperioden.

Det er for så vidt en forudsætning for, at berettigelse til pension og boligydelse opstår samtidig, at der indgives ansøgning om boligydelse samtidig med ansøgning om pension. Kommunalbestyrelsen bør derfor, jf. den almindelige vejledningspligt, informere herom. For at undgå forskelsbehandling som følge af eventuelle forskelle i kommunernes informationsvirksomhed kan det dog accepteres, at der udbetales boligydelse med tilbagevirkende kraft, det vil sige med virkning fra tidspunktet for ansøgning om pension i de tilfælde, hvor pension ydes med tilbagevirkende kraft, uanset om der er ansøgt om boligydelse samtidig med ansøgning om pension.

Det er dog en betingelse, at pensionisten inden boligstøtteudbetalingen har underskrevet en ansøgning om boligstøtte, herunder som medansøger har underskrevet en sådan ansøgning (om boligsikring), som tidligere er indgivet af et andet husstandsmedlem, jf. § 2, stk. 2.

En pensionist, der under ophold på institution eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionsloven, mister retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages, jf. § 52 og pkt. 13.2.6.

Udbetales der, efter at pensionen er inddraget efter pensionsloven, et beløb til dækning af husleje i den hidtidige bolig, bevarer pensionisten retten til boligydelse i den hidtidige bolig.

Når boligydelse og pension har været bortfaldet, skal udbetaling af boligydelse genoptages fra samme dato som pensionsudbetalingen uden fornyet ansøgning.

13.2.1.3. Forsinket udbetaling af boligstøtte.

En boligtager kan ikke unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje , ejendomsskatter eller gæld, sikret ved pant i den faste ejendom, med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte, jf. § 42, stk. 4.

Uanset om boligstøtten udbetales til lejeren eller udlejeren (jf. nedenfor pkt. 13.2.5.), vil for sen betaling af boligstøtte ikke kunne fritage lejeren for pligten efter lejeloven til rettidig betaling af den fulde leje, hvorefter forsinkelse med lejebetalingen kan give udlejeren ret til at hæve lejemålet. Kommunalbestyrelsen må derfor drage omsorg for, at udbetalingen i tilfælde, hvor lejen forfalder til betaling den 1. i måneden, sker så betids, at lejeren - blandt andet ved hjælp af boligstøtten - kan betale lejen rettidigt.

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at sidste rettidige betalingsdag efter lejeloven er 3. hverdag efter forfaldsdag.

13.2.2. Kommunens udbetaling af boligstøtte.

Boligstøtten beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.

Når boligstøtte ydes, skal kommunalbestyrelsen meddele ansøgeren den beregnede boligstøttes størrelse samt oplyse om, på hvilket grundlag boligstøtten er beregnet, herunder indkomst, leje og børnetal. Det henstilles, at kommunalbestyrelsen meddeler de af støttemodtageren faktisk afgivne oplysninger, der er lagt til grund ved beregningen.

Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om, at alle ændringer i boligtagerens forhold skal indberettes til kommunen. .

Endelig skal meddelelsen indeholde oplysning om konsekvenserne af eventuel manglende indberetning fra støttemodtageren.

Hvis en kommune har et særligt behov for, at oplysninger om ændringer i boligstøttemodtagerens forhold gives på et særligt boligstøttekontor, skal meddelelsen til boligstøttemodtageren indeholde en tydelig angivelse af, at alle ændringer i boligstøttemodtagerens forhold skal indgives direkte til boligstøttekontoret, og at oplysningspligten ikke kan opfyldes ved, at støttemodtageren f.eks. til brug for beregning af kontanthjælp giver (de samme) oplysninger på et aktiverings- og kontanthjælpskontor eller til brug for beregning af pension giver oplysninger på et pensionskontor.

Meddelelsen til boligstøttemodtageren må i alle tilfælde indeholde klare oplysninger om, hvortil ændringer i støttemodtagerens forhold skal meddeles. Meddelelsen bør udformes således, at det klart tilkendegives, i hvilke situationer der foreligger indberetningspligt.

Opmærksomheden henledes herudover generelt på forvaltningslovens regler om partshøring m.v. Det fremgår således af forvaltningslovens § 19, at kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Dette gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Partshøring kan endvidere undlades, når myndigheden efter anmodning fra parten kan ændre sin afgørelse til fordel for denne.

Det følger heraf, at hvis en kommune ved boligstøtteberegningen ikke fuldt ud lægger de oplysninger til grund, der er meddelt af støttemodtageren, og hvis ændringen er til ugunst for støttemodtageren, skal kommunen enten give støttemodtageren mulighed for at udtale sig, inden afgørelsen træffes, eller typisk træffe afgørelsen på det ændrede grundlag, men gøre støttemodtageren opmærksom på, at der er lagt ændrede oplysninger til grund, hvilke ændrede oplysninger der er tale om, samt at sagen kun genoptages med tilbagevirkende kraft, hvis støttemodtageren har indvendinger.

13.2.3. Udbetaling sker forud.

Boligstøtte udbetales efter lovens § 42, stk. 2, månedsvis forud.

13.2.4. Udbetaling af a conto beløb.

Kan kommunalbestyrelsen ikke nå at færdigbehandle ansøgningen endeligt, inden boligstøtte skal udbetales, bør der udbetales et midlertidigt beløb, der senere reguleres. Kommunen skal gøre ansøgeren bekendt med, at boligstøtte er udbetalt a conto, og at der senere vil ske regulering af den udbetalte støtte. Når sagen er færdigbehandlet, må boligstøtten reguleres med virkning fra den 1. i den måned, der følger efter ansøgningens indgivelse, dog tidligst fra indflytningsdagen, jf. pkt. 13.2.1.

13.2.5. Udbetaling til andre.

Boligministeren kan efter lovens § 42, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte.

Ved Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 615 af 8. juli 1992 om udbetaling af boligstøtte, der er optaget som bilag til vejledningen, er det fastsat, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligstøtte til en lejer skal udbetales til udlejeren. Dette kan f.eks. være praktisk, hvis der er tale om et større antal lejligheder i samme boligselskab. Udlejeren kan ikke gøre krav på vederlag for den administration, der herved påføres ham. Udbetalingen skal ske månedsvis. Boligtageren skal underrettes om beregningsgrundlag mv. som anført ovenfor, jf. pkt. 13.2.2.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligstøtten i tilfælde, hvor en boligydelsesberettiget pensionist har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver, udbetales til lejeren, ejeren eller andelshaveren. Kommunalbestyrelsen skal i givet fald underrette pensionisten om beslutningen. Pensionisten underrettes i øvrigt om beregningsgrundlag mv. som anført ovenfor, jf. pkt. 13.2.2. Den person, der får støtten udbetalt, skal ligeledes underrettes om beslutningen samt om beløbets størrelse.

Pligten til at tilbagebetale for meget udbetalt boligstøtte i forbindelse med støttemodtagerens fraflytning eller død påhviler efter to Vestre Landsretsdomme lejeren eller dennes bo, også når boligstøtten er udbetalt til udlejer. Udlejeren var således i de to sager ikke forpligtet til at tilbagebetale boligstøtten.

Bygge- og Boligstyrelsens finder efter en fornyet vurdering af dommene, at det ikke kan aftales mellem en kommune og en udlejer at udlejeren tilbagebetaler. Boligselskaberne må tilbagebetale for meget oppebåret boligstøtte til lejer eller dennes bo.

13.2.6. Bortfald af boligstøtte.

Flytter boligtageren, bortfalder boligstøtten fra fraflytningsdagen, jf. § 42, stk. 3. Dette gælder fra 1. januar 1996 også ved flytning til plejehjem. Retten til boligstøtte bortfalder fra fraflytningsdagen og evt. for meget udbetalt boligstøtte skal tilbagebetales. Det er en forudsætning for tilbagebetaling, at tilbagebetalingsbetingelserne i § 47, stk. 6 er opfyldt – på det tidspunkt hvor boligstøtten modtages -, dvs. enten at oplysningspligten er tilsidesat og at der foreligger et bebrejdelsesværdigt forhold i forbindelse hermed (dvs. støttemodtageren vidste, at der burde være givet oplysning), eller at boligstøtten er oppebåret uberettiget og mod bedre vidende. Retten til boligstøtte til den hidtidige bolig opretholdes dog fortsat, hvis støttemodtageren anvises midlertidigt døgnophold på plejehjem, i en anden type institution eller i en ældrebolig. Ved fraflytningsdagen forstås datoen for den fysisk faktiske fraflytning. Som udgangspunkt herfor kan datoen for folkeregisterframelding lægges til grund. Såfremt ansøgeren kan dokumentere, at fraflytning faktisk er sket på et senere tidspunkt, eller kommunen kan dokumentere, at fraflytning er sket på et tidligere tidspunkt, lægges dette dog til grund ved boligstøtteberegningen.

Hvis en boligtager i forbindelse med leje eller køb af en ny bolig i nogle måneder råder over to boliger, kan boligtageren alene modtage boligstøtte til den bolig, vedkommende faktisk bebor.

Ved en enlig boligtagers død bortfalder støtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Udbetalingen kan således ikke udstrækkes, indtil boligen genudlejes.

Ved fremleje af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, da fremlejeforholdet begynder, jf. tillige pkt. 5.1.5. om fremleje eller fremlån. Det samme gælder, hvis en del af boligen anvendes til erhverv.

Såfremt en boligtager siger lejemålet op med kontraktmæssigt varsel, normalt 3 måneder, men flytter efter f.eks. 2 måneder, er boligtageren ikke berettiget til boligstøtte i den sidste måned, selv om der består en forpligtelse til at betale leje i hele perioden.

Ifølge lovens § 52 mister en pensionist, der under ophold på institution eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens regler herom, retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages. Pensionisten bevarer dog retten til boligydelse, hvis der, efter at pensionen er inddraget efter pensionsloven, udbetales et beløb til dækning af husleje, jf. § 52, stk. 2.

Det bemærkes, at lånebeløb ikke forfalder ved bortfald af boligydelse, men først ved ejerskifte, overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder af husstanden jf. pkt. 11.4. og § 39.

Hvis retten til boligydelse er bortfaldet, fordi pensionen inddrages efter pensionslovens regler herom, kan der eventuelt ydes boligsikring, jf. dog pkt. 2.4.1.

Gives der afslag på en pensionsansøgning, og der er ydet forskud på pension, standses udbetaling af boligydelse med udgangen af måneden, hvori afslaget gives. Eventuel boligsikring ydes med fremadrettet virkning. Der kan ikke kræves tilbagebetaling af den udbetalte boligydelse, jf. pkt. 14.4., heller ikke af boligydelse, der er udbetalt som lån. Skadesløsbrevet aflyses, og gældserklæringen annulleres.

14. Omberegning og efterregulering

14.1. Indledning.

Regler om omberegning og efterregulering af boligstøtte er fastsat i boligstøttelovens kap. 9. §§ 43-46 vedrører omberegning af boligstøtten i løbet af året. §§ 47-51 vedrører efterregulering.

Reglerne for omberegning og efterregulering af boligstøtten er væsentligt ændret med virkning fra den 1. januar 1993.

Hovedprincipperne er som hidtil, at den løbende boligstøtte som udgangspunkt skal omberegnes i løbet af året, hvis der sker en væsentlig indkomstændring eller ændring i antallet af børn eller af lejens størrelse, jf. §§ 44 og 46.

Det såkaldte varighedskriterium er dog ophævet . Kommunen skal således ikke længere i forbindelse med omberegning og efterregulering lægge vægt på, om en indkomstændring er varig.

Det gælder fortsat, at der skal ske efterregulering og tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, såfremt det efterfølgende ved slutligningsresultatet viser sig, at husstandens indkomst har været væsentligt højere end den indkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, og støttemodtageren ikke i boligstøtteåret har givet kommunen meddelelse om indkomstændringerne, jf. § 47, stk. 1-4.

Hvis boligstøttemodtageren har undladt at give meddelelse om andre forhold, der ville have medført nedsættelse eller bortfald af støtten, eller hvis støttemodtageren i øvrigt mod bedre vidende har oppebåret boligstøtte, skal der ligeledes som hidtil ske tilbagebetaling af den for meget udbetalte boligstøtte, jf. § 47, stk. 6.

Dog er for tilbagebetalingskrav indført en bagatelgrænse på 648 kr. (1994-niveau) for krav vedrørende et kalenderår, jf. § 47, stk. 7. Krav under dette minimum skal ikke rejses.

Bagatelgrænsen er for krav rejst efter 3. juni 1994 kun obligatorisk for så vidt angår efterreguleringskrav efter § 47, stk. 1 og 2.

Der er herudover gennemført en række ændringer af reglerne med hensyn til det såkaldte væsentlighedskriterium for indkomstændringer samt med hensyn til, hvornår periodeopdeling af boligstøtteåret kan ske

Grænserne for, hvornår der skal foretages omberegninger og efterregulering, er harmoniseret med grænserne for, hvornår der benyttes en forventet fremtidig indkomst, jf. pkt. 3.3.1. - 3.6. Der benyttes således i alle tilfælde med hensyn til såvel boligsikring som boligydelse et væsentlighedskriterium for ændringen i husstandsindkomsten på kr.

1.(+) 20.000 kr. i opadgående retning, hvis boligstøtten er beregnet på grundlag af en indkomst efter lovens hovedregel (§ 8, stk. 1-7, jf. pkt. 3.3.).

2.(+) 10.000 kr. i opadgående retning, hvis boligstøtten er beregnet på grundlag af en forventet fremtidig indkomst (§ 8, stk. 8, jf. pkt. 3.7.).

3.(-) 10.000 kr. i nedadgående retning i alle tilfælde.

Omberegning ved indkomstfald skal ske, hvis boligstøttemodtageren sandsynliggør, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året i forhold til det hidtidige beregningsgrundlag.

Ved meddelelse fra støttemodtageren om en indkomstnedgang skal der således med henblik på vurderingen af indkomstnedgangens størrelse ske en sammenligning af den aktuelle husstandsindkomst - beregningsgrundlaget - der faktisk ligger til grund for den hidtidige boligstøtteberegning med en tilsvarende husstandsindkomst, opgjort på årsbasis på grundlag af de nye indkomstoplysninger, (dvs. den aktuelle månedlige indkomst x 12), jf. pkt. 14.3.2.1.

Omberegning, hvorved boligstøtten nedsættes, skal ske, når de indberettede ændringer lader formode, at indkomsten indtil omberegningstidspunktet sammenholdt med den forventede indkomst i resten af boligstøtteåret (kalenderåret) vil overstige det hidtidige beregningsgrundlag med 20.000/10.000 kr., alt efter om indkomsten hidtil er opgjort efter lovens hovedregel eller som en forventet fremtidig indkomst.

Ved meddelelse om en indkomststigning skal det således opgøres, hvilken indkomst støttemodtageren herefter i alt må forventes at få for hele det pågældende boligstøtteår (kalenderår) på grundlag af oplysningerne om indkomstforholdene forud for omberegningstidspunktet, og den forventede indkomst for den resterende del af året - en opsummeret indkomst - og denne sammenlignes med det hidtidige beregningsgrundlag, jf. pkt. 14.3.3.1.

Endelig er reglerne om støttemodtagerens oplysningspligt i løbet af året ændret, således at kommunen i forbindelse med ændringer i husstandsindkomsten alene skal foretage periodeopdeling af boligstøtteberegningen, når de pågældende indkomstændringer er meddelt til boligstøttekontoret i løbet af boligstøtteåret. Hvis der i forbindelse med efterreguleringen viser sig at være afvigelser mellem den slutlignede indkomst og den indkomst (incl. indkomstændringer, støttemodtageren har meddelt i løbet af året), der ligger til grund for boligstøtteberegningen, kan der ikke foretages periodeopdeling med hensyn til disse uoplyste indkomstændringer.

Baggrunden for de beskrevne ændringer er, at de hidtidige omberegnings- og efterreguleringsbestemmelser har beslaglagt en betydelig del af de samlede administrative ressourcer på boligstøtteområdet, og at indførelsen af de nye regler muliggør, at omberegning og efterregulering fremover i langt hovedparten af sagerne kan foretages maskinelt på Kommunedatas edb-baserede boligstøttesystem.

14.2. Oplysningspligt.

Boligstøttemodtageren har oplysningspligt over for kommunen med hensyn til alle forhold, der kan medføre ændringer af boligstøtten, jf. § 43.

Kommunen kan til brug for den årlige omberegning af boligstøtten (jf. nedenfor pkt. 14.3.1) kræve, at støttemodtageren hvert år giver indberetning om boligudgiften, herunder evt. fremleje, antal husstandsmedlemmer og husstandsindkomst.

Hvis støttemodtageren undlader at besvare kommunens forespørgsel om de aktuelle indkomstforhold m.v., kan kommunen lade boligstøtten bortfalde fra den 1. januar. Støttemodtageren må så, for på ny at blive berettiget til at få udbetalt boligstøtte, indgive en fornyet ansøgning, og boligstøtten ydes da kun med virkning for fremtiden, dvs. fra den 1. i måneden efter ansøgningens indgivelse, jf. pkt. 13.2.1.

Støttemodtageren har endvidere pligt til løbende at oplyse kommunen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten . Der skal underrettes om alle ændringer i husstandsindkomsten, uanset om ændringen måtte skyldes ansøgerens eller øvrige husstandsmedlemmers indkomstforhold. Er der tale om en væsentlig ændring, der fører til, at boligstøtten skal nedsættes, omberegnes støtten med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, jf. § 46.

Virkningen af at undlade at opfylde oplysningspligten er, - såfremt der for året er sket en væsentlig indkomststigning, - at der efterfølgende skal ske efterregulering og tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte. Endvidere mister støttemodtageren muligheden for ved periodeopdeling alene at få medregnet den uoplyste indkomststigning til den del af året, den faktisk vedrører, jf. nedenfor pkt. 14.4, herunder særligt 14.4.2 og 14.4.4.

Efterregulering skal ske, når den slutlignede husstandsindkomst væsentligt overstiger den indkomst - beregningsgrundlaget - der faktisk er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, selv om boligstøttemodtageren eventuelt i løbet af året har underrettet boligstøttekontoret om en (i relation til omberegning uvæsentlig) del af indkomststigningen, jf. § 47. For sådanne evt. oplyste indkomstændringer, der ikke i sig selv har givet anledning til omberegning, fordi der var tale om uvæsentlige ændringer, vil der kunne periodeopdeles ved en efterfølgende efterregulering.

Såfremt der i løbet af året er givet oplysning om en uvæsentlig indkomstændring, skal denne derfor altid registreres på sagen, ligesom kommunen skal gøre boligstøttemodtageren bekendt med konsekvensen for en eventuel senere efterregulering, hvis det efterfølgende viser sig, at der rent faktisk i året i alt har foreligget en væsentlig indkomststigning, fordi ikke alle indkomstændringer i løbet af året er blevet meddelt, dvs. at efterreguleringsbetingelserne er opfyldt. Om efterregulering i øvrigt se nedenfor, pkt. 14.4.

Såfremt der sker en ændring i støttemodtagerens forhold, der kan medføre en forøgelse af boligstøtten , kan omberegning ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter støttemodtagerens meddelelse om ændringen til boligstøttekontoret. Kommunen skal oplyse støttemodtageren om adgangen til at få boligstøtten omberegnet i løbet af året, jf. § 44 og nedenfor pkt. 14.3.2.1.

Kommunalbestyrelsen bør gøre ansøgeren opmærksom på, at kommunen hurtigst muligt må underrettes om ændringer i beregningsgrundlaget, da tidspunktet for oplysning om ændringen således vil kunne være bestemmende for, fra hvilket tidspunkt boligstøtten kan udbetales med et ændret beløb.

Det påhviler boligstøttemodtageren at godtgøre, at boligstøttekontoret har modtaget de fornødne oplysninger til at ændre den løbende boligstøtte.

Hvis en kommune har et særligt behov for, at oplysninger om ændringer i boligstøttemodtagerens forhold gives på et særligt boligstøttekontor, skal meddelelsen til boligstøttemodtageren indeholde en tydelig angivelse af, at alle ændringer i boligstøttemodtagerens forhold skal indgives direkte til boligstøttekontoret, og at oplysningspligten ikke kan opfyldes ved, at støttemodtageren f.eks. til brug for beregning af kontanthjælp giver (de samme) oplysninger på et aktiverings- og kontanthjælpskontor eller til brug for beregning af pension giver oplysninger på et pensionskontor.

I tilfælde, hvor boligstøtteansøgeren modtager støtte efter lov om en aktiv socialpolitik (indtil 1. juli 1998 lov om social bistand), må kommunerne således i skrivelserne til bevilling af boligstøtte tydeligt angive, at boligstøtteansøgeren ikke opfylder sin oplysningspligt ved at give meddelelse om ændringer i sine forhold til andre kommunale kontorer f.eks. til brug for beregning af kontanthjælp, men at der skal rettes henvendelse til boligstøttekontoret, selvom der eventuelt samtidig gives (samme) oplysninger til brug for kontanthjælpsberegningen.

Det samme gælder med hensyn til boligydelsesmodtageres eventuelle oplysninger til pensionskontoret.

Såfremt støtte søges midt i året, vil ansøgeren - udover at oplyse om de aktuelle indkomstforhold på ansøgningstidspunktet - også skulle give oplysninger om indkomsten og indkomstændringer i den del af året, der ligger forud for ansøgningen, idet en eventuelt højere indkomst i begyndelsen af året ellers ved en eventuel efterregulering vil blive medregnet for hele året, jf. pkt. 14.4.5.

Da kommunens modtagelse af støttemodtagerens oplysninger er væsentlig, såvel med hensyn til omberegning i løbet af året, som med hensyn til støttemodtagerens mulighed for periodeopdeling ved en efterfølgende efterregulering, bør kommunen skriftligt kvittere for modtagelsen af oplysninger om ændrede forhold i løbet af boligstøtteåret.

Kommunen bør endvidere i højere grad end hidtil løbende indskærpe støttemodtageren oplysningspligten , f.eks. ved fremsendelse af mere udspecificerede opgørelser over de elementer, der indgår ved opgørelse af den enkeltes husstandsindkomst og boligudgift, således at støttemodtageren er opmærksom på, at ændringer heri har betydning for boligstøttens fremtidige beregning.

14.3. Omberegning

14.3.1. Årlig fastsættelse.

Løbende boligstøtte skal reguleres hvert år den 1. januar efter de ændringer i beregningsgrundlaget, herunder boligstøttemodtagerens husleje, husstand og husstandsindkomst, der måtte være sket siden den sidst foretagne beregning, jf. § 43, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for fortsat udbetaling af boligstøtte afkræve ansøgeren oplysning herom, jf. pkt. 14.2.

Udgangspunktet for regulering er, at den husstandsindkomst, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, er en indkomst opgjort efter boligstøttelovens § 8, stk. 1-7, dvs. det senest kendte slutligningsresultat, opreguleret i overensstemmelse med Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse herom, jf. pkt. 3.3.7.

Såfremt støttemodtagerens oplysninger viser, at den forventede fremtidige indkomst for boligstøtteåret pr. 1. januar bliver mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end indkomsten, beregnet efter hovedreglen, er det i stedet den forventede fremtidige indkomst, jf. lovens § 8, stk. 8, der skal lægges til grund ved boligstøtteberegningen.

Hvor boligstøtte i starten af indkomståret er ydet efter hovedreglen og senere i boligstøtteåret er ændret, fordi den forventede fremtidige indkomst er ændret væsentligt i forhold til det oprindelige indkomstgrundlag, herunder f.eks. i forbindelse med tilkendelse af pension, bør kommunen ved senere årsomberegninger især være opmærksom på, at den således sammensatte indkomst og det deraf følgende slutligningsresultat let kan give et forkert fremtidigt indkomstgrundlag i de følgende to år, således at den pågældende indtil videre formentlig bør have boligstøtte efter forventet fremtidig indkomst.

Kommunalbestyrelsen bør orientere boligstøttemodtageren om, hvilke konsekvenser en ændret indkomstopgørelse har, herunder regler for eventuelt tilbagebetalingskrav.

Hvis en boligstøttemodtager allerede fra årets begyndelse ved og oplyser om, at der vil indtræde en væsentlig ændring af indkomsten på et nærmere angivet tidspunkt, kan boligstøtten beregnes indtil dette tidspunkt, uden at indkomstændringen indgår. Det er dog en forudsætning, at boligstøttemodtageren kan dokumentere indkomstændringen og tidspunktet for dennes indtræden. Også kommende uvæsentlige indkomstændringer, som støttemodtageren er bekendt med, kan oplyses på dette tidspunkt og dermed blive registreret i kommunen som oplyst. Disse vil først indgå i boligstøtteberegningen, såfremt der senere oplyses om yderligere ændringer, således at en herefter samlet aktuel indkomstnedgang omregnet til årsbasis, jf. § 44 (væsentligt ændret husstandsindkomst på årsbasis for den resterende del af året), eller summen af de oplyste indkomststigninger, jf. § 46 (væsentligt ændret opsummeret indkomst for hele året), fører til en omberegning af støtten i op- eller nedadgående retning, jf. nedenfor pkt. 14.3.2 og 14.3.3.

14.3.2. Omberegning - forøgelse af boligstøtten.

En støttemodtager er efter § 44 berettiget til en omberegning og forhøjelse af boligstøtten, såfremt der i løbet af året sker en indkomstnedgang på mindst 10.000 kr. på årsbasis beregnet for den resterende del af året i forhold til det hidtil benyttede indkomstgrundlag, eller der sker en lejeforhøjelse, en forøgelse af antallet af børn i husstanden, ophør af fremleje af en del af boligen eller ophør af benyttelse til erhverv af en del af boligen.

Det bemærkes, at såfremt boligstøtte er beregnet på grundlag af en forventet fremtidig indkomst, jf. § 8, stk. 8, og pkt. 3.7., kan boligstøttemodtageren ikke senere i samme boligstøtteår, uanset indkomst-ændringer, få beregnet boligstøtte på grundlag af en indkomst efter lovens hovedregel, jf. § 8, stk. 1-7, og pkt. 3.3.1. og 3.3.7., medmindre der indgives ny ansøgning om boligstøtte, herunder i forbindelse med flytning eller efter, at ansøgeren i en periode ikke har modtaget boligstøtte.

Omberegning kan ske fra det tidspunkt, hvor ændringen er indtrådt, men dog tidligst fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter, at støttemodtageren har oplyst støttekontoret om ændringen.

14.3.2.1. Indkomstnedgang.

Omberegning kan som hidtil ske, når der er tale om en indkomstnedgang , der overstiger 10.000 kr. ved omberegning til årsbasis beregnet for den resterende del af året. Dette indebærer, at f.eks. et indkomstfald på 1.000 kr. pr. måned fra 1. oktober vil medføre en omberegning af boligstøtten fra denne dato, såfremt meddelelse er givet rettidigt, idet der på årsbasis er tale om, at husstandsindkomsten er faldet med 12.000 kr. (uanset at det faktiske fald for støtteåret som helhed alene bliver 3.000 kr.)

Boligstøtten skal herefter beregnes på grundlag af den aktuelle indkomst efter indkomstnedgangen opgjort til årsbasis ( beregningsgrundlaget ).

Omberegning skal ske, uanset om ændringen er varig, idet det tidligere gældende krav om, at omberegning forudsatte, at ændringen var af mindst 6 måneders varighed, er ophævet fra den 1. januar 1993.

Boligstøtten skal således omberegnes, selvom støttemodtageren allerede ved ikrafttræden af en indkomstnedgang meddeler, at ændringen kun bliver af kortere varighed (minimum 1 måned), f.eks. ferie uden løn. Når indkomsten herefter stiger, må det efter § 46, jf. nedenfor pkt 14.3.3, afgøres, om boligstøtten skal nedsættes.

Som hidtil vil en støttemodtager derimod ikke kunne få omberegnet boligstøtten for den resterende del af året, såfremt støttemodtageren efterfølgende f.eks. pr. 1. november meddeler, at den pågældende i oktober (og kun oktober) har været uden løn, uanset om dette måtte indebære, at indkomsten for hele boligstøtteåret set under eet er faldet i forhold til beregningsgrundlaget med mindst 10.000 kr.

De husstandsindkomster, der skal sammenlignes ved vurderingen af, om der er sket et indkomstfald på mindst 10.000 kr., er således altid den husstandsindkomst - beregningsgrundlaget - der faktisk er anvendt ved boligstøtteberegningen, umiddelbart før indtægtsændringen oplyses, og den forventede husstandsindkomst - det nye beregningsgrundlag - der kan opgøres på årsbasis på grundlag af de ændrede oplysninger.

Såfremt boligstøttemodtageren oplyser om et indtægtsfald hos et barn, der hidtil er betragtet som logerende efter en gunstighedsberegning, jf. § 7, stk. 3, således at barnets indkomst ikke er indgået i beregningsgrundlaget før oplysningstidspunktet, skal der ved vurderingen af, om indkomstfaldet er væsentligt, foretages en sammenligning af husstandsindkomsterne før og efter ændringen - beregningsgrundlagene - uden gunstighedsberegning. Såfremt dette er tilfældet, og det efter indtægtsændringen vil være gunstigst, at barnet medregnes som barn i husstanden, foretages omberegning hertil. Om gunstighedsberegning, se pkt. 14.3.4 og de heri anførte eksempler.

14.3.2.2. Lejeforhøjelse.

Omberegning forudsætter som hovedregel, at oplysning om ændringer er meddelt kommunen af boligstøttemodtageren.

Efter lovens § 44, stk. 2, har kommunen dog adgang til i tilfælde af lejeforhøjelse, det vil sige en forøgelse af den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen efter lovens § 10, at foretage omberegning alene på grundlag af oplysninger herom fra udlejer.

Kommunen skal give boligstøttemodtageren meddelelse herom. Endvidere skal eventuelle beboerrepræsentanter orienteres af udlejer eller af kommunen.

Efter § 45 har boligstøttemodtageren udover løbende lejeforhøjelser også adgang til at få omberegnet boligstøtte som følge af lejeforhøjelser, der opkræves med tilbagevirkende kraft efter lejelovens §§ 50 og 51 vedrørende skatter og afgifter, når lejeforhøjelsen skal erlægges som et éngangsbeløb. Det er en forudsætning, at støttemodtageren giver kommunen meddelelse om lejeforhøjelsen, inden den skal betales.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre boligtageren bekendt med adgangen til forhøjelse af boligstøtte i henhold til ovenstående.

Det bemærkes, at en lejer, der modtager boligstøtte, inden en lejeforhøjelses gennemførelse snarest bør underrette boligstøttekontoret, når lejeforhøjelsen er varslet, således at boligstøtten kan blive ændret med virkning fra lejeforhøjelsens ikrafttræden. Lejere, der ikke modtager boligstøtte, bør i tvivlstilfælde undersøge, om de har mulighed for at opnå boligstøtte, når en lejeforhøjelse varsles, og i givet fald indgive ansøgning om boligstøtte til kommunens boligstøttekontor, inden lejeforhøjelsen træder i kraft.

Det bemærkes i denne forbindelse, at boligstøtte aldrig kan ydes med tilbagevirkende kraft, og at ændring af boligstøtten, som tidligere nævnt, kræver ansøgning eller meddelelse fra boligtageren.

Der kan ikke ydes boligstøtte til forudbetaling af leje eller til regulering af forudbetalt leje.

Hvis en varslet lejeforhøjelse nedsættes midlertidigt til 15 kr. pr. (m2), indtil en huslejenævnsafgørelse af spørgsmålet om lejeforhøjelsen foreligger, jf. boligreguleringslovens § 14, stk. es underrettes herom. Boligstøtte udbetales da i forhold til den faktiske lejebetaling, mens sagen verserer.

Kommunalbestyrelsen skal oplyse boligstøttemodtageren om, at boligstøtte, der udbetales som følge af en sådan lejeforhøjelse, er at betragte som acontoudbetaling, der skal reguleres, når lejens størrelse endeligt er fastslået. Det må derfor indskærpes boligstøttemodtageren at give oplysninger om huslejenævnets behandling og nævnets afgørelse.

Når huslejenævns- eller domstolsafgørelse vedrørende lejen er truffet, og afgørelsen indebærer, at lejeren skal betale en mindre lejeforhøjelse end den, der er betalt midlertidigt, skal lejeren derfor underrette boligstøttekontoret herom, og den for meget udbetalte boligstøtte skal tilbagebetales.

14.3.3. Omberegning - nedsættelse eller bortfald af boligstøtte.

Efter boligstøttelovens § 46 skal der ske omberegning af boligstøtten i løbet af året, når der sker en væsentlig forøgelse af husstandsindkomsten, et fald i antallet af hjemmeboende børn, en lejenedsættelse, fremleje af en del af boligen eller benyttelse af en del af boligen til erhverv.

Det bemærkes, at såfremt boligstøtte er beregnet på grundlag af en forventet fremtidig indkomst, jf. § 8, stk. 7, og pkt. 3.7., kan boligstøttemodtageren ikke senere i samme boligstøtteår, uanset indkomst-ændringer, få beregnet boligstøtte på grundlag af en indkomst efter lovens hovedregel, jf. § 8, stk. 1-7, og pkt. 3.3.1.og 3.3.7., medmindre der indgives ny ansøgning om boligstøtte.

Omberegning skal som hovedregel ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, uanset om meddelelse om ændringen eventuelt først gives senere i det pågældende boligstøtteår. Hvis meddelelse ikke er givet, indgår ændringen i stedet i en efterregulering, jf. nedenfor pkt. 14.4.

Når indkomstændringen sker den 1. i en måned, betragtes den som sket i den foregående måned. En eventuel omberegning af boligstøtte som følge af en indkomstændring den 1. i en måned får således virkning samtidig med indkomstændringen, idet boligtageren allerede i den foregående måned vil være vidende om indkomstændringens indtræden. Det er uden betydning, om vedkommende får udbetalt lønnen forud eller bagud, idet det afgørende er, hvornår optjeningen er påbegyndt.

Herudover følger af § 42, stk. 3, jf. pkt. 13.2.6., at boligstøtte ved flytning bortfalder fra fraflytningsdagen.

Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtte med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket.

Ved fremleje, fremlån eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller benyttelsen til erhverv tager sin begyndelse.

14.3.3.1 Indkomststigning.

Omberegning som følge af en indkomststigning skal ske, når der er tale om en væsentlig stigning i den samlede forventede husstandsindkomst for hele året - den opsummerede indkomst - i forhold til det beregningsgrundlag, der hidtil er anvendt ved boligstøtteberegningen. Den samlede forventede husstandsindkomst for hele året opgøres som den indkomst, der er oppebåret for den for løbne del af året - den opsummerede indkomst - indtil omberegningstidspunktet plus den forventede indkomst for resten af året. Den forventede indkomst vil ofte være den nye aktuelle månedlige indkomst for det resterende antal måneder i året, jf. dog nedenfor.

Såfremt boligstøtte hidtil er beregnet på grundlag af en husstandsindkomst efter lovens hovedregel, jf. § 8, stk. 1-7, det vil sige det seneste slutligningsresultat opreguleret, kræves en indkomststigning for året på mindst 20.000 kr. Når boligstøtten hidtil er beregnet på grundlag af en forventet fremtidig indkomst efter lovens § 8, stk. 8, skal omberegning ske ved en indtægtsstigning på mindst 10.000 kr.

Beregningsgrundlaget for boligstøtten ved en omberegning som følge af en væsentlig indkomststigning er den aktuelle indkomst efter stigningen, opgjort til årsbasis, dvs. den aktuelle månedlige indkomst x 12.

Omberegning skal ske, uanset om ændringen er varig, idet det tidligere gældende krav om, at omberegning forudsatte, at ændringen var af mindst 6 måneders varighed, er ophævet fra den 1. januar 1993.

Afgørende er alene, om der sker en indkomstforhøjelse, der indebærer en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 20.000/10.000 kr.

Eksempel 1

---------------------------------------------------------------------

Såfremt en støttemodtager, hvis boligstøtte hidtil er beregnet på grundlag af en forventet fremtidig indkomst på 100.000 kr., i september måned meddeler, at indkomsten pr. 1. oktober vil stige med 2.500 kr. pr. måned, vil den samlede - opsummerede - årlige indkomst stige til 107.500 kr., nedrundet til 107.000 kr., og der skal således ikke ske omberegning.

Havde støttemodtageren derimod også tidligere på året givet meddelelse om en indkomststigning på 500 kr. pr. måned fra 1. juli, ville den forventede, opsummerede indkomst pr. 1. juli kunne opgøres til 103.000 kr., hvilket ikke ville medføre omberegning, og pr. 1. oktober til 110.500 kr., nedrundet til 110.000 kr. Der ville i så fald fra 1. oktober være tale om en indkomststigning på 10.000 kr., hvorefter omberegning ville skulle foretages fra 1. oktober. Boligstøtten beregnes herefter på grundlag af den aktuelle indkomst efter stigningen opgjort til årsbasis, dvs. at beregningsgrundlaget fra 1. oktober er 136.000 kr.

Omberegning som følge af ændringer, meddelt i støtteåret, sker som anført altid fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden.

Uanset om en eller flere ændringer først var meddelt i løbet af oktober måned, ville omberegning således skulle ske fra 1. oktober. En efterregulering skal således ikke afventes med hensyn til stigninger, der er meddelt i boligstøtteåret.

---------------------------------------------------------------------

Giver en boligstøttemodtager meddelelse om forøgelse af den månedlige indkomst i et på forhånd afgrænset tidsrum, opgøres den opsummerede indkomst til brug for vurderingen af, om omberegning skal ske, som den indkomst, der er oppebåret for den forløbne del af året, med tillæg af den forøgede månedlige indtægt i det på forhånd oplyste antal måneder, denne vedrører, samt med tillæg af den forventede lavere indtægt for de herefter resterende antal måneder af året. Det nye beregningsgrundlag for boligstøtten, såfremt omberegning skal ske som følge af indkomststigningen, er også i denne situation den aktuelle indkomst efter stigningen, opgjort til årsbasis, dvs. den aktuelle månedlige indkomst x 12.

Omberegning skal også ske ved indkomststigninger som følge af, at støttemodtageren modtager et engangsbeløb, der indgår i husstandsindkomsten.

Omberegningen sker i alle tilfælde fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, og et eventuelt engangsbeløb anses som vedrørende årets resterende måneder, med indre støttemodtageren kan dokumentere, at beløbet vedrører en kortere periode.

Det bemærkes, at er en boligstøttemodtager ansat i en stilling, hvor den pågældende er berettiget til ferie med løn, vil optjente feriepenge for det følgende år blive beskattet i boligstøtteåret, såfremt boligstøttemodtageren forlader jobbet i løbet af boligstøtteåret.

Det accepteres som hidtil med hensyn til omberegning ved oplysninger i løbet af året om sådanne beløb, at omberegning sker fra det tidspunkt, hvor boligstøttemodtageren blev vidende om ændringen (og dermed kunne opfylde sin oplysningspligt over for boligstøttekontoret), men at beløbet betragtes som vedrørende hele året. Dette indebærer at kun en forholdsmæssig del af beløbet indgår i den opsummerede indkomst. Bliver en støttemodtager f.eks. 1.3. bekendt med et sådant feriepengebeløb på 12.000 kr. betragtes beløbet som vedrørende hele året, og en evt. omberegning sker fra 1.3. Den opsummerede indkomst forøges med 12.000 kr.:12 i 10 måneder dvs. 10.000 kr. Beregningsgrundlaget pr. 1.3. forøges med 12.000 kr. på årsbasis på grund af feriepengene.

Det bemærkes yderligere, at pension efter § 39, stk. 3, i lov om social pension fra den 1. juli 1994 kan forhøjes med tilbagevirkende kraft for indtil 6 måneder, såfremt oplysning om de ændringer, der medfører forhøjelsen, modtages af kommunen på et senere tidspunkt end ændringens indtræden.

Omberegning af boligstøtte ved eventuelle væsentlige netto-indtægtsstigninger som følge af så danne pensionsforhøjelser foretages efter § 48a med virkning fra ændringens indtræden, uanset af støttemodtageren på dette tidspunkt ikke kan siges at have tilsidesat sin oplysningpligt med hensyn til forhøjelsen af pensionen.

Eksempel 2

---------------------------------------------------------------------

Boligstøtte er pr. 1. januar beregnet på grundlag af en forventet fremtidig indkomst på 100.000 kr. I juni måned oplyser støttemodtageren, at den pågældende den 30. juni vil modtage et legat på 20.000 kr., der indgår i den personlige indkomst.

Den nye opsummerede årsindkomst udgør herefter 120.000 kr. Nyt beregningsgrundlag fra 1. juli: 140.000 kr. (100.000 kr + (20.000 kr. : 6 x 12))

---------------------------------------------------------------------

I sager, hvor der i løbet af året kun er givet oplysning om en ikke-væsentlig indkomststigning, er betingelserne for at foretage omberegning af boligstøtten i løbet af året ikke opfyldt.

Den oplyste - ikke væsentlige - indkomstændring skal dog altid registreres på sagen, ligesom boligstøttemodtageren ved meddelelse skal gøres bekendt med konsekvenserne for en eventuel senere efterregulering, hvis det efterfølgende viser sig, at der rent faktisk i året samlet har foreligget en væsentlig indkomststigning, fordi ikke alle indkomstændringer i løbet af året er blevet meddelt, dvs. at efterreguleringsbetingelserne er opfyldt, jf. pkt. 14.4.4.

Såfremt støttemodtageren giver meddelelse om indtægtsstigning hos et barn, der efter en gunstighedsberegning hidtil er beregnet som logerende, skal kommunen notere og kvittere for oplysningen, jf. pkt. 14.2. Ændringen indgår ikke i husstandsindkomstgrundlaget for den aktuelle boligstøtteberegning og kan derfor som udgangspunkt ikke umiddelbart føre til omberegning.

Ændringen kan imidlertid få betydning, såfremt det senere af andre årsager bliver gunstigst igen at lade barnet indgå som barn i husstanden ved boligstøtteberegningen, f.eks. fordi øvrige børn er flyttet, og husstanden ellers kun ville være berettiget til den lavere boligsikring for husstande uden børn, jf. § 22, stk. 3.

Såfremt der sker en indkomststigning, såvel for et gunstighedsberegnet barn som for den øvrige husstand, er det en betingelse for omberegning, at der såvel før som efter gunstighedsberegning er sket en væsentlig indkomststigning. Hvis der i ovenstående eksempel 1 pr. 1. juli var meddelt en indkomststigning på 500 kr. pr. måned for et gunstighedsberegnet barn og pr. 1. oktober en stigning på 2.500 kr. pr. måned for støttemodtageren eller et andet medregnet husstandsmedlem, skulle der således ikke ske omberegning, idet stigningen i husstandsindkomsten i boligstøtteåret alene vil udgøre de 7.500 kr. pr. 1. oktober.

Om gunstighedsberegning, se nærmere nedenfor, pkt. 14.3.4 og de heri anførte eksempler.

14.3.3.2. Lejenedsættelse.

Det følger af § 48, at i alle tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende kraft, skal støttemodtageren med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte, uanset at den pågældende ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret boligstøtte mod bedre vidende.

Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som ansøgeren har krav på at få tilbagebetalt fra udlejer som for meget betalt boligudgift.

Når huslejenævns- eller domstolsafgørelse vedrørende lejen er truffet, og afgørelsen indebærer, at lejeren skal betale en mindre lejeforhøjelse end den, der er betalt midlertidigt, skal lejeren derfor underrette boligstøttekontoret herom, og den for meget udbetalte boligstøtte skal tilbagebetales.

Som ved lejeforhøjelser jf. pkt. 14.3.2.2., gælder ved lejenedsættelser, at kommunen kan foretage omberegning af boligstøtten på grundlag af oplysninger herom fra udlejer i jf. § 46.

14.3.4. Gunstighedsberegning.

Det følger af § 7, stk. 3, at såfremt et barn under 23 år har egne indtægter, skal kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, dersom dette medfører en højere boligstøtte.

En gunstighedsberegning indebærer, at barnets indkomst ikke indgår i boligstøtteberegningen, og at den boligudgift, der lægges til grund, i stedet reduceres med lejen for 1 værelse pr. barn, der betragtes som logerende.

Ved omberegningen, hvor det hidtidige indtægtsgrundlag skal sammenlignes med en ny ændret husstandsindkomst, kan det derfor have betydning, om der i husstanden er et barn, der er betragtet som logerende.

Udgangspunktet for omberegning efter §§ 44 og 46 er en vurdering af, om der er sket en væsentlig ændring af husstandsindkomsten, uden at nogen børn er udtaget som logerende (før gunstighedsberegning).

I tilfælde, hvor der før en indkomstændring ikke har været gunstighedsberegnet nogen børn, men hvor det efter ændringen vil være gunstigst, at et eller flere børn betragtes som logerende, sker vurderingen af, om der er sket en væsentlig indkomstændring, jf. §§ 44 og 46 som hovedregel, før der foretages en eventuel gunstighedsberegning. Hvis der er sket en væsentlig indkomstændring, skal omberegning foretages. Herefter beregnes med den nye indkomst, om det er gunstigst at lade et eller flere børn betragte som logerende, og boligstøtten beregnes på grundlag af det gunstigste resultat.

Tilsvarende gælder, hvis der hidtil har været gunstighedsberegnet et eller flere børn, men dette ikke længere vil være en fordel efter en indkomstændring, at vurderingen af, om indkomstændringen er af en sådan størrelse, at den overhovedet skal omberegnes, sker på grundlag af, indkomsterne før og efter ændringen uden gunstighedsberegning.

Udgangspunktet, hvorefter vurderingen af indkomstændringens størrelse altid skal ske før gunstighedsberegning, gælder også ved indkomstnedgange , hvor det såvel før som efter en indkomstændring er mest gunstigt, at et eller flere børn betragtes som logerende. Også i dette tilfælde vurderes før gunstighedsberegning, om der er sket et fald i husstandsindkomsten på mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året, jf. § 44. Er dette tilfældet omberegnes, idet der foretages gunstighedsberegning for de børn, hvor dette er en fordel.

En undtagelse for udgangspunktet om, at vurdering af indkomstændringen altid og alene sker før gunstighedsberegning, foretages dog, hvor der sker en indkomststigning i en husstand, hvor det såvel før som efter ændringen er en fordel, at et eller flere børn gunstighedsberegnes . For at undgå, at indkomststigning hos et eller flere gunstighedsberegnede børn, - hvis indtægt ikke indgår i boligstøtteberegningen - skal kunne medvirke til omberegning af boligstøtten på grund af f.eks. en mindre stigning hos forældre eller andre husstandsmedlemmer, og dermed have en negativ indflydelse på boligstøtteberegningen i forbindelse med omberegning, foretages i disse tilfælde, udover indkomstsammenligningen før gunstighedsberegningen, tillige en sammenligning af den hidtidige og den nye indkomst efter gunstighedsberegningen.

Denne sammenligning foretages af den indkomst efter gunstighedsberegning, der faktisk hidtil har været lagt til grund for boligstøtteberegningen (det hidtidige beregningsgrundlag efter gunstighedsberegning), og den ny indkomst efter ny gunstighedsberegning.

Det er således ved indkomststigninger hos børn i forbindelse med gunstighedsberegningen en forudsætning for omberegning, at der er sket en væsentlig indkomstændring såvel før som efter gunstighedsberegningen.

Eksempel 1

---------------------------------------------------------------------

En boligsikringshusstand består af en voksen og et barn.

Lejen er efter § 10, stk. 1-6, opgjort til 45.900 kr. om året.

Boligen har 3 rum og er ikke for stor (85 m2).

Beregningen er foretaget med satser i 1994-niveau.

Boligsikring er beregnet på grundlag af en forventet fremtidig indkomst.

Barnets indtægt pr. 1. januar er 8.000 kr. pr. måned eller 96.000 kr. pr. år.

Den voksnes indtægt pr. 1. januar er 12.500 kr. pr. måned eller 150.000 kr. pr. år.

Husstandsindkomst og dermed beregningsgrundlaget pr. 1. januar før gunstighedsberegning (efter fradrag i barnets indkomst, 12.500 kr., og fradrag for barn, 23.900 kr.): 209.600 kr., nedrundet til 209.000 kr.

Boligsikring før gunstighedsberegning kan på grundlag af en husstandsindkomst på 209.000 kr. opgøres til 288 kr. pr. måned.

Husstandsindkomsten efter gunstighedsberegning og dermed beregningsgrundlaget pr. 1. januar er 150.000 kr.

Boligsikring efter gunstighedsberegning af barnet kan på grundlag af en husstandsindkomst på 150.000 kr. opgøres til 315 kr. pr. måned.

Det er således mest gunstigt at beregne barnet som logerende, og det faktiske beregningsgrundlag pr. 1. januar er derfor 150.000 kr.

Eksempel fortsætter...

Pr. 1. juli oplyses en indkomststigning for den voksne til 13.500 kr. pr. måned og for barnet til 9.000 kr. pr. måned.

For husstanden før gunstighedsberegning er der således sket en stigning i den forventede indkomst for året til 221.000 kr.

Med et beregningsgrundlag før gunstighedsberegning på (13.500 97 9.000) 94 12 (efter fradrag for barn og i barns indkomst) 99 233.600 kr., nedrundet til 233.000 kr., kan boligsikring efter indkomststigningen opgøres til 0 kr.

Betragtes barnet som logerende, er der efter gunstighedsberegning sket en stigning i den forventede indkomst for året til 156.000 kr.

Med et beregningsgrundlag på 13.500 94 12 99 162.000 kr. kan boligsikring herefter opgøres til 159 kr. pr. måned.

Det er således også efter indkomstændringen mest gunstigt at lade barnet betragte som logerende.

Ved vurderingen af, om den skete indkomststigning fører til omberegning, foretages først en vurdering af, om der før gunstighedsberegningen er sket en indkomststigning for året på mindst 10.000 kr. Stigningen udgør 221.000 - 209.000 = 12.000 kr., dvs. mere end 10.000 kr.

Herefter beregnes, om indkomstændringen også efter gunstighedsberegningen er på mindst 10.000 kr. Ændringen udgør 156.000 - 150.000 = 6.000 kr., dvs. mindre end 10.000 kr., og der skal derfor ikke ske omberegning af boligstøtten på grund af den skete indkomststigning 1. juli, da ændringen ikke er væsentlig i forhold til den indkomst efter gunstighedsberegning, der hidtil har været benyttet ved boligstøtteberegningen for året.

---------------------------------------------------------------------

Eksemplet kan i skemaform opstilles således

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

barn i husstanden barn som logerende

---------------------------------------------------------------------

før ændring a) b)

indk. 209.000 kr. indk. 150.000 kr.

ber.grl. 209.000 kr. ber.grl. 150.000 kr.

boligsikring boligsikring

pr. md. 188 kr. pr.md. 315 kr.

---------------------------------------------------------------------

efter ændring c) d)

forventet indk. for forventet indk. for

året 221.000 kr. året 156.000 kr.

(ber.grl. 233.000 kr.(ber.grl. 162.000 kr.

boligsikring boligsikring

pr. md. 0 kr.) pr. md. 115 kr.)

Indk.stign. 12.000 Indk.stign. 6.000

INGEN OMBEREGNING

---------------------------------------------------------------------

Da der ikke er sket en indkomstændring på mindst 10.000 kr. såvel før som efter gunstighedsberegning, beregnes boligsikringen også efter 1. juli som anført under b).

---------------------------------------------------------------------

Såfremt der i en husstand er flere børn med højere indkomster, og der er foretaget gunstighedsberegning , sammenlignes ved vurderingen af, om omberegning skal ske på grundlag af indkomstændringer, dels det hidtidige beregningsgrundlag før gunstighedsberegning og den opsummerede indkomst før gunstighedsberegning, dels det hidtidige beregningsgrundlag efter den hidtil foretagne gunstighedsberegning med den ændrede indkomst efter fornyet gunstighedsberegning.

14.4. Efterregulering.

14.4.1. Efterreguleringsprincipper.

I visse tilfælde skal kommunalbestyrelsen efterfølgende fremsætte krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte - efterregulering.

Principperne for efterregulering af boligstøtte - dvs. vurdering af, om der i boligstøtteåret er udbetalt for meget boligstøtte, og om tilbagebetaling skal ske - og opgørelsen af størrelsen af tilbagebetalingskravet er ændret med virkning fra den 1. januar 1993.

Baggrunden for ændringen er et ønske om en udformning af reglerne, således at de i højere grad kan administreres ved hjælp af edb .

Efterregulering foretages herefter efter følgende principper

Udgangspunktet efter § 47 er fortsat, at støttemodtageren i løbet af året har oplysningspligt med hensyn til ændringer i husstandens forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, jf. ovenfor pkt. 14.2.

Såfremt støttemodtageren fuldt ud har opfyldt sin oplysningspligt med hensyn til indtægtsstigninger, eventuelle lejenedsættelser eller ændret antal husstandsmedlemmer, herunder børn, der fører til nedsættelse af støtten, vil den nødvendige nedsættelse af boligstøtten være foretaget gennem omberegning i løbet af året, jf. ovenfor pkt. 14.3.3., og der skulle således ikke blive tale om efterregulering.

Har støttemodtageren derimod ikke opfyldt sin oplysningspligt , kan der blive tale om, at kommunen skal kræve tilbagebetaling af den for meget udbetalte boligstøtte.

Der kan derimod aldrig efterbetales for lidt udbetalt støtte, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at støttemodtageren på grund af lavere indkomst eller lignende ville have været berettiget til en højere støtte, jf. dog pkt. 14.6 Et krav om tilbagebetaling fra kommunen kan heller ikke nedsættes som følge af lejeforhøjelser, i det forløbne år, som støttemodtager ikke har oplyst om.

Vurderingen af, om der foreligger indkomststigninger eller andre ændringer, der medfører efterregulering, fordi støttemodtageren ikke - eller ikke fuldt ud - har opfyldt sin oplysningspligt, sker ved at sammenligne det beregningsgrundlag med hensyn til indkomst, husstand og leje, der har ligget til grund for boligstøtteberegningen i boligstøtteåret, med de faktiske forhold, herunder slutligningsresultatet for husstandens indkomst.

Hvis boligstøtten i boligstøtteåret er beregnet på grundlag af en indkomst efter lovens hovedregel, jf. § 8, stk. 1-7, skal der ske tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, hvis den faktiske slutlignede husstandsindkomst overstiger det oprindelige beregningsgrundlag med mindst 20.000 kr. Hvis boligstøtten er beregnet på grundlag af en forventet fremtidig indkomst, skal der tilbagebetales, hvis indkomsten er steget mindst 10.000 kr.

Sammenligningen med hensyn til indkomst foretages således, at der for oplyste ændringer (bortset fra uvæsentlig indkomstnedgang, jf. pkt. 14.4.2), herunder ændringer, der har medført omberegning i løbet af året, foretages en periodeopdeling , således at disse ændringer alene medregnes for den periode af året, som de vedrører, mens alle uoplyste ændringer medregnes som vedrørende hele året (om beregningen, se nærmere pkt. 14.4.2. og 14.4.3.).

Tilbagebetalingskravets størrelse kan eventuelt reduceres ved en gunstighedsberegning, jf. § 7, stk. 3, og nedenfor pkt. 14.4.2.

Efterreguleringen skal ske, uanset om støttemodtageren har givet oplysning om en del af en indkomststigning.

Tilbagebetaling kan dog ikke kræves, hvis boligstøttemodtageren kan godtgøre, at denne i løbet af året har givet meddelelse om indkomstændringer af et sådant omfang, at omberegning af boligstøtten burde være sket i løbet af året efter § 46, og såfremt yderligere efterregulering derved kunne være undgået, fordi de herefter eventuelt uoplyste ændringer er uvæsentlige, jf. § 47, stk 3.

Uanset om støttemodtageren har opfyldt sin oplysningspligt, skal for meget udbetalt boligstøtte endvidere tilbagebetales, såfremt boligstøtten er oppebåret mod bedre vidende med urette. Dette vil f. eks. typisk være tilfældet, hvor der er sket en administrativ fejl ved støtteberegningen, og støttemodtageren har modtaget en bevillingsskrivelse, hvoraf den pågældende burde se, at boligstøtten er fejlagtigt beregnet, f.eks. fordi der er lagt en for høj leje eller for lav indkomst til grund.

Der vil som udgangspunkt ikke kunne opnås statsrefusion til for meget udbetalt boligstøtte, der skyldes administrative fejl, og som ikke kræves tilbagebetalt jf. pkt. 19.2.4.

I de tilfælde, hvor ændringer i husstandsindkomsten bl. a. skyldes ændrede skattemæssige fradragsregler, og hvor det efterfølgende konstateres, at der er opstået tilbagebetalingskrav, skal kommunalbestyrelsen ikke rejse kravet, såfremt indkomstoverskridelsen alene skyldes de ændrede skatteregler. Det er dog en forudsætning, at boligstøttemodtageren kan dokumentere, at den pågældende har haft de i boligstøtteåret oplyste fradrag. Dette gælder dog ikke, hvis der i forbindelse med en eventuel beregning af en forventet fremtidig indkomst er taget hensyn til ændringen.

I tilfælde, hvor boligstøtte er ydet efter § 12a, og hvor det ved efterregulering konstateres, at støttemodtageren for en periode skal tilbagebetales den fulde udbetalte boligstøtte, opgøres efterreguleringskrav for hele den periode, hvor boligstøtte er ydet efter § 12a, på grundlag af en beregning efter denne bestemmelse. På det tidspunkt, hvor tilbagebetalingskravet vedrørende den fulde udbetalte boligstøtte konstateres , foretages samtidig omberegning af boligstøtten efter § 12 med virkning for fremtiden.

Tilsvarende opgøres efterreguleringskrav i sager, hvor varmetillæg er ydet efter § 4, stk. 13, i lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændringer i lejelovgivningen - uanset om boligstøtten fuldt ud bortfalder i en del af efterreguleringsperioden - på grundlag af en beregning, hvori dette tillæg indgår. Ligeledes foretages omberegning af tillægget for fremtiden efter § 10 i boligstøtteloven.

Tilbagebetaling af den for meget udbetalte boligstøtte skal ikke opkræves, hvis et tilbagebetalingskrav for et kalenderår, der er en følge af indkomstændringer, jf. § 47, stk. 1 og 2, er mindre end 648 kr. (1994-niveau), jf. § 47, stk. 7, 1. pkt., og pkt. 14.5.1. For øvrige tilbagebetalingskrav (krav, der er en følge af §47, stk. 6,) kan kommunalbestyrelsen vælge, om man vil opkræve disse eller ej, såfremt kravet er mindre end 648 kr. (1994-niveau), jf. § 47, stk. 7, 1. pkt., og pkt. 14.5.1.

Beløbet relaterer sig til det kalenderår, tilbagebetalingskravet vedrører. For tilbagebetalingskrav vedrørende 1993 var bagatelgrænsen 636 kr.

14.4.2. Efterregulering, hvor der ikke er oplyst indkomstændringer, eller kun er oplyst ikke-væsentlige indkomstnedgange.

I sager, hvor der hverken er oplyst indkomststigninger eller væsentlige indkomstnedgange i løbet af året, skal efterregulering ske på grundlag af den slutlignede indkomst for hele året. Da der ikke er givet oplysninger om indkomststigninger eller væsentlige indkomstnedgange, er muligheden for periodemæssig opdeling udelukket. Dette gælder også engangsbeløb som ikke er oplyst.

Det er, som ovenfor anført, på tilsvarende måde som for omberegning i løbet af året, en betingelse for efterregulering, at den slutlignede indkomst overstiger det anvendte beregningsgrundlag med mindst 20.000 kr., hvis beregningen er sket efter lovens hovedregel, og med mindst 10.000 kr., hvis støtten har været beregnet på grundlag af en forventet fremtidig indkomst.

Eksempel

---------------------------------------------------------------------

Boligstøtten er i hele året beregnet på grundlag af en forventet husstandsindkomst på 150.000 kr.

Slutligningsresultatet viser 200.000 kr. Heraf skyldes 15.000 kr., et engangsvederlag udbetalt 20. december, og 35.000 kr. skyldes en månedlig lønstigning på 7.000 pr. 1. august som følge af jobskifte.

Ingen af ændringerne er oplyst i løbet af året.

Efterregulering foretages for hele året på grundlag af en husstandsindkomst på 200.000 kr.

Da indkomstændringen ikke er oplyst, kan der ikke foretages periodeopdeling. Der rejses således også tilbagebetalingskrav for årets første 7 måneder, hvor indkomsten faktisk har været 150.000 kr. Omvendt har indkomsten fra 1.8. faktisk været højere end efterreguleringsgrundlaget.

---------------------------------------------------------------------

Såfremt en del af de indkomststigninger, der giver anledning til efterregulering, skyldes børns indkomst, er der mulighed for at reducere tilbagebetalingskravet ved i overensstemmelse med § 7, stk. 3, at betragte barnet som logerende - gunstighedsberegning .

Dette kan ske, selvom barnet ikke er betragtet som logerende ved boligstøtteberegningen i løbet af året.

Ved vurdering af, om det er gunstigst at betragte barnet som logerende, sammenlignes den boligstøtte, husstanden ville have været berettiget til, hvis barnets slutlignede indkomst udgår af husstandsindkomsten, og lejen for 1 rum udgår af den leje, der indgår i boligstøtteberegningen, dvs. efter gunstighedsberegning, med den boligstøtte, husstanden ville være berettiget til, hvis barnet fortsat betragtes som barn.

Tilbagebetalingskravet opgøres i forhold til den højest berettigede af de to beregnede boligstøttebeløb.

I sager, hvor der i boligstøtteåret alene er oplyst uvæsentlige indkomstnedgange , der således ikke har medført omberegning i løbet af året, sker efterregulering, som om ingen oplysninger forelå, dvs. på grundlag af det oprindelige beregningsgrundlag sammenholdt med slutligningsresultatet for det pågældende år.

Baggrunden for, at der ikke efter loven skal periodeopdeles for den oplyste, ikke væsentlige indkomstnedgang, er, at oplysningerne ikke har medført omberegning, og dermed ikke er indgået i beregningsgrundlaget, og at en periodeopdeling, hvor den indkomst, der skal sammenlignes med slutligningsresultatet, nedsættes, ville føre til et større tilbagebetalingskrav vedrørende de uoplyste indtægtsstigninger.

Såfremt der var blevet periodeopdelt, kunne støttemodtagerens delvise opfyldelse af oplysningspligten således komme støttemodtageren til skade.

Om efterregulering hvor der i et år er oplyst om såvel uvæsentlige indkomstfald som uvæsentlige indkomststigninger henvises til pkt. 14.4.4.

14.4.3. Efterregulering, hvor der er oplyst om væsentlige indkomststigninger eller om væsentlige indkomstfald.

I sager, hvor der i løbet af året er givet oplysning om væsentlige indkomststigninger eller væsentlige indkomstnedgange , skal der ved beregningen af tilbagebetalingskravet foretages en periodemæssig opdeling af boligstøtteåret for så vidt angår de oplyste indtægter. Dette gælder, hvad enten tilbagebetalingskravet herved forøges eller reduceres.

Efterregulering i tilfælde, hvor der i forvejen er oplyst om væsentlige indkomstændringer (og omberegninger som følge heraf er sket i løbet af året, jf. pkt. 14.3), skal ske, når også de uoplyste indkomstændringer i sig selv overstiger grænserne på 20.000 kr. og 10.000 kr. for tilbagebetaling for én eller flere perioder.

Størrelsen af tilbagebetalingskravet for de enkelte perioder opgøres således

For hele året opgøres på grundlag af de oplyste indkomster en opsummeret indkomst svarende til den endelige årsindkomst, der måtte forventes efter boligstøttemodtagerens oplysninger. Opgørelsen sker på samme måde som ved omberegning i løbet af året som følge af indkomststigninger.

Såfremt slutligningsresultatet overstiger denne opsummerede indkomst, er det overskydende beløb en uoplyst indkomst.

Denne uoplyste indkomst sammenlignes for hver af perioderne med det anvendte beregningsgrundlag ved boligstøtteberegningen i de pågældende perioder. Er der tale om en indkomststigning for den enkelte periode, der overstiger 20.000 kr./10.000 kr., alt efter om indkomsten i den pågældende periode er opgjort efter hovedreglen eller som en forventet fremtidig indkomst, skal der ske en tilbagebetaling.

Kravets størrelse opgøres som forskellen mellem den støtte, der er udbetalt i den pågældende periode, og den støtte, ansøgeren er berettiget til, med den endelige indkomst for perioden, dvs. beregningsgrundlaget 97 den overskydende, uoplyste indkomst (såfremt der tillige foreligger oplyste, uvæsentlige indkomststigninger, der ikke har givet anledning til omberegning, skal disse tillige indgå i den periode, de vedrører, jf. nedenfor pkt. 14.4.4.).

Eksempel

---------------------------------------------------------------------

Hovedregelsindkomst pr. 1. januar, 150.000 kr. på årsbasis eller 12.500 kr. pr måned.

Oplyst indkomstfald pr. 1.juni til 11.000 kr. pr. måned eller 132.000 kr. på årsbasis.

Oplyst indkomststigning pr. 1. august til 11.500 pr. måned eller opsummeret 142.000 kr.

(5 x 12.500) 97 (2 x 11.000) 97 (5 x 11.500).

Beregningsgrundlag 138.000 kr. (11.500 x 12).

Slutligningsresultat: 155.000 kr.

Opsummeret indkomst for året (5 x 12.500) 97 (2 x 11.000) 97 (5 x 11.500) = 142.000

Uoplyst indkomst: 155.000 - 142.000 = 13.000 kr.

Opgørelse af, om efterregulering skal ske foretages herefter på følgende måde for de enkelte perioder

1. januar

beregningsgrundlag 150.000

+ uoplyst indkomst 13.000

-------

Ialt 163.000

1. juni

beregningsgrundlag 132.000

+ uoplyst indkomst 13.000

-------

Ialt 145.000

1. august

beregningsgrundlag 138.000

+ uoplyst indkomst 13.000

---------------------------------------------------------------------

Ialt 151.000

Som det fremgår, er der for hver af perioderne (da der ikke foreligger oplyste uvæsentlige indkomststigninger, jf. nedenfor pkt. 14.4.4) tale om en indkomststigning på 13.000 kr.

For perioden 1.1.-30.5. er der imidlertid tale om, at beregningsgrundlaget er en indkomst, opgjort efter lovens hovedregel. Da der ikke er tale om en indkomststigning på mindst 20.000 kr. skal der således ikke ske tilbagebetaling.

For perioden 1.6.-31.7. og 1.8-31.12. er der derimod tale om en stigning på mere end 10.000 kr. i forhold til en forventet fremtidig indkomst, og der skal derfor ske tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.

---------------------------------------------------------------------

14.4.4. Efterregulering, hvor der er oplyst uvæsentlige indkomststigninger.

I sager, hvor der i løbet af året er givet oplysning om ikke-væsentlige indkomststigninger , har betingelserne for at foretage omberegning af boligstøtten i løbet af året ikke været opfyldt.

Den oplyste, ikke-væsentlige indkomstændring skal dog altid registreres på sagen, ligesom boligstøttemodtageren ved meddelelse skal gøres bekendt med konsekvenserne for en eventuel senere efterregulering, hvis det efterfølgende viser sig, at der rent faktisk i året har foreligget en væsentlig indkomststigning, fordi ikke alle indkomstændringer i løbet af året er blevet meddelt. Efterreguleringsbetingelserne vil i så fald være opfyldt, og der skal ved sammenligning mellem slutligningsresultatet og beregningsgrundlaget ske medregning af såvel den oplyste, ikke-væsentlige indkomststigning som de ikke oplyste indkomststigninger.

Periodemæssig opdeling af boligstøtteåret kan dog ske med hensyn til de oplyste ikke-væsentlige indkomststigninger fra det tidspunkt, hvor boligstøttemodtageren har givet meddelelse herom. Den uoplyste del af indtægten betragtes derimod altid som optjent gennem hele året og kan således ikke danne grundlag for periodemæssig opdeling.

Boligstøttemodtageren skal ved henvendelse om den ikke-væsentlige indkomststigning orienteres om konsekvenserne af ikke at give korrekte oplysninger i løbet af året. Periodemæssig opdeling skal benyttes i alle tilfælde, hvad enten tilbagebetalingskravet herved forøges eller reduceres.

Vurderingen af, hvorvidt tilbagebetaling skal ske, og tilbagebetalingskravets størrelse opgøres i øvrigt som anført ovenfor under pkt. 14.4.3.

Vurderingen af, om efterregulering skal ske , foretages således

For hele året opgøres på grundlag af de oplyste indkomster en opsummeret indkomst, svarende til den endelige årsindkomst, der måtte forventes efter boligstøttemodtagerens oplysninger.

Såfremt slutligningsresultatet overstiger denne opsummerede indkomst, er det overskydende beløb en uoplyst indkomststigning. Denne indkomst skal for hver af de perioder, året måtte være opdelt i på grundlag af oplysninger om indkomstændringer, lægges til det anvendte beregningsgrundlag for boligstøtteberegningen. Hertil skal lægges de oplyste, uvæsentlige indkomststigninger for så vidt angår de perioder, disse vedrører, idet disse oplysninger vedrørende uvæsentlige indkomststigninger ikke allerede har givet anledning til omberegning.

De oplyste uvæsentlige stigninger opgøres i denne forbindelse - som ved vurderingens af, om omberegning skulle ske - som en opsummeret indkomst for året. En oplyst stigning på 500 kr. pr. md. pr. 1. juli indgår således opsummeret med 3000 kr.

Ved vurderingen af, om efterregulering skal ske for en periode på grundlag af uoplyste indkomststigninger, vurderes det således, om den opsummerede oplyste, uvæsentlige indkomststigning med tillæg af den uoplyste indkomststigning er mere end 10.000 kr./20.000 kr. større end det anvendte beregningsgrundlag i den pågældende periode.

Efterreguleringens størrelse opgøres som forskellen mellem den støtte, der er udbetalt i den pågældende periode, og den støtte, ansøgeren er berettiget til med den endelige indkomst for perioden, dvs. beregningsgrundlaget 97 den overskydende, uoplyste indkomst 97 den oplyste, uvæsentlige indkomststigning, som ikke er indgået i beregningsgrundlaget. Den oplyste uvæsentlige indkomststigning opgøres ved beregningen - som i beregningsgrundlaget i øvrige - på årsbasis, jf. eksempel 1 og 2.

Er der i et år oplyst såvel en uvæsentlig indkomststigning som et uvæsentligt indkomstfald, foretages vurderingen af, om efterregulering skal ske, og opgørelsen af efterreguleringsgrundlagets størrelse på tilsvarende måde: Ved vurderingen af, om efterregulering skal ske for en periode, hvor der er oplyst om et uvæsentligt indkomstfald, vurderes det således, om den uoplyste indkomststigning med fradrag af det oplyste uvæsentlige indkomstfald udgør mindst 16.000 kr., jf. eksempel 3 og 4.

Hvis dette er tilfældet, opgøres efterreguleringsgrundlagets størrelse i perioden med oplyste uvæsentlige indkomstfald som beregningsgrundlaget plus den uoplyste indkomst minus det oplyste uvæsentlige indkomstfald

Eksempel 1

---------------------------------------------------------------------

En husstand har i hele boligstøtteåret fået beregnet boligstøtte på grundlag af en forventet fremtidig indkomst på 100.000 kr. Der er i juni måned givet meddelelse om en uvæsentlig indkomststigning på 500 kr. pr. måned. Efterfølgende konstateres ved slutligningen, at husstandsindkomsten har været 110.000 kr. som følge af en indkomststigning på 2.500 kr. pr. måned pr. 1. oktober. Idet der ikke er givet meddelelse herom i boligstøtteåret, er der ikke omberegning i løbet af året.

Den opsummerede indkomst udgør 103.000 kr.

Den uoplyste indkomst 110.000 - 103.000 = 7.000 kr.

Ved vurderingen af, om der skal ske efterregulering foretages en periodeopdeling pr. 1. juli med hensyn til den oplyste indkomststigning, mens den uoplyste stigning fordeles over hele året uden mulighed for periodeopdeling pr. 1. oktober, jf. også pkt. 14.1. og pkt. 14.4.1.

1. januar - 30. juni

Stigning = uoplyst indkomst 7.000

1. juli - 31. december

Uoplyst indkomst 7.000

Oplyst stigning opsummeret 500 x 6 3.000

------

Stigning 10.000

Da stigningen fra 1. juli er på 10.000 kr. skal efterregulering ske

fra dette tidspunkt som følge af, at støttemodtageren ikke har

opfyldt sin oplysningspligt.

Efterreguleringgrundlag 1. juli - 31. december

Beregninggrundlag 100.000

Uoplyst indkomst 7.000

Oplyst stigning på årsbasis 500 x 12 6.000

-------

Efterreguleringsgrundlag 113.000

---------------------------------------------------------------------

Eksempel 2

Hovedregelsindkomst pr. 1. januar på årsbasis 132.000 kr. eller pr. måned 11.000 kr.

1. august oplyst indkomststigning til 13.500 kr. pr. måned eller opsummeret 144.000 kr. Der omberegnes ikke, da stigningen er under 20.000 kr.

Slutligningsresultat: 155.000 kr.

Opsummeret indkomst 144.000 kr.

Uoplyst indkomststigning: 155.000 - 144.000 99 11.000 kr.

Vurdering af, om efterregulering skal ske

1. januar - 31. juli

stigning = uoplyst indkomst 11.000 kr.

----------

1. august - 31. december

Stigning

Uoplyst indkomst 11.000 kr.

Oplyst opsummeret indkomststigning 2.500 x 5 12.500 kr.

----------

Stigning 23.500 kr.

Da der kan ske periodeopdeling af den oplyste indkomststigning, indgår denne ikke for perioden 1.1.-31.7. Indkomststigningen på 11.000 er mindre end 20.000 kr. og giver derfor ikke anledning til efterregulering for denne periode.

Fra 1. august skal der derimod ske efterregulering da stigningen er større end 20.000 kr.

Efterreguleringsgrundlag

beregningsgrundlag 132.000 kr.

+ uoplyst indkomst 11.000 kr.

+ indkomststigning på 2.500 kr. pr. md.

opgjort til årsbasis 30.000 kr.

Ialt 173.000 kr.

-----------

Eksempel 3

Forventet indkomst pr. 1. januar på årsbasis 132.000 kr. eller pr. måned 11.000 kr.

1. februar oplyst indkomstfald til 10.500 kr. pr. måned eller 126.000 kr. på årsbasis. Der omberegnes ikke, da indkomstfaldet er mindre end 10.000 kr. på årsbasis.

1. august oplyst indkomststigning til 13.500 kr. pr. måned eller opsummeret 141.500 kr. Der omberegnes ikke, da stigningen i forhold til den opsummerede indkomst ved seneste omberegning eller (her) årsomregning er mindre end 16.000 kr. (141.500 kr. - 132.000 kr.).

Slutligningsresultat: 152.000 kr.

Uoplyst indkomststigning: 152.000 ÷ 141.500 = 10.500 kr.

Vurdering af, om efterregulering skal ske

1. januar - 31. januar

Stigning = uoplyst

10.500 kr.

1. februar - 31. juli

Stigning

uoplyst indkomst

10.500 kr.

oplyst indkomstfald på årsbasis

-6.000 kr.

Stigning i alt

4.500 kr.

1. august - 31. december

Stigning

uoplyst indkomst

10.500 kr.

oplyst indkomststigning opsummeret 141.500 ÷ 132.000

9.500 kr.

Stigning i alt

20.000 kr.

Der foretages periodeopdeling af de oplyste indkomstændringer. Indkomstfaldet på 500 kr. pr. måned i forhold til beregningsgrundlaget indgår derfor alene i perioden 1. februar - 31. juli, og den oplyste indkomststigning kun i perioden 1. august - 31. december. Den uoplyste indkomststigning giver anledning til efterregulering i perioden 1. januar - 31. januar, da stigningen er på mindst 10.000 kr. I perioden 1. februar - 31. juli udgør den samlede stigning (de oplyste ændringer og den uoplyste stigning) mindre end 10.000 kr., og der skal derfor ikke efterreguleres. I perioden 1.august - 31. december er den samlede stigning mindst 10.000 kr., og der skal efterreguleres.

Efterreguleringsgrundlag

1. januar-31. januar

beregningsgrundlag

132.000 kr.

+ uoplyst indkomst

10.500 kr.

I alt

142.500 kr.

1. august-31. december

beregningsgrundlag

132.000 kr.

+ uoplyst indkomst

10.500 kr.

+ indkomststigning på 2.500 kr. pr. md. opgjort til årsbasis

30.000 kr.

I alt

172.500 kr.

Den berettigede boligstøtte beregnes for hver af de to perioder på disse indkomstgrundlag, og differencen op til den udbetalte boligstøtte kræves tilbagebetalt af kommunen.

Eksempel 4

Forventet indkomst pr. 1. januar på årsbasis 132.000 kr. eller pr. måned 11.000 kr.

1. juli oplyst indkomstfald til 10.500 kr. pr. måned eller 126.000 kr. på årsbasis (opsummeret 126.500 kr.). Der omberegnes ikke, da indkomstfaldet er mindre end 10.000 kr. på årsbasis.

1. august oplyst indkomststigning til 13.000 kr. pr. måned eller opsummeret 141.500 kr. Der omberegnes ikke, da stigningen i forhold til beregningsgrundlaget er under 10.000 kr.

Slutligningsresultat: 158.000 kr.

Uoplyst indkomststigning: 158.000 ÷ 141.500 = 16.500 kr.

Vurdering af, om efterregulering skal ske

1. januar - 30. juni

Stigning = uoplyst

16.500 kr.

1. juli - 31. juli

Stigning

uoplyst indkomst

16.500 kr.

oplyst indkomstfald på årsbasis

6.000 kr.

Stigning i alt

10.500 kr.

1. august - 31. december

Stigning

uoplyst indkomst

16.500 kr.

oplyst indkomststigning opsummeret 141.500 ÷ 132.000

9.500 kr.

Stigning i alt

26.000 kr.

Der foretages periodeopdeling af de oplyste indkomstændringer. Indkomstfaldet på 500 kr. pr. måned eller 6.000 kr. på årsbasis i forhold til beregningsgrundlaget indgår derfor alene i perioden 1. juli - 31. juli, og den oplyste indkomststigning kun i perioden 1. august - 31. december. Den uoplyste indkomststigning giver anledning til efterregulering i perioden 1. januar – 31. januar, da stigningen er på mindst 10.000 kr. I perioden 1. juli - 31. juli udgør den samlede stigning (de oplyste ændringer og den uoplyste stigning) i forhold til beregningsgrundlaget mindst 10.000 kr., og der skal derfor også efterreguleres i denne periode. I perioden 1. august - 31. december er den samlede stigning igen mindst 10.000 kr., og der skal efterreguleres.

Efterreguleringsgrundlag

1. januar-30. juni

beregningsgrundlag

132.000 kr.

+ uoplyst indkomst

16.500 kr.

I alt

148.500 kr.

1. juli-31. juli

beregningsgrundlag

132.000 kr.

oplyst indkomstfald 500 kr. pr. md. opgjort til årsbasis

6.000 kr.

+ uoplyst indkomst

16.500 kr.

I alt

142.500 kr.

1. august-31. december

beregningsgrundlag

132.000 kr.

+ uoplyst indkomst

16.500 kr.

+ indkomststigning på 2.500 kr. pr. md. opgjort til årsbasis

24.000 kr.

I alt

172.500 kr.

Den berettigede boligstøtte beregnes for hver af de tre perioder på disse indkomstgrundlag, og differencen op til den udbetalte boligstøtte kræves tilbagebetalt af kommunen.

Den berettigede boligstøtte på dette indkomstgrundlag beregnes, og differencen op til den udbetalte boligstøtte kræves tilbagebetalt af kommunen.

---------------------------------------------------------------------

14.4.5. Efterregulering, hvor der sker ændringer i løbet af året.

Hvis der ansøges om boligstøtte i løbet af året , skal ansøgeren - udover at oplyse om de aktuelle indkomstforhold på ansøgningstidspunktet - også give meddelelse om de enkelte husstandsmedlemmers indkomst indtil ansøgningstidspunktet.

Dette gælder, uanset om ansøgeren hidtil har fået boligstøtte til en anden bolig.

Der efterreguleres på grundlag af tilsvarende principper, som anført ovenfor under pkt. 14.4.2.-14.4.4., medmindre boligstøttemodtageren klart kan dokumentere, at en indkomststigning ligger i en periode forud for ansøgningstidspunktet, hvo ansøgeren ikke har modtaget boligstøtte. Foreligger sådan dokumentation, skal der ved den periodemæssige opdeling ses bort fra hele indkomststigningen eller for den dokumenterede del af indkomststigningen.

Vurderingen af, om efterregulering skal ske, foretages som i alle øvrige tilfælde ved at sammenligne slutningsresultatet med den opsummerede oplyste indkomst for hele boligstøtteåret, dvs. summen af oplyste indkomster både for den periode, hvor boligstøtte er ydet, og for den periode, hvor boligstøtte ikke er ydet, jf. boligstøttevejledningens pkt. 14.4.1. og 14.4.3. Efterregulering skal foretages, når der er tale om en uoplyst indkomststigning (samt evt. oplyst uvæsentlig indkomststigning) på mindst 10.000/20.000 kr.

Foreligger der en sådan stigning, og er der samtidig tale om, at en del af den uoplyste indkomst alene vedrører den periode, hvor der ikke er ydet boligstøtte, foretages en periodeopdeling. Den uoplyste indkomst, der dokumenteret ligger udenfor boligstøtteperioden, betragtes alene som vedrørende denne periode, mens den eventuelle resterende uoplyste indkomst betragtes som alene vedrørende boligstøtteperioden.

Der ses således bort fra den uoplyste indkomst, der ligger udenfor boligstøtteperioden.

Ved efterreguleringen opgøres det uoplyste indkomst i boligstøtteperioden til årsbasis. Efterreguleringsgrundlaget for boligstøtteperioden er således den oplyste indkomst for boligstøtteperioden plus den uoplyste indkomst for perioden omregnet til årsbasis.

Er den uoplyste indkomst, der er opgjort på årsbasis i boligstøtteperioden, højere end den uoplyste indkomst for hele året, anses betingelserne for periodeopdeling ikke for opfyldt. Der efterreguleres i stedet efter hovedreglen, dvs. at den samlede uoplyste indkomst betragtes som vedrørende hele året.

14.4.6. Efterbetaling af for lidt udbetalt støtte.

Efterregulering af den udbetalte støtte kan efter § 47 kun ske i tilfælde, hvor støttemodtageren har fået udbetalt for meget i boligstøtte.

Efterbetaling kan dog ske, såfremt der udbetales for lidt boligstøtte som følge af en administrativ fejl fra kommunens side. F.eks. hvis støttens størrelse er beregnet til et for lille beløb ud fra de af ansøgeren indgivne, korrekte oplysninger.

Der kan dog naturligvis ikke kræves efterbetaling, hvis grunden til, at husstandens oplyste, forventede indkomst ikke er anvendt, er, at denne ikke væsentligt afviger fra en indkomst efter lovens hovedregel, d.v.s., at kriterierne i lovens § 8, stk. 8, jf. pkt. 3.7. for at anvende den forventede indkomst fremfor en hovedregelsindkomst ikke har været opfyldt.

Hvis kommunalbestyrelsen har lagt en for høj forventet husstandsindkomst til grund ved boligstøtteberegningen, f.eks. som følge af anvendelsen af et procenttillæg, vil boligstøttemodtageren efter omstændighederne være berettiget til at få udbetalt den for lidt udbetalte boligstøtte med tilbagevirkende kraft.

Det vil således være tilfældet, hvor boligstøttemodtageren på beregningstidspunktet for boligstøtte har givet korrekte oplysninger om husstandens forventede fremtidige indkomst, eller hvor boligstøttemodtageren eventuelt har gjort indvendinger over beregningsgrundlaget, og den oplyste indtægt uden procenttillæg viser sig at svare til husstandens faktiske indkomst i perioden.

14.5. Tilbagebetaling af boligstøtte

14.5.1. Fremsættelse af tilbagebetalingskrav.

Kommunalbestyrelsen bør snarest muligt efter, at oplysningerne om den endelige slutlignede indkomst foreligger, tage stilling til, om tilbagebetaling skal ske . Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at foretage en undersøgelse for samtlige boligstøttemodtagere af, om der er opstået tilbagebetalingskrav som følge af indkomststigninger i forhold til beregningsgrundlaget.

Kommunalbestyrelsen bør rejse tilbagebetalingskravet hurtigst muligt efter, at slutligningen foreligger. Fremsættelse af tilbagebetalingskravet er en del af kommunalbestyrelsens administrationsforpligtelse i forbindelse med boligstøtteloven.

Tilbagebetalingskrav kan som udgangspunkt ikke fremsættes, før der foreligger endelig opgjort slutlignet indkomst for den periode, kravet måtte vedrøre, idet kommunen først på dette tidspunkt kan konstatere, om de økonomiske betingelser for at fremsætte kravet er tilstede. Kommunen har dog mulighed for på grundlag af en foreløbig opgørelse at kræve tilbagebetaling. Det er dog en forudsætning, at kravet er nogenlunde beregneligt, samt at der samtidig tages forbehold for senere regulering.

Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, hvis tilbagebetalingskravet efter § 47, stk. 1 og 2, for et kalenderår udgør mindre end 648 kr. (1994-niveau), jf. § 47, stk. 7, 1. pkt. Hvis et foreløbigt opgjort tilbagebetalingsbeløb er mindre end denne bagatelgrænse, kan der således ikke kræves foreløbig tilbagebetaling. Bagatelgrænsen har første gang virkning for krav, der rejses vedrørende støtte ydet i 1993.

Ved en ændring af boligstøtteloven er bagatelgrænsen indskrænket til kun at være obligatorisk for krav, der rejses som følge af § 47, stk. 1 og 2. Det vil sige krav vedrørende efterregulering som følge af ændrede indkomstforhold.

For efterreguleringskrav rejst efter § 47, stk. 6 - dvs. krav vedrørende andet end indkomstforhold - kan kommunalbestyrelsen selv vælge, hvorvidt man vil rejse krav, som ikke overstiger 648 kr. (1994-niveau), eller ej.

Som følge af den almindelige lighedsgrundsætning må kommunalbestyrelsen træffe en generel beslutning om, hvorvidt man vil rejse disse krav under bagatelgrænsen eller ej.

Ændringen gælder for krav, der rejses efter lovændringens ikrafttræden den 3. juni 1994.

Ændringen betyder, at krav efter § 47, stk. 6, ikke længere skal afvente den endelige efterregulering efter § 47, stk. 1 og 2, der gennemføres, når slutligningen foreligger.

Der er herunder tale om de efterreguleringskrav, der rejses efter § 47, stk. 6, i forbindelse med en lejers fraflytning, enten hvor lejeren først for sent meddeler flytning, eller denne af kommunen konstateres hos Folkeregistret, således at der er udbetalt en eller eventuelt to måneder for meget i boligstøtte, eller hvor lejeren fraflytter midt i en måned, hvor der er udbetalt boligstøtte for hele måneden.

Sådanne krav kan rejses umiddelbart efter, at det er konstateret, at der er udbetalt for meget i boligstøtte, ofte ved modregning i næste måneds boligstøtte i den nye bolig. Kommunen kan dog også, såfremt kravet ikke overstiger bagatelgrænsen, vælge ikke at rejse kravet. I så fald binder denne afgørelse kommunen uanset fremkomsten af andre tilbagebetalingskrav efter § 47, stk. 6, senere på året.

Det bemærkes, at § 47, stk. 7, drejer sig om tilbagebetalingskrav på baggrund af efterregulering . Derimod kan der som følge af løbende omberegning af boligstøtten opstå krav på for meget udbetalt boligstøtte, som uanset bestemmelsen i § 47, stk. 7, kan opkræves med det samme. Det drejer sig om de tilfælde, hvor en boligstøttemodtager »for sent« i året giver meddelelse om indkomststigninger på et tidligere tidspunkt i samme kalenderår. Boligstøttekontoret vil i sådan et tilfælde efter §46 skulle foretage omberegning fra det tidspunkt, hvorfra indkomststigningen fandt sted. Boligstøtte, der herefter er udbetalt for meget i den mellemliggende periode, kan umiddelbart modregnes i den fremtidige løbende boligstøtte i kalenderåret.

Om forrentning af tilbagebetalingskrav, se pkt. 14.5.4.

Spørgsmålet om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske, afgøres principielt af kommunalbestyrelsen. Såfremt den undlader at kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i tilfælde, hvor betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt, kan der ikke ydes statsrefusion for den del af boligstøtten, som kommunen har undladt at kræve tilbagebetalt. Vedrørende afskrivning af tilbagebetalingskrav, se dog nedenfor pkt. 14.6.

Afgørelse om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske kontant, afdragsvis eller ved modregning i den løbende boligstøtte, træffes af kommunalbestyrelsen.

Sådanne afgørelser kan som andre afgørelser efter boligstøtteloven indbringes for det sociale ankenævn, jf. kap. 18.

Tilbagebetalingen bør, uanset hvorledes den sker, gennemføres ved rimelige afdrag i forhold til den pågældendes økonomi.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering af de økonomiske forhold. Kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne opstille en generel regel om, at man ikke vil modregne, hvor der f.eks. oppebæres hjælp efter bistandsloven. I de tilfælde, hvor der er indgået aftale med en anden kommunalbestyrelse om at inddrive tilbagebetalingskravet, er det denne anden kommune, der udøver den konkrete vurdering.

Såfremt en boligstøttemodtager dør efter, at boligstøtten er til disposition, men inden den måned den vedrører, skal kommunen som udgangspunkt rejse kravet over for boet. Beløbet afskrives dog som uerholdeligt, hvis boet f.eks. er udlagt til begravelsesomkostninger.

Krav på for meget udbetalt boligstøtte kan alene rettes mod boligstøtteansøgeren, eller, hvis flere har ansøgt i forening, boligstøtteansøgerne, uanset om kravets opståen skyldes stigninger i et andet husstandsmedlems indkomst. Kommunalbestyrelsen kan vælge, hvem af ansøgerne kravet skal gøres gældende mod, da den solidariske hæftelse indebærer, at hver enkelt af ansøgerne hæfter for hele tilbagebetalingskravet. Der vil derimod ikke kunne rejses krav mod f.eks. en ægtefælle, der overtager den hidtidige fællesbolig ved parternes separation eller skilsmisse, hvis ægtefællen ikke hidtil har været medansøger på boligstøtteansøgningen.

Det er derfor væsentligt, at alle myndige husstandsmedlemmer underskriver boligstøtteansøgningen som medansøgere, jf. ovenfor pkt. 13.1.

Klage over afgørelser efter boligstøtteloven kan tillægges opsættende virkning enten af kommunen eller af ankemyndigheden, jf. kapitel 18. Det er Boligministeriets opfattelse, at inddrivelse af tilbagebetalingsbeløb bør stilles i bero, så længe spørgsmålet om kravets eksistens ikke er endeligt afgjort.

14.5.2. Modregning.

Har boligtageren fået udbetalt for meget i boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån, lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende og giver dette forhold anledning til tilbagebetalingskrav, kan tilbagebetalingskravet ifølge lovens § 49, stk. 1, dækkes ved modregning i løbende boligsikring eller boligydelse, også i form af lån.

Det samme gælder krav vedrørende forfaldne boligydelseslån, beboerindskudslån og lån til indskud m.v. efter kap. 10a og lån til flygtninge efter kap. 11. Hvis der er udbetalt for meget i boligydelseslån, kan kommunalbestyrelsen beslutte at lade det for meget udbetalte forblive indestående i ejendommen, til den resterende del af lånet forfalder. Det for meget udbetalte lån forrentes da som den resterende del.

Om forrentning, se i øvrigt pkt. 14.5.4.2.

Der kan ikke modregnes i et eventuelt senere bevilget beboerindskudslån.

For pensionister gælder, at krav på for meget udbetalt pension kan modregnes i boligstøtten, jf. §50, stk. 1.

Krav på betaling af ejendomsskatter vedrørende den ejendom, som pensionisten bebor, kan efter § 50, stk. 3, ligeledes modregnes i boligsikringen eller boligydelsen. Endvidere kan eventuelle krav om tilbagebetaling af kontanthjælp modregnes i den boligstøtte, som vedrører perioden mellem det tidspunkt, hvor ansøgning om pension indgives og det tidspunkt, hvor pensionisten tilkendes pension.

Udover boligstøttelovens bestemmelser om modregning antages på grundlag af retspraksis på det socialretlige område, at der gælder en almindelig ulovbestemt regel om adgang for forvaltningen til at modregne med offentligretlige krav overfor borgernes offentligretlige krav på forvaltningen.

En boligtager kan ikke unddrage sig følgerne af for sen betaling af leje, ejendomsskatter eller gæld, sikret ved pant i den faste ejendom, med henvisning til forsinket eller manglende udbetaling, herunder modregning i den berettigede boligstøtte, jf. § 42, stk. 4, og pkt. 13.2.1.3.

14.5.3. Inddrivelse

Krav på tilbagebetaling af boligstøtte, herunder krav på forfaldne lån, kan inddrives efter de regler, der gælder for personlige skatter, jf. § 49, stk. 2. Bestemmelsen giver endvidere adgang til at modregne kravene i overskydende skat.

Boligtagerens krav på at modtage boligstøtte kan efter lovens § 49, stk. 3, ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning, og der kan ikke gyldigt træffes aftale om kravet. Der kan ikke på samme måde som med hensyn til pensionsydelser foretages tilbageholdelser i boligstøtten efter kildeskattelovens § 73 og efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, § 5.

Klage vedrørende tilbagebetalingskrav indbringes som alt overvejende hovedregel for det sociale ankenævn, jf. § 73 og pkt. 18.1. og 18.2.

I tilfælde, hvor inddrivelse i overensstemmelse med § 49 foretages efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, må klager, der alene vedrører fortolkningen af de skatteretlige regler, jf. kildeskattelovens § 73 om lønindeholdelse, indgives i overensstemmelse med skattelovgivningens regler herom til Told og Skatteregionen.

Endelig gælder, at fogedretten efter § 6 i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter træffer afgørelse om indsigelser mod udlæg - formelle indsigelser mod udlægsforretning, der fremsættes over for pantefogeden eller fogedretten.

14.5.4. Forrentning.

14.5.4.1. Forrentning af tilbagebetalingskrav vedrørende for meget udbetalt boligsikring eller boligydelse.

Krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring eller for meget udbetalt boligydelse, kan forrentes efter reglerne i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner (lov nr. 939 af 27. december 1991 med senere ændringer). En kommune kan herefter bestemme, at gebyrlovens § 3 om morarente skal finde anvendelse ved for sen tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.

Krav om morarente efter gebyrlovens forudsætter, at boligstøttemodtageren har tilsidesat en tilbagebetalingsfrist, der enten er fastsat af kommunen eller aftalt mellem parterne enten med hensyn til det samlede tilbagebetalingskrav eller med hensyn til afdrag herpå. Der kan ikke opkræves rente herudover.

14.5.4.2. Forrentning af krav om tilbagebetaling af forfaldne boligydelseslån.

Boligydelseslån forrentes efter § 35 med en årlig rente på halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Forfaldne lån forrentes som udgangspunkt med samme rente.

Såfremt kommunen foretager retsforfølgning, forrentes kravet dog med en rente svarende til Nationalbankens diskonto med et tillæg fastsat af justitsministeren, efter § 8 i lov om renter ved forsinket betaling, jf. bekendtgørelse om ændring af morarentesatsen i lov om renter ved forsinket betaling.

Som eksempler på retsforfølgning kan nævnes sagsanlæg ved indlevering af stævning til berammelse og indgivelse af udlægsbegæring til fogedretten. Foretages udlæg af pantefogeden , kan forrentning ligeledes kræves efter renteloven. Det kan imidlertid ikke afvises, at der i sådanne tilfælde først kan kræves renter fra tidspunktet for udlæggets foretagelse, i modsætning til ved indgivelse af udlægsbegæring til fogedretten.

Om retsforfølgning i øvrigt har Justitsministeriet over for Bygge- og Boligstyrelsen givet udtryk for, at det ikke kan udelukkes, at lønindeholdelse i retspraksis vil blive anset for retsforfølgning. I givet fald kan det ikke udelukkes, at renter i forbindelse med lønindeholdelse vil kunne pålægges allerede fra tidspunktet for fremkomsten af et skriftligt pålæg fra kommunen til en privat arbejdsgiver om at foretage lønindeholdelse. Spørgsmålet er, som det fremgår, ikke afklaret ved domstolene.

Tilbagebetaling af forfaldne boligydelseslån er ikke omfattet af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves og inddrives af kommunen og amtskommunen, jf. pkt. 14.5.4.1.

14.5.4.3. Forrentning af krav på tilbagebetaling af pligtlån - beboerindskudslån, lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.

Pligtlån forrentes efter lovens § 58 med 41/2 pct. af den til enhver tid værende restgæld. Dette gælder som udgangspunkt også forfaldne ydelser.

Indenrigsministeriet har oplyst, at § 3 i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, kan anvendes i forbindelse med for sen tilbagebetaling af beboerindskudslån ydet efter boligstøtteloven for så vidt angår kommunens del af restancen. En kommune kan derfor beslutte at opkræve morarente efter denne bestemmelse for så vidt angår denne del af tilbagebetalingskrav vedrørende pligtlån.

Med hensyn til beboerindskudslån, ydet efter de før 1. januar 1993 gældende regler, henvises til afsnit 15.3.4.

14.5.4.4. Forrentning af tilbagebetalingskrav på frivillige lån.

Som det fremgår af afsnit 15.4.2., forrentes frivillige lån efter kommunens bestemmelser i lånevilkårene.

Indenrigsministeriet har oplyst, at § 3 i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, kan anvendes i forbindelse med for sen tilbagebetaling af beboerindskudslån for så vidt angår kommunens del af restancen. En kommune kan derfor beslutte at opkræve morarente efter denne bestemmelse for så vidt angår denne del af tilbagebetalingskrav vedrørende frivillige beboerindskudslån, med mindre andet er aftalt.

14.5.5. Gældssanering.

I tilfælde af gældssanering fastsætter skifteretten i gældssaneringskendelsen en skæringsdato, hvilket indebærer, at gæld stiftet før skæringsdatoen er omfattet af gældssaneringen, og det er herefter et spørgsmål, dels hvornår krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring eller boligydelse er stiftet, dels hvornår krav om tilbagebetaling af beboerindskudslån er stiftet.

Til brug for kommunens vurdering af, i hvilket omfang krav skal anmeldes ved en støttemodtagers gældssanering kan anføres

For så vidt angår for meget udbetalt boligsikring og boligydelse må tilbagebetalingskrav anses for stiftet på det tidspunkt, hvor forudsætningen for beregningen af støtten ændres eller bortfalder. Med hensyn til indkomststigninger vil det sige tidligst på det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at indkomsten for året har en sådan størrelse, at tilbagebetalingskrav skal rejses efter § 47, stk. 1 eller 2.

Dette må antages at være tilfældet ved udgangen af året, jf. pkt. 14.5.1. I andre tilfælde, f.eks. hvor der er tale om tilbagebetalingskrav som følge af, at boligstøtte er udbetalt i en periode efter, at støttemodtageren var fraflyttet boligen, vil kravet derimod kunne antages at være stiftet før årets udgang.

For så vidt angår beboerindskudslån har Østre Landsret (UfR 1998 354 Ø) udtalt, at et beboerindskudslån ikke er omfattet af en gældssanering, idet der efter § 61, stk.3 er en pantelignende sikkerhed for lånet.

Hvor kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at en boligstøttemodtager har anmodet om gældssanering, må kommunalbestyrelsen eventuelt i første omgang anmelde hele den udbetalte støtte eller anmelde uden at angive kravets størrelse.

14.6. Afskrivning af krav om tilbagebetaling af udbetalt boligstøtte.

Kommunalbestyrelsen skal som hovedregel rejse tilbagebetalingskrav over for en ydelsesmodtager, uanset om denne på tidspunktet for kravets fremsættelse måtte have økonomisk mulighed for at foretage tilbagebetaling.

Når kommunalbestyrelsen skønner, at der inden for en rimelig årrække efter tilbagebetalingskravets fremsættelse ikke vil være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, kan kommunalbestyrelsen beslutte at afskrive kravet, jf. § 51. Bestemmelsen omfatter krav vedrørende boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån og lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.

Den enkelte kommunalbestyrelse kan efter omstændighederne stille sagen vedrørende tilbagebetalingskravet i bero og, såfremt kravet efter en årrække måtte anses for uerholdeligt, opgive kravet. Kommunalbestyrelsen kan således som udgangspunkt ikke uden videre eftergive kravet og stadig få refusion, jf. pkt. 14.5.1. Såfremt det allerede på det tidspunkt, hvor krav kan fremsættes, på grund af støttemodtagerens alder og økonomiske forhold kan vurderes, at støttemodtageren utvivlsomt, heller ikke efter en årrække, vil kunne få nogen økonomisk mulighed for at foretage tilbagebetaling, vil kravet dog kunne afskrives.

En kommune kan herefter beslutte at foretage delvis afskrivning af et krav og herunder for eksempel afskrive renter, der tilskrives et boligydelseslån efter forfaldstidspunktet, såfremt det på grund af støttemodtagerens alder og økonomiske forhold skønnes, at den pågældende ikke vil få nogen mulighed for at tilbagebetale beløb ud over den på forfaldstidspunktet opgjorte gæld.

Ved vurderingen af, om kravet må anses for uerholdeligt, kan som retningslinie anvendes bestemmelsen i retsplejelovens § 509, hvorefter udlæg ikke kan foretages i aktiver - fra fast ejendom - der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.

Opmærksomheden henledes på, at tilbagebetalingsbeløbets inddrivelse stilles i bero, så længe spørgsmålet om kravets eksistens ikke er endeligt afgjort.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 51 i loven kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

14.7. Forældelse.

Ifølge lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer (1908-loven) gælder en forældelsesfrist på 5 år på visse fordringer.

Justitsministeriet har givet udtryk for, at en sådan 5-årig forældelsesfrist som udgangspunkt også vil gælde det offentliges krav over for private, herunder overfor boligstøttemodtagere med hensyn til tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte efter § 47 i lov om individuel boligstøtte, jf. §1, nr. 6, i 1908-loven. Om for meget modtaget boligstøtte opnået ved svig, jf. dog nedenfor i dette punkt.

Forældelsesfristen regnes efter 1908-lovens § 2 fra det tidspunkt, hvor fordringen kan kræves betalt.

Krav på tilbagebetaling vil herefter på baggrund af den eksisterende retspraksis formentlig som udgangspunkt forældes 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen kommer i besiddelse af de fornødne oplysninger til brug for beregning af tilbagebetalingskrav.

Ved en klage over en afgørelse, indgivet efter §73, må det antages, at fristen først løber fra ankemyndighedens endelige afgørelse.

Forældelsesfristen afbrydes efter 1908-lovens § 2, når støttemodtageren inden fristens udløb har erkendt gælden overfor kommunen. Fristen afbrydes endvidere, uanset at gælden ikke anerkendes af støttemodtageren, når kommunen foretager retsligt skridt mod støttemodtageren og uden fornødent ophold forfølger denne til erhvervelse af forlig, dom eller anden retsafgørelse.

Forældelsesfristen afbrydes herunder ved sagsanlæg, dvs. indlevering af stævning til berammelse, ved indgivelse af anmodning om udlæg til fogedretten og ved anmeldelse af et krav mod et dødsbo under bobehandling.

Forældelsesfristen suspenderes endvidere efter 1908-lovens § 3, hvis kommunen er i utilregnelig uvidenhed om sit krav eller om, hvor boligstøttemodtageren opholder sig, og derfor ikke kan gøre kravet gældende. I så fald løber fristen først fra det tidspunkt, hvor kommunen var eller med sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at gøre sit krav gældende.

Ved siden af 1908-loven gælder den almindelige 20-årige forældelsesfrist . Den 20-årige forældelsesfrist løber fra fordringens stiftelsestidspunkt (jf. pkt. 14.5.5. vedrørende gældssanering).

Hvis en boligstøttemodtager ved svig har opnået at få udbetalt et for stort beløb i boligstøtte, suspenderes den 5-årige forældelsesfrist, og der gælder i stedet en 20-årig forældelsesfrist. Det beror på en konkret vurdering af den pågældende støttemodtagers forhold, om det for meget modtagne må anses for opnået ved svig, herunder ved retsstridig fortielse (med henblik på at opnå højere støtte).

Med hensyn til beboerindskudslån bemærkes, at den 5-årige forældelse efter 1908-loven ikke gælder, når låntageren har afgivet en skriftlig gældserklæring, hvori gældens tilblivelse og størrelse anerkendes. Herefter gælder i stedet den 20-årige forældelse.

For boligydelseslån vil den 20 årige forældelse kun være aktuelt, hvis der er afgivet en skriftlig gældserklæring, hvori såvel gældens tilblivelse som størrelse er anerkendt af boligstøttemodtageren.

Herudover gælder at panteretten for hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum (skadesløsbrevet) forældes ikke, jf. tinglysningslovens § 42.

Forældelsesfristen afbrydes ved låntagerens anerkendelse af gælden eller ved at kommunen som långiver minder låntageren om fordringen og viser, at kravet opretholdes.

15. Lån til betaling af beboerindskud m.v.

15.1. Indledning og formål.

Boligstøttelovens kap. 10 indeholder regler om støtte i form af lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt boligbyggeri og ældreboliger samt regler om lån eller garanti for lån i forbindelse med anvisning af en erstatningsbolig. §§ 54-58 vedrører pligtlån, og §§ 59-60 vedrører de såkaldte frivillige lån .

Bestemmelserne om støtte til betaling af beboerindskud har til formål at yde lån til økonomisk dårligt stillede boligsøgende, således at disse kan opnå bolig i almennyttigt byggeri, selv om de ikke er i stand til at fremskaffe det nødvendige beboerindskud.

Der er pr. 1. januar 1993 gennemført en række ændringer med hensyn til beboerindskudslån. Der er således gennemført visse harmoniseringer af regler for tilbagebetaling af beboerindskudslån, der indebærer, dels at reglerne om rente- og afdragsfrihed for pensionister og ikke-pensionister er harmoniseret, dels at der ikke længere for modtagere af sanerings- og byfornyelsesboligstøtte er rente- og afdragsfrihed med hensyn til beboerindskudslån.

Endvidere er reglerne for kommunalbestyrelsens udbetaling af frivillige beboerindskudslån forenklet, således at kommunalbestyrelsen selv kan bestemme vilkårene for ydelse af disse lån, jf. §§ 59-60.

Der henvises til kap. 12a for så vidt angår støtte til beboerindskud m.v. til deltagere i kollektive bofællesskaber.

Udover reglerne om lån til indskud i almennyttigt byggeri indeholder kap. 10 en regel om et særligt lån til indskud i almennyttigt byggeri og til depositum m.v. i privat byggeri for lejere, der får flyttegodtgørelse i forbindelse med ekspropriation af deres hidtidige lejebolig.

15.2. Beboerindskud i almennyttigt byggeri og ældreboliger efter den tidligere ældreboliglov.

Beboerindskud, således som begrebet er defineret i lov om boligbyggeri, er hele det engangsbeløb, som de enkelte boligtagere betaler ved indflytning i almennyttigt boligbyggeri til dækning af den del af finansieringen af byggeriets opførelse, der ikke dækkes af lån eller grundkapital, og som indgår i vedkommende boligafdelings formue som ansvarlig kapital.

Udover at tjene som den yderste del af finansieringen, tjener indskuddet det formål, at det ved fraflytning indestår som sikkerhed for, at boligtageren opfylder sine forpligtelser over for boligselskab/forening m.v., f.eks. betaling af skyldig leje, varmebidrag og vedligeholdelse af boligen, herunder istandsættelse ved fraflytning.

Beboerindskuddet for en bolig fastsættes først endeligt på baggrund af anskaffelsessummen for ejendommen og værdien af boligen, når byggeregnskabet og prioriteringen er afsluttet. Beboerindskuddets størrelse kan være midlertidigt fastsat, indtil det kan opgøres i forbindelse med byggeregnskabets afslutning og godkendelse.

Beboerindskuddet omfatter tillige eventuelle senere forhøjelser af indskuddet, gennemført i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v.

Forudbetalt leje falder uden for beboerindskudsbegrebet. Beboerindskud, som ikke i sin helhed betales af en boligtager som vilkår for at opnå en bolig, falder ligeledes uden for beboerindskudsbegrebet. Der kan ikke ydes støtte til betaling af sådanne ydelser efter reglerne i lovens kap. 10, jf. dog § 60a og pkt. 15.8 om lån ved ekspropriation.

Betaling af ydelser på beboerindskudslån betragtes som pligtig pengeydelse i lejeforholdet efter lov om leje med den virkning, at lejemålet kan ophæves af udlejeren, såfremt renter og afdrag ikke betales rettidigt eller senest 3 dage efter påkrav herom.

15.3. Pligtlån til betaling af beboerindskud.

Kommunalbestyrelsen har pligt til efter ansøgning at yde støtte til betaling af beboerindskud efter §54, hvis ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Pligten følger af loven og kan betragtes som et vilkår, der knytter sig til statsstøtten i en almennyttig bebyggelse. Pligten påhviler den kommune, hvori boligen er beliggende.

Pligten påhviler dog den hidtidige opholdskommune, såfremt ansøgeren har måttet fraflytte sin hidtidige bolig som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring.

Der ydes pligtlån til

-Lejligheder og enkeltværelser i nyere alment byggeri, jf. lov om almene boliger m.v. Omfattet heraf er almene familieboliger, almene ældreboliger og almene ungdomsboliger, når disse er finansieret med indskud, bortset fra almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken . Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere. ( Det skal bemærkes, at indskuddet til ældreboliger i visse tilfælde skal betales af kommunen efter den tidligere ældreboliglovs § 16 eller lov om almene boliger mv.v § 71. Det gælder, hvis ejeren før indflytningen boede på plejehjem eller i beskyttet bolig.)

-Ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner omfattet af tidligere gældende boligbyggerilovgivning med beboerfinansiering, såfremt der til disse ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove. Der vil herunder kunne ydes beboerindskudslån til lette kollektivboliger, der ejes af en selvejende institution. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere.

-Boligtagere, der har måttet fraflytte en hidtidig bolig, som følge af sanering eller en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring. I sådanne tilfælde kan lån ydes i forbindelse med indflytning i almennyttigt byggeri uanset opførelsestidspunkt, dvs. til ejendomme ibrugtaget før den 1. april 1964.

-Ældreboliger indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap. (Det skal bemærkes at indskuddet til ældreboliger i visse tilfælde skal betales af kommunen efter ældreboliglovens § 16 eller lov om almene boliger § 74. Det gælder, hvis lejeren før indflytningen boede på plejehjem eller i beskyttet bolig).

-Lejere i udlejningsejendomme, hvis bolig ombygges til ældrebolig, og som i forvejen bebor den ombyggede bolig. I disse tilfælde gælder særlige betingelser for opnåelse og afdrag af lån. Endvidere kan indskud i stedet betales efter ældreboligloven § 16 eller lov om almene boliger § 74.

-Boliger, der er opført med støtte efter kap. 12 a i lov om boligbyggeri (kollektive bofællesskaber), lejligheder i byggeri som nævnt under 1) og 2), som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 51, stk.2 i lov om almene boliger m.v. har lejet til personer i et bofællesskab, jf. § 56 a. Der henvises til pkt. 12 a II, hvor reglerne er nærmere beskrevet.

Det er efter § 54, stk. 1, en betingelse for at yde lån til betaling af beboerindskud til en bolig i almennyttigt byggeri, at lejligheden første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere.

Ved ombygning af boliger foretaget efter det i bestemmelsen fastsatte ibrugtagningstidspunkt, sondres mellem omfattende ombygning/renovering og ombygning med nybyggerifinansiering i medfør af lov om almene boliger.

Der vil som udgangspunkt ikke kunne ydes beboerindskudslån til en bolig, der er ibrugtaget før dette tidspunkt, uanset om boligen efterfølgende er blevet gennemgribende renoveret.

Hvis finansiering af en ombygning er foretaget i et omfang svarende til nybyggerifinansiering efter lov om almene boliger, vil det i bestemmelsen fastsatte ibrugtagningstidspunkt ikke i sådanne tilfælde være til hinder for, at der kan ydes beboerindskudslån.

ligfællesskabet består af 3 eller mindst 3, når bofællesskabet består af 5.

Lånet ydes i henhold til reglerne om enkeltværelser, jf. § 56, stk. 2, og ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige andel af beboerindskuddet.

16.3.2. Pligtlån til privat udlejningsbyggeri.

Pligtlån skal tillige ydes til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende i ikke-alment byggeri, typisk privat eller kommunalt udlejningsbyggeri. Det er uden betydning, om beboelseslejligheden er beliggende i etagebyggeri eller f.eks. er et fritliggende parcelhus.

Ved fremleje af en lejlighed vil der kunne ydes lån til forudbetaling af leje, depositum eller lignende.

Ved indflytning i privat udlejningsbyggeri er det sædvanligt, at der skal betales et beløb ud over den egentlige leje. Beløbet kaldes ofte indskud eller depositum og er normalt et beløb, der henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning eller forudbetalt leje.

Da det i lejelovgivningen er fastsat, at depositum og forudbetalt leje hver ikke kan overstige 3 måneders leje, er lånebeløbet begrænset til 6 måneders leje.

Efter § 66 kan tillige ydes lån til betaling af depositum og/eller forudbetalt leje til bofællesskaber i privat udlejningsbyggeri, når mindst halvdelen af beboerne er flygtninge, jf. § 65.

Lån ydes efter reglerne i § 56, stk. 2, til den enkelte lejers forholdsmæssige andel af depositum og/eller forudbetalt leje.

Vedrørende betingelser for antal beboere og lejlighedens størrelse gælder tilsvarende som for bofællesskaber i alment byggeri, jf. ovenfor pkt. 16.3.1.

Der kan ydes lån til betaling af depositum og/eller forudbetalt leje til enkeltværelser i privat byggeri, når enkeltværelset ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det dollarTAn- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Lånet, der ikke kan overstige et halvt års leje, ydes efter reglerne i § 56, stk. 1.

16.3.3. Tilbagebetaling af pligtlån.

Lån til flygtningehusstande udbetales til udlejeren eller boligselskabet.

Pligtlån til såvel alment som andet byggeri er rente- og afdragsfri i 5 år.

Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Vedrørende tilbagebetaling gælder i øvrigt de samme bestemmelser, som gælder for tilbagebetaling af pligtlån i alment byggeri i øvrigt. Der henvises til pkt. 15.3.4.

16.4. Garanti for forpligtelser ved flygtninges fraflytning i privat udlejningsbyggeri.

Når en flygtning opnår lån eller garanti for lån til betaling af forudbetalt leje eller depositum i privat udlejningsbyggeri , skal kommunalbestyrelsen efter ansøgning yde garanti for opfyldelse af kontraktsmæssige forpligtelser over for udlejeren til istandsættelse af boligen ved fraflytning, jf. § 70.

Garantien omfatter både beboelseslejligheder og enkeltværelser i privat byggeri.

Ansøgningen om garantierklæring skal indgives i forbindelse med flygtningens indflytning. Det forudsættes, at der oprettes en garantierklæring for hvert enkelt lejemål.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde den nævnte garanti, når udlejeren søger om den i forbindelse med flygtningens indflytning.

Under hensyn til, at garanti gives til sikkerhed for lejerens betaling for istandsættelse, og at det er lejeren, der skal tilbagebetale de beløb, kommunen udbetaler, såfremt garantien bliver aktuel, vil det tillige være en betingelse for kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde garanti, at lejeren har underskrevet en ansøgning om garantien.

Garantien dækker opfyldelsen af kontraktsmæssige forpligtelser til istandsættelse ved fraflytning, dog kun for så vidt forudbetalt leje, depositum eller indskud ikke kan dække.

Garantien dækker ikke lejerestancer, og hvis der ikke i depositum eller lignende er dækning for disse, må udlejeren søge det skyldige beløb inddrevet på sædvanlig vis.

Hele det indbetalte depositum og/eller den forudbetalte leje skal trækkes fra istandsættelsesudgifterne, før garantien bliver aktuel for et eventuelt resterende beløb.

Loven indeholder ingen regler om bortfald af garantiforpligtelsen - dvs. at kommunen efter lejerens fraflytning om fornødent må indfri sin garantiforpligtelse også i de tilfælde, hvor ejeren kunne have ophævet lejemålet efter § 93, stk. 1, litra e, i lejeloven (hvorefter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det lejede i stand), og hvor istandsættelsen bliver meget dyr netop som følge af denne vanrøgt.

Efter lejelovgivningen kan en lejer ikke forpligtes til at aflevere en lejlighed i bedre stand, end den var ved lejerens indflytning, og kommunalbestyrelsen bør ved ydelse af garanti for istandsættelsesomkostningerne være opmærksom på det lejedes forfatning og eventuelt være flygtningen behjælpelig med at tilvejebringe det fornødne bevismateriale.

En lejer kan endvidere kun påberåbe sig mangler ved det lejede, hvis lejeren gør dem gældende over for udlejer 14 dage efter indflytningen. Flygtningen bør gøres opmærksom på dette forhold, idet manglernes udbedring ved fraflytning ellers vil påhvile flygtningen og være dækket af garantien.

16.4.1. Indfrielse af garantiforpligtelsen.

Skyldige beløb tilbagebetales til kommunen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.

Tilpasning af afdragsordningen til skyldnerens økonomiske forhold beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Såfremt garantiforpligtelsen bliver aktuel, gælder den almindelige inddrivelseshjemmel, jf. § 49, stk. 2, dvs. at beløbet kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af personlige skatter via den kommunale pantefoged.

Krav på udløste garantibeløb forrentes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen påbegynder retsforfølgning til betaling af gælden, jf. lov om renter ved forsinket betaling.

Krav på udløste garantibeløb er omfattet af samme forældelsesfrist som øvrige krav på tilbagebetaling af boligstøtte, jf. pkt. 14.7.

16.4.2. Garanti for forpligtelser ved flygtninges fraflytning i alment boligbyggeri.

I lov om almene boliger m.v., § 62, for alment byggeri fastsat regler om kommunernes forpligtelser i forbindelse med flygtninges fraflytning, der til en vis grad svarer til reglen herom i boligstøtteloven.

Reglerne gælder for boligselskabernes udlejning til flygtninge som nævnt i boligstøttelovens § 65. Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen godkende hver enkelt udlejning til flygtningeoverdragelse, men kommunalbestyrelsen kan kun afvise en boligsøgende flygtning, hvis kommunen efter reglerne i lov om individuel boligstøtte kan afslå at yde støtte.

Såfremt kommunen har godkendt udlejningen, har kommunen forpligtelser over for boligselskabet til lejebetaling og istandsættelse ved fraflytning, som angivet i boligbyggerilovens § 14, stk. 2.

16.5. Lejetab.

Efter § 71 gælder, at såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til brug for flygtningen, og tilbuddet accepteres, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker.

Kommunalbestyrelsen kan få statsrefusion for den leje, der betales for en lejlighed i det private udlejningsbyggeri, fra lejligheden er til rådighed, og til udlejningen sker.

For så vidt angår alment boligbyggeri er tilsvarende bestemmelser fastsat i lov om boligbyggeri, § 14.

16.6. Frivillige lån.

I tilfælde, hvor en kommune ikke har pligt til at yde et lån til betaling af indskud mv., kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde lån eller garanti for et lån, idet vilkårene herfor fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. § 68.

Frivillige lån eller garanti for lån kan ydes til alt byggeri, dvs. både alment boligbyggeri og privat udlejningsbyggeri.

18. Klageadgang

18.1. Hvilke afgørelser kan påklages.

Efter § 73, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån efter §§ 55-57 og §§ 66 og 67 indbringes for Det sociale Ankenævn.

Fra 1. juli 1998 nedlægges de sociale ankenævn. Klager over afgørelser fra denne dato indbringes for det sociale nævn, jf. § 73, stk. 1. De sager, der ikke er afgjort af de sociale ankenævn senest den 30. juni 1998 overgår til de sociale nævn til afgørelse.

Dette gælder som udgangspunkt alle elementer af en afgørelse vedrørende boligstøtte, herunder også spørgsmål af f.eks. forvaltningsretlig karakter, jf. udtalelse fra folketingets ombudsmand af 31. maj 1994.

I forbindelse med tilbagebetalingskrav kan klage til ankenævnet omfatte spørgsmål om, hvorvidt der eksisterer et krav mod støttemodtageren og størrelsen heraf. Også spørgsmålet om, hvorvidt en kommune har hjemmel i boligstøtteloven til at anvende den valgte inddrivelsesmetode, det vil sige, om inddrivelse sker i overensstemmelse med lovens § 49, henhører under det sociale ankenævn. Som anført i pkt. 14.5.1. kan også spørgsmål om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske kontant, afdragsvis eller ved modregning i den løbende boligstøtte indbringes for det sociale ankenævn. Der antages endvidere at være klageadgang til det sociale ankenævn med hensyn til fastsættelse af betalingsaftale for restancens afvikling, lønindeholdelse for restancen, herunder afgørelse af, at der skal foretages lønindeholdelse og lønindeholdelsesprocentens størrelse samt modregning for restancen i skyldnerens overskydende skat. For klager, der alene vedrører fortolkning af inddrivelsesregler i anden lovgivning, gælder dog klagereglerne efter denne lovgivning, jf. pkt. 14.5.3. Det samme gælder klager om skattevæsenets indkomstfastsættelse, jf. pkt. 18.7.

Ved ændring af boligstøtteloven pr. 1. januar 1996, jf. lov nr. 1065 af 20. december 1995, om plejeboliger mv., er indsat en ny klagebestemmelse i § 73, stk. 2. Den nye klageadgang vedrører pligtmæssig mellemkommunal refusion efter den samtidige ændring af boligstøttelovens § 76, jf. nærmere pkt. 19.4.2.

Opstår der herefter uenighed mellem kommuner om mellemkommunal refusion i forbindelse med anvisning af en ældreegnet bolig, jf. boligstøttelovens § 76, stk. 1, skal tvisten indbringes for det

sociale ankenævn, hvorunder tilflytningskommunen hører.

Opstår der uenighed mellem amtskommuner om mellemkommunal refusion i forbindelse med anvisning af en ældrebolig, jf. boligstøttelovens § 76, stk. 2, skal tvisten indbringes for Den sociale Ankestyrelse.

Opstår der uenighed om mellemkommunal refusion efter boligstøttelovens § 76, stk. 3 og 4, skal disse afgøres af det sociale ankenævn, hvorunder tilflytningskommunen hører.

Det sociale Ankenævns afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 73, stk. 3.

En række af kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til boligstøtteloven er dog endelige og kan således ikke påklages. Det drejer sig primært om følgende

-Kommunalbestyrelsens afgørelser, hvorefter de i § 10, stk. 2 og 3, nævnte standardbeløb for varme-, vand- og el- forbrug fraviges.

-Afgørelser i henhold til § 23, stk. 3, hvor kommunalbestyrelsen i konkrete tilfælde kan fravige maksimumsgrænsen for boligstøtte.

-Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 42, stk. 2, om udbetaling af boligstøtte og afgørelser i henhold til § 51 om afskrivning af tilbagebetalingskrav.

-Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende frivillige beboerindskudslån, jf. §§ 59, 60 og 68.

18.2. Klagemyndighed.

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan efter § 73, stk. 1, påklages til Det sociale Ankenævn, fra 1. juli 1998 Det sociale nævn.

18.3. Klagefrister.

Klage til Det sociale Ankenævn, fra 1. juli 1998 det sociale nævn, skal efter § 73, stk. 4, indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagefristen løber fra det tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen, dvs. fra det tidspunkt, da det må anses for godtgjort, at meddelelsen er nået frem til den pågældende.

Det sociale Ankenævns formand kan træffe afgørelse om, at der bortses fra en eventuel overskridelse af fristen, når der i det enkelte tilfælde er særlig grund hertil, jf. § 73, stk. 4. Som eksempler på sådanne særlige tilfælde kan nævnes boligtagerens fravær på grund af hospitalsophold, bortrejse af længere varighed eller lignende.

18.4. Klagevejledning.

Efter § 73, stk. 5, skal kommunalbestyrelsens afgørelse indeholde oplysninger om klageadgang og om fristen for indbringelse af klagen.

Boligministeren kan efter § 73, stk. 6, fastsætte regler om behandling af klagesager.

I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 22. januar 1993, er der i § 1 fastsat regler om indsendelse af klager. Bekendtgørelsen erstattet pr. 1. juli 1998 af bekendtgørelse nr. 296 af 20. maj 1998. Bekendtgørelsen er optaget som bilag i vejledningen.

Det følger heraf, at det af samtlige afgørelser, der meddeles klageren fra kommunen, skal fremgå, at kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for Det sociale Ankenævn inden 4 uger. Det skal ligeledes fremgå, at klagen skal indsendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

18.5. Klagens indgivelse.

Klagen indgives ved personlig eller skriftlig henvendelse til den myndighed, der har truffet afgørelsen, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 22. januar 1993, der er optrykt som bilag i denne vejledning.

Klageberettigede er den eller de personer, som afgørelsen vedrører, samt andre, der med rimelighed kan anses for at handle på deres vegne.

18.6. Revurdering af sagen.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til §§ 2 og 3 i ovennævnte bekendtgørelse, når klagen modtages, foretage en revurdering af sagen og tage stilling til, om der er grundlag for at give klageren medhold helt eller delvist.

Kan der efter fornyet vurdering gives klageren fuldt ud medhold, skal klageren have skriftlig besked herom, normalt inden fire uger efter klagens modtagelse.

Hvis kommunen efter en genvurdering af sagen ikke finder grundlag for at ændre afgørelsen, skal klagen hurtigst muligt og normalt inden fire uger efter modtagelsen sendes til klageinstansen - Det sociale Ankenævn - med en begrundelse for den trufne afgørelse sammen med de sagsakter, der forelå ved afgørelsen af sagen.

Gives der kun klageren delvist medhold, skal klageren have vejledning om, at klagen kan fastholdes, hvis der gives besked herom til kommunen inden for en frist, der svarer til klagefristen, nemlig fire uger.

Giver en klager, der har fået delvist medhold, kommunen besked om, at klagen fastholdes, og sker dette inden for fire ugers fristen, skal kommunen ekspedere sagen til klageinstansen hurtigst muligt og inden fjorten dage, ligeledes med begrundelsen for den trufne afgørelse sammen med de sagsakter, der forelå ved afgørelsen af sagen.

18.7. Påklage af afgørelser om indkomster for de enkelte hussstandsmedlemmer.

Efter § 74 kan skatteministeren fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser om indkomster for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1. Den personlige indkomst og kapitalindkomst beregnes af skattemyndighederne på grundlag af skattelovgivningens regler herom. Klage over denne beregning skal ske til skattemyndighederne.

Kapitel 12 vedrører byfornyelses- og saneringsboligstøtte.

Kapitel 12a indeholder en samlet gennemgang af reglerne for boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber.

Kapitel 13 vedrører ansøgning om og udbetaling af boligstøtte.

Kapitel 14 beskriver reglerne om omberegning og efterregulering.

§ 14, stk. 3 er ændret i forbindelse med ikrafttrædelsen 1. januar 1997 af lov om almene boliger, deri det væsentligste træder i stedet for lov om boligbyggeri, og hvorefter begrebet almennyttig ældreegnet bolig ophører med at eksistere.

Efter lov om almene boliger m.v. vil primært følgende kategorier af boliger automatisk blive opført som eller omdannet til almene boliger, der er omfattet af den nye lov

Nye almene boliger, dvs. almene familie-, ungdoms- og ældreboliger, der (efter 1. januar 1997) opføres eller ombygges med støttetilsagn efter lov om almene boliger m.v. af almene boligorganisationer, kommuner, amtskommuner eller selvejende institutioner.

Hidtidige almennyttige boliger, opført med støttetilsagn efter lov om boligbyggeri, samt lette kollektivboliger og ungdomsboliger opført med støttetilsagn efter lov om boligbyggeri, hvis boligerne tilhører et almennyttigt boligselskab.

Hidtidige ældreboliger opført med støttetilsagn efter ældreboligloven, hvis boligerne tilhører et almennyttigt boligselskab, en kommune eller en amtskommune.

Herudover vil følgende kategorier af boliger, med kommunalbestyrelsens godkendelse, kunne omdannes til almene boliger efter lov om almene boliger, jf. Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 206 af 16. december 1996 om omdannelse af selvejende institutioner til almene boligorganisationer.

Disse boliger bliver almene fra den dato, kommunen fastsætter ved godkendelsen af omdannelsen

Ældreboliger opført med støttetilsagn efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, hvis boligerne tilhører en selvejende institution.

Ungdomsboliger opført med støttetilsagn efter lov om boligbyggeri eller tidligere love, hvis boligerne tilhører en selvejende institution, samt kollegier omfattet af § 2, stk. 2 i lov om almene boliger.

Lette kollektivboliger opført med støttetilsagn efter lov om boligbyggeri, hvis boligerne tilhører en selvejende institution.

Såfremt de nævnte selvejende institutioner ikke omdannes til almene boligorganisationer, vil de ikke blive omfattet af lov om almene boliger m.v., men fortsat være omfattet af den hidtidige lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Almene boliger fordeles efter lov om almene boliger m.v. på følgende 3 kategorier

Familieboliger

Ungdomsboliger

Ældreboliger

De hidtidige ældreegnede almennyttige boliger vil blive omdannet til almene familieboliger.

Bestemmelsen i boligstøttelovens § 14, stk.3 om fravigelse af den maksimale boligudgift, gælder fra 1. januar 1997 i alle tilfælde, hvor en kommune efter denne dato anviser en almen bolig til en person, der er berettiget til boligydelse. Bestemmelsen omfatter således ikke alene almene ældreboliger, herunder tidligere ældreboliger efter ældreboligloven, der 1. januar 1997 eller senere er blevet almene, men alle kategorier af almene boliger, hvortil en kommune anviser en person, der er berettiget til boligydelse. Bestemmelserne gælder endvidere, hvor kommunen fremover anviser en person til en ældrebolig, der fortsat er omfattet af den tidligere ældreboliglov, dvs. en ældrebolig der tilhører en selvejende institution, der ikke er omdannet til en almen boligorganisation.

Bestemmelsen omfatter derimod fortsat ikke andre typer af boliger.

Hverken privatudlejet ældreegnet byggeri eller lette kollektivboliger, der ikke er omdannet til almene boliger, vil således være omfattet af reglerne om fravigelse af maksimum.

Det er de regler om fravigelse af maksimum, der er gældende på anvisningstidspunktet, der er afgørende for, om en person, der er berettiget til boligydelse, har krav på fravigelse af maksimum. En boligydelsesmodtager, der før 1. januar 1997 har fået anvist en let kollektivbolig, vil således ikke blive berettiget til fravigelse af maksimum, selv om boligen enten 1. januar 1997 eller senere bliver en almen bolig. Tilsvarende vil en boligydelsesmodtager, der efter udgangen af 1996 får anvist en let kollektivbolig, der fortsat tilhører en selvejende institution, ikke blive berettiget til fravigelse af maksimum, selv om boligen senere bliver konverteret til en almen bolig.

8.4. Særlig høj leje i forhold til indkomsten.

Efter § 15 har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en nærmere undersøgelse af forholdene, herunder en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold, når

1) Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten.

2) Lejen forekommer særlig høj, og særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt særligt med henblik på opnåelse af boligstøtte.

Kapitel 15, 15a og 16 indeholder en gennemgang af reglerne om støtte til betaling af beboerindskud i det almennyttige boligbyggeri, reglerne om støtte til indskud m.v. i kommunalt anviste lejligheder i det private udlejningsbyggeri og særreglerne om flygtninges adgang til at opnå lån m.v.

§ 15 finder ligeledes anvendelse, når der sker væsentlige ændringer i boligstøttemodtagerens forhold, herunder indkomstforhold.

8.4.1. Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten.

Når lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten , påhviler det kommunalbestyrelsen at foretage en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes personlige og økonomiske forhold og ud fra denne vurdering bestemme, om boligstøtte kan ydes.

Da det er lovens formål at yde boligstøtte, når indtægten er lav i forhold til lejen, kan kommunalbestyrelsen kun anvende bestemmelsen, når der foreligger ganske særlige forhold, som gør det urimeligt, at der ydes boligstøtte eller fuld boligstøtte.

En vurdering efter § 15, 1. pkt. falder i to faser. Først foretages en vurdering af, om lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, og dernæst - såfremt dette er tilfældet - en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes personlige og økonomiske forhold.

Ved begge vurderinger lægges den faktiske leje til grund, uanset om denne overstiger maksimumslejen, jf. pkt. 8.2.

Ved den første vurdering lægges den beregnede husstandsindkomst , jf. § 8, til grund. Det afgøres efter de almindelige regler, om der skal lægges en hovedregelsindkomst eller en forventet fremtidig indkomst til grund ved beregningen af husstandsindkomsten. Ved den efterfølgende vurdering lægges derimod vægt på den indkomst, der rent faktisk er til stede , jf. nedenfor.

Den efterfølgende vurdering skal rumme både personlige og økonomiske forhold. Da der er tale om en skønsmæssig vurdering, vil der derfor i forbindelse med vurderingen af husstandens økonomiske situation være tale om en friere vurdering af, om indkomstgrundlaget rækker til den relevante faktiske husleje. Der er tale om en samlet vurdering af, om det indkomstgrundlag, der rent faktisk er til stede , gør det muligt for den pågældende husstand at bebo den pågældende bolig.

Erfaringsmæssigt vil f.eks. enlige med børn have relativt lave indkomster opgjort efter det almindelige indkomstbegreb, uden at dette betyder, at en almindelig vurdering af husstandens budget fører til, at der ikke er grundlag for at give støtte.

Således må man tage i betragtning, at det beløb for børn, der er fratrukket i den beregnede husstandsindkomst, jf. § 8, stk. 6, er fratrukket med det formål at kompensere husstande med børn for den tilhørende økonomiske belastning. Det bør derfor indgå i den samlede vurdering af de faktiske økonomiske forhold, at indkomsten beregningsmæssigt er formindsket på baggrund heraf. På samme baggrund vil børnefamilieydelser m.v., samt et evt. bolig- eller forsørgertillæg efter bistandslovens § 37a (der ikke er medregnet i opgørelsen af husstandsindkomsten), kunne tages i betragtning i forbindelse med denne vurdering af den samlede økonomiske situation.

En vurdering af indkomstens struktur kan ligeledes være af betydning, f.eks. hvis der i nær fremtid forventes et ændret indtægtsgrundlag eller bortfald af specifikke faste udgifter.

Udover den økonomiske vurdering vil en række andre forhold kunne indgå i bedømmelsen af, om boligstøtte kan ydes på trods af, at lejen overstiger halvdelen af den beregnede husstandsindkomst. De forhold, der taler imod tildeling af boligstøtte, kan være

-at indkomsten er nedbragt gennem skattemæssige fradrag, der efter forholdene er unormale, og fradragene ikke modsvares af samtidige og tilsvarende udgifter for boligtageren. Kommunen har som udgangspunkt ikke pligt til i alle tilfælde at acceptere støttemodtagerens budget, men må, såfremt kommunen finder det sandsynliggjort, at budgettet ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, kunne kræve en nærmere dokumentation,

-at huslejen vil beslaglægge så stor en del af indkomsten, at det må anses for nødvendigt, at kommunen derudover vil skulle yde støtte i henhold til anden lovgivning, for at husstanden kan bebo lejligheden,

-at husstanden i forvejen bebor eller uden vanskeligheder vil kunne skaffe sig en lejlighed med en lavere leje, og denne lejlighed må anses for en passende bolig for husstanden. Såfremt støttemodtageren efter kommunalbestyrelsens skøn har mulighed for at skaffe sig en passende og billigere bolig, medfører dette dog ikke nogen forpligtelse for kommunen til at skaffe en sådan bolig,

-at en person, der ikke er husstandsmedlem, og hvis indtægt derfor ikke indgår i beregningsgrundlaget, må antages væsentligt at bidrage til husstandens opretholdelse, f.eks. ved den ene ægtefælles ophold i udlandet. Det er uden betydning, hvorfor en person, der ikke er husstandsmedlem, bidrager til husstandens opretholdelse. Det afgørende er, om nogen uden for den i loven definerede husstand bidrager til husstandens indtægt, uden at denne persons indkomst dog indgår i beregningsgrundlaget.

Såfremt en undersøgelse i henhold til § 15 fører til, at der efter kommunalbestyrelsens skøn ikke bør ydes støtte efter lovens almindelige regler, skal kommunalbestyrelsen afslå at yde boligstøtte eller lade boligstøtte udbetale med et nedsat beløb.

Ombudsmanden har vedrørende behandlingen af sager om § 15 udtalt, jf. FOB 1994.323, at bestemmelsen i boligstøttelovens § 15 indebærer, at kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor fuld boligstøtte afslås, har pligt til at vurdere, om der i stedet kan ydes delvis støtte. I den konkrete sag anså ombudsmanden det for beklageligt, at det ikke af kommunens og ankenævnets afgørelser fremgik, om det havde været overvejet at yde støtte med et nedsat beløb. Såfremt spørgsmålet havde været overvejet, var det beklageligt, at afgørelserne ikke var begrundet på dette punkt.

Såfremt husstandsindkomsten faktisk overstiger to gange lejen, er der ikke i § 15, 1. pkt., hjemmel til at afslå at yde boligstøtte, medmindre lejeaftalen er tilrettelagt med henblik på opnåelse af boligstøtte, og lejen er særlig høj, jf. nedenfor.

8.4.2. Særlig høj leje.

Bestemmelsen i § 15, 2. pkt., tager sigte på den situation, hvor lejen ikke overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, men dog forekommer særlig høj, og der foreligger særlige forhold i forbindelse med lejeaftalens indgåelse, der tyder på, at aftalen tilsigter opnåelse af boligstøtte som et primært formål.

Det er en betingelse for at bringe § 15, 2. pkt., i anvendelse, at lejen forekommer særlig høj. Boligtageren vil efter omstændighederne være omfattet, når boligstøtte søges efter afhændelse af en ejerbolig, og ansøgeren bliver boende i samme bolig som lejer, og der i øvrigt er nær forbindelse mellem lejer og udlejer.

9. Beregning af boligsikring

9.1. Beregningsprincipper .

Boligsikring beregnes som beskrevet i § 22. Boligsikring kan kun ydes til lejere, jf. § 1 og kap. 2, samt til ejere og andelshavere, i det omfang disse er berettiget til boligstøtte i medfør af de særlige regler om bofællesskaber, jf. lovens kap. 4a.

Boligsikring beregnes som hovedregel som 75 pct. af differencen, mellem den årlige boligudgift (beregningslejen) og det i § 22 fastsatte grænsebeløb

For året 1993 og kun for dette år reduceres boligsikring, jf. § 22, stk. 2, med 0,5 pct. point til 74,5 pct. af det beløb, hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet, jf. § 84. Fra 1994 anvendes atter en udbetalingsprocent på 75.

Beregning af boligsikring forudsætter kendskab til ansøgerens boligudgift, husstandsindkomst, husstandens størrelse, herunder antallet af børn, boligens bruttoetageareal samt antallet af værelser.

Fremgangsmåden ved beregning af boligsikring kan i hovedtræk skitseres således

Først opgøres ansøgerens boligudgift. Boligudgiften for lejere opgøres, jf. §§ 10-12 og jf. nedenfor pkt. 9.1.1.

Derefter opgøres husstandsindkomsten, jf. nedenfor pkt. 9.1.2.

Endelig skal der beregnes et grænsebeløb. Grænsebeløbet er udtryk for det beløb, ansøgeren mindst selv skal betale af sin boligudgift. Grænsebeløbet udgør en vis procentdel af husstandsindkomsten.

Grænsebeløbet (egenbetalingen) beregnes med baggrund i ansøgerens og dennes husstands samlede husstandsindkomst. Ved opgørelse af husstandsindkomsten har det betydning, hvor mange børn der er i husstanden, idet der foretages fradrag i barns indkomst samt fradrag i husstandens indkomst for hvert barn i husstanden.

Når boligudgiften og grænsebeløbet er fastlagt, kan boligsikringen beregnes som 75 pct. af differencen mellem den årlige boligudgift (beregningsleje) og grænsebeløbet, jf. § 22, stk. 2.

Den herefter beregnede boligsikring kan ikke overstige det i loven fastsatte maksimum for den årlige boligstøtte.

For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften (beregningslejen).

9.1.1. Opgørelse og beregning af boligudgiften.

Boligudgiften opgøres som anført i §§ 10-15 for lejere. Der henvises til kap. 5 og 8.

Den boligudgift, der herefter danner udgangspunkt ved beregning af boligstøtten, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger 65 (m2) for 1 person i husstanden og 20 (m2) pr. person herudover (arealnorm).

Der sondres ved anvendelse af arealnorm mellem husstande, der søger om boligstøtte den 1. januar 1993 og herefter, og husstande, der oppebærer boligstøtte indtil den 31. december 1992. Vedrørende anvendelse af arealnorm henvises til pkt. 8.1.

Endelig gælder maksimum for den årlige boligudgift, der kan indgå i boligsikringsberegningen, på 49.900 kr. (1994-niveau), jf. pkt. 8.3.

Maksimumsbeløbet forhøjes med 5 pct. pr. barn i husstanden, dog højst 20 pct. Maksimumsbeløbet forhøjes med 50 pct., såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor.

Hvis maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift (beregningsleje), jf. § 14, er mindre end boligudgiften, jf. §§ 10-12, beregnes boligsikringen dog som 75 pct. af differencen mellem den maksimale årlige boligudgift (beregningsleje) og grænsebeløbet.

9.1.2. Beregning af grænsebeløb.

Ved boligsikring beregnes et grænsebeløb, der fra 1994 ændres fra 15 pct. til 16 pct. af husstandsindkomsten, jf. § 8, op til en indkomstgrænse på 135.300 kr. (1994-niveau) og fra 25 pct. til 26 2/3 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 7.600 kr. (1994-niveau), jf. § 22, stk. 1.

Grænsebeløbet beregnes på grundlag af husstandsmedlemmernes samlede indkomst jf. pkt. 3.3. Ændringen af procentsatserne til udregning af grænsebeløb er en konsekvens af den pr. 1. januar 1994 gennemførte skattereform. Ved skattereformen omlagdes skattesystemet bl.a. således, at der for lønindkomster m.v. indførtes et nyt forhøjet arbejdsmarkedsbidrag, der i 1994 udgjorde 5 pct. af bruttoindkomsten. Arbejdsmarkedsbidraget er fratrukket indkomsten inden opgørelsen af den personlige indkomst. En uændret boligstøtteberegning ville for den omfattede personkreds betyde en lavere husstandsindkomst og dermed en højere boligstøtte. For at modvirke, at den lavere personlige indkomst automatisk fører til højere boligstøtte, ændredes procentsatserne til beregning af grænsebeløbet for egenbetaling til henholdsvis 16 pct. og 26 2/3 pct.

De enkelte medlemmers husstandsindkomst opgøres hver for sig efter de i § 8 beskrevne regler for opgørelse af den såkaldte hovedregelsindkomst, jf. pkt. 3.3. Må det antages, at indkomstforholdene i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der er beregnet efter hovedreglen, skal boligsikring beregnes på grundlag af en forventet fremtidig indkomst, jf. pkt. 3.6.

På grund af den pr. 1. januar 1994 gennemførte skattereform ændres opgørelse af husstandsindkomsten fra 1993 til 1994. Der henvises herom til pkt. 3.3.

For børn gælder, at den beregnede indkomst nedsættes med et beløb for hvert barn i husstanden på 23.900 kr. (1994-niveau), og hvert barns opgjorte indkomst nedsættes med 12.500 kr. (1994-niveau).

Grænsebeløbet kan ikke være mindre end et minimumsbeløb på 7.600 kr. (1994-niveau).

Hvis det beregnede grænsebeløb er mindre end minimumsgrænsebeløbet, sættes grænsebeløbet op til dette beløb. Dette kan være aktuelt, hvis ansøgerens indkomst er meget lav på grund af skattemæssige fradrag, eller måske direkte negativ f.eks. som følge af et fradragsberettiget underskud i ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. i denne forbindelse pkt. 8.4. om forholdet mellem boligudgift og husstandsindkomst.

Der kan ikke udbetales boligstøtte, hvis den opgjorte boligudgift (beregningsleje) er mindre end grænsebeløbet.

9.1.3. Maksimum for den årlige boligsikring.

Den årlige boligsikring kan, jf. § 23, ikke overstige 26.316 kr. (1994-niveau). Maksimumsbeløbet forhøjes med 25 pct., hvis der i husstanden er 4 eller flere børn. Maksimumsbeløbet forhøjes med 50 pct., hvis boligen er egnet for og beboes af stærkt bevægelseshæmmede. Vedrørende stærkt bevægelseshæmmede henvises til pkt. 8.3.

Der kan i givet fald anvendes enten det forhøjede maksimumsbeløb på husstande med 4 eller flere børn, eller det forhøjede maksimumsbeløb på boliger for stærkt bevægelseshæmmede, men maksimumsbeløbene kan ikke anvendes samtidig.

Grænsen for maksimum kan fraviges, når der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere støtte. Fravigelse fra maksimum kan kun ske ved individuelt konkret begrundede forhold. Jf. pkt. 10.1.3., hvor grænserne herfor beskrives nærmere.

For boligsikringshusstande uden børn kan boligsikring ikke overstige 15 pct. af boligudgiften (beregningslejen), jf. § 22, stk. 3.

9.1.4. Afrunding.

Den beregnede årlige boligsikring afrundes til nærmeste med 12 delelige beløb, jf. § 24.

9.2. Tilskud til lejere.

Den beregnede boligsikring udbetales altid som tilskud - og kun som tilskud, jf. § 30, jf. dog de særlige regler for bofællesskaber, jf. § 24g, stk. 2. Der kan ikke udbetales boligsikring i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 1.932 kr. (1994-niveau), jf. § 33.

Hvis en boligsikringsansøger vil være berettiget til et tilskud på mindre end minimumsbeløbet, udbetales dette ikke.

10. Beregning af boligydelse

10.1. Beregningsprincipper.

Boligydelse beregnes som beskrevet i § 21. Boligydelse kan ydes til både lejere, ejere og andelshavere, der er pensionister, jf. §§ 1 og 2 samt kap. 2 og 3.

Boligydelse beregnes som hovedregel som differencen mellem 90 pct. af boligudgiften (beregningslejen) og det i § 21 fastsatte grænsebeløb .

For året 1993 og kun for dette år reduceres boligydelsen, jf. § 21, stk. 2, med 0,5 pct. point til 99,5 pct. af det beløb, hvormed 90 pct. af den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet, jf. § 84. For 1994 anvendes atter en udbetalingsprocent på 100.

Beregning af boligydelse forudsætter kendskab til ansøgerens boligudgift, husstandsindkomst, husstandens størrelse, herunder antallet af børn, boligens bruttoetageareal samt antallet af værelser.

Fremgangsmåden ved beregningen af ydelsen kan i hovedtræk skitseres således

Først opgøres ansøgerens boligudgift . Der gælder forskellige regler for lejere, andelshavere og ejere, jf. nedenfor pkt. 10.1.1.

Derefter opgøres husstandsindkomsten, jf. nedenfor pkt. 10.1.2.

Endelig skal der beregnes et grænsebeløb. Grænsebeløbet er udtryk for det beløb, ansøgeren mindst selv skal dække af sin boligudgift. Grænsebeløbet udgør en vis procentdel af husstandsindkomsten.

Grænsebeløbet (egenbetalingen) beregnes med baggrund i ansøgerens og dennes husstands samlede husstandsindkomst. Ved opgørelse af husstandsindkomsten har det betydning, hvor mange børn der er i husstanden, idet der for hvert barn foretages fradrag i barns indkomst samt fradrag i husstandens indkomst for hvert barn i husstanden.

Når boligudgiften og grænsebeløbet er fastlagt, kan boligydelsen beregnes som differencen mellem 90 pct. af den årlige boligudgift (beregningsleje) og grænsebeløbet, jf. § 21, stk. 2.

Den herefter beregnede boligydelse kan ikke overstige det i loven fastsatte maksimum for den årlige boligstøtte.

10.1.1. Opgørelse og beregning af boligudgiften.

Boligudgiften opgøres som anført i §§ 10-15 for lejere, § 16 for andelshavere og §§ 17-20 for ejere og pensionister i særlige boligformer, jf. kap. 5-8.

Den boligudgift, der herefter danner udgangspunkt ved beregning af boligstøtten, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger 65 (m2) for dollarTAn person i husstanden og 20 (m2) pr. person herudover (arealnormen).

Der sondres ved anvendelse af arealnorm mellem husstande, der søger om boligstøtte den 1. januar 1993 og herefter, og husstande, der oppebærer boligstøtte indtil den 31. december 1992. Vedrørende anvendelse af arealnorm henvises til pkt. 8.1.

Endelig gælder maksimum for den årlige boligudgift (beregningsleje), der kan indgå i boligydelsesberegningen, 49.900 kr. (1994-niveau) jf. pkt. 8.3.

Maksimumsbeløbet forhøjes med 5 pct. pr. barn i husstanden, dog højst 20 pct. Maksimumsbeløbet forhøjes med 50 pct., såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, jf. pkt. 8.3.

Hvis maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift (beregningsleje) er mindre end 90 pct. af boligudgiften (beregningslejen), beregnes boligydelsen som forskellen mellem den maksimale boligudgift og grænsebeløbet.

Maksimumsgrænsen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger for personer og ældre med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Maksimumsgrænsen finder ligeledes ikke anvendelse, hvis en almen bolig af kommunalbestyrelsen anvises til en person, der er berettiget til boligydelse, jf. pkt. 8.3.

10.1.2. Beregning af grænsebeløb.

Ved boligydelse beregnes et grænsebeløb, der udgør 10 pct. af husstandsindkomsten, jf. § 8, op til en indkomstgrænse på 135.300 kr. (1994-niveau) og 20 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.800 kr. (1994-niveau), jf. § 21, stk. 1.

Grænsebeløbet beregnes på grundlag af husstandsmedlemmernes samlede indkomst jf. pkt. 3.3.

De enkelte medlemmers husstandsindkomst opgøres hver for sig efter de i § 8 beskrevne regler for opgørelse af den såkaldte hovedregelsindkomst, jf. pkt. 3.3. Må det antages, at indkomstforholdene i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der er beregnet efter hovedreglen, skal boligydelse beregnes på grundlag af en forventet fremtidig indkomst, jf. pkt. 3.6.

På grund af den pr. 1. januar 1994 gennemførte skattereform ændres opgørelse af husstandsindkomsten fra 1993 til 1994. Der henvises herom til pkt. 3.3. Skattereformen har i relation til boligstøtteberegning specielt betydning for pensionister, idet pensionssatserne forhøjedes samtidig med, at pensionister blev fuldt skattepligtige. For at denne forhøjede bruttopension ikke skulle medføre et fald i boligydelse, indførtes i boligstøtteloven et særligt fradrag for pensionister ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 4. Den opgjorte husstandsindkomst nedsættes med 2.900 kr. (1994-niveau) for hver pensionist i husstanden. Husstandsindkomsten nedsættes yderligere med 24.500 kr. (1994-niveau) for

-reelt enlige pensionister (personer, der ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse),

-enlige personer, der modtager invaliditetsydelse, samt bistands- og plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt. i lov om social pension,

-personer, der den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller som var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

For børn gælder, at den beregnede indkomst nedsættes med et beløb for hvert barn i husstanden, 23.900 kr. (1994-niveau), og hvert barns opgjorte indkomst nedsættes med 12.500 kr. (1994-niveau).

Grænsebeløbet kan ikke være mindre end et minimumsbeløb på 4.800 kr. (1994-niveau).

Hvis det beregnede grænsebeløb er mindre end minimumsgrænsebeløbet, sættes grænsebeløbet op til dette beløb. Dette kan være aktuelt, hvis ansøgerens indkomst er meget lav på grund af skattemæssige fradrag, eller måske direkte negativ, f.eks. som følge af et fradragsberettiget underskud i ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. i denne forbindelse pkt. 8.4. om forholdet mellem boligudgift og husstandsindkomst.

Der kan ikke udbetales boligstøtte, hvis 90 pct. af den opgjorte boligudgift (beregningsleje) er mindre end minimum for grænsebeløbet.

10.1.3. Maksimum for den årlige boligydelse.

Den årlige boligydelse kan, jf. § 23, ikke overstige 26.316 kr. (1994-niveau). Maksimumsbeløbet forhøjes med 25 pct., hvis der i husstanden er fire eller flere børn. Maksimumsbeløbet forhøjes med 50 pct., hvis boligen er egnet for og beboes af stærkt bevægelseshæmmede. Vedrørende stærkt bevægelseshæmmede henvises til pkt. 8.3.

Maksimumsbeløbet finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse.

Tilsvarende gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person, som er berettiget til boligydelse.

Der kan i givet fald anvendes enten det forhøjede maksimumsbeløb for husstande med 4 eller flere børn, eller det forhøjede maksimumsbeløb på boliger for stærkt bevægelseshæmmede, men maksimumsbeløbene kan ikke anvendes samtidig.

Det er fastsat i § 23, stk. 2, at maksimumbeløbet ikke finder anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse.

Tilsvarende gælder, hvis en almen bolig anvises af kommunalbestyrelsen til en person til en person, der er berettiget til boligydelse. Fravigelse af maksimum efter § 23, stk. 2 gælder, uanset hvilken type almen bolig, der anvises, jf. pkt. 8,3 om tilsvarende fravigelse af maksimum for boligudgiften efter § 14, stk. 3.

Grænsen for maksimum kan med hjemmel i boligstøttelovens § 23, stk. 3, fraviges, når der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte.

Styrelsen skal dog understrege, at boligstøttelovens § 23, stk. 3, er en undtagelsesbestemmelse, der ikke kan anvendes efter generelle retningslinier, men alene kan benyttes i konkrete sager af særlige enkeltstående, individuelt begrundede hensyn.

Fravigelse af maksimum kan alene ske såfremt der på den ene side er helt særlige personlige forhold, der betinger, at støttemodtageren har behov for den bolig, hvortil støtte søges, mens den pågældendes økonomiske forhold på den anden side efter

en konkret vurdering indebærer, at ansøgeren ikke vil kunne betale boligudgiften, med mindre der ydes boligstøtte ud over maksimum. Fravigelse af maksimum kan i så fald ske ved beregning af såvel boligsikring som boligydelse.

Mens det følger af boligstøttelovens § 23, stk. 2, at maksimum skal fraviges, såfremt der anvises en ældrebolig efter ældreboligloven til en boligydelsesmodtager, eller der efter boligbyggerilovens § 14, stk. 2 eller stk. 3, anvises en ældreegnet almennyttig bolig til en boligydelsesmodtager, kan der således ikke generelt eller som hovedregel ske fravigelse af maksimum efter § 23, stk. 3, til en hel bebyggelse f.eks. under henvisning til, at samtlige boliger i bebyggelsen er ældreegnede, men ikke omfattet af §23, stk. 2.

Bygge- og Boligstyrelsen finder endvidere ikke, at det forhold, at en person af generelle alders- eller helbredsmæssige hensyn opfylder en kommunes visitationsbetingelser til ældreegnede boliger, og at den pågældende har en økonomi baseret på almindelig folkepension med pensionstillæg, i sig selv berettiger til fravigelse af boligstøttelovens maksimum i forbindelse med anvisning af en bolig, der ikke er omfattet af § 23, stk. 2, idet sådanne forhold ikke generelt kan betragtes som særlige.

Kammeradvokaten har i en vurdering af det retlige grundlag for fravigelse af maksimum efter § 23, stk. 3 bl.a. udtalt

”Ved skønsudøvelsen er kommunerne forpligtet til at foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte boligstøttemodtagers forhold. Men med hensyn til, hvilke kriterier kommunerne ønsker at inddrage i vurderingen af, om der i det enkelte tilfælde foreligger ”særlige omstændigheder”, er rammerne vide. Det må dog forudsættes, at modtageren har et særligt socialt behov for forhøjet boligstøtte. Herunder må blandt andet kunne inddrages modtagerens økonomiske forhold.”

Der kan således ikke gives en udtømmende opregning af de hensyn, der kan medføre fravigelse af maksimum.

Som eksempler på støttemodtagere, hvis forhold kan give anledning til, at maksimum fraviges, kan dog nævnes

En efterlevende ægtefælle til en pensionist, hvor ægtefællerne sammen har været anvist en ældreegnet bolig (der ikke var omfattet af § 23, stk. 2) på grund af den afdødes forhold, og hvor den efterlevende har behov for at fortsætte lejemålet af alders- eller helbredsmæssige grunde, men ikke alene har råd fortsat at bebo boligen uden fravigelse af maksimum.

En støttemodtager hvis særlige helbredsmæssige forhold gør, at den pågældende - uden at være svært bevægelseshæmmet - har særligt behov for en bestemt bolig eller en særlig stor eller særlig indrettet bolig. Som eksempel kan nævnes en person, der har behov for et ekstra rum til større eller meget følsomme apparater til behandling af sygdom, og hvor det pågældende materiel ikke kan opbevares i almindelige opholdsrum. Også personer, der på grund af midlertidig sygdom i en periode ikke har økonomisk mulighed for at betale den fulde boligudgift, men som har behov for at bevare sin hidtidige bolig under sygdomsperioden, kan efter omstændighederne være berettiget til boligstøtte udover maksimum i den pågældende periode. Det samme gælder, såfremt det ikke er støtteansøgeren men et husstandsmedlem, f.eks. et barn, hvis særlige helbredsmæssige forhold gør fravigelsen nødvendig.

En støttemodtager hvor dennes egne eller et husstandsmedlems særlige helbredsmæssige (fysiske eller psykiske) forhold gør, at husstanden har et særligt behov for en bolig i en bestemt bebyggelse (der ikke er omfattet af boligstøttelovens § 23, stk. 2) eller for en bolig i et bestemt område, hvor husstanden ikke har mulighed for at betale lejen uden boligstøtte udover lovens maksimum, herunder personer der fra plejehjem, ældreboliger eller ældreegnede boliger i forbindelse med nedlæggelse eller ombygning af den hidtidige bolig anvises en anden bolig.

En ældre, der bliver akut boligløs f.eks. ved opsigelse eller ved den hidtidige husstands opløsning, og hvor helbredsmæssige hensyn eller særlige tilhørsforhold til et bestemt område tilsiger, at der anvises en bolig i en bestemt bebyggelse eller et bestemt område, hvor den pågældende ikke vil kunne betale leje uden fravigelse af boligstøttens maksimum.

10.1.4. Afrunding.

Den beregnede årlige boligydelse afrundes til nærmeste med 12 delelige beløb, jf. § 24.

10.2. Boligydelsens fordeling på tilskud og lån.

10.2.1. Tilskud til lejere.

For pensionister, der er lejere, skal den beregnede boligydelse udbetales som tilskud, jf. § 31, stk. 1.

Der kan ikke udbetales boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 1.932 kr. (1994-niveau), jf. § 33.

Hvis en boligydelsesansøger vil være berettiget til et tilskud på mindre end minimumsbeløbet, udbetales dette ikke.

10.2.2. Tilskud og lån til ejere, andelshavere mv.

Boligstøtteloven er ændret pr. 1. januar 1996 bl.a. ved lov nr. 1067 af 20. december 1995 for så vidt angår fordeling af boligydelseslån og -tilskud til ejere og andelshavere.

For ejere, der er berettiget til boligydelse, fordi de er pensionister, udbetales boligydelse ydet for boligstøtteåret 1995 og tidligere som 20 pct. tilskud og 80 pct. lån, mens boligydelse, der ydes for boligstøtteåret 1996 eller senere skal udbetales udelukkende som lån, jf. § 31, stk. 2.

For pensionister omfattet af lovens § 32, er fordelingen mellem lån og tilskud ligeledes ændret pr. 1. januar 1996, således at boligydelse ydet for 1996 eller senere skal udbetales som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån mod tidligere som 50 pct. tilskud og 50 pct. lån, jf. § 32, stk. 1.

Omfattet af boligstøttelovens § 32 er

-en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,

-en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end 2 lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori pensionisten har en anpart,

-en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og til

-en pensionist, der bor i et dollarTAnfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende. Bestemmelsen omfatter ikke pensionister, der bor til leje i ejendomme, som ejes af almennyttige boligselskaber, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri.

Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 1.560 kr. (1994-niveau), jf. § 34. Efter ændring af § 34 pr. 1. januar 1996 er mindstebeløbet fastsat til 1932 kr. i 1994-niveau.

Hvis en boligydelsesansøger vil være berettiget til et lån mindre end minimumsbeløbet, udbetales dette ikke.

Hvis eksempelvis en boligydelsesansøger er berettiget til lån, men tilskudsandelen ligger under minimumsbeløbet for tilskud, vil der kunne ydes lån, men ikke tilskud.

Eksempel

---------------------------------------------------------------

Beregnet boligydelse: 3.500 kr.

Tilskud: 40 pct. heraf = 1.400 kr.

Lån: 60 pct. heraf = 2.100 kr.

I denne situation vil der kunne ydes lån, men ikke tilskud.

---------------------------------------------------------------

Eksempel

---------------------------------------------------------------

Beregnet boligydelse: 2.500 kr.

Tilskud: 40 pct. heraf = 1.000 kr.

Lån: 60 pct. heraf = 1.500 kr.

Der vil hverken kunne ydes lån eller tilskud.

---------------------------------------------------------------

Boligstøtte udbetales som udgangspunkt med hele det berettigede beløb. En boligydelsesmodtager, som er berettiget til såvel tilskud som lån, kan fravælge lånet eller ansøge om kun at få udbetalt en mindre del af lånet. En boligydelsesmodtager, der alene er berettiget til boligydelseslån, kan ligeledes ansøge om kun at få en mindre del af lånet udbetalt. Efter § 40, stk. 3, kan ændring af den del af boligydelseslånet, der ønskes udbetalt, kun søges i forbindelse med, at boligstøtten reguleres pr. 1. januar, jf. § 43. Ændring kan herudover ske i forbindelse med ændring af støttemodtagerens forhold, der i øvrigt fører til omberegning af boligstøtten, jf. §§ 44 og 46.

En boligydelsesmodtager kan dog på ethvert tidspunkt afvise fremover at modtage boligydelseslån.

.

De for lånets oprettelse nødvendige dokumenter, herunder tingbogsattest, fremskaffes af låntager. De hermed eventuelle forbundne udgifter afholdes af låntager. Det bemærkes, at tingbogsattester, herunder til offentligt brug, ikke er afgiftsfri.

11.2.1. Oprettelse af lån for andelshavere.

For andelshavere sikres tilbagebetaling af boligydelseslån og renter kun ved personlig hæftelse , idet pant ikke kan lyses i en andelsbolig.

Ved oprettelse af lånet skal der underskrives en gældserklæring, hvorefter pensionisten og eventuelle andre ansøgere forpligter sig til at tilbagebetale lånet. Herved sikres personlig hæftelse for lånet.

Det er en betingelse for udbetaling af boligydelseslån, at samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring, jf. § 36, stk. 1.

Det anbefales, at alle voksne husstandsmedlemmer underskriver gældserklæringen, således at disse hæfter solidarisk for tilbagebetalingskrav. Underskrift bør dog ikke kræves af børn i husstanden, jf. §7, stk. 2.

11.3. Forrentning af boligydelseslån.

Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år, jf. § 35, 1. pkt.

Renter af boligydelseslån kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Rentesatsen gælder også i tilfælde, hvor pensionisten først begynder at modtage lån i sidste kvartal af et år.

Renten skal beregnes måned for måned, dvs. med 1/12 af den rentefod, der gælder for kalenderåret. Den samlede beregnede rente for hele året gøres op og tilskrives hovedstolen pr. 31. december hvert år i forbindelse med den årlige opgørelse af det samlede lånebeløb med tilskrevne renter.

Lånebeløbets størrelse og den tilskrevne rente skal meddeles pensionisten hvert år i løbet af januar måned, jf. § 35.

Lånet skal forrentes frem til tilbagebetalingstidspunktet. Når lånet forfalder, opgøres således den samlede gæld, og renten beregnes frem til den dato, hvor kommunalbestyrelsen gør tilbagebetalingskravet gældende over for pensionisten eller dennes dødsbo.

Fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen påbegynder retsforfølgning, til tilbagebetaling af gælden kan der kræves renter efter lov om renter ved forsinket betaling, dvs. en rente, der svarer til Nationalbankens diskonto på det tidspunkt, hvor kommunen foretager retsforfølgningen med et tillæg fastsat af justitsministeren, jf. bekendtgørelse om ændring af morarentesatsen i lov om renter ved forsinket betaling. Vedrørende retsforfølgning henvises til pkt. 14.5.4.2.

11.4. Forfald af boligydelseslån.

Hele lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte , ved overdragelse af andelsbeviset , eller såfremt pensionisten udtræder af husstanden , jf. § 39, stk. 1.

Lånebeløbet forfalder, hvad enten ejendommen helt eller delvist skifter ejer, og hvad enten ejerskiftet sker ved salg, arv eller på anden måde.

Ved ejerskifte forstås i denne relation tidspunktet for overdragelse af ejendommen.

Hvor en del af en ejendom skifter ejer, f.eks. hvor dollarTAn ægtefælle i forbindelse med skilsmisse eller separation overtager ejendommen, kan der være tale om et delvist ejerskifte, der medfører, at lånet forfalder.

I tilfælde, hvor pantesikkerheden forringes, eksempelvis ved frasalg af en del af ejendommen, forfalder lånebeløbet med påløbne renter.

Ejes en ejendom eller en andelslejlighed af en ægtefælle eller et husstandsmedlem, og pensionisten dør eller optages i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, på plejehjem, institution for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution, forfalder lånebeløbet med påløbne renter først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, jf. § 39, stk. 2. Det er en betingelse, at husstandsfællesskabet mellem ejeren og pensionisten har bestået i de sidste 5 år.

Det skal ikke betragtes som ejerskifte eller overdragelse, hvis ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende husstandsmedlem, jf. § 39, stk. 3, nr. 3. Derimod betragtes det som ejerskifte, såfremt en efterlevende ægtefælle skifter med fællesbørn eller afdødes særbørn, og skiftet indebærer, at pågældende herefter ikke længere er eneejer af ejendommen.

Det betragtes ikke som ejerskifte, hvis en ejendom eller en andelslejlighed overtages af pensionistens ægtefælle eller af et husstandsmedlem i forbindelse med pensionistens optagelse i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap eller § 5, stk. 2 i lov om almene boliger, på plejehjem, institution for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, særligt plejehjem eller psykiatrisk institution, jf. § 39, stk. 3, nr. 4.

Ved en institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap forstås en institution, der er anerkendt i henhold til § 112, stk. 1, i lov om social bistand. Fra 1. juli 1998 kan sådanne boformer oprettes efter § 92 i lov om social service. Det er dog en betingelse, at husstandsfællesskabet med en ikke-ægtefælle har bestået i de sidste 5 år. Ved særlige plejehjem forstås særlige plejehjem for yngre og særlige plejehjem for personer med lidelser, der forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet, jf. bistandslovens §112, stk. 2.

Det er en betingelse for overtagelse af lån i ovennævnte situationer, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet underskriver en gældsovertagelsesdeklaration . Såfremt ægtefællen/husstandsmedlemmet i forvejen er medansøger og har underskrevet gældserklæringen, skal der ikke underskrives en gældsovertagelsesdeklaration.

Boligydelseslån forfalder ikke ved bortfald af boligydelse, men først ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder af husstanden. Udbetalingen af lånet stopper, og forrentning fortsætter, indtil lånebeløbet med påløbne renter forfalder, jf. § 39, stk. 1.

Hvis en efterlevende ægtefælle eller husstandsmedlem har overtaget lånet, vil gælden forfalde, når ejendommen eller andelsbeviset helt eller delvist skifter ejer.

Lånebeløbet med påløbne renter forfalder, såfremt pensionisten udtræder af husstanden, idet det er pensionistens tilstedeværelse, der har muliggjort långivningen.

Såfremt pensionisten flytter fra den ejendom, hvortil der har været ydet boligydelse i form af lån, uden at ejerforholdet forandres - f.eks. hvis pensionisten udlejer denne - anses pensionisten at være udtrådt af husstanden, hvilket fører til, at boligydelseslånet forfalder.

Såfremt pensionisten er andelshaver , og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig, forfalder boligydelseslånet ikke, jf. § 39, stk.3, nr.1.

Såfremt pensionisten er ejer , og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig, og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen, forfalder boligydelseslånet ikke, jf. § 39, stk. 3, nr. 2.

Lånebeløbet kan overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig uanset baggrunden for erhvervelsen af den nye bolig.

Når der er tale om flytning fra en ejerbolig til en andels- eller ejerbolig, vil sikkerheden for lånet typisk blive forringet samtidig med, at der kan fremkomme et overskud ved anskaffelse af en sædvanligvis mindre bolig. Som vilkår for, at boligydelseslånet ikke forfalder, skal der derfor betales et afdrag på 15 pct. af gælden.

11.5. Tilbagebetaling af boligydelseslån.

Kommunalbestyrelsen har som udgangspunkt ikke mulighed for at eftergive lånets tilbagebetaling. Når lånet med påløbne renter er forfaldent, skal tilbagebetalingen ske kontant .

Ved ændringen af boligstøtteloven pr. 1. januar 1996, jf. lov nr. 1068 af 20. december 1995, blev §39a indsat i loven.

Efter boligstøttelovens § 39a skal kommunalbestyrelsen fra 1. januar 1996 straks give meddelelse til Hypotekbanken, såfremt kommunen bliver anmodet om at frafalde panteretten uden fuld dækning for et ydet boligydelseslån eller ejendommen bliver begæret sat på tvangsauktion.

Sagen oversendes til

HYPOTEKBANKEN

Landgreven 4

1301 København K

Att.: Boligkontoret

Tlf.: 33 92 80 00

Kommunalbestyrelsen anmodes om ved oversendelse af sagen at medsende følgende materiale og oplysninger

-Kopi af relevante skrivelser m.m. i sagen.

-Restgældsoplysning.

-Kopi af låneaftalen/gældsbrevet.

-Kopi af skadesløsbrev/ejerpantebrev, der ligger til sikkerhed for lånet.

-En aktuel tingbogsattest for den pantsatte ejendom.

-Ved tvangsauktion - den modtagne salgsopstilling.

-Kommunens eventuelle bemærkninger til sagen, herunder om prisfastsættelse af ejendommen samt om debitors forhold i øvrigt.

Har Hypoteksbanken efterfølgende brug for sagens originale dokumenter, vil disse blive rekvireret i tiltransporteret stand.

Hypotekbanken vurderer herefter, dels om der i det aktuelle tilfælde kan gives helt eller delvis afkald på pantesikkerhed i forbindelse med salg i fri handel, dels om der vil være økonomisk fordel ved, at staten køber en ejendom på tvangsauktion og videresælger ejendommen for derved i højere grad at sikre tilbagebetaling af boligydelseslån.

Hypotekbanken foretager de fornødne undersøgelser af pantets sikkerhed og undersøger muligheden for at opnå hel eller delvis dækning for lånet, ligesom Hypotekbanken forestår alle forhandlinger om frivilligt salg af ejendommen eller sagsbehandlingen ved salg på tvangsauktion.

Den omstændighed, at pantebrevet kvitteres til aflysning, bevirker imidlertid ikke, at den personlige fordring mod låntageren bortfalder. Denne fordring kan kommunalbestyrelsen kun opgive, når der inden for en rimelig årrække efter kravets fremsættelse ikke er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, jf. pkt. 14.6.

Vedrørende refusion henvises til pkt. 19.2.1.

12. Byfornyelses-, sanerings- og forbedringsboligsikring

12.1. Indledning.

Lovens kapitel 5 indeholder en række særregler om boligstøtte til personer, hvis bolig bliver omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, en godkendt saneringsplan eller en beslutning efter den tidligere gældende lov om boligtilsyn.

Reglerne om byfornyelses- og saneringsboligstøtte er fastsat i §§ 25-28 samt 29a. Reglerne om forbedringsboligsikring er fastsat i § 29 og regler om huslejetilskud i § 29b.

Selve byfornyelsen, saneringen og boligforbedringen kan for aktuelle boligstøttemodtagere være reguleret efter forskellige regelsæt alt efter hvornår beslutningen herom er truffet

Fra 1. januar 1998 træffes sådanne beslutninger efter lov om byfornyelse jf. ,lov nr. 381 af 10. juni 1997 med senere ændringer. I perioden 1983-1997 er beslutninger truffet efter lov om byfornyelse og boligforbedring, der pr. 1. januar 1995 blev væsentligt ændret med virkning for byfornyelsesbeslutninger fra denne dato, jf. dog senest lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer. Før dette tidsrum kan en boligstøttemodtagers bolig være blevet omfattet af én saneringsplan, hvis virkning i form af lejestigning eller erstatningsbolig kan være indtruffet på et væsentligt senere tidspunkt, hvorfor saneringsboligstøtte fortsat kan være aktuel.

Afgørende for, efter hvilke regler byfornyelses- og saneringsboligstøtte ydes, er for lejere efter hvilke byfornyelses- og saneringsregler støttemodtageren oprindelig har været berettiget til en erstatningsbolig eller har fået forbedret sin bolig.

12.1.1. Byfornyelsesbeslutninger truffet i perioden 1983-94 samt tidligere saneringsplaner.

Reglerne om sanerings- og byfornyelsesboligstøtte er fastsat i § 25 for så vidt angår saneringsplaner og beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der er meddelt bindende tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen inden udgangen af 1994.

Pkt. 12.2 beskrives nærmere reglerne om byfornyelses- og saneringsboligstøtte for lejere omfattet af saneringsplaner og af byfornyelsesbeslutninger truffet inden udgangen af 1994. Pkt. 12.5 beskriver sanerings- og byfornyelsesstøtte for andelshavere m.v. vedrørende såvel denne som senere perioder.

Regler om forbedringsboligsikring er som udgangspunkt ophævet fra 1. januar 1993, men gælder dog efter § 29 fortsat for støttemodtagere, der ved udgangen af 1992 oppebar forbedringsboligsikring efter § 25 i den dagældende boligstøttelov. Bestemmelsen er uændret for disse støttemodtagere, jf. pkt. 12.6.

12.1.2. Beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring truffet i perioden 1995-97.

Med virkning for beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der er meddelt bindende tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen efter udgangen af 1994 gælder ændrede regler med hensyn til byfornyelsesboligstøttes størrelse for lejere, jf. § 25a. Disse regler er beskrevet i pkt. 12.3. De ændrede regler vedrører alene byfornyelsesboligsikrings beregning jf. pkt. 12.3.2, hvorimod reglerne om personkreds jf. pkt. 12.3.1 er uændret og dermed ens uanset tidspunktet for beslutningen efter lov om byfornyelse og boligforbedring.

12.1.3. Beslutninger efter lov om byfornyelse truffet fra 1. januar 1998.

Efter ny lov om byfornyelse er trådt i kraft 1. januar 1998. Byfornyelsesboligstøtte til boligstøttemodtagere omfattet af beslutninger efter denne lov ydes efter samme regler som for beslutninger efter den hidtidige lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. § 25a og § 27. Reglerne er beskrevet i pkt. 12.4., jf. pkt. 12.3 og 12.5. Herudover kan i visse tilfælde ydes et særligt huslejetilskud efter § 29b, jf. pkt. 12.4.3.

12.1.4. Byfornyelsesboligstøtte til andelshavere m.fl.

For andelshavere m.fl. ydes boligstøtte, efter samme regler, § 27, uanset efter hvilke byfornyelses og saneringsbestemmelser beslutning om byfornyelse eller sanering er truffet jf. pkt. 12.5.

12.2. Byfornyelses- og saneringsboligsikring til lejere. Beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der er meddelt bindende tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen inden udgangen af 1994, jf. § 25.

12.2.1. Personkreds.

Berettiget til boligsikring efter § 25 er

1) lejere af beboelseslejligheder, der i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, saneringsloven eller den tidligere gældende lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, og

2) lejere, hvis bolig forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. nedenfor.

12.2.1.1. Boligtagere, der får anvist en erstatningsbolig.

Berettiget til boligsikring efter § 25 er lejere af beboelseslejligheder, der i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, saneringsloven eller den tidligere gældende lov om boligtilsyn har ret til at få anvist en erstatningsbolig, og som faktisk får anvist en erstatningsbolig.

Om en lejers ret til erstatningsbolig fremgår af § 38, stk. 1, i lov om byfornyelse og boligforbedring, at husstande, der bebor lejligheder, som skal rømmes efter § 36, har ret til en erstatningsbolig.

Videre følger af § 38, stk. 5, nr. 1, i lov om byfornyelse og boligforbedring, at når der er truffet en beslutning efter reglerne i denne lov, lov om sanering eller lov om boligtilsyn, så indtræder kommunalbestyrelsens pligt til at anvise lejere af beboelseslejligheder en erstatningsbolig, når lejligheden skal rømmes efter § 36.

Af § 36, stk. 1, i lov om byfornyelse og boligforbedring fremgår, at udlejeren skal opsige lejeren, når en lejlighed eller et lokale skal rømmes efter reglerne i denne lov, lov om sanering eller lov om boligtilsyn.

Endelig fremgår af § 36, stk. 4, bl.a., at opsigelse tidligst kan afgives 6 måneder, før rømningen påregnes iværksat.

Disse bestemmelser indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise lejeren, og lejeren dermed har ret til at få anvist, en erstatningsbolig i genhusningsperioden (på 6 måneder fra det tidspunkt, hvor husstanden skal være ude af lejligheden).

Det er i den forbindelse uden betydning, om udlejer har opsagt lejeren, eller lejeren selv har opsagt sit hidtidige lejemål.

Ret til boligsikring efter § 25 har endvidere lejere, der i forbindelse med en sanerings/byfornyelsesplan har fået anvist en erstatningslejlighed, og som indtil 2 år efter dette tidspunkt får anvist en anden erstatningslejlighed, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring §38, stk. 4.

Det samme gælder lejere, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt sanering/byfornyelsesplan, og hvor forbedringen - sammen med øvrige forbedringsforhøjelser gennem de sidste 3 år - vil udgøre mere end 80 kr. pr. (m2), jf. lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1, 2. pkt., samt lejere, hvis lejlighed kondemneres i medfør af den tidligere lov om boligtilsyn eller af lov om byfornyelse og boligforbedring, og som i den anledning skal rømme boligen, eller hvor det godkendte forbedringsforslag, der ophæver kondemneringskendelsen, vil medføre en forbedringsforhøjelse, der - sammen med øvrige forbedringsforhøjelser gennem de sidste 3 år - vil udgøre mere end 80 kr. pr. (m2), jf. lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Når lejeren i genhusningsperioden får anvist en erstatningsbolig - eventuelt efter, at lejeren selv har opsagt sit hidtidige lejemål - indtræder lejerens ret til boligsikring dermed efter boligstøttelovens § 25.

En lejer, der er berettiget til en erstatningsbolig, er berettiget til § 25-boligstøtte, selv om anvisningen eller flytningen rent faktisk først sker, efter at lejen er forhøjet i den hidtidige bolig. Det er en forudsætning, at kravet om erstatningsbolig er fremsat, før den første lejeforhøjelse som følge af de gennemførte arbejder skal betales. En lejer, der er berettiget til en erstatningsbolig, er berettiget til § 25-boligstøtte, selv om anvisningen eller flytningen rent faktisk først sker, efter at lejen er forhøjet i den hidtidige bolig. Det er en forudsætning, at kravet om erstatningsbolig er fremsat før den første lejeforhøjelse som følge af de gennemførte arbejder skal betales.

Såfremt en lejer, hvis boligudgift er steget med mere end 80 kr. pr. (m2) som ovenfor anført, ikke har fået anvist en erstatningsbolig inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den forhøjede boligudgift første gang skal betales, og kommunen godtgør lejeren den del af forhøjelsen, der overstiger 80 kr. pr. (m2), efter lov om byfornyelse og boligforbedring § 57, stk. 3, er lejeren berettiget til boligstøtte efter § 25, stk. 7, om lejere, hvis lejlighed forbedres, jf. pkt. 12.2.1.3. Der ydes ikke boligstøtte til den del af lejestigningen, der er dækket af godtgørelsen efter lov om byfornyelse og boligforbedring § 57, stk. 3, jf. pkt. 12.2.2.2. Når en erstatningsbolig senere anvises, ydes der byfornyelsesstøtte efter §25, stk. 1, som om husstanden var flyttet til den nye bolig på tidspunktet for forbedringsforhøjelsen i den tidligere bolig, jf. pkt. 12.2.2.1.

En erstatningsboligberettiget lejer kan selv skaffe sig en bolig og opnå boligstøtte efter reglerne om sanerings- og byfornyelsesboligstøtte. Retten til boligstøtte efter § 25, stk. 6, er dog betinget af, at kommunens genhusningsforpligtelse er indtrådt ved fraflytningen, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 5. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen yder boligstøtte efter reglerne, når betingelserne herfor i øvrigt er til stede, og kommunalbestyrelsen finder lejerens disposition rimelig under hensyn til forholdene. Det er yderligere en betingelse, at lejligheden, hvortil boligstøtte søges, skal være passende i henseende til størrelse og husleje efter lejerens økonomi og familieforhold. Kommunalbestyrelsens afgørelse bør træffes i samråd med den myndighed, hvorunder nedlæggelse af lejerens hidtidige bolig sorterede (byfornyelsesselskab eller anden rådgiver, boligkommission eller kommunalbestyrelsen i lejerens hidtidige bopælskommune), jf. § 25, stk. 6.

Det er en forudsætning for ydelse af boligsikring efter § 25, at der sker flytning fra en lejet lejlighed, jf. § 9, stk. 1, 1. pkt., til en anden lejet lejlighed, hvorfor boligtagere, der indtil anvisning af erstatningsbolig har beboet et enkeltværelse, ikke vil være berettigede til en sådan boligsikring. Vedrørende andelshavere m.fl. henvises til pkt. 12.5.

Hvis en husstand, som har fået anvist erstatningsbolig, inden 2 år efter den første anvisning af en erstatningslejlighed udnytter sin fortrydelsesret, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 4, og anvises en ny lejebolig, overføres retten til boligsikring efter § 25 til den nye bolig. Det samme er tilfældet, hvis husstanden inden 2 år efter indflytning i den først anviste lejlighed selv skaffer sig en anden lejlighed, og flytningen kan siges at være rimelig. Herved forstås, at der ville være blevet ydet boligstøtte efter § 25 til den nye bolig, såfremt husstanden var tilflyttet denne direkte fra den oprindelige lejlighed. Boligstøtte efter § 25 kan således ikke overføres, hvis det er forhold, sket efter første indflytning, som senere gør en flytning rimelig. Overførsel kan heller ikke ske, hvis husstanden selv har skaffet sig den første erstatningslejlighed.

Også såfremt en lejer udnytter fortrinsretten efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller saneringsloven til efter byfornyelsen eller saneringen at flytte tilbage til den oprindelige ejendom, vil boligsikring efter § 25/25a kunne ydes hertil. Boligstøtte efter § 25a ydes, uanset at flytning tilbage til ejendommen eventuelt. først kan finde sted efter udløbet af en 2-års periode.

Om aftrapning af boligstøtten, når retten til boligsikring efter § 25 eller § 25a overføres til en ny bolig, henvises til pkt. 12.2.2.1. og pkt. 12.2.2.3.

12.2.1.2. Midlertidig genhusning.

Hvis en boligtager midlertidigt skal rømme sin bolig og f.eks. tage ophold på hotel eller i en midlertidig lejlighed, er lejeren - efter ophør af den midlertidige rømning - berettiget til sanerings- og byfornyelsesboligstøtte.

Det er en forudsætning for, at rømningen kan betragtes som en midlertidig genhusning, at lejeren vender tilbage til sin oprindelige lejlighed eller en del heraf - såfremt lejligheden indgår i en lejlighedssammenlægning.

Midlertidig genhusning forudsættes normalt kun at finde sted, hvor der er tale om en på forhånd fastsat kortere periode, der ikke må overstige 6 måneder.

En midlertidig genhusning kan dog udstrækkes ud over den angivne frist på 6 måneder, såfremt følgende 3 betingelser er opfyldt i det konkrete tilfælde

1. forlængelsen er nødvendiggjort af problemer, som er opstået under ombygningen og ikke kunne forudses,

2. lejeren fremsætter udtrykkeligt ønske om en forlængelse,

3. udlejeren af den tidligere lejlighed frafalder sin opsigelsesret.

I den midlertidige fraværsperiode kan der ikke ydes støtte efter § 25, men boligstøtte efter kap. 4 til leje, der eventuelt betales i den midlertidige bolig, jf. nedenfor. Hvis fraværsperioden udstrækkes over 6 måneder, og de konkrete betingelser for forlængelse af en midlertidig genhusning ikke foreligger, betragtes lejeren som anvist erstatningsbolig i den midlertidige bolig, og der kan ydes støtte efter § 25.

Fra den 1. januar 1995 er gennemført en ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring §§ 44 og 44a således, at den midlertidigt genhusede lejer under genhusningen fortsat skal betale boligudgiften i den hidtidige bolig. Boligstøtte i den midlertidige genhusningsperiode ydes herefter i form af almindelig indkomstafhængig boligstøtte til den hidtidige bolig som før fraflytningen, uanset at lejeren faktisk ikke bor i denne bolig, jf. § 29a.

Byfornyelsesboligstøtte ydes efter tilbageflytningen som hidtil på grundlag af forskellen mellem lejen i den hidtidige bolig før og efter forbedringen, jf. pkt. 12.2.2. Også aftrapningen foretages som hidtil på grundlag af forholdet mellem den faktiske leje før forbedringen og lejerens husstandsindkomst umiddelbart før tilbageflytningen.

12.2.1.3. Boligtagere, hvis lejlighed forbedres.

Boligtagere, hvis lejlighed forbedres, herunder udvides i henhold til byfornyelsesbeslutning eller en godkendt saneringsplan, har ret til boligsikring efter § 25, jf. stk. 7.

En husstand, der ved byfornyelse eller sanering bliver boende i den hidtidige, men forbedrede bolig, får således ret til boligsikring efter § 25.

Der kan udbetales boligsikring efter § 25 til den person, der på forbedringstidspunktet er lejer af eller har ret til at fortsætte lejemålet, hvortil boligsikring ydes efter § 25, i henhold til lejelovens §§ 75-77a. Et husstandsmedlem, der ikke opfylder betingelserne for at fortsætte lejemålet, kan herefter ikke erhverve retten til udbetaling af saneringsboligsikring.

Det er endvidere en betingelse for at få boligsikring efter § 25, stk. 7, at lejeren har beboet lejligheden både på tidspunktet for varslingen af lejeforhøjelsen som følge af forbedringen og på tidspunktet for lejeforhøjelsens ikrafttræden. Lejeren vil kunne få boligsikring efter § 25, stk. 7, selv om lejeren på indflytningstidspunktet måtte være gjort bekendt med, at der vil blive gennemført en lejeforhøjelse som følge af forbedringer i henhold til en godkendt saneringsplan eller byfornyelsesbeslutning. Størrelsen af lejeforhøjelsen må dog ikke være kendt for lejeren på indflytningstidspunktet.

12.2.1.4. Fremleje.

En lejer, som anvises en erstatningsbolig, eller hvis lejlighed forbedres i henhold til en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller en godkendt saneringsplan, og som på anvisningstidspunktet/forbedringstidspunktet ikke selv bebor lejligheden, men fremudlejer den, kan efter genindflytning i lejligheden fra ansøgningstidspunktet, jf. § 40, oppebære boligsikring i henhold til § 25, stk. 1 og 7. Aftrapning af ydelsen sker fra det oprindelige anvisnings- eller forbedringstidspunkt.

Tilsvarende gælder, at en lejer, som i forbindelse med anvisning af erstatningsbolig eller forbedring er blevet berettiget til byfornyelses- og saneringsboligsikring, og som efterfølgende fremudlejer lejligheden efter genindflytning, efter fremlejeforholdets ophør påny vil kunne oppebære boligsikring efter § 25. Aftrapning af ydelsen sker også i dette tilfælde fra det oprindelige anvisnings- eller forbedringstidspunkt.

Såfremt en fremlejetager bebor en lejlighed på forbedringstidspunktet, har pågældende ret til boligsikring efter § 25, stk. 7, så længe den pågældende bor i lejligheden. Boligsikring efter § 25 bortfalder ved flytning, da fremlejetageren ikke er berettiget til at få erstatningsbolig.

12.2.2. Beregning af byfornyelses- og saneringsboligsikring.

Boligsikring efter § 25 til husstande, der mister deres lejebolig på grund af offentlige indgreb i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, saneringsloven eller loven om boligtilsyn, eller hvis lejen stiger som følge heraf, har til formål at sikre, at husstandens økonomi ikke pludselig ændres som følge af ændring i lejens størrelse. Derfor ydes boligsikringen i princippet på grundlag af forskellen mellem lejerens hidtidige leje og den leje, lejeren fremtidig skal betale, uanset husstandens indkomst.

For beslutninger efter byfornyelsesloven, hvortil der er meddelt bindende tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen inden udgangen af 1994 ydes boligsikring på grundlag af forskellen mellem lejerens hidtidige leje før fradrag af eventuel hidtidig boligstøtte og den leje, lejeren fremtidig skal betale, jf. § 25.

12.2.2.1. Husstandsindkomsten.

Beregning af boligsikring efter § 25 er som udgangspunkt uafhængig af husstandsindkomstens størrelse, men denne har betydning for den årlige aftrapning af ydelsen, jf. § 25, stk. 8.

Boligsikring udgør som nævnt som udgangspunkt på genhusnings-/forbedringstidspunktet forskellen mellem den hidtidige leje og den nye leje/lejen i den nye lejlighed. Om lejen, jf. nedenfor, pkt. 12.2.2.2.

Ydelsen aftrappes hvert år afhængig af boligtagerens husstandsindkomst. Hvis den faktiske leje på indflytnings-/forbedringstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8, nedsættes ydelsen hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år.

Det er husstandsindkomsten umiddelbart inden flytningen, eller umiddelbart før huslejen stiger som følge af forbedringsarbejder, der er afgørende for, om aftrapning skal finde sted over 10 eller 5 år.

Indkomsten for de personer, som boede i den oprindelige lejlighed umiddelbart inden flytningen eller inden forbedringen, er afgørende for aftrapningsperiodens længde. Det er uden betydning, hvor stor indkomsten er hos den husstand, der flytter ind i den nye lejlighed. Senere indkomstændringer og ændringer i husstandens sammensætning er således uden betydning for beregning af den særlige bolig-sikring. Eventuel fremleje af en del af lejligheden vil dog kunne påvirke ydelsens størrelse, jf. nedenfor pkt. 12.2.2.2. Endvidere vil ændringer i husstandsindkomsten kunne bevirke, at det bliver gunstigere for støttemodtageren at modtage almindelig boligstøtte efter kapitel 4 fremfor boligstøtte efter § 25, jf. § 25, stk. 8, og pkt. 12.2.2.3.

Såfremt flere genhusningsberettigede personer, der hidtil har boet i forskellige lejligheder, genhuses i samme lejlighed, vil det være disse personers samlede husstandsindkomst umiddelbart inden flytningen eller inden forbedringen, der er afgørende for aftrapningsperiodens længde.

Når retten til boligsikring efter § 25 overføres til en ny bolig inden for 2 år, jf. pkt. 12.2.1.1., skal beregningen - da der ikke er tale om en ny sanerings- eller byfornyelsesbegivenhed - ske, som om husstanden ved første anvisning og flytning var indflyttet i den nye bolig, dvs. at der skal ske nyvurdering af aftrapningsprocenten på grundlag af den oprindelige husstandsindkomst og den nye husleje, men aftrapningsperioden regnes fra første flytning.

Det samme gælder, når en byfornyelsesboligstøttemodtager har modtaget godtgørelse efter § 57, stk. 3, og herefter anvises en erstatningsbolig, jf. pkt. 12.2.1.1.

12.2.2.2. Boligudgiften, herunder efterfølgende lejestigninger.

Boligsikringen udgør det første år forskellen mellem den hidtidige og den til enhver tid gældende leje, dvs. den sidste måneds leje i hidtidig bolig i forhold til den første måneds leje i fremtidig bolig.

Hvor boligtageren forbliver i hidtidig bolig, er ydelsen forskellen mellem lejen før og efter forbedringsforhøjelsens gennemførelse.

Indtil en endelig godkendelse af lejeforhøjelsen foreligger, gælder efter § 28, for forhøjelser efter byfornyelseslovens § 60a, at byfornyelsesboligsikring skal beregnes på grundlag af den leje, som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden, det vil sige, at byfornyelsesboligsikring skal ydes til hele den lejeforhøjelse, der varsles. Såfremt lejen senere nedsættes, kan den for meget udbetalte boligsikring kræves tilbage.

Herudover ydes boligsikring efter § 25 til øvrige lejestigninger efter lejelovgivningen, der indtræder samtidig med eller senere end sanerings/byfornyelsesforhøjelsen.

Ved leje i såvel den hidtidige som den fremtidige bolig forstås som udgangspunkt den leje, der i øvrigt anvendes eller skulle anvendes ved boligstøtteberegningen, jf. § 10.

Har den anviste erstatningsbolig flere værelser end den hidtidige, og overstiger erstatningsboligens værelsesantal antallet af husstandsmedlemmer med mere end dollarTAt, nedsættes den nye leje med et fradrag for det/de overskydende værelser, jf. § 25, stk. 2.

Der skal ikke ske lejereduktion i tilfælde, hvor en lejers bolig forbedres, jf. § 25, stk. 7, selv om forbedringen eventuelt måtte indebære en udvidelse af boligen og herunder en forøgelse af antallet af værelser.

Som udgangspunkt er det boligens faktiske værelsesantal, der er afgørende. Af hensyn til boliger, hvis bruttoetageareal er af ringe størrelse, er dog i §25, stk. 3, fastsat, at antallet af værelser, såvel i den hidtidige bolig som boligen efter sanering/byfornyelse, opgøres på følgende måde

- Boliger på til og med 60 (m2) bruttoetageareal anses højst for at have 2 værelser,

- boliger på 61 til og med 75 (m2) bruttoetageareal anses for højst at have 3 værelser, og - boliger på 76 til og med 90 (m2) bruttoetageareal anses for højst at have 4 værelser.

Hvis boligen er større end 90 (m2) bruttoetageareal, lægges det faktiske antal værelser til grund.

De nævnte arealgrænser forøges med 15 (m2), såfremt nogle af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, jf. pkt. 8.2.1., og boligen er egnet herfor, jf. § 25, stk. 4.

Hvis den nye lejlighed har flere værelser end den hidtidige, må lejen nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af overskydende værelser på samme måde, som hvis et værelse var fremlejet, jf. § 10, stk. 6. Bestemmelsen om arealnormen i § 12 er uden betydning for beregning af boligsikring efter § 25.

Det er størrelsen af den husstand, som er berettiget til at få anvist en erstatningsbolig, som er afgørende for, om der skal ske reduktion. Personer, som medindflytter i den nye lejlighed, men ikke har været tilmeldt den gamle lejlighed, henregnes ikke til den genhusede husstand, hvorfor der kan opstå tilfælde, hvor den nye leje skal nedsættes, selv om den nye lejlighed faktisk ikke bliver for stor i forhold til den nye husstand.

Omvendt medregnes personer, som har været tilmeldt den hidtidige lejlighed, til den genhusede husstand, selv om de pågældende ikke medindflytter i den nye lejlighed. Dette kan bevirke, at en eventuel nedsættelse af lejen ikke skal ske, selv om den nye lejlighed rent faktisk er for stor i forhold til den indflyttede husstand.

Såfremt flere genhusningsberettigede personer, der hidtil har boet i forskellige lejligheder, genhuses i samme lejlighed, medregnes samtlige disse personer dog til den genhusede husstand. Ved den hidtidige leje forstås i en sådan situation summen af de lejebeløb, husstandsmedlemmerne betalte i de hidtidige boliger.

Til belysning af foranstående kan følgende eksempler anføres

1) En enlig bebor en 2-rums bolig på 55 (m2) og bliver genhuset til en 3-rums bolig på mere end 60 (m2). Lejen i den nye lejlighed skal reduceres med 1/3.

2) En enlig bebor en 3-rums bolig på mere end 60 (m2) og bliver genhuset til en 3-rums bolig. Der skal ikke ske reduktion i lejen.

3) En enlig bebor en 3-rums bolig på mere end 60 (m2) og bliver genhuset til en 4-rums bolig på mere end 75 (m2). Lejen i den nye lejlighed skal reduceres med 1/2.

4) En enlig bebor en 3-rums bolig på 55 (m2) og bliver genhuset til en 3-rums bolig på mere end 60 (m2). Den gamle lejlighed betragtes som en 2-rums bolig, og der skal reduceres i den nye leje med 1/3.

5) En enlig bebor en 2-rums bolig på 55 (m2) og bliver genhuset til en 3-rums bolig på mere end 60 (m2). Ved indflytningen i den nye lejlighed forøges antallet af husstandsmedlemmer til 2. Lejen i den nye lejlighed skal reduceres med 1/3.

Hidtidig leje nedsættes, såfremt der på anvisnings-/forbedringstidspunktet er fremlejet en del af boligen.

Den til enhver tid gældende leje skal ligeledes nedsættes, såfremt der fremlejes et eller flere værelser.

I tilfælde, hvor et barn ved en gunstighedsberegning har været betragtet som logerende, og den gamle leje som følge heraf har været reduceret, skal sammenligningen mellem hidtidig og ny leje som udgangspunkt ske mellem hidtidig leje uden reduktion og ny leje uden reduktion.

Boligtagerens egen boligudgift kan ikke med byfornyelsesboligsikring nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af almindelig boligsikring og ikke til mindre end 7.600 kr. årligt (1994-niveau, jf. § 25, stk. 9).

12.2.2.3. Beregning af byfornyelses- og saneringsboligsikring og aftrapning af ydelsen.

Det er de til enhver tid gældende maksimums- og minimumsbeløb, der er afgørende for, om og med hvilket beløb byfornyelsesboligsikring kan udbetales, jf. § 25, stk. 10, jf. § 14 og § 23 samt § 33.

Endvidere gælder også for byfornyelses- og saneringsboligsikring § 15, hvorefter kommunen kan afslå at yde boligsikring eller yde boligsikringen med et nedsat beløb, hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Det bemærkes dog med hensyn til genhusning, at kommunerne formodes at anvise erstatningsboliger, som den genhusede har økonomisk mulighed for at blive boende i.

Den årlige nedsættelse af boligsikringsydelsen efter § 25 skal ske ud fra det faktiske beregnede beløb, selvom dette overskrider lovens maksimum for den årlige boligsikring, jf. § 23. Dette betyder, at der i givet fald kan ske udbetaling af maksimumbeløbet over en længere periode under aftrapningen.

Boligsikring efter § 25 ydes, såfremt dette er gunstigere end almindelig boligsikring, eller for pensionisters vedkommende gunstigere end boligydelse, jf. § 25, stk. 8, sidste punktum.

Er den indkomstafhængige boligstøtte tilsvarende eller større, udbetales denne. Lejeren kan ikke stille krav om fremover at få støtte efter § 25, og lejeren kan ikke på et senere tidspunkt efter en eventuel indkomstfremgang påny få boligsikring efter § 25 til den lejeforskel, der skyldes tidligere forbedringer eller anvisninger af erstatningsbolig.

Specielt med hensyn til deltagere i kollektive bofællesskaber bemærkes, at uanset om et bofællesskab tillige udgør en husstand, kan der ikke udbetales boligsikring efter § 25, hvis et eller flere husstandsmedlemmer faktisk får udbetalt bofællesskabsboligstøtte, jf. § 24a, stk. 3.

Såfremt det i forbindelse med efterregulering, jf. § 47 og pkt. 14, viser sig, at husstanden på grund af en forøgelse af husstandsindkomsten har været berettiget til en lavere indkomstafhængig boligstøtte end den udbetalte, og boligsikring efter § 25 herefter fortsat ville være gunstigst, vil støttemodtageren dog fortsat være berettiget til at modtage denne boligstøtte.

Det bemærkes endvidere, at genoptagelse af udbetaling af byfornyelses- og saneringsboligsikring kan ske i tilfælde, hvor boligtageren får afslag på ansøgning om pension efter at have modtaget forskud på pension og i denne sammenhæng har modtaget boligydelse.

Når retten til boligsikring efter § 25 overføres til en ny bolig inden for 2 år, jf. pkt. 12.2.1.1., skal beregningen - da der ikke er tale om en ny sanerings- eller byfornyelsesbegivenhed - ske, som om husstanden ved første anvisning og flytning var indflyttet i den nye bolig.

12.2.2.4. Tilfælde, hvor der i medfør af en byfornyelsesbeslutning eller godkendt saneringsplan efter en begivenhed, omfattet af § 25, sker en eller flere begivenheder, omfattet af § 25 og/eller af § 27, jf. § 26.

Det kan forekomme, at en lejer, der (1. januar 1987 eller senere) bliver berettiget til boligsikring efter § 25 (før 1. januar 1993 § 24), senere påny bliver berettiget til boligsikring efter denne bestemmelse eller til boligstøtte efter § 27, stk. 2, som følge af en ny byfornyelses- eller saneringshændelse.

De situationer, der tænkes på, kan f.eks. være flere trinvise forbedringer, forbedringer efterfulgt af anvisning af erstatningsbolig eller forbedring af en lejet lejlighed efterfulgt af overtagelse af lejligheden på andelsbasis.

Beregningen af boligsikringen i forbindelse med den enkelte begivenhed skal i disse tilfælde ske efter § 25, stk. 8, hvis der er tale om forhold omfattet af § 25, jf. ovenfor pkt. 12.2.2.3. For forhold omfattet af § 27 sker boligstøtteberegningen for den enkelte begivenhed efter § 27, jf. stk. 3 og 4. (Med hensyn til sanerings- eller byfornyelsesbegivenheder efter § 27, stk. 1, der efterfølges af en eller flere begivenheder efter § 25 eller § 27, jf. pkt. 12.5.4.).

I de tilfælde, hvor der skal ske sideløbende aftrapning af 2 eller flere byfornyelses- eller saneringsboligsikringsydelser, foretages »fastfrysning« af de ydelser, hvor aftrapningen allerede er påbegyndt, idet der sker en beregning af, hvad ydelsen vil udgøre i resten af aftrapningsperioden, når lejen på »fastfrysningstidspunktet« lægges til grund. Fremtidige lejestigninger henføres således kun til den seneste boligstøtteydelse og indgår kun i aftrapningen af denne ydelse, jf. § 26. Den samlede boligstøtte kommer herefter til at bestå af den nye byfornyelses- eller saneringsboligstøtte plus det beløb, der på »fastfrysningstidspunktet« er beregnet for hvert enkelt år, som vedrører de tidligere lejeforhøjelser, og som ikke senere kan reguleres. Såfremt den seneste lejeforhøjelse er midlertidig eller indbringes for huslejenævnet, må udbetaling af den samlede støtte ske á conto.

---------------------------------------------------------------------

Eksempel

---------------------------------------------------------------------

1) Forbedringsforhøjelse efter § 25, stk. 7, pr. 1. april 1990. Omkostningsbestemte lejestigninger pr. 1. oktober 1990 og 1. oktober 1991.

Byfornyelsesboligsikring til første forbedringsforhøjelse pr. 1. april 1990 beregnes som anført ovenfor under pkt. 12.2.2.3. Det betyder, at der også ydes boligsikring efter den tidligere gældende § 24 (svarende til § 25 efter 1. januar 1993) til de omkostningsbestemte lejestigninger, der træder i kraft pr. 1. oktober 1990 og 1. oktober 1991, dvs. samtidig med eller senere end forbedringsforhøjelsen (dog kun stigninger i perioden indtil anden forbedringsforhøjelse, jf. nedenfor).

2) Forbedringsforhøjelse efter § 25, stk. 7, pr. 1. april 1992.

Når anden forbedringsforhøjelse indtræder 1. april 1992, skal der, jf. § 26, ske en »fastfrysning« og selvstændig aftrapning af den allerede iværksatte boligsikring efter den tidligere § 24 (§ 25), dvs. på grundlag af huslejen måneden før første forbedringsforhøjelse, dvs. 1. marts 1990, og huslejen måneden før anden forbedringsforhøjelse indtræder, dvs. 1. marts 1992.

Omkostningsbestemte huslejestigninger, som indtræder på »fastfrysningstidspunktet« eller senere, indgår kun i saneringsboligsikringen til anden forbedringsforhøjelse.

Boligsikring til anden forbedringsforhøjelse pr. 1. april 1992 beregnes ligeledes som anført ovenfor under pkt. 12.2.2.3. Den årlige aftrapningsdato for ydelsen er ikrafttrædelsen for anden forbedringsforhøjelse.

3) Skatte- og afgiftsstigning pr. 1. august 1992 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 1992, varslet 25. marts 1992 og meddelt boligstøttekontoret inden 1. april 1992.

Fremtidige huslejestigninger - dvs. efter anden forbedringsforhøjelse - henføres, uanset aftrapningsperiodernes længde, kun til saneringsboligsikringen vedrørende anden forbedringsforhøjelse og indgår således kun i aftrapningen af denne ydelse.

Da meddelelse om skatte- og afgiftsstigningen imidlertid er givet til boligstøttekontoret, inden lejeforhøjelsen skal betales, har denne virkning fra 1. januar 1992, dvs. før 2. forbedringsforhøjelse, jf. § 39 a i den indtil 1. januar 1993 gældende lov, svarende til den herefter gældende § 45. Denne huslejestigning henføres derfor kun til saneringsboligsikringen vedrørende første forbedringsforhøjelse og indgår kun i aftrapningen af denne ydelse, der fastfryses 31. marts 1992.

4) Omkostningsbestemt lejeforhøjelse pr. 1. april 1993.

Forhøjelsen indgår i saneringsboligsikringen til 2. forbedringsforhøjelse, jf. nr.2).

---------------------------------------------------------------------

Konsekvensen af ovenstående er, at der vil forekomme 2 (eller flere) sideløbende boligsikringer efter §§ 25-27, at der vil kunne forekomme forskellige aftrapningsperioder - 5 eller 10 år - afhængig af indkomst- og husstandsforhold på tidspunktet for henholdsvis første og anden (og eventuelt senere) byfornyelses- og saneringsbegivenheder, og at der skal foretages sammenlignende beregninger mellem den almindelige indkomstafhængige boligstøtte og den sanerings- og byfornyelsesboligstøtte, der følger af hver af de skete forbedringsforhøjelser. Om aftrapning efter § 27, stk. 4, henvises til pkt. 12.3.4.

De sammenlagte boligsikringsbeløb må ikke overstige lovens maksimumsbeløb. Hvert af beløbene skal være delelige med 12, jf. § 25, stk. 10, jf. §24.

Det bemærkes, at der ikke skal ske fastfrysning af byfornyelsesboligsikringen til en forudgående forbedringsforhøjelse, hvis der senere indtræder en ny forbedringsforhøjelse, og lejen såvel før som efter den nye forbedringsforhøjelse er over maksimumsbeløbet for den boligudgift, der kan lægges til grund ved beregningen. Den nye forbedringsforhøjelse indgår ved beregningen af byfornyelsesboligsikringen til den tidligere forbedringsforhøjelse. Forhøjelsen kan evt. få betydning for forbedringsboligsikringens størrelse i forbindelse med den årlige regulering af maksimumsboligudgiften.

Er den indkomstafhængige boligstøtte tilsvarende eller større end de sammenlagte byfornyelsesbolig sikringsbeløb, udbetales den almindelige boligstøtte.

12.3. Byfornyelsesboligstøtte til lejere. Beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der er meddelt bindende tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen, i perioden 1994-97, jf. § 25a.

For lejere, der mister deres lejebolig på grund af offentlige indgreb i form af en beslutning efter lov om byfornyelses oh boligforbedring, hvortil endeligt tilsagn er meddelt efter udgangen af 1994 og inden udgangen af 1997, eller hvis leje stiger som følge heraf, ydes byfornyelsesboligsikring efter § 25a.

For ejendomme, hvor boligministeren efter overgangsreglen i § 6, stk. 7-10, i lov nr. 418 af 1. juni 1994 (om ændring af byfornyelsesloven m.fl.) har besluttet, at byfornyelseslovens hidtidige lejefastsættelsesbestemmelser skal anvendes, ydes byfornyelsesboligsikring dog efter § 25, jf. pkt. 12.2., uanset at bindende tilsagn til beslutningen er meddelt efter udgangen af 1994.

12.3.1. Personkreds.

Den personkreds af lejere, der er berettiget til byfornyelsesboligsikring efter § 25a som følge af beslutninger efter byfornyelsesloven, hvortil der er meddelt bindende tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen efter udgangen af 1994, svarer fuldt ud til den personkreds, der er berettiget til byfornyelsesboligstøtte efter § 25 som følge af beslutninger med tilsagn før denne dato.

Om personkredsen efter § 25a henvises således i det hele til pkt. 12.2.1.

12.3.2 Beregning af sanerings- og byfornyelsesboligsikring for beslutninger efter byfornyelsesloven, hvortil der er meddelt bindende tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen efter udgangen af 1994, jf. § 25a.

Boligsikring efter § 25a til husstande, der mister deres lejebolig på grund af offentlige indgreb i form af en beslutning efter byfornyelsesloven, hvortil bindende tilsagn er givet efter udgangen af 1994, eller hvis leje stiger som følge heraf, har som boligsikring efter § 25 til formål at sikre, at husstandens økonomi ikke pludselig ændres som følge af ændring i lejens størrelse. Derfor ydes boligsikringen med udgangspunkt i forskellen mellem den hidtidige leje og den fremtidige leje uanset husstandens indkomst.

For beslutninger efter byfornyelsesloven, hvortil der er meddelt bindende tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen efter udgangen af 1994, tages imidlertid udgangspunkt i den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte, således at der også ydes byfornyelsesboligstøtte til den leje, der hidtil der blevet dækket af almindelig boligstøtte efter boligstøttelovens kapitel 4.

Samtidig er der i forhold til de hidtil gældende regler, jf. pkt. 12.2.2., sket en reduktion af den boligstøtte, der ydes det første år, således at byfornyelsesboligstøttemodtageren allerede i det første år kommer til selv at dække en del af udgiften ved de gennemførte byfornyelsesarbejder, jf. pkt. 12.2.3.

12.3.2.1. Husstandsindkomsten.

Beregning af boligsikring efter § 25a er afhængig af husstandsindkomstens størrelse, dels med hensyn til størrelsen af det første års byfornyelsesboligsikring, dels med hensyn til den årlige aftrapning af ydelsen, jf. § 25a, stk. 4.

Boligsikringen tager som nævnt udgangspunkt i forskellen mellem den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og den nye leje/lejen i den nye lejlighed. Om lejen, jf. nedenfor pkt. 12.3.2.2.

Hvis den faktiske leje , der betales på genhusningstidspunktet, overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst , jf. § 8, ydes boligsikring det første år til 90 pct. af forskellen imellem på den ene side den hidtidige leje i den lejlighed lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, opgjort efter § 10 og med fradrag af den boligstøtte, der hidtil måtte være ydet hertil, og på den anden side den til enhver tid gældende leje opgjort efter § 10 i den anviste erstatningsbolig eller efter, at forbedringsforhøjelsen er trådt i kraft.

Lejeren skal således det første år selv betale 10 pct. af den forøgede leje. Ydelsen aftrappes i disse tilfælde med 10 pct. af forskellen mellem den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og den til enhver tid gældende leje. Aftrapningsordningen svarer således til den hidtidige ordning efter § 25, stk. 8, jf. pkt. 12.2.2.1., idet aftrapning dog sker over 9 år.

Er den faktiske leje på genhusning-/forbedringstidspunktet derimod ikke højere end 1/4 af lejerens husstandsindkomst, ydes boligskring efter § 25a det første år med 80 pct. af den anførte forskel mellem den hidtidige leje efter fradrag af hidtidig boligstøtte og den til enhver tid gældende leje.

I disse tilfælde, hvor den hidtidige leje har været lavere i forhold til husstandsindkomsten, skal lejeren således det første år selv betale 20 pct. af den forøgede leje. Boligsikringen efter § 25a aftrappes i disse tilfælde årligt med 20 pct. af forskellen. Aftrapningen sker således over 4 år.

Den husstandsindkomst, der er afgørende, er som hidtil husstandsindkomsten umiddelbart inden flytningen eller umiddelbart før lejen stiger som følge af forbedringsarbejder, jf. pkt. 12.2.2.1.

12.3.2.2. Boligudgiften, herunder efterfølgende lejestigninger.

Boligsikringen efter § 25a udgør det første år forskellen mellem på den ene side den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte, det vil sige den sidste måneds leje i den hidtidige bolig efter fradrag af den almindelige indkomstafhængige boligstøtte, der hidtil måtte have været ydet til denne bolig, og på den anden side den ti enhver tid gældende leje, det vil sige den første måneds leje i den fremtidige bolig.

Hvor boligtageren forbliver i hidtidig bolig, er ydelsen forskellen mellem lejen før og efter forbedringsforhøjelsens gennemførelse.

Indtil en endelig godkendelse af lejeforhøjelsen foreligger, gælder efter § 28, for forhøjelser efter byfornyelseslovens § 60a, at byfornyelsesboligsikring skal beregnes på grundlag af den leje, som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden, det vil sige, at byfornyelsesboligsikring skal ydes til hele den lejeforhøjelse, der varsles. Såfremt lejen senere nedsættes, kan den for meget udbetalte boligsikring kræves tilbage.

Herudover ydes boligsikring efter § 25a til øvrige lejestigninger efter lejelovgivningen, der indtræder samtidig med eller senere end sanerings-/byfornyelsesforhøjelsen.

Ved leje i såvel den hidtidige som den fremtidige bolig forstås som udgangspunkt den leje, der i øvrigt anvendes eller skulle anvendes ved boligstøtteberegningen, jf. § 10.

Har den anviste erstatningsbolig flere værelser end den hidtidige, og overstiger erstatningsboligens værelsesantal antallet af husstandsmedlemmer med mere end dollarTAt, nedsættes den nye leje med et fradrag for det/de overskydende værelser, jf. § 25a, stk. 5, §25, stk. 2, jf. herom pkt. 12.2.2.2.

Hidtidig leje nedsættes, såfremt der på anvisnings-/forbedringstidspunktet er fremlejet en del af boligen.

Den til enhver tid gældende leje skal ligeledes nedsættes, såfremt der fremlejes et eller flere værelser.

I tilfælde, hvor et barn ved en gunstighedsberegning har været betragtet som logerende, og den gamle leje som følge heraf har været reduceret, skal sammenligningen mellem hidtidig og ny leje som udgangspunkt ske mellem hidtidig leje uden reduktion og ny leje uden reduktion.

Boligtagerens egen boligudgift kan ikke med saneringsboligsikring nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af almindelig boligsikring og ikke til mindre end 7.600 kr. årligt (1994-niveau, jf. § 25a, stk. 5, § 25, stk. 9).

12.3.2.3. Beregning af byfornyelsesboligsikring og aftrapning af ydelsen.

Det er de til enhver tid gældende maksimums- og minimumsbeløb, der er afgørende for, om og med hvilket beløb saneringsboligsikring kan udbetales, jf. § 25a, stk. 5, § 25, stk. 10, jf. § 14 og § 23 samt § 33.

Endvidere gælder også for sanerings- og byfornyelsesboligsikring § 15, hvorefter kommunen kan afslå at yde boligsikring eller yde boligsikringen med et nedsat beløb, hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Det bemærkes dog med hensyn til genhusning, at kommunerne formodes at anvise erstatningsboliger, som den genhusede har økonomisk mulighed for at blive boende i.

Den årlige nedsættelse af boligsikringsydelsen efter § 25a skal ske ud fra det faktiske beregnede beløb, selvom dette overskrider lovens maksimum for den årlige boligsikring, jf. § 23. Dette betyder, at der i givet fald kan ske udbetaling af maksimumsbeløbet over en længere periode under aftrapningen.

Boligsikring efter § 25a ydes som boligsikring efter § 25, såfremt dette er gunstigere end almindelig boligsikring, eller for pensionisters vedkommende gunstigere end boligydelse, jf. § 25, stk. 8, 3. punktum, jf. pkt. 12.2.2.3.

Når retten til boligsikring efter § 25a overføres til en ny bolig inden for 2 år, jf. pkt. 12.3.1. og 12.2.1.1., skal beregningen - da der ikke er tale om en ny sanerings- eller byfornyelsesbegivenhed - ske, som om husstanden ved første anvisning og flytning var indflyttet i den nye bolig.

12.3.2.4. Tilfælde, hvor der i medfør af en godkendt saneringsplan eller beslutning efter byfornyelsesloven efter en begivenhed, omfattet af § 25, eller § 25a sker en eller flere begivenheder, omfattet af § 25a og/eller af § 27, jf. § 26.

Det kan forekomme, at en lejer, der (1. januar 1987 eller senere) bliver berettiget til boligsikring efter §25 (før 1. januar 1993 § 24), senere bliver berettiget til boligsikring efter § 25a. Det kan endvidere forekomme, at en lejer, der bliver berettiget til boligstøtte efter § 25a, senere på ny bliver berettiget til boligsikring efter denne bestemmelse eller til boligstøtte efter § 27, stk. 2, som følge af en ny byfornyelses- eller saneringshændelse.

De situationer, der tænkes på, kan f.eks. være flere trinvise forbedringer, forbedringer efterfulgt af anvisning af erstatningsbolig eller forbedring af en lejet lejlighed efterfulgt af overtagelse af lejligheden på andelsbasis.

I disse situationer foretages der efter § 26 en særskilt beregning af byfornyelsesboligstøtten for den enkelte byfornyelsesbegivenhed.

Beregningen af boligsikringen i forbindelse med den enkelte begivenhed skal i disse tilfælde ske efter § 25, stk. 8, hvis der er tale om forhold omfattet af §25, jf. ovenfor pkt. 12.2.2.3. For forhold omfattet af § 27 sker boligstøtteberegningen for den enkelte begivenhed efter § 27, jf. stk. 3 og 4. Beregningen af boligsikring for begivenheder efter 25a sker efter § 25a, stk. 1, jf. stk. 5.

Det bemærkes, at ved beregning af ny boligsikring efter § 25a i tilfælde, hvor støttemodtageren i forvejen var berettiget til boligstøtte efter § 25a, skal der ikke ved beregningen af den seneste boligsikring efter § 25a, stk. 1 ske fradrag af den hidtidige byfornyelsesboligsikring, jf. § 26, stk. 3, 2. pkt. idet denne fortsat ydes i den fastfrosne hidtidige boligsikring, jf. pkt. 12.2.3.

I de tilfælde, hvor der skal ske sideløbende aftrapning af 2 eller flere sanerings- eller byfornyelsesboligsikringsydelser, foretages »fastfrysning« af de ydelser, hvor aftrapningen allerede er påbegyndt, idet der sker en beregning af, hvad ydelsen vil udgøre i resten af aftrapningsperioden, når lejen på »fastfrysningstidspunktet« lægges til grund. Fremtidige lejestigninger henføres således kun til den seneste boligstøtteydelse og indgår kun i aftrapningen af denne ydelse, jf. § 26. Den samlede boligstøtte kommer herefter til at bestå af den nye sanerings- eller byfornyelsesboligstøtte plus det beløb, der på »fastfrysningstidspunktet« er beregnet for hver enkelt år, som vedrører de tidligere lejeforhøjelser, og som ikke senere kan reguleres. Såfremt den seneste lejeforhøjelse er midlertidig eller indbringes for huslejenævnet, må udbetaling af den samlede støtte ske a conto.

12.4. Byfornyelsesboligstøtte til lejere. Beslutninger efter lov om byfornyelse fea 1. januar 1998, jf. § 25A.

For Lejere, der mister deres lejebolig på grund af offentlige indgreb i form af en beslutning efter lov om byfornyelse, der trådte i kraft 1. januar 1998, eller hvis leje stiger som følge heraf, ydes byfornyelsesboligsikring efter § 25a. I pkt. 12.4.1-12.4.-2 nedenfor er i hovedtræk beskrevet de gældende regler herom.

Byfornyelsesboligstøtte ydes efter samme regler i boligstøtteloven som for byfornyelsesbeslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring med bindende tilsagn meddelt i perioden 1995-97. Der henvises derfor nærmere til pkt. 12.3.1-12.3.2.3.

Uafhængig af byfornyelsesboligstøtte efter § 25a kan der for visse lejere, der flytter ind i nybyggeri opført efter lov om byfornyelse ydes et huslejetilskud efter § 29b, jf. pkt. 12.4.3.

12.4.1. Personkreds.

Den personkreds af lejere, der er berettiget til byfornyelsesboligsikring efter § 25a som følge af beslutninger efter lov om byfornyelse, svarer fuldt ud til den personkreds, der er berettiget til byfornyelsesboligstøtte efter § 25a som følge af beslutninger med tilsagn før denne dato.

Det drejer sig om

1) Lejere af beboelseslejligheder, der i medfør af byfornyelsesloven har ret til og får anvist en erstatningsbolig, og

2) lejere, hvis bolig forbedres til en beslutning i medfør af lov om byfornyelse.

Efter lov om byfornyelse kan der også indgås aftaler om boligforbedring. Reglerne om aftalt boligforbedring erstatter den hidtidige lov om privat byfornyelse. Der kan som hidtil ikke ydes byfornyelsesboligstøtte hertil.

12.4.1.1. Boligtagere, der får anvist en erstatningsbolig.

Berettiget til boligsikring efter § 25a er lejere af beboelseslejligheder, der i medfør af lov om byfornyelse har ret til at få anvist en erstatningsbolig, og som faktisk får anvist en erstatningsbolig.

Om en lejers ret til erstatningsbolig fremgår af § 144, stk. 1, i lov om byfornyelse af husstande, der bebor lejligheder, som skal fraflyttes, har ret til en erstatningsbolig.

Videre følger af byfornyelsesloven, at når der er truffet en beslutning efter reglerne i denne lov, så indtræder kommunalbestyrelsens pligt til at anvise lejere af beboelseslejligheder skal fraflyttes.

Af § 142, stk. 2, i byfornyelsesloven fremgår, at udlejeren skal opsige lejeren, når en lejlighed eller et lokale skal fraflyttes efter reglerne i denne lov.

Endelig fremgår af § 142, stk. 2 bl.a., at opsigelse tidligst kan afgives 6 måneder, før fraflytningen påregnes iværksat.

Ret til boligsikring efter § 25a har endvidere lejere, der i forbindelse med en beslutning efter byfornyelsesloven har fået anvist en erstatningslejlighed og som indtil 2 år efter dette tidspunkt får anvist en anden erstatningslejlighed, jf. byfornyelsesloven § 144, stk. 6.

Det samme gælder lejere, hvis lejlighed forbedres i henhold til en beslutning efter byfornyelsesloven, og hvor forbedringen – sammen med øvrige forbedringsforhøjelser gennem de sidste 3 år – vil udgøre mere end 80 kr. pr. kvm, (1998-niveau) jf. byfornyelseslovens § 144, stk. 2.

Det er en forudsætning for ydelse af boligsikring efter § 25a, at der sker en flytning fra en lejet lejlighed, jf. § 9, stk. 1, 1. pkt., til en anden lejet lejlighed, hvorfor boligtagere, der indtil anvisning af erstatningsbolig har beboet en enkeltværelse, ikke vil være berettigede til sådan boligsikring. Vedrørende andelshavere m.fl. henvises til pkt. 12.5.

Hvis en husstand som har fået anvist erstatningsbolig, inden 2 år efter den første anvisning af en erstatningslejlighed udnytter sin fortrydelsesret, jf. byfornyelsesloven § 144, stk. 6, og anvises en ny lejebolig, overføres retten til boligsikring efter § 25a til den nye bolig. Det samme er tilfældet, hvis husstanden inden 2 år efter indflytning i den først anviste lejlighed, selv skaffer sig en anden lejlighed, og flytningen kan siges at være rimelig. Herved forstås, at der ville være blevet ydet boligstøtte efter § 25a til den nye bolig, såfremt husstanden var tilflyttet denne direkte fra den oprindelige lejlighed. Boligstøtte efter § 25a kan således ikke overføres, hvis det er forhold, sket efter første indflytning, som senere gør en flytning rimelig. Overførsel kan heller ikke ske, hvis husstanden selv har skaffet sig den første erstatningslejlighed.

Også såfremt en lejer udnytter fortrinsretten efter byfornyelsesloven til efter byfornyelsen at flytte tilbage tilden oprindelige ejendom, vil boligsikring efter § 25a ydes, uanset at flytning tilbage til ejendommen eventuelt først kan finde sted efter udløbet af en 2-års periode.

Når retten til boligsikring efter § 25a overføres til en ny bolig indenfor 2 år, skal beregninger – da der ikke er tale om en ny byfornyelsesbegivenhed – ske, som om husstanden ved første anvisning og flytning var indflyttet i den nye bolig.

12.4.1.2. Midlertidig genhusning

Hvis en boligtager midlertidigt skal fraflytte sin bolig og f.eks. tage ophold på hotel eller i en midlertidig lejlighed, skal lejeren under den midlertidige genhusning fortsat betale boligudgiften i den hidtidige bolig jf. byfornyelsesloven § 145. Boligstøtte i den midlertidige genhusningsperiode ydes herefter i form af almindelig indkomstafhængig boligstøtte til den hidtidige bolig som før fraflytningen, uanset at lejeren faktisk ikke bor i denne bolig, jf. § 29a.

Byfornyelsesboligstøtte ydes efter tilbageflytningen på grundlag af forskellen mellem lejen i den hidtidige bolig før og efter boligforbedringen, jf. pkt. 12.4.2. Også aftrapningen foretages som hidtil på grundlag af forholdet mellem den faktiske leje før forbedringen og lejerens husstandsindkomst umiddelbart før tilbageflytningen.

Om midlertidig genhusning henvises i øvrigt nærmere til pkt. 12.2.1.2.

12.4.1.3. Boligtagere, hvis lejlighed forbedres.

Boligtagere, hvis lejlighed forbedres, herunder udvides i henhold til en beslutning efter byfornyelsesloven, har ret til boligsikring efter § 25a, jf. stk. 2.

En husstand, der ved en byfornyelse bliver boende i den hidtidige, men forbedrede bolig, får således ret til boligsikring efter § 25a.

Lejeren skal dog i det første år selv dække en del af udgiften ved de gennemførte byfornyelsesarjder, jf. pkt. 12.4.2.2.

Om personkredsen henvises nærmere i pkt. 12.2.1.

12.4.2. Beregning af byfornyelsesboligsikring for beslutninger efter lov om byfornyelse fra 1. januar 1998.

Boligsikring efter § 25a til husstande, der mister deres lejebolig på grund af offentlige indgreb i form af en beslutning efter byfornyelsesloven, eller hvis leje stiger som følge heraf, har til formål at sikre, at husstandens økonomi ikke pludselig ændres som følge af en ændring i lejens størrelse. Derfor ydes boligsikringen med udgangspunkt i forskellen mellem den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og den fremtidige leje uanset husstandens indkomst.

12.4.2.1. Husstandsindkomsten

Beregning af boligsikring efter § 25a er afhængig af husstandsindkomstens størrelse, dels med hensyn til størrelsen af det første års byfornyelsesboligsikring, dels med hensyn til den årlige aftrapning af ydelsen, jf. § 25a, st. 4.

Boligsikringen tager som udgangspunkt i forskellen mellem den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og den nye leje / lejen i den nye lejlighed. Om lejen, jf. nedenfor pkt. 12.4.2.2.

Hvis den faktiske leje, der betales på genhusningstidspunktet, overstiger ¼ af lejerens husstandsindkomst , jf. § 8, ydes boligsikring det første år til 90 pct. af forskellen imellem på den ene side den hidtidige leje i den lejlighed lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, opgjort efter § 10 og med fradrag af den boligstøtte, der hidtil måtte være ydet hertil, og på den anden side den til enhver tid gældende leje opgjort efter § 10 i den anviste erstatningsbolig eller efter, at forbedringsforhøjelsen trådte i kraft.

Lejeren skal således det første år selv betale 10 pct. af den forøgede leje. Ydelsen aftrappes i disse tilfælde med 10 pct. af forskellen mellem den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og den til enhver tid gældende leje.

Er den faktiske leje på genhusnings-/forbedringstidspunktet derimod ikke højere end ¼ af lejerens husstandsindkomst, ydes boligsikring efter § 25a det første år med 80 pct. af den anførte forskel mellem den hidtidige leje efter fradrag af hidtidig boligstøtte og den til enhver tid gældende leje.

I disse tilfælde, hvor den hidtidige leje har været lavere i forhold til husstandsindkomsten, skal lejeren således det første år selv betale 20 pct. af den forøgede leje. Boligsikringen efter § 25a aftrappes i disse tilfælde årligt med 20 pct. af forskellen. Aftrapningen sker således over 4 år.

Den husstandsindkomst, der er afgørende, er som hidtil husstandsindkomsten umiddelbart inden flytningen eller umiddelbart før lejen stiger som følge af forbedringsarbejder, jf. pkt. 12.2.2.1.

12.4.2.2. Boligudgiften, herunder efterfølgende lejestigninger.

Boligsikringen efter § 25a udgør det første år forskellen mellem på den ene side den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte, det vil sige den sidste månes leje i den hidtidige bolig efter fradrag af den almindelige indkomstafhængige boligstøtte, der hidtil måtte have været ydet til denne bolig, og på den anden side den til enhver tid gældende leje, det vil sige den første månes leje i den fremtidige bolig.

Hvor boligtageren forbliver i hidtidig bolig, er ydelsen forskellen mellem lejen før og efter forbedringsforhøjelsens gennemførelse.

Indtil en endelig godkendelse af lejeforhøjelsen foreligger, gælder efter § 28, for forhøjelser efter lov om byfornyelse § 50, stk. 2, at byfornyelsesboligsikring skal beregnes på grundlag af den leje, som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden, det vil sige , at byfornyelsesboligsikring skal ydes til hele den lejeforhøjelse, der varsles. Såfremt lejen senere nedsættes, kan den for meget udbetalte boligsikring kræves tilbage.

Herudover ydes boligsikring efter § 25a til øvrige lejestigninger efter lejelovgivningen, der indtræder samtidig med eller senere end byfornyelsesforhøjelsen.

Ved leje i såvel den hidtidige som den fremtidige bolig forstås som udgangspunkt den leje, der i øvrigt anvendes eller skulle anvendes ved boligstøtteberegningen, jf. § 10.

Har den anviste erstatningsbolig flere værelser end den hidtidige, og overstiger erstatningsboligens værelsesantal antallet af husstandsmedlemmer med mere end ét, nedsættes den nye leje med et fradrag for det / de overskydende værelser, jf. § 25a, stk. 5, § 25, stk. 2, jf. herom pkt. 12.2.2.2.

Hidtidig leje nedsættes, såfremt der på anvisnings- /forbedringstidspunktet er fremlejet en del af boligen.

12.4.3. Huslejetilskud.

Udover at der efter § 25a ydes byfornyelsesboligstøtte til lejere omfattet af beslutninger efter den nye lov om byfornyelse, er der ved boligstøttelovens § 29b indført en ny bestemmelse om huslejetilskud til nedbringelse af lejen for visse lejere, der flytter ind i nybyggeri, opført efter lov om byfornyelse.

Efter § 49 i lov om byfornyelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at lejen i boliger, der ombygges efter loven, nedsættes til et beløb, der dog mindst skal udgøre 83 pct. af lejen for nye almene familieboliger i området. En tilsvarende regel gælder ikke for nybyggeri, der opføres efter reglerne i lov om byfornyelse. For visse lejere i sådant nybyggeri er der i stedet indført en mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan yde et huslejetilskud, således at lejen bliver lavere, dog mindst 83 pct. af lejen for nye almene familieboliger i området.

Reglerne om huslejetilskud gælder kun for nybyggeri opført af en almen boligorganisation eller af en privat bygherre med henblik på udlejning.

Reglerne gælder ikke for lejligheder i nybyggeri, der er opført af eller med henblik på overdragelse til en privat andelsboligforening. Reglerne er fastsat i boligstøttelovens § 29b.

Efter den pågældende bestemmelse kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde et tilskud til to kategorier af lejere

1. Genhusningsberettigede lejere, dvs. lejere, der har ret til at få en erstatningsbolig efter byfornyelseslovens § 144, og som af kommunen får anvist en bolig i nybyggeri opført efter byfornyelsesloven.

2. Lejere, som er fortrinsberettigede efter byfornyelseslovens § 144, stk. 3, 2. pkt., dvs. lejere som boede i den nedrevne ejendom og som af kommunen anvises en bolig i nybyggeriet.

Tilskuddet fastsættes af kommunalbestyrelsen ved ejendommens ibrugtagning og ydes med samme beløb til husstandens lejemål ophører. Tilskud kan kun ydes ved den første udlejning af nybyggeriet, og kun hvis nybyggeriet er opført efter byfornyelsesloven af en almen boligorganisation eller af en privat bygherre med henblik på udlejning.

Formålet med tilskuddet er, at lejeniveauet for de tilskudsberettigede beboere skal være det samme, uanset om den bestående bebyggelse ombygges eller nedrives og erstattes af nybyggeri. Der er derfor forudsat, at kommunen anvender muligheden for, at nedsætte lejen i nybyggeriet i de tilfælde, hvor den nedsætter lejen i ombyggede boliger i området.

De regler, der gælder for huslejetilskud er fastsat i boligstøttelovens § 29b og § 75, og huslejetilskuddet er således en individuel boligstøtte. Huslejetilskud ydes udover og forud for anden individuel boligstøtte i form af byfornyelsesboligsikring efter boligstøttelo9vens kapitel 5 eller boligsikring eller boligydelse efter lovens kapitel 4. Ved beregning af boligsikring og boligydelse opgøres boligudgiften efter lovens § 10 således efter fradrag af huslejetilskud. Det samme gælder ved beregning af byfornyelsesboligstøtte efter kapitel 5.

12.5. Byfornyelses- og saneringsboligstøtte til andelshavere m.fl. (herunder ejere og lejere, der bliver andelshavere i forbindelse med byfornyelsen, og andelshavere, der bliver lejere) samt til ejere, der bliver lejere, jf. § 27.

12.5.1. Personkreds.

Til husstande, som ikke er omfattet af § 25 eller § 25a, kan der i medfør af § 27 ydes en lignende støtte i følgende tilfælde

A. Andelshavere i en privat andelsboligforening, hvis boligafgift stiger som følge af forbedringsarbejder, vedligeholdelse og istandsættelse, udført efter en beslutning i henhold til byfornyelsesloven, eller lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter påbud i henhold til saneringsloven, jf. § 27, stk. 1. Det er en betingelse, at andelshaveren har overtaget lejligheden inden arbejdernes færdiggørelse og både har beboet andelsboligen og afholdt den hidtidige boligafgift mindst en måned inden boligafgiftsstigningen.

B. Husstande, der i medfør af byfornyelseslovens § 144 eller § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring skal rømme deres bolig og anvises erstatningsbolig i en lejlighed i udlejningsbyggeri eller i en privat andelsboligforening, jf. § 27, stk. 2, nr. 1.

Bestemmelsen omfatter

1) private andelshavere, der anvises erstatningsbolig i en lejebolig eller i en privat andelsbolig,

2) ejere, herunder ejere af såvel ejerlejligheder som et-, to- eller flerfamilieshuse, der som erstatningsbolig anvises en lejebolig eller en privat andelsbolig, og

3) lejere, der anvises erstatningsbolig i en privat andelsboligforening.

Bestemmelsen gælder ikke husstande, der selv skaffer sig en anden bolig.

En boligtager, der har fået anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 år efter anvisningen ret til at få anvist en anden erstatningsbolig, fortrinsvis i sit tidligere bykvarter. Den pågældende er fortsat berettiget til tilskud efter § 27 til den nye bolig. Det er dog en forudsætning for ret til et tilskud, at lejligheden på det oprindelige anvisningstidspunkt kunne anses for passende, jf. pkt. 12.2.2.3.

C. Husstande som nævnt ovenfor under B, nr. 1-3, jf. § 27, stk. 2, nr. 1, der får anvist en erstatningsbolig som følge af, at den hidtidige bolig forbedres i henhold til byfornyelsesloven, lov om byfornyelse og boligforbedring eller saneringsloven, og hvor forbedringen medfører en forhøjelse af nettoboligudgiften på mindst 80 kr. pr. m 2 sammen med andre forbedringsforhøjelser inden for de sidste 3 år.

En boligtager, der har fået anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 år efter anvisningen ret til at få anvist en anden erstatningsbolig, fortrinsvis i sit tidligere bykvarter. Den pågældende er fortsat berettiget til tilskud efter § 27 til den nye bolig. Det er dog en forudsætning for ret til et tilskud, at lejligheden på det oprindelige anvisningstidspunkt kunne anses for passende, jf. pkt. 12.2.2.3.

D. Husstande som nævnt ovenfor under B og C, jf. § 27, stk. 2, nr. 1, hvis boligudgift stiger som følge af forbedringer, der gennemføres efter byfornyelsesloven, lov om byfornyelse og boligforbedring eller saneringsloven, hvor boligudgiftsstigningen sammen med andre forbedringsforhøjelser inden for de sidste 3 år ikke overstiger 80 kr. pr. m 2 , men som har fået anvist en erstatningsbolig som følge af, at forholdet mellem boligudgiften og husstandens samlede økonomi er forrykket væsentligt som følge af forbedringen.

E. Husstande, der udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en privat andelsboligforening, jf. § 27, stk. 2, nr. 2, dvs. lejere og tidligere beboere, herunder tidligere andelshavere og ejere af ejerlejligheder, der er anvist erstatningsbolig i forbindelse med ejendommens ombygning eller forbedring, og som efter byfornyelsesarbejdernes afslutning skal have tilbudt at overtage ejendommen på andelsbasis.

F. Lejere, der er berettiget til byfornyelsesboligsikring efter § 25 eller § 25a, og som derefter overtager ejendommen på andelsbasis, jf. § 27, stk. 2, nr. 3.

Denne bestemmelse finder også anvendelse på lejere, der senere individuelt overtager deres lejlighed på andelsbasis under forudsætning af, at de i forvejen modtager boligstøtte efter § 25 eller § 25a.

12.5.2. Husstandsindkomsten.

Husstandsindkomstens størrelse er uden betydning for beregningen af byfornyelsesboligstøtte efter § 27.

I modsætning til byfornyelsesboligsikring efter § 25 eller § 25a er husstandsindkomsten også uden betydning for nedtrapningen af boligstøtte efter § 27, jf. § 27, stk. 4.

På tilsvarende måde som sanerings- og byfornyelsesboligsikring efter § 25 og § 25a skal der dog ske en opgørelse af husstandsindkomsten til brug for beregning af, om boligstøtte efter kap. 4 er gunstigere end boligstøtte efter § 27.

For pensionisthusstande, som er andelshavere, skal både boligydelse som tilskud og boligydelse som lån indgå i denne sammenligningsberegning. Dette gælder også i tilfælde, hvor pensionisten ikke ønsker at modtage lånet.

12.5.3. Boligudgiften, herunder efterfølgende boligudgiftsforhøjelse.

Boligafgiften opgøres såvel for den hidtidige som den fremtidige bolig efter reglerne i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 614 af 8. juli 1992 om opgørelse af boligudgiften efter § 27 i boligstøtteloven. Bekendtgørelsen er optaget som bilag i denne vejledning.

For lejere gælder herefter lovens almindelige regler om opgørelse af boligudgift, jf. §§ 10 og 11.

Boligafgiften for andelshavere før og efter forbedringen til brug for beregningen af byfornyelsesboligstøtte efter § 27, stk. 1, samt for andelshavere og lejere efter § 27b, stk. 2, opgøres i det væsentlige, jf. dog nedenfor, på tilsvarende måde som til brug ved beregning af almindelig boligsikring, jf. § 10, § 11 og § 16 samt pkt. 5.1 og kapitel 6.

Det skal herved særligt fremhæves, at der ved opgørelsen af den nye boligafgift ikke i forbedringsforhøjelsen skal ske fradrag for sparet vedligeholdelse (i modsætning til opgørelse af boligudgift til brug for beregning af forbedringsboligstøtte, jf. nedenfor pkt. 12.6.).

Ved opgørelse af den nye boligafgift indgår stigninger i boligafgiften, der hidrører fra finansiering af såvel ombygning som forbedring og istandsættelse, der er omfattet af saneringsplanen eller byfornyelsesbeslutningen. Driftsudgiftsforhøjelser medregnes ikke. Anvendes boligen delvist til erhvervsformål, opgøres boligafgiften som den del af afgiften, der ikke af skattemyndighederne er anerkendt som en driftsomkostningsudøvelse af erhvervet.

Den hidtidige boligudgift for ejere til brug for beregning af byfornyelsesboligstøtte efter § 27, stk. 2, dvs. til ejere, der som erstatningsbolig får anvist en lejebolig eller en privat andelsbolig, opgøres i det væsentlige på samme måde som ved opgørelse af boligudgiften til brug for beregning af boligydelse til pensionister, jf. §§ 17-19 samt pkt. 7.3.

Opgørelsen adskiller sig dog herfra ved, at alene 50 pct. af udgiften til renter og afdrag på lån i ejendommen kan medregnes.

Boligudgiften i den nye bolig - dvs. lejebolig eller private andelsbolig - opgøres efter boligstøttelovens almindelige regler herfor, jf. §§ 10, 11 og 16.

Det bemærkes, at der ikke efter § 27 skal ske reduktion af boligudgiften, uanset om den nye bolig er større end den hidtidige, og værelsesantallet overstiger antallet af husstandsmedlemmer med mere end et.

12.5.4. Beregning og aftrapning af boligstøtte.

Andelshavere i en privat andelsboligforening, jf. § 27, stk. 1, og pkt. 12.5.1.A, har ret til boligstøtte til delvis dækning af den stigning i boligafgiften, der skyldes ombygning, forbedring eller istandsættelse af boligen, jf. § 27, stk. 1. Boligstøtten udgør det første år 75 pct. af den stigning i boligafgiften, der skyldes andelshaverens udgift til finansiering af de pågældende arbejder, jf. ovenfor, dvs. 75 pct. af forskellen i boligafgiften før og efter forbedringen, ombygningen eller istandsættelsen.

Boligstøtte udgør i de følgende 4 år henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af finansieringsudgifterne i de pågældende år, hvorefter tilskuddet bortfalder, jf. § 27, stk. 3.

Boligstøtten kan således, uanset husstandsindkomsten, højest udbetales i 5 år.

Aftrapningen sker fra tidspunktet for samtlige arbejders færdiggørelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor boligafgiften stiger.

Gennemførelse af en boligafgiftsforhøjelse for en del af byfornyelsesarbejderne, når disse er gennemført, er imidlertid ikke til hinder for, at samtlige udgifter til finansiering af det samlede arbejde, der medfører en boligafgiftsstigning, indgår i byfornyelsesboligstøtteberegningen, når samtlige arbejder er fuldført.

Boligstøtte til husstande, der i henhold til lov om byfornyelse, § 144, eller lov om byfornyelse og boligforbedring, § 38, anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, jf. § 27, stk. 2, nr. 1 , og pkt. 12.3.1.B-D, beregnes det første år som forskellen mellem den hidtidige boligudgift og den nuværende boligudgift, dvs. den sidste måneds boligudgift i den hidtidige bolig i forhold til den første måneds boligudgift i den nye bolig.

Boligstøtten udgør det første år 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift og den forhøjede boligudgift på anvisningstidspunktet. Hvis der ved indflytningen er varslet forhøjelse af boligudgiften, skal den forhøjede boligudgift lægges til grund ved beregningen, men dog først fra det tidspunkt, hvor betalingen skal ske.

Boligstøtten udgør de følgende 4 år henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift på anvisningstidspunktet og den til enhver tid gældende boligudgift.

Boligstøtten kan således højst udbetales i 5 år.

Aftrapning af boligstøtten sker fra anvisningstidspunktet, dvs. lejeaftalens ikrafttræden/skæringsdatoen for overtagelse af andelsboligen, og ikke fra det tidspunkt, hvor der eventuelt senere måtte blive ansøgt om byfornyelsesboligstøtte efter § 27.

Til husstande, der udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening, jf. § 27, stk. 2, nr. 2, og pkt. 12.5.1.E, og til lejere, der er berettiget til boligsikring til lejligheden efter § 25 eller § 25a, og som herefter overtager lejligheden på andelsbasis, jf. § 27, stk. 3, nr. 3 , og pkt. 12.5.1.F, beregnes boligstøtten som udgangspunkt på samme måde som anført ovenfor.

Boligstøtte efter § 27 til husstande, som - før fortrinsretten udnyttes - har modtaget boligsikring efter § 25 eller § 25a eller boligstøtte efter § 27 til en anden lejlighed, beregnes dog, som om husstanden i denne periode havde modtaget boligstøtte til den bolig, som overtages som andelslejlighed, jf. § 27, stk. 4.

Tilsvarende regler gælder for lejere, der er berettigede til boligsikring til lejligheden efter § 25 eller § 25a, og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis.

Dette indebærer, at boligsikring til andelsboligen beregnes, som om der ved anvisningen var sket direkte indflytning heri. Det er således boligudgiften i den oprindelige bolig, der skal sammenlignes med boligudgiften i den nu ønskede bolig, og den forløbne tid medregnes i aftrapningsperioden. Er der således forløbet 2 år efter anvisningen, vil der kunne udbetales et aftrappet tilskud efter § 27 i yderligere 3 år.

For en boligtager, der har fået anvist en erstatningsbolig, og som inden 2 år efter anvisningen udnytter sin ret efter byfornyelseslovens § 144, stk. 6, eller lov om byfornyelse og boligforbedring, § 38, stk. 4, til at få anvist en andelsbolig som anden erstatningsbolig, gælder samme regler. Ved flytning i øvrigt - herunder bytte - bortfalder boligstøtten efter § 27. Vedrørende midlertidig fraflytning henvises til pkt. 12.2.1.4.

Om aftrapning af boligstøtte i øvrigt gælder samme regler som for boligsikring efter § 25 eller § 25a, jf. ovenfor pkt. 12.2.2.3, 12.2.2.4, 12.3.2.3 og 12.3.2.4. De særlige regler med » fastfrysning « af tidligere boligsikring, jf. § 26, finder dog ikke anvendelse, hvor boligstøtte ydes efter § 27, stk. 1. I tilfælde, hvor flere på hinanden følgende forbedringer mv. udløser boligstøtte efter § 27, stk. 1, eller hvor en boligstøttemodtager efter § 27, stk. 1, bliver berettiget til støtte efter § 27, stk. 2, sker der således sideløbende aftrapning af ydelserne. Som eksempel kan nævnes en andelshaver, hvis bolig er forbedret, og som efterfølgende på grund af en ny byfornyelsesbegivenhed anvises en anden bolig.

Om maksimums- og minimumsbeløb gælder de almindelige regler.

12.6. Forbedringsboligstøtte.

Kapitel 17 omhandler satser og grænsebeløb.

Kapitel 18-20 indeholder klagereglerne, reglerne om administration og finansiering samt overgangsbestemmelser mm.

Som bilag til denne vejledning er optaget de i henhold til loven udstedte bekendtgørelser. Alle henvisninger i vejledningen til paragrafnumre uden nærmere lovangivelse vedrører lov om individuel boligstøtte. Alle henvisninger til »pkt.« eller kapitel uden nærmere angivelse vedrører vejledningen.

2. Hvem er berettiget til at få boligstøtte

Reglerne om, hvilke almindelige betingelser der skal være opfyldt for at kunne få boligstøtte, er fastsat i lovens kap. 1. §§ 1-4 vedrører personkredsen, mens § 5 vedrører krav til fast bopæl, der benyttes til helårsbeboelse.

2.1. Boligsikring.

Boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister, kaldes i loven boligsikring , jf. § 3, stk. 1.

Boligsikringsordningen omfatter i princippet alle udlejningslejligheder og lejligheder i almene andelsboligorganisationer, jf. § 9 i lov om almene boliger samt støtte til private andelsboliger m.v.

Ordningen gælder derimod som alt overvejende hovedregel ikke for personer, der bor i eget hus, egen ejerlejlighed eller er andelshavere i en privat andelsboligforening. Endelig gælder ordningen heller ikke for boligtagere, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori boligtageren ejer aktier, anparter eller lignende.

Der vil ikke kunne ydes boligsikring til beboere, der ved fraflytning har ret til fortjeneste ved videresalg til den nye ejer af den aktie, hvortil brugsretten til lejligheden er knyttet. Indehavere af aktielejligheder og lignende, der har opnået boligsikring inden den 1. januar 1979, kan dog forblive boligsikringsmodtagere. Hvorvidt en ejer af en partialobligation med dertil knyttet brugsret til en lejlighed kan sidestilles med en lejer, afhænger af en fortolkning af det konkrete tilfælde, herunder muligheden for fortjeneste ved salg.

Boligsikring til ejerboliger mv. kan dog ydes til beboere der bor i kollektive bofællesskaber og er fyldt 55 år, jf. § 24a og kapitel 12a.

Boligsikring kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligydelse, jf. § 3, stk. 3.

2.2. Boligydelse.

Boligstøtte til pensionister kaldes i loven boligydelse , jf. § 4, stk. 1.

Boligydelse kan udbetales til personer, der modtager eller får forskud på dansk social pension , dvs. folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Dette gælder både situationen, hvor personen selv er lejer, ejer eller andelshaver i en privat andelsboligforening, og den situation, hvor vedkommende person, der modtager eller får forskud på social pension, har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, jf. § 2, stk. 2.

Med lov nr. 110 af 14. februar 1994 er der med virkning fra 1. januar 1994 sket en udvidelse af den personkreds, der kan modtage boligydelse efter boligstøttelovens § 2, jf. § 4, stk. 1, med tilføjelsen af et nyt 2. pkt. i § 2, stk. 1.

Retten til at modtage boligydelse for lejere, ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, samt personer, der har husstandsfællesskab med sådanne, omfatter fra 1. januar 1994 også alle personer, som modtager en udenlandsk pension omfattet af EF-rådets forordning nr. 1408/71 . Det drejer sig om pensioner fra et land, der er omfattet af det europæiske økonomiske samarbejdsområde (EU-lande samt nordiske lande). Det vil naturligvis fortsat være en betingelse for faktisk modtagelse af boligydelse, at den pågældende pensionist i øvrigt opfylder betingelserne herfor bl.a. med hensyn til at benytte en helårsbolig i Danmark til helårbeboelse.

De i § 2, stk. 1 og 2, nævnte personer kaldes i loven pensionister, jf. § 2, stk. 3. Personer med anden end udenlandsk pension end den nævnte eller anden form for pension end de nævnte sociale pensioner anses ikke for pensionister i lovens forstand.

Boligydelsesordningen omfatter i princippet alle former for boliger, uanset om pensionisten bor i lejebolig, ejerbolig, andelsbolig, aktielejlighed m.v. Dog kan der ikke udbetales boligstøtte til pensionister, der bor i en institutionsbolig (plejehjem) eller i en institutionslignende bolig (beskyttede boliger). Derimod er pensionister i ældreboliger, der er indrettet i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, berettiget til boligydelse efter lovens almindelige regler herom.

Såfremt en pensionist, der bor i lejebolig, kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes, jf. § 3, stk. 2.

Boligydelse kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligsikring, jf. § 4, stk. 2.

Hvis der er husstandsfællesskab mellem en pensionist og en ejer, som ikke er pensionist, kan husstanden alene opnå boligydelse efter reglerne for ejere.

I situationer, hvor et barn under 23 år som eneste pensionist i husstanden udløser boligydelse i medfør af § 2, stk. 2, kan der ikke gives fradrag for det pågældende barn eller fradrag i barnets indkomst, og barnet kan ikke betragtes som logerende i henhold til § 7.

Kommunalbestyrelsen skal i disse situationer udbetale boligstøtte efter den gunstigste af følgende 3 beregninger, hvis der er tale om en lejebolig

1. Boligydelse efter § 2, stk. 2.

2. Boligsikring, hvor barnet udløser fradrag for barn og fradrag i barns indtægt.

3. Boligsikring, hvor barnet medtages i beregningen som logerende, jf. § 7, stk. 3.

Om børn i husstanden generelt og gunstighedsberegning i denne forbindelse henvises til pkt. 3.2.1. og pkt. 14.3.4.

Det afgørende kriterium for ret til boligydelse er, om der faktisk udbetales social pension eller forskud herpå. Der kan derfor ikke gives boligydelse til personer, der ikke modtager pension, enten fordi de ikke har søgt om pension, eller fordi de på grund af indtægt har fået frakendt eller bortreguleret pensionen. Betingelsen for at modtage boligydelse er heller ikke opfyldt, hvis pensionen er inddraget eller gjort hvilende i forbindelse med pensionistens genoptagelse af erhvervsarbejde, eller ved strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom. I disse situationer vil den pågældende eventuelt være berettiget til boligsikring.

Betingelsen for at modtage boligydelse er heller ikke opfyldt, hvis pensionen er inddraget/nedsat under pensionistens institutionsophold. Dog gælder der ved institutionsophold undtagelsesbestemmelser i § 52 og § 53, jf. pkt. 13.2.6.

Hvis en person har søgt om førtidspension, og der udbetales ansøgeren forskud, skal udbetalingen af boligydelsen ikke afvente pensionssagens afslutning, idet loven ligestiller personer, der modtager forskud på social pension, med personer, der modtager social pension, jf. herom tillige pkt. 13.2.1.

2.2.1. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven.

Ifølge § 4, stk. 3, 1. pkt., kan en pensionist ikke samtidig optage lån til betaling af ejendomsskatter eller lån til visse andre udgifter, f.eks. til fjernvarme, vej- og kloakbidrag mv., og modtage boligydelse til samme bolig.

En pensionist, der optager lån til betaling af ejendomsskatter til f.eks. et sommerhus, kan således godt samtidig modtage boligydelse til sin helårsbolig.

Kommunalbestyrelsen må yde pensionisten fornøden vejledning om ydelserne efter de to love, jf. herom tillige pkt. 13.1.

En pensionist kan ikke modtage boligydelse i de år, hvor der optages lån til betaling af ejendomsskatter, men når lån først optages senere på året til betaling af ejendomsskatter eller til visse andre udgifter, f.eks. til fjernvarme, bortfalder boligydelsen først fra dette tidspunkt.

Pensionisten kan tidligst opnå ret til boligydelse med virkning fra udgangen af det år, hvori lånet - efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven - er optaget, medmindre lånet er indfriet, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt.

En pensionist kan således få boligydelse med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse, såfremt lånet er indfriet for det pågældende år, jf. § 40, stk. 1. Hvis pensionisten i løbet af året flytter til en ny bolig, vil pensionisten kunne modtage boligydelse til sin nye bolig med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse, jf. § 40, stk. 2.

Hvis en pensionist overgår til at modtage boligydelse efter at have fået lån til samme bolig efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven (eller omvendt), forfalder de ydede lån ikke. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven indeholder ikke en til § 4, stk. 3, svarende hjemmel til at afslå en ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter under henvisning til, at pensionisten samtidig oppebærer boligydelse efter boligstøtteloven. I den foreliggende sammenhæng kan der således alene blive tale om at nægte boligydelse.

2.2.2. Boligsikring/boligydelse.

Såfremt en pensionist, der bor i lejebolig, kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring ydes i stedet, jf. § 3, stk. 2.

Hvis en pensionist modtager boligydelse, og der i løbet af året indtræder sådanne ændringer i indkomsten eller boligudgiften, at pensionisten vil få fordel ved i stedet at modtage boligsikring, skal pensionisten overgå til at modtage boligsikring. Omvendt kan der forekomme situationer, hvor en pensionist i løbet af året skal overgå fra boligsikring til boligydelse.

Overgår en pensionist fra boligydelse til boligsikring eller omvendt, skal der ikke indgives ny ansøgning til kommunalbestyrelsen, jf. pkt. 13.1.

2.3. Dansk statsborgerskab.

Spørgsmålet om dansk statsborgerskab som betingelse for at modtage boligstøtte er ikke reguleret ved lovens bestemmelser.

Udenlandske statsborgere kan få boligstøtte på lige fod med danske statsborgere, såfremt de har fast bopæl her i landet.

Retten til at få boligydelse er betinget af, at personen samtidig ikke alene har opnået ret til udbetaling af, men også faktisk modtager dansk social pension eller forskud herpå, jf. pkt. 2.2.

Reglerne om udlændinges ret til social pension findes i lov om social pension. Der henvises også til Socialministeriets vejledning om social pension.

2.4. Bopælskrav.

Retten til boligstøtte er efter § 5, nr. 1, betinget af, at ansøgeren har fast bopæl her i landet.

Personer, der opholder sig i Danmark alene på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven – herunder asylansøgere – har ikke fast bopæl her i landet, og kan derfor ikke som støtteansøgere opnå individuel boligstøtte. Udbetaling af boligstøtte forudsætter, at den pågældende har fået enten varig eller midlertidig opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Ved midlertidigt ophold i udlandet - normalt ikke over 6 måneder - er formodningen for, at der stadig vil være tale om fast bopæl.

Boligydelse bortfalder, hvis pensionisten flytter til udlandet, selv om pensionisten i øvrigt bevarer selve pensionen efter lovgivningens regler om ret til dansk pension i udlandet.

Ved midlertidigt ophold i udlandet - normalt ikke over 6 måneder - bevarer pensionisten dog retten til boligydelse i samme omfang som retten til pension.

2.4.1. Benyttelse af beboelseslejlighed til helårsbeboelse.

Retten til boligstøtte er efter § 5, nr. 2, også betinget af, at ansøgeren benytter en beboelseslejlighed til helårsbeboelse.

Lejligheden skal rent faktisk benyttes som helårsbeboelse. Der kan således ikke opnås boligstøtte, hvis en person har tilmeldt sig folkeregistret, men ikke på noget tidspunkt er flyttet ind i lejligheden.

Der vil heller ikke kunne ydes boligstøtte, hvis en pensionist får udbetalt sin pension gennem en anden kommune end den, hvor boligen er beliggende, og folkeregistreringen og de faktiske forhold indicerer, at opholdet i den anden kommune ikke er af midlertidig karakter.

Hvor der afsiges en dom, der vil medføre frihedsberøvelse i mere end 6 måneder, vil den domfældte normalt ikke kunne få boligstøtte, da brugen af lejligheden ikke opfylder betingelsen om anvendelse til helårsbeboelse.

Der vil kunne udbetales boligstøtte til en person, der benytter et sommerhus til helårsbeboelse. Det er således uden betydning, hvordan boligen eventuelt måtte være registreret i bygnings- og boligregistret, jf. pkt. 4.2. De almindelige krav til boligen ifølge § 9 skal dog være opfyldt, jf. kap. 4. Hvis den hidtidige helårsbopæl eventuelt bevares, vil der ikke samtidig kunne modtages boligstøtte til denne bolig.

3. Husstand og indkomst

3.1. Indledning.

Beregningen af boligstøtte foretages på grundlag af husstandsindkomsten. Den husstandsindkomst, der skal lægges til grund ved boligstøtteberegningen, er summen af husstandens samlede indkomst, dvs. at opgørelsen omfatter både ansøgerens indkomst og andre husstandsmedlemmers indkomst, jf. §§ 6 og 7.

Husstandsindkomsten opgøres efter § 8.

Husstandsindkomsten opgøres i forbindelse med ansøgning om boligstøtte, til brug for den årlige fastsættelse af boligstøtte, samt når der sker ændringer i løbet af boligstøtteåret.

3.2. Husstandens medlemmer.

Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende, jf. § 7, stk. 1.

Det er personer, der faktisk har fast ophold i lejligheden/boligen, som indgår i husstanden.

Normalt vil folkeregistertilmeldingen være udtryk for, om en person har fast ophold: men kan det godtgøres, at tilmeldingen ikke stemmer overens med de faktiske forhold, skal disse faktiske forhold lægges til grund.

Det kan undertiden give anledning til tvivl, om der er tale om fast ophold i boligen. Ved enkelte husstandsmedlemmers kortere ophold - normalt ikke over 6 måneder - uden for hjemmet, eksempelvis i forbindelse med strafafsoning, rekreationsophold eller kortere fravær i uddannelsesøjemed, vil formodningen være for fast ophold.

I husstande, hvor der indgår husassistenter eller au-pair piger/drenge, der har bopæl sammen med boligtageren, ser man bort fra disse personer, dvs. at deres indkomst ikke skal medregnes, og at der ikke skal ske fradrag i lejen for det værelse eller de (m2), de benytter. Herved undgår man, at den del af husstandsindkomsten, som den ansatte modtager af boligtageren, medregnes to gange, idet den tillige er indeholdt i boligtagerens husstandsindkomst.

Ved afgørelse om fast ophold lægges vægt på, om den hidtidige bopæl må anses for opgivet. For børn under 23 år, hvor der er indrettet plads i hjemmet med henblik på ophold i weekends og ferier, vil formodningen være for fast ophold i husstanden.

Ved afgørelsen af, om en person er husstandsmedlem eller logerende (fremlejetager), tages almindeligvis udgangspunkt i ansøgerens oplysninger. Ved afgørelsen lægges vægt på den pågældendes råderet over/i boligen.

Personer, der alene opholder sig i en bolig på grund af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, anses ikke for at have fast bopæl her i landet jf. punkt 2.4, og betragtes derfor hverken som husstandsmedlemmer eller logerende.

Ansøgeren har pligt til at give meddelelse om indgåelse eller ophør af fremlejeforhold, jf. § 43.

3.2.1. Børn.

For at et barn skal betragtes som barn ved beregningen af boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden, jf. § 7, stk. 2. Det er tillige en betingelse for at medtage barnet ved beregning af boligstøtte, at barnet har fast ophold i ansøgerens hjem.

Børn i boligstøttelovens forstand er biologiske børn, adoptivbørn, børnebørn eller plejebørn, som bor sammen med deres forældre, bedsteforældre eller plejeforældre, og som i øvrigt opfylder lovens aldersbetingelse.

Børn i familiepleje med en tidsbegrænset plejetilladelse er omfattet. Der kan lægges vægt på, at plejebarnet er tilmeldt hos boligtageren (plejefamilien), og at denne får udbetalt børnefamilieydelse.

Hvis forældre ikke lever sammen, medregnes barnet ved beregning af boligstøtte til den husstand, hvor barnet opholder sig mest.

Hvis et barn opholder sig lige meget hos begge forældre, skal barnet ved beregning af boligstøtte medregnes til den husstand, der har forældremyndigheden. Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham/hende, vil barnet skulle medregnes i den husstand, hvor barnet rent faktisk opholder sig, når barnet ikke er fraværende på grund af ferie, skoleophold eller lignende.

Lever forældre, der har fælles forældremyndighed , ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregning af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregisteret, jf. § 7, stk. 4.

Såfremt et barn er tilknyttet husstanden ved en boligtagers samværsret, kan barnet ikke anses at have fast ophold i boligtagerens hjem.

Det kan i visse tilfælde være tvivlsomt, om et barn kan anses at have fast ophold i hjemmet. Kortere ophold uden for hjemmet, f.eks. i forbindelse med hospitalsophold eller på grund af forsørgerens sygdom, hvor der er hensigt til tilbagevenden til forældrene, vil normalt ikke være nogen hindring for at medtage barnet ved beregningen af boligstøtte. Ved tidsmæssigt afgrænsede ophold på ikke over 6 måneder vil formodningen være for kortere ophold.

Ved længere tids fravær bør der anlægges en strengere fortolkning. Hvis fraværet er af ubestemt varighed, kan der være en vis formodning for, at det bliver permanent.

Børn under fortsat uddannelse, der bor på kollegium, på højskole, er på længere studieophold eller lignende, kan ikke anses at have fast ophold i ansøgerens hjem. Tilsvarende gælder fravær af længere varighed, der eksempelvis skyldes lønnet beskæftigelse. Formodning om fast ophold kan dog være til stede, hvis der ved indretningen af hjemmet er taget hensyn dels til barnets midlertidige ophold under f.eks. ferie, fridage eller sygdomsperioder, dels muligheden for senere varige ophold. F.eks. kostskoleophold vil normalt medføre, at barnet bør medtages ved boligstøtteberegningen.

Tilsvarende principper gælder hvor et handicappet barn er anbragt på institution. Formodningen om fast ophold vil være tilstede, hvis der ved indretningen af hjemmet er taget hensyn til barnets midlertidige ophold i hjemmet under ferie og lignende og muligheden for senere varige ophold.

Et barn i familiepleje (frivillig eller tvangsmæssig anbringelse) kan dog - uanset at plejeforholdet er af ubestemt varighed - tillige medregnes som husstandsmedlem i de biologiske forældres husstand, når der ved indretning af hjemmet er taget hensyn dels til barnets midlertidige ophold og dels til muligheden for senere varigt ophold. I sådanne tilfælde kan barnet medregnes som husstandsmedlem både i de biologiske forældres husstand og i plejefamiliens husstand.

Hvis et barn under 23 år flytter hjemmefra, og det er overvejende sandsynligt, at barnet ikke flytter tilbage til boligtageren, kan barnet ikke medtages som husstandsmedlem, før tilbageflytning faktisk finder sted.

Spørgsmålet om fast ophold for et barn, der aftjener værnepligt , beror på en konkret vurdering af, om den pågældende har ophold i boligen. Hvis værnepligt aftjenes på en kaserne, der ligger i nærheden af familiens bopæl, vil der være en vis formodning for, at den pågældende skal betragtes som husstandsmedlem. Er kasernen derimod beliggende i en vis større afstand fra boligstøttemodtagerens bopæl, vil der være en formodning for, at barnet ikke skal betragtes som husstandsmedlem. Der kan i denne forbindelse ikke udelukkende lægges vægt på, hvor vedkommende er tilmeldt. Værnepligt medfører ingen ændring i registrering af de pågældendes boligforhold.

3.2.2. Særlig beregningsmæssig status for børn.

Indkomster for børn under 23 år indgår i husstandsindkomsten, idet denne dog reguleres med fradrag i børns indkomst, og fradrag for børn i husstanden, jf. § 8 og nedenfor pkt. 3.5. og 3.6.

Det følger af § 7, stk. 3, at såfremt et barn under 23 år har egne indtægter, skal kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, dersom dette medfører en højere boligstøtte.

I tilfælde, hvor der i husstanden indgår hjemmeboende børn med indkomster, der væsentligt overstiger ovennævnte fradrag, og hvor husstanden kan opnå en højere boligstøtte, hvis barnet betragtes som logerende, har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage beregningen, som om barnet var logerende (gunstighedsberegning).

En gunstighedsberegning indebærer, at barnets indkomst ikke indgår i boligstøtteberegningen, at den boligudgift, der lægges til grund, i stedet reduceres med lejen for 1 værelse pr. barn, der betragtes som logerende, og at boligarealet reduceres tilsvarende.

Gunstighedsberegning skal ophøre ved udgangen af den måned, i hvilken barnet er fyldt 23 år. Hjemmeboende børn på 23 år og derover kan ikke betragtes som logerende.

Vedrørende gunstighedsberegning ved første boligstøtteberegning henvises til pkt. 3.7. og ved omberegning til pkt. 14.3.4.

3.3. Husstandens indkomst.

3.3.1. Indledning.

Den husstandsindkomst, der skal lægges til grund ved boligstøtteberegningen er summen af samtlige husstandsmedlemmers indkomster. Der sondres i loven mellem opgørelse af husstandsindkomst efter § 8, stk. 1-7 (hovedregelsindkomst) og opgørelse efter § 8, stk. 8, (forventet fremtidig indkomst).

Forventet fremtidig indkomst benyttes for såvel boligsikringsmodtagere som boligydelsesmodtagere i alle tilfælde, hvor det skønnes, at denne vil afvige med mindst 91 10.000 kr. eller 97 20.000 kr. årligt i forhold til indkomstopgørelse efter lovens hovedregel.

Reglerne for opgørelse af husstandsindkomsten er på en række punkter ændret med virkning fra den 1. januar 1994, som konsekvens af den samtidigt gennemførte skattereform.

Husstandsindkomsten beregnet efter lovens hovedregel anvendes med virkning fra det andet kalenderår efter udløbet af det indkomstår, der danner grundlag for husstandsindkomstberegningen.

Reglerne om opregulering af husstandsindkomsten, jf. punkt 3.3.7., tager højde for, at indkomsten for årene i perioden 1992-1998 ikke umiddelbart kan sammenlignes på grund af indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget og den bruttoficering af pension og ydelser efter bistandsloven, der fandt sted i 1994 som konsekvens af skatteomlægningen samme år.

3.3.2. Opgørelse af husstandens indkomst.

Den husstandsindkomst, der skal lægges til grund ved boligstøtteberegningen, er af husstandens samlede indkomst, jf. § 6.

Indkomstgrundlaget er fastsat i § 8.

Udgangspunktet for opgørelse af husstandsindkomsten er summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, (dog før det deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb), samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8a, stk. 2. Efter opgørelsen af denne husstandsindkomst foretages som noget nyt fradrag for hver pensionist i husstanden, jf. § 8, stk. 4, 1. pkt. Desuden foretages yderligere fradrag i husstandsindkomsten i følgende tilfælde, jf. § 8, stk. 4, 2. og 3. pkt. og § 14, stk. 4, i lov nr. 449 af 30. juni 1993

-reelt enlige pensionister,

-enlige personer, der modtager invaliditetsydelse, samt bistands- eller plejetillæg efter §18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt. i lov om social pension,

-personer, der den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller som var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

Ved reelt enlige pensionister forstås samme begreb som efter § 49, stk. 2, i lov om social pension. Af § 49, stk. 2, fremgår det, at det særlige pensionstillæg gives til enlige, hvormed menes personer, der ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse . Den beskrevne persongruppe svarer til de personer, der i medfør af den indtil 1. januar 1994 gældende § 10, stk. 3, i personskatteloven, har haft et forhøjet (person)fradrag i indkomsten.

Husstandsindkomsten reguleres endelig med fradrag i børns indkomster, jf. § 8, stk. 5, og med fradrag for børn, jf. § 8, stk. 6.

Indtægtsgrundlaget bygger på de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen. Efter reglerne om personlig indkomstbeskatning, jf. personskatteloven, opdeles de skattepligtige indtægter, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, i personlig indkomst og i kapitalindkomst . Derudover opgøres aktieindkomst .

For de flestes vedkommende kan husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i personskatteloven. Selvstændige erhvervsdrivende kan dog i visse tilfælde anvende reglerne i virksomhedsskatteloven.

3.3.3. Personlig indkomst.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst, aktieindkomst eller CFC-indkomst. Det drejer sig primært om

-lønindkomst, honorarer o. lign.,

-indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

-pensionsindtægter,

-løbende udbetalinger og rateudbetalinger for pensionsordninger, der er skattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,

-underholdsbidrag og andre løbende ydelser,

-uddannelsesstøtte o. lign.,

-anden indkomst, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst,

-kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv social service (indtil 1. juni 1998 bistandslovens § 37 ) og øvrige skattepligtige ydelser i henhold til denne lov.

Ved opgørelse af den personlige indkomst kan fradrages visse nærmere afgrænsede udgifter, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1-10. Det drejer sig blandt andet om

-præmier og bidrag til fuldt fradragsberettigede pensionsordninger mv. i det i pensionsbeskatningslovens § 18 og § 5d nævnte omfang,

-omkostninger i sædvanlig forstand for selvstændige erhvervsdrivende.

I den skattepligtige indkomst og dermed i den personlige indkomst bortses fra bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde – arbejdsmarkedsbidrag – samt fra den midlertidige pensionsopsparing for 1998 til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), jf. ligningslovens § 7L.

Heller ikke indbetalinger til ATP i øvrigt indgår i den personlige indkomst.

Kontanthjælp efter § 25 i lov om en aktiv social politik (indtil 1. juni 1998 bistandslovens § 37) indgår i den personlige indkomst og indgår derfor direkte i opgørelsen af husstandsindkomsten efter § 8, stk. 1, nr. 1. Dette gælder også en række andre indtægtslignende ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik.

Omvendt medregnes ydelser i henhold til lov om en aktiv socialpolitik, der udredes til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, samt ydelser efter § 34 og § 86 ikke i den personlige indkomst, jf. ligningslovens § 7, litra j. § 34 i lov om en aktiv socialpolitik (indtil 1. juni 1998 § 37a i bistandsloven) indeholder et tillæg, der kan ydes personer, der er kommet ud for ændringer i sine forhold, og hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Efter § 86 kan ydes hjælp til repatriering, det vil sige hjælp til nærmere beskrevne grupper af udlændinge, som ønsker at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere opholdsland, til udgifter til transport, etablering m.v.

Efter virksomhedsskatteloven kan personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, benytte virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen.

Anvendes virksomhedsordningen anses en del af overskuddet fra virksomheden, beregnet efter særlige regler, som kapitalafkast, der (som hovedregel) medregnes til kapitalindkomsten. Den resterende del af overskuddet beskattes som personlig indkomst, når det overføres til den skattepligtige. Den skattepligtige kan vælge helt eller delvist at lade det resterende overskud samt den del af kapitalafkastet, der ikke vedrører finansielle aktiver, blive indestående i virksomheden mod en foreløbig virksomhedsskat på (fra og med indkomståret 1992) 34 pct. (for indkomstårene 1987-90 var den foreløbige virksomhedsskat på 50 pct.; for indkomståret 1991 var den foreløbige indkomstskat på 38 pct.) Når det opsparede overskud hæves fra virksomheden medregnes det til den personlige indkomst. Den foreløbige virksomhedsskat modregnes i den endelige skat eller i det omfang dette ikke er muligt - udbetales kontant.

Kapitalafkastordningen adskiller sig fra virksomhedsordningen ved, at kapitalafkastet beregnes på et andet grundlag, jf. nedenfor, samt at det ikke er muligt at opspare virksomhedens overskud mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat. Selvstændige erhvervsdrivende , der anvender kapitalafkastordningen, kan derimod henlægge indtil 25 pct. Af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed til konjunkturudligning mod en foreløbig konjunkturudligningsskat på pt. 34 pct. Henlæggelsen til konjunkturudligning fradrages i den personlige indkomst for henlæggelsesåret. Når henlæggelsen hæves – hvilket skal ske senest i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb – beskattes den som personlig indkomst. Den foreløbige konjunkturudligningsskat modregnes i den endelige skat – eller i det omfang dette ikke er muligt – udbetales kontant.

Der henvises til lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven). Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er beskrevet i Skattedepartementets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, afsnit 3.1.1..

3.3.4. Kapitalindkomst.

Kapitalindkomsten omfatter de udgifter og indtægter (nettobeløb), der udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4, dvs. beregningsgrundlaget for topskat efter personskattelovens § 7 før det deri fastsatte bundfradrag på 190.000 (1994), (251.200 (1998)), og fradrag for grundbeløb på 16.150 kr. (1994)(21.400(1998)), dog aldrig negative beløb.

For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, beskattes den del af virksomhedens overskud, der svarer til et beregnet afkast af den skattepligtiges investering i virksomheden som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3, og virksomhedsskattelovens § 7.

For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter kapitalafkastordningen, beskattes den del af virksomhedens overskud, der svarer til et beregnet afkast af de erhvervsmæssigt anvendte aktiver, som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3 og virksomhedsskattelovens § 22a.

Efter personskattelovens § 7, stk. 3-9, gælder for ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, at er kapitalindkomsten negativ for den ene ægtefælle, fragår den i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved beregning af topskatten efter § 7. Ved opgørelse af kapitalindkomst modregnes positiv og negativ kapitalindkomst således mellem ægtefællerne.

Det skattemæssige rentenedslag for personer, der er fyldt 67 år, jf. overgangsordningen vedr. ophævelse af lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. indgår i kapitalindkomsten efter personskatteloven, men anvendes ikke i forbindelse med beregning af husstandsindkomsten til brug for boligstøtteberegningen, jf. § 8, stk. 1, nr. 2. Der skal ses bort fra rentenedslag både ved husstandsindkomsten opgjort efter lovens hovedregel, jf. § 8, stk. 1-7, og ved husstandsindkomstopgørelsen for forventet fremtidig indkomst, jf. § 8, stk. 8. Adgangen til rentenedslag ophører med udgangen af 1998.

Kapitalindkomst omfatter herefter, jf. personskattelovens § 4 i det væsentlige følgende

-Renteindtægter og renteudgifter,

-skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

-beregnet kapitalafkast i selvstændig virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7 eller 22a, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23a,

-aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16A, bortset fra beløb omfattet af § 4a, stk. 1, nr. 3 og 6, der anses som udbytteindkomst,

-skattepligtig fortjeneste ved fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummerefter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2a, 2c, 2d og 4 eller ligningslovens § 16B, bortset fra beløb omfattet af § 4A, stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7.

-skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenue og afståelse af andelsbeviser mv. i selskaber efter aktieavancebeskatningslovens § 2b,

-de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,

-rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 53 A, stk. 3,

-fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler,

-overskud eller underskud af én- eller tofamiliehuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde o.lign., jf. ligningslovens § 15 A, samt beregnet lejeværdi af ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 C,

-indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

-indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1, (refinansieringsordning for landbruget),

-indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

-indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

-vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

-fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst.

Renter af boligydelseslån, ydet i medfør af lov om individuel boligstøtte, kan ikke fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 17 A, stk. 3.

Renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan ikke fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 17 A, stk. 2.

Renter af beboerindskudslån kan fradrages fra forfaldstidspunktet, dvs. fra det betalingstidspunkt, der er aftalt i gældsforholdet.

3.3.5. Aktieindkomst.

Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af de indkomsttyper, der er opregnet i personskattelovens § 4a. Det drejer sig navnlig om almindelige aktieudbytter, fortjeneste og tab ved salg af ikke-børsnoterede aktier og fortjeneste og tab ved salg af børsnoterede aktier, når beholdningen overstiger 103.000 kr. (1994) (118.200 (1998)).. Personskattelovens § 4a, stk. 1, lader følgende indtægtskategorier være aktieindkomst

-aktieudbytte efter ligningslovens § 16A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5a.

-afståelsessummer efter ligningslovens § 16B, der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet,

-visse dele af udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmer, som beskrevet i personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 3,

-fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.

-aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A eller afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som modtages fra sleskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, såfremt den skattepligtige godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

-Aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. hvis resultat skal beskattes som CFC-indkomst efter § 4b, når den CFC-skattepligtige person i mindst tre år har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H. Hvis personen ikke har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H i tre år, gælder det tilsvarende for udbytte svarende til den CFC-skattepligtige indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten.

Ifølge personskattelovens § 4a, stk. 2, skal der dog i det hele bortses fra udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2a, samt fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsforeninger.

Aktieindkomst indgår ikke i den almindelige skattepligtige indkomst, sådan som personlig indkomst og kapitalindkomst. Aktieindkomst beskattes særskilt med en særlig aktieindkomstskat, jf. personskattelovens § 5, litra 4, og 8a.

Til brug for opgørelse af husstandsindkomsten medregnes den del af aktieindkomsten, der beskattes efter personskattelovens § 8a, stk. 2. I § 8a, stk. 2, beskattes aktieindkomst, der overstiger 32.700 kr. (1994) (35.000 (1998)). Aktieindkomster under 32.700 kr. (1994) (35.000 (1998)) medregnes ikke. Er en gift persons aktieindkomst lavere end dette grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8a, stk. 4. På samme måde kan en gift persons evt. negative aktieindkomst fradrages i ægtefællens aktieindkomst, jf. personskattelovens § 8, stk. 6. Det er i alle tilfælde en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstsårets udløb.

3.3.6. Udenlandske indtægter, der indgår i husstandsindkomsten.

Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægter her i landet og indgår tilsvarende i indtægtsgrundlaget ved beregning af boligstøtte, jf. § 8, stk. 3. Det vil sige, at indtægterne til brug for beregning af indtægtsgrundlaget, indgår i den personlige indkomst, i kapitalindkomsten og i aktieindkomsten, som om der var tale om indtægter af samme art, der er skattepligtige her i landet. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 612 af 8. juli 1992 om medregning i husstandsindkomsten af indkomster, der ikke er skattepligtige her i landet efter boligstøttelovens § 8, stk. 3.

Får udenlandske studerende, der i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale er fritaget for beskatning af arbejdsvederlag, som er nødvendigt – med et af Skatteministeriet fastsat beløb – for opholdet i Danmark, indgår udenlandsk indkomst således alene i husstandsindkomsten ved boligstøtteberegningen i det omfang, den udenlandske indkomst overstiger det fastsatte beløb. For indkomst oppebåret i Danmark reduceres denne med den resterende del af fradragsbeløbet, såfremt den udenlandske indkomst er mindre ned dette.

3.3.7. Opregulering af indkomstgrundlaget.

I medfør af § 8, stk. 2, er boligministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for opregulering af husstandsindkomsten opgjort efter § 8, stk. 1. I medfør af denne bestemmelse er udstedt Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 835 af 19. oktober 1993, om (op)regulering af husstandsindkomsten til brug for beregning af boligstøtte.

Boligstøtteåret løber fra den 1. januar til den 31. december, jf. bekendtgørelsens § 1.

Udgangspunktet for opgørelse af husstandsindkomsten er ansættelse af personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst for det senest afsluttede indkomstår afgrænset efter lovens § 8, stk. 1, nr. 1, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Indkomståret 1992 lægges således til grund for husstandsindkomstopgørelsen vedrørende boligstøtte for 1994.

Husstandsindkomsten, beregnet efter lovens hovedregel, anvendes med virkning fra det andet kalenderår efter udløbet af det indkomstår, der danner grundlag for husstandsindkomstberegningen.

For hvert husstandsmedlems personlige indkomst (netto) foretages en regulering med samme procentsats, som anvendes af skattemyndighederne ved fastlæggelse af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår for lønindkomst. Procentsatsen anvendes uanset om støttemodtageren er pensionist eller kontanthjælpsmodtager.

Det er alene netto positiv personlig indkomst for det enkelte husstandsmedlem, der opreguleres.

I modsætning til den opgørelse, der foretages med henblik på skatteberegning, foretages ikke opregulering af kapital- og aktieindkomster til brug ved boligstøtteberegningen, jf. bekendtgørelsens § 4.

Baggrunden for opregulering er, at boligstøtten så vidt muligt opgøres på grundlag af den enkelte husstands faktiske aktuelle indkomst og dermed husstandens faktiske huslejebetalingsevne. Endvidere relaterer opreguleringen sig til beløb, der vil fremgå af selvangivelsen.

Arbejdsmarkedsbidraget for 1994 gjorde 5 pct. Af bruttolønnen og afløste da de tidligere AUD-bidrag m.v., hvilket gav en samlet nedgang i den personlige bruttoindkomst på -4,7 pct. Lønindkomster m.v. reguleredes derfor efter sædvanlig opregulering med -4,7 pct.

I årene 1995-1998 er arbejdsmarkedsbidraget steget til 8 pct. For at gøre slutlignings indkomsterne til relevante grundlag for beregning af boligstøtte i disse år, er den almindelige sats for opregulering reduceret med forskellen mellem arbejdsmarkedsbidraget i henholdsvis beregningsåret og slutligningsåret, forinden opregulering sker, jf. bekendtgørelsns § 3, stk. 1, 2. pkt. Det drejer sig for 1995 om 1 pct., for 1996 om 2 pct., for 1997 om 2 pct. og for 1998 om 1 pct.

3.3.8. Indtægter, der ikke indgår i husstandsindkomsten.

3.3.8.1.Godtgørelse og afkast af godtgørelse til HIV-smittede, erstatning for skader ved LSD behandling og andre skattefrie godtgørelser m.v.

Godtgørelse og afkast af godtgørelse til HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl. og deres efterladte indgår ikke i disse personers husstandsindkomst. Dette gælder tillige godtgørelse, der udbetales til disses efterladte, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.

Tilsvarende gælder godtgørelse og afkast af godtgørelse, der kulancemæssigt ydes til ægtefæller eller samlevere til personer, der er omfattet af bestemmelser om godtgørelse for HIV-smitte, dvs. som selv med overvejende sandsynlighed er blevet HIV-smittede af de pågældende blødere eller transfusionsbehandlede. Såfremt ægtefællen eller samleveren er afgået ved døden og ikke har fået udbetalt godtgørelsen, ydes godtgørelsen til efterladte børn.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 914 af 19. november 1992 om godtgørelse til HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl.

Erstatning og afkast af erstatning, der er ydet i medfør af lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i disse personers husstandsindkomst. Ansøgningsfristen for ydelser efter loven udløb den 1. juni 1988.

I det omfang andre godtgørelser el. lign. er undtaget fra indkomstskattepligt, vil heller ikke disse indgå i husstandsindkomsten efter § 8, stk. 1, nr. 1. Dette gælder f.eks. godtgørelse til Thulearbejdere og disses efterladte og visse hædersgaver.

3.3.8.2. Skattefri ydelser, der ikke indgår i husstandsindkomsten.

Foruden skattefrihed for ovennævnte ydelser hjemler skattelovgivningen, jf. ligningslovens § 7 og 7 F, skattefrihed for en række indtægter af forskellig karakter, herunder en række sociale eller medicinsk betingede ydelser. Her skal følgende ydelser nævnes

-invaliditetsbeløb, invaliditetsydelser og førtidsbeløb, personlige tillæg og invaliditets-, bistands- og plejetillæg, der er udbetalt i henhold til lov om social pension, jf. ligningslovens § 7, litra i,

-beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskudslån i almennyttigt boligbyggeri, jf. ligningslovens § 7, litra o,

-engangsbeløb efter lov om arbejdsskadeforsikring, lov om erstatning for tilskadekomne værnepligtige m.fl. og lov om erstatning for vaccinationsskader, jf. ligningslovens § 7, litra x,

-eftergivet studiegæld efter kap. 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld samt for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om statens uddannelsesstøtte,,

-den i lov nr. 147 af 19. marts 1986 omhandlede børnefamilieydelse til børn under 18 år,

-børnetilskudsydelser i henhold til lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. ligningslovens § 7, litra p,

-boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte, jf. ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr.1.

3.3.8.3. Bortgivelse.

Såfremt en pensionist i løbet af de sidste 10 år ved bortgivelse har forringet sin økonomiske stilling, er der ikke - som efter pensionslovgivningen - mulighed for at forhøje beregningsgrundlaget ved opgørelse af husstandsindkomsten.

3.4. Fradrag for pensioner.

Efter opregulering foretages fradrag for hver pensionist i husstanden på 2.900 kr. (1994-niveau). Beløbet reguleres, jf. § 72, stk. 1, nr. 1. Fradrag for reelt enlige pensionister, samt de personer, der sidestilles hermed, jf. punkt 3.3.2., foretages med 24.500 kr. (1994-niveau). Beløbet reguleres, jf. § 72, stk. 1, nr. 2.

3.5. Fradrag i barns indkomst.

Efter opregulering foretages i det omfang, barnet har selvstændig indkomst, fradrag i hvert barns indkomst. Det maksimale fradragsbeløb er, jf. § 8, stk. 4, fastsat til 12.500 kr. pr. barn i husstanden (1994-niveau). Beløbet reguleres årligt, jf. § 72.

3.6. Fradrag for børn.

Efter opregulering af samtlige husstandsmedlemmers indkomst, opgjort som ovenfor, kan der foretages fradrag for børn i husstanden.

Fradragsbeløbet er, jf. § 8, stk. 5, fastsat til 23.900 kr. pr. barn i husstanden (1994-niveau), der årligt reguleres, jf. § 72.

3.7. Forventet fremtidig indkomst.

Der er i loven fastsat beløbsgrænser for, hvornår der skal anvendes forventet fremtidig indkomst fremfor opgørelse af husstandsindkomsten efter hovedreglen.

Grænserne for, hvornår der skal benyttes en forventet fremtidig indkomst, er harmoniseret med grænser for omberegning og efterregulering af boligstøtte, jf. lovens §§ 44-47. Der henvises til pkt. 14.1. og pkt. 14.3.1.

Den forventede fremtidige indkomst jf. § 8, stk. 8, lægges til grund ved boligstøtteberegningen for såvel boligsikringsansøgere som boligydelsesansøgere, såfremt støttemodtagerens oplysninger viser, at husstandsindkomsten for boligstøtteåret bliver mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 højere end den opregulerede slutlignede indkomst, beregnet efter hovedreglen jf. § 8 stk. 1-7.

Den forventede fremtidige indkomst opgøres i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne principper i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 1-7.

Med henblik på vurderingen af, om en forventet fremtidig indkomst skal anvendes, skal som udgangspunkt ske en sammenligning mellem indkomsten opgjort efter lovens hovedregel og en tilsvarende husstandsindkomst opgjort på årsbasis på grundlag af de indkomstoplysninger, der meddeles på ansøgningstidspunktet (dvs. den aktuelle månedlige indkomst 94 12).

Hvis sammenligningen viser, at der foreligger en indkomststigning i forhold til indkomsten efter lovens hovedregel, skal der ved vurderingen af, om der foreligger en samlet forventet indkomststigning for boligstøtteåret på mindst 20.000 kr., foretages en sammenligning mellem indkomsten efter lovens hovedregel og den samlede forventede husstandsindkomst for hele året - den opsummerede indkomst . Den opsummerede indkomst opgøres som den indkomst, der er oppebåret for den forløbne del af året indtil ansøgningstidspunktet plus den forventede indkomst for resten af året. Vedrørende opsummeret indkomst henvises til vejledningen pkt. 14.1. og pkt. 14.3.3.1.

Er den opsummerede indkomst mindst 20.000 kr. højere end indkomsten opgjort efter lovens hovedregel, skal som beregningsgrundlag anvendes den aktuelle indkomst på ansøgningstidspunktet, opgjort til årsbasis, dvs. den aktuelle månedlige indkomst 94 12.

Er den opsummerede indkomst derimod ikke mindst 20.000 kr. højere end indkomsten opgjort efter lovens hovedregel, skal som beregningsgrundlag anvendes indkomsten efter lovens hovedregel.

Indkomststigningen i forhold til indkomsten efter hovedreglen vil ved senere indkomststigninger i boligstøtteåret og ved en evt. efterregulering indgå som andre oplyste uvæsentlige indkomststigninger, jf. pkt. 14.3.3.1 og 14.4.4.

Hvis sammenligningen viser, at der foreligger en indkomstnedgang i forhold til indkomsten efter lovens hovedregel, skal der ved vurderingen af, om der foreligger et indkomstfald på mindst 10.000 kr. for den resterende del af året foretages en sammenligning mellem indkomsten efter lovens hovedregel og den samlede forventede husstandsindkomst, der opgøres på årsbasis på grundlag af de meddelte oplysninger på ansøgningstidspunktet.

Er den forventede husstandsindkomst på ansøgningstidspunktet mindst 10.000 kr. lavere end indkomsten efter lovens hovedregel, skal som beregningsgrundlag anvendes den aktuelle indkomst på ansøgningstidspunktet, opgjort på årsbasis, dvs. den aktuelle månedlige indkomst 94 12.

Er den forventede husstandsindkomst på ansøgningstidspunktet derimod ikke mindst 10.000 kr. lavere end indkomsten efter lovens hovedregel, anvendes som beregningsgrundlag lovens hovedregel.

Ved opgørelsen af den forventede fremtidige indkomst efter boligstøttelovens § 8, stk. 8, skal kommunen med henblik på at sikre et så aktuelt indkomstgrundlag som muligt ved boligstøtteberegningen benytte de skattemæssige regler, der er gældende i boligstøtteåret.

Ved opgørelsen af den forventede fremtidige indkomst kan tages hensyn til de i boligstøtteåret forventede indkomststigninger, ved at forhøje den på beregningstidspunktet foreliggende faktiske indkomst med et mindre procenttillæg svarende til de forventede indkomststigninger i boligstøtteåret. Det er imidlertid nødvendigt i det enkelte tilfælde at foretage et skøn over, om den faktiske indkomst skal være genstand for en sådan opregulering. Tillæg bør således undgås, hvor det er åbenbart, at indkomsten ikke vil stige. Hvis kommunalbestyrelsen har lagt en for høj forventet husstandsindkomst til grund ved boligstøtteberegningen, f.eks. som følge af anvendelsen af et procenttillæg, vil boligstøttemodtageren efter omstændighederne være berettiget til at få udbetalt den for lidt udbetalte boligstøtte med tilbagevirkende kraft. Der henvises til pkt. 14.4.6.

Det bemærkes, at såfremt boligstøtte er beregnet på grundlag af en forventet fremtidig indkomst, kan boligstøttemodtageren ikke senere i samme boligstøtteår, uanset indkomstændringer, få beregnet boligstøtte på grundlag af en indkomst efter lovens hovedregel, medmindre der indgives ny ansøgning om boligstøtte, herunder i forbindelse med flytning eller efter, at ansøgeren i en periode ikke har modtaget boligstøtte.

Såfremt boligstøtte søges midt i året, vil ansøgeren - udover at oplyse om de aktuelle indkomstforhold på ansøgningstidspunktet - også skulle give oplysninger om indkomsten og indkomstændringer i den del af året, der ligger forud for ansøgningen, idet en eventuelt højere indkomst i begyndelsen af året ellers ved en eventuel efterrregulering vil blive medregnet for hele året, jf. pkt. 14.2. og 14.4.5.

Såfremt en boligtager søger boligstøtte i forbindelse med overgang til pension , må opgørelse af husstandsindkomsten som regel foretages på grundlag af en forventet fremtidig indkomst. Dette skyldes, at der ved overgang til pension sædvanligvis sker sådanne ændringer i indkomstforholdene, at tidligere års indtægter ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter. Kommunen bør være opmærksom på, at den således sammensatte indkomst og det deraf følgende slutligningsresultat kan give et forkert fremtidigt indkomstgrundlag i de følgende to år. Den pågældende bør indtil videre formentlig have boligstøtte efter forventet fremtidig indkomst.

Ved en ægtefælles optagelse på plejehjem sker beregning af husstandsindkomsten på grundlag af den forventede fremtidige indkomst for den tilbageværende ægtefælle (samlever). Det er derfor nødvendigt allerede fra dette tidspunkt at foretage en opgørelse over ægtefællernes særeje og bodele, uanset at sambeskatningen først ophører ved udgangen af optagelsesåret. På grundlag heraf beregnes en forventet fremtidig indkomst. Ved opgørelse af ægtefællers bodele og særeje kan normalt tages udgangspunkt i den fordeling af formuen, der er godkendt af skattemyndighederne.

Ved beregning af forventet fremtidig indkomst for ansøgere, som modtager kontanthjælp efter § 25 i lov om en aktiv socialpolitik (indtil 1. juni 1998 bistandslovens § 37) kan evt. ydes et boligtillæg efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik (indtil 1. juni 1998 § 37a i bistandsloven). Tillægget indgår ikke i den personlige indkomst og dermed heller ikke i husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 1, nr. 1.

Der kan derfor uden videre på baggrund af den ydede kontanthjælp efter § 25 beregnes, hvilken boligstøtte, der kan ydes. Et evt. boligtillæg kan derefter beregnes af bistandsmyndigheden på baggrund af den relevante boligudgift fratrukket den tildelte boligstøtte. I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 13. oktober 1993 om særlig støtte til personer, hvis økonomiske forhold er vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, fastsættes de nærmere betingelser for udbetaling af dette tillæg. Fra 1. juli 1998 gælder bekendtgørelse nr. 78 af 4. februar 1998 om særlig støtte efter § 34 i lov om en aktiv socialpolitik.

Det følger af § 7, stk. 3, at såfremt et barn under 23 år har egne indtægter, skal kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, dersom dette medfører en højere boligstøtte.

Når det ved første boligstøtteberegning afgøres, om der skal anvendes en forventet fremtidig indkomst i en husstand med et eller flere børn med indtægter, der overstiger fradraget i barnets indtægt 97 fradraget pr. barn, foretages som udgangspunkt ved overvejelse af anvendelse af indkomst efter lovens hovedregel eller en forventet fremtidig indkomst sammenligning af hovedregelsindkomst før gunstighedsberegning og forventet fremtidig indkomst før gunstighedsberegning. Viser sammenlig- ningen, at der er tale om en væsentlig indkomstændring, foretages boligstøtteberegningen på grundlag af en forventet fremtidig indkomst.

Sammenligning mellem hovedregelsindkomst før gunstighedsberegning og forventet fremtidig indkomst før gunstighedsberegning foretages som beskrevet ovenfor.

Der henvises i øvrigt nærmere til pkt. 14.3.4 om gunstighedsberegning ved omberegning.

3.8. Beskatning af boligstøtte (tilskud).

Ifølge ligningslovens § 7 F medregnes boligstøtte (tilskud), ydet efter loven, ikke til den skattepligtige indkomst.

3.9. Oplysninger.

Oplysninger om indkomster, der skal anvendes ved opgørelse af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter boligstøttelovens § 8, stk. 1, stilles efter § 80 til rådighed af skattemyndighederne.

3.10. Klage over indkomstopgørelsen.

Det er ved § 74 fastsat, at skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1. Der henvises til skatteministerens bekendtgørelse nr. 601 af 16. august 1991.

4. Boligen

Kravene til den bolig, der kan ydes støtte til, findes i § 9, stk. 1-3. § 9, stk. 4, omhandler fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv.

4.1. Selvstændigt køkken.

Efter § 9 kan boligstøtte kun ydes, når boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand, d.v.s. når der er tale om lejlighed. Ved forsvarligt afløb for spildevand forstås afløb for spildevand fra køkkenvask, d.v.s. afløb til kloak, forsvarlig sivebrønd eller lignende, jf. § 9, stk. 1.

Boligstøtte kan dog ydes til boliger uden selvstændigt køkken, når boligen er etableret i medfør af § 4 i lov om boliger for ældre og personer med handicap eller § 110 i lov om almene boliger samt til deltagere i kollektive bofællesskaber omfattet af lovens kap. 4a. Der henvises til kap. 12a om boligstøtte til bofællesskabsdeltagere.

Beboelseslejligheden skal udgøre en selvstændig bolig. Herved forstås, at boligen skal bestå af dollarTAt eller flere beboelsesrum med køkken, der udelukkende bruges af boligtageren og dennes husstand. Det er udelukket at udbetale boligstøtte til boligtagere, der alene råder over et enkeltværelse, klubværelse eller kollegieværelse, som ikke er forsynet med eget køkken.

Dette forhindrer dog ikke, at der ydes boligstøtte til boliger, hvor flere enkeltpersoner eller familier i forening udgør en fælles husstand. Det afgørende er, at boligtageren og dennes husstand i forholdet til udlejeren har brugsretten til køkkenet, og at udlejeren som følge heraf er afskåret fra at give andre eller sig selv adgang og dermed andel i denne brugsret.

Den eksklusive adgang til køkkenet skal alene være til stede i forholdet mellem boligtageren og udlejeren. En boligtager kan fremleje en del af sin lejlighed og opretholde retten til at opnå boligstøtte, uanset om fremlejetageren har en mere eller mindre begrænset adgang til at anvende køkkenet. Derimod har fremlejetageren, der ikke har en selvstændig brugsret til køkkenet i forhold til udlejeren (fremlejeren), ikke ret til boligstøtte.

Et »skabskøkken« eller lignende med kogemulighed og afløb for spildevand vil efter omstændighederne være tilstrækkeligt til at opfylde kravet i § 9, stk. 1. Det samme gælder kollektivlejligheder, hvor hver lejlighed har en »køkkenniche«.

4.2. Lovlighed i henhold til anden lovgivning.

Boligstøtte skal ydes til boligtageren i boliger, der opfylder kvalitetskravene i § 9, stk. 1, såfremt boligtageren i øvrigt opfylder boligstøttelovens krav, uanset om boligen er lovlig i henhold til anden lovgivning, herunder byggelovgivningen.

Der skal ligeledes ydes boligstøtte til en bolig, uanset at eet eller flere rum i henhold til byggelovgivningen kun tillades anvendt til andet end beboelse, såfremt boligen i øvrigt opfylder boligstøttelovens krav, så længe rummene rent faktisk anvendes til beboelse.

Boligstøtte kan ej heller nægtes i tilfælde, hvor boligen ikke er registreret som selvstændig bolig i bygnings- og boligregisteret (BBR).

4.3. Fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv.

Ved fremleje, fremlån eller udlejning af hele boligen ophører boligtagerens ret til boligstøtte. Det beror herefter på fremlejetagerens forhold, hvorvidt og i hvilket omfang boligstøtte kan ydes til fremlejetageren.

Efter § 9, stk. 4, vil den fortsatte ret til boligstøtte i de tilfælde, hvor boligtageren fremlejer, fremlåner eller udlejer en del af boligen, være betinget af, at den del af boligen, som ansøgeren selv benytter, opfylder kvalitetskravene. Boligtageren må således ikke have fraskrevet sig retten til brugen af køkkenet. Det samme gælder, hvis en del af boligen bruges til erhverv.

5. Opgørelse af boligudgift for lejere

5.1. Indledning.

Regler om opgørelse af boligudgiften for lejere er fastsat i § 10. Reglerne gælder også for andelshavere i almennyttige andelsboligforeninger.

Ved opgørelsen af boligudgiften tages der udgangspunkt i den kontraktlige leje eller boligafgift, som efter aftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal, samt tilhørende sædvanlige udenomsrum, jf. § 10, stk. 1.

Boligstøtte ydes til betaling af den løbende leje, hvorfor der ikke ydes boligstøtte i tilfælde, hvor en udgift f.eks. til en forbedring er dækket gennem kontant indbetaling af et engangsbeløb, ligesom der ikke kan ydes boligstøtte til beløb der betales udover lejen. For visse udgifter der betales udover lejen ydes dog efter § 10 et tillæg til lejen ved boligstøtteberegningen. Dette gælder vandforbrug, vedligeholdelse og kollektiv varmeforsyning jf. pkt. 5.1.2 til 5.1.4. Der kan ikke herudover gives tillæg til lejen ved boligstøtteberegningen for andre udgifter der i det konkrete tilfælde måtte blive betalt udover lejen.

Det følger af lejelovgivningens regler, at fra den 1. januar 1993 indgår udgifter til fællesantenner principielt ikke i lejen, da der fra denne dato skal ske en særskilt betaling af disse udgifter til udlejer på baggrund af et af denne udarbejdet antennebudget. Der kan derfor ikke ydes boligstøøte hertil. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om udarbejdelse af antennebudgetter mv.

Forudbetalt leje, indskud og lignende eller afdrag på sådanne ydelser samt renter af lån til betaling af beboerindskud kan heller ikke medtages i boligudgiften.

Hvis boligtageren rent faktisk betaler et andet lejebeløb end det, der fremgår af lejekontrakten, danner det faktisk betalte beløb grundlag for beregning af boligstøtte.

Ydes der huslejetilskud efter byfornyelsesboligstøttereglerne i § 24b, opgøres boligudgiften efter § 10 ved som boligudgifter efter fradrag af huslejetilskuddet jf. pkt. 12.4.3.

Der henvises til kap. 12a for så vidt angår opgørelsen af boligudgiften for lejere i kollektive bofællesskaber.

5.1.1. Opgørelse af areal.

Ved lejlighedens areal, jf. § 10, stk. 1, forstås de lokaliteter, der i medfør af Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven medregnes til boligens bruttoetageareal. Bekendtgørelsen er optaget som bilag i denne vejledning.

I tilfælde af uoverenstemmelse mellem lejerens oplysninger til boligstøttekontoret om det lejedes areal og tilsvarende oplysninger fra bygnings- og boligregistret, påhviler det støttemodtageren at godtgøre, at det lejedes bruttoareal faktisk er mindre end indberettet af ejendommens ejer.

5.1.2. Varme, varmt vand, elforbrug.

Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, nedsættes lejen efter § 10, stk. 2, ved opgørelse af boligudgiften med henholdsvis 47,75 kr., 15,25 kr. og 36 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau). Disse beløb reguleres dollarTAn gang årligt efter § 72, stk. 1, nr. 5.

De i loven fastsatte standardbeløb for henholdsvis varme, varmt vand og el har til formål at sikre en ensartet administration i tilfælde, hvor de pågældende udgifter er indeholdt i lejen og afløser de af kommunerne tidligere anvendte standardbeløb og de af kommunerne tidligere udøvede skøn over de »sædvanlige udgifter« til varme, varmt vand og el.

Såfremt lejligheden udelukkende opvarmes med el eller gas, og lejeren ud over lejen betaler den fulde udgift hertil , forhøjes lejen efter § 10, stk. 5, ved opgørelse af boligudgiften med 18,25 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau). Beløbet reguleres een gang årligt efter § 72, stk. 1, nr. 8.

Det samme gælder, hvor der sker opvarmning fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor lejeren ud over lejen betaler den fulde udgift fra det kollektive varmeforsyningsanlæg. Det er således ikke til hinder for tillæg efter § 10, stk. 5, at en lejer, som betaler den fulde udgift fra det kollektive varmeforsyningsanlæg, derudover i lejen betaler for f.eks. vedligeholdelse af internt varmeanlæg o.l.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at selskaber, der fremfører naturgas til forbrugere, efter lov om kollektiv varmeforsyning er et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Efter lejeloven kan der i varme- og varmtvandsregnskabet kun medtages udgifter til det egentlige brændselsforbrug. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, hvor værket ikke opgør udgiften til brændselsforbruget særskilt, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet, jf. lejelovens § 36, stk. 2, jf. dog nedenfor. Bestemmelsen har til formål at undgå, at udlejeren skal skønne over, hvor stor en del af udgiften, der vedrører det reelle brændselsforbrug. Da lejeren således i modsætning til andre lejere betaler for de faste udgifter uden for lejen, kompenseres herfor ved boligstøtteberegningen gennem en forhøjelse af boligudgiften efter § 10, stk. 5, med ovennævnte beløb. Det samme gælder, når lejligheden udelukkende opvarmes med el eller gas, og lejeren ligeledes betaler den fulde udgift hertil.

Efter en ændring af lejeloven pr. 1. januar 1995, jf. lov nr. 419 af 1. juni 1994, skal udlejeren i alle tilfælde, hvor leverancen sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet, jf. ny § 36, stk. 2, i lejeloven. Udlejeren skal samtidig foretage en nedsættelse af lejen for hver enkelt lejer svarende til de hidtil over lejen betalte varmeudgifter, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 419 af 1. juni 1994. Udlejeren skal foretage denne omlægning fra førstkommende regnskabsårs begyndelse efter 1. januar 1995 , jf. §4, stk. 4, 1. pkt. Udlejer skal senest 6 uger før varmeregnskabsårets begyndelse give (lejeren og) kommunen meddelelse om størrelsen af lejenedsættelsen, jf. § 4, stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 419 af 1. juni 1994. Kommunalbestyrelsen skal ved boligstøtteberegningen forhøje boligudgiften med det beløb, hvormed lejen nedsættes efter ovennænvte §4, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 419 af 1. juni 1994, i de tilfælde, hvor lejeren ved udgangen af den måned, der ligger umiddelbart forud for lejenedsættelsen, modtog boligsikring eller boligydelse uden tillæg efter § 10, stk. 5 .

Forhøjelsen skal ske fra tidspunktet for lejenedsættelsens gennemførelse, jf. § 4, stk. 12, 2. pkt., i lov nr. 419 af 1. juni 1994. Dette gælder, uanset om udlejer giver meddelelse som ovenfor nævnt, og uanset om lejer af egen drift giver meddelelse på et senere tidspunkt.

For lejere, der før tidspunktet for lejenedsættelsen ikke modtog boligsikring eller boligydelse, men som senere søger herom til en lejlighed i en ejendom, hvor man således medtager de fulde varmeudgifter i varme- og varmtvandsregnskabet, forhøjes boligudgiften ved boligstøtteberegningen efter de sædvanlige regler i § 10, stk. 5, jf. ovenfor.

Det samme gælder for de lejere, der inden lejenedsættelsen modtog boligstøtte uden tillæg efter § 10, stk. 5, og som derfor har modtaget individuelt tillæg, jf. ovenfor, men hvor retten til boligstøtte senere ophører f.eks. som følge af en stigning i husstandsindkomsten. Når boligstøtte efter ophør påny ydes, skal boligudgiften forhøjes efter den sædvanlige regel i § 10, stk. 5. Om efterregulering, se pkt. 14.4.1.

Kollektive varmeforsyningsanlæg er defineret i § 2 i lov nr. 382 af 13. juni 1990 om varmeforsyning.

De pågældende normtal for varme, varmt vand og el-forbrug er så vidt muligt fastsat som gennemsnitsværdien på landsplan. Da disse beløb imidlertid varierer meget betydeligt fra kommune til kommune, kan kommunen, såfremt der er tale om en ikke uvæsentlig forskel, fastsætte et andet beløb end de angivne normtal, gældende for hele kommunen. Kommunalbestyrelsens afgørelser herom kan efter § 10, stk. 2, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

5.1.3. Vandforbrug.

Som udgangspunkt kan der ikke ydes boligstøtte til de udgifter, der betales udover lejen. Efter lejelovgivningen anses vandudgiften imidlertid forudsætningsvis som en del af lejen og er sædvanligvis indeholdt i lejen.

Såfremt lejeren ifølge lejeaftalen skal betale for vand efter forbrug uden for lejen, forhøjes lejen ved opgørelsen af boligudgiften med 8 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau), såfremt vandafgift betales ud over lejen, og yderligere 11,50 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau), såfremt vandafledningsafgift betales ud over lejen, jf. § 10, stk. 3. Disse beløb reguleres dollarTAn gang årligt efter § 72, stk. 1, nr. 6.

Normtallet for vandforbrug er fastsat på grundlag af gennemsnitsværdien for vand- og vandafledningsafgifter på landsplan. Da vand- og vandafledningsudgifterne kan variere betydeligt fra kommune til kommune, er der i § 10, stk. 3, en hjemmel for kommunen til at fastsætte et andet beløb end de angivne normtal, gældende for hele kommunen, såfremt der er tale om en ikke uvæsentlig forskel. Den enkelte kommune kan efter denne bestemmelse forøge vand- og vandafledningstillægssatsen, således at den kommer til at svare til den gennemsnitlige samlede vand- og vandafledningsudgift for den pågældende kommune. Kommunalbestyrelsens afgørelser herom kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Der er ved ansættelsen af de fastsatte beløb taget højde for de grønne afgifter, der træder i kraft den 1. januar 1994.

5.1.4. Vedligeholdelse.

Har boligtageren efter lejeaftalen pligt til at foretage indvendig vedligeholdelse, dvs. fornyelse af tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen efter § 10, stk. 4, ved beregningen med 36 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau).

Påhviler denne pligt kun delvist lejeren, forhøjes lejen ved beregningen dog kun med 18 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau). For almene boliger er regler om indvendig vedligeholdelse fastsat i § 26 eller § 27 i lov om almene boliger.

Efter § 26 kan det bestemmes, at boligorganisationen gradvis overtager pligten til istandsættelse ved fraflytning. Dette medfører en lempelse i lejerens pligt til indvendig vedligeholdelse.

Er lejernes indvendige vedligeholdelsespligt omfattet af § 26, er der efter boligstøttelovens § 10 tale om delvis indvendig vedligeholdelse.

Er den indvendige vedligeholdelsespligt omfattet af § 27, har udlejeren den fulde indvendige vedligeholdelse, og lejeren har i så fald ingen indvendig vedligeholdelsesforpligtelse.

Har boligtageren pligten til anden vedligeholdelse, dvs. udvendig vedligeholdelse helt eller delvist, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 36 kr. pr. kvm. Bruttoetageareal (1994 niveau). Disse beløb reguleres én gang årligt efter § 72, stk. 1, nr. 7.

Det areal, der lægges til grund ved beregningen af ovennævnte beløb, er det areal, der i henhold til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 medregnes til boligens bruttoetageareal, jf. pkt. 5.1.1.

5.1.5. Fremleje, fremlån og udlejning eller anvendelse til erhverv.

Det følger af § 10, stk. 6, at ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv fratrækkes et beløb i den boligudgift, der er opgjort efter stk. 1-5. Fradraget for fremleje foretages i boligudgiften, efter at denne eventuelt måtte være nedsat efter § 11, jf. pkt. 5.2.

Fradraget udgør mindst en forholdsmæssig andel af denne leje (dvs. incl. tillæg og fradrag efter stk. 2-5) efter antallet af værelser.

Er lejeindtægten efter eventuelt fradrag for lys, varme, møblering m.v. for det eller de udlejede værelser højere, fradrages dog den fulde lejeindtægt.

For en 4-værelses lejlighed, hvor 1 værelse er udlejet, og hvor lejen efter stk. 1-5 er opgjort til 40.000 kr., skal der således mindst fratrækkes 10.000 kr.

Herudover skal der reduceres forholdsmæssigt i det areal, der danner grundlag for boligstøtteberegningen, jf. §§ 12 og 12 a, jf. pkt. 8.

Nedsættelse af lejen som følge af fremleje, fremlån eller udlejning sker med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet og fremlånet tager sin begyndelse, jf. § 46, stk. 2. Indtræder ændringen med virkning fra den 1. i måneden, anses ændringen for at være sket i den foregående måned, jf. § 46, stk. 2.

5.1.6. Lejebetaling.

Betaling af leje er bortset fra de i pkt. 5.3. nævnte tilfælde en afgørende forudsætning for boligtagerens ret til boligstøtte. Der kan således kun ydes boligstøtte i forhold til den leje, der erlægges til udlejeren. Kommunalbestyrelsen er hverken berettiget eller forpligtet til at udbetale boligstøtte til en lejer, der undlader at betale lejen til udlejeren (boykot). Det samme gælder, hvis lejeren indsætter beløbet på en konto, som udlejeren ikke kan disponere over. Hvis lejeren undlader at betale en varslet lejeforhøjelse eller indsætter forhøjelsen på en konto, har han mistet sin ret til boligstøtte i forhold til denne del af lejen. Udlejeren bør i disse situationer give kommunen meddelelse herom.

Den refusion af udgiften til boligstøtte, som staten yder til kommunerne, beregnes af de boligstøttebeløb, som kommunen har betalt til lejerne efter boligstøttelovens regler. Da der ikke efter loven er hjemmel til at yde boligstøtte, når lejen ikke betales på behørig måde, vil en kommune, der uhjemlet udbetaler boligstøtte, ikke være berettiget til refusion af den således udbetalte ydelse.

Boligstøttelovens bestemmelser giver ikke lejeren ret til efterfølgende at kræve boligstøtte udbetalt til dækning af den leje, der skal efterbetales, når boykotsituationen ophører.

Hvis en lejer er i lejerestance, og dette ikke skyldes lejerens manglende vilje til at betale, men eventuelt manglende evne, bør boligstøtten ikke stoppes eller kræves tilbagebetalt.

5.2. Nedsættelse af boligudgiften.

Efter § 11 kan kommunalbestyrelsen i forbindelse med opgørelse af boligudgiften for lejere nedsætte boligudgiften, når lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, og når lejen må anses som delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed.

Bestemmelsen tager dels sigte på tilfælde, hvor lejen er højere end normalt for tilsvarende lejligheder, dels på tilfælde, hvor lejen vel er rimelig, men hvor lejligheden er af en så høj kvalitet og standard, at det ikke vil være rimeligt at yde fuld boligstøtte hertil.

Hensigten med bestemmelsen er således at give kommunerne mulighed for at foretage en konkret vurdering af lejens rimelighed i tilfælde, hvor der synes at være særlig grundlag herfor, og til på baggrund heraf at nedsætte lejen ved boligstøtteberegningen. Bestemmelsen er derimod ikke tænkt som hverken en pligt eller en adgang for kommunerne af besparelseshensyn eller andre generelle hensyn at foretage en vurdering af lejen i alle lejemål, hvortil boligstøtte søges.

5.2.1. Urimelig husleje.

En vurdering af, om lejen kan anses for urimelig, må altid foretages ud fra de lokale forhold - nemlig det lejeniveau, der er sædvanligt i kommunen for lejligheder af tilsvarende størrelse, kvalitet og udstyr i ejendomme, der er opført i samme tidsrum, herunder også ejendomme, der er opført med statsstøtte.

Skønnes det lokale materiale utilstrækkeligt til at foretage denne vurdering, vil lejeniveauet for tilsvarende lejligheder i nabokommunerne efter omstændighederne kunne lægges til grund ved bedømmelsen heraf.

Bedømmelsen af normallejeniveauet for en bolig kan herefter hensigtsmæssigt foretages med afsæt i generelle kriterier, primært på baggrund af indhentede oplysninger om det generelle lejeniveau i et lokalområde, hvilket lejeniveau i et reguleret område typisk vil være afspejlet ved et omkostningsbestemt lejeniveau, hvor hensyn kan tages til ejendommens ibrugtagelsesår, opvarmningsform, bad og toiletforhold, suppleret med en undersøgelse i kommunen af, om lejeniveauet tidligere er vurderet i f.eks. huslejenævnet eller boligretten. Anvendelse af ovennævnte generelle kriterier vurderes herefter at kunne suppleres med en egentlig besigtigelse af et lejemål, hvis der er behov herfor i konkrete tilfælde.

Der kan ikke foretages en umiddelbar sammenligning mellem lejligheder af tilsvarende størrelse i henholdsvis privat udlejningsbyggeri og byggeri opført med statsstøtte, herunder ejendomme tilhørende almene boligorganisationer. Ved en sammenligning må der tages højde for det lavere huslejeniveau, der skyldes statsstøtte, statslån, driftstilskud, rentesikring, rentebidrag eller lignende.

Det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen i lovens § 11, at der er en væsentlig forskel mellem den faktiske leje og den leje, som betales for tilsvarende lejligheder. I denne væsentlighedsvurdering vil afvigelser på mindre end 10 procent normalt ikke kunne begrunde en nedsættelse af boligudgiften.

I kommuner, hvor bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene er gældende, vil tidligere huslejenævnsafgørelser endvidere kunne være vejledende for kommunalbestyrelsens vurdering af, om boligudgiften bør nedsættes.

Ved ændringen af boligstøttelovens § 11 pr. 1. januar 1996, jf. lov nr. 1068 af 20. december 1995, har kommunalbestyrelsen fra 1. januar 1996 fået mulighed for selv at indbringe spørgsmål om lejens størrelse for huslejenævn eller boligret, når kommunen vurderer, at lejen bør nedsættes ved boligstøtteberegningen. For lejligheder, der er omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kan kommunen således indbringe spørgsmål om lejens størrelse direkte for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For lejligheder der er omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, dvs. for lejligheder i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre lejligheder (småejendomme), kan kommunalbestyrelsen efter lovens § 29f ligeledes selv indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet. Endelig kan kommunalbestyrelsen for lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje indbringe spørgsmål om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i lov om leje.

Indbringer kommunen en sag for huslejenævn/boligret som ovenfor beskrevet, bliver kommunen part i sagen og skal afholde de omkostninger, der er forbundet hermed. Kommunen kan herunder anke sådanne sager, der er indbragt af kommunen selv, ligesom kommunen vil kunne blive modpart også i ankesager, hvor udlejeren anker afgørelsen, i en sag anlagt af kommunen.

Indbringelse af sag efter boligstøttelovens § 11, stk. 2, kræver ikke lejerens samtykke, og kan således anvendes i tilfælde, hvor lejeren ikke mener at have interesse i, at lejen sættes ned, eller hvor lejeren f.eks. på grund af frygt for chikane eller på grund af tilknytning til udlejeren ikke selv har villet indbringe spørgsmålet.

En leje, der overstiger det lejedes værdi og lejeniveauet for sædvanlige lejligheder, kan dog være lovligt aftalt efter § 53, stk. 7 eller 8, i lov om leje eller efter § 15a, stk. 4-5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene i boliger indrettet efter udgangen af 1991, ligesom der lovligt kan være aftalt forbedringsforhøjelser ud over forbedringens værdi efter § 62b i lov om leje. Indbringelse af en sådan sag for huslejenævnet eller boligret vil således ikke føre til lejenedsættelse, men lejen vil uafhængig heraf fortsat kunne nedsættes efter boligstøttelovens § 11, stk. 1, til lejeniveauet for sædvanlige lejligheder, jf. ovenfor.

5.2.2. Luksuslejligheder.

Lovens § 11 rummer, som nævnt i pkt. 5.2., tillige mulighed for at nedsætte boligudgiften i de tilfælde, hvor lejligheden indeholder særligt luksuriøst udstyr, eller beliggenheden kan betegnes som luksuriøs.

Med hensyn til lejlighedens indretning og kvalitet beror det på en konkret vurdering, om lejligheden kan anses for at indeholde særligt luksuriøst udstyr. Som eksempler herpå kan nævnes særligt kostbare hårde hvidevarer, husholdningsmaskiner eller lignende, samt særligt luksuriøse badeværelser. Herudover vil en særlig eksklusiv fremtoning af lejligheden med hensyn til materialevalg og indretning kunne medføre en nedsættelse af boligudgiften.

Vurderingen af, om lejlighedens beliggenhed kan anses for luksuriøs, må ske ud fra lokale forhold. Vejledende herfor kan være, om huslejeniveauet netop er højt i det pågældende kvarter, fordi kvarteret i almindelighed må betegnes som attraktivt, prestigebetonet eller lignende.

5.3. Forhåndsudtalelse.

Med virkning fra 1. juli 1994 er i lejelovens § 62b indført en ordning, hvorefter lejeren og udlejeren, efter at lejeaftale er indgået, på et frivilligt grundlag kan indgå aftale om gennemførelse af bestemte forbedringer i lejligheden med en nærmere fastsat lejeforhøjelse til følge.

Aftalen er bindende for begge parter og vil ikke kunne ændres ved en efterfølgende sag for boligretten eller huslejenævnet.

Lejeren kan forudgående forlange, at udlejeren indhenter en forhåndsgodkendelse fra byfornyelsesnævnet eller huslejenævnet for ejendomme, som er omfattet af boligreguleringsloven. En forhåndsgodkendelse indeholder oplysning om den leje, som udlejeren ville kunne få godkendt efter lejelovgivningens almindelige bestemmelser. Lejeren kan således sammenligne den lejeforhøjelse, som udlejeren ville kunne kræve efter almindelige bestemmelser, med den i aftalen foreslåede lejeforhøjelse.

Lejeren kan endvidere efter lejelovens § 62b indhente en udtalelse fra kommunalbestyrelsen vedrørende de boligstøttemæssige konsekvenser, hvis lejeren indgår aftale med udlejeren på det forelagte grundlag.

Kommunen må i denne udtalelse bl.a. på baggrund af en eventuel forhåndsgodkendelse fra byfornyelsesnævn eller huslejenævn oplyse, om kommunen finder anledning til at nedsætte lejen i forbindelse med boligstøtteberegningen efter boligstøttelovens § 11, enten fordi lejen overstiger den sædvanlige leje, jf. pkt. 5.2.1, eller fordi forbedring helt eller delvist betragtes som luxuriøs, jf. pkt. 5.2.2.

5.4. Aftægtsboliger.

Boligtagere i aftægtsboliger betragtes i relation til boligstøtte som lejere, idet den indgåede aftægtskontrakt ligestilles med en lejekontrakt. Ved opgørelse af boligudgiften lægges den skattemæssige værdiansættelse af den fri boligret til grund. Denne værdiansættelse fastsættes løbende af skattemyndighederne til brug ved indkomstberegningen.

Samme fremgangsmåde anvendes i tilfælde, hvor der ikke foreligger en egentlig aftægtskontrakt, men hvor en sælger af et hus f. eks. har betinget sig en livsvarig brugsret til en bolig, eventuelt mod betaling af et symbolsk beløb.

bestemmelsen i § 18, nr. 1, den udlejningssituation, hvor pensionistens ejendom omfatter mere end én selvstændig lejlighed, jf. nærmere Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 129 af 8. marts 1996 om opgørelse af boligudgiften efter § 18 i lov om individuel boligstøtte, jf. bilag.

Det beløb, der skal fratrækkes i boligudgiften, er lejeindtægten nedsat med et af kommunalbestyrelsen skønnet beløb til lys, varme, møblering osv., jf. pkt. 5.1.5. Der skal dog mindst fratrækkes et beløb, der svarer til de samlede udgifter, opgjort efter § 17, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt beregnet efter antal af værelser. Hvis f.eks. de samlede udgifter er 40.000 kr. i en 4-værelses bolig, og der er udlejet dollarTAt værelse, skal der mindst fratrækkes 10.000 kr.

Beregningen af den forholdsmæssige leje foretages på grundlag af de samlede boligudgifter, uanset om disse måtte overstige maksimum for boligudgiften, jf. § 20, jf. § 14.

Det skal understreges, at den her nævnte lejeindtægt, som skal fratrækkes i boligudgiften, ikke behøver at være identisk med den skattepligtige lejeindtægt, som indgår ved beregningen af overskud/underskud på ejendommen.

7.3.8. Ejerbolig på lejet grund.

Såfremt pensionisten bor i ejerbolig, der er beliggende på en lejet grund, skal den årlige lejeafgift medtages ved opgørelsen af udgiften efter § 17. Denne lejeafgift er ikke fradragsberettiget og skal derfor ikke medtages ved beregning af den skattemæssige værdi af overskud eller underskud på boligen.

7.4.§ 18-ejere (Særlige ejerformer eller boligtyper).

Boligudgiften kan for visse ejerformers eller boligtypers vedkommende ikke umiddelbart opgøres efter de almindelige regler, der er beskrevet i pkt. 7.3.

I henhold til § 18 er der derfor i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 129 af 8. marts 1996 om opgørelse af boligudgiften efter § 18 i lov om individuel boligstøtte, jf. bilag, fastsat særlige regler om

1) opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori han har anpart,

2) opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og

3) ret til boligydelse for en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.

7.4.1. Enfamilieshus/ejerlejlighed.

Boligudgiften for en pensionist, der bor i et enfamilieshus/ejerlejlighed , som pensionisten har i sameje med andre, opgøres efter de almindelige regler i § 17 i de tilfælde, hvor alle ejerne bor i ejendommen , idet pensionistens boligudgift i disse tilfælde ansættes som boligudgiften vedrørende hele ejendommen.

Den beregnede boligydelse udbetales efter § 31, stk. 2, udelukkende som lån, jf. pkt. 10.2.2.

Boligudgiften for en pensionist, der bor i et enfamilieshus/ejerlejlighed , som pensionisten har i sameje med andre, ansættes i de tilfælde, hvor alle ejerne ikke bor i ejendommen , til den lejeværdi, skattemyndighederne senest har fastsat, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Samme fremgangsmåde anvendes, hvis så stor en del af boligen anvendes til erhvervsformål af pensionisten eller af andre, altså også andre end husstandsmedlemmer, at skattemyndighederne har fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4. Der henvises til det anførte i pkt. 7.4.2.

Den beregnede boligydelse udbetales efter § 32, stk. 1, nr. 4, med som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån jf. pkt. 10.2.2.

7.4.2. Tofamilieshus.

Boligudgiften for en beboelseslejlighed i et tofamilieshus, som pensionisten ejer , opgøres særskilt for den lejlighed pensionisten bebor efter reglerne i § 17, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 129 af 8. marts 1996 og pkt. 7.3.1.-7.3.7. Boligudgiften for den anden lejlighed i tofamilieshuset skal der således ses bort fra i forbindelse med opgørelse af boligudgiften. Men foretages der udlejning af den lejlighed, som pensionisten ikke selv bebor, medregnes overskuddet for den udlejede lejlighed i hustandsindkomsten efter § 8 i det omfang det indgår i den personlige indkomst.

Efter skattelovgivningen fordeles ejendomsværdien på de 2 selvstændige lejligheder, og der opgøres en selvstændig lejeværdi for ejers bolig. Overskud og underskud kan herefter beregnes direkte for ejerboligen. Ejendomsskatter medregnes som udgift i samme forhold som forholdet mellem ejendomsværdien for ejers bolig og den samlede ejendomsværdi. Det samme gælder renter og afdrag på lån med sikkerhed i ejendommen.

Ejer pensionisten tofamilieshuset i sameje, ansættes boligudgiften for den bolig pensionisten bebor til den lejeværdi, skattemyndighederne senest har fastsat, jf. ovennævnte bekendtgørelse § 1, stk. 3.

7.4.3. Flerfamilieshus.

Ved et flerfamilieshus forstås en ejendom med mere end to lejligheder. Boligudgiften for en pensionist, der bor i en af lejlighederne i et flerfamilieshus, som pensionisten ejer eller har i sameje med andre, kan ikke opgøres efter de almindelige regler i § 17.

Boligudgiften fastsættes i disse tilfælde til den lejeværdi, som skattemyndighederne senest har fastsat, jf. § 2, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse. Samme fremgangsmåde anvendes, hvis så stor en del af boligen anvendes til erhvervsformål af pensionisten eller af andre, altså også andre end husstandsmedlemmer, at skattemyndighederne har fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Hvis skattemyndighederne ikke har fastsat en lejeværdi for pensionistens bolig eller beboelsesdel, fastsætter kommunalbestyrelsen boligudgiften efter et skøn. Den leje, som pensionisten modtager ved udleje af de lejligheder, der i øvrigt findes i ejendommen, vil kunne være vejledende ved kommunalbestyrelsens skøn.

Den senest fastsatte lejeværdi vil normalt være den lejeværdi, der er fastsat samtidig med den skat tepligtige indtægt for det senest slutlignede indkomstår. Er der på et senere tidspunkt fastsat en lejeværdi, anvendes denne som boligudgift.

Såfremt størrelsen af lejeværdien ikke foreligger, må udbetaling af boligydelse ske a conto, således at efterregulering skal foretages, når de endelige oplysninger foreligger. Den enkelte boligydelsesmodtager skal, i forbindelse med udbetalingen, af kommunen gøres opmærksom på, at der er tale om a conto udbetaling, og at regulering vil finde sted.

Hvis pensionisten udlejer en del af sin bolig, uden at skattemyndighederne har fastsat en lejeværdi for den tiloversblevne del af boligen, fastsætter kommunalbestyrelsen et lejebeløb efter de almindelige regler herom, jf. pkt. 7.3.7. Dette beløb fratrækkes den fastsatte lejeværdi.

Den således opgjorte boligudgift benyttes herefter til beregning af boligydelse efter de almindelige regler. Den beregnede boligydelse udbetales ifølge § 32, stk. 1, nr. 2, med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån, og for boligydelse ydet efter 1. januar 1996 som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån, jf. pkt. 10.2.2.

7.4.4. Stuehus til en landbrugsejendom.

Ved en landbrugsejendom forstås her en ejendom, der af vurderingsrådet er anset som en landbrugsejendom i henhold til § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 129 af 8. marts 1996. En landbrugsejendom, der ikke er vurderet som sådan, omfattes, uanset om der rent faktisk drives landbrug, således ikke af bestemmelserne om stuehuse.

For en pensionist, der bor i stuehus til en landbrugsejendom, benyttes en opgørelse, der følger de almindelige principper i § 17 i et vist omfang, jf. bekendtgørelsens § 4.

Renter og afdrag på lån i ejendommen opgøres efter reglerne i § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2. Det vil sige, at der som udgangspunkt medregnes 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst med pant i hele landbrugsejendommen under ét på ansøgningstidspunktet. Disse 80 pct. af renter og afdrag nedsættes imidlertid som beskrevet i § 17, stk. 2, nr. 2, hvis kontantværdien af restgælden af de nævnte lån på ansøgningstidspunktet overstiger 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering af stuehuset for året forud for ansøgningstidspunktet, jf. pkt. 7.3.1.

7.4.5.Blandet beboelse og erhverv i enfamilieshus/ejerlejlighed, som pensionisten ejer og bebor, og pensionistens bolig i et tofamilieshus, som pensionisten ejer.

Hvis pensionisten har udlejet en del af sin bolig, opgøres boligudgiften med fradrag af indtægterne ved udlejningen efter reglerne i § 17, stk. 3, nr. 2. Dette gælder, uanset om det udlejede benyttes til erhverv eller andet formål.

Benytter pensionisten eller et andet medlem af husstanden en del af boligen til erhvervsformål, anvendes i stedet nedenstående regler ved opgørelse af boligudgiften for erhvervsvirksomhed i de omhandlede ejerboliger.

Opgørelsesmetoden afhænger af, hvor stor en del af boligen, der benyttes til erhvervsformål.

Benyttes en del af boligen til erhvervsformål, og har skattemyndighederne fastsat et lejeværdibeløb for beboelsesdelen, lægges dette beløb til grund, jf. § 5, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse. Dog fratrækkes eventuelle indtægter ved udlejningen, jf. pkt. 7.3.7. Boligydelsen udbetales som 100 pct. lån.

Anvender pensionisten eller et andet medlem af husstanden en del af boligen til erhverv, men ikke så stor en del, at skattemyndighederne har fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen, opgøres boligudgiften først efter de almindelige regler i § 17, jf. pkt.7.3. Herefter reduceres beløbet med et beløb, der er fastsat af kommunalbestyrelsen efter et skøn over forholdet mellem beboelse og erhverv, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1. Boligydelsen udbetales som 100 pct. lån.

7.4.6. Enfamilieshus/ejerlejlighed, to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.

Efter § 18, nr. 3, kan der fastsættes regler om ret til boligydelse for denne kategori af boligformer.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om opgørelse af boligudgiften efter § 18 i lov om individuel boligstøtte indeholder i § 6 bestemmelser om, hvorledes boligudgiften skal opgøres for de omhandlede boligformer.

I bekendtgørelsens § 6 er det således fastsat, at boligudgiften opgøres efter de almindelige regler i §§ 10-15, jf. kap. 5.

Der er herved taget hensyn til, at kommunalbestyrelsen i henhold til disse regler har hjemmel til under visse omstændigheder at nedsætte boligudgiften eller bestemme, at boligydelsen ikke kan ydes eller kun kan udbetales med et nedsat beløb.

Boligydelse beregnes efter de almindelige regler på grundlag af den opgjorte boligudgift. Den beregnede boligydelse udbetales ifølge § 32, stk. 1, nr. 4, fra og med boligstøtteåret 1996 40 pct. tilskud og 60 pct. lån, jf. pkt. 10.2.2.

7.4.7. Fælles regler.

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter §§ 7 og 8 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 129 af 8. marts 1996 boligudgiften og lejebeløb efter et skøn i følgende tilfælde

1) hvis der ikke er fastsat en lejeværdi af skattemyndighederne, når boligydelsen skal beregnes, jf. pkt. 7.4.1., 7.4.2. og 7.4.4.,

2) hvis der ikke foreligger nogen vurdering af vedkommende stuehus til en landbrugsejendom, når boligydelsen skal beregnes, jf. pkt. 7.4.3.,

3) hvis der er sket væsentlige ændringer af pensionistens benyttelse af boligen til erhvervsformål i forhold til den benyttelse, som skattemyndighederne har taget stilling til, jf. pkt. 7.4.4., og

4) hvis pensionisten udlejer en del af sin bolig, uden at lejeindtægten er kommet til fradrag efter §§ 1-6 i den nævnte bekendtgørelse. Det af kommunalbestyrelsen fastsatte lejebeløb fratrækkes boligudgiften, jf. pkt. 7.3.7.

Dette kan forekomme, hvor boligudgiften er opgjort på grundlag af en lejeværdi, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2 og 3, § 2, § 4, stk. 3, og § 5.

8. Fællesregler for opgørelse af boligudgiften

I kapitel 5, 6 og 7 er redegjort for, hvorledes boligudgiften opgøres. Nedenfor redegøres for de fælles regler vedrørende opgørelsen af boligudgiften for henholdsvis lejere, andelshavere og ejere.

I § 12 og § 12 a er fastsat en arealnorm, hvorefter den boligudgift, der danner udgangspunkt for beregning af boligstøtte, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger 65 (m2) for en person og 20 (m2) pr. person herudover.

8.1. Arealnorm.

8.1.1. Arealnorm for støttemodtagere, der oppebærer boligstøtte ved udgangen af 1992.

For husstande, der oppebærer boligstøtte ved udgangen af 1992, og som fortsat bor i samme bolig, gælder § 12 a. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis støttemodtageren efter udgangen af 1992 har mistet retten til boligstøtte til den pågældende bolig.

Bestemmelsen indebærer, at der foretages en gradvis stramning af arealnormen over en årrække frem til 1997.

For husstande, der består af en person, beregnes boligudgiften efter lovens § 12a, stk. 2, således, at der medregnes den fulde (m2)-leje for op til 65 (m2) af boligens areal.

Såfremt der er flere personer i husstanden, medregnes den fulde leje for yderligere 20 (m2) pr. person omfattet af husstanden.

For det areal, der ligger herudover, medregnes i 1993 40 pct. af (m2) udgiften op til 40 (m2). Denne procentsats nedsættes til 30 pct. den 1. januar 1994, til 20 pct. den 1. januar 1995, til 10 pct. den 1. januar 1996 og bortfalder fra den 1. januar 1997.

Bor der f.eks. 3 personer i en husstand i en lejlighed på 150 (m2) med en årlig leje på 75.000 kr., opgøres arealet som følger

Husstandsmedlem nr. 1 65 (m2)

nr. 2 20 (m2)

nr. 3 20 (m2)

40 pct. af 40 (m2) i 1993 16 (m2)

Støtteberettigende (m2) i 1993 121 (m2)

--------

Rest (ikke støtteberettigende (m2) i 1993) 29 (m2)

--------

Støtteberettigende leje

75.000: 150 x 121 60.500 kr.

Ikke støtteberettigende leje

75.000: 150 x 29 14.500 kr.

----------

75.000 kr.

I § 12 a, stk. 4, er det præciseret, at der skal reduceres forholdsmæssigt i det areal, der danner grundlag for beregning af boligudgiften, såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, således at der ved opgørelsen af arealet fradrages et areal, der mindst svarer til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser.

Såfremt der af en bolig med fire rum på 100 (m2), beboet af een person, er udlejet et værelse, skal der således efter § 12 a, stk. 4, ske fradrag af 25 (m2). Af den boligudgift, der er opgjort for boligstøttemodtagerens »egen« del af boligen efter § 10, stk. 1-6, jf. pkt. 5.1.5., og eksemplet heri, vil der således skulle ydes fuld boligstøtte til boligudgiften til 65 (m2), og herudover (i 1993) til 40 pct. af lejen for de resterende 10 (m2).

Såfremt en boligstøttemodtager, der modtager boligstøtte efter § 12 a, flytter, er et husstandsmedlem, der overtager boligen, og som er medansøger på det tidspunkt, hvor støttemodtageren flytter, omfattet af § 12 a.

8.1.2. Arealnorm for nye støttemodtagere.

For husstande, der aldrig før har modtaget boligstøtte, og husstande, der efter 31. december 1992 påny søger om boligstøtte, enten i forbindelse med flytning, eller fordi de i en periode, f.eks. på grund af for høj indkomst, har været uberettiget til boligstøtte, gælder bestemmelsen i § 12.

Ved opgørelse af boligudgiften efter § 12, stk. 2, medregnes for husstande, der består af dollarTAn person, i alt 65 (m2). For hver af de øvrige medlemmer af husstanden medregnes 20 (m2). Herudover kan der ikke medregnes yderligere areal ved beregning af boligudgiften. Dette indebærer, at der for disse kategorier af husstande højst kan ydes boligstøtte til lejen for 65 (m2) i en husstand, bestående af 1 person, og 85 (m2) for husstande på 2 personer etc.

I § 12, stk. 4, er det præciseret, at der skal reduceres forholdsmæssigt i det areal, der danner grundlag for beregning af boligudgiften, såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, således at der ved opgørelsen af arealet fradrages et areal, der mindst svarer til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser.

8.2. Undtagelser fra arealnorm.

Der gælder en række undtagelser fra den i pkt. 8.1. og 8.1.1. beskrevne arealnorm, gældende for stærkt bevægelseshæmmede, jf. § 12, stk. 3, og § 12 a, stk. 3, og for pensionister, jf. § 13.

8.2.1. Stærkt bevægelseshæmmede.

Arealgrænserne efter § 12, stk. 2, og § 12 a, stk. 2 (65 (m2) bruttoetageareal), forøges med 10 (m2) bruttoetageareal, såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor. For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes (m2)-udgiften for 20 (m2) på samme måde som for husstande uden stærkt bevægelseshæmmede personer.

For husstande, hvori nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og hvor husstanden oppebærer boligstøtte ved udgangen af 1992 og fortsat bor i samme bolig, finder reglerne i § 12 a, stk. 2, om medregning af 40 pct. af yderligere 40 (m2) og nedtrapning af denne procentsats tilsvarende anvendelse.

Det er ikke en betingelse for at forøge arealgrænsen, at boligen er specielt indrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet. Der stilles heller ikke krav om, at boligudgiften skal være specielt høj, for at bestemmelsen kan bringes i anvendelse. Der kan ikke gives en udtømmende opregning af, hvilke indretningsmæssige foranstaltninger, der skal være tilstede, for at de særlige regler om bevægelseshæmmede finder anvendelse. Afgørelsen heraf må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der typisk lægges vægt på, om boligstøtteansøgeren har et handicap af motorisk art, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der kan bevæge sig uden hjælpemidler, som f.eks. en blind, vil således typisk ikke have behov for en sådan særlig indretning af boligen.

Dog vil det kunne forekomme, at en blind har et særligt behov for at kunne blive i den hidtidige bolig, f.eks. fordi den pågældende er blevet blind i en sen alder og ikke uden store vanskeligheder vil kunne vænne sig til en ny bolig. Kommunalbestyrelsen må ved vurdering af, om der foreligger et sådant særligt behov, i hvert enkelt tilfælde foretage et konkret skøn, hvori indgår den pågældendes alder, hvornår blindheden er indtrådt, og hvor længe vedkommende har boet i den bolig, hvortil der søges boligstøtte. Den blindes subjektive forhold vil således kunne indvirke på vurderingen af, om en lejlighed er særligt egnet for stærkt bevægelseshæmmede (den blinde).

8.2.2. Reduktion af antallet af husstandsmedlemmer i pensionisthusstande.

Efter reglerne i § 13 kan man i visse tilfælde undlade at ændre arealberegningen efter § 12 og § 12 a, selv om arealgrænserne overskrides som følge af, at antallet af husstandsmedlemmer bliver formindsket. Undtagelsesreglen gælder for pensionister. Boligudgiften nedsættes således ikke, hvis arealgrænsen overskrides på grund af de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 1, nr. 1-4.

Efter § 13, stk. 1, nr. 1, nedsættes boligudgiften ikke, selv om der sker ændring i antallet af husstandsmedlemmer som følge af, at pensionistens ægtefælle dør. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvor den efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden indtil 6 måneder efter ægtefællens død, jf. lovens § 13, stk. 3.

Boligudgiften nedsættes heller ikke i de tilfælde, hvor samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Ved institution for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap forstås en institution, der er anerkendt i henhold til § 112, stk. 1, i lov om social bistand. Ved særlige plejehjem forstås særlige plejehjem for yngre og særlige plejehjem for personer med lidelser, der forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet, jf. § 112, stk. 2, i lov om social bistand. Fra 1. juli 1998 kan sådanne boformer oprettes efter § 92 i lov om social service.

Ligeledes nedsættes boligudgiften ikke, når en person, med hvilken pensionisten har haft fælles husstand i mindst 5 år, dør, eller et husstandsfællesskab af samme varighed ophører ved, at den person, der har haft fælles husstand med pensionisten, optages i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus, jf. § 13, stk. 1, nr. 3-4.

Bestemmelserne omfatter alle personer, med hvem pensionisten har haft fælles husstand, dvs. søskende, børn, venner m.fl., som har opretholdt fælles husstand med pensionisten. Der vil normalt være tale om et husstandsfællesskab, når de pågældende personer rent faktisk opholder sig hos pensionisten og er med i den daglige husførelse. Folkeregistertilmelding er et indicium, der peger i retning af, at personen har husstandsfællesskab med pensionisten, men er ikke noget afgørende kriterium.

Den tilbageblevne part kan efter § 13 anses som pensionist, såfremt denne modtog pension eller forskud på pension på tidspunktet for dødsfaldet eller plejehjemsanbringelsen m.v. Den tilbageblevne part anses også som pensionist, selv om den pågældende først får tillagt pension på et senere tidspunkt, men med virkning fra før dødsfaldet eller plejehjemsanbringelsen mv.

Det er ikke nogen betingelse for at anvende § 13, at der inden ændringen i antallet af husstandsmedlemmer er udbetalt boligstøtte til husstanden, ligesom bestemmelsen finder anvendelse, uanset om der tidligere er udbetalt boligstøtte.

Det er imidlertid en betingelse for at anvende § 13, at den tilbageblevne part søger om boligstøtte i umiddelbart tilknytning til ændringen i antallet af husstandsmedlemmer.

De lempelige regler finder ikke anvendelse, hvis der flyttes til en anden bolig. Det er endvidere en betingelse for at opretholde den lempeligere ordning efter § 13, at ordningen ikke afbrydes, f.eks. ved at pensionisten i en periode ikke er berettiget til boligstøtte, eller i en periode reelt ikke modtager boligstøtte.

Endelig er det en forudsætning for at anvende §13, at den tilbageblevne part rent faktisk bebor lejligheden på tidspunktet, hvor dødsfaldet eller plejehjemsanbringelsen m.v. finder sted.

8.3. Maksimum for den årlige boligudgift.

I § 14 er der fastsat et maksimum for den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, på 49.900 kr. (1994-niveau). Dette beløb reguleres dollarTAn gang årligt efter lovens § 72, stk. 1. Den boligudgift, der sammenholdes med lovens maksimum, er for lejere og andelshavere boligudgiften med tillæg og fradrag efter § 10 og med eventuelle reduktioner efter §§ 12 og 12 a. For ejere er det tilsvarende den endeligt beregnede boligudgift, jf. § 17, der skal sammenholdes med maksimumsbeløbet.

Såfremt der er børn i husstanden, forhøjes maksimumsbeløbet med 5 pct. pr. barn, dog højst 20 pct.

Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede, og er boligen egnet herfor, forhøjes maksimumsbeløbet med 50 pct. Det er ikke en betingelse, at boligen er specielt indrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet. Der henvises til pkt. 8.2.1. Det forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 14, stk. 2.

Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der typisk lægges vægt på, om boligstøtteansøgeren har et handicap af motorisk art, jf. pkt. 8.2.1.

Der kan enten anvendes det forhøjede maksimumsbeløb for husstande med børn, eller det forhøjede maksimumsbeløb for stærkt bevægelseshæmmede, men maksimumsbeløbene kan ikke anvendes sammen.

Efter § 14, stk. 3, finder maksimumsgrænsen ikke anvendelse i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. den hidtidige lov om boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Har kommunalbestyrelsen overladt anvisningsretten til ejendommens ejer, kan maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift (og den årlige boligstøtte) ikke fraviges, medmindre kommunalbestyrelsen har tiltrådt dette. Maksimumsgrænsen finder heller ikke anvendelse, hvis en almen bolig af kommunalbestyrelsen anvises til en person, der er berettiget til boligydelse.

Fravigelse af maksimum for boligudgiften omfattede indtil udgangen af 1996 ud over ældreboliger efter ældreboligloven alene ældreegnede almennyttige boliger.

§ 26

Byfornyelsesboligstøtte til lejere. Beslutninger efter lov om

byfornyelse fra 1. januar 1998

12.4.1. Personkreds

12.4.1.1. Boligtagere, der får anvist en erstatningsbolig

.12.4.1.2. Midlertidig genhusning

12.4.1.3. Boligtagere, hvos lejlighed forbedres

12.4.2. Beregning af byfornyelsesboligsikring for beslutninger efter

byfornyelsesloven fra 1. januar 1998

12.4.2.1. Husstandsindkomsten

12.4.2.2. Boligudgiften herunder efterfølgende lejestigninger

12.4.3. Huslejetilskud

12.5. Byfornyelses- og saneringsboligstøtte til andelshavere m.fl.

(herunder ejere og lejere, der bliver andelshavere i forbindelse med

byfornyelsen, og andelshavere, der bliver lejere) samt til ejere,

der bliver lejere, jf. § 27

12.5.1. Personkredsen

12.5.2. Husstandsindkomsten

12.5.3. Boligudgiften, herunder efterfølgende boligudgiftsforhøjelse

.12.5.4. Beregning og aftrapning af boligstøtte

12.6. Forbedringsboligsstøtte

12a. Boligstøtte til bofællesskabsdeltagere

12a.1. Indledning

12a.2. Personkreds

12a.2.1. Personkredsen i særlige bofællesskaber

12a.2.2. Personkreds i 55+ - bofællesskaber

12a.2.3. Nærtstående

12a.2.4. Kollektive bofællesskaber etableret i støttet byggeri efter

1.1.1998

12a.3. Krav til det kollektive bofællesskab

12a.4. Krav til den fælles bolig

12a.4.1. Organisationsform

12a.4.1.1. Organisationsform for særlige bofællesskaber

12a.4.1.2. Organisationsform for 55+ - bofællesskaber

12a.4.1.3. Organisationsform for kollektive bofællesskaber etableret efter

1.1.1998 i alment boligbyggeri eller private støttede andelsboliger

12a.4.2. Størrelse og indretning af den fælles bolig

12a.5. Den enkelte bofællesskabsdeltagers bolig

12a.6. Husstandsindkomst

12a.7. Boligudgiften

12a.7.1. Opgørelse af boligudgiften

12a.7.1.1. Bofællesskaber i udlejningsboliger

12a.7.1.2. Bofællesskaber i private andelsboligforeninger

12a.7.1.3. Bofællesskaber i ejerboliger

12a.7.1.4. Bofællesskaber i andre boligtyper

12a.7.2. Nedsættelse af boligudgiften

12a.7.3. Arealnorm

12a.7.3.1. Undtagelser fra arealnormen

12a.7.4. Maksimum for den årlige boligudgift

12a.7.4.1. Undtagelser fra maksimumsbeløbet

12a.8. Beregning af boligydelser og boligsikring

12a.9. Maksimum for den årlige boligstøtte

12a.9.1. Undtagelser fra maksimumsbeløbet

12a.10. Boligstøttens fordeling på tilskud og lån

12a.10.1. Bofællesskaber hvor alle er lejere

12a.10.2. Andre bofællesskaber

12a.11. Beboerindskudslån

12a.11.1. Pligtlån

12a.11.1.1. Boligtyper hvortil pligtlån kan ydes

12a.11.1.1.1. Lån til beboerindskud

12a.11.1.1.2. Lån til depositum

12a.11.1.2. Indkomstgrænser for ydelse af pligtlån

12a.11.1.3. Størrelsen af beboerindskudslånet

12a.11.1.4. Tilfælde hvor beboerindskudslån kan nægtes

12a.11.1.5. Forrentning og tilbagebetaling af pligtlån

12a.11.2. Frivillige lån

12a.11.3. Generelle vilkår udbetaling og afregning af

beboerindskudslån til beboere i kollektive

bofællesskaber

13. Ansøgning om og udbetaling af boligstøtte

13.1. Ansøgning

13.2. Udbetaling

13.2.1. Tidspunkt for udbetaling

13.2.1.1. Generelle regler

13.2.1.2. Udbetaling af boligydelse i forbindelse med

pensionsudbetaling

13.2.1.3. Forsinket udbetaling af boligstøtte

13.2.2. Kommunens udbetaling af boligstøtte

13.2.3. Udbetaling sker forud

13.2.4. Udbetaling af conto beløb

13.2.5. Udbetaling til andre

13.2.6. Bortfald af boligstøtte

14. Omberegning og efterregulering

14.1. Indledning

14.2. Oplysningspligt

14.3. Omberegning

14.3.1. Årlig fastsættelse

14.3.2. Omberegning - forøgelse af boligstøtten

14.3.2.1. Indkomstnedgang

14.3.2.2. Lejeforhøjelse

14.3.3. Omberegning - nedsættelse eller bortfald af boligstøtte

14.3.3.1. Indkomststigning

14.3.3.2. Lejenedsættelse

14.3.4. Gunstighedsberegning

14.4. Efterregulering

14.4.1. Efterreguleringsprincipper

14.4.2. Efterregulering, hvor der ikke er oplyst indkomst-

ændringer eller kun er oplyst ikke-væsentlige

indkomstnedgange.

14.4.3. Efterregulering, hvor der er oplyst om væsentlige

indkomststigninger eller om væsentlige indkomstfald

14.4.4. Efterregulering, hvor der er oplyst uvæsentlige

indkomststigninger

14.4.5. Efterregulering, hvor der sker ændringer i løbet af året

14.4.6. Efterbetaling af for lidt udbetalt støtte

14.5. Tilbagebetaling af boligstøtte

14.5.1. Fremsættelse af tilbagebetalingskrav

14.5.2. Modregning

14.5.3. Inddrivelse

14.5.4. Forrentning

14.5.4.1. Forrentning af tilbagebetalingskrav vedrørende for meget

udbetalt boligsikring eller boligydelse

14.5.4.2. Forrentning af krav om tilbagebetaling af forfaldne

boligydelseslån

14.5.4.3. Forrentning af krav på tilbagebetaling af beboer-

indskudslån, lån til forudbetaling af leje, indskudt

depositum eller lignende

14.5.4.4. Forrentning af tilbagebetalingskrav af frivillige lån

14.5.5. Gældssanering

14.6. Afskrivning af krav om tilbagebetaling af udbetalt

boligstøtte

14.7. Forældelse

15. Lån til betaling af beboerindskud m.v.

15.1. Indledning og formål

15.2. Beboerindskud i almennyttigt byggeri og ældreboliger

15.3. Pligtlån til betaling af beboerindskud

15.3.1. Indkomstgrænser for ydelse af pligtlån

15.3.2. Lån til unge i bofællesskab

15.3.3. Tilfælde, hvor beboerindskudslån kan nægtes

15.3.4. Forrentning og tilbagebetaling af pligtlån

15.4. Lån til betaling af beboerindskud - Frivillige lån

15.4.1. Vilkår for frivillige lån

15.4.2. Anvendelsesområde for § 59

15.4.3. Anvendelsesområde for § 60

15.5. Vedligeholdelse af boligen/udbetaling af lån

15.6. Afregning af beboerindskudslån

15.7. Indeksregulering af beboerindskud

15.8. Pligtlån til indskud, depositum m.v. i forbindelse med

ekspropriationer

15.9. Inddrivelse og afskrivning af beboerindskudslån

15.10. Beboerindskudslån ydet før den 1. januar 1993

15.11. Refusion

15a. Lån til betaling af indskud m.v. i kommunalt anviste

boliger i privat udlejningsbyggeri

15a.1. Indledning

15a.2. Lov om kommunal anvisningret

15a.3. Pligtlån til betaling af beboerindskud

15a.4. Tilbagebetaling af pligtlån

15a.5. Frivillige lån

15a.6. Refusion

15a.7. Garanti for lejetab og fraflytningsudgifter

16. Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge

16.1. Indledning

16.2. Flygtninge

16.3. Pligtlån til betaling af beboerindskud

16.3.1. Pligtlån til almennyttigt boligbyggeri

16.3.2. Pligtlån til privat udlejningsbyggeri

16.3.3. Tilbagebetaling af pligtlån

16.4. Garanti for forpligtelser ved flygtninges fraflytning i

privat udlejningsbyggeri

16.4.1. Indfrielse af garantiforpligtelsen

16.4.2. Garanti for forpligtelser ved flygtninges fraflytning i

almennyttigt boligbyggeri

16.5. Lejetab

16.6. Frivillige lån

16.7. Refusion

17. Beløb og regulering af disse ved beregning af boligstøtte

17.1. Justering af beregningsgrundlag

17.2. Lovens satser

17.2.1. Fradrag for pensionister

17.2.2. Fradrag for enlige pensionister

17.2.3. Fradragsbeløbet i barns indkomst

17.2.4. Fradragsbeløbet pr. barn i husstanden

17.2.5. Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand,

samt el-forbrug

17.2.6. Standardbeløb for vandforbrug

17.2.7 Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg

17.2.8. Standardbeløb for varmetillæg

17.2.9. Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift

17.2.10. Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse

17.2.11. Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb

17.2.12. Grænsebeløbets minimumsbeløb

17.2.13. Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte

17.2.14. Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift

(bofællesskaber)

17.2.15. Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte

(bofællesskaber)

17.2.16. Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling ved

sanerings- og byfornyelsesboligsikring

17.2.17. Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i

form af tilskud

17.2.18. Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån

17.2.19. Bagatelgrænse for efterretning

18. Klageadgang

18.1. Hvilke afgørelser kan påklages

18.2. Klagemyndighed

18.3. Klagefrister

18.4. Klagevejledning

18.5. Klagens indgivelse

18.6. Revurdering af sagen

18.7. Påklage af afgørelser om indkomster for de enkelte

husstandsmedlemmer

19. Administration og finansiering

19.1. Administration

19.1.2. Aktmappe for hver boligstøttemodtager

19.2. Finansiering

19.2.1. Løbende boligstøtte

19.2.2. Beboerindskudslån mv

19.2.3. Specielt vedrørende statsrefusion til flygtninge, jf.

§ 29 indeholder en bestemmelse om adgang at opnå særlig boligstøtte ved større forbedringer.

Som anført under pkt. 12.1. gælder reglen i § 29 imidlertid kun støttemodtagere, der ved udgangen af 1992 oppebærer boligstøtte efter § 25 i den hidtil gældende lov. Det er således en betingelse for at modtage forbedringsboligsikring efter § 29, at støttemodtageren ved udgangen af 1992 har oppebåret boligstøtte efter § 25 i den indtil 1. januar 1993 gældende boligstøttelov.

12a. Boligstøtte til bofællesskabsdeltagere

12a.1. Indledning.

Boligstøttelovens kapitel 4a giver mulighed for, at beboere i kollektive bofællesskaber kan få boligstøtte opgjort med udgangspunkt i den enkelte bofællesskabsdeltager fremfor i den samlede husstand.

Boligstøtte til bofællesskabsdeltagere kan ydes dels til beboere i 3 typer af bofællesskaber: 1) Kollektive bofællesskaber etableret i støttet byggeri efter udgangen af 1997, 2) særlige bofællesskaber for personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt bofællesskab, og som anvises bolig i et sådant af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, en almen boligorganisation eller en privat organisation, samt 3) De såkaldte 55+- bofællesskaber for personer, der er fyldt 55 år, og bor i kollektivt bofællesskab ( 55 + - bofællesskaber).

Beboerne i de kollektive bofællesskaber, der etableres efter den 1. januar 1998 i alment byggeri eller i støttet privat andelsboligbyggeri vi kunne få boligstøtte som lejere eller andelshavere.

Boligstøtte til beboere i særlige bofællesskaber ydes kun til lejere. Boligstøtte til beboere i 55 + - bofællesskaber kan ydes også til ejere og andelshavere m.fl., uanset om de pågældende bofællesskabsdeltagere er pensionister og dermed berettiget til boligydelse, eller om de pågældende er berettiget til boligsikring.

Boligstøtte i bofællesskaber, hvor samtlige deltagere er lejere, udbetales som tilskud. I alle andre tilfælde udbetales boligstøtten, uanset om der er tale om boligsikring eller boligydelse, med 40 pct. tilskud og 60 pct. lån, jf. lov nr. 1067 af 20. december 1995.

Hvis et eller flere husstandsmedlemmer modtager støtte efter boligstøttelovens kapitel 4a, kan der ikke samtidig udbetales boligstøtte til husstanden efter lovens kapitel 4 om beregning af almindelig boligstøtte eller efter kapitel 5 om sanerings- og byfornyelsesboligsikring.

Udover reglerne om boligstøtte til bofællesskabsdeltagere er der i lovens kapitel 4a givet kommuner og amtskommuner hjemmel til at etablere særlige bofællesskaber, og der er åbnet mulighed for at aftale mellemkommunal refusion, hvor en person af en kommune anvises bolig i et særligt bofællesskab beliggende i en anden kommune.

12a.2. Personkreds.

12a.2.1. Personkredsen. Kollektive bofællesskaber etableret i støttet byggeri efter 1.1.1998. .

Med virkning fra den 1. januar 1998 er reglerne i boligstøttelovens kapitel 4a om boligstøtte til beboere i kollektive bofællesskaber udvidet, således, at der kan ydes boligstøtte til alle personer, der bor i kollektivt bofællesskab, der efter denne dato er etableret i alment boligbyggeri eller i støttede private andelsboliger.

Støtteberettiget er herefter alle personer, der bor i et kollektivt bofællesskab, der er indrettet enten i almene familieboliger, eller i almene ældreboliger, eller i støttede private andelsboliger, jf. § 24a, stk. 1, nr. 5. Der er ikke knyttet yderligere betingelser til personkredsen, idet det afgørende alene er, at der er tale om en person, der bor i et sådant bofællesskab.

Formålet med lovændringen var at skabe bedre muligheder for at etablere bofællesskaber inden for det støttede byggeri. Med lovændringen opnås det, at alle beboere uanset alder, sociale behov og beboerkombination i det enkelte bofællesskab.

12a.2.2. Personkredsen i særlige bofællesskaber.

Boligstøtte efter reglerne for særlige bofællesskaber kan som udgangspunkt ydes til personer, der har et socialt betinget behov for at bo i et kollektivt bofællesskab, og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, en almen boligorganisation, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller en privat organisation, som udlejer, jf. § 24a, stk. 1, nr.1.

Personkredsen til de særlige bofællesskaber er således personer, som ønsker at flytte i bofællesskab, som har et særligt socialt betinget behov for at bo i en bofællesskabsbolig, og som lejer en sådan bolig af en af de nævnte typer af udlejere, jf. pkt. 12a.4.

Boligstøtte til beboere i kollektive bofællesskaber etableret i alment byggeri efter udgangen af 1997 vil – også når beboeren er anvist boliger på grund af et særligt socialt behov – kunne ydes efter de lempeligere regler for sådanne bofællesskaber, jf. pkt. 12a.2.1. og 12a.3.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en person kan siges at have et særligt behov for at bo i bofællesskab. Det forudsættes imidlertid, at der er tale om personer, der kan klare sig i eget hjem (det vil sige i bofællesskabet) med støtte fra det sociale netværk, som bofællesskaber udgør, sammen med de almindelige støtteforanstaltninger fra det offentlige social- og sundhedsvæsen, f.eks. hjemmehjælp. Som eksempler (blandt flere) på grupper af boligsøgende, der kan anses at have sådanne særlige behov, kan nævnes hjemløse, personer med psykiske lidelser, ældre og personer med handicap, senil demente, samt flygtninge i integrationsfasen. Derudover kan en del førtidspensionister formentlig have det omtalte særlige behov for at bo i en bofællesskabsbolig.

Det er en forudsætning for at få en bolig i et særligt bofællesskab, at man anvises hertil af en kommune, en amtskommune, en almen boligorganisation eller en privat organisation, og det forudsættes, at anvisningen sker i samarbejde med beboerne. Alle typer af private organisationer, herunder selskaber, fonde og foreninger, (som f.eks. kirkelige organisationer, sygdomsbekæmpende foreninger og andre foreninger med almennyttige formål) kan etablere bofællesskaber og foretage anvisning hertil. Hvis en sådan organisation skønner, at en person har et særligt behov for at bo i bofællesskab, kan organisationen anvise den pågældende person til et bofællesskab med den virkning, at den pågældende som udgangspunkt er berettiget til boligstøtte efter lovens kapitel 4a.

Ved en boligstøtteansøgning må kommunen som udgangspunkt lægge den anvisendes vurdering af det sociale behov til grund. Det er dog kommunen, der endeligt afgør, om betingelserne for at få boligstøtte efter de særlige regler er opfyldt. En kommune vil således kunne afvise at yde boligstøtte, hvis den uanset anvisning til et særligt bofællesskab ikke finder, at boligstøtteansøgeren har et socialt betinget behov for at bo i et bofællesskab. Hvis kommunen skønner, at denne betingelse ikke er opfyldt, og den pågældende alligevel flytter ind i bofællesskabet/- bliver boende, bevirker det, at ingen i bofællesskabet kan få boligstøtte efter de gunstigere bofællesskabsregler, idet det kollektive bofællesskab herefter ikke opfylder betingelserne herfor, jf. pkt. 12a.3.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at der etableres et vist samarbejde mellem de involverede organisationer på den ene side og kommunen på den anden.

12a.2.3. Personkreds i 55 + - bofællesskaber.

Boligstøtte til 55 +- bofællesskaber omfatter alle personer, de er fyldt 55 år, jf. § 24a, stk. 1, nr. 3.

Det er uden betydning om bofællesskabsdeltagerne p.g.a. familiemæssig tilknytning eller lignende tillige kan betragtes som en husstand. Hvis en person i et bofællesskab/en husstand, der omfatter mindst 3 personer, der alle er fyldt 55 år, jf. § 24b og pkt. 12a.3., søger bofællesskabsboligstøtte, er den pågældende principielt berettiget hertil. Udbetales der boligstøtte efter lovens kapitel 4a til en eller flere beboere i en husstand, kan der ikke tillige ydes almindelig boligstøtte efter kapitel 4 til husstanden.

12a.2.4. Nærtstående.

For såvel særlige bofællesskaber som 55 97 85 bofællesskaber gælder, at der foruden den ugentlige målgruppe kan bo nærtstående personer til denne personkreds, jf. også pkt. 12a.3. Ved nærtstående forstås børn, søskende, ægtefælle, samlever og andre med en nær tilknytning til personen med det særlige behov eller personen på mindst 55 år. Der kan således ikke stilles krav om et slægtskabsforhold. Kommunen må som udgangspunkt lægge ansøgerens oplysning om tilknytningsforholdet til grund.

Sådanne nærtstående personer vil have krav på boligstøtte efter samme regler som de personer, de »hører sammen med«, jf. § 24a, stk. 1, nr. 2 og 4.

Børn under 23 år betragtes dog ikke som selvstændige støtteberettigede personer. Bor en bofællesskabsdeltager sammen med et barn eller flere børn, ydes i stedet støtte til en højere boligudgift og med et højere maksimumsbeløb, jf. §§ 24 d, stk. 2 og 24 e, stk. 3., og pkt. 12a 7.3 og 12a7.4.

12a.3. Krav til det kollektive bofællesskab.

For at være omfattet af de særlige boligstøtteregler i lovens kapitel 4a skal et kollektivt bofællesskab som hovedregel bestå af mindst 5 personer. Disse 5 personer skal alle opfylde betingelserne for at bo i den pågældende type kollektive bofællesskab: dvs. enten at alle beboere bor i et kollektivt bofællesskab etableret efter den 1. januar 1998 i alment boligbyggeri, eller i støttede private andelsboliger, jf. § 24b, stk. 1, nr. 2, hvor der ikke efter boligstøtteloven stilles særlige krav til de enkelte beboere, eller at alle skal have et særligt behov for at bo i bofællesskab, eller alle være mindst 55 år, jf. § 24b, stk. 1, nr. 1..

Der kan dog ydes boligstøtte efter kapitel 4a i en periode på op til 3 måneder, hvis antallet af beboere med særligt behov for at bo i bofællesskab eller antallet af personer der opfylder kriterierne, falder til under 5 i forbindelse med fraflytning eller dødsfald, jf. § 24b, stk. 3. Ved en sådan ordning undgås, at fraflytning og dødsfald kommer til at betyde en økonomisk belastning for de resterende beboere.

Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende, at det kollektive bofællesskab kun består af 3 personer.

Det må bero på en konkret vurdering, om det kan godkendes, at det kollektive bofællesskab består af f.eks. 3 personer. Som et eksempel kan nævnes den situation, at kommunen anviser en lejlighed, hvor de fysiske rammer er velegnede til 3 personer, men ikke til et bofællesskab bestående af 5 personer. Et andet eksempel kan være et kollektivt bofællesskab bestående af psykisk syge, som ikke kan magte at bo 5 personer sammen, men hvor det vurderes, at et bofællesskab bestående af 3 personer vil kunne fungere.

Ved den lovændring, der trådte i kraft den 1. januar 1998, er der indsat en overgangsregel, der vedrører spørgsmålet om antallet af beboere. Det bestemmes således, at for de kollektive bofællesskaber, hvor boligen er taget i brug til kollektivt bofællesskab før den 1. januar 1998, er det alene en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24a, stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne for at bo i et særligt bofællesskab, jf. § 24a, stk. 1, nr. 1 eller alle opfylder betingelserne for at bo i et 55+- bofællesskab, jf. § 24a, stk. 1, nr. 3. Dette vil med andre ord sige, at det i de kollektive bofællesskaber, der er etableret efter de hidtidige regler fortsat er tilstrækkeligt med 3 beboere for at være berettiget til boligstøtte efter kapitel 4a.

For disse bofællesskaber videreføres endvidere bestemmelsen om, at boligstøtte fortsat kan ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne midlertidigt er mindre en 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død.

Hvis der i en længere periode end 3 måneder er færre end 3 beboere, må kommunen foretage en konkret vurdering af, om der fortsat er tale om et kollektivt bofællesskab.

Der er ingen øvre grænse for antallet af beboere i et bofællesskab. Det er imidlertid en forudsætning for at få boligstøtte efter reglerne for særlige bofællesskaber, at alle beboere har et særligt socialt behov eller er nærtstående til sådanne personer, og det er tilsvarende en betingelse for at få støtte efter reglerne for 55 + - bofællesskaber, at samtlige beboere er fyldt 55 år eller er nærtstående til en beboer, der er fyldt 55 år.

Hvis der således i et 55 + - bofællesskab flytter en person ind, som ikke er fyldt 55 år eller ikke er en nærtstående person til en af de mindst 55-årige, vil ingen i bofællesskabet kunne få boligstøtte efter bofællesskabsreglerne. I så tilfælde skal støtten beregnes efter lovens almindelige regler, det vil sige på grundlag af summen af de enkelte beboeres indkomst og efter de almindelige arealgrænser og maksimumsbeløb.

I de bofællesskaber, der etableres efter 1. januar 1998 i det almene boligbyggeri eller i støttede private andelsboliger er der ikke tilsvarende kriterier, som beboerne skal opfylde for at få boligstøtte.

12a.4. Krav til den fælles bolig.

12a.4.1. Organisationsform

Der stilles efter § 24a krav til de særlige bofællesskabers organisationsform for at boligstøtte kan ydes.

12a.4.1.1. Organisationsform for kollektive bofællesskaber etableret efter 1. januar 1998 i alment boligbyggeri eller private støttede andelsboliger.

Pr. 1. januar 1998 er det blevet muligt at etablere bofællesskaber i almene familie- eller ældreboliger og som støttede private andelsboliger. Bofællesskabsdeltageren kan i disse bofællesskaber enten være lejere eller andelshavere.

Almene familieboligbofællesskaber kan etableres på tilsvarende måde som almene familieboliger, der ikke indrettes som bofællesskaber. Derudover er der også mulighed for ombygning (eventuelt erhvervelse med efterfølgende ombygning) af eksisterende boliger, der ikke er opført med offentlig støtte (forudsat der sker en tilvækst af boenheder).

Almene ældreboligbofællesskaber kan etableres på tilsvarende måde som almene ældreboliger, der ikke indrettes som bofællesskaber.

Endelig kan kommunalbestyrelsen beslutte, at eksisterende almene familie- eller ældreboliger fremover skal udlejes som henholdsvis almene familie- eller ældreboligbofællesskaber.

Støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber, etableres efter de samme regler som andre støttede private andelsboliger, der ikke indrettes som bofællesskaber. Derudover er der også mulighed for ombygning (eventuelt erhvervelse med efterfølgende ombygning) af eksisterende boliger, der ikke er opført med offentlig støtte (forudsat der sker en tilvækst af boenheder).

Almene familie- eller ældreboligbofællesskaber kan etableres af almene boligorganisationer. Almene ældreboligbofællesskaber kan også etableres af kommuner, amtskommuner og selvejende institutioner. Støttede private andelsboligbofællesskaber kan etableres af andelsboligforeninger, der er dannet med henblik på opførelse af boliger til foreningens medlemmer samt personer, institutioner, selskaber og fonde, som ønsker at opføre boliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.

Ved etablering af bofællesskaber vil det ofte være en forudsætning for bofællesskabets beståen, at det sikres, at der til stadighed er en harmonisk beboersammensætning. De hidtidige udlejnings/anvisningsregler for støttet byggeri, hvor familieboliger som udgangspunkt skal udlejes efter venteliste, og hvor ældreboliger skal anvises efter behov, har i nogen grad virket begrænsende for etablering af bofællesskaber, idet beboerne i bofællesskabet ikke har haft indflydelse på beboersammensætningen. For de kollektive bofællesskaber, der etableres efter den 1. januar 1998, skal der - senest samtidig med tilsagnet til bofællesskabet - decentralt mellem kommunalbestyrelsen og bygherren indgås aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted. En sådan aftale kan f.eks. gå ud på, at udlejningen af boligerne i det kollektive bofællesskab helt eller delvis overlades til beboerne.

12a.4.1.2 Organisationsform for særlige bofællesskaber.

De særlige bofællesskaber kan oprettes i almene boliger, ungdomsboliger samt privat og offentligt ejede, herunder byfornyede, udlejningsboliger, og initiativ til oprettelse af sådanne bofællesskaber kan tages af en kommune, en amtskommune, en almen boligorganisation eller en privat organisation. Kommunen, amtskommunen, selskabet eller organisationen vil kunne fungere som forretningsfører for bofællesskabet. Forretningsføreren kan enten eje boligen, hvori bofællesskabet oprettes, således at forretningsføreren står som udlejer og beboere som lejere, eller forretningsføreren kan være lejer og derved over for beboerne fungere som fremlejer, hvorved beboerne i bofællesskabet får status som fremlejetagere.

I alle tilfælde skal bofællesskabsdeltagerne således være lejere (herunder fremlejetagere).

Der kan ikke ydes boligstøtte til lejere i bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven, f.eks. plejehjem, medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført at boligerne er blevet væsentligt bedre egnede til bofællesskaber for personer med særlige sociale behov, jf. § 24b, stk. 5.

12a.4.1.3. Organisationsform for 55 + - bofællesskaber.

55 + - bofællesskaber kan principielt indrettes i alle boligtyper, herunder ejerboliger og andelsboliger, og de enkelte bofællesskabsdeltagere kan have forskellig status. Det er således muligt at oprette 55 + - bofællesskaber, f.eks. hvor alle beboere er lejere, hvor alle er ejere, eller hvor én person ejer boligen, medens de øvrige personer bor til leje.

12a.4.2. Størrelse og indretning af den fælles bolig.

Der gælder ikke efter boligstøtteloven særlige øvre eller nedre grænser for arealet af den fælles bolig. Dog kan arealet af boligen have betydning for boligstøttens størrelse, jf. pkt. 12a 7.3.

Det er imidlertid en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter lovens kapitel 4a, at den fælles bolig skal have mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere. Børn, jf. § 7, stk. 2 og pkt. 3.2.2., af en bofællesskabsdeltager (herunder eventuelle børn af nærtstående) medregnes i denne forbindelse ikke i antallet af beboere.

Herudover stilles der ikke særlige krav til bofællesskabets indretning herunder med hensyn til f.eks. fællesarealer (eller køkkenfaciliteter).

Der kan dog ikke ydes boligstøtte til lejere i bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven, f.eks. plejehjem, medmindre de er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at boligerne er blevet væsentligt bedre egnede til bofællesskaber for personer med særlige sociale behov, jf. § 24b, stk. 5.

12a.5. Den enkelte bofællesskabsdeltagers bolig.

Der stilles ikke nogen krav med hensyn til størrelsen eller udformningen af den enkelte bofællesskabsdeltagers bolig. Betingelsen i § 9 om selvstændigt køkken, jf. pkt. 4.1., gælder således ikke for boligstøtte efter lovens kapitel 4a. Der er heller ikke fastsat krav med hensyn til adgang til fællesarealer eller lignende.

12a.6. Husstandsindkomst.

Regler om opgørelse af husstandsindkomst for bofællesskabsdeltagere er fastsat i § 8, stk. 9.

Herefter opgøres husstandsindkomsten ved beregning af boligstøtte efter lovens kapitel 4a som den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst opgjort efter de almindelige regler i § 8, stk. 1-8.

Denne indkomstopgørelse gælder alle typer af deltagere i et bofællesskab, hvad enten der er tale om en anvist person med et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab, en person på 55 år eller derover eller en nærtstående person, der bor i kollektivt fællesskab etableret efter den 1. januar 1998 i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Hvis en bofællesskabsdeltager bor sammen med sit barn, opgøres dog en samlet husstandsindkomst for bofællesskabsdeltageren og barnet efter § 8, stk. 1-8: dvs. at der foretages børnefradrag i indkomsten efter § 8, stk. 5.

Hvis begge forældre bor i bofællesskabet, kan forældrene vælge, til hvilken af forældrenes indkomst et barn skal medregnes. Kommunen bør være behjælpelig med at vurdere, hos hvem af forældrene et barn mest hensigtsmæssigt kan medregnes, således at forældrene stilles gunstigst ved boligstøtteberegningen. Skulle forældrene have flere børn i bofællesskabet, kan de for hvert barn beslutte, hvem af forældrene barnet skal medregnes hos. Når det er besluttet, hos hvem af forældrene et barn medregnes, med hensyn til husstandsindkomst, medregnes barnet hos den pågældende af forældrene i alle relationer, dvs. med hensyn til forøgelse af den maksimale boligudgift efter § 24d og af den maksimale boligstøtte efter § 24e, jf. pkt. 12a.7.3.1. og 12a.7.4.1. Ved et barn af en bofællesskabsdeltager forstås et barn efter § 7, stk. 2, jf. pkt. 3.2.1.

12a.7. Boligudgiften

Som nævnt under pkt. 12a.3. er det en forudsætning for at få boligstøtte efter de særlige bofællesskabsregler, at alle beboerne opfylder betingelserne for at bo i bofællesskabet. I bofællesskaber, der etableres i udlejningsboliger, vil det således ved lejeaftalens indgåelse være hensigtsmæssigt at tage stilling til, om udlejeren skal kunne opsige en beboer f.eks. efter lejelovens § 83, litra f (vægtige grunde gør det særligt magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet), hvis den situation opstår, at en af beboerne på et tidspunkt ikke længere opfylder betingelserne for at bo i bofællesskabet.

I sådanne bofællesskaber er det op til udlejeren og bofællesskabet selv at aftale lejevilkårene, herunder spørgsmålet om hvem der skal stå som lejer af bofællesskabsboligen (en eller flere eller samtlige). Selve lejefastsættelsen for bofællesskaber følger de almindelige regler i lejelovgivningen. Lejen i et bofællesskab etableret i en lejlighed i en privat udlejningsejendom fastsættes således efter reglerne i lejeloven eller boligreguleringsloven, medens lejen i bofællesskabslejemål i det almene byggeri fastsættes efter reglerne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.; hvis der imidlertid er tale om en situation, hvor en kommune lejer en bolig i et almennyttigt byggeri, og kommunen fremlejer (videreudlejer) boligen til et bofællesskab, skal kommunen følge reglerne i lejeloven eller boligreguleringsloven, når den fastsætter lejen for bofællesskabet.

12a.7.1. Opgørelse af boligudgiften

Reglerne om opgørelse af boligudgiften finder i §§ 24 c og 24 d.

Efter § 24 c, stk. 1, lægges som udgangspunkt den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift til grund ved boligstøtteberegningen. Det forudsættes således, at det enkelte bofællesskab foretager en indbyrdes fordeling af den samlede boligudgift, ligesom det forudsættes, at bofællesskabet ikke foretager en helt urimelig fordeling af udgiften, jf. nærmere under pkt. 12a.7.2. Dette betyder, at kommunen som udgangspunkt må lægge beboernes indbyrdes aftale til grund, hvad enten aftalen er nedfældet (f.eks. i en lejekontrakt), eller der blot er tale om en mundtlig aftale, idet der ikke er nogen formkrav til denne aftale om fordelingen af værelser og boligudgiften. Der er intet til hinder for, at bofællesskabsdeltagerne ændrer den oprindelige indbyrdes fordeling af boligudgiften (og det areal den enkelte råder over).

Som nævnt under pkt. A.4.1.2. og 12a.4.1.1. kan 55 + - bofællesskaberne etableres i samtlige boligtyper (udlejningsboliger, andelsboliger og ejerboliger m.v.), medens de særlige bofællesskaber kun kan etableres i udlejningsboliger. Bofællesskaber kan efter den 1. januar 1998 endvidere etableres i almene familieboliger, almene ældreboliger (udlejningsboliger) og i støttede private andelsboliger. Den samlede boligudgift for bofællesskabet opgøres efter boligstøttelovens almindelige regler: det vil sige, at opgørelsen er forskellig alt efter, hvilken boligtype bofællesskabet er etableret i.

12a.7.1.1. Bofællesskaber i udlejningsboliger

I bofællesskaber, hvor alle beboere er lejere, opgøres den samlede boligudgift efter lovens §§ 10 og 11, jf. § 24 c, stk. 1, nr. 1.

Efter § 10, stk. 1, lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum. I visse situationer forhøjes eller nedsættes beregningsgrundlaget, jf. § 10, stk. 2-6. Der henvises til pkt. 5.1.2. om varme, varmt vand og elforbrug, 5.1.3. om vandforbrug, 5.1.4. om vedligeholdelse og 5.1.5. om fremleje, fremlån og udlejning eller anvendelse til erhverv.

Efter § 11 kan kommunen - hvis lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller hvis lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed - nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen. Der henvises til pkt. 5.2.1. om urimelig husleje og 5.2.2. om luksuslejligheder.

12a.7.1.2. Bofællesskaber i private andelsboligforeninger

Hvis mindst 1 beboer i bofællesskabet er andelshaver i en privat andelsboligforening, følger det af § 24c, stk. 1, nr. 2, at den samlede boligudgift opgøres efter § 16, jf. §§ 10 og 11. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis alle beboerne er andelshavere, eller hvis en beboer er andelshaver, medens resten er lejere.

Der henvises til kap. 6 om opgørelse af boligudgift for andelshavere.

12a.7.1.3. Bofællesskaber i ejerboliger

I ejerboliger (enfamilieshuse og ejerlejligheder), hvor mindst 1 beboer er ejer, opgøres den samlede boligudgift efter § 17, jf. § 24c, stk. 1, nr. 3. Denne opgørelse er nærmere beskrevet under pkt. 7.1.-7.3.8.

12a.7.1.4. Bofællesskaber i andre boligtyper

I bofællesskaber, hvor mindst 1 beboer er ejer, medejer eller på anden måde omfattet af personkredsen i § 18, jf. § 24c, stk. 1, nr. 4, opgøres boligudgiften efter § 18. Det drejer sig om bofællesskaber etableret i

1) et to- eller flerfamilieshus, som bofællesskabsdeltageren/deltagerne ejer eller har anpart i,

2) et stuehus til en landbrugsejendom, som bofællesskabsdeltageren/deltagerne ejer, og i en bolig, som i øvrigt anvendes til erhvervsformål og

3) et en-, to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartselskab eller lignende, hvori bofællesskabsdeltageren/deltagerne ejer aktier, anparter eller lignende.

Selv opgørelsesmåden fremgår af Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 129 af 3. marts 1996 om opgørelse af boligudgiften efter § 18 i lov om individuel boligstøtte og er nærmere beskrevet i pkt. 7.4.-7.4.7.

12a.7.2. Nedsættelse af boligudgiften

Efter § 24 c, stk. 2, gælder §§ 11 og 15 også for så vidt angår den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift. Dette gælder for begge typer af bofællesskaber og for alle boligformer.

Efter § 11 kan kommunen - hvis lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller hvis lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed - nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen.

Af denne bestemmelse også finder anvendelse med hensyn til den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift betyder, at der er grænser for, hvor skævt et bofællesskab kan fordele den samlede boligudgift på de enkelte beboere, idet udgangspunktet må være, at boligudgiften fordeles i forhold til det areal, den enkelte beboer råder over.

Bestemmelsen kan f.eks. bringes i anvendelse i en situation, hvor et bofællesskab har aftalt, at den beboer, der disponerer over boligens ringeste værelse, betaler langt mere end de andre beboere.

Efter § 15 skal kommunen - hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten - efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om billigstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Kommunen kan bestemme, at støtte ydes med et lavere beløb.

Der vil formentlig sjældent være grundlag for at bringe bestemmelsen om de særlige forhold i anvendelse i denne sammenhæng - især for så vidt angår de særlige bofællesskaber, idet plads heri forudsætter anvisning fra f.eks. en kommune.

Det vil altid bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at nedsætte støtte eller for helt at afslå at yde støtte. Hvis kommunen finder, at betingelserne herfor er opfyldt for en enkelt beboers vedkommende, får det ingen indvirkning på boligstøtten til de øvrige beboere.

§ 75, stk. 2

19.2.4. Udbetaling af statsrefusion

19.3. Boligstøtteregnskabet

19.4. Mellemkommunal refusion

19.4.1. Fordeling af boligstøtteudgifter i hovedstadsområdet

19.4.2. Pligtmæssig mellemkommunal refusion vedrørende

ældreegnede boliger m.v.

19.4.3. Frivillige aftaler om mellemkommunal refusion vedrørende

ældreegnede boliger

19.5. Registreringssystemet og bogføring

20. Overgangsbestemmelser m.m.

20.1. Lovens ikrafttræden

20.2. Kommunale pensionistboliger

20.2.1. Beregning af boligydelse til pensionister i kommunale

pensionistboliger

20.2.2. Udlejningsforhold med hensyn til hidtidige pensionist-

boliger

20.3. Kompensationsordning

20.3.1. Indledning

20.3.2. Personkreds

20.3.3. Beregning af kompensationsbeløb

20.3.3.1. Beregning af kompensationsbeløb til ejere, andelshavere

mv.

20.3.4. Omberegning og efterregulering

20.3.5. Bortfald af kompensationsbeløb

20.3.6. Finansiering af kompensationsordning

20.4. Afvikling af den indtil 1. januar 1979 gældende

boligsikringsordning for pensionister i private

andelsboligforeninger

20.5. Beboerindskudslån ydet før den 1. januar 1993

20.6. Lovens anvendelsesområde

Vejledning om ændring af vejledning om individuel boligstøtte

(Ændringer juni 1998 )

Denne vejledning ændrer vejledning nr. 110 af 26. juni 1996, som ændret ved vejledning nr. 120 af 13. august 1997.

Vejledningen er en elektronisk udgave af et papirbaseret løsbladssystem, der indeholder de sider i vejledningen, der er blevet ændret juni 1998.

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion

1.1. Vejledningens indhold

2. Hvem er berettiget til at få boligstøtte

2.1. Boligsikring

2.2. Boligydelse

2.2.1. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring

af ligningsloven

2.2.2. Boligsikring/boligydelse

2.3. Dansk statsborgerskab

2.4. Bopælskrav

2.4.1. Benyttelse af en bolig til helårsbeboelse

3. Husstand og indkomst

3.1. Indledning

3.2. Husstandens medlemmer

3.2.1. Børn

3.2.2. Særlig beregningsmæssig status for børn

3.3. Husstandens indkomst

3.3.1. Indledning

3.3.2. Opgørelse af husstandens indkomst

3.3.3. Personlig indkomst

3.3.4. Kapitalindkomst

3.3.5. Aktieindkomst

3.3.6. Udenlandske indtægter der indgår i husstandsindkomsten

3.3.7. Opregulering af indkomstgrundlaget

3.3.8. Indtægter, der ikke indgår i husstandsindkomsten

3.3.8.1. Godtgørelse og afkast af godtgørelse til HIV-smittede,

erstatning for skader ved LSD-behandling og andre

skattefrie godtgørelser m.v.

3.3.8.2. Skattefri ydelser, der ikke indgår i husstandsindkomsten

3.3.8.3. Bortgivelse

3.4. Fradrag for pensioner

3.5. Fradrag i barns indkomst

3.6. Fradrag for børn

3.7. Forventet fremtidig indkomst

3.8. Beskatning af boligstøtte (tilskud)

3.9. Oplysninger

3.10. Klage over indkomstopgørelsen

4. Boligen

4.1. Selvstændigt køkken

4.2. Lovlighed i henhold til anden lovgivning

4.3. Fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv

5. Opgørelse af boligudgift for lejere

5.1. Indledning

5.1.1. Opgørelse af areal

5.1.2. Varme, varmt vand, el-forbrug

5.1.3. Vandforbrug

5.1.4. Vedligeholdelse

5.1.5. Fremleje, fremlån og udlejning eller anvendelse til

erhverv

5.1.6. Lejebetaling

5.2. Nedsættelse af boligudgiften

5.2.1. Urimelig husleje

5.2.2. Luksuslejligheder

5.3. Aftægtsboliger

6. Opgørelse af boligudgift for andelshavere

6.1. Indledning

6.2. Opgørelse af boligudgiften

7. Opgørelse af boligudgift for ejere

7.1. Indledning

7.2. Ejere

7.3. Enfamilieshuse og ejerlejligheder

7.3.1. Renter og afdrag på lån i ejendommen

7.3.2. Vej- og kloakbidrag

7.3.3. Ejendomsskatter

7.3.4. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter

7.3.5. Beregnet skat af eventuelt overskud på ejendommen

7.3.6. Beregnet skat af eventuelt underskud på ejendommen

7.3.7. Lejeindtægter

7.3.8. Ejerbolig på lejet grund

7.4. § 18-ejere (Særlige ejerformer eller boligtyper)

7.4.1. Enfamilieshus/ejerlejlighed

7.4.2. Tofamilieshus

7.4.3. Flerfamilieshus

7.4.4. Stuehus til en landbrugsejendom

7.4.5. Blandet beboelse og erhverv i enfamilieshus/

ejerlejlighed, som pensionisten ejer og bebor, og

pensionistens bolig i et tofamilieshus, som pensionisten

ejer

7.4.6. Enfamilieshus/ejerlejlighed, to- eller flerfamilieshus,

som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller

lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller

lignende

7.4.7. Fælles regler

8. Fællesregler for opgørelse af boligudgiften

8.1. Arealnorm

8.1.1. Arealnorm for støttemodtagere, der oppebærer boligstøtte

ved udgangen af 1992

8.1.2. Arealnorm for nye støttemodtagere

8.2. Undtagelser fra arealnorm

8.2.1. Stærkt bevægelseshæmmede

8.2.2. Reduktion af antallet af husstandsmedlemmer i

pensionisthusstande

8.3. Maksimum for den årlige boligudgift

8.4. Særlig høj leje i forhold til indkomsten

8.4.1. Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten

8.4.2. Særlig høj leje

9. Beregning af boligsikring

9.1. Beregningsprincipper

9.1.1. Opgørelse og beregning af boligudgiften

9.1.2. Beregning af grænsebeløb

9.1.3. Maksimum for den årlige boligsikring

9.1.4. Afrunding

9.2. Tilskud til lejere

9.3. Eksempler på beregning af boligsikring

10. Beregning af boligydelse

10.1. Beregningsprincipper

10.1.1. Opgørelse og beregning af boligudgiften

10.1.2. Beregning af grænsebeløb

10.1.3. Maksimum for den årlige boligydelse

10.1.4. Afrunding

10.2. Boligydelsens fordeling på tilskud og lån.

10.2.1. Tilskud til lejere

10.2.2. Tilskud og lån til ejere, andelshavere mv

10.3. Eksempler på beregning af boligydelse

11. Særregler om boligydelse i form af lån

11.1. Indledning

11.2. Oprettelse af boligydelseslån for ejere mv

11.2.1. Oprettelse af lån for andelshavere

11.3. Forrentning af boligydelseslån

11.4. Forfald af boligydelseslån

11.5. Tilbagebetaling af boligydelseslån

12. Byfornyelses-, Sanerings- og forbedringsboligsikring

Indledning

Byfornyelsesbeslutninger truffet i perioden 1983-84 samt tidligere saneringsplaner

Beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring truffet i perioden 1995-1997

Beslutninger efter lov om byfornyelse truffet fra 1. januar 1998

Byfornyelsesboligstøtte til andelshavere m.fl.

Byfornyelses- og saneringsboligsikring til lejere,

byfornyelsesbeslutning truffet inden udgangen af 1994, jf. § 25

12.2.1. Personkreds

12.2.1.1. Boligtagere, der får anvist en erstatningsbolig

12.2.1.2. Midlertidig genhusning

12.2.1.3. Boligtagere, hvis lejlighed forbedres

12.2.1.4. Fremleje

12.2.2. Beregning af byfornyelses- og saneringsboligsikring

12.2.2.1. Husstandsindkomsten

12.2.2.2. Boligudgiften, herunder efterfølgende lejestigninger

12.2.2.3. Beregning af byfornyelses- og saneringsboligsikring og

aftrapning af ydelsen

12.2.2.4. Tilfælde, hvor der i medfør af en byfornyelsesbeslutning eller en

godkendt saneringsplan efter en begivenhed, omfattet af § 25, sker

en eller flere begivenheder, omfattet af § 25 og / eller af § 27,

jf. § 26.

12.3. Byfornyelsesboligsikring til lejere. Beslutninger efter lov om

byfornyelse og boligforbedring, hvortil der er meddelt bindende

tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen i perioden 1.1.1995-31.12.1997,

jf. § 25a

12.3.1. Personkreds

Beregning af byfornyelsesboligsikring for beslutninger efter lov om

byfornyelse og boligforbedring hvoraf der er meddelt bindende

tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen i perioden 1995-1997

12.3.2.1. Husstandsindkomsten

12.3.2.2. Boligudgiften, herunder efterfølgende lejestigninger

12.3.2.3. Beregning af byfornyelsesboligsikring og aftrapning af ydelsen

12.3.2.4. Tilfælde, hvor der i medfør af en godkendt saneringsplan

eller byfornyelsesbeslutning efter en begivenhed,

omfattet af § 25 eller § 25a, sker en eller flere

begivenheder, omfattet af § 25a og/eller af § 27, jf.