Cirkulære om arbejdstid for ledere og lærere ved seminarier der uddanner pædagoger

Bilag

AFTALE OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE VED SEMINARIER DER UDDANNER PÆDAGOGER

Bilag 1

Bilag 1

Undervisningsministeriet

1. april 1997

Lærernes arbejdsopgaver på pædagogseminarierne

1) Arbejdsbeskrivelse

Det påhviler lærerne at udføre de opgaver, som ligger inden for seminariets formål i henhold til lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 3. september 1996.

2) Undervisning

Ved undervisning forstås en planlagt fremadskridende og specifikt forberedt indsats, der sigter mod, at tilstedeværende studerende når de mål, der er sat for uddannelsen.

Lærerne underviser og medvirker ved mundtlig eksamen som eksaminator i det eller de fag, hvorom der ved ansættelsen er truffet aftale, og i øvrigt i fag, fagområder eller emner, som læreren er kvalificeret til.

3) Opgaver i tilknytning til undervisningen

Læreren varetager individuelt eller i samarbejde med andre planlægning, tilrettelæggelse, forberedelse og efterbehandling af undervisning, herunder faglig vejledning af de studerende, samt i tilknytning hertil udarbejdelse af opgaver og rettelse og bedømmelse af besvarelser.

Lærerne varetager visse administrative funktioner i forbindelse med undervisningen, f.eks. fremmøderegistrering.

Lærerne medvirker ved evaluering af de studerende, herunder ved standpunktsbedømmelse og bedømmelse af egne studerendes skriftlige eksamensopgaver og ved forberedelse og efterbehandling af prøver og eksamen i øvrigt af egne studerende.

Lærerne følger ‑ og medvirker evt. i ‑ den pædagogiske, teoretiske og praktiske udvikling inden for den enkeltes fag, inden for uddannelsen som helhed, inden for det arbejdsområde, uddannelsen retter sig mod, samt inden for områder, der i øvrigt hører til seminariets opgaver.

Lærerne deltager i pædagogisk og tværfagligt samarbejde inden for seminariet og imellem seminarierne.

4) Andre opgaver

Lærerne varetager opgaver som instruktør, konsulent og vejleder for studerende under de dele af uddannelsesprocessen, hvortil det ikke er muligt/nødvendigt, at læreren forbereder sig specifikt, men hvor de kan udnytte deres parate ekspertise og erfaring.

Lærerne kan medvirke ved forberedelse, gennemførelse og evaluering af de studerendes praktik.

Lærerne kan medvirke ved forberedelse, gennemførelse og evaluering af de studerendes opgaver, herunder speciale- og praktikopgaver, som de pålægges i medfør af studieordningen, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 27, stk. 2, nr. 5.

Lærerne kan deltage i ekskursioner, studiebesøg og studierejser.

Lærerne kan udføre særlige opgaver i relation til undervisning f.eks. udarbejdelse af kompendier, og udarbejdelse af opgaver til andre studerende end lærernes egne.

Lærerne kan udføre tilsynsopgaver med undervisningsmateriale og inventar, herunder anskaffe nyt materiale og vejlede de studerende i benyttelse heraf.

Lærerne kan medvirke ved studieorientering (eksternt).

Lærerne kan deltage i pædagogiske og faglige kurser.

Lærerne kan have opgaver som formand for råd, udvalg og lignende nedsat af seminariet eller som lærerrepræsentant i bestyrelsen, samt som repræsentant for seminariet i udvalg mv. nedsat af andre.

Lærerne deltager i råd og udvalg på seminariet bl.a. i forbindelse med den overordnede planlægning, udvikling og organisering af uddannelsen og undervisningen på seminariet, herunder i forbindelse med udarbejdelse af studieordning.

Lærerne kan deltage i forsøgs- og udviklingsarbejde, som er led i seminariets virksomhed.

Lærerne kan medvirke ved udvikling og planlægning af ekstern kursusvirksomhed, herunder efter- og videreuddannelse af pædagoger, kurser for de medarbejdere på praktikinstitutionerne, der medvirker i samarbejdet om praktikken, åben uddannelse mv.

5) Censu r

Lærerne kan medvirke ved censur ved andre pædagogseminarier.

6) Opgaver for seminarielærere med særlige hverv

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.

· Det forberedende arbejde med den decentrale styring af de tildelte økonomiske ressourcer, herunder lønmidler og midler til bygningsdrift.

· Det studieadministrative system, herunder planlægning og gennemførelse af eksamen.

· Det forberedende arbejde med opgaver i forbindelse med overenskomst- og aftalemæssige forhold på seminariet, herunder lokale puljer.

· Opgaver i forbindelse med den daglige økonomistyring, herunder budget og regnskab.

· Information og kontakt til studerende og personale vedrørende seminariets daglige drift.

· Det forberedende arbejde med studieordningens udformning.

· Det forberedende arbejde vedrørende fag- og timefordelingen.

· Seminariets praktikadministration, bl.a. i forbindelse med

· fordeling af studerende på praktikpladser

· samarbejde med praktikstederne

· kurser for de pædagoger, der medvirker ved praktikken ("praktiklærerkurser")

· indkald

· seminariets interne faglige samarbejde vedrørende praktik

· Initiering, koordinering og supervision af forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelsen, herunder dokumentationsopgaver.

· Initiering, koordinering og supervision af undervisningspersonalets overordnede planlægning og samarbejde.

· Efter- og videreuddannelse af seminariets personale.

· Initiering og udvikling samt forvaltning og koordinering af seminariets opgaver ud over pædagoguddannelsen, herunder

· pædagogernes efter- og videreuddannelse

· seminariet som lokalt pædagogisk center

· deltagelse i forsøgs- og udviklingsarbejde på det pædagogiske arbejdsområde

· åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed

· varetagelse af samarbejdsrelationer til brugere og interessenter

· økonomistyring og aftaleforhold på de pågældende områder.

§ 1. Aftalen omfatter lærere, der er ansat på tjenestemandsvilkår og tjenestemandslignende vilkår ved seminarier, der uddanner pædagoger.

Arbejdstid

§ 1. Rektorer og afdelingsledere skal have undervisningskompetence inden for undervisningsområdet og har ret til at undervise.

Bilag 2

Bilag 2

Undervisningsministeriet

1. april 1997

Mellemlederordningen ved pædagogseminarierne

Mellemlederstaben består af en souschef og en seminarielærer med pædagogisk-administrativ funktion ved hvert seminarium samt et antal hvervtagere.

Ved pædagoduddannelsesafdelinger ved lærerseminarier består mellemlederstaben af en afdelingsleder og en seminarielærer med pædagogisk-administrativ funktion, samt et antal hvervtagere.

Mellemlederstaben varetager en række pædagogiske og administrative ledelsesopgaver med ansvar over for rektor.

Rektor fordeler opgaverne med udgangspunkt i den konkrete mellemleders kvalifikationer.

1) Souschefen træder under rektors fravær i dennes sted med kompetence til at løse forefaldende ledelsesopgaver af både pædagogisk og administrativ art.

Souschefen kan som rektors stedfortræder repræsentere seminariet udadtil.

Souschefen bistår rektor med den overordnede og løbende planlægning af personalets arbejde.

Derudover deltager souschefen i løsningen af opgaver for seminarielærere med særlige hverv, jf. bilag 1, stk. 6.

Det er forudsat, at mindst halvdelen af en souschefs arbejdstid anvendes til varetagelse af egentlige souschefopgaver.

Souschefstillingen er varig.

Besættelse af stillingerne som souschef sker efter offentligt opslag.

Souschefen ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

2) Seminarielæreren med pædagogisk-administrativ funktion deltager i/bistår rektor ved løsningen af de opgaver, der er nævnt i bilag 1, pkt. 6.

Rektor fastsætter efter drøftelse med den pågældende seminarielærer, med hvilket antal arbejdstimer varetagelsen af funktionen skal indgå i den pågældendes arbejdstid.

Besættelse af funktionen sker efter internt opslag og for en 2-årig periode.

I funktionstidens første år kan funktionen gensidigt opsiges med en måneds varsel til den 1. i en måned, dog tidligst efter 6 mdr. Herefter kan funktionen gensidigt opsiges med 3 mdrs. varsel.

En funktion kan genbesættes med den samme person, men kun efter nyt opslag.

Funktionen besættes af seminariets ledelse.

3) Øvrige hverv

I øvrigt kan seminarielærere deltage i løsningen af de opgaver, der er nævnt i bilag 1, stk. 6.

Rektor fastsætter efter drøftelse med tillidsrepræsentanten det samlede tidsforbrug til opgaverne og afgør efter drøftelse med de enkelte hvervtagere med hvilket antal arbejdstimer, hvervet skal indgå i den samlede arbejdstid.

Besættelse af hverv sker efter internt opslag og for en 1-årig periode.

Et hverv kan genbesættes med den samme person, men kun efter nyt opslag.

Hvervene besættes af seminariets ledelse.

ARBEJDSTID MV. REKTORER, AFDELINGSLEDERE OG SOUSCHEFER VED SEMINARIER DER UDDANNER PÆDAGOGER

I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt i medfør af § 2, stk. 2, i hovedaftale af 27. oktober 1969 med tjenestemændenes centralorganisationer aftales følgende

§ 2. Den årlige arbejdstid udgør 1924 timer, inkl. ferie og fridage.

§ 2. Souschefer skal have undervisningskompetence inden for undervisningsområdet og har pligt til at undervise. Undervisningens omfang fastsættes af rektor efter drøftelse med den pågældende. Der kan dog højst tillægges den pågældende 275 timer til undervisning (svarende til 367 lektioner a 45 minutter).

§ 3. Tjenesten tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag.

Stk. 2. Ved tjeneste på lørdage, søndage eller helligdage gives et tilsvarende antal erstatningsfridage.

Stk. 3. En lærer kan efter aftale frivilligt påtage sig kortvarig tjeneste på en fridag, uden at denne betragtes som bortfaldet. I sådanne tilfælde ydes der læreren en betaling beregnet efter satsen for overarbejdsbetaling på udbetalingstidspunktet.

§ 3. I øvrigt gælder reglerne for statens tjenestemænd uden højeste arbejdstid, herunder reglerne om godtgørelse for merarbejde.

Bilag

ARBEJDSTID MV. REKTORER, AFDELINGSLEDERE OG SOUSCHEFER VED SEMINARIER DER UDDANNER PÆDAGOGER

§ 4. Ved tjeneste uden for det faste arbejdssted medregnes transporttiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid.

Stk. 2. Arbejdsfri perioder uden for det faste arbejdssted på indtil 2 timer medregnes som arbejdstid.

Stk. 3. Såfremt en arbejdsfri periode uden for det faste arbejdssted er af længere varighed, end anført i stk. 2, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele perioden med 1/3 af tiden.

Stk. 4. I øvrigt medregnes arbejdsfri perioder ikke.

§ 4. Aftalen har virkning fra 1. april 1997. Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst den 31. marts 1999.

Stk. 2. Samtidigt ophæves

– Aftale af 30. april 1992 Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid mv. for rektorer, afdelingsledere og souschefer ved seminarier, der uddanner pædagoger.

København, den 16. april 1998

Akademikernes

Centralorganisation

Svend M. Christensen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Mogens Esmarch

§ 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 timer pr. døgn, med mindre andet aftales lokalt.

Stk. 2. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af tjenestetid.

§ 6. Arbejdsdage, hvor læreren er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald, indgår i arbejdstidsopgørelsen med den planlagte arbejdstid. Hvis der ikke er planlagt nogen arbejdstid, regnes med 7,4 timer pr. dag.

Stk. 2. Feriedage og søgne-/helligdage indgår i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 timer pr. dag.

Arbejdsopgaver

§ 7. Der påhviler læreren de i bilag 1 nævnte arbejdsopgaver.

Stk. 2. Det kan lokalt aftales, at læreren som en del af tjenesten varetager anden undervisning og/eller andre pædagogisk/administrative opgaver end de i bilag 1 nævnte. Vilkårene herfor aftales lokalt efter reglerne i § 18.

Undervisning, eksamen, forberedelse mv.

§ 8. Ved undervisning forstås den i bilag 1, pkt. 2 beskrevne aktivitet.

Stk. 2. Læreren kan normalt højst tillægges 19 timer ugentligt til undervisning (svarende til 25 lektioner á 45 minutter)

Stk. 3. Læreren kan normalt højst tillægges 550 timer årligt til undervisning (svarende til 733 lektioner á 45 minutter)

§ 9, stk. 1, indgås konkret aftale om yderligere tid til dette arbejde, også selv

om der iøvrigt ikke er indgået lokalaftale om forberedelsestiden.

Ad § 9, stk. 2

De 120 minutter er fastsat på baggrund af det nuværende uddannelsesniveau på de omhandlede seminarier. Bestemmelserne kan ikke anvendes, såfremt seminarierne skal gennemføre nye uddannelser på et niveau, der afviger væsentligt fra det nuværende, f. eks. videreuddannelse af pædagoger. I sådanne tilfælde kan vilkårene aftales konkret efter reglerne i § 18.

Andre opgaver og særlige hverv

Ad § 10.

Opmærksomheden henledes på, at tillidsrepræsentanten efter bestemmelserne i § 7, stk. 2, § 9, stk. 1, § 10, stk. 2, og § 18, repræsenterer lærerne ved indgåelsen af lokalaftaler, og at det er forudsat, at tillidsrepræsentanten må anvende den tid, der er nødvendig til tillidsrepræsentantarbejdets forsvarlige udførelse.

Der henvises i øvrigt til Lønnings- og pensionsministeriets cirkulæreskrivelse af 23. juli 1971 vedrørende deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.

Overarbejde

Ad § 11.

Ved undervisningsårets afslutning opgøres arbejdstiden. I opgørelsen medregnes

· præsterede arbejdstimer i henhold til tjenestelisten, inklusive ekstra tjeneste, sygedage og andet lovligt forfald

· afspadsering af overarbejde udført i tidligere undervisningsår

· feriedage

· søgnehelligdage

· tid til forberedelse mv.

· tid efter § 18, stk. 3, om lokale aftaler

Arbejde som tillidsrepræsentant, arbejde som medlem af samarbejdsudvalget og arbejde som sikkerhedsrepræsentant indgår i årsopgørelsen med den nødvendige tid.

Deltagelse i godkendt efter- og videreuddannelse følger reglerne i aftale af 11. marts 1991 om arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse mellem Finansministeriet og StK, CO II, OC og LC.

Fravær ved sygedage og andet lovligt forfald, feriedage og søgnehelligdage indgår i arbejdstidsopgørelsen med den i  6 anførte tid.

Særlige bestemmelser for lærere med nedsat arbejdstid

Ad § 17.

For lærere med nedsat arbejdstid nedsættes arbejdstid og løn forholdsmæssigt. Sygedage mv. og søgnehelligdage medregnes i arbejdstidsopgørelsen med et forholdsmæssigt timetal.

Det er forudsat, at der ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af lærerens beskæftigelsesgrad og en heraf følgende ændring af lønudbetalingen.

Såfremt arbejdets samlede omfang ved arbejdsårets udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, anvendes reglerne om overarbejde i § 11.

Lokalaftaler

Ad § 18.

Aftalen giver mulighed for, at der kan indgås lokale aftaler efter bestemmelserne i § 18 på følgende områder

· om den samlede tid pr. undervisningslektion og eksamenslektion til undervisning, forberedelse mv., jf. § 9, stk 1.

· om fastsættelse af timeforbruget til løsning af arbejdsopgaver efter bilagets pkt. 4 til 6, jf. § 10, stk. 2. Sådanne aftaler indgås efter § 18, stk. 3, således, at varetagelsen af opgaverne indregnes i arbejdstiden med et fast timetal, dvs. arbejdstiden fastsættes som en "akkord".

· om varetagelse af andre opgaver end de i bilaget nævnte, samt vilkårene herfor, jf. § 7, stk. 2. Sådanne aftaler kan også indgås efter § 18, stk. 3, som en "akkord".

Tillidsrepræsentanterne repræsenterer ved forhandling og indgåelse af lokalaftaler de lærere, som organisationen har aftale- og forhandlingsret for.

Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, repræsenteres de pågældende lærere af deres forhandlingsberettigede organisation.

Finansministeriet, den 16. april 1998

P.M.V.

E.B.

Mogens Esmarch

AFTALE OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE VED SEMINARIER DER UDDANNER PÆDAGOGER

I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og i henhold til § 2, stk. 2, i hovedaftale af 27. oktober 1969 med tjenestemændenes centralorganisationer aftales følgende

Område

§ 9. Undervisningslektioner og mundtlig eksamen indregnes i arbejdstidsopgørelsen med et antal minutter, der aftales lokalt.

Stk. 2. Hvis der ikke indgås aftale efter stk. 1 indregnes hver lektion a 45 minutter med 120 minutter.

Stk. 3. For lærere, der er fyldt 60 år, og som anmoder om det, forhøjes det efter stk. 1 aftalte/i stk. 2 fastsatte antal minutter med 20 pct. Arbejdstimer ud over den i § 2 anførte årlige arbejdstid afspadseres i det følgende år i forholdet 1:1.

Stk. 4. Den anførte tid medgår ud over til undervisning og mundtlig eksamen til forberedelse mv., jf. bilag 1, pkt. 3, og til pauser.

Andre opgaver og særlige hverv

§ 10. Seminariets ledelse fastlægger tidsforbruget til de i bilag 1, pkt. 4, nævnte andre opgaver og til den i bilag 1, pkt. 5, nævnte censur samt de i bilag 1, pkt. 6, nævnte hverv.

Stk. 2. Der kan indgås lokalaftale om de i stk. 1 nævnte arbejdsopgavers medregning i arbejdstiden efter reglerne i § 18.

Overarbejde

§ 11. Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Stk. 2. Hvis arbejdets omfang ved undervisningsårets udløb overstiger den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, jf. § 2, stk. 1, godtgøres den over-skydende tid med frihed af samme varighed, som det præsterede overarbejde med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2. For overarbejde, det ikke er muligt at afspadsere, ydes pr. arbejdstime 1/1924 af den pågældende lærers årsløn på udbetalingstidspunktet med et tillæg af 50 procent.

Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste

§ 12. For hver fulde 37 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenesteliste er udført i tidsrummet fra klokken 17.00 til klokken 06.00, ydes 2 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14.00-17.00 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.00.

Stk. 2. Frihedsopsparingen opgøres ved undervisningsårets udløb. Ved aftale mellem læreren og seminariet kan der dog ske løbende afvikling af opsparet frihed.

Stk. 3. Den opsparede frihed afvikles normalt i form af hele fridage i det efterfølgende undervisningsår.

Arbejdstidsbestemte tillæg

§ 13. Natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag, samt godtgørelse for delt tjeneste og indgreb i på forhånd fastlagte fridage, ydes efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

§ 14. For hver time læreren underviser ud over den i § 8, stk. 2, nævnte grænse for den ugentlige undervisning, ydes en godtgørelse svarende til godtgørelsen for arbejde på lørdage. Godtgørelsen ydes for hver påbegyndt halve time.

§ 15. For hver time læreren underviser udover den i § 8, stk. 3, nævnte grænse for den årlige undervisning, ydes en godtgørelse, der svarer til 2 gange godtgørelsen for tjeneste på søn- og helligdage. Godtgørelsen ydes for hver påbegyndte halve time.

Ferie

§ 16. Lærerne er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om ferie.

Særlige bestemmelser for lærere med nedsat arbejdstid

§ 17. For lærere med nedsat arbejdstid ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Stk. 2. Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karakter godtgøres med frihed af samme varighed eller normal timeløn.

Lokalaftaler

§ 18. De i § 7, stk. 2, § 9 og § 10 omtalte lokalaftaler indgås mellem seminariets ledelse og tillidsrepræsentanten.

Stk. 2. Aftalerne skal være skriftlige. De indgås for mindst et år, og kan opsiges af hver af parterne med mindst 8 ugers varsel til udløbet af et undervisningsår. Opsigelsen skal være skriftlig.

Stk. 3. Det kan lokalt aftales, at varetagelsen af en arbejdsopgave indregnes i arbejdstiden med et fast antal arbejdstimer.

Ikrafttræden

§ 19. Aftalen har virkning fra 1. april 1997.

Stk. 2. Samtidigt ophæves

– Aftale af 30. april 1992 om arbejdstid mv. for ledere og lærere ved seminarier, der uddanner pædagoger.

København, den 16. april 1998

Akademikernes

Centralorganisation

Svend M. Christensen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Mogens Esmarch

Cirkulære om arbejdstid for ledere og lærere ved seminarier der uddanner pædagoger

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har i forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 indgået aftale om arbejdstid for lærere ved seminarier, der uddanner pædagoger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Område

Ad § 1.

Aftalen finder anvendelse for

– lærere ansat på tjenestemandsvilkår ved seminarier, der uddanner pædagoger.

– lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved seminarier, der uddanner pædagoger.

– akademisk uddannede lærere ved pædagogseminarierne, der er ansat efter AC-overenskomsten.

– lærere ved pædagogseminarier, der er ansat i henhold til overenskomsten for ledere og lærere ved en række videregående uddannelser.

Arbejdstid

Ad § 2.

Lærerens årlige arbejdstid på 1924 timer, inkl. ferie og fridage, svarer til 1680 timer ekskl. ferie og fridage.

En arbejdsuge er normalt på 37 timer.

Det forudsættes, at der udarbejdes en tjenesteliste for læreren. I tjenestelisten fastlægges undervisningstimernes placering samt lærerens mødetider.

Tjenestelisten udarbejdes således, at læreren til stadighed er orienteret om undervisningens og andre planlagte opgavers placering mindst 4 uger i forvejen.

Det er forudsat, at planlægningen af arbejdstiden sker i samarbejde mellem seminariets ledelse og lærerne, og at der tages hensyn til lærernes muligheder for at tilrettelægge undervisningen mv. pædagogisk forsvarligt.

Det forudsættes, at lærerens arbejde udføres på eller uden for seminariet efter ledelsens anvisning. Tid til forberedelse mv. medregnes efter reglerne i § 9.

I den del af arbejdstiden, hvor læreren ikke underviser eller forbereder undervisning, varetager læreren andet arbejde efter ledelsens anvisning, jf. bilag 1 til arbejdstidsaftalen, pkt. 4, 5 og 6.

Det forudsættes, at der er et hensigtsmæssigt forhold mellem tildelte opgaver og den tid, læreren har til rådighed til varetagelsen af det tillagte arbejde.

Der skal ved udarbejdelse af tjenestelisten tages hensyn til, at læreren får mulighed for at forberede de opgaver uden for undervisningen, hvor forberedelse er nødvendig for løsning af opgaven (f. eks. i forbindelse med møder). Det er nemlig forudsat, at det samlede arbejde med de tildelte opgaver kan løses inden for den hertil afsatte tid.

Ad § 3.

Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag.

Aftalen giver mulighed for, at læreren frivilligt påtager sig kortvarig tjeneste på en fridag til løsning af opgaver, der er uopsættelige.

Arbejdsopgaver

Ad § 7. Det er forudsat, at de pågældende praktikledere i takt med, at de hidtidige praktikopgaver falder bort, efter kvalifikationer overtager undervisning og andre arbejdsopgaver for lærere på seminarier, der uddanner pædagoger, jf. bilag 1 til arbejdstidsaftalen samt klassificeringsaftale for lærerstillinger ved pædagogseminarier.

Undervisning, eksamen, forberedelse mv.

Ad § 8. Der er ikke ved aftalen taget stilling til lektionslængden, der fastsættes af ledelsen. Lektionslængden bør normalt ikke være mindre end 30 minutter.

Lærerens tid til forberedelse og de øvrige aktiviteter nævnt i bilag 1, pkt. 3, beregnes på grundlag af antallet af undervisningstimer og tid til mundtlig eksamen på lærerens tjenesteliste. Læreren tilrettelægger selv foreberedelse mv., og det er forudsat, at der anvendes den fornødne tid hertil.

Det i bilagets pkt. 3 nævnte pædagogiske og tværfaglige samarbejde inden for seminariet og imellem seminarierne betragtes som en kollektiv forpligtelse og forudsættes i givet fald tilrettelagt på lærerens initiativ. Ved faglig vejledning efter pkt. 3 tænkes der på spontane, ikke-tilrettelagte situtationer, f.eks. i umiddelbar tilknytning til undervisningen.

Lærere med et betydeligt undervisningsomfang kan have behov for at løse en del af de opgaver, der er dækket af forberedelsestiden, i tidsmæssig sammenhæng.

Hvis læreren og ledelsen finder det hensigtsmæssigt, tilrettelægges tjenesten således, at der tilrettelægges perioder af mindst 2 sammenhængende dage, hvor læreren er undervisnings- og mødefri. I forbindelse med søgne- og helligdage kan dagene dog gives enkeltvis.

Den enkelte lærer har ikke krav på at få afsat mere end 20 sådanne dage i arbejdsåret. Placeringen fastsættes af seminariets ledelse efter drøftelse med læreren.

Der kan dog ikke planlægges flere dage af denne art, end at det kan holdes inden for den samlede forberedelsestid for læreren, dvs. antallet af dage gange 7,4 må ikke overstige lærerens samlede forberedelsestid.

Ad § 9, stk. 1.

Ved fastsættelsen af forberedelsestiden kan der tages hensyn til særligt belastende undervisningsformer, f. eks. undervisning på meget store hold og lignende.

Ved fastsættelsen af den gennemsnitlige forberedelsestid er der taget højde for, at lærerens arbejde i rimeligt omfang omfatter bedømmelse af egne elevers skriftlige eksamensopgaver.

Hvis der ikke er et rimeligt forhold mellem antallet af undervisningstimer og den arbejdsmængde, en lærer pålægges med skriftlig eksamen, kan der efter