Cirkulære om overenskomst for Børne- og ungdomspædagoger ved Dansk Flygtningehjælp
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Bilag
§ 1. Overenskomstens område
Personale med andre uddannelser end nævnt i den kommunale overenskomst § 1, stk. 1, samt personale, som på anden måde har opnået de nødvendige kvalifikationer, kan efter aftale mellem Dansk Flygtningehjælp og BUPL, forbundet for pædagoger og klubfolk ansættes i henhold til nærværende overenskomst.
§ 2. Løn
Ledere aflønnes indtil 30. september 1997 i kommunalt skalatrinsforløb 27, 29, 31, 33, 34 og fra 1. oktober 1997 i kommunalt skalatrinsforløb 32, 34.
Indplacering i det nye skalatrinsforløb sker på nærmeste højere skalatrin.
Stk. 2. Stedfortrædere aflønnes indtil 30. september 1997 i kommunalt skalatrinsforløb 21, 23, 25, 27, 29 og fra 1. oktober 1997 efter kommunalt skalatrinsforløb 23, 25, 27, 29.
For personer, der pr. 30. september 1995 efter den hidtidige aflønning var indplaceret på kommunalt skalatrin 22, henholdsvis 23, videreføres aflønningen på de respektive skalatrin for disse som en personlig ordning. Når de pågældende har optjent 2 års anciennitetsgivende beskæftigelse på de respektive skalatrin, overgår de til aflønning efter skalatrinsforløbet, der trådte i kraft pr. 1. oktober 1995 og indplaceres på det skalatrin, der ligger nærmest over det hidtidige skalatrin. Pr. 1. oktober 1997 indplaceres de pågældende i det fra dette tidspunkt gældende skalatrinsforløb som øvrige ansatte, dvs. indplacering på nærmeste højere skalatrin.
Stk. 3. Øvrige uddannede pædagoger, der ansættes som assistenter, aflønnes indtil 30. september 1997 i henhold til den kommunale overenskomst i et lønforløb bestående af skalatrinene 16, 17, 19, 21, 23 og 26 og fra 1. oktober 1997 på skalatrinene 17 (1-årigt), 18, 20, 22, 26 og 28.
§ 3. Tidsbegrænset ansættelse
Ansættelse kan finde sted i en tidsbegrænset periode af indtil 6 måneders varighed. Ved udløbet af perioden ophører ansættelsesforholdet uden særskilt opsigelse. Perioden kan forlænges for en ny tidsbegrænset periode efter aftale mellem Dansk Flygtningehjælp og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund .
§ 4. Deltid
Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid.
Stk. 2. Der kan mellem institutionen og en allerede ansat træffes aftale om overgang til deltidsansættelse.
Stk. 3. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.
Stk. 4. Tillidsrepræsentanten orienteres om indgåede aftaler om deltidsansættelse.
Stk. 5. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsansatte skal udgøre mindst 15 og højst 30 timer, og der ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 6. Overarbejde i forbindelse med deltidsansættelse bør kun undtagelsesvis finde sted.
§ 5. Omsorgsdage mv.
Hvis overarbejde ikke har kunnet afvikles inden for en aftalt frist eller efter de for statens tjenestemænd gældende regler, kan den ansatte i stedet for overarbejde vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer.
Stk. 2. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale af 26. juni 1995 (Fmst.nr. 41/95) om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.
Stk. 3. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med overarbejds/merarbejdsbetaling.
Stk. 4. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af overarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Maksimum kan dog ikke fastsættes lavere end et timetal svarende til i alt 10 omsorgsdage.
§ 6. Tillæg
Til pædagogisk uddannet personale ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 9.200 kr. (1. oktober 1984-niveau). Beløbet reguleres efter lønjusteringsaftalens regler. Med grundbeløb i 1. oktober 1997-niveau udgør tillægget 12.300 kr.
Stk. 2. Såfremt der ikke ansættes en pædagogisk leder og stedfortræder, jf. den kommunale overenskomsts kapitel 2, ydes til alle pædagogisk uddannede medarbejdere et pensionsgivende tillæg på 5.500 kr. (1. oktober 1984-niveau). Beløbet reguleres efter lønjusteringsaftalens regler. Med grundbeløb i 1. oktober 1997-niveau udgør tillægget 7.400 kr.
Såfremt der senere ansættes en pædagogisk leder og stedfortræder, bevares eventuelle tillæg som en personlig ordning.
Stk. 3. Såfremt lederfunktionen nedlægges, ydes der til lederen et personligt tillæg til udligning af lønforskellen, jf. de kommunale lønanciennitetsregler § 13.
§ 7. Opsigelse
Den kommunale overenskomsts § 33, stk. 4 og 5, erstattes af de af hovedsamarbejdsudvalget i Dansk Flygtningehjælp fastsatte regler vedrørende afskedigelsesprocedure.
§ 8. Tillidsmandsregler
De på daginstitutionsområdet inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde gældende tillidsmandsregler af 1. oktober 1973, som Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund har tilsluttet sig den 1.august 1979, finder tilsvarende anvendelse, dog således at der kun vælges en tillidsrepræsentant pr. region.
§ 9. Ikrafttræden og opsigelse
Overenskomsten træder i kraft den 1. april 1997 og er gældende til den af en af parterne skriftligt opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1999.
København, den 24. august 1998
BUPL, forbundet for pædagoger og klubfolk
Klaus Wilmann
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Hans Peter Philipsen
Cirkulære om overenskomst for børne- og ungdomspædagoger ved Dansk Flygtningehjælp
Finansministeriet og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund har indgået vedlagte overenskomst af 24. august 1998, der træder i stedet for overenskomst af 28. februar 1996.
Dette cirkulære har virkning fra 1. april 1997. Samtidig ophæves cirkulære af 20. marts 1996 (fmst. nr. 24/96) om overenskomst for børne- og ungdomspædagoger ved Dansk Flygtningehjælp.
Finansministeriet, den 13. oktober 1998
P.M.V.
E.B.
Hans Peter Philipsen
OVERENSKOMST FOR BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGER VED DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
Pædagogisk uddannet personale ansættes og aflønnes med de nedenfor anførte tilføjelser/afvigelser efter tilsvarende regler som anført i den til enhver tid gældende overenskomst for pædagogisk uddannet personale ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv. mellem på den ene side Kommunernes Landsforening, Københavns kommune og Frederiksberg kommune og på den anden side BUPL, forbundet for pædagoger og klubfolk.