Cirkulære om rammeaftale om distancearbejde
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Bilag
AFTALE OM DISTANCEARBEJDE
§ 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Aftalen gælder endvidere for ansatte omfattet af (fælles)overenskomster og organisationsaftaler indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse.
Stk. 2. Undtaget fra aftalen er undervisere.
§ 2. Aftalen omfatter ansatte, der foruden en hovedarbejdsplads hos ansættelsesmyndigheden får oprettet en distancearbejdsplads.
§ 3. Distancearbejde er arbejde, der udføres uden for den normale arbejdsplads ved hjælp af en PC, en elektronisk kommunikationsforbindelse eller andet tilsvarende materiel, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren.
Stk. 2. Arbejde, som udføres som distancearbejde, skal have en fast tilbagevendende karakter for at være omfattet af aftalen og kan kun finde sted i en del af den aftalte arbejdstid.
Stk. 3. Aftalen omfatter ikke arbejde under udstationering og tjenesterejser.
Stk. 4. Distancearbejde omfatter ikke mobilt arbejde, dvs. arbejde som udføres af ansatte med skiftende arbejdssteder.
Løn- og ansættelsesvilkår generelt
§ 4. Distancearbejde er omfattet af de gældende regler og aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder arbejdstidsregler, jf. dog § 5.
Arbejdstid
§ 5. Der kan ved aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den forhandlings-berettigede organisation foretages fravigelser af arbejdstidsreglerne i den pågældende (fælles)overenskomst/(organisations)aftale/arbejdstidsaftale.
Lokale aftaler
§ 6. Rammeaftalen forudsættes udfyldt af en lokal aftale mellem ansættelses-myndigheden og den forhandlingsberettigede organisation.
Stk. 2. Den lokale aftale kan af ansættelsesmyndigheden og den forhandlings-berettigede organisation opsiges til udløb med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet varsel fastsættes i den pågældende aftale. Lokalaftalen udløber dog senest samtidig med rammeaftalen.
Den individuelle aftale
§ 7. Med hjemmel i den lokale aftale, jf. § 6, indgås individuel aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte.
Stk. 2. Den individuelle aftale kan opsiges til udløb af ansættelsesmyndigheden og den ansatte med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre andet varsel fastsættes i den pågældende aftale. Den individuelle aftale udløber dog senest samtidig med den lokale aftale.
§ 8. Der kan i den individuelle aftale, jf. § 7, fastsættes bestemmelser om godtgørelse af eventuelle merudgifter for den ansatte ved distancearbejdet.
Opsigelse af rammeaftalen
§ 9. Rammeaftalen er en forsøgsordning, der træder i kraft 1. januar 1998 og udløber 31. marts 2001.
Stk. 2. Aftaler om distancearbejde, der er indgået forud for rammeaftalens ikrafttræden, har gyldighed efter deres indhold.
Stk. 3. Genforhandling kan ske som følge af ændringer i relevant lovgivning samt som følge af væsentlige teknologiske ændringer.
København, den 19. maj 1998
Statsansattes Kartel
Niels Juul
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Lone Retoft
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Tommy Agerskov Thomsen
Akademikernes Centralorganisation
Svend M. Christensen
Lærernes Centralorganisation
Anni Herfort Andersen
Overenskomstansattes Centralorganisation
Finn Busse Jensen
Cirkulære om rammeaftale om distancearbejde
Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået vedlagte ramme-aftale om distancearbejde.
Baggrunden for rammeaftalen er bl.a., at udviklingen på det teknologiske område har skabt mulighed og voksende interesse for distancearbejde, dvs. den situation, hvor arbejdsopgaver ved hjælp af den ny teknologi kan udføres andre steder end på den traditionelle arbejdsplads.
Rammeaftalens formål er bl.a. at lette mulighederne for at anvende distancearbejde som redskab til at øge fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen og til at skabe bedre mulighed for sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.
Rammeaftalen udfyldes ved lokale og individuelle aftaler.
De lokale aftaler indgås mellem ansættelsesmyndighederne og de forhandlingsberettigede organisationer.
De individuelle aftaler indgås mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte medarbejder.
Cirkulæret har virkning pr. 1. januar 1998.
Finansministeriet, den 29. maj 1998
P.M.V.
E.B.
Tina Krabbe
AFTALE OM DISTANCEARBEJDE
Aftalens område, definitioner