Cirkulære om rammeaftale om forsøg med arbejdstid på pædagogseminarier
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Bilag
RAMMEAFTALE OM FORSØG MED ARBEJDSTID PÅ PÆDAGOGSEMINARIER
§ 1. Aftalen omfatter lærere omfattet af aftaler om arbejdstid ved pædagogseminarier.
§ 2. De lokale parter kan aftale forsøg med arbejdstid. Forsøgsaftalen kan omfatte alle forhold vedr. tilrettelæggelse, anvendelse og opgørelse af lærerens arbejde, jf. dog § 3.
Stk. 2. Forsøget aftales for højst 1 år ad gangen. Forsøgsperiodens begyndelse aftales mellem de lokale parter.
Stk. 3. Forsøgsperioden skal senest udløbe ved udgangen af undervisningsåret 1998/99.
§ 3. Af forsøgsaftalen skal fremgå, på hvilke områder forsøgsaftalen erstatter arbejdstidsaftalen, herunder hvilke bestemmelser i arbejdstidsaftalen, der fraviges ved forsøgsaftalen.
Stk. 2. Forsøgsaftalen kan ikke omfatte arbejdstidsaftalens § 2, § 5, § 11 og § 13. § 4, stk. 1, kan ikke fraviges, når læreren besøger de studerendes praktiksteder.
Stk. 3. Forsøgsaftalen skal i samme omfang som arbejdstidsaftalen give mulighed for, at lærere over 60 år kan gives ektra tidsgodskrivning.
Stk. 4. Aftale af 11. marts 1991 mellem Finansministeriet og StK, CO II, LC og OC om arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse kan ikke fraviges ved aftale om forsøg med arbejdstid efter denne aftale.
Stk. 5. Reglerne om ferie finder tilsvarende anvendelse ved forsøg om arbejdstid efter denne aftale.
§ 4. Senest ved forsøgets begyndelse indsendes forsøgsaftalen til orientering til Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.
§ 5. Nærværende aftale har virkning fra 1. april 1997 til den 31. marts 1999.
København, den 16. april 1998
Akademikernes Centralorganisation
Svend M. Christensen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Mogens Esmarch
Cirkulære om rammeaftale om forsøg med arbejdstid på pædagogseminarier
Generelle bemærkninger
Hermed følger cirkulære om aftale af 16. april 1998 om rammeaftale om forsøg med arbejdstid på pædagogseminarier.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Ad § 2.
Ved "lokale parter" menes seminariets ledelse og de(n) på seminariet valgte tillidsrepræsentant(er).
Aftale om forsøg med arbejdstid kan omfatte alle forhold vedr. arbejdstid med undtagelse af de forhold, der er opregnet i § 3.
Forsøgsaftalen bør normalt omfatte hele lærerstaben, men kan efter aftale omfatte mere afgrænsede grupper.
Ad § 2, stk. 2.
Der er med § 2, stk. 2, ikke indlagt forudsætninger om, hvornår i kalenderåret forsøg med arbejdstid skal starte. Beslutning om starttidspunkt beror således på lokal beslutning.
Ad § 2, stk. 3.
I henhold til § 5 udløber rammeaftalen om forsøg med arbejdstid på pædagogseminarier den 31. marts 1999. Formålet med § 2, stk. 3, er at sikre, at forsøg, der den 31. marts 1999 har været gældende i under 1 år, kan fortsætte til undervisningsårets afslutning eller forsøgsaftalens aftalte afslutningstidspunkt, på trods af at en ny overenskomstperiode starter 1. april 1999. forsøgsaftalens aftalte afslutningstidspunkt, på trods af at en ny overenskomstperiode starter 1. april 1999.
Ad § 3.
I forsøgsaftalen skal konkretiseres hvilke bestemmelser i arbejdstidsaftalen, der er omfattet af forsøgsaftalen.
Ad § 3, stk. 2.
Ved lokale forhandlinger er det ikke muligt at indgå lokal forsøgsaftale om en række forhold i arbejdstidsaftalerne.
Således kan årsnormen på 1924 timer ikke ændres ved lokale forsøgsaftaler. § 11 kan ikke fraviges ved lokal forsøgsaftale. Cirkulærets bemærkninger til § 11 finder ikke anvendelse. Der må lokalt aftales, hvordan arbejdstiden opgøres.
Ad § 4.
Kopi af indgåetforsøgsaftale indsendes senest ved forsøgets starttidspunkt til Undervisningsministerietog Dansk Magisterforening til orientering.
Finansministeriet, den 16. april 1998
P.M.V.
E.B.
Mogens Esmarch
RAMMEAFTALE OM FORSØG MED ARBEJDSTID PÅ PÆDAGOGSEMINARIER
I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og i henhold til § 2, stk. 2, i hovedaftale af 27. oktober 1969 med tjenestemændenes centralorganisationer aftales følgende