Cirkulære om organisationsaftale for laboratoriefunktionærer i statens tjeneste
Table of Provisions (27)
Statutory Text (27 Articles)
Bilag
Organisationsaftale for laboratoriefunktionærer i statens tjeneste
Bilag 1
Friliste
Bilag 1
Friliste
for nyoprettede laboratoriefunktionærstillinger (HK/DL-F), der anses for klassificeret, hvis stillingsbetegnelse og funktionsbeskrivelse svarer til det nedenfor anførte.
1. Stillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af kvalificeret arbejde, som forudsætter relevant uddannelse og erfaring, f.eks. selvstændig organisering af laboratoriearbejde eller feltarbejde, selvstændig instruktion i overvågnings-, forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver eller selvstændigt ansvar for tilrettelæggelse af overvågnings- og forskningsopgaver på områder af en vis betydning, der kræver specialviden, kan aflønnes som overassistent uden forelæggelse for Finansministeriet.
2. Stillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af kvalificeret arbejde, som forudsætter relevant uddannelse og længere erfaring, f.eks. selvstændig instruktion i overvågnings-, forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver, selvstændigt ansvar for udvikling, opbygning og optimering af analyseudstyr/specialapparatur, selvstændig resultatbehandling og vurdering af forsøgsresultater, selvstændig forsøgsplanlægning eller for forsknings- og/eller overvågningsopgaver på betydende områder, der kræver specialviden, og/eller ansvar for kvalitetssikring af forsknings- og/eller overvågningsopgaver eller dele heraf på ovennævnte områder, samt ledende funktioner i relation til den løbende, praktiske arbejdstilrettelæggelse, kan aflønnes som overassistent med kvalifikationstillæg stort 4.700 kr. årligt (okt. 1984-niveau) henholdsvis 6.300 kr. årligt ( okt. 1997-niveau) uden forelæggelse for Finansministeriet.
3. Stillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af selvstændigt, kvalificeret arbejde, som forudsætter relevant uddannelse og længerevarende erfaring, f.eks. ledende inden for større dele af konkrete projekter, selvstændigt ansvar for tilrettelæggelse af overvågnings-, forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver, selvstændigt ansvar for udvikling, opbygning og optimering af analyseudstyr/specialapparatur, selvstændig dokumentation på dansk/fremmedsprog eller ansvar for kvalitetssikring af overvågnings- og forskningsresultater på områder, der kræver stor specialviden, og/eller selvstændigt ansvar for et område, der kræver stor specialviden, kan aflønnes som laboratoriefuldmægtig uden forelæggelse for Finansministeriet.
§ 1. Personligt område
Laboratorieassistenter,
laboranter,
analysefunktionærer ved Plantedirektoratet,
laboratorieteknikere,
miljøteknikere,
arbejdshygiejnikere ved Arbejdstilsynets tilsynskredse,
laboratoriefunktionærer ved bedriftssundhedstjeneste,
fondslønnede og
andre personalegrupper, som der er enighed om at henføre til organisationsaftalen.
Bilag 2
Oversigt over visse af de for tjenestemænd gældende regler vedrørende arbejdstid, fridage, natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag samt indgreb i på forhånd fastlagte fridage.
Bilag 2
Oversigt over visse af de for tjenestemænd gældende regler vedrørende arbejdstid, fridage, natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag samt indgreb i på forhånd fastlagte fridage.
1. Arbejdstid
For hver fulde 37 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17-6, ydes der 2 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14-17 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.
Stk. 2. Den således indtjente frihed afvikles ved tildeling af ekstra fridage af den i punkt 2, stk. 8, fastsatte længde.
Stk. 3. Ved tildeling af sådanne fridage nedsættes den indtjente frihed med den tid, hvori der skulle have været udført tjeneste den pågældende dag. Såfremt der ikke var fastsat en bestemt arbejdstid, nedsættes den indtjente frihed med 7,4 timer.
Stk. 4. Regnskabet over indtjent frihed opgøres én gang årlig for perioden 1. oktober-30. september. Eventuelle resttimer, som ikke udløser frihed, jf. stk. 1, overføres til den følgende periode.
Stk. 5. Den efter stk. 1 indtjente frihed skal være endeligt afviklet senest 31. marts i det efter den i stk. 4 nævnte opgørelsesperiode nærmest følgende år.
Stk. 6. Hvis friheden ikke er afviklet inden nævnte frist, ydes et kontant vederlag beregnet efter satserne for overarbejde på udbetalingstidspunktet. Tjenestemanden kan vælge i stedet at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage.
Stk. 7. Når personalet i en del af arbejdstiden må opholde sig på tjenestestedet for at være til rådighed, medregnes kun 3/4 af rådighedstiden som tjeneste. Tilsvarende tjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 af tiden.
Stk. 8. De i stk. 7 nævnte bestemmelser kan fraviges, når dette efter rådighedstjenestens karakter må anses for rimeligt.
2. Fridage
Der tilkommer hver tjenestemand 52 fridage årligt.
Stk. 2. I de måneder, hvori der forekommer helligdage uden for søndage 1 , forhøjes antallet af fridage tilsvarende for de tjenestemænd, der ikke i forvejen altid har fri på disse dage.
Stk. 3. Mellem den enkelte styrelse og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales en fridagsturnus eller fordeling af fridagene med angivelse af det mindste antal fridage pr. måned eller anden aftalt periode, og således at der i et kvartal skal gives 13 fridage af den i stk. 7 fastsatte længde eller et dertil svarende antal fridage af den i stk. 8 fastsatte længde. Der bør så vidt muligt tildeles tjenestemanden 1 fridag hver uge, og der må højst være 10 arbejdsdage mellem fridagene. Fridagene skal i videst muligt omfang lægges på søn- og helligdage.
Stk. 4. I det omfang det er muligt, skal tjenestemændene i løbet af hvert kalenderår, i hvilket de har forrettet tjeneste hele året, have adgang til mindst 30 dages frihed på søn- og helligdage. For tjenestemænd, der ansættes i løbet af kalenderåret, nedsættes adgangen til helligdagsfrihed i forhold til tjenestetiden inden for året, således at tallet 30 formindskes med 3 for hver måned, hvori den pågældende ikke har været ansat i staten. Ved afgørelsen af, hvorvidt der er ydet den fornødne helligdagsfrihed, bortses fra søn- og helligdage, som falder i sygeperioder. For hver 11 sygedage i løbet af kalenderåret nedsættes tallet 30 med 1. Søn- og helligdage, der falder i ferier, betragtes som helligdagsfrihed.
Stk. 5. Ved helligdagsfrihed forstås frihed i mindst 36 timer inden for tidsrummet kl. 17 dagen før helligdagen og kl. 8 dagen efter helligdagen.
Stk. 6. Såfremt en tjenestemand ikke i løbet af et kalenderår får den ham tilkommende helligdagsfrihed, ydes der ham i det følgende ferieår et antal særlige feriedage, således at der for hver mistet helligdagsfrihed indtil 11 inklusive gives 1/2 feriedag med afrunding opad til hel feriedag og for hver yderligere mistet helligdagsfrihed 1 feriedag.
Stk. 7. De i stk. 1 nævnte fridage skal - bortset fra de neden for i stk. 8 nævnte tilfælde - have en længde af mindst 64 timer, dog at de kan betragtes som givet, uanset at friheden kun har udgjort fra 56 til 64 timer, såfremt denne frihed omfatter 2 hele kalenderdøgn.
Stk. 8. Inden for tjenesteområder, hvor særlige forhold, som f.eks. tjenestestedernes åbningstid, hensynet til publikumsbetjening eller tjenestens karakter, bevirker, at de i stk. 7 nævnte fridage ikke, eller ikke alle, kan gives en længde som fastsat i stk. 7, skal der i stedet for hver sådan fridag tildeles 2 fridage, der hver skal have en længde af mindst 40 timer. Fridagen kan dog betragtes som givet, uanset at friheden kun har udgjort 36 timer, såfremt der heri indgår et helt kalenderdøgn.
Stk. 9. De i stk. 2 nævnte fridage skal have en længde som fastsat ovenfor i stk. 8.
Stk. 10. Såfremt 2 eller flere fridage af den i stk. 7 angivne længde sammenlægges, skal den første opfylde betingelserne i stk. 7, medens de øvrige skal vare 48 timer.
Stk. 11. Såfremt en fridag af den i stk. 7 angivne længde sammenlægges med fridage af den i stk. 8 angivne længde, skal den første opfylde betingelserne i stk. 7, medens de øvrige fridage hver skal vare 24 timer.
Stk. 12. Såfremt 2 eller flere fridage af den i stk. 8 angivne længde sammenlægges, skal de 2 første tilsammen have en længde, som angivet i stk. 7, medens de øvrige skal vare 24 timer.
1 Herunder ikke Grundlovsdagen
§ 2. Geografisk område
Organisationsaftalen omfatter ikke
stillinger, hvor uddannelse som hospitalslaborant er en påkrævet forudsætning,
laboratoriefunktionærer, som er udsendt til eller antaget i Grønland.
laboratoriefunktionærer ved Post Danmark, som alene er omfattet af § 4-7 samt 20.
§ 3. Antagelse
Ved antagelse af medarbejdere bør der først rettes henvendelse til det nærmeste AF-kontor.
Stk. 2. Der bør fortrinsvis søges ansat medarbejdere, som har gennemført den for vedkommende gruppe fastsatte faglige uddannelse.
Stk. 3. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.
Lønmæssige forudsætninger
§ 4. Elever/praktikanter
Laborantelever/praktikanter, der antages til uddannelse som laborant, forudsættes at have bestået eksamen i henhold til Undervisnings- og Forskningsministeriets bek.nr. 622 af 10. juli 1992 om laborantuddannelsen med senere ændringer.
Ved ansættelsen oprettes en skriftlig praktikaftale på den af Laborantnævnet udsendte formular.
Praktikuddannelsen, som er 12 måneder inkl. ferie, tilrettelægges efter de af Laborantnævnet fastsatte retningslinier.
Stk. 2. Elever/praktikanter, der fortsætter uden afbrydelse som udlært i samme institution, indplaceres på laborantlønskalaens 2. trin (skalatrin 13) fra den første efter det fyldte 20. år. Oprykning til skalatrin 14 sker 24 måneder efter udlæringsdatoen.
§ 5. Laboranter m.fl.
Laboratorie- og analysefunktionærer med følgende uddannelse ansættes som laborant
Uddannelse i henhold til Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 622 af 10. juli l992 om laborantuddannelsen med senere ændringer.
Prædikat som fuldt uddannet laborant, jf. en af de af Undervisningsministeriet tidligere udsendte bekendtgørelser om uddannelse af laboranter.
Med løn som overassistent ansættes
laboratorieteknikere, der har opnået afgangsbevis i henhold til en af Undervisningsministeriet fastsat bekendtgørelse om laboratorieteknikeruddannelsen,
miljøteknikere, der har opnået afgangsbevis som miljøtekniker i henhold til den af Undervisningsministeriet etablerede forsøgsuddannelse, eller i henhold til en af Undervisningsministeriet fastsat bekendtgørelse om miljøteknikeruddannelsen.
Med løn som laboratoriefuldmægtig ansættes laboratoriefunktionærer, der beskæftiges
som arbejdshygiejnikere ved Arbejdstilsynets tilsynskredse,
ved bedriftssundhedstjeneste. Til slutlønnen (skt. 33) ydes et tillæg på 4.000 kr/år (okt. 84-niveau) (5.400 kr./år i okt. 97-niveau).
Stk. 2. Til en gravid laboratoriefunktionær, som beskæftiges ved arbejde, der kan medføre risiko for fostret, kan ydes fuld løn ved fravær under følgende forudsætninger
At institutionen ikke kan tilbyde den ansatte anden beskæftigelse uden risiko for fostret.
At den ansatte opfylder betingelserne for ydelse af dagpenge og opnår ret til dagpenge i henhold til Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, § 12, stk. 2. Opmærksomheden henledes på Den sociale Ankestyrelses vejledning nr. 191 om syge- og barselsdagpenge af 27. okt. l994, ifølge hvilken der indgår en lægelig bedømmelse af den ansattes arbejdssituation.
At fravær forud for perioden i aftalen noteres som sygefravær, men medregnes ikke ved opgørelse af sygedage.
§ 6. Laboratorieassistenter
Laboratorie- og analysefunktionærer, der er fyldt 18 år, og som er uden elevuddannelse, aflønnes som laboratorieassistent.
Laboratorieassistenter kan oprykkes til aflønning som laborant, når vedkommende har stået på sluttrin i l år.
Stk. 2. Laboratoriefunktionærer uden elevuddannelse vil straks fra antagelsen kunne aflønnes med laborantløn, når ansættelsesmyndigheden skønner, at betingelserne herfor er til stede. Den lønmæssige placering sker herefter på det løntrin som laborant, der ligger nærmest over den løn, den pågældende ville have fået ved ansættelse som laboratorieassistent.
I særlige tilfælde kan indplacering ske direkte som laborant efter forhandling mellem institutionen og HK/STAT og DL-F.
§ 7. Løn
I den ifølge § 4 fastsatte praktiktid på 12 måneder aflønnes elver/praktikanter med 55 pct. af skalatrin 12 ekskl. dyrtidstillæg.
Herudover ydes et særligt tillæg, der for elever/praktikanter under 18 år udgør 1.449 kr. årligt og for elever/praktikanter over 18 år 2.898 kr. årligt.
Elever/praktikanter, hvis praktikperiode forlænges, uden at det skyldes en de pågældende tilregnelig årsag, aflønnes indtil udgangen af den måned, hvori uddannelsen afsluttes, med følgende procentdele af skalatrin 12, ekskl. dyrtidstillæg
Under 19 år: 90 pct. / over 19 år: 95 pct.
Anciennitet år
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
Skalatrin
Lab.ass./
analysefunk.1)
8
8
9
9
11
13
14
15
Laborant/ analysefunk.2)
12
13
13
14
15
16
17
17
18
18
19
19
21
22
23
Overass./
lab.tekniker/
miljøtekniker
213)
213)
22
23
23
25
26
27
Lab.fuldm.
27
27
29
29
31
31
33
Laboratorie-
koordinator
32
32
34
34
36
36
38
1) Laboratorieassistenter, der er fyldt 18 år, men ikke 19 år, eller som har mindre end 1 års forudgående beskæftigelse ved faget, aflønnes med 95 pct. af skalatrin 6 ekskl. dyrtidstillæg. Er den pågældende fyldt 30 år, kan indplacering dog ikke ske lavere end skalatrin 9 (anc. år 3).
2) Laboranter, der har gennemgået en af de godkendte uddannelser, men som ikke er fyldt 19 år, aflønnes i tiden indtil udgangen af den måned, hvori denne alder opnås, med 90 pct. af skalatrin 12 ekskl. dyrtidstillæg.
3) Tillæg 1.000 kr. årligt (okt. 1984-niveau) (1.300 kr. årligt i okt. 97-niveau).
§ 8. Bevarelse af charge ved stillingsskift
Finansministeriet afgør efter forhandling med HK/STAT og DL-F om en laboratoriefunktionær, der er lønnet som overassistent eller højere, eller som oppebærer
et kvalifikationstillæg ved direkte overgang til ansættelse i en anden stilling med lavere charge, bevarer den hidtidige charge/kvalifikationstillæg.
§ 9. Midlertidig tjeneste i højere stilling
Medarbejdere med løn som laborant eller højere, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i en højere stilling under denne organisationsaftale, kontorfunktionærorganisationsaftalen eller i en tjenestemandsstilling, er berettiget til betaling i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler, jf. Finansministeriets cirkulære af 24. august 1979 om aftale om betaling til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken under midlertidig tjeneste i højere stilling, under forudsætning af at medarbejderen overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling.
Tilsvarende gælder for laboratorieassistenter, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i stillinger som overassistent og højere samt for laboratoriefunktionærer, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i stillinger under denne organisationsaftale, hvortil er knyttet et kvalifikationstillæg.
§ 10. Klassificering af nyoprettede stillinger/kvalifikationstillæg - uden for pulje
Klassificering som overassistent og højere og/eller med kvalifikationstillæg af nyoprettede laboratoriefunktionærstillinger er foretaget i det omfang, stillingsbetegnelse og funktionsbeskrivelse svarer til det i frilisten (bilag 1) anførte, og der skal derfor ikke indgås aftale herom. Frilisten kan ikke anvendes til omklassificering af bestående stillinger.
Stk. 2. Er den nyoprettede laboratoriefunktionærstilling som overassistent og højere og/eller med kvalifikationstillæg ikke optaget på friliste, skal der mellem ansættelsesmyndigheden og den lokale tillidsrepræsentant optages forhandling med henblik på indgåelse af aftale om klassificeringen.
Stk. 3. Såfremt der til en nyoprettet stilling i ganske særlige tilfælde er knyttet ansvar, kompetence og krav om kvalifikationer, der nødvendiggør en aflønning på et skalatrin, der ligger ud over slutlønnen i lønskalaen for laboratoriekoordinator, forelægges forslag herom for Finansministeriet til endelig afgørelse efter forhandling med HK/STAT og Dansk Laborant-Forening.
Ved ledighed tilbageføres stillingen til den oprindelige klassificering.
Stk. 4. Der henvises i øvrigt til Finansministeriets cirkulære af 28. aug. 1995 om klassificering og omklassificering (Fmst nr. 23/95).
§ 11. Omklassificering til højere stilling/kvalifikationstillæg - inden for pulje
Oprykning til overassistent og højere eller ydelse af kvalifikationstillæg finder sted efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 24. juni 1997 om lokalløn og chefløn (Fmst nr. 43/97).
Stk. 2. Ved oprykning efter § 6 og 11 sker indplacering på det skalatrin, der ligger nærmest over den nuværende skalaløn med evt. kvalifikationstillæg, som samtidig bortfalder, jf. dog stk. 1. Såfremt funktionæren i sin hidtidige stilling ved anciennitetstillæg ville have opnået en løn med evt. kvalifikationstillæg, der svarer til eller er højere end lønnen efter indplacering i den højere stilling, opnår den pågældende fra samme tidspunkt nyt anciennitetstillæg.
§ 12. Arbejdstid mv.
De i § 7 omhandlede lønninger er beregnet for fuld arbejdstid, der er 37 timer ugentlig inklusive spisepause af indtil times varighed pr. arbejdsdag.
I særlige tilfælde kan den ugentlige arbejdstid, hvis der er enighed mellem institutionen og tillidsrepræsentanten herom, tilrettelægges med varierende tider således, at den over en periode (max. 8 uger) i gennemsnit udgør 37 timer. Hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten er enighed herom, kan det fastsættes, at arbejdstidsnedsættelsen fra overenskomstperioden l987 - 91 (på 2 timer) opspares til hele fridage til senere afvikling.
Stk. 2. Hvor det er muligt, tilrettelægges arbejdstiden efter lokal forhandling på ugens 5 første hverdage.
Stk. 3. Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det, og i så fald reduceres lønnen og eventuelt kvalifikationstillæg tilsvarende. Såfremt et andragende om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt. Der henvises i øvrigt til 3, stk. 3.
Stk. 4. I øvrigt følges tjenestemændenes regler om arbejdstid, 5, 8, 12, 13, 14 og 15 i aftale af 23. oktober 1995 mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer (Fmst. nr. 72/95), jf. bilag 2.
§ 13. Rejsetid
Den tid uden for tjenestestedets normale kontortid, som medgår til rejsetid i forbindelse med tjenesterejser, afspadseres.
Såfremt afspadsering ikke har været mulig i den måned, som følger efter den måned, hvori tjenesterejsen har fundet sted, ydes der betaling med 1/1924 af årslønnen pr. time med tillæg af 50 pct.
Rejsetiden opgøres efter de for tjenestemænd gældende regler, ligesom der ydes natpenge samt lørdags- og søndagsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler.
§ 14. Pauser
Laboratoriefunktionærer har ret til følgende spisepause
Under 1/2 arbejdstid - ingen spisepause.
Fra 1/2 til 2/3 arbejdstid - 15 min. spisepause.
2/3 arbejdstid og derover - indtil 1/2 times spisepause.
Stk. 2. Ved overarbejde af indtil 2 timers varighed ydes en betalt spisepause på 1/4 time. Varer overarbejdet ud over 2 timer, udvides spisepausen til 1/2 time.
Parterne er i øvrigt enige om, at der ved særligt belastende arbejde af længerevarende karakter med jævne mellemrum gives personalet tid til afspænding.
§ 15. Overarbejde
Overarbejde bør så vidt muligt undgås.
Stk. 2. For beordret og kontrollabelt arbejde på tjenestestedet, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte fastsatte daglige arbejdstid, ydes, når der ikke er tale om forskudttids- eller turnustjeneste, som overtidsbetaling et tillæg til timelønnen, der udgør følgende
For 1., 2. og 3. overtime - 50 pct.
For 4. og følgende overtime samt for overarbejde på søn- og helligdage - 100 pct.
Til deltidsansatte ydes overarbejdsbetaling efter ovenstående bestemmelser, når arbejdet strækker sig ud over normal laboratoriearbejdstids ophør.
Overtidsbetaling ydes pr. påbegyndt halve time. Arbejde på frilørdage beregnes som almindeligt overarbejde.
Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/1924 af den for medarbejderen i henhold til § 7 fastsatte årsløn.
Stk. 4. Såfremt overarbejdet ikke er varslet dagen før, skal der så vidt muligt tages hensyn til ønsker om fritagelse for deltagelse i overarbejdet.
Stk. 5. Såfremt en medarbejder tilkaldes til overarbejde efter at have forladt arbejdspladsen ved normal arbejdstids ophør, og tilkaldet ikke sker under pålagt rådighedstjeneste, ydes der for tilkaldet 1 timeløn med tillæg af 50 pct.
Ved tjeneste, som udføres efter, at medarbejderen er tilkaldt, og hvor tjenesten ikke er et led i rådighedstjeneste, ydes afspadsering for mindst 3 timer. Såfremt afspadsering ikke har kunnet finde sted, ydes betaling efter stk. 2.
Stk. 6. Overarbejde skal så vidt muligt godtgøres med frihed af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 2 nævnte procentsatser.
Stk. 7. Er over/merarbejdet ikke afspadseret inden 6 måneder efter optjening, kan medarbejderen vælge at konvertere ikke-afholdt afspadsering til omsorgsdage/-timer.
§ 16. Fridage
Der tilkommer de efter organisationsaftalen ansatte medarbejdere fridage efter de for tjenestemænd gældende regler, jf. § 12, stk. 4.
Tjeneste på mistede fridage behandles som overtid i henhold til 15.
For medarbejdere, der udfører tjeneste i fast skiftende turnus, ydes godtgørelse for mistede fridage som for overarbejde på søn- og helligdage.
§ 17. Sygdom under ferie
Suspension og ydelse af erstatningsferie kan finde sted under en medarbejders sygdom, når særlige omstændigheder taler herfor. Det bør herved tages i betragtning, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorligere karakter, om den hindrer medarbejderen i at benytte tjenestefriheden på rimelig måde som ferie, og om den skyldes tjenstlig tilskadekomst.
§ 18. Opsigelsesvarsler
For laboratoriefunktionærer gælder, at de ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer det opsigelsesvarsel, der tilkommer dem fra statens side. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken de pågældende umiddelbart forud for afskedigelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.
Stk. 2. Tilsvarende gælder i forbindelse med opsigelse på grund af sygdom, jf. 120-dages reglen.
Stk. 3. Det forhold, at den i stk. 1 nævnte medarbejder ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer et oparbejdet opsigelsesvarsel, hindrer ikke det nye ansættelsessted i med den pågældende at indgå sædvanlig kontrakt om, at vedkommende i de første 3 måneder er ansat på prøve, og at opsigelsesvarslet i dette tidsrum er 14 dage fra institutionens side.
Stk. 4. Er en analysefunktionær ved skriftlig kontrakt ansat til udførelse af en i kontrakten nøje beskrevet arbejdsopgave, ophører ansættelsen uden opsigelse og uden varsel, når den i kontrakten beskrevne arbejdsopgave er udført. Gyldigheden af en sådan kontrakt er betinget af, at det i kontrakten er angivet, at ansættelsen ophører uden opsigelse og uden varsel, når den i kontrakten beskrevne arbejdsopgave er udført, samt at der i kontrakten er angivet såvel et maksimum som et minimum for varigheden af arbejdsopgavens udførelse.
Stk. 5. En i henhold til stk. 4 indgået kontrakt begrænser ikke adgangen til at indgå aftale om midlertidig ansættelse eller ansættelse på prøve.
§ 19. Beklædning
Der ydes det af denne organisationsaftale omfattede personale passende arbejdsbeklædning - herunder fodtøj.
§ 20. Ansættelsesforhold for timelønnede medarbejdere
For timelønnede laboratoriefunktionærer sker den lønmæssige placering som laboratorieassistent eller laborant efter samme retningslinier som for månedslønnede medarbejdere.
Medarbejdere, der er beskæftiget 15 timer ugentlig og derover, overgår til aflønning på månedsløn senest 3 måneder efter ansættelsen.
Fortsat anvendelse af timeløn ud over de første 3 måneders ansættelse kan dog ske i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor der er tale om uensartet beskæftigelse eller ved en kortvarig forlængelse på indtil 2 måneder af ansættelsesforholdet.
§ 21. Organisationsaftalens varighed
Denne organisationsaftale gælder fra 1. april 1997 og kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1999.
Stk. 2. Enhver regulering - bortset fra alderstillæg - af aflønning stilles i bero fra den 31. marts, da en eventuel opsigelse får virkning, og indtil ny organisationsaftale indgås.
København, den 1. maj 1998.
HK/STAT
Hanne Hansen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Lone Retoft
Dansk Laborant-Forening
Bente Lundgård
Cirkulære om organisationsaftale for laboratoriefunktionærer i statens tjeneste
(Til samtlige ministerier og styrelser)
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og HK/STAT-Dansk Laborant-Forening har den 1. maj 1998 indgået organisationsaftale for laboratoriefunktionærer m.fl. i staten.
Aftalen er optaget som bilag til cirkulæret.
Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 30. juni 1997 det samlede overenskomstgrundlag.
2. For overenskomstansat laboratoriepersonale på Færøerne gælder organisationsaftalens bestemmelser med de afvigelser, som følger af, at arbejdstiden fortsat andrager 38 timer pr. uge.
3. Ifølge Budgetvejledning 1996, pkt. 20.1.21 og 21.23.10, skal organisationsaftalen også anvendes ved ansættelse af laboratoriefunktionærer i tilskuds- og forskningsfinansieret samt indtægtsdækket virksomhed.
Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser
4. Til § 1. Fondslønnede
Laboratoriefunktionærer, der ansættes til forskningsprojekter, som finansieres af midler fra statslige forskningsråd eller eksterne midler, er nu direkte nævnt som omfattet af organisationsaftalen.
Den hidtidige aftale mellem HK og Undervisningsministeriet om fondslønnede kontor- og laboratoriefunktionærers løn- og ansættelsesvilkår, hvilken aftale har været udstrakt til også at gælde andre ministerier, er ophævet.
5. Til § 4. Elevers/Praktikanters ferie
Der vil indtil videre fortsat ske en fortolkning af reglerne på baggrund af note 13 i cirkulære af 10. oktober 1989 (APD.nr. 94/89) om overenskomsten for laboratoriefunktionærer.
6. Til § 7. Nye Lønsk alaer
Fra 1. april 1997 udvides lønskalaen for overassistenter mfl. med skalatrin 27. Samtidig afkortes den fra 9 til 8 anc. år, idet skalatrinnene 22 og 25 gøres et-årige. Indplacering fra gammel til ny lønskala sker den 1. april 1997 således
Gammelt forløb
indplaceres på
nyt forløb
skalatrin 21
skalatrin 21
skalatrin 21
skalatrin 21
skalatrin 22
skalatrin 22
skalatrin 22
skalatrin 23
skalatrin 23
skalatrin 23
skalatrin 23
skalatrin 25
skalatrin 25
skalatrin 26
skalatrin 25
skalatrin 27
skalatrin 26
skalatrin 27
Endvidere indføres en ny lønskala svarende til afd.lederII-skalaen for kontorfunktionærer.
7. Til § 10. Klassificering
Såfremt en nyoprettet stilling efter forelæggelse for Finansministeriet klassificeres højere end slutlønnen som laboratoriekoordinator, skal udgiften afholdes af lokallønspuljen eller af en central pulje.
8. Konvertering af omsorgsdage
Reglerne om konvertering af ikke-afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage er overflyttet til fællesoverenskomsten ( 13).
Samtidig er det aftalt med HK/STAT og Dansk Laborant-Forening, at der indføres en frist på 6 mdr., inden for hvilken over-/merarbejde skal være afspadseret, og hvorefter medarbejderen kan vælge konvertering til omsorgsdage/-timer. Der vil fortsat være mulighed for lokalt at fastsætte en frist for afspadsering af over-/merarbejde, som er mindre end 6 mdr.
For så vidt angår flerbørnsfødsler henholdsvis -adoptioner, der sker/hvor modtagelsen finder sted efter 1. april 1997 eller senere, gives ret til 10 omsorgsdage pr. barn.
9. Frilisten
Der er foretaget en udbygning af beskrivelsen af stillingerne under nr. 1, 2 og 3 (Bilag 1).
Cirkulæret har virkning fra 1. april 1997. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 10. januar 1996 (Fmst. nr. 80/95).
Eventuelle tvivlsspørgsmål forventes forelagt for Finansministeriet.
Finansministeriet, den 14. august 1998
P.M.V.
E.B.
Niels Erik Bisgaard
Organisationsaftale for laboratoriefunktionærer i statens tjeneste
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.
Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT og Dansk Laborant-Forening for laboratoriefunktionærer.
Organisationsaftalens dækningsområde