Cirkulære om overenskomst for Ledere og lærer ved en række videregående uddannelsesinstitutioner

Bilag

Bilag 1

Bilag 1

I tilknytning til Finansministeriets overenskomst med Dansk Magisterforening for ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner etableres nedenstående overgangsordning for så vidt angår pensionsdækningen for disse personalegrupper.

Økonomistyrelsen skal bede Undervisningsministeriet gøre de pågældende institutioner opmærksom på overgangsordningen.

1) Ledere og lærere ved godkendte private lærerseminarier, herunder med kursus til højere forberedelseseksamen, pædagogseminarier, ernærings- og husholdningsseminarier og håndarbejdsseminarier, ved Sløjdlærerskolen i Esbjerg og ved Den Frie Lærerskole i Ollerup, der pr. 31. marts 1997 var medlem af Pensionskassen af 1925 for de private eksamensskoler bevarer som personlige ordninger deres medlemskab af pensionskassen. Dette gælder såvel under ansættelsen i den nuværende stilling som ved eventuel direkte overgang til anden stilling som leder eller lærer ved samme eller anden institution, hvis den nye stilling giver adgang til medlemskab af pensionskassen efter dennes vedtægt.

2) Ledere og lærere ved de i pkt. 1 nævnte institutioner, der pr. 1. april 1997 eller senere nyansættes i henhold til den ny overenskomst omfattes af en forsikringsmæssig pensionsordning i Magistrenes Pensionskasse, jf. dog pkt. 3. Overgangsordningen er ikke til hinder for, at en leder eller lærer vælger at overgå til den forsikringsmæssige pensionsordning i Magistrenes Pensionskasse efter de derom gældende regler, dvs. inden det år, hvori de fylder 60 år.

3) Pensionskassen af 1925 for de privalte eksamensskoler lukkes pr. 31. marts 1997 for nytilgang af ansatte på området. Dog kan ledere og lærere, der overgår direkte til ansættelse ved de nævnte institutioner fra ansættelse forbundet med tjenestemandspensionsret i anden statsgarenteret pensionskasse/- ordning i staten, folkekirken mv., eller personer med ret til aktuel tjenestemandspension, rådighedsløn eller ventepenge, optages i pensionskassen, hvis den pågældende stilling giver adgang til medlemskab af pensionskassen efter dennes vedtægt.

4) De pr. 31. marts 1997 allerede optagne medlemmer af pensionskassen har via hjemmel i pensionskassens vedtægt efter denne dato adgang til aktivt hvilende medlemskab af pensionskassen, hvis de opnår ansættelse i folkeskolen. Det er en forudsætning herfor, at vedkommende lærer eller kommune løbende indbetaler det overenskomstaftalte pensionsbidrag på folkeskoleområdet til staten (finanslovens § 36) i stedet for til Lærernes pension.

5) Fra 1. april 1997 vil medlemmer af pensionskassen af 1925, der fratræder en stilling ved de nævnte institutioner, fordi vedkommende afskediges af en for den pågældende utilregnelig årsag og ikke overgår til anden beskæftigelse, kunne bevare passivt hvilende medlemskab i op til 2 år.

6) Passivt hvilende medlemskab vil i øvrigt kun kunne bevilges i forbindelse med lovfæstede orlovsordninger eller i specielle tilfælde efter forelæggelse for Økonomistyrelsen

7) Aktivt hvilende medlemskab ud over det i pkt. 4 nævnte tilfælde vil kunne bevilges efter statens regler og er betinget af indbetaling af pensionsbidrag, jf. Finansministeriets vejledning af 18. marts 1992.

Økonomistyrelsen har etableret bevillingsmæssig hjemmel til, at der gives ret til opsat pension/fratrædelsesgodtgørelse til medlemmer af pensionskassen, der afskediges uansøgt, selv om de ikke har opnået 3 års pensionsalder.

PROTOKOLLAT TIL OVERENSKOMST FOR LEDERE OG LÆRERE VED EN RÆKKE VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER

I tilknytning til § 3, § 9 og § 10 i overenskomst for ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner aftales følgende

De nævnte tillæg er i årlige grundbeløb 1. oktober 1997 medmindre andet er nævnt. Grundbeløbet pr. 1. oktober 1984 er anført umiddelbart efter i parentes og kursiv.

A. Lærerseminarier

1. Overenskomstansættelse i lærerstillinger ved lærerseminarierne sker som adjunkt eller lektor i lønrammeforløbet 16/21/29/31 (skalatrin 21, 26, 28, 30, 32, 38, 40, 42 og 44). Det første skalatrin er 1-årigt, og de øvrige skalatrin er 2-årige.

Lærerne følger aftale af 5. marts 1992 til overenskomst for akademikere i staten om stillingsstruktur ved folkeskolelærerseminarier samt Undervisningsministeriets vejledning af 14. april 1992.

Der ydes følgende årlige tillæg

Ansat efter 1. august 1992

Adjunkter, ved ansættelsen

26.000 kr.

(19.400 kr.)

Adjunkter efter 3 års ansættelse

33.500 kr.

(25.000 kr.)

Lektorer

58.900 kr.

(44.000 kr.)

Ansat før 1. august 1992

Adjunkter, ved ansættelsen

26.000 kr.

(19.400 kr.)

Adjunkter efter 3 års ansættelse

33.500 kr.

(25.000 kr.)

Lektorer

47.700 kr.

(35.600 kr.)

2. For varetagelse af pædagogisk/administrative hverv på lærerseminarier ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.

Tillægget udgør 34.400 kr. (25.700 kr.) årligt.

Ved ledighed tager seminariet stilling til, om hvervet skal fortsætte, jf. aftale om ledelsesmæssige hverv ved lærerseminarier.

3. For varetagelsen af funktionen som inspektor ved lærerseminariers HF-kursus ydes et årligt tillæg på 18.300 kr. (13.700 kr.) .

Hvis opgaven med lægning af skema for HF-uddannelsen varetages uden for arbejdstiden, ydes et tillæg for skemalægningen på 7.500 kr. (5.600 kr.) pr. undervisningsår.

Der henvises til aftale af 18. juni 1993 mellem Undervisningsministeriet og Danske Magisterforening.

4. Til HF-inspektor ved lærerseminarier med tilknyttet HF-kursus ydes et personligt tillæg på 9.800 kr. (7.300 kr.) , jf. aftale af 18. juni 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.

5. Hvis opgaven med lægning af skema for læreruddannelsen ved folkeskole-lærerseminarier varetages uden for arbejdstiden vederlægges skemalægning med 17.400 kr. (13.000 kr.) pr. undervisningsår.

Ved Blaagaard Statsseminarium og Københavns Dag- og Aftenseminarium udgør tillægget 33.200 kr. (24.800 kr.) pr. undervisningsår.

Der henvises til aftale af 18. marts 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.

6. Til overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der er fast tilknyttet et lærerseminarium med forpligtelse til at påtage sig undervisning af lærer- og HF-studerende på aftenhold ydes et ureguleret tillæg på 92 kr. månedlig pr. ugentlig skematime efter kl. 18.30.

7. Der ydes ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler som for tjenestemandsansatte lærere ved lærerseminarier.

B. Den Frie Lærerskole i Ollerup

1. Overenskomstansættelse i lærerstillinger ved Den Frie Lærerskole i Ollerup sker i lønrammeforløbet 16/21/29/31 (skalatrin 21, 26, 28, 30,

32, 38, 40, 42 og 44). Det første skalatrin er 1-årigt, og de øvrige skalatrin er 2-årige.

Der ydes følgende årlige tillæg

Ved ansættelsen

26.000 kr.

(19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.

(25.000 kr.)

Efter 6 års ansættelse

44.200 kr.

(33.000 kr.)

C. Ernærings‑ og husholdningsøkonomseminarier

1. Overenskomstansættelse i lærerstillinger ved ernærings‑ og husholdningsøkonomseminarer sker som adjunkt eller lektor i lønrammeforløbet

16/21/29/31 (skalatrin 21, 26, 28, 30, 32, 38, 40, 42 og 44). Det første skalatrin er 1-årigt, og de øvrige skalatrin er 2-årige.

Lærerne følger protokollat af 2. juli 1992 til overenskomst for akademikere i staten om stillingsstruktur ved Ernærings- og husholdningsøkonomi-seminarier.

Der ydes følgende årlige tillæg

Ansat efter 1. august 1992

Adjunkter, ved ansættelsen

26.000 kr.

(19.400 kr.)

Adjunkter efter 3 års ansættelse

33.500 kr.

(25.000 kr.)

Lektorer

58.900 kr.

(44.000 kr.)

Ansat før 1. august 1992

Adjunkter, ved ansættelsen

26.000 kr.

(19.400 kr.)

Adjunkter efter 3 års ansættelse

33.500 kr.

(25.000 kr.)

Lektorer

47.700 kr.

(35.600 kr.)

2. Der ydes ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler som gælder for tjenestemandsansatte lærere ved husholdningsseminarier.

D. Sløjdlærerskoler

1. Overenskomstansættelse i lærerstillinger ved sløjdlærerskoler sker i lønrammeforløbet 16/21/29/31 (skalatrin 21, 26, 28, 30, 32, 38, 40, 42 og 44). Det første skalatrin er 1-årigt, og de øvrige skalatrin er 2-årige.

Der ydes følgende årlige tillæg

Ved ansættelsen

26.000 kr.

(19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.

(25.000 kr.)

Efter 6 års ansættelse

44.200 kr.

(33.000 kr.)

E. Pædagogseminarier

1. Overenskomstansættelse i lærerstillinger ved pædagogseminarier sker i

lønrammeforløbet 20/27/30 (skalatrin 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37, 39, 41 og 43). Skalatrinnene er 2-årige.

Der ydes et årligt tillæg på 13.400 kr. (10.000 kr.) til samtlige lærere.

Efter den 1. oktober 1997 ydes følgende tillæg

Sk. 25-33

13.400 kr. (10.000 kr.)

Sk. 35-

21.700 kr. (16.200 kr.)

2. For varetagelse af den pædagogiske/administrative funktion eller varetagelse af et eller flere hverv ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler. Tillægget for den pædagogiske/administrative funktion udgør p.t. 34.300 (25.600 kr.) årligt. Hvervtillæg udgør p.t. 5.400 kr. (4.000 kr.) årligt.

3. Stillinger som praktikledere er klassificeret i lønramme 30 (skalatrin 43) med et særligt tillæg på 15.700 kr. (11.700 kr.) og efter 15 år på 27.500 kr. (20.500 kr.).

Til praktikledere, der varetager den pædagogiske administrative funktion, ydes et tillæg på 17.400 kr. ( 13.000 kr.) .

Der kan ikke ydes hvervtillæg til praktikledere.

4. Lærerne er omfattet af den til enhver tid gældende om arbejdstidsaftale for lærere ved pædagogseminarier.

5. Rektorer, afdelingsledere og souschefer følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid mv. for rektorer afdelingsledere og souschefer.

F. Håndarbejdsseminarier

1. Overenskomstansættelse i lærerstillinger ved håndarbejdsseminarier sker i lønrammeforløbet 20/27/30 (skalatrin 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37, 39, 41 og 43). Skalatrinnene er 2-årige.

Der ydes et årligt tillæg på 10.600 kr. (7.900 kr.) til samtlige lærere.

Efter den 1. oktober 1997 ydes følgende tillæg

Sk. 25-33

13.400 kr. (10.000 kr.)

Sk. 35-

21.700 kr. (16.200 kr.)

2. Til lærere, der følger 16/31-lønrammeforløbet ydes et særligt tillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.) .

3. For varetagelse af et eller flere hverv ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler. Hvervtillæg udgør p.t. 5.400 kr. (4.000 kr.) årligt.

4. Lærerne er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for lærere ved håndarbejdsseminarier.

5. Rektorer og souschefer følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid mv. for rektorer ved håndarbejdssemininarier.

G. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

Overenskomstansættelse i lærerstillinger ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse sker i lønrammeforløbet 16/21/29/31 (skalatrin 21, 26, 28, 30, 32, 38, 40, 42 og 44). Det første skalatrin er 1-årigt, og de øvrige skalatrin er 2-årige.

Der ydes følgende årlige tillæg

Mindre end 18 års lønanciennitet 26.000 kr. (19.400 kr.).

18 års lønanciennitet eller mere 34.000 kr. (25.400 kr.).

2. Stillinger som kursusleder er klassificeret i lønramme 31 med et særligt tillæg på 34.000 kr. (25.400 kr.) .

H. Navigationsskoler

1. Overenskomstansættelse i stillinger som hjælpelærer og som navigationslærer ved navigationsskolerne sker i lønrammeforløbet 16/21/29/31 (skalatrin 21, 26, 28, 30, 32, 38, 40, 42 og 44). Ved ansættelsen ydes et særligt tillæg på 10.800 kr. (8.100 kr.) . Pr. 1. oktober 1997 forhøjes tillægget til 13.500 kr. (10.100 kr.) . Tillægget oppebæres af hjælpelærere alene i de perioder, hvor hjælpelæreren udfører de opgaver, der påhviler lærere ved navigationsskolerne.

2. Afdelingslederstillinger ved Svendborg Navigationsskole og Fanø Navigationsskole er klassificeret i LR 33.

For varetagelse af funktionen som afdelingsleder ved Marstal Navigationsskole ydes et tillæg på 24.600 kr. (18.342 kr.) i årligt grundbeløb.

3. Ansatte følger aftale af 29. december 1993 mellem Søfartsstyrelsen og Akademikernes Centralorganisation om arbejdstid mv. ved navigationsskoler samt protokollat til aftalen af 20. februar 1996.

Ikrafttræden

Protokollatet har virkning fra den 1. april 1997.

København, den 12. maj 1998

Dansk Magisterforening

Per Clausen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Mogens Esmarch

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter ledere og lærere ved følgende videregående uddannelsesinstitutioner

· Lærerseminarier

· Den Frie Lærerskole i Ollerup

· Ernærings‑ og husholdningsøkonomseminarier

· Sløjdlærerskoler

· Pædagogseminarier

· Håndarbejdsseminarier

· Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

· Navigationsskoler

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) Ledere og lærere, der kan ansættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten

2) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

a) staten, folkeskolen, folkekirken

b) kommuner

c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner

d) statsfinansierede virksomheder

e) tilskudsområder

f) koncessionerede virksomheder

g) aktieselskaber

3) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 2) nævnte områder

4) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 2) nævnte områder

5) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

6) personer, der er fyldt 70 år.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 finder overenskomsten også anvendelse for ansatte, der som en personlig ordning har bevaret retten til en tjenestemandspension.

§ 2. Ansættelsesform

Med hensyn til ansættelsesform (tjenestemands- eller overenskomstansættelse) følges retningslinierne herom i Finansministeriets cirkulære nr. 37 af 26. februar 1973 og i brev af 18. september 1981 til Justitsministeriet.

Stk. 2. Dette er ikke til hinder for, at de anførte retningslinier kan ændres eller fraviges ved aftale mellem overenskomstens parter.

Bilag

§ 3. Løn

Ledere aflønnes i henhold til særskilt klassificeringsaftale.

Stk. 2. Lærere aflønnes i henhold til protokollat herom.

Stk. 3. Skalatrinslønnen fastsættes og reguleres efter den for perioden 1. april 1997 ‑ 31. marts 1999 gældende lønjusteringsaftale. Hvor intet andet er anført, gælder de stedtillæg, som fremgår af lønjusteringsaftalen.

Stk. 4. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem ansættelsesmyndigheden og organisationen.

Deltidsansatte ydes løn i forhold til den nedsatte tjeneste.

§ 4. Lønanciennitet

Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på 1. skalatrin i lønrammen eller det lønrammeforløb, som gælder for stillingen, med mindre der tillægges anciennitet efter stk. 2 og/eller 3.

Lønanciennitet regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

Stk. 2. Ved ansættelsen tillægges lønanciennitet for tidligere undervisningsvirksomhed ved andre offentligt godkendte eller tilskudsberettigede uddannelsesinstitutioner. Det forudsættes, at den undervisningsvirksomhed, som medregnes i lønancienniteten, er udøvet, efter at de for ansættelsen forudsatte eksamener/kvalifikationer er opnået.

Stk. 3. Ved ansættelsen kan ansættelsesmyndigheden i særlige tilfælde tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansættelsen ved beskæftigelse har erhvervet særlige arbejdsmæssige erfaringer eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.

Såfremt en lønmodtager genansættes ved samme ansættelsesmyndighed inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet ved vedkommende ansættelsesmyndighed, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved beskæftigelsesgrad under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.

Stk. 5. Såfremt en ansat har mere end én deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Stk. 6. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, såfremt den timelønnede beskæftigelse har (haft) en sammenhængende varighed af 3 måneder.

§ 5. Pension

Som bidrag til den ansattes pension betaler ansættelsesmyndigheden til Magistrenes Pensionskasse 10 pct. af 100/95 af den pensionsgivende løn på det pågældende løntrin ekskl. tillæg. Endvidere tilbageholder ansættelsesmyndigheden som eget pensionsbidrag i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele. Der indbetales dog ikke pensionsbidrag, hvis den ansatte er fyldt 70 år, jf. § 1, stk. 2, pkt. 6.

Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag (eget‑ og arbejdsgiverbidrag) af tillæg på 57.600 (43.000) kr. og derover. Inden beregning af pensionsbidrag forhøjes tillæggene med 100/95 og afrundes til nærmeste 100 kr.

Stk. 3. Vedtægter/regulativ for pensionsordningen og fremtidige ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.

Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted.

Parterne er enige om, at der - for at bevare pensionssigtet - til pensionsbidrag, knyttes den betingelse, at tilbagekøb i utide ikke kan finde sted.

Tilbagekøb kan dog finde sted for så vidt angår pensionsbidrag, der er indbetalt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark efter en periode med ansættelse efter denne overenskomst.

Stk. 4. Efter anvisning af pensionsordningen og med Finansministeriets forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne.

Stk. 5'. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

§ 6. Lønudbetaling

De ansatte er omfattet af følgende uddrag af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Lønudbetalingen og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted månedsvis bagud.

2. Månedslønnede følger de regler, der gælder for tjenestemænd om lønfradrag/lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd, dog således at de i aftalens afsnit 1, pkt. 2.a) nævnte beregningsfaktorer nu udgør henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag."

Stk. 2. Der indbetales dog sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Der indbetales således pensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn.

§ 7. Lokal‑ og chefløn

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om lokalløn og chefløn.

§ 8. Konstitution

En ansat, der konstitueres i en chefstilling i lønramme 36 eller højere lønramme og er konstitueret i stillingen i 15 dage i sammenhæng, får for hele perioden et ikke‑pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg hun/han ville opnå ved en ansættelse i chefstillingen, og den løn, der tilkommer den pågældende i henhold til overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den ansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag.

§ 9. Arbejdstid og merarbejde for lærere

Med mindre andet følger af protokollat til overenskomsten, finder reglerne om arbejdstid i overenskomst for akademikere i staten anvendelse.

Stk. 2. Med mindre andet følger af protokollat til overenskomsten, finder reglerne om merarbejde for ansatte uden højeste arbejdstid i overenskomsten for akademikere i staten anvendelse.

§ 10. Arbejdstid og merarbejde for ledere

Medmindre andet følger af protokollat til overenskomsten, gælder reglerne for statens tjenestemænd uden højeste arbejdstid, herunder regler om godtgørelse til chefer for merarbejde.

§ 11. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage

Hvis merarbejde/overtid ikke har kunnet afspadseres inden for den i § 11, stk. 5 angivne frist, kan den ansatte i stedet for merarbejds-/overtidsbetaling vælge at få den ikke-afviklede afspadsering godskrevet som omsorgsdage/-timer.

Stk. 2. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/ timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.

Stk. 3. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med merarbejds-/overtidsbetaling.

Stk. 4. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af merarbejdstimer/overtimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Den enkelte medarbejder skal imidlertid som minimum have adgang til i hvert kalenderår at konvertere et timetal svarende til 10 omsorgsdage, men således at ansættelsesmyndigheden samtidig kan fastsætte et maksimum for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Dette maksimum kan ikke fastsættes lavere end 10 dage.

§ 12. Ferie

De ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og central-organisationerne om ferie.

§ 13. Sygdom

De ansatte er omfattet af følgende uddrag af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

3. En ansat, der har været syg i alt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsiges med forkortet varsel under forudsætning af, at der skriftligt er indgået aftale herom mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden. Det forkortede opsigelsesvarsel udgør følgende

Ansættelsestid

Varsel

under 6 år

1 måned

6 år og derover

3 måneder

9 år og derover

4 måneder

Fratræden sker til udgangen af en måned.

4. Ved opgørelse af de 120 dage medregnes samtlige fraværsdage på grund af sygdom inden for 12 på hinanden følgende måneder. Fridage medregnes, hvis den ansatte har været sygemeldt på arbejdsdage såvel forud for som efter fridagene.

5. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens medarbejderen endnu er syg,hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

6. Fravær på grund af arbejdsulykke medregnes ikke ved opgørelsen af fravær på grund af sygdom efter pkt. 4. Dog kan opsigelse med forkortet varsel finde sted efter tilsvarende regler som i pkt. 3 ‑ 5, når fraværet som følge af samme arbejdsulykke har varet 120 dage."

§ 14. Barsel, adoption og omsorgsdage

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage.

§ 15. Tjenestefrihed

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser.

2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

3. De ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.

4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Barns 1. sygedag

6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

· det er barnets første sygedag,

· hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

· forholdene på tjenestestedet tillader det,

· barnet er under 18 år og

· barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug."

Stk. 2. De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære af 3. juni 1991 om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge. Sådan tjenestefrihed indgår i lønancienniteten og ansættelsesmyndigheden indbetaler løbende pensionsbidrag (arbejdsgiver- og egetbidrag) i tjenestefrihedsperioden til den respektive pensionsordning.

§ 16. Militærtjeneste

Funktionærlovens regler om militærtjeneste finder anvendelse.

§ 17. Efterløn

De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterløn.

Efterlønnen er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen for den måned, i hvilken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterlønnen.

§ 18. Opsigelse

De ansatte er omfattet af følgende uddrag af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. For funktionærer og månedslønnede ikke‑funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse."

§ 19. Afskedigelsesprocedure

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårlighed ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, med henblik på at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen.

3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.

5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 1 måned kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fast-sættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstande om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

7. Med hensyn til særlige regler for afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.

8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler.

Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisationen.

Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 1 måned af organisationen begæres forhandlet mellem overenskomstens parter.

9. Opnås der ikke enighed ved forhandling mellem overenskomstens parter, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for forhandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en uberettiget bortvisning, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse."

§ 20. Dækning af udgifter

De ansatte får på tjenesterejser og ved udstationering befordringsgodtgørelse samt time‑ og dagpenge efter de regler og satser, der til enhver tid er gældende for statens tjenestemænd.

§ 21. Flyttegodtgørelse

Såfremt en ansat forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage en flytning af husstanden og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.

§ 22. Funktionærbolig

Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af den ansatte, er den pågældende pligtig til at indflytte i boligen. Lejevilkårene fastsættes efter de regler, der gælder for statstjenestemænds tjenesteboliger.

§ 23. Tillidsrepræsentanter

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om tillidsrepræsentanter for ansatte på overenskomstvilkår i staten, folkekirken mv.

§ 24. Job på særlige vilkår (socialt kapitel)

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om lokale aftaler om job på særlige vilkår.

§ 25. Effektivisering og udvikling

De ansatte er omfattet af rammeaftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om effektivisering og udvikling.

§ 26. Udviklings- og omstillingsfonden

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om omstilling og efteruddannelse mv. i statens virksomheder og institutioner – udviklings- og omstillingsfonden.

§ 27. Senior- og fratrædelsesordninger

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om senior- og fratrædelsesordninger.

§ 28. Telefongodtgørelse og tjenestetelefon

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om telefongodtgørelse og tjenestetelefon.

§ 29. Konvertering af ydelser til faste tillæg

De ansatte er omfattet af rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over‑/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

§ 30. Styrket videre‑ og efteruddannelse

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om en styrket videre‑ og efteruddannelse i staten.

§ 31. Hovedaftale

For overenskomsten gælder hovedaftale af 28. maj 1991 mellem Finansministeriet og AC‑organisationerne.

§ 32. Opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten har virkning fra 1. april 1997 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1999.

København den 12. maj 1998

Dansk Magisterforening

Per Clausen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Mogens Esmarch

Cirkulære om overenskomst for ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner

Generelle bemærkninger

Tillæggene i overenskomsten, protokollater og bilag er anført i det nye grundbeløb pr. 1. oktober 1997 medmindre andet er nævnt. Grundbeløbet pr. 1. oktober 1984 er anført umiddelbart efter i parentes og kursiv.

Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17 i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).

Det henstilles til institutionerne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

Institutionen har pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet . Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 28. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (APD.nr. 42/93).

Det henstilles til institutionerne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives meddelelse herom til Dansk Magisterforening og pågældendes pengeinstitut.

Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner institutionen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til institutionen at overveje at ansætte en vikar fremfor at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, stk. 2.

Bestemmelsen medfører ikke anden retsstilling, end den der følger af praksis vedr. fortolkning af § 1, stk. 2, i overenskomsten for akademikere i staten.

Til § 2. Ansættelsesformer

Retningslinierne, der gælder for alle der ansættes ved egentlige statsinstitutioner, der er omfattet af overenskomsten, er følgende

I stillinger i lønramme 35 og derunder sker ansættelse på overenskomstvilkår, medmindre den ansatte allerede er tjenestemand.

For stillinger over lønramme 35 sker ansættelsen principielt på tjenestemandsvilkår. I overensstemmelse med hidtidig praksis er der dog mulighed for, at ansættelse kan ske på aftalte overenskomstvilkår.

Det er i øvrigt forudsat at akademikeroverenskomstens praksis om adgangen til at besætte tjenestemandsstillinger på overenskomstvilkår tilsvarende finder anvendelse i denne overenskomst.

Til § 3, stk. 4. Deltidsansættelse

Anmodning fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulære af 21. januar 1977 og 25. maj 1978 (se PAV, kap. 17).

Hvis flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvis ansættelsesmyndigheden ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være henledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller langvarigt syge, nærtstående slægtninge.

Det henstilles til ansættelsesmyndighederne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (se PAV, kap. 21).

Anmodning fra ansatte på deltid om ansættelse på fuld tid bør så vidt muligt imødekommes. Vedvarende ændring i beskæftigelsesgraden bør resultere i en ændring i ansættelseskontrakten.

For ansatte efter denne overenskomst ved lærerseminarier og ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier gælder tilsvarende regler om kombinationsbeskæftigelse som for ansatte efter overenskomsten for akademikere i staten m.fl., tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende ansatte.

Der kan indgås aftale om kombinationsbeskæftigelse i henhold til eksisterende rammeaftaler herom.

Til § 5. Pensionsgivende tillæg

Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Det henstilles til institutionerne, at de løbende indberetter ændringer i den enkelte ansattes ansættelsesforhold til det pågældende pensionsinstitut.

Det drejer sig - ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør - om oplysninger om periodisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov, samt ydelse af pensionsgivende tillæg.

I løbet af 1997 vil det blive muligt, at indarbejde oplysninger om pensionsbidrag i SCL-systemet, således at disse fremgår af lønsedler og årsopgørelser.

Til § 8. Konstitution

Forskelslønnen ved konstitution er ekskl. personlige tillæg f.eks. lokal‑ og cheflønstillæg.

Spørgsmål om ydelse af funktionsvederlag i tilfælde, som vedrører funktion i overenskomststillinger på lønramme 35-niveau eller derover, afgøres i det enkelte tilfælde efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation af vedkommende ministerium/institution i overensstemmelse med hidtidig praksis på området.

Der er med ovenstående tænkt på funktion i ikke-klassificerede stillinger.

Siden 1991 har stillinger på lønramme 35-niveau eller derover skulle klassificeres senest ved ledighed. Imidlertid er der endnu en række uklassificerede stillinger.

Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at der ikke er tilsigtet ændringer i den hidtidige praksis om spørgsmålet om, hvorvidt det efter konkret forelæggelse for Finansministeriet vil kunne aftales, at konstitutionsvederlag kan gøres pensionsgivende.

Til § 11. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgs-dage

Som led i overenskomstforhandlingerne i 1995 blev der i barselsaftalen indført ret til 10 omsorgsdage som følge af barsel og adoption for ansatte, der blev forældre efter 1. april 1995.

I tilknytning hertil blev det samtidig aftalt at åbne mulighed for, at ansatte, herunder også medarbejdere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke-afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført merarbejde.

Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de almindelige regler om merarbejdsbetaling eller konverteres til omsorgsdage.

Ansættelsesmyndigheden kan vælge at begrænse adgangen til at konvertere merarbejdstimer til omsorgsdage.

Ansættelsesmyndigheden kan således bestemme, at der pr. kalenderår maksimalt kan konverteres timer i et omfang svarende til 10 omsorgsdage, ligesom der kan fastsættes et loft for det samlede antal dage, der til enhver tid kan henstå på den enkelte medarbejders "omsorgsdagskonto". Dette loft kan ikke fastsættes lavere end 10 dage.

De ændrede retningslinier gælder for konvertering af merarbejdstimer, der finder sted efter overenskomstens udsendelse, men således at en eventuel begrænsning af den årlige optjening har virkning for kalenderåret 1997.

Til § 13. Sygdom

Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde skønne, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke.

Det er også ansættelsesmyndighedens afgørelse, om opsigelse skal ske med forkortet varsel eller almindeligt varsel. Opsigelse med forkortet varsel bør normalt undlades, hvis den ansatte er opført på venteliste til eller er under sygehusbehandling, som må antages inden for en kortere tid at kunne gøre den pågældende arbejdsdygtig igen, eller hvis den ansatte i øvrigt har udsigt til snarlig tilbagevenden til arbejdet.

Omvendt er der mulighed for opsigelse med almindeligt varsel i tilfælde af hyppigt og omfattende sygefravær, selv om der ikke er tale om 120 dages sygdom inden for 12 måneder.

Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet arbejdsduelige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Ved afgrænsning af ulykkestilfælde i forhold til andre arbejdsskader (erhvervssygdomme mv.) kan der henvises til arbejdsskadeforsikringsloven.

I overensstemmelse med praksis kan ulykkestilfælde defineres som en udefrakommende begivenhed, som er uafhængig af den pågældende persons vilje og som har skadelig indvirkning på vedkommendes helbredstilstand. Der skal foreligge en pludselig indtrådt begivenhed som f.eks. stød, slag, forvridning eller snitsår.

Til § 14. Barsel, adoption og omsorgsdage

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg er enige om, at ansættelsesmyndighederne bør planlægge på en sådan måde, at fravær på grund af barsels- og adoptionsorlov påvirker forholdene på arbejdspladsen mindst muligt. Dette formål kan f.eks. opnås ved ansættelse af vikarer.

Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets cirkulære af 23. maj 1997 om barselsfonden.

Til § 15. Tjenestefrihed

De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkeskolen ansatte personale.

De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud og lignende.

De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge.

Vedrørende optjening af ferie under tjenestefrihed henvises til ferieaftalens § 4.

Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Til § 18. Opsigelse

Det henstilles til institutionerne, at man i forbindelse med ansættelse af personale overvejer genansættelse af personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationalisering, omlægning eller udflytning.

Opmærksomheden henledes på, at timelønnede undervisere, der er omfattet af timelønscirkulæret ikke er omfattet af ovenstående.

Såfremt en institution påtænker at indføre en generel pligtig afgangsalder under 67 år, har Finansministeriet givet tilsagn efter anmodning fra Dansk Magisterforening om forinden at optage drøftelse med Dansk Magisterforening om spørgsmålet.

Til § 19. Afskedigelsesprocedure

Den meddelelse om opsigelsen, der skal gives til organisationen efter pkt. 2, kan ske enten ved særskilt brev eller ved kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.

Til § 21. Flyttegodtgørelse

De anførte satser reguleres én gang årligt og vil fremgå af cirkulære om regulering af satserne for supplerende flyttegodtgørelse.

Den i 1995 aftalte forsøgsordning om udvidet adgang til flyttegodtgørelse er med virkning fra 1. april 1997 gjort permanent. Reglerne vil blive indarbejdet i cirkulæret om flyttegodtgørelser.

Til § 22. Videre- og efteruddannelse

Vedrørende refusion af merudgifter ved vikaransættelse under statslig uddannelsesorlov med løn henvises til Finansministeriets cirkulære af 23. maj 1997 om videre- og efteruddannelsesfonden.

Finansministeriet, den 12. maj 1998

P.M.V.

E.B.

Klaus Matthiesen

OVERENSKOMST FOR LEDERE OG LÆRERE VED EN RÆKKE VIDEREGÅENEDE UDDANNELSESINSTITUTIONER