Cirkulære om protokollater om arbejdstid mv. for forstandere, viceforstandere og lærere ansat ved husholdnings- og håndarbejdsskoler

Bilag

Bilag 1

Lærernes arbejdsopgaver på husholdnings- og håndarbejdsskoler

Bilag 1

Lærernes arbejdsopgaver på husholdnings- og håndarbejdsskoler

Lærerne varetager opgaver i henhold til formålsbestemmelsen i den til enhver tid gældende lov om husholdnings- og håndarbejdssskoler, for tiden lov nr. 569 af 20. juni 1996 om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

1. Undervisningsopgaver

Ved undervisning forstås et planlagt, fremadskridende, målrettet undervisningsforløb.

2. Undervisningsrelaterede opgaver

I tilknytning til undervisningen har lærerne følgende opgaver

Lærerne varetager planlægning, forberedelse, vurdering og efterbehandling af undervisningen, herunder udarbejdelse og udvælgelse af undervisningsmidler til de konkrete opgaver.

Lærerne varetager almindeligt tilsyn med udstyr og inventar til undervisningen.

Lærerne retter, kommenterer, vurderer og bedømmer elevernes arbejder, herunder skriftlige og mundtlige arbejder.

Lærerne bistår eleverne med lejlighedsvis forekommende individuel faglig og social vejledning i tilknytning til undervisningen.

Lærerne medvirker i forskellige pædagogisk/administrative funktioner i tilknytning til undervisningen, f.eks. forløbsbeskrivelse og fremmødekontrol.

3. Kostskolearbejde

Ved kostskolearbejde forstås varetagelse af pædagogiske opgaver, der finder sted uden for den egentlige undervisning, hvor eleverne opholder sig på skolen, herunder om aftenen, om natten og i weekends.

Lærerne varetager således også pædagogiske opgaver i de friperioder, der ligger mellem undervisningstimerne (frikvartererne).

I tilknytning til kostskolearbejdet har lærerne bl.a. følgende opgaver

· Læreren igangsætter og forestår aktiviteter og sikrer, at de foregår under betryggende forhold

· Læreren rådgiver og vejleder eleverne

· Læreren varetager opretholdelsen af skolens fastlagte orden

4. Opgaver der i øvrigt påhviler lærergruppen generelt

Lærerne medvirker ved udvikling, planlægning, koordinering og udarbejdelse af skolens samlede kursusprogram i overensstemmelse med den enkelte skoles vedtægtsbestemte formål.

Lærerne deltager i interne konferencer med særligt sagkyndige og i mødevirksomhed vedrørende elever.

Lærerne medvirker ved forsøgs- og udviklingsarbejde.

Lærerne deltager i ekskursioner, studierejser, udstillinger og PR-virksomhed.

Lærerne deltager i sociale og kulturelle aktiviteter sammen med eleverne, herunder elevstævner, åbenthus-arrangementer, familiedag og temadag.

Lærerne bistår eleverne ved ankomst og afrejse.

Lærerne deltager i møder, kurser og konferencer samt efteruddannelse af pædagogisk og faglig art.

Lærerne varetager arbejdet i medarbejderråd mv.

På de skoler, hvor der afholdes prøver og eksaminer mv., medvirker lærerne ved gennemførelse heraf.

5. Andre opgaver, der kan pålægges enkelte lærere

Lærerne varetager arbejdet som

· Medarbejderrådets repræsentant i skolens bestyrelse

· Tillidsrepræsentant/kontaktperson

· Medlem af samarbejdsudvalg

· Sikkerhedsrepræsentant

· Formand for medarbejderråd

· Kontaktlærer

Endvidere kan den enkelte lærer pålægges følgende arbejdsopgaver

· Biblioteksarbejde

· Tilsyn og pasning af samlinger

· Indkøb, som ligger ud over indkøb til egen undervisning

· Ekstern virksomhed som repræsentant for skolen

· Erhvervs- og uddannelsesvejledning

· Særlige hverv efter aftale med den enkelte lærer

Den anførte opregning og beskrivelse af opgaver under pkt. 2, 3, 4 og 5 er ikke udtømmende.

RAMMEAFTALE OM FORSØG MED ARBEJDSTID FOR LÆRERE PÅ FRIE GRUNDSKOLER, EFTERSKOLER SAMT HUSHOLDNINGS- OG HÅNDARBEJDSSKOLER

1. Med det formål at give skolernes ledelse og lærere ændrede muligheder for en fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse, der løbende kan tilpasses den enkelte skoles målsætninger og pædagogiske prioriteringer, herunder organisering af undervisningen og valg af undervisningsformer, kan der ved lokalaftale etableres en forsøgsordning, hvor lærernes arbejdstid tilrettelægges og opgøres på andre måder end de i arbejdstidsaftalen beskrevne.

2. Der kan kun indgås lokalaftaler, der er ressourceneutrale.

3. Det skal fremgå af lokalaftalen, hvorledes lærernes arbejdstidsnorm opgøres. Det skal på et hvilket som helst tidspunkt i normperioden være muligt at opgøre den enkelte lærers arbejdstid. Lokalaftaler om forsøg kan højst indgås for ét år ad gangen. Ingen af parterne kan ensidigt udtræde af en lokalaftale før forsøgsperiodens udløb.

4. Det skal fremgå af lokalaftalen, hvilke bestemmelser i arbejdstidsaftalen der fraviges ved lokalaftalen.

5. Bestemmelserne i arbejdstidsaftalen om årlig arbejdstid og overarbejde kan ikke fraviges ved lokalaftale om forsøg med arbejdstiden.

6. Lokalaftale indgås mellem tillidsrepræsentanten og skolens bestyrelse. På skoler, hvor der ikke er tillidsrepræsentant. indgås aftalen mellem den pågældende lærerforening og skolens bestyrelse. Ved de private gymnasier indgås aftalen med Danmarks Lærerforenings lokale kreds.

7. Lokalaftaler skal indsendes til Undervisningsministeriet og den forhandlingsberettigede organisation, senest 2 måneder før forsøget begynder.

8. Såfremt Undervisningsministeriet eller organisationen ikke agter at godkende en lokalaftale, skal dette skriftligt meddeles den anden part senest 3 uger (juli måned fraregnet) efter modtagelsen af aftalen med kopi til skolen og Finansministeriet. Afslag på godkendelse skal begrundes.

Den part, der modtager meddelelse om, at den anden part ikke agter at godkende en lokalaftale, kan inden for en frist på 14 dage efter modtagelsen af ovennævnte meddelelse kræve sagen forhandlet mellem parterne.

Afslag på godkendelse er endeligt, såfremt der ikke er krævet forhandling inden for den ovenfor omtalte frist på 14 dage, eller der ikke ved forhandling opnås enighed mellem parterne.

9. Skoler, der har indgået en lokalaftale om forsøg med arbejdstiden, forpligter sig til at fremsende en kort skriftlig evaluering af forsøget til Undervisningsministeriet og organisationen senest 1 måned efter forsøgets afslutning.

10. Rammeaftalen har virkning fra den 1. august 1997 til den 31. marts 2001. Lokalaftaler kan løbe til den 31. juli 2001. Rammeaftalen drøftes af parterne ved overenskomstforhandlingerne i 1999.

København, den 13. marts 1998

Lærernes Centralorganisation

Anni Herfort Andersen

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Mogens Esmarch

Protokollat til organisationsaftale for forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler om

ARBEJDSTID MV. FOR FORSTANDERE OG VICEFORSTANDERE VED HUSHOLDSNINGS- OG HÅNDARBEJDSSKOLER

§ 1. Aftalen omfatter heltids- og deltidsbeskæftigede lærere ansat ved husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Stk. 2. Aftalen omfatter endvidere viceforstandere, der er tillagt mere end en tredjedel af den årlige arbejdstid til undervisning, forberedelse og kostskolearbejde.

Arbejdstid

§ 1. Protokollatet omfatter forstandere og viceforstandere ved husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Stk. 2. Aftalen omfatter ikke viceforstandere, der er tillagt mere end en tredjedel af den årlige arbejdstid tilundervisning, forberedelse og kostskolearbejde. Disse er omfattet af arbejdstidsprotokollatet for lærere og viceforstandere.

§ 2. Den årlige arbejdstid udgør 1924 timer, inkl. ferie og fridage.

Stk. 2. Normperioden fastsættes af skolens ledelse for den enkelte lærer eller gruppe af lærere. Den udgør mellem 4 og 52 uger, dog 26 uger hvis ikke andet er fastsat.

Stk. 3. Arbejdstiden fastsættes i normperioden på grundlag af et timetal svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Stk. 4. Der påhviler lærerne de i bilag 1 nævnte arbejdsopgaver.

Arbejdstilrettelæggelse

§ 2. Forstandere skal være kvalificerede til at undervise inden for området og har ret til at undervise.

Stk. 2. Viceforstandere har pligt til at undervise.

Stk. 3. Antallet af undervisningstimer for viceforstandere skal mindst udgøre 138 timer på årsbasis, for viceforstandere der er fyldt 60 år dog 110 timer.

Bilag

RAMMEAFTALE OM FORSØG MED ARBEJDSTID FOR LÆRERE PÅ FRIE GRUNDSKOLER, EFTERSKOLER SAMT HUSHOLDNINGS- OG HÅNDARBEJDSSKOLER

§ 3. Der udarbejdes en tjenesteplan for den enkelte lærer. Tjenesteplanen udarbejdes for en periode på mindst 8 uger og udleveres til den enkelte lærer, så snart der er sikkerhed for, at en aktivitet kan gennemføres.

Tjenesteplanen udleveres så vidt muligt senest 4 uger før planlægningsperiodens begyndelse.

Stk. 2. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Hver pause af ½ times varighed eller derunder medregnes fuldt ud i arbejdstiden under forudsætning af, at læreren bliver på skolen og står til rådighed for skolen.

Stk. 4. Det samme gælder friperioder mellem undervisningstimerne.

Stk. 5. Hver pause af over ½ times varighed medregnes i arbejdstiden med 1/3. Sammenlagt kan der dog højst indregnes i alt 2 arbejdstimer pr. arbejdsdag.

Stk. 6. I forbindelse med kostskolearbejde, jf. § 8, kan der for den enkelte lærer ikke, medmindre læreren er indforstået hermed, planlægges mere end én nattevagt i en weekend (fra fredag kl. 23 til mandag kl. 06).

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 kan fraviges ved lokal aftale efter reglerne i § 16.

§ 3. Reglerne om statens tjenestemænd uden højeste arbejdstid - herunder reglerne om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid - finder anvendelse for forstandere og viceforstandere omfattet af denne aftale.

Bilag

§ 4. Orientering om ændringer i tjenesteplanen (omlagt tjeneste) skal gives så tidligt som muligt og normalt ikke med et varsel på mindre end 4 døgn.

Stk. 2. Hvis læreren tilkaldes til ekstratjeneste med varsel på mindre end 24 timer, indgår denne i arbejdstidsopgørelsen med mindst 3 timer.

Stk. 3. Hvis varslet for omlægning af tjenesten, jf. stk. 1, ikke overholdes, ydes der for hver af de omlagte timer en godtgørelse.

Stk. 4. Godtgørelsen udgør 7,50 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1984) og ydes pr. påbegyndt halve time. Pr. 1. april 1998 udgør godtgørelsen 10,00 kr. pr. påbegyndt halve time i grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

Fridage

§ 4. Dette protokollat har virkning fra 1. august 1997 og kan opsiges samtidig med organisationsaftalen. Opsiges organisationsaftalen, betragtes nærværende protokollat som opsagt samtidigt.

Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 25. juni 1993 med senere ændringer (aftale af 11. 3. 1996) om arbejdstid for forstandere ved husholdnings- og håndarbejdsskoler.

København, den 13. marts 1998

Lærernes Centralorganisation

Anni Herfort Andersen

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Mogens Esmarch

§ 5. Ved tjeneste på lørdage, søndage eller helligdage gives et tilsvarende antal erstatningsfridage.

Stk. 2. En lærer kan efter aftale frivilligt påtage sig kortvarig tjeneste på en fridag, uden at denne betragtes som bortfaldet. I sådanne tilfælde ydes der læreren en betaling beregnet efter satsen for overarbejdsbetaling på udbetalingstidspunktet.

Undervisningstid

§ 6. Ved undervisning forstås den i bilag 1, pkt. 1 beskrevne aktivitet.

Stk. 2. Lærere ved husholdnings- og håndarbejdsskoler skal normalt tillægges mindst 150 timer årligt til undervisning og højst 621 timer årligt.

Forberedelsestid

§ 7. Ved forberedelse forstås den i bilag 1, pkt. 2 beskrevne aktivitet.

Stk. 2. Forberedelsestiden fastsættes i forhold til undervisningstiden som 1:1,2, således at der for hver undervisningstime af 60 minutters varighed medregnes 72 minutter til forberedelse mv.

Stk. 3. Indtil 1/4 af den i stk. 1 nævnte tid til forberedelse kan indgå i tjenesteplanen i en foregående og/eller efterfølgende normperiode i opgørelsesåret som dage, hvor der ikke er planlagt anden tjeneste.

Stk. 4. For lærere, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, medregnes for hver 60 minutters undervisning yderligere 25 minutter ud over det i stk. 1 fastsatte. Arbejdstimer ud over den for normperioden fastsatte arbejdstid, jf. § 2, afspadseres som nævnt i § 14, dog uden tillæg på 50 pct.

Kostskolearbejde

§ 8. Ved kostskolearbejde forstås den i bilag 1, pkt. 3 beskrevne aktivitet.

Stk. 2. Ved dagtjeneste mellem kl. 7.00 og kl. 23.00 medregnes den tid, hvor læreren har kostskolearbejde, fuldt ud som arbejdstimer.

Stk. 3. Ved rådighedstjeneste mellem kl. 23.00 og kl. 7.00 medregnes tiden med 1/3 af arbejdstimetallet, når læreren kan opholde sig i sit eget hjem, og med 3/4, når læreren har pligt til at tage natophold i vagtværelse på skolen, medmindre andet aftales lokalt efter reglerne i § 16.

Stk. 4. Ved tilkald af over ½ times varighed i rådighedsperioden indregnes den fulde varighed af afbrydelsen som arbejdstid.

Stk. 5. Kostskolearbejdet for den enkelte lærer fastsættes til mindst 200 timer og højst 700 timer årligt.

Stk. 6. For viceforstandere, jf. § 1, stk. 2, fastsættes kostskolearbejdet til mindst 100 timer årligt.

Stk. 7. For lærere, der er fyldt 60 år, fastsættes kostskolearbejdet til mindst 150 timer og højst 450 timer årligt. Hvis den enkelte lærer ønsker det, kan kostskolearbejdet dog fastsættes til indtil 700 timer årligt.

Stk. 8. For skoler, hvor kun en mindre del af eleverne bor på skolen, og for skoler uden elevboliger kan det i stk. 5 og 6 fastsatte mindstetimetal fraviges

Øvrige opgaver

§ 9. Ud over undervisningen og den dertil knyttede forberedelse mv. samt kostskolearbejde kan læreren pålægges at deltage i eller medvirke til løsning af pædagogisk/administrative opgaver og/eller særlige hverv i tilknytning til skolens virksomhed, jf. bilag 1, pkt. 4 og 5. Skolens ledelse fastsætter tidsforbruget til de nævnte opgaver mv., jf. dog § 10.

Stk. 2. Der kan indgås lokal aftale om de i stk. 1 nævnte arbejdsopgavers medregning i arbejdstiden efter reglerne i § 16, stk. 3.

§ 10. Til hver lærer afsættes 100 timer årligt til varetagelse af følgende opgaver, hvis tidsmæssige omfang ikke kan opgøres konkret

· Forberedelse af egen mødevirksomhed

· Tværfagligt samarbejde, som lærerne tager initiativ til og selv tilrettelægger

· Uforudsete og uforudsigelige opgaver i tilknytning til undervisningen og kostskolearbejdet.

Stk. 2. Til hver lærer, der medvirker ved mundtlig eksamen ved køkkenlederuddannelsen, afsættes yderligere 30 timer årligt.

Stk. 3. For den enkelte lærer indregnes de i stk. 1 nævnte timer med en forholdsmæssig del i hver normperiode.

Fravær

§ 11. Arbejdsdage, på hvilke læreren er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald, indgår i arbejdstidsopgørelsen med den planlagte arbejdstid. Hvis der ikke er planlagt nogen arbejdstid, regnes med 7,4 timer pr. dag.

Stk. 2. Feriedage og søgnehelligdage, hvor læreren ikke udfører tjeneste, medregnes med 7,4 timer pr. dag.

Rejsetid mv.

§ 12. Ved tjeneste uden for det faste arbejdssted medregnes transporttiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid.

§ 13. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 timer pr. døgn.

Stk. 2. Tjeneste på det fremmede arbejdssted medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af tjenestetid.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 kan fraviges ved lokal aftale efter reglerne i § 16.

Overarbejde

§ 14. Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Stk. 2. Såfremt arbejdets omfang ved normperiodens udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for heltidslærere, jf. § 2, godtgøres den overskydende tid med frihed af samme varighed med tillæg af 50 pct. i den efterfølgende normperiode. Erstatningsfrihed kan, såfremt overarbejdet har et tilstrækkeligt omfang, gives som hele fridage af 7,4 arbejdstimer.

Stk. 3. Kan erstatningsfrihed ikke gives på det mellem læreren og ledelsen aftalte tidspunkt, ydes i stedet overarbejdsbetaling. Satserne for overarbejdsbetaling beregnes med 1/1924 af vedkommende lærers årsløn (på udbetalingstidspunktet) med et tillæg af 50 pct.

Stk. 4. Det kan aftales mellem læreren og skolens ledelse, at konstaterede overtimer ikke godtgøres med frihed ved normperiodens udløb, jf. stk.2, men i stedet overføres til en timebank med tillæg af 50 pct. med henblik på afspadsering i en senere normperiode.

Stk. 5. Ved en normperiodes begyndelse må timebanken højst indeholde 200 timer. Det skal mellem læreren og skolens ledelse aftales, hvornår timebanktimerne senest skal afspadseres. I forbindelse med en lærers fratræden skal timebanken opgøres, og evt. overskydende timebanktimer skal udbetales, jf. stk. 3.

Deltidsbeskæftigede lærere

§ 15. For deltidsbeskæftigede lærere nedsættes de i § 6, stk. 2 og § 8, stk. 5 og 6, § 10, stk. 1 og § 11 nævnte antal arbejdstimer i forhold til beskæftigelsesgraden.

Stk. 2. Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karakter godtgøres med frihed af samme varighed eller normal timeløn.

Lokalaftaler

§ 16. De i § 3, stk. 7, § 8, stk. 3, § 9, stk. 2 og § 13, stk. 3 omtalte lokalaftaler indgås mellem skolens ledelse og organisationens tillidsrepræsentant.

Stk. 2. Aftalerne skal være skriftlige. De indgås for mindst ½ år og kan opsiges af hver af parterne med mindst 8 ugers varsel til udløb pr. 31. juli eller 31. januar. Opsigelsen skal være skriftlig.

Stk. 3. Det kan lokalt aftales, at varetagelsen af en arbejdsopgave indregnes i arbejdstiden med et fast antal arbejdstimer.

Ikrafttræden mv.

§ 17. Dette protokollat har virkning fra 1. august 1997 og kan opsiges samtidig med organisationsaftalen.Opsiges organisationsaftalen, betragtes nærværende protokollat som opsagt samtidigt.

Stk. 2. Samtidig ophæves aftaler om arbejdstid mv. for lærere ansat ved husholdnings- og håndarbejdsskoler af 25. juni 1993 med senere ændringer (aftale af 11.3.1996).

København, den 13. marts 1998

Lærernes Centralorganisation

Anni Herfort Andersen

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Mogens Esmarch

Cirkulære om protokollater om arbejdstid mv. for forstander, viceforstandere og lærere ansat ved husholdnings- og håndarbejdsskoler

I. Indledning

Hermed følger

– Protokollat af 13. marts 1998 om arbejdstid for lærere ansat ved husholdnings- og håndarbejdsskoler.

– Protokollat af 13. marts 1998 om arbejdstid for forstandere og viceforstandere ansat ved husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Endvidere vedlægges

– Rammeaftale af 13. marts 1998 om forsøg med arbejdstid for lærere på frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Arbejdstidsprotokollaterne har virkning fra 1. august 1997 og er revideret som led i fornyelsen pr. 1. april 97 af organisationsaftalen for forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Principperne i de nye arbejdstidsaftaler gennemgås nedenfor.

II. Protokollat om arbejdstid for lærere

Arbejdet tilrettelægges på skolen inden for de rammer, som er anført i protokollatet.

Det er forudsat, at skolens ledelse i samarbejde med lærerne foretager planlægningen. Det er endvidere forudsat, at der tages hensyn til skolens opgaver, type, fysiske rammer og arbejdsform samt lærernes muligheder for at tilrettelægge undervisning mv. pædagogisk forsvarligt.

Der skal gives organisationens lokale repræsentant mulighed for at gøre sig bekendt med forslag til arbejdsfordeling og tjenesteplaner/skemaer samt ændringer heri.

Ad § 1

Hvem og hvad omfatter protokollatet

Protokollatet omfatter heltids- og deltidsbeskæftigede lærere ansat ved husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Protokollatet omfatter endvidere viceforstandere, der er tillagt mere end en tredjedel af den årlige arbejdstid til undervisning, forberedelse og kostskolearbejde.

Det er ved aftalens indgåelse lagt til grund, at lærernes arbejdsopgaver omfatter undervisning ved skolen og kostskolearbejde samt pædagogisk/ administrative opgaver i forbindelse hermed.

Ad § 2. Arbejdstid

Normperioder

Normperioden for den enkelte lærer eller grupper af lærere fastsættes for mindst 4 uger og højst 52 uger. Er der ikke valgt normperioder, fastsættes normperioden til 26 uger. Normperioden fastsættes på grundlag af en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge.

Ved udløbet af en normperiode opgøres arbejdstiden i forhold til den årlige arbejdstidsnorm på 1924 timer. I opgørelsen indgår

Den daglige arbejdstid opgjort fra møde- til sluttidspunkt i henhold til tjenesteplanen, inklusive eventuelle sygedage og ekstratjeneste, men fraregnet pauser af over ½ times varighed og fraregnet rådighedstjeneste.

Den forholdsmæssige del af timetallet efter § 10, stk. 1.

Pauser af over ½ times varighed som anført i § 3, stk. 5.

Rådighedstjeneste som anført i § 8, stk. 3, eller efter bemærkningerne til § 4.

Tid til forberedelse mv. jf. § 7 og bemærkningerne hertil.

Feriedage og søgnehelligdage i normperioden, jf. § 11, stk. 2, og bemærkninger hertil.

Afspadsering af overarbejde udført i en tidligere normperiode, jf. § 15.

Rejsetid som anført i §§ 12 og 13.

Tid efter § 16 om lokale aftaler og evt. anden tid efter § 9, stk. 1, der ikke indgår i tjenesteplanen - herunder tidsforbrug til varetagelse af tillidshverv og lignende - jf. bemærkningerne til § 9.

Ad § 3

Arbejdstilrettelæggelse

Der udarbejdes en tjenesteplan for den enkelte lærer. Tjenesteplanen udarbejdes for en periode på mindst 8 uger og udleveres til læreren mindst 4 uger før planlægningsperiodens begyndelse. I forbindelse med påbegyndelsen af kurser kan der dog afviges fra ovennævnte frister, indtil der er sikkerhed for, at kurser etableres.

Tjenesteplanen fastlægger den tidsmæssige placering af

· undervisningsopgaver (fag og hold)

· kostskolearbejde herunder rådighedstjeneste

· andre opgaver

· ferier og fridage

Pauser

Ved pauser forstås tid i tjenesteplanen, som ligger mellem 2 arbejdsopgaver samme dag, og hvor der ikke er planlagt tjeneste. Det er en forudsætning for medregning i arbejdstiden af pauser af under ½ times varighed, at læreren er på arbejdsstedet og står til rådighed for skolen.

Pauser af over ½ times varighed indgår i arbejdstiden som øvrige opgaver og medregnes med 1/3 af pausens længde. Pr. arbejdsdag kan dog højst medregnes 2 timer ialt.

Spisepauser, der er fastsat længere end ½ time, anses ikke for at være friperioder mellem undervisningstimerne (frikvarterer) og indregnes derfor med 1/3, hvis betingelserne herfor er opfyldt. For lærere, der varetager tilsyn i spisepausen, medregnes tiden dog fuldt ud.

Ad § 3, stk.6

Bestemmelsen har til formål at virke begrænsende for hvor mange timer den enkelte lærer kan planlægges med i en uge. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med ekskursioner, studieture mv., hvori der indgår en hel weekend.

Ad § 4

Lærernes tjenesteplaner bør kun undtagelsesvis ændres i normperioden - og i givet fald med et passende varsel. Hvis der ændres i tjenesteplanen, for så vidt angår møde- og/eller sluttidspunkt med et kortere varsel end 4 døgn, ydes en godtgørelse, jf. § 4, stk. 3 og 4.

Derimod skal der ikke ydes godtgørelse, hvis en ændring af tjenesteplanen ikke medfører ændring af lærerens arbejdstid eller alene er en afkortning af denne.

Tilfældig forlængelse af den planlagte tjeneste (f.eks. hvor et møde varer længere end planlagt) anses ikke for at være omlagt tjeneste, men medregnes i opgørelsen af arbejdstiden, for så vidt overskridelsen udgør mere end 15 minutter.

En lærer er som hidtil forpligtet til at varetage vikaropgaver i rimeligt omfang. Når en lærer pålægges vikaropgaver i form af undervisning, medregnes disse ved opgørelsen af arbejdstiden som undervisningstid, jf. § 6, og med forberedelse, jf. § 7. Består vikaropgaven i kostskolearbejde eller andre opgaver, medregnes disse som arbejdstid, jf. § 8 hhv. § 9. Gives der ikke et varsel på mindst 4 døgn, ydes der en godtgørelse for omlagt tjeneste, jf. § 4, stk. 3 og 4. For de perioder, hvor der varetages vikaropgaver, bortfalder evt. medregnet arbejdstid efter § 3, stk. 3-5.

Aflyses en weekendvagt med mindre end 4 døgns varsel, ydes der dog godtgørelse for omlagt tjeneste efter stk. 3 og 4 for de aflyste timer, medmindre skolen beslutter, at læreren skal stå til rådighed fra hjemmet de pågældende timer. Sådanne rådighedstimer indgår med 1/3 ved opgørelsen af lærerens arbejdstid.

Ved tilkald af over en halv times varighed i rådighedsperioden indregnes den fulde varighed af afbrydelsen som arbejdstid.

Ad § 5, stk. 1

Fridage

Bestemmelsen om, at der skal ydes erstatningsfridage for tjeneste udført på lørdage og søn- og helligdage, skal sikre, at læreren får et årligt antal fridage svarende til det årlige antal fridage, der tilkommer statens tjenestemænd.

Erstatningsfridagene samles i perioder af mindst 2 sammenhængende dage (mandag - fredag), hvor der ikke er planlagt anden tjeneste. I forbindelse med søgnehelligdage kan dagene dog gives enkeltvis.

Erstatningsfridage af denne art kan sammenlægges med, og de ydes udover, de i § 7, stk. 3 omhandlede dage til forberedelse, jf. bemærkningerne til § 7.

Aftalen giver mulighed for, at læreren frivilligt påtager sig kortvarig tjeneste på en fridag til løsning af opgaver, der er uopsættelige.

Ad § 5, stk. 2

Timer efter denne bestemmelse, der er afregnet med overtidsbetaling, indgår ikke i beregningen ved opgørelsen af arbejdstiden.

Ad § 6

Undervisningstid

Der er ikke med aftalen taget stilling til lektionslængden, der fastsættes af skolens ledelse. Hvor det er pædagogisk begrundet, kan der fastsættes en anden lektionslængde end 45 minutter. Lektionslængden bør normalt ikke være mindre end 30 minutter.

621 timer til undervisning årligt svarer til 828 lektioner à 45 minutter.

Ad § 7

Forberedelsestid

For hver 60 minutter, der er afsat til undervisning, ydes der læreren 72 minutter til forberedelse mv.

Lærerens tid til forberedelse beregnes på grundlag af antallet af undervisningstimer i normperioden.

Forberedelsen er fastsat som et gennemsnit for den tid, der medgår til de i bilag 1, pkt. 2, nævnte opgaver.

Det er forudsat, at den enkelte lærer selv tilrettelægger forberedelse og efterbehandling af undervisning og anvender den fornødne tid hertil.

Det er endvidere forudsat, at forberedelsen kan finde sted på skolen eller uden for denne, ligesom flere lærere kan aftale, at forberedelse eller en del af denne sker i samarbejde. Hvis det er nødvendigt af hensyn til tilrettelæggelsen af den ønskede undervisning, at forberedelse sker fælles - og dette ikke kan opnås ved aftale - kan skolens ledelse fastlægge en mindre del af forberedelsestiden til fælles forberedelse.

Forberedelse finder sted uden for den i tjenesteplanen fastlagte tid.

Den tid, der konkret anvendes til forberedelse, tælles ikke op, men anses for medgået til de anførte formål.

Lærere kan have behov for at løse en del af de opgaver, som er dækket af forberedelsestiden, i tidsmæssig sammenhæng.

Hvis ledelsen eller læreren finder det hensigtsmæssigt, tilrettelægges tjenesten derfor således, at op til 25 % af den tid, der er afsat til forberedelse mv. samles i perioder af mindst 2 sammenhængende dage (mandag - fredag), hvor der ikke er planlagt anden tjeneste. I forbindelse med søgnehelligdage kan dagene dog gives enkeltvis.

Sådanne dage medregnes med 7,4 timer pr. dag i normperioden. 1 dag årligt kan medregnes med et mindre timetal (resttimetallet).

Den enkelte lærer har ikke krav på at få afsat mere end 20 sådanne dage i opgørelsesåret. Placeringen fastlægges af skolens ledelse efter drøftelse med læreren.

25 % af forberedelsestiden til 493 undervisningstimer årligt svarer til 20 dage. Varetages et højere undervisningstimetal, vælges en tilsvarende lavere procentandel.

Lærere, der er fyldt 60 år

Tiden efter § 7, stk. 4 kan tidligst medregnes fra begyndelsen af den normperiode, hvori læreren fylder 60.

Lærere, der får medregnet yderligere tid efter § 7, stk. 4, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1. Eventuelt overarbejde fra normperioden før det fyldte 60. år afregnes dog efter de almindelige regler, jf. § 14.

Ad § 8

Kostskolearbejde

Ved eventuel indgåelse af lokalaftale skal der bl.a. tages hensyn til rådighedsvagtens karakter og belastningsgraden.

Ved arbejdstidsopgørelsen indgår friperioder efter § 3, stk. 4, (frikvarterer) som en del af kostskolearbejdet.

Ad § 9

Øvrige opgaver

Tiden, der medgår til udførelse af de i bilag 1, pkt. 4 og 5 nævnte opgaver, optælles konkret, medmindre der er indgået lokalaftale i henhold til § 16, stk. 3.

Det er skolens ledelse, der fastsætter det tidsforbrug, der er til rådighed for varetagelse af funktionen/opgaven eller det særlige hverv. Skolens ledelse kan endvidere fastsætte retningslinier for funktionen/opgaven/hvervet. Det forudsættes, at der er overensstemmelse mellem tiden og det arbejde, der forventes udført.

Den afsatte tid til arbejdet kan indgå i tjenesteplanen, men der er også mulighed for, at ledelse og lærer kan aftale, at den afsatte tid holdes uden for tjenesteplanen. Dette indebærer, at læreren selv tilrettelægger tiden til arbejdsopgaven, men det forudsættes, at tiden optælles konkret. Læreren skal ved planlægning af arbejdet fordele dette over normperioden under en rimelig hensyntagen til opgavernes relevans og den afsatte tid.

Når en lærer deltager i kurser, medregnes hver planlagt kursustime af 60 minutters varighed som 1 arbejdstime. Der kan dog højst medregnes 8 timer pr. kursusdag. Herudover indgår desuden eventuel transporttid efter bestemmelsen i § 12.

Ad § 10

Der afsættes 100 timer årligt til hver lærer til varetagelse af de i § 10 nævnte opgaver. Der er herudover taget hensyn til, at der ikke opspares frihed ved udførelse af tjeneste på ubekvemme tidspunkter.

Uforudsete og uforudsigelige arbejdsopgaver i forbindelse med undervisningen og kostskolearbejdet omfatter bl.a. ikke på forhånd tilrettelagte aktiviteter, spontane forældrehenvendelser og pludseligt opståede sociale opgaver.

Den anvendte tid til opgaverne tælles ikke op, men anses for medgået til de anførte opgaver. Tiden indgår ikke i tjenesteplanen, men medregnes forholdsmæssigt ved arbejdstidsopgørelsen ved normperiodens slutning.

Ad § 11

Fravær

Ved lovligt fravær (f.eks. sygdom) af mindst 4 ugers varighed anses en forholdsmæssig del af timetallet for de arbejdsopgaver, der ikke indgår i tjenesteplanen, for at være afviklet under fraværsperioden.

Den lærer, der selv tilrettelægger den tid, ledelsen har afsat til arbejdsopgaven, er således ikke forpligtet til at varetage disse timer på et senere tidspunkt.

Efter bestemmelsen i stk. 1. skal der for fuldtidsansatte medregnes 7,4 timer pr. arbejdsdag for hvilken, der ikke foreligger en tjenesteplan. Er der derimod i tjenesteplanen planlagt en arbejdsdag med 0 timer, medregnes fravær på en sådan dag ikke i arbejdstiden. Fravær på planlagte dage til forberedelse medregnes med den planlagte forberedelsestid, jf. ovenfor ad § 7.

Hvis læreren udfører tjeneste på en søgnehelligdag, medregnes tjenesten efter de almindelige regler, og den erstatningsfridag, der ydes herfor, jf. § 5, stk. 1, medregnes med 7,4 timer.

Ad § 15

Deltidsbeskæftigede lærere

Det er forudsat, at der ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af lærerens beskæftigelsesgrad.

Hvis en deltidsbeskæftiget lærers samlede arbejde ved opgørelsesårets udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for heltidslærere, anvendes reglerne i § 14.

Ad § 16

Lokalaftaler

Lokalaftaler indgås efter drøftelse i lærerrådet mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten.

Ved skoler uden valgt tillidsrepræsentant er det forudsat, at forslag til aftale sendes til Ernærings- og husholdningsøkonomforeningen. Foreningen kan underkende et forslag til lokalaftale, såfremt den kan godtgøre, at lokalaftalen strider mod gældende bestemmelser eller mod intentionerne i regelgrundlaget for lærernes tjenestetid og lønfastsættelse. Afvisning skal konkret begrundes i hvert enkelt tilfælde.

Aftaler om særlige hverv og opgaver mv.

Der er efter aftalens § 9, stk. 2 og § 16, stk. 3 mulighed for at indgå lokalaftale om, at særlige hverv og opgaver indregnes i arbejdstiden med et fast antal arbejdstimer ("akkord"). Disse timer indgår ikke i tjenesteplanen. Der kan i forbindelse med aftalens indgåelse træffes beslutning om, i hvilket omfang arbejdsopgaven skal udføres på skolen, f.eks. i forbindelse med træffetid.

Det er forudsat, at der er et hensigtsmæssigt forhold mellem den tid, der afsættes ved indgåelse af lokalaftale, og den tildelte opgave.

III. Forstandere og viceforstandere

Forstandere og viceforstandere er omfattet af protokollat om arbejdstid mv. for forstandere og viceforstandere ved husholdnings- og håndarbejdsskoler. Ved eventuelt merarbejde anvendes aftale om godtgørelse til tjenestemænd uden højeste arbejdstid.

IV. Rammeaftale om forsøg med arbejdstid for lærere

Rammeaftalen om forsøg med arbejdstid for lærere har til formål at give de lokale parter ændrede muligheder for en mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse, der løbende kan tilpasses den enkelte skoles målsætninger og pædagogiske prioriteringer, herunder organisering af undervisningen og valg af undervisningsformer. Der gøres opmærksom på, at lokale aftaler om forsøg med arbejdstidsaftalen skal godkendes af henholdsvis Undervisningsministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.

V. Ikrafttræden.

Dette cirkulære har virkning fra 1. august 1997. Samtidig ophæves cirkulære af 25. juni 1993 (APD-nr. 49/93) om arbejdstid mv. for forstandere og lærere ansat ved husholdnings- og håndarbejdsskoler

Finansministeriet, den 13. marts 1998

P.M.V.

E.B.

Mogens Esmarch

Protokollat til organisationsaftale for forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler om

ARBEJDSTIDSREGLER FOR LÆRERE ANSAT VED HUSHOLDNINGS- OG HÅNDARBEJDSSKOLER

Område