Legislator Case Law & Legislation
C19986050154 DK

Skrivelse vedrørende orientering om ændring af reglerne om kontanthjælp til unge i lov om aktiv socialpolitik

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1998 60501 Historic

Skrivelse vedrørende orientering om ændring af reglerne om kontanthjælp til unge i lov om aktiv socialpolitik

Folketinget har i dag ved 3. behandling vedtaget lovforslag nr. L 112 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af reglerne om kontanthjælp til unge).

Det vedtagne forslag vedlægges i kopi.

Lovændringen indebærer, at personer under 25 år ikke længere kan opnå ret til en kontanthjælp, der er højere end hjælpen efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4 (ungesatserne), når de før ændringen i deres forhold har haft en indtægt ved ustøttet arbejde, der overstiger 6.998 kr., i en sammenhængende periode på 18 måneder.

Lovændringen har virkning fra 1. januar 1999.

Personer, der ved lovens ikrafttræden som følge af en ændring af deres forhold er berettiget til en højere kontanthjælp, fordi de har haft en indtægt ved ustøttet arbejde i en sammenhængende periode på 18 måneder, bevarer retten til kontanthjælp efter de hidtidige regler.

Det bemærkes, at betingelsen for at bevare retten til kontanthjælp efter de hidtidige regler er, at ændringen af forholdene skal være indtrådt før 1. januar 1999. Det er ikke afgørende, om der før 1. januar 1999 er udbetalt kontanthjælp. Dette betyder f.eks., at en person under 25 år, som ikke modtager kontanthjælp, men arbejdsløshedsdagpenge før 1. januar, og som efter 1. januar overgår til uddannelsesydelse, svarende til 50 pct. af højeste dagpengesats, vil kunne være berettiget til at modtage supplerende kontanthjælp.

Socialministeriet, den 18. december 1998

Karen Jespersen

/Eva Pedersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →