CIRKULÆRE OM PROTOKOLLAT II OM NYT LØNSYSTEM FOR LÆRERE VED EN RÆKKE VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER\n(Perst.nr. 004-99)
Table of Provisions (21)
Statutory Text (21 Articles)
§ 1. Løn
§ 1. Løn
Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. § 3.
§ 2. Basisløn
§ 2. Basisløn
Lærere ved lærerseminarier, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Den Frie Lærerskole i Ollerup, ernærings- og husholdningsøkonomseminarier, sløjdlærerskoler, navigationsskoler samt lærere, der underviser i fag ved håndarbejdseminarier, der forudsætter akademisk niveau (tidligere lønrammeforløb 16/31) indplaceres i basislønforløb I og i forhold til evt. anciennitet, jf. § 5.
Basislønforløb I
Basisløntrin
Nettoløn (niveau 1/10-1997)
1
196.966
2
211.155
3
225.342
4
237.072
5
248.801
6
259.268
Basisløntrin 1-4 og 6 er alle 1-årige, mens basisløntrin 5 er 2-årigt.
Stk. 2. Lærere ved pædagog- og håndarbejdsseminarier (tidligere lønrammeforløb 20/27/30) indplaceres i basislønforløb II og i forhold til evt. anciennitet, jf. § 5.
Basislønforløb II
Basisløntrin
Nettoløn (niveau 1/10-1997)
1
189.970
2
196.966
3
211.155
4
225.342
5
237.072
6
248.801
7
252.644
Basisløntrin 1-7 er alle 1-årige.
Inden beregning af pensionsbidrag opregnes lønnen med 100/95.
§ 3. Tillæg
§ 3. Tillæg 1)
Der kan mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse aftales kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper 2) .
_______________
1) Der henvises til bilag C om kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling.
2) Der henvises til bilag A.
Stk. 2. Der kan mellem det pågældende ministerium eller den, der er bemyndiget hertil, og den forhandlingsberettigede organisation eller den, der er bemyndiget hertil, aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af lærere inden for det pågældende ministerområde eller dele heraf.
Stk. 3. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner.
Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag.
Stk. 6. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået.
§ 4. Lønregulering
§ 4. Lønregulering
Basislønnen, funktions- og kvalifikationstillæg efter § 3, stk. 1-3, samt eventuelle tillæg efter § 9, stk. 4, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 3, stk. 4, medmindre andet aftales.
Nuværende § 4 (lønanciennitet) erstattes i det nye lønsystem af følgende
§ 5. Lønanciennitet
§ 5. Lønanciennitet
Ved ansættelsen indplaceres læreren på basislønskalaens 1. trin i det lønforløb, der gælder for vedkommende, jf. § 2. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
Stk. 2. Lønancienniteten kan forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med relevant arbejde.
Stk. 3. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.
Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.
Nuværende § 5 (pension) erstattes i det nye lønsystem af følgende
§ 6. Pension
§ 6. Pension
Ansættelsesmyndighedens pensionsbidrag udgør 10 pct. og den ansattes pensionsbidrag 5 pct. af
*
basislønnen
*
centralt aftalte tillæg, jf. § 3, stk. 1, i det omfang det fremgår af bilag A
*
funktions- og kvalifikationstillæg efter § 3, stk. 2, i det omfang det er aftalt, at de er pensionsgivende
*
varige tillæg efter § 3, stk. 3 og stk. 4.
*
midlertidige tillæg efter § 3, stk. 3 og stk. 4, i det omfang det er aftalt i den konkrete tillægsaftale.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Magistrenes Pensionskasse. Vedtægter og regulativer for pensionsordningen samt ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.
Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted.
Stk. 3 . Efter anvisning af pensionsordningen og med Finansministeriets forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 2.
Nuværende § 21 (flyttegodtgørelse) erstattes i det nye lønsystem af følgende
§ 7. Flyttegodtgørelse
§ 7. Flyttegodtgørelse
Hvis en lærer forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.
Stk. 2. Supplerende flyttegodtgørelse udbetales i forhold til den ansattes lønmæssige indplacering efter satserne for tjenestemænd i nedenstående lønrammer
Lønforløb I
Lønforløb II
Basisløntrin
Basisløntrin
Lønramme
1-4
1-5
17-24
5-6
6-7
25-34
§ 8. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
§ 8. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
For så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedure og løsning af tvister samt opsigelse af decentrale aftaler, henvises til bilag D.
§ 9. Overgangsordning for allerede ansatte
§ 9. Overgangsordning for allerede ansatte
Overgang til basislønsystemet er frivillig for lærere, der er ansat før
1. januar 1999.
Stk. 2. Lærere, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes fortsat efter det hidtidige lønsystem.
Aflønning efter det hidtidige lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for overenskomstens område.
Stk. 3 . Lærere, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem efter § 3, stk. 1 og 2. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønskalaen.
Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter § 3, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 3, stk. 3 og 4.
Stk. 4. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 3, er lavere end den hidtidige samlede
faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.
Der indbetales pension af tillægget.
Tillægget bortfalder i forbindelse med stillingsskift. Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægning eller anden uansøgt forflyttelse opretholdes udligningstillægget dog.
Stk. 5. En lærer, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i en lærerstilling omfattet af nærværende protokollat blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.
Stk. 6. En lærer, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i en lærerstilling omfattet af nærværende protokollat blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, som ligger nærmest over det løntrin på det tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.
Stk. 7. Midlertidige tillæg bevares uændret.
§ 10. Overgang til det nye lønsystem
Bilag A
Bilag B
Bilag C
Bilag D
Generelle bemærkninger
Finansministeriet og Dansk Magisterforening har indgået vedlagte protokollat af 26. november 1998 til overenskomst for ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner.
Bestemmelserne i protokollatet erstatter § 3, stk. 2, samt §§ 4, 5, 21 og 25 i overenskomsten for ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner i forbindelse med implementering af et nyt lønsystem. Bestemmelserne gælder for lærere, der ansættes pr. 1. januar 1999 eller senere, samt lærere, der vælger at overgå til det nye lønsystem den 1. januar 1999 eller senere. Øvrige lærere omfattes fortsat af de hidtidige regler i overenskomsten.
Pr. 1. januar 1999 er lærere, der ikke er overgået til det nye lønsystem, kun omfattet af lokallønsordningen for så vidt angår engangsvederlag.
Tillægsbeløbene i bilagene er anført i nyt grundbeløb pr. 1. oktober 1997. Grundbeløbet pr. 1. oktober 1984 er anført umiddelbart efter i parentes og kursiv.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 3 om tillæg
Tillæggene i det nye lønsystem består af
* Centralt aftalte tillæg, stk. 1
Disse tillæg, der fremgår af bilag A, er aftalt mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse.
* Decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, stk. 2
Disse tillæg, der fremgår af bilag B, træder i stedet for en række tidligere centralt aftalte tillæg. Nye tillæg, der aftales for grupper af ansatte i henhold til § 3, stk. 2, samt justering af sådanne tillæg forudsætter, at der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne er afsat de fornødne puljemidler hertil. Aftaler om nye tillæg eller justering af tillæg i henhold til § 3, stk. 2, fremsendes til Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation sammen med en beregning over merudgifter/besparelser med henblik på en afgørelse af det finansieringsmæssige spørgsmål.
* Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner, stk. 3-4
Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den enkelte persons særlige funktioner eller den enkelte persons særlige kvalifikationer.
Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af sådanne tillæg.
Også lærere, der er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. adjunkter/lektorer) kan få individuelle tillæg efter disse bestemmelser.
Individuelle tillæg skal ikke puljefinansieres. Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende tillæg.
For så vidt angår sammenhængen mellem kompetenceudvikling og kvalifikationstillæg henvises til bilag C.
* Resultatløn, stk. 6
Resultatløn skal som alle andre lønelementer afholdes inden for institutionens budget eller lønsumsbevilling, som måtte være fastsat.
I de tilfælde, hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i en besparelse på driftsbevillingen, vil der imidlertid i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom kunne overføres midler fra driftsbevillingen til lønsumsbevillingen.
Til § 6 om pension
Aftaler om at gøre tillæg efter § 3, stk. 1 og 2 pensionsgivende kan kun indgås mellem de parter, der har aftalt det pågældende tillæg.
Nye tillæg efter § 3, stk. 2, der aftales efter 1. januar 1999, er pensionsgivende. Det forudsættes, at de fornødne puljemidler er afsat hertil.
Decentrale tillæg efter § 3, stk. 2, der træder i stedet for tidligere centralt aftalte tillæg, kan gøres pensionsgivende. Det forudsættes, at de fornødne puljemidler er afsat hertil.
Tjenestemænd og tjenestemandslignende lærere, der ansættes eller overgår til ansættelse efter overenskomsten for ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner, men som har bevaret deres medlemskab af en statsgaranteret pensionskasse, jf. bilag til overenskomsten, følger pensionsbestemmelsen (§ 6) i aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte/tjenestemandslignende lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner.
Til § 8 om forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at den
lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau.
Finansministeriet bemyndiger hermed de enkelte ministerier til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at ministerierne videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse.
Tilsvarende forudsættes det, at Dansk Magisterforening i videst muligt omfang delegerer kompetencen til det lokale niveau.
Der henvises til bilag D om forhandlingssystemet, som tillige indeholder retningslinier vedr. rets- og interessetvister.
Til § 9 om overgangsordning for allerede ansatte
Ved umiddelbar overgang forstås overgang til anden stilling inden for overenskomstens område inden for en periode af højest to måneder.
I forbindelse med stillingsskift inden for overenskomstens område afgør de konkrete forhandlinger den samlede løn i den nye stilling. Udligningstillægget efter stk. 4 videreføres ikke. Hvis stillingsskiftet skyldes en ressortomlægning eller uansøgt forflyttelse i øvrigt, bevares udligningstillægget dog.
Der er tale om stillingsskift i følgende situationer
·
når en medarbejder efter ansøgning skifter ansættelsesområde
·
når en medarbejder ansættes i en ny stillings kategori inden for ansættelsesområdet.
Finansministeriet, den 26. november 1998
Klaus Matthiesen
PROTOKOLLAT II OM NYT LØNSYSTEM FOR LÆRERE VED EN RÆKKE VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER
Med virkning fra den 1. januar 1999 foretages følgende ændringer i overenskomsten af 12. maj 1998
Nuværende § 3, stk. 2, (løn), § 21 (flyttegodtgørelse) og § 25 (effektivisering og udvikling) erstattes i det nye lønsystem af følgende
§ 10. Overgang til det nye lønsystem
Allerede ansatte kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. 1. januar 1999 og følgende år.
Stk. 2. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til en ansat efter § 3, stk. 3 og 4.
Stk. 3. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen.
København, den 26. november 1998
Dansk Magisterforening
Finansministeriet
Per Clausen
P.M.V.
E.B.
Mogens Esmarch
Bilag A
Protokollat om tillæg mv., der i henhold til § 3, stk. 1, forhandles og aftales centralt mellem Finansministeriet og AC
Lærerseminarier, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) samt ernærings- og husholdningsøkonomseminarierne
1 . Til Til overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved lærerseminarier, samt ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarierne, der er ansat pr. 1. august 1992 eller derefter ydes tillæg efter: Finansministeriets cirkulære om stillingsstruktur ved folkeskolelærerseminarier (APD.nr. 32/92) og Finansministeriets cirkulære om ændring heraf (APD.nr. 62/93) henholdsvis Finansministeriets cirkulære om stillingsstruktur mv. ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier (APD.nr. 80/92) og Finansministeriets cirkulære om ændring heraf (APD.nr. 58/93).
Til overenskomstansatte lærere ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL), der er ansat pr. 1. juni 1998 eller derefter ydes tillæg efter: Finansministeriets cirkulære om stillingsstruktur ved DEL.
Tillæggene udgør følgende årlige beløb
Adjunkter, ved ansættelsen
26.000 kr.
(19.400 kr.)
Adjunkter efter 3 års ansættelse
33.500 kr.
(25.000 kr.)
Lektorer
58.900 kr. 3)
(44.000 kr.)
_______________
3) Tillægget er pensionsgivende.
Navigationsskoler
1. Til hjælpelærere og navigationslærere ved navigationsskolerne ydes et særligt tillæg på 13.500 kr. (10.100 kr.) i årligt grundbeløb. Tillægget oppebæres af hjælpelærere alene i de perioder, hvor hjælpelæreren udfører de opgaver, der påhviler lærere ved navigationsskolerne.
Bilag B
Oversigt over tillæg mv., der i henhold til § 3, stk. 2, forhandles decentralt mellem pågældende ministerium og den forhandlingsberettigede organisation
A. Lærerseminarier
1. Til adjunkter og lektorer ved lærerseminarier, der er ansat før 1. august 1992, ydes følgende tillæg
Adjunkter/lektorer, ved ansættelsen
26.000 kr.
(19.400 kr.)
Adjunkter/lektorer, efter 3 års ansættelse
33.500 kr.
(25.000 kr.)
Adjunkter/lektorer, efter 6 års ansættelse
47.700 kr.
(35.600 kr.)
2. Der ydes ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler som for tjeneste-mandsansatte lærere ved lærerseminarier.
3. For varetagelse af pædagogisk/administrative hverv på lærerseminarier ydes tillæg efter de for tjenestemandsansatte gældende regler.
Tillægget udgør 34.400 kr. (25.700 kr.) årligt.
Ved ledighed tager seminariet stilling til, om hvervet skal fortsætte, jf. aftale om ledelsesmæssige hverv ved lærerseminarier.
4. For varetagelsen af funktionen som inspektor ved lærerseminariers HF-kursus ydes et årligt tillæg på 18.300 kr. (13.700 kr.) .
Hvis opgaven med lægning af skema for HF-uddannelsen varetages uden for arbejdstiden, ydes et tillæg for skemalægningen på 7.500 kr. (5.600 kr.) pr. undervisningsår.
Der henvises til aftale af 18. juni 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.
5. Til HF-inspektorer ved lærerseminarier med tilknyttet HF-kursus ydes et personligt tillæg på 9.800 kr. (7.300 kr.) , jf. aftale af 18. juni 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.
6. Hvis opgaven med lægning af skema for læreruddannelsen ved lærerseminarier varetages uden for arbejdstiden vederlægges skemalægning med 17.400 kr. (13.000 kr.) pr. undervisningsår.
Ved Blaagaard Statsseminarium og Københavns Dag- og Aftenseminarium udgør tillægget 33.200 kr. (24.800 kr.) pr. undervisningsår.
Der henvises til aftale af 18. marts 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.
7. Til overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der er fast tilknyttet et lærerseminarium med forpligtelse til at påtage sig undervisning af lærer- og HF-studerende på aftenhold, ydes et ureguleret tillæg på 92 kr. månedlig pr. ugentlig skematime efter kl. 18.30.
B. Den Frie Lærerskole i Ollerup
1. Til lærere ved Den Frie Lærerskole i Ollerup ydes følgende tillæg
Adjunkter, ved ansættelsen
26.000 kr.
(19.400 kr.)
Adjunkter, efter 3 års ansættelse
33.500 kr.
(25.000 kr.)
Lektorer
44.200 kr.
(33.000 kr.)
C. Ernærings‑ og husholdningsøkonomseminarier
1. Til adjunkter og lektorer ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier, der er ansat før 1. august 1992, ydes følgende tillæg
Adjunkter/lektorer, ved ansættelsen
26.000 kr.
(19.400 kr.)
Adjunkter/lektorer, efter 3 års ansættelse
3.500 kr.
(25.000 kr.)
Adjunkter/lektorer, efter 6 års ansættelse
47.700 kr.
(35.600 kr.)
2. Der ydes ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler som for tjeneste-mandsansatte lærere ved lærerseminarier.
D. Sløjdlærerskoler
1. Der ydes følgende årlige tillæg til lærere ved sløjdlærerskoler
Ved ansættelsen
26.000 kr.
(19.400 kr.)
Efter 3 års ansættelse
33.500 kr.
(25.000 kr.)
Efter 6 års ansættelse
44.200 kr.
(33.000 kr.)
E. Pædagogseminarier
1. Til lærere ved pædagogseminarier (basislønforløb II) ydes et årligt tillæg på
Basisløntrin 1-7
13.400 kr.
(10.000 kr.)
Efter to år på basisløntrin 7
21.700 kr.
(16.200 kr.)
2. For varetagelse af pædagogisk/administrative funktioner ved pædagogseminarier ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler. Tillægget for den pædagogisk/administrative funktion udgør 34.300 kr. (25.600 kr.) årligt. Tillægget for hverv udgør 5.400 kr. (4.000 kr.) årligt. Der kan tillægges en lærer et eller flere tillæg.
3. Til praktikledere (der hidtil har været klassificeret i lønramme 30 (skalatrin 43)) ydes et særligt tillæg på 15.700 kr. (11.700 kr.) og efter 15 år på 27.500 kr. (20.500 kr.).
Til praktikledere, der varetager den pædagogisk/administrative funktion, ydes et tillæg på 17.400 kr. (13.000 kr.).
F. Håndarbejdsseminarier
Til lærere ved håndarbejdsseminarier (basislønforløb II) ydes et årligt tillæg på
Basisløntrin 1-7
13.400 kr.
(10.000 kr.)
Efter to år på basisløntrin 7
21.700 kr.
(16.200 kr.)
Der ydes ansatte i basislønforløb I, der er beskæftiget med undervisningsarbejde, et årligt tillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.) .
For varetagelse af særlige hverv ydes et tillæg efter de for tjenestemands-lignende ansatte gældende regler.
Tillægget udgør 5.400 kr. (4.000 kr.) årligt. Der kan tillægges læreren et eller flere tillæg.
G. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
1. Til lærere, der er ansat ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse før 1. juni 1998, og som ikke er omfattet af stillingsstrukturen, ydes følgende årlige tillæg
Mindre end 18 års anciennitet
26.000 kr.
(19.400 kr.)
Mere end 18 års anciennitet
33.500 kr.
(25.000 kr.)
H. Navigationsskoler
1. De to afdelingslederstillinger ved Svendborg Navigationsskole og Fanø Navigationsskole er klassificeret i lr. 33.
2. For varetagelse af funktionen som afdelingsleder ved Marstal Navigationsskole ydes et tillæg på 24.600 kr. (18.342 kr.) i årligt grundbeløb.
3. Lærerne følger aftale af 29. december 1993 mellem Søfartsstyrelsen og
Akademikernes Centralorganisation om arbejdstid mv. ved navigationsskoler samt protokollat til aftalen af 20. februar 1996.
Bilag C
Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling
Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne.
Kompetenceudvikling
Kvalifikationer er ikke statiske og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges.
Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et samspil mellem teori og praksis.
Kompetenceudvikling forudsættes integreret i den enkelte institutions personalepolitik.
Som led i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale udarbejdes en udviklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling på længere og kortere sigt og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres.
Kvalifikationstillæg til grupper
Inden for et ministerområde eller dele heraf, dvs. i en styrelse eller på en institution, kan der aftales kvalifikationstillæg for en (eller flere) gruppe(r) af medarbejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opregnede generelle og/eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifikationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppevise kvalifikationstillæg kan være et bestemt videreuddannelsesforløb, praksiserfaring af en vis varighed, autorisation, beskikkelse og lignende.
Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner
Aftaler om kvalifikationstillæg til enkeltpersoner baseres på f.eks. gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikationer. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrutteringsmæssige årsager.
Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de markedsbestemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikationstillæg.
Tillægsformer
Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikationstillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag.
Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønudmøntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier.
Bilag D
Forhandlingssystemet
Det nye lønsystem er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige løndele for såvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt.
Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele - såvel på arbejdsgiver- som arbejdstagersiden - delegeres i videst muligt omfang.
I. Forhandlingsniveauer
1. Centralt niveau
Aftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. bilag A, indgås mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisa-
tion/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse.
2. Decentralt niveau
A. Aftaler om decentrale funktions- og kvalifikationstillæg til grupper af medarbejdere inden for et enkelt ministerium eller dele heraf indgås mellem det pågældende ministerium eller den styrelse/institution, som ministeriet bemyndiger hertil, og den pågældende organisation eller organisationsre-præsentant, som bemyndiges hertil.
De forhandlingsberettigede organisationer kan med ministeriet/styrelsen/institutionen aftale, at forhandlingerne føres samlet med en flerhed af organisationer/tillidsrepræsentanter.
B. Aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndigelse fra organisationen).
Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultatbaserede lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner ,
hvorefter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede - kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver opfyldt.
II. Rammerne for de decentrale forhandlinger
Det forudsættes, at der i ministeriet/styrelsen/institutionen aftales rammer for
*
den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægs-forhandlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det)
*
sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetenceudvikling, og den lokale lønpolitik
*
indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier.
Hvis parterne er enige herom, kan der - såvel på ministerie- som styrel-
ses-/institutionsniveau - nedsættes lokale lønudvalg med repræsentanter for den lokale ledelse samt lokale repræsentanter for de berørte organisationer med henblik på at fastlægge disse rammer.
III. Rets- og interessetvister
A. Retstvister
Brud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler, jf. hovedaftalen.
B. Interessetvister
Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.
Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt niveau, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra ministeriet og den pågældende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og vedkommende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres.
I de tilfælde, hvor uenigheden vedrører tillægsfastsættelse i forbindelse med nyansættelser eller væsentlige stillingsændringer, dvs. hvor der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag) eller hvor ændringen har et sådant omfang, at den kan sidestilles med ansættelse i en ny stilling, opretholdes dog den hidtil gældende praksis.
IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg
A. Aftaler om tillæg , der er indgået mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse, kan opsiges i tilknytning til og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.
B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere , der er indgået mellem de enkelte ministerier/styrelser/institutioner og de respektive organisationer eller disses repræsentanter, kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om opsigelse, kan opsigelse alene ske i tilknytning og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst, jf. hovedaftalens § 4. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.
C. Aftaler om tillæg til enkeltpersoner kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.
D. Tillæg , der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse eller ændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den ansatte,
medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personlige ordninger .
Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.
Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet , f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet.
Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikationsmæssige forudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighed om, hvorvidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses for opfyldt, kan spørgsmålet behandles efter de almindelige fagretlige regler, dvs. ved faglig voldgift.
CIRKULÆRE OM PROTOKOLLAT II OM NYT LØNSYSTEM FOR LÆRERE VED EN RÆKKE VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER
(Perst.nr. 004-99)
INDHOLD
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
PROTOKOLLAT