Legislator Case Law & Legislation
C19986042809 DK

Cirkulære om rådighedsvagtaftale for håndværkere

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1998 60428 Historic

Bilag

AFTALE OM ETABLERING AF OG BETALING UNDER RÅDIGHEDSTJENESTE I HJEMMET SAMT OM TILKALD UDEN FORBINDELSE MED DEN NORMALE ARBEJDSTID

Cirkulære (2 sp) 1998 60428 Historic

Bilag 1

AFTALE OM FRAVIGELSE FRA ARBEJDSMILJØLOVENS GENERELLE BESTEMMELSER OM DAGLIG HVILETID OG UGENTLIG FRIDØGN

Cirkulære (2 sp) 1998 60428 Historic

Bilag 1

AFTALE OM FRAVIGELSE FRA ARBEJDSMILJØLOVENS GENERELLE BESTEMMELSER OM DAGLIG HVILETID OG UGENTLIG FRIDØGN

I medfør af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn kan der for ansatte omfattet af en overenskomst mellem Finansministeriet og medunderskrivende forbund ske fravigelse af reglerne om hviletid og fridøgn i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 10 og 11 ved forskudttids-, holddrifts-, turnus- og rådighedstjeneste samt i enkeltstående tilfælde, hvor tjenstlige forhold gør det nødvendigt. Aftaler herom indgås lokalt mellem den pågældende institutions/styrelses ledelse og vedkommende tillidsrepræsentant.

Såfremt der ikke lokalt på den enkelte institution/styrelse kan opnås enighed om en arbejdsmiljøaftale, eller der måtte blive behov for yderligere fravigelse af hviletids- og fridøgnsbestemmelserne i arbejdsmiljøloven og ovennævnte bekendtgørelse, forelægges sådanne spørgsmål til forhandling mellem overenskomstens parter.

København, den 25. november 1991

Dansk Metalarbejderforbund

Erland Christiansen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Niels Paludan

Dansk El-forbund

Roland Bak

Blik- og Rørarbejderforbundet

Kurt H. Jakobsen

Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark

Curt Jørgensen

Malerforbundet i Danmark

Finn Andersen

Murerforbundet i Danmark

Bendt Jensen

Cirkulære (2 sp) 1998 60428 Historic

Cirkulære om rådighedsvagtaftale for håndværkere

Finansministeriet har med en række håndværkerorganisationer indgået medfølgende aftale, der afløser aftale af 7. september 1995 om etablering og betaling af rådighedstjeneste i hjemmet samt tilkald uden forbindelse med den normale arbejdstid.

Aftalen finder anvendelse for håndværkere ansat i henhold til de mellem forbundene og Finansministeriet indgåede overenskomster.

Det henstilles, at rådighedstjeneste fordeles mellem flere ansatte, og det bør tilstræbes - såfremt tjenstlige forhold ikke er til hinder herfor - at der højst pålægges den enkelte ansatte rådighedstjeneste hver 4. uge.

Som bilag 1 til aftalen er optrykt den mellem Finansministeriet og en række håndværkerorganisationer indgåede aftale om fravigelse fra arbejdsmiljølovens generelle bestemmelser om daglig hviletid og ugentligt fridøgn.

Cirkulæret har virkning fra 1. april 1997. Samtidig ophæves cirkulære af 1. november 1995 (Fmst.nr. 61/95) om rådighedsvagtaftale for håndværkere mv.

Finansministeriet, den 15. januar 1998

P.M.V.

E.B.

Carsten Holm

AFTALE OM ETABLERING AF OG BETALING UNDER RÅDIGHEDSTJENESTE I HJEMMET SAMT OM TILKALD UDEN FORBINDELSE MED DEN NORMALE ARBEJDSTID

1. Ved etablering af rådighedstjeneste i hjemmet uden for den normale arbejdstid ydes kompensation i form af frihed inden for normal arbejdstid inden 6 måneder efter rådighedstjenesten efter følgende retningslinier

For 15 timers rådighedstjeneste på hverdage - 4 timers frihed

For 24 timers rådighedstjeneste på lørdage, søn- og helligdage samt hverdagsfridage - 8 timers frihed

2. Til en ansat, der tilkaldes uden at have rådighedstjeneste , ydes sædvanlig overtidsbetaling for mindst 4 timer fra det tidspunkt, den pågældende forlader hjemmet, til han er hjemme igen.

3. Tilkaldes en ansat under rådighedstjeneste, ydes overtidsbetaling fra det tidspunkt, den pågældende forlader hjemmet, til han er hjemme igen.

4. Betaling for overtid , jf. punkt 2 og 3, gives i form af afspadsering inden for 6 måneder efter overarbejdets udførelse. Såfremt hensynet til virksomhedens drift kræver det, kan fristen fraviges efter aftale mellem institutionen og tillidsrepræsentanten.

5. I tilfælde, hvor kompensation for rådighedstjeneste ikke kan ydes i form af frihed, kan der i stedet ydes følgende betaling pr. rådighedstjenestetime

1. april 97

grundbeløb okt. 97

Hverdage

24,11 kr.

24,11 kr.

Søn- og helligdage samt hverdags- fridage (herunder lørdage fra kl. 07.00 - søndag kl. 07.00).

27,72 kr.

27,72 kr.

Tillægget reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg i henhold til aftale om justering af tjenestemandslønninger mv.

6. Eventuelle bestående ordninger vedrørende rådighedstjenester samt betaling for tilkald forringes ikke ved nærværende aftale.

7. Aftalen har virkning fra 1. april 1997 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1999.

København, den 14. januar 1998

Dansk Metalarbejderforbund

Erland Christiansen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Karsten Ole Knudsen

Dansk El-forbund

Jørgen Jørgensen

Blik- og Rørarbejderforbundet

Kurt H. Jacobsen

Træ, Industri og Byg

Knud Jensen

Malerforbundet i Danmark

Mogens Pedersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →