Branchevejledning for forurenede tjære/asfaltgrunde\nMiljøstyrelsens vejledning nr. 10/1998

Bilag 1

Bilag 1

Stofdatablade

Fareklasser i henhold til »listen over farlige stoffer«

E: Eksplosiv

O: Brandnærende

Fx: Yderst brandfarlig

F: Meget brandfarlig

Tx: Meget giftig

T: Giftig

Xn: Sundhedsskadelig

C: Ætsende

Xi: Lokalirriterende

Carc1,2 ell.3: Kræftfremkaldende

Mut1, 2 ell.3: Mutagen

Rep1, 2 ell.3: Reproduktionstoksisk

Navn

Benzen

Enhed

Referencer

Synonymer

Benzol

-

/1/

CAS nr.

71-43-2

-

/2/

Kemisk formel

C6H6

-

/1/

Tilstandsform

farveløs væske

/1/

Molvægt

78,11

g/mol

/1/

Densitet

0,8786

g/ml

/1/

Kogepunkt

80,1

°C

/1/

Vandopløselighed

1780 (ved 20 °C)

mg/l

/1/

Damptryk

76 (ved 20 °C)

60 (ved 15 °C)

mmHg

/1/

Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

2,13

-

/1/

Klassificering iht. »listen over farlige stoffer«

Fareklasse: Carc1, F, T

-

/2/

Forekommer i

Jord

(+)

Grundvand

+

Poreluft

+

Navn

Toluen

Enhed

Referencer

Synonymer

Toluol, methylbenzen, phenylmethan

-

/1/

CAS nr.

108-88-3

-

/2/

Kemisk formel

C7H8

-

/1/

Tilstandsform

farveløs væske

-

/1/

Molvægt

92,1

g/mol

/1/

Densitet

0,867

g/ml

/1/

Kogepunkt

110,8

°C

/1/

Vandopløselighed

470 (ved 20 °C)

mg/l

/1/

Damptryk

10 (ved 6,4 °C)

22 (ved 20 °C)

40 (ved 31,8 °C)

mmHg

/1/

Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

2,69

-

/1/

Klassificering iht. »listen over farlige stoffer«

Fareklasse: F, Xn

konc.> 12,5 %: Xn

-

/2/

Forekommer i

Jord

+

Grundvand

+

Poreluft

+

Navn

Ethylbenzen

Enhed

Referencer

Synonymer

Phenylethan

-

/1/

CAS nr.

100-41-4

-

/2/

Kemisk formel

C8H10

-

/1/

Tilstandsform

farveløs væske

-

/1/

Molvægt

106,17

g/mol

/1/

Densitet

0,867

g/ml

/1/

Kogepunkt

136,2

°C

/1/

Vandopløselighed

140 (ved 15 °C)

152 (ved 20 °C)

mg/l

/1/

Damptryk

7 (ved 20 °C)

12 (ved 30 °C)

mmHg

/1/

Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

3,15

-

/1/

Klassificering iht. »listen over farlige stoffer«

Fareklasse: F, Xn

konc.< 25 %: Xn

-

/2/

Forekommer i

Jord

+

Grundvand

+

Poreluft

+

Navn

Ortho-xylen

Enhed

Referencer

Synonymer

o-xylen, 1,2-dimethylbenzen, o-dimethylbenzen, 1,2-xylen, o-xylol

-

/1/

CAS nr.

95-47-6

-

/2/

Kemisk formel

C6H4(CH3)2

-

/1/

Tilstandsform

farveløs væske

-

/1/

Molvægt

106,17

g/mol

/1/

Densitet

0,88

g/ml

/1/

Kogepunkt

144,4

°C

/1/

Vandopløselighed

175 (ved 20 °C)

mg/l

/1/

Damptryk

5 (ved 20 °C)

9 (ved 30 °C)

mmHg

/1/

Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

2,77

-

/1/

Klassificering iht. »listen over farlige stoffer«

Fareklasse: Xn, Xi

-

/2/

Forekommer i

Jord

+

Grundvand

+

Poreluft

+

Navn

Meta-xylen

Enhed

Referencer

Synonymer

m-xylen, 1,3-dimethylbenzen, m-dimethylbenzen, 1,3-xylen, m-xylol

-

/1/

CAS nr.

108-38-3

-

/2/

Kemisk formel

C6H4(CH3)2

-

/1/

Tilstandsform

farveløs væske

-

/1/

Molvægt

106,16

g/mol

/1/

Densitet

0,864

g/ml

/1/

Kogepunkt

139

°C

/1/

Vandopløselighed

135 (ved 20 °C)

mg/l

/3/

Damptryk

6 (ved 20 °C)

11 (ved 30 °C)

mmHg

/1/

Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

3,20

-

/1/

Klassificering iht. »listen over farlige stoffer«

Fareklasse: Xn, Xi

-

/2/

Forekommer i

Jord

+

Grundvand

+

Poreluft

+

Navn

Para-xylen

Enhed

Referencer

Synonymer

p-xylen, 1,4-dimethylbenzen, p-dimethylbenzen, 1,4-xylen, p-xylol

-

/1/

CAS nr.

106-42-3

-

/2/

Kemisk formel

C6H4(CH3)2

-

/1/

Tilstandsform

farveløs væske

-

/1/

Molvægt

106,17

g/mol

/1/

Densitet

0,86

g/ml

/1/

Kogepunkt

138,4

°C

/1/

Vandopløselighed

198 (ved 25 °C)

mg/l

/1/

Damptryk

6,5 (ved 20 °C)

12 (ved 30 °C)

mmHg

/1/

Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

3,15

-

/1/

Klassificering iht. »listen over farlige stoffer«

Fareklasse: Xn, Xi

-

/2/

Forekommer i

Jord

+

Grundvand

+

Poreluft

+

Navn

Benz(a)pyren

Enhed

Referencer

Synonymer

Benz(a)pyren, 3,4-benzopyren, B(a)P

/1/

CAS nr.

50-32-8

/3/

Kemisk formel

C20H12

/3/

Tilstandsform

gul krystallinsk masse

/1/

Molvægt

252,3

g/mol

/1/

Densitet

-

g/ml

/1/

Smeltepunkt

179

°C

/1/

Vandopløselighed

0,003

mg/l

/1/

Damptryk

-

mmHg

/1/

Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

6,5

/4/

Klassificering iht. »listen over farlige stoffer«

Fareklasse: T,

Carc2, Mut2,

Rep2

/2/

Forekommer i

Jord

+

Grundvand

Poreluft

Navn

Phenol

Enhed

Referencer

Synonymer

Carbolsyre, hydroxybenzen

CAS nr.

108-95-2

Kemisk formel

C6H5OH

Tilstandsform

Fast stof

/1/

Molvægt

91,11

g/mol

/1/

Densitet

1,07

g/ml

/1/

Smeltepunkt

41

°C

/1/

Vandopløselighed

82 (15 °C)

mg/l

/1/

Damptryk

0,2 (20 °C), 1 (40 °C)

mmHg

/1/

Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

1,46/1,50

/1,2/

Klassificering iht. »listen over farlige stoffer«

Koncentration >5 %: T, C

Koncentration 1-5 %: Xn, Xi

/2/

Forekommer i

Jord

Grundvand

+

Poreluft

Bemærkninger

Polymeriserer let.

Navn

Naphthalen

Enhed

Referencer

Synonymer

Naftalin

CAS nr.

0,1-20-3

Kemisk formel

C10H8

/4/

Tilstandsform

Fast stof

/1/

Molvægt

128,2

g/mol

/4/

Densitet

1,162

g/ml

/3/

Smeltepunkt

81

°C

/1/

Vandopløselighed

31,0

mg/l

/1/

Damptryk

10,4

Pa

/4/

Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

3,86

/4/

Klassificering iht. »listen over farlige stoffer«

Forekommer i

Jord

+

Grundvand

Poreluft

(+)

Navn

Dibenzofuran

Enhed

Referencer

Synonymer

Diphenylenoxlen

CAS nr.

132-64-9

Kemisk formel

C2H80

Tilstandsform

Fast stof

/4/

Molvægt

168,19

g/mol

/4/

Densitet

1,0886

g/ml

/4/

Smeltepunkt

86

°C

/4/

Vandopløselighed

10

mg/l

/4/

Damptryk

mmHg

Oktanol-vand fordelingsforhold (log)

4,12

/4/

Klassificering iht. »listen over farlige stoffer«

Forekommer i

Jord

+

Grundvand

+

Poreluft

Litteraturliste til bilag

/1/ Karel Verschuren. Handbook of Environmental Data on Organic Chemicals. 1983.

/2/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer, bind 1, 2 og 3. 1996.

/3/ The Merck Index. 1989.

/4/ Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand: Bind 2. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 20, 1996.

Bilag

1. Indledning

I den generelle vejledning om oprydning af forurenede lokaliteter er overordnet beskrevet, hvorledes forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger gennemføres /1/. I tilknytning til den generelle vejledning er nærværende branchespecifikke vejledning udarbejdet. Branchevejledningen er udarbejdet på baggrund af Miljøstyrelsens »Branchevejledning for tjære/asfaltgrunde«, udgivet i 1992. Nærværende vejledning er en opdatering af den tidligere udgave baseret på de erfaringer, der er opnået indenfor undersøgelse og afværgeforanstaltninger på tidligere tjære/asfaltgrunde.

Nærværende vejledning skal benyttes sammen med den generelle vejledning. Vejledningen indeholder anvisninger og status over viden om forurening af grunde, hvor der har ligget eller stadig ligger tjære/asfaltfabrikker.

Pr. oktober 1996 er der gennemført registreringsundersøgelser på 49 ejendomme, hvor der har været/er en tjære/asfaltfabrik.

I alt skønnes der at være omkring 300 lokaliteter i Danmark, hvor der har ligget eller ligger tjære/asfaltfabrikker, hvorfor det forventes, at der fortsat skal udføres en del registreringsundersøgelser på tjære/asfaltgrunde.

I kapitel 2 defineres branchen, og der gives en kort indføring i branchens strukturelle udvikling og sammensætning.

I kapitel 3 beskrives de forskellige stoffer og metoder, der har været anvendt i branchen, samt hvilken miljøbelastning med henblik på jord og grundvandsforurening, som kan forventes fra denne branche.

I kapitel 4 gives en oversigt over potentielle forureningskilder, og for udvalgte branchespecifikke forureningskomponenter gives kemiske data.

I kapitel 5 beskrives en fremgangsmåde til at finde relevante historiske oplysninger frem, anbefalinger af hvilke kilder, der er relevante at undersøge samt anbefalinger af, hvorledes den tekniske undersøgelse kan udformes, herunder valg af prøvetagnings- og analysemetodik.

I kapitel 6 gives en erfaringsopsamling ud fra udvalgte undersøgelser.

I kapitel 7 er der givet en oversigt over anvendt litteratur.

2. Generel beskrivelse af branchen

2.1. Branchedefinition og afgrænsning

Brancheafgrænsning

Vejledningen indeholder anvisninger og status over viden om forurening af grunde, hvor der har eller stadig ligger tjære/asfaltfabrikker.

Vejledningen omhandler fabrikker, hvor der er blevet eller bliver fremstillet vejbelægningsmaterialer eller tagpap ved brug af tjære eller bitumen. Vejledningen kan dermed også i et vist omfang anvendes på grunde, hvor der er foretaget tjæredestillation.

Vejledningen omfatter ikke lokaliteter, hvor der er produceret tjære eller bitumen som for eksempel gasværker og olieraffinaderier. Vejledningen omhandler heller ikke mindre tjærekogerier, hvor man for eksempel har tjæret fiskegarn.

Danmarks Statistik

I Danmarks Statistik er kun virksomheder med mindst 6 ansatte medtaget.

Erhvervsregistre

Tjære/asfaltfabrikker findes i Kraks Vejviser. Hvem leverer hvad? (1997 udg.) under følgende tre grupper

Asfalt

side 185

spalte 236

Tjære

side 1801

spalte 5047

Tagpap og -folie

side 1759

spalte 5047

Nace branchekoderne for »Asfalt, tagpap & stenuldsfabrikker m.m.« er 26.82.00.

Brancheforeninger

Oplysninger om branchen kan søges hos

Asfaltindustrien, Oplysningskontor & Vejforskning.

Danske Tagdækkermestres Brancheforening.

Tagpapbranchens Oplysningsråd.

2.2. Branchens strukturelle udvikling

Asfaltfremstilling

Fra 1820 og i de næste ca. 100 år dominerede Mac Adams vejbygningsmetode. Makadamisering, som den kaldtes, blev udført med ret store skærver, som blev udlagt i et lag på 15-20 cm. Mellemrummene blev udfyldt med grus og/eller ler.

Omkring århundredeskiftet begyndte man at hælde tjære over makadammen (skærver og grus) for at dæmpe støvplagen fra vejene.

Fremstillingen af bitumenemulsion til afløsning af tjæren begyndte i 1920'erne. Bitumenemulsion kan anvendes i kold tilstand i modsætning til tjære, og denne egenskab forøgede anvendelsesmulighederne og udbredelsen.

Med ønsket om mere jævne belægninger blev de første asfalttyper udviklet i trediverne. Bortset fra tjære stoppede tilførslen af bindemidler under 2. verdendkrig. Da vejbygningen startede igen, fortrængte pulverasfalten gradvis overfladebehandlinger med tjære og emulsion som det øverste lag i vejbefæstelsen - slidlaget. Udvikling tog for alvor fat i 50'erne. Omkring 1950 blev der anvendt meget blød bitumen til pulverasfalt, men på grund af den stigende trafikbelastning gik man over til en hårdere bitumen, og dermed blev en større opvarmning af materialet nødvendig /3/.

Efter 1960 blev tjære stort set ikke anvendt til overfladebehandlinger længere, men en del blev anvendt til klæbeforbedring i pulverasfalt frem til 1972. Herefter anvendes forskellige typer af bitumen.

Figur 2.1

Forbrug af bindemidler til slidlag. Bitumenforbruget er kun vist for pulverasfalten, som mængdemæssigt er den dominerende asfalttype i perioden 1940-60 /3/.

Tagpapfremstilling

Fremstilling af tagpap frem til 1920 foregik ved en relativ simpel proces. Et bærende indlæg (armeringsmaterialet) blev imprægneret med tjære og strøet med sand. Det bærende indlæg, kludepap, blev fremstillet af optrævlede tekstilrester, som var opblødt og presset sammen til en slags dug. Tagpapfabrikken fremstillede sjældent selv kludepappet.

På tagpapfabrikken blev kludepappet neddyppet i et åbent kar med 150 °C - 170 °C varm tjære. Herefter blev den varme, imprægnerede pap lagt på et sandstrøet gulv. Efter afkøling blev tagpappet rullet op og var klar til brug.

Foruden tjære kan der i produktionen have været brugt små mængder af terpentin eller petroleum til affedtning.

Fremstillingen af bitumenemulsion til erstatning af tjæren begyndte i tyverne. I starten var der ligesom ved asfaltproduktionen tale om en glidende overgang, hvor både tjære og bitumen blev anvendt som imprægneringsmiddel.

3. Processer, teknologi og miljøbelastning

3.1. Procesbeskrivelse

Produktion på tjære/asfaltgrunde kan inddeles i tre grupper

Asfaltproduktion

Produktion af cutbackbitumen og emulsion

Tjæredestillation

Asfalt

Asfalt er en blanding af stenmaterialer og bitumen. Der produceres en række forskellige typer, som adskiller sig fra hinanden efter stenmaterialets art og kornstørrelsesfordeling, samt bindemiddeltype- og mængde.

Som bindemiddel anvendtes tidligere bitumen, bitumenopløsning (bitumen med et olieprodukt, f.eks. terpentin) og tjære. Tjære blev dels brugt som eneste bindemiddel (i årene før og lige efter 2. verdenskrig), og dels brugt som klæbeforbedrer. Med enkelte undtagelser stoppede brugen af tjære omkring 1972. I dag bruges bitumen som bindemiddel og bitumen emulsion (som er en blanding af bitumen og vand) samt i stadig mindre udstrækning bitumenopløsning. Fedtaminer bruges som klæbeforbedrer.

Ved produktion af asfalt blandes de opvarmede materialer. Der indgår ikke kemiske reaktioner. Asfalt består af en blanding af et gradueret stenmateriale (92-96 %) og bitumen (4-8 %).

I begyndelsen blev asfalt fremstillet ved at oversprøjte de opvarmede sten med tjære. Herefter blev stenene med det klæbrige lag af tjære blandet med varm bitumen.

Asfaltbelægningen blev i reglen udlagt som 2-lagsbelægning med makadam som bærelag.

Ved anvendelsen af en »stivere« tjære kunne bitumen og tjære blandes før tilsætning af stenmateriale.

Denne fremgangsmåde blev taget i brug omkring 1959-1969. Op til 8 vægtprocent tjære blev iblandet den varme bitumen. I alt udgjorde den samlede mængde bindemiddel mellem 4,5 % og 6 % af asfalten.

Brugen af tjære som en del af bindemidlet ved asfaltfremstilling ophørte næsten helt fra ca. 1972. Herefter anvendes forskellige typer af bitumen /4, 5/.

3.2. Tagpap og vejbelægningsmaterialer

Asfalttyper

Asfalt fremstilles i en række kvaliteter afhængigt af trafikbelastningen. Som hovedtyper kan nævnes pulverasfalt, asfaltbeton og støbeasfalt.

Pulverasfalt

Pulverasfalt anvendes til veje med en ringe trafikbelægning samt til underlag for de hårdere asfalttyper. Pulverasfalt fremstilles ved at blande stenmateriale og 5-7 % bituminøst bindemiddel med relativ stor blødhed. Tidligere tilsattes i enkelte tilfælde gasolie eller antracenolie. Pulverasfalt udlægges som en varm pulveragtig masse i tynde lag, og tromles derefter.

Asfaltbeton

Ved større trafikbelastning eller som overfladebelægning (slidlag) anvendes asfaltbeton. Asfaltbeton adskiller sig først og fremmest fra pulverasfalt ved, at der bruges en hårdere bitumen. Forskellige typer bestemmes i øvrigt af kornsammensætningen for tilslagsmaterialerne.

Støbeasfalt

En særlig slidstærk belægning opnås ved at bruge støbeasfalt. Støbeasfalt er en meget tæt belægning (hulrumsprocent <1,0), fremstillet af et hårdt bindemiddel og velgradueret stenmateriale med højt indhold af fine korn (filler). I modsætning til pulverasfalt og asfaltbeton har støbeasfalt flydende konsistens og kræver ikke komprimering. En opvarmning til mere end 200 ° C er derimod nødvendig for udlægning.

Asfaltemulsioner

Endelig findes der forskellige former for asfaltemulsioner. De anvendes som klæbemidler - under pulverasfalt eller asfaltbeton - for at få asfalten til at binde bedre til underliggende sten /4, 6/.

Tagpapfremstilling

I dag anvendes bitumen til imprægnering ved tagpapfremstilling. Som armeringsmateriale kan anvendes polyesterfilt, glasfilt, hessian m.m.

Oven på det imprægnerede armeringsmateriale lægges asfalt, der består af bitumen tilsat mineralsk filler (stenmel eller andet mineralsk stof af meget stor finhed).

Tagpappet strøes tilsidst med enten finkornet sand eller talkumpulver.

3.3. Produktion og miljøbelastning

3.3.1. Asfaltproduktion

Pulverasfalt og asfaltbeton fremstilles på et asfaltblandeanlæg eller et asfaltværk, der som vist på figur 3.1 består af

doseringsanlæg for rå stenmaterialer

tørreanlæg

sigte- og blandesektion

færdigvaresiloer.

De stenmaterialer (sand, skræver og sten), som skal anvendes ved produktionen af asfalt, fyldes i siloer. Stenmaterialerne føres fra transportbånd under siloerne op til tørretromlens indgang. Tørretromlen består af en stålcylinder, der er anbragt med en svag hældning.

Ved tromlens rotation bevæges stenmaterialerne fremad, samtidig med at de falder ned gennem en varm luftstrøm i tromlen. I tromlens nedre ende er der anbragt et olie- eller gasfyr.

De varme og tørrede stenmaterialer føres fra tørretromlen med kopelevator op til toppen af blandesektionen. Ofte er der her anbragt en sigtesektion, hvor stenmaterialerne sigtes og adskilles i 2-4 fraktioner i relativt små siloer (varmesiloer).

Figur 3.1

Principskitse for produktion af asfalt.

Filler og bindemiddel tilsættes blandingen efter afmåling. Bindemidlet spredes som regel ud over blandekarret, hvor blandekløer sørger for sammenblandingen. Efter blanding har pulverasfalt og asfaltbeton en temperatur på 130-160 °C. Produktionsprincippet fremgår af figur 3.1

Figur 3.2

Skitse af produktionsanlæg til asfaltfremstilling /4/.

Når en blanding er færdig lukkes direkte ned i en lastbil, eller transporteres via en optræksbane til en færdigvaresilo.

Støbeasfalt

Støbeasfalt kan fremstilles efter to metoder. Ved den ældste metode anvendes en cylindrisk, opvarmet koger forsynet med omrører. Først påfyldes den nødvendige bitumenmængde. Dernæst tilsættes de tørrede stenmaterialer og filler, hvorefter det hele koges i 5-6 timer, indtil massen er homogen. Ved større leverancer fremstilles støbeasfalten først i blandeanlæg af samme type, som anvendes til fremstilling af pulverasfalt og asfaltbeton. Den sidste del af fremstillingsprocessen består i kogning i en varmeisoleret koger. Støbeasfalten opnår en temperatur på 220-230 °C /4/.

Under tørringen udvikles der store mængder støv, som oprindeligt blev fældet ved hjælp af cykloner. I bebyggede områder, hvor miljøkravene var størst, suppleredes med vådvaskere, og det dannede slam blev deponeret. Fra midten af 70'erne er der generelt sket en overgang til posefiltre. Støvet fra cyklonerne og posefiltrene gen-ruges som filler. Bitumen blev før i tiden smeltet på asfaltfabrik-erne, men nu modtages den opvarmet og opbevares i tanke og pum-pes i rør, som er opvarmet ved cirkulation af damp eller varm olie.

Til klæbeforbedring anvendes i dag langkædede alifatiske aminer, som enten er opløst i alkoholen, eller som smeltes ved 60 °C. Tidligere blev der også anvendt tjære, i den såkaldte »tjærebrændte asfalt«. Her blev stenmaterialerne forbehandlet med tjære før blandingen med bitumen /3/.

Miljøbelastning

Forurening kan skyldes utætheder i beholdere og rørsystemer for bindemidler (tjære og bitumen) og olie, der anvendes til opvarmning og tørring af stenmaterialer. Der kan desuden ske spild ved påfyldning af disse beholdere.

På asfaltfabrikkerne bruges der opløsningsmidler (benzin, terpentin og xylen) til rengøring og dieselolie til sprøjtning af transportvogne m.m. for at hindre fastklæbning af den varme asfalt. Særligt brugen af dieselolie kan give anledning til spild på pladsen /3/.

I forbindelse med en tilknyttet værkstedsfunktion for maskinpark kan der opstå spild ved olieskift. Normalt brændes spildolie i tørretromlen, men eksempler på deponering kendes /3/.

Der opbevares endvidere tromler med emulsion (bitumen emulgeret i vand) og cutbackbitumen (bitumen opløst i et opløsningsmiddel), som bruges til klæbning af asfaltlag. Emulsionen har en begrænset holdbarhed og skal opbevares frostfrit.

Der fremkommer en del asfaltrester i form af fejl- og overskudsproduktion samt opbrudte asfaltbelægninger. I en periode under og kort efter 2. verdenskrig blev asfaltresterne genbrugt, men er ellers blevet deponeret indtil 1980, hvor man igen begyndte begyndte at genbruge opbrudt asfalt. Deponeringen og oplagringen medfører risiko for udvaskning af bindemidler til jord og grundvand /3/.

Bitumen

3.3.2. Produktion af bitumen

Bitumen er et termoplastisk stof, der fremstilles ved afdestillation af de flygtige bestanddele i særligt egnede tunge råolier. Som den oprindelige råolie er bitumen en kompleks blanding af kulbrinter og deraf afledte forbindelser indeholdende N (kvælstof), S (svovl) og O (ilt), samt små mængder metaller (overvejende nikkel og vanadium). Bitumen indeholder alle de kulbrintetyper, der forekommer i råolie

alkaner (parafiner)

cykliske alkaner (naphthener)

aromater

naphthenoaromater /3/.

Produktion

Bitumen kan enten bringes fra en tyktflydende form over i en letflydende og bearbejdelig tilstand ved

opvarmning

opløsning i et organisk opløsningsmiddel - cutbackbitumen

emulgeret i vand - bitumenemulsion.

Cutbackbitumen

Cutbackbitumen er en bitumen, der midlertidigt er blødgjort ved tilsætning af et flygtigt organisk opløsningsmiddel. Der er to hovedtyper, medium curring og rapid curring, der opstår af bitumen blødgjort med et opløsningsmiddel med en flygtighedsgrad svarende til henholdsvis terpentin/petroleum og ekstraktionsbenzin. Mængden af opløsningsmiddel ligger mellem 25-50 %.

Der er benyttet både jordoliedestillater og tjæreolier som opløsningsmiddel.

Cutbackbitumen tilsættes som regel små mængder klæbeforbedrer af amintypen /3/.

Figur 3.3

Skitse af anlæg til produktion af cutbackbitumen /3/.

Produktionsfremgår af figur 3.3. Først doseres opløsningsmiddel, dernæst varm bitumen, og der startes med blanding og nedkøling. Efter bitumen tilsættes klæbeforbedrer, og der blandes færdigt. Når cutbackbitumen er nedkølet tilstrækkeligt, overføres den til en lagertank, hvorfra aftapning sker i tromler /3/.

Emulsion

En bitumenemulsion består af en bitumen, der er dråbeformigt fordelt i vand.

Tidligere blev der også fremstillet emulsioner med tjære som bindemiddel, tjæreemulsion.

Bitumenemulsionens to hovedbestanddele er bitumen, 50-60 %, og vand. Det er desuden nødvendigt at tilsætte små mængder emulgator, der forhindrer, at bitumendråberne smelter sammen, førend emulsionen udsprøjtes.

Brug af forskellige emulgatorer gør, at der skelnes mellem basiske (anion) og sure (kation) emulsioner. I den basiske emulsion fremstilles emulgatoren ved forsæbning af en fedtsyre med enten natrium- eller kaliumhydroxid. I den sure emulsion er emulgatorkomponenterne langkædede aminer og saltsyre /3/.

Produktionsprincippet fremgår af figur 3.4. I to beholdere klargøres henholdsvis bitumen og vandfasen. Emulgatorkomponenterne, f.eks. aminer og saltsyre til sur emulsion, tilsættes normalt vandfasen. Aminerne smeltes som regel ved ca. 60 °C, før tilsætningen. Vandfasens temperatur indstilles på ca. 80 °C, mens bitumen holdes på ca. 110 °C. Bitumen og vandfase pumpes nu samtidigt ind i en kolloidmølle, eller over i en beholder med et kraftigt røreværk, hvorved der dannes små bitumendråber fordelt i vandfasen. Den varme emulsion ledes gennem et kølesystem over i en lagertank, hvorfra tapning i tromler finder sted. Emulsioner, som bruges i koldt og fugtigt vejr, er ofte tilsat små mængder opløsningsmiddel, f.eks. 10 % ekstraktionsbenzin /3/.

Figur 3.4

Principskitse for emulsionsproduktion.

Miljøbelastning

Forureningen kan skyldes utætheder i beholdere og ledningssystemer for de anvendte råmaterialer eller færdige produkter. Der kan endvidere ske forurening i forbindelse med aftapningen af emulsion og cutbackbitumen på tromler på grund af spild og utætte haner.

En sandsynlig væsentlig kilde til forurening af jord eller anden recipient er rengøring af brugte tromler. Til rengøring af emulsionstromler anvendes både vand og petroleum eller andet opløsningsmiddel. Til rengøring af cutbacktromler anvendes opløsningsmidler (benzin, terpentin og xylen).

Ved skift mellem produktion af basisk og sur emulsion skylles tankene grundigt med vand, der udledes som spildevand /3/.

3.3.3. Tjæredestillation

Tjæren, et biprodukt fra produktionen på gasværker, har været anvendt til overfladebehandlinger fra omkring århundredeskiftet til omkring 1960. Herefter blev tjæren anvendt til klæbeforbedring i asfalt frem til midten af 70'erne.

Råtjæren kan benyttes som klæbeforbedrer, men til overfladebehandling er det nødvendigt at afdestillere vand og flygtige tjæreolier.

På vejtjærefabrikkerne har der udelukkende været anvendt chargevis destillation (produktion af 20-30 tons tjære af gangen). Der blev anvendt jernretorter til 10-20 tons tjære med opadhvælvet bund, beregnet for direkte flammer. Råtjæren indeholder 4-5 % vand, såkaldt gasvand eller ammoniakvand. Før destillationen kan der eventuelt foretages en delvis afvanding af råtjæren ved centrifugering, eller destillationen kan indledes i en særlig afvandingsretort, hvorfra den vandfri tjære går videre til den egentlige, chargevis arbejdende destillationsretort /3/.

Der benyttedes 2 fremgangsmåder ved produktionen af vejtjære

1. Man adskilte tjæren i en række tjæreolier og en tjærebeg. Nogle typiske fraktioner er

Tjæreolier

Letolie

<170 °C

Mellemolie

170-270 °C

Tungolie

270-300 °C

Anthracenolie

300-350 °C

Tjærebeg

>350 °C

Antallet af fraktioner varierer mellem forskellige anlæg, og et forsøg på at få overblik over situationen vanskeliggøres af, at forskelllige navne gives til identiske fraktioner, og samme navn gives til fraktioner med forskelligt kogepunktsinterval.

Vejtjæren fremkom ved at opløse begen i specielt udvalgte tjæreolier, såkaldt »cutbacktjære« eller »præpareret tjære«.

2. En meget enklere fremgangsmåde var almindelig udbredt på vejmaterielfabrikkerne. Ved kun at afdestillere letolien og mellemolien, hvorefter der er ca. 85 % tilbage af tjæren, fås en såkaldt »destilleret tjære«, som er egnet i vejbygningen /3/.

Miljøbelastning

Oplagringen af råtjære er ligesom på gasværker sket i murede/støbte tjæregruber, hvor der erfaringsmæssigt kan være utætheder. Der kan desuden ske forurening ved utætheder i beholdere og rørsystemer for tjæredestillator, og ved aftapning på tromler kan der ske spild.

Har der været destilleret ned til tjærebeg, blev denne eventuelt opbevaret ved udstøbning af den endnu varme beg i en åben grube (hul i jorden), hvorfra begen efter størkning blev ophugget, når den skulle bruges. Ved ophugning er der sket forurening i form af spredning af støv og mindre begstykker /3/.

Den væsentligste forureningskilde er sandsynligvis spildevandsudledning i form af afdestilleret gas-/ammoniakvand, som indeholder phenoler og en række andre opløselige forbindelser fra tjæren. De organiske stoffer i tjære fordeler sig omtrentligt mellem følgende hovedgrupper af stoffer: PAH (ca. 85 %), phenoler (ca. 10 %), NSO-forbindelser (3-5 %), samt mindre mængder af BTEX.

4. Potentiel forureningsrisiko

4.1. Oversigt over potentielle forurenende kilder

Forureningskomponenter

Procesbeskrivelserne i kapitel 3 kan opsummeres til følgende oversigt over potentielle forureningskilder og potentielle forureningskomponenter på tjære/asfaltgrunde, jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1

Oversigt over potentielle forurenende kilder på tjære/asfaltgrunde.

Proces

Kilde/transportvej

Forurenende stoffer

Asfaltproduktion

Utætheder i tanke og ledningssystemer

Spild ved påfyldning af tanke og beholdere

Spild på jorden ved sprøjtning af transportvogne

Fejl- og overskudsproduktioner

Opbrudt asfalt

Frostskadet emulsion

Slam fra røgrens

Kulbrinter (dieselolie, fyringsolie, petroleum)

BTEX

Tjæreolie (creosot)

PAH-forbindelser

NSO-forbindelser

Phenoler

Fremstilling af emulsion og cutbackbutumen

Utætheder i tanke og ledningssystemer

Spild i forbindelse med aftapning på tromler

Rengøring af brugte tromler

Affaldsbortskaffelse af rester fra rengøring

Overløb fra olieudskillere

Kulbrinter (terpentin/petro-leum, ekstraktionsbenzin)

Tjæreolie (creosot)

PAH

NSO-forbindelser

Phenoler

Tjæredestillation

Utætheder i tanke og ledningssystemer

Spild fra tjæregruber og tromler

Ved ophugning af størknet tjærebeg

Spildevandsudledning af afdestilleret gas-/ammoniakvand

Kulbrinter

Tjæreolie

PAH-forbindelser

NSO-forbindelser

Phenoler

Figur 4.1

Forureningskilder på asfaltfabrikker.

4.2. Stofbeskrivelse

I bilag 1 findes datablade for udvalgte kemisk stoffer, der anvendes på tjære/asfaltgrunde. Udvælgelsen er baseret på hyppighed i anvendelsen samt farlighed af de anvendte stoffer.

Der er udarbejdet datablade for følgende kemiske stoffer

Benzen

Toluen

Ethylbenzen

Xylener

Naphthalen

Dibenzofuran (eksempel på NSO-forbindelse)

Benz(a)pyren (eksempel på PAH-forbindelse, bestanddel i tjæreolie)

Phenol (bestanddel i tjæreolie)

Databladene viser fysisk-kemiske data; molvægt, densitet, kogepunkt, damptryk, vandopløselighed og oktanol-vand fordelings-koefficient, hvor det har været muligt at finde relevante data.

Ud fra de fysisk, kemiske egenskaber er det i databladet anført i hvilken fase (jord, vand eller luft), man vil forvente at finde stoffet på en forurenet grund.

Endvidere er det anført, om stoffet er optaget på listen over farlige stoffer /7/.

5. Undersøgelser

5.1. Generelt

I lighed med undersøgelse af grunde anvendt til andre formål indledes undersøgelsen med en orienteringsfase efterfulgt af en undersøgelsesfase. For en nærmere beskrivelse af en orienterings- og undersøgelsesfase henvises til den generelle vejledning /1/, hvori der beskrives, hvorledes en undersøgelse mest hensigtsmæssigt gennemføres. I vejledningen gennemgås i forbindelse med

Orienteringsfasen

Indsamling af historiske data om arealanvendelsen.

Indhentning af geologiske og hydrologiske data for området.

En besigtigelse af lokaliteten.

Vurdering af de indsamlede data og opstilling af en hypotese for mulige forureninger.

Undersøgelser

Prøvetagning af jord og vand.

Prøvetagning af luft.

Kemiske undersøgelses- og analysemetoder.

Indsamling af data vedrørende bygninger (i forb. med indeklimasikring).

Geologi og hydrologi.

Hydrologi.

5.2. Orienteringsfasen

Overordnet udføres orienteringsfasen som beskrevet i den generelle vejledning /1/. For tjære/asfaltgrunde er det vigtigt at få fastlagt grundens nøjagtige beliggenhed (matrikel nr. og adresse). Her skal man være opmærksom på, at grunden tidligere kan have haft en større udstrækning end på undersøgelsestidspunktet, da der kan være foretaget udstykninger. Det er vigtigt at få fastlagt placeringen af produktionsanlæg samt eventuelle dræn- og kloakledninger. Det er endvidere vigtigt, at få fastlagt grundens udnyttelse i øvrigt, da forurening erfaringsmæssigt også forekommer under f.eks. steder med opbevaring af kemikalier og fejl- og overskudsproduktioner.

Ved udarbejdelse af historisk redegørelse for tjære/asfaltgrunde er det især vigtigt at få oplysninger om placering af

produktionsanlæg,

underjordiske tjærebassiner, -gruber eller -tanke,

oplagspladser for tjæretønder eller -tromler,

oplagspladser for asfalt,

påfyldnings- og aftapningspladser for tjære,

områder, hvor der er foretaget egentlige deponeringer,

kloakker, drænledninger og øvrige rørforbindelser,

olietanke,

olieudskillere.

Det vil envidere være relevant at indhente oplysninger fra forskellige tidspunkter af en virksomheds driftsperiode, idet produktionsanlæg og -metoder kan være omlagt. Det er her vigtigt at få klarlagt, om der er brugt tjære i produktionen, eller den udelukkende har været baseret på bitumen.

5.2.1. Status for branchens miljøbelastning

På tjære/asfaltgrunde kan der som omtalt i tidligere afsnit være flere kilder til jord- og grundvandsforurening. I kapitel 4 er der udarbejdet en tabel over mulige miljøbelastninger fra forskellige aktiviteter, der kan foregå/har foregået på tjære/asfaltgrunde. I oversigten er de mest sandsynlige miljøbelastninger nævnt.

På baggrund af ovennævnte tabel er der nedenfor givet en prioriteret liste over forureningskilder på en tjære/asfaltgrund. Listen er baseret på erfaringer fra undersøgelser udført indtil 1997. Der gøres opmærksom på, at listen er baseret på generelle erfaringer, hvorfor listen i hvert enkelt tilfælde skal vurderes sammen med de konkrete forhold på den aktuelle tjære/asfaltgrund.

Kilder som bør medtages i en undersøgelse

Tanke

Blandetårne

Færdigvaresiloer

Pladser til sprøjtning af transportvogne

Oplagspladser for tromler

Oplagspladser for fejl- og overskudproduktioner

Vaskepladser

På tjære/asfaltgrunde kan der være såvel koncentrerede som diffuse forureningskilder. Det er især tanke, tromleoplagring og produk-tionsanlæg, der medfører miljøbelastninger, hvorfor undersøgelsen først og fremmest bør omfatte disse steder.

På tjære/asfaltgrunde er det relevant at undersøge for såvel jord- som grundvandsforurening. Undersøgelsen bør tilrettelægges efter, hvorvidt de potentielle forureningskilder er koncentrerede eller diffuse.

5.3. Undersøgelsesfasen

5.3.1. Prøvetagning

Boringer

Udførelse af boringer og udtagning af jord- og vandprøver er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter /1/, hvortil der henvises. Boringer er velegnede til at undersøge koncentrerede forureningskilder samt til undersøgelser af grundvandsforurening.

Gravninger

I forbindelse med undersøgelse af diffuse forureningskilder, bør det overvejes at supplere borearbejdet med gravninger.

Gravninger er velegnede til at undersøge store arealer for diffus forurening samt til at lokalisere gamle tjærebeggruber i jorden. Gravningerne kan udføres med maskiner, f.eks. rendegraver eller »bob cat« eller med håndkraft vha. spade eller jordspyd/håndbor. På tjæreasfaltgrunde anbefales gravninger således til undersøgelse af arealer, hvor der har foregået tjæredestillation samt på de arealer, hvor sprøjtning af transportvogne, rensning af brugte tromler til opbevaring af emulsion og cutbackbitumen og spildevandsudledning af afdestilleret gas-/ammoniakvand, indeholdende phenoler har fundet sted.

Vandprøvetagning

På lokaliteter, hvor der findes et terrænnært grundvandsmagasin, anbefales det at filtersætte en eller flere boringer med henblik på vandprøvetagning. Antallet af filtersatte boringer afhænger af grundens størrelse, geologien og grundvandsspejlets beliggenhed. Man bør sikre sig, at der udføres mindst en filtersat boring nær hver potentiel kilde, hvor der træffes terrænnært grundvand.

Vandprøvetagning er nærmere beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter /1/.

5.3.2. Analyser

Den indledende karakterisering foretages på samtlige jordprøver, der er udtaget i forbindelse med feltarbejdet.

Den indledende karakterisering bør omfatte

registrering af laggrænser i jordprofilet,

geologisk karakterisering,

registrering af misfarvninger,

registrering af evt. lugt,

PID-måling (måling med photoionisationsdetektor).

Retningslinier for udførelse af PID-måling er anført i Miljøstyrelsens vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter /1/.

Feltmetoder

Til hjælp til udvælgelse af jordprøver til analyse på tjære/ asfaltgrunde samt til afgrænsning af forureningen kan anbefales måling af tjæreindhold ved farveekstraktmetoden f.eks. ved hjælp af Hanby Field Test Kit eller Immuno Assay.

Ved farveekstraktmetoden ekstraheres en jordprøve med et opløsningsmiddel, hvorpå ekstraktens farve vurderes ud fra en farveskala af en række standarder eller standardfotos. Ved metoden opnås en semikvantitativ bestemmelse af tjæreindholdet, som kan afsløre tjæreforureninger, der hverken lugter eller er synlige.

Fordelene ved metoderne ligger i et hurtigt analyseresultat (ca. 10 min.) samt beskedne omkostninger sammenlignet med traditionelle kemiske analyser. Ulempen ligger i håndtering af chlorerede opløsningsmidler i felten, hvor det kan være svært at opnå de rigtige arbejdsbetingelser og dermed sikkerhedsforanstaltninger ved udførelsen.

Kemiske analyser

Specielt ved analyse af NSO-forbindelser bør man sikre sig at metoden er velegnet til de stoffer man ønsker at undersøge for. NSO-forbindelser kan opdeles i sure, neutrale og basiske forbindelser. Ved undersøgelse af både sure og basiske forbindelser bør man derfor foretage måling ved GC/MS/SIM på både en sur og en basisk ekstraktion af prøven. Det er muligt at foretage måling på en basisk ekstraktion alene, men herved kan der være problemer med interfererende forbindelser beliggende i samme område som de ønskede forbindelser. Desuden bør man være opmærksom på, at en del af stofferne er lysfølsomme og oxiderer photokemisk ved lyspåvirkning.

Jordprøver

Det anbefales, at udvalgte jordprøver udtaget terrænnært på tjære/asfaltgrunde analyseres for parametrene anført i tabel 5.1.

Tabel 5.1

Anbefalet analyseprogram for jordprøver.

Analyse-program

Følgende stoffer bestemmes

Analysemetode

Detektionsgrænseniveau

Olie

Terpentin

Petroleum

Mineralolie

Benzen

Toluen

Naphthalen

GC/FID

GC/MS

0,05-0,2 mg/kg for enkeltkomponenter som BTEX

1-25 mg/kg for sammensatte produkter

PAH

Phenanthren

Benz(a)pyren

Antracen

Flouranthen

Pyren

Crysen

Methylnaphthalen

Ekstraherbare, organiske stoffer ved GC/FID evt. i kombination med specifik bestemmelse af PAH ved GC/MS

Ca. 0,1 mg/kg for enkeltkomponenter

2-50 mg/kg for sammensatte produkter

NSO-forbindelser

Acridin

Quinoliner

Indol

GC/FID eller

GC/MS

Phenoler

Phenol

Cresoler

Xylenoler

GC/ECD eller GC/MS

0,1 mg/kg

Analysemetoderne er kort beskrevet i Vejledning om prøvetagning og analyse af jord /8/.

Phenoler analyseres ved GC/MS eller ved GC/ECD efter derivatisering. Analyser af phenoler i jord er vanskeligt, da phenolerne er meget vandopløselige. Phenoler ses af samme grund sjældent i jordprøver.

Hvis der findes fyldestgørende og pålidelige informationer om, at der kun er anvendt bestemte midler, kan analyseprogrammet reduceres.

Vandprøver

Vandprøver fra tjære/asfaltgrunde bør analyseres efter følgende program, jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2

Analyseprogram for vandprøver

Analyse-program

Følgende parametre bestemmelse

Analysemetode

Detektions-grænseniveau

Olie

BTEX

Terpentin

Petroleum

Mineralolie

Naphthalen

Ekstraherbare, organiske stoffer ved GC/FID

0,2-1 µg/l for enkeltkomponenter

PAH

Phenanthren

Benz(a)pyren

Antracen

Flouranthen

Pyren

Crysen

Methylnaphthalen

Ekstraherbare, organiske stoffer ved GC/FID evt. i kombination med specifik bestemmelse af PAH ved GC/MS

0,2-1 µg/l for enkeltkomponenter

NSO- forbindelser

Carbazol

Pyridin

Indol

Quinoliner

Hydroxiquinolin

Dibenzothiophen

Thiophen

Benzofuran

Dibenzofuran

Ekstraherbare, organiske stoffer ved GC/MS/SIM ved opsplitning i sur og basisk ekstraktion

0,2-1 µg/l for enkeltkomponenter

Phenoler

Phenol

Cresoler

Xylenoler

GC/ECD eller GC/MS

1-2 µg/l

Nedenstående parametre kan evt. medtages

Chlorerede opløsningsmidler

Trichlorethylen

1,1,1-Trichlorethan

GC/ECD

1-2 µg/l

Andet

pH

Ledningsevne

Som anført for jordprøver, kan analyseprogrammet for vandprøver ligeledes reduceres eller udbygges afhængigt af, hvilke oplysninger om produktionen, der kan fremskaffes i den konkrete undersøgelse.

Indeklima

Der foreligger ingen erfaringer med indeklimaundersøgelser i bygninger opført på grunde, hvor der har været tjære/asfaltfabrikker. Problematikken på tjære/asfaltgrunde minder dog om problematikken på gasværksgrunde, og forslaget til analyseprogram for luftprøver vist i tabel 5.3 er derfor baseret på erfaringer fra undersøgelser udført på gasværksgrunde /14/. Prøvetagning af poreluftprøver er nærmere beskrevet i vejledning om oprydning af forurenede lokaliteter /1/.

Tabel 5.3

Analyseprogram for luftprøver.

Analyseprogram

Følgende parametre kvantificeres

Analysemetode

Phenoler

Phenol

Cresol

Xylenol

GC/ECD

Aromatiske kulbrinter

Benzen

Toluen

Xylener

Naphthalen

Methylnaphthalener

GC/MS

PAH

Phenanthren

Benz(a)pyren

GC/MS

Det er ikke givet, at det fulde analyseprogram skal anvendes ved enhver indeklimaundersøgelse. I de tilfælde, hvor der skønnes behov for at foretage indeklimaundersøgelser i eksisterende bygninger, må omfanget af undersøgelser bero på en konkret vurdering ud fra jordforureningens art.

Analyseprogrammet bør sammensættes på baggrund af resultater af forudgående undersøgelser af jord- og grundvandsforurening på den pågældende grund. Er der eksempelvis tale om olie/benzinforureninger, analyseres der kun for aromatiske kulbrinter. Er der tale om grundvandstransporteret forurening analyseres der for aromatiske kulbrinter og phenoler, mens hele programmet anvendes, hvis der er tale om tjæreforureninger.

De aromatiske kulbrinter vil grundet deres højere flygtighed typisk være de tjærekomponenter, der optræder i de højeste koncentrationer i dræn- eller indeluft påvirket af en tjæreforurening i jorden under en bygning.

6. Erfaringsopsamling

Status 1997

Der skønnes i 1997 at være 37.500 kortlagte ejendomme, hvoraf der kun er gennemført registreringsundersøgelser på ca. 4.500 /2/. Af disse 4.500 gennemførte registreringsundersøgelser er 87 (opgjort i oktober 1996) udført på ejendomme, hvor der har været/er en tjære/asfaltfabrik.

Grundlaget for erfaringsopsamlingen

De følgende afsnit i dette appendiks giver en oversigt over den erfaring, der er opnået ved forureningsundersøgelser på forurenede tjære/asfaltgrunde med hensyn til jord- og grundvandsforurening /9, 10/.

Ved erfaringsopsamlingen er der udelukkende anvendt rapporter over undersøgelser af grunde, hvor der er anvendt tjære i produktionen. Ved erfaringsopsamlingen er der taget udgangspunkt i erfaringsopsamlingen fra den tidligere udgave af denne vejledning. Som supplement er inddraget oplysninger fra enkelte nye undersøgelser, hvor der er anvendt nye metoder til undersøgelse, og hvor der er opnået nye erfaringer.

I alle de nævnte undersøgelser er der påvist forurening med tjære og/eller olieprodukter. Det kan ikke udelukkes, at nogle af grundene herudover er forurenet med bitumen. Bitumen består langt overvejende af højtkogende forbindelser, som kan formentlig kan detekteres ved en standard GC/FID-analyse ved retentionstider større end 50 min. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor det er nødvendigt ved analysen at benytte en anden kolonne, som er mere velegnet til meget tungt kogende organiske forbindelser.

Indeklimaundersøgelser og recipientundersøgelser behandles ikke her fordi, der ikke foreligger et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag på nuværende tidspunkt.

Forurening af jord

I tabel 6.1 ses, at der blev påvist tjæreforurening på 5 af 7 grunde. Samtlige grunde var forurenet med tjære og/eller olie/bezinprodukter.

Endvidere ses placeringen af den påviste forurening i forhold til kendte forureningskilder. Det ses, at der i 4 ud af 7 undersøgelser, er fundet forurening ved tankanlæg. Derudover er der påvist forurening ved tjæredestillationsanlæg, asfaltkogere og andre produktionsanlæg.

Der blev ved 2 af undersøgelserne påvist spild fra mere diffuse kilder ved tøndeoplagring og på jernbaneterræn.

De maksimalt målte tjære/oliekoncentrationer varierede fra 0,04 % til 7 % bortset fra lokalitet nr. 7, hvor det maksimale påviste tjæreindhold var 0,00046 %. Det sidstnævnte analyseresultat kan dog ikke sammenlignes direkte med de øvrige, da der er anvendt en analysemetode, der kan underestimere tjæreindholdet betydeligt.

Tabel 6.1

Forurening af jord /9, 10/.

Tjære/asfalt-fabrik nr.

Antal analyser

Forureningstype olie/benzin/

tjære

Placering af forurening i forhold til kilder

Maks.* koncentration %

Vertikal udbredelse m u.t.

1

11

olie/benzin

olie/benzintank

1,5

1-3

2

25

tjære

tjæretank +

tøndeoplagring +

jernbaneterræn

5,1

1-6

3

21

tjære

tjæredestillations +

tagpapproduktion

7,0

1,5-6

4

1

olie + tjære

asfaltkogere

0,1

2

5

6

olie + tjære

produktionsanlæg

0,04

1-2

6

6

olie/benzin

kedelhus + tank

1,6

1-5,5

7

24

tjære

tankareal

0,00046**

3-15,5***

* Den maksimale koncentration i de analyserede prøver på lokaliteten

** Tjæreindholdet blev bestemt som summen af koncentrationerne af 9 udvalgte PAH'er

*** Tjæreindholdet i de dybestliggende af disse prøver lå så lavt, at der kan være tale om en vandtransporteret forurening af enkeltkomponenter

I tabel 6.1's yderste højre kolonne er angivet forureningens vertikale udbredelse.

Bortset fra lokalitet nr. 7 var alle prøver, der viste sig at indeholde tjære eller olie over påvisningsniveau udtaget mellem 1 og 6 meter under terræn. Jordprøverne for lokalitet nr. 7 havde så lave indhold af tjærestoffer, at der med overvejende sandsynlighed er tale om en vandtransporteret forurening med enkeltkomponenter.

En gennemgang af enkelte rapporter over undersøgelser af lokaliteter, hvorpå der udelukkende har ligget/ligger nyere anlæg med overjordiske tanke og uden anvendelse af tjære i produktionen tyder på, at disse anlæg ikke har forårsaget den omfattende forurening, der ofte ses ved de ældre tjære/asfaltanlæg.

Erfaringsmaterialet fra undersøgelser af nyere anlæg er dog for spinkelt til, at der kan konkluderes noget endeligt om dette.

Forurening i grundvand

I tabel 6.2 er vist målte niveauer af phenoler og aromatiske kulbrinter i terrænnære og dybereliggende grundvandsmagasiner.

Tabel 6.2

Forurening af grundvand.

Lokalitet nr.

Terrænnært grundvand

Dybereliggende grundvand

Phenoler *

µg/l

Aromatiske kulbrinter **

µg/l

Phenoler *

µg/l

Aromatiske

kulbrinter **

µg/l

1

2

3

4

5

6

7

0,8 - 380

1,2 - 690

0,7 - 40.000

5,9 - 93

1,2 - 74

19 - 550

-

i.p. - 1.400

i.p. - 6.500

i.p. - 13.000

i.p. - 95

i.p. - 280

i.p. - 320

-

-

0,2 - 8.000

1,1 - 530.000

-

-

-

i.p. - 45.000

-

i.p. - 1.600

i.p. - 5.800

-

-

-

-

* Summen af phenol, cresol og xylenoler

** Summen af alkylbenzener, naphthalen og methylnaphthalener

i.p. Ikke påvist

- Ikke målt

Grundvandsforureningen med phenoler kan i stor udstrækning tilskrives tjæreforureningen. Tjærens organiske del indeholder ca. 10 % phenoler, ca. 85 % PAH og ca. 3-5 % NSO-forbindelser. Ser man derimod på koncentrationen af tjærestoffer i vandfasen i ligevægt med tjære er fordelingen mellem stofgrupperne anderledes. Her udgør PAH 15 %, hvorimod NSO-forbindelserne udgør 35-40 % og phenolerne omkring 45 %, hvilket skyldes, at opløseligheden for PAH'er i vand er meget mindre end opløseligheden af phenoler og NSO-forbindelser. NSO-forbindelser er derfor en vigtig stofgruppe, når grundvandsforureningen skal undersøges.

Tabel 6.3

De højeste målte koncentrationer af opløste NSO-forbindelser samt naphthalen ved Trige og Østre Gasværk /11/.

Stof

Trige

Østre Gasværk

Terrænnært

grundvand

Dybere

liggende grundvand

Terrænnært

grundvand

Dybereliggende grundvand

Naphthalen

2.900

0,9

10.500

6.800

Pyridin

-

-

11.000

-

Methylpyridiner

-

-

7.600

-

Quinoliner

-

-

64.000

14

Methylquinoliner

-

-

1.400

2,1

Indol

-

-

3.800

-

Carbazol

2,1

-

-

-

Benzothiophen

0,85

-

-

-

Methyl-

benzoturaner

1,3

-

-

-

Dibenzofuran

2,6

-

-

-

Alle koncentrationer er i µg/l. - ikke fundet.

Endnu foreligger der kun sparsomme oplysninger fra undersøgelser om indholdet af NSO-forbindelser i jord og grundvand på tjære/asfaltgrunde. For yderligere information om NSO-forbindelser henvises til /11/. Resultaterne af to danske undersøgelser på gasværksgrunde er vist i tabel 6.3.

Forureningen med aromatiske kulbrinter kan stamme fra såvel tjære som olie-/benzinprodukter. Det ses, at de fundne indhold af phenoler og aromatiske kulbrinter i de terrænnære grundvandsmagasiner varierer betydeligt.

Dette kan til dels være forårsaget af at der har været anvendt forskellige prøvetagningsstrategier ved undersøgelserne. Af andre årsager kan nævnes, at der er forskelle i alderen - og dermed nedbrydningen og udvaskningen - af forureningerne på de enkelte grunde samt, at der har været forskelle i intensiteten af forurening fra driften på de enkelte lokaliteter.

Der ses ligeledes en vis variation i foureningsniveauerne i de dybereliggende magasiner. Årsagerne til denne variation kan udover hvad der blev nævnt for de terrænnære magasiner - være forskelle i geologi og hydrologi på lokaliteterne.

Udover at der er en vis variation i forureningsniveauet ses det, at der er fundet høje koncentrationer af både phenoler og aromatiske kulbrinter i de dybereliggende magasiner. Det skal her nævnes, at der findes morænelersaflejringer over de dybereliggende magasiner på lokaliteterne 2, 3 og 7.

Erfaringsmaterialet illustrerer, at man skal være opmærksom på grundvandsproblematikken ved undersøgelser på tjære/asfaltgrunde.

Ved to nyere undersøgelser udført i henholdsvis 1992 /12/ og 1995 /13/ er der konstateret forurening i grundvandet med chlorerede opløsningsmidler. På den ene grund /13/ er de chlorerede opløsningsmidler påvist i to opfyldte grusgrave i tilknytning til fabriksområdet, og det er dermed ikke sikkert, at kilden til forureningen er asfaltfabrikken. På den en anden grund /12/ menes forureningen med chlorerede opløsningsmidler at stamme fra kemikalier anvendt til rensning af produkttanke (tjære, olie). I dette tilfælde vides det at 1,1,1-trichlorethan har været anvendt forsøgsvis i en periode fra ca. 1976-78.

Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at der også andre steder kan forekomme forurening med chlorerede opløsningsmidler, og det anbefales at medtage chlorerede opløsningsmidler i analyseprogrammet, hvis der foreligger mistanke om, at disse stoffer har været anvendt.

7. Litteraturliste

/1/ Vejledning om oprydning af forurenede lokaliteter, udkast til vejledning, 1997 Miljøstyrelsen.

/2/ Rundspørge og opgørelse foretaget af CNS Miljørådgivning for Miljøstyrelsen i forbindelse med »Miljøstyrelsens erfaringsopsamling ved kortlægning af forurenede grunde«. Brev fra CNS Miljørådgivning til Fyns Amt dateret 23. maj 1997.

/3/ Undersøgelse af Phønix A/S's fabriksgrund. Kemikalieaffaldspepot nr. 575-31. Carl Bro A/S. Marts 1988.

/4/ Vejbygning. Phønix A/S,1975.

/5/ Materiale som Miljøstyrelsen har modtaget vedrørende forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger på danske tjære/asfaltfabrikker.

/6/ Roskilde Universitet, 1977.

/7/ Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 69 af 7. februar 1996.

/8/ Vejledning om prøvetagning og analyse af jord, udkast til vejledning, 1997 Miljøstyrelsen.

/9/ Materiale fra undersøgelser af danske tjære/asfaltgrunde stillet til rådighed af Miljøstyrelsen, 1990.

/10/ Dansk Amtvandsinspektørforening, 1990. Kemikalieaffaldsdepoter. Oversigt over afsluttede undersøgelser. Status pr. 1. januar 1990. Arbejdsrapport, juli 1990.

/11/ Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. Bind 2. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 20, 1996.

/12/ Tarco A/S. Risikovurdering for miljøpåvirkning som følge af jord- og grundvandsforurening ved fabriksanlægget i Fjelsted. Krüger. 1992.

/13/ Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 499-10. Bogensevej 39, Aarup. Supplerende undersøgelse. December 1995.

/14/ Lossepladsprojektet, 1985. Udredningsrapport U4. Forurenede gasværksgrunde. November 1989.

Branchevejledning for forurenede tjære/asfaltgrunde

Miljøstyrelsens vejledning nr. 10/1998

Appendiks 3.5 til Miljøstyrelsens vejledning om oprydning på forurenende lokaliteter

Indhold

1 Indledning

2 Generel beskrivelse af branchen

2.1 Branchedefinition og afgrænsning

2.2 Branchens strukturelle udvikling

3 Processer, teknologi og miljøbelastning

3.1 Procesbeskrivelse

3.2 Tagpap og vejbelægningsmaterialer

3.3 Produktion og miljøbelastning

3.3.1 Asfaltproduktion

3.3.2 Produktion af bitumen

3.3.3 Tjæredestillation

4 Potentiel forureningsrisiko

4.1 Oversigt over potentielle forurenende kilder

4.2 Stofbeskrivelse

5 Undersøgelser

5.1 Generelt

5.2 Orienteringsfasen

5.2.1 Status for branchens miljøbelastning

5.3 Undersøgelsesfasen

5.3.1 Prøvetagning

5.3.2 Analyser

6 Erfaringsopsamling

7 Litteraturliste