Vejledning om fastsættelse af årsløn

Bilag 1

Regler

1a Lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996

af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

Kapitel 1

Indledning og lovgrundlag

Årslønnen lægges til grund ved fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger.

Vejledningen anvendes af Arbejdsskadestyrelsens medarbejdere, når der skal fastsættes en årsløn i konkrete sager. Da der er tale om en vejledning, kan forholdene i den enkelte sag føre til en anden vurdering.

Denne vejledning træder i stedet for Vejledning om fastsættelse af årsløn fra december 1992.

En revision af vejledningen giver os mulighed for at indarbejde justeringer på grundlag af de erfaringer, vi har fået fra 1992 og til i dag. Samtidig er der indarbejdet en række eksempler til belysning af vores praksis.

Lovgrundlag

Reglerne om fastsættelse af årsløn fremgår af § 41 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Der henvises i denne vejledning alene til bestemmelser i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, der trådte i kraft 1. januar 1993. De generelle retningslinier for fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadeforsikringsloven før 1. januar 1993 er imidlertid de samme.

Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. og lov om erstatning for vaccinationsskader henviser om årsløn til reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Dog indeholder lov om erstatning til skadelidte værnepligtige i § 8 en speciel regel. Der henvises til kapitel 9.

Bilag 2

Omregningsbrøker

Omregning af ugeløn til årsløn

1. Løn eksklusiv ferie og søgne-helligdage

Ugeløn eksklusiv feriepenge og søgne-helligdagsbetaling x 52 uger

2. Løn inklusiv ferie og søgne-helligdage

Ugeløn inklusiv feriepenge og søgne-helligdagsbetaling x 45 uger

Kapitel 2

Årslønsbegrebet

2.1. Beskrivelse

Efter lovens § 41, stk. 1, fastsættes årslønnen ud fra skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskaden. Årslønnen skal således afspejle den skadelidtes indtjeningsevne i året før arbejdsskaden.

I visse situationer, for eksempel ved særlige ansættelsesforhold, vil indtjeningen i året før skaden ikke være dækkende. Vi vil da fastsætte årslønnen efter et skøn.

Årslønnen fastsættes også efter et skøn, når skadelidte på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse, jf. § 41, stk. 1, 2. pkt.

Det kan ofte være vanskeligt at vurdere, om hovedreglen om sidste års indtægt skal anvendes, eller om der foreligger særlige ansættelsesforhold, der bevirker, at årslønnen skal fastsættes efter et skøn.

Hvis de årlige indtægter varierer meget, kan der også være anledning til at fastsætte årslønnen efter et skøn.

Hvis indtægten varierer med mere end 15-20 procent fra år til år, vil der ofte være anledning til at fastsætte årslønnen som et gennemsnit af de sidste tre års indtægter inden skaden, så årslønnen bliver et udtryk for, hvad skadelidte normalt ville tjene.

Der henvises i øvrigt til kapitel 3 om uregelmæssige indtægtsforhold og til kapitel 4 om erhvervssygdomme.

2.2. Begrebet "arbejdsfortjeneste"

Det er skadelidtes indtægter ved arbejde, der skal erstattes, og derfor indgår arbejdsfri indtægter ikke i årslønnen. Arbejdsfri indtægt er for eksempel offentlige eller private pensioner og rente af formue.

Det er uden betydning, om arbejdsfortjenesten stammer fra en eller flere arbejdsgivere, fra bierhverv uden for den normale arbejdstid eller fra overskud ved selvstændig virksomhed.

Hvad indgår?

Arbejdsfortjenesten kan bestå af

· Pengeindkomst: Løn og indtægter, som erstatter løn, for eksempel arbejdsløsheds- eller sygedagpenge og kontanthjælp.

· Feriepenge (optjeningsåret).

· Pensionsbidrag, herunder ATP-bidrag, fra såvel lønmodtageren som fra arbejdsgiveren, uanset om der er tale om bidrag til en kapitalpension eller en pensionsordning med løbende udbetaling.

· Værdien af kost og logi, jf. § 41, stk. 2. Værdien fastsættes i Arbejdsskadestyrelsens årlige bekendtgørelse om regulering af ydelser mv., jf. § 42, stk. 3. Værdien af kost og logi vil normalt være indregnet i A-indkomsten.

· Værdien af fri bil og telefon.

· Andre naturalydelser.

Tjenestemænd

Hvis skadelidte har ret til pension efter tjenestemandspensionsloven eller dertil svarende bestemmelser, tillægges 15 procent af lønnen som pensionsbidrag. Hvis arbejdsskaden er sket før 1. januar 1993, tillægges 12 procent af lønnen som pensionsbidrag.

Andre pensionsberettigede

For andre pensionsberettigede må der fra arbejdsgiveren eller fra skadelidte indhentes oplysninger om, hvilke beløb der er indbetalt til pensionsordningen i året før skaden.

Det faktisk indbetalte beløb er nødvendigt, selvom procentsatsen for pensionsbidraget er oplyst, da det som regel ikke er hele lønnen, der er pensionsgivende.

Når en person modtager arbejdsindtægter, som i princippet er løn for flere personers arbejde, medregnes indtægten udelukkende i årslønnen hos den, der beskattes af beløbet. Når en familie eksempelvis har et barn i familiepleje, tilfalder indtægten fra kommunen den ene af ægtefællerne, selvom begge deltager i pasningen.

Eksempel 1

En kvinde havde deltidsarbejde, og desuden havde familien et barn i familiepleje. Ydelsen fra kommunen for familieplejen blev medregnet i kvindens årsløn, da den blev beskattet som A-indkomst, selvom ægtefællen også deltog i pasningen af barnet.

Hvad indgår ikke?

Uden for arbejdsfortjenesten falder beløb, der alene skal dække merudgifter som følge af arbejdet

· Kørselsgodtgørelse

· Sejlpenge

· Time- og dagpenge (diæter)

· Rejse- og befordringsgodtgørelse

· Telefongodtgørelse og lignende

· Beklædningsgodtgørelse mv.

2.3. Praktiske regler

Årslønnen skal fastsættes ud fra arbejdsfortjenesten i året før arbejdsskadens indtræden. Da skadedatoen kun sjældent passer præcist med lønafregningen, kan det ofte være vanskeligt at få dette beløb nøjagtigt oplyst. Årslønnen fastsættes derfor som regel ud fra arbejdsfortjenesten i de 12 måneder, der ligger forud for den måned, hvor arbejdsskaden skete.

Ved anvendelse af lønoplysninger fra to skatteår, fordeles årslønnen månedsvis ud fra skadetidspunktet.

Hvis skaden for eksempel er sket i maj måned, og ska-delidte både i skadeåret og i året før har haft normal indtjening, fastsættes årslønnen med 4/12 af årets ind-tjening og 8/12 af foregående års indtjening.

Arbejdsfortjenesten fastsættes normalt ud fra selvan-givelsens oplysninger om A-indkomst og ellers ud fra arbejdsgiverens eller skadelidtes egne oplysninger.

Ved arbejde i udlandet kan A-indkomsten ikke anvendes, hvis den er reduceret på grund af hel eller delvis skattefrihed. I denne situation anvendes den samlede lønindkomst.

Maksimal årsløn

Årslønnen kan ifølge § 41, stk. 3, ikke sættes højere end til et bestemt beløb, som reguleres hvert år.

For arbejdsskader indtrådt den 1. januar 1998 eller senere er beløbet 313.000 kr.

Minimumsårsløn

For personer, som er under 21 år, eller som er under uddannelse, kan årslønnen ikke sættes lavere end et bestemt beløb, som reguleres hvert år. For arbejdsskader indtrådt den 1. januar 1998 eller senere er be-løbet 116.000 kr.

Skønsmæssig fastsættelse

Når årslønnen er fastsat efter et skøn, anvendes typisk et skøn over indtægterne i de seneste tre år før skaden. Det skønnede beløb opreguleres til lønniveauet i året før arbejdsskaden. Derved bliver en skønnet årsløn fastsat i niveau med en årsløn beregnet ud fra indtægten i året før skaden.

En skønnet årsløn kan også fastsættes ud fra lønforholdene på skadetidspunktet, jf. nærmere kapitel 3.

Om erhvervssygdomme henvises til kapitel 4.

Afrunding

Årslønnen skal være et tal, som er deleligt med 1.000 kr. For skader sket før 1993 afrundes til et beløb deleligt med 500 kr.

Ved skønsmæssigt fastsat årsløn anvendes et forholdsvis rundt beløb, det vil sige et beløb der er deleligt med 5.000 eller 10.000 kr.

Det er den faktiske arbejdsfortjeneste, der anvendes ved beregning af årslønnen. Heri ligger, at der for eksempel ikke kan anvendes en gennemsnitsindtægt for det pågældende erhverv. En sådan indtægt kan kun anvendes i specielle tilfælde, jf. kapitel 5.

Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidrag medregnes i årslønnen. I op-gørelserne fra skattemyndighederne fra 1995 og fremefter indgår det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomsten.

For året 1994 kan arbejdsmarkedsbidraget undtagelsesvis være opgjort separat og skal i så fald tillægges den konterede A-indkomst. Hvis det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag for 1994 ikke er oplyst, beregnes den samlede indkomst ved at dividere den konterede A-indkomst med 95 og gange med 100.

§ 2. Erstatning for tab af erhvervsevne til de af § 1 omhandlede personer kan tidligst tilkendes på det tidspunkt, hvor pågældendes ophold i boformen m.v. ophører.

Stk. 2. Årslønsfastsættelsen efter § 41 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade foretages efter skøn under hensyntagen til pågældendes eventuelle erhvervsindtægt i tiden forud for optagelsen i boformen m.v. og til den udsigt til erhvervsindtægt, pågældende kunne have påregnet, hvis skaden ikke var sket eller ikke havde erhvervsmæssige følger.

1d Justitsministeriets anordning nr. 137 af 24. marts 1993 om erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for følger af ulykkestilfælde mv.

Kapitel 3

Uregelmæssige indtægtforhold

Udgangspunktet - at årslønnen fastsættes til arbejdsfortjenesten i året før skaden - fraviges i en række tilfælde, hvor fortjenesten typisk ikke er udtryk for skadelidtes reelle indtjeningsevne.

Det kan være tilfældet, hvis skadelidte inden arbejdsskaden har været langvarigt syg, eller hvis skadelidte har haft en længere arbejdsløshedsperiode inden den aktuelle ansættelse.

3.1. Sygedagpenge

Hvis der er tale om almindeligt forekommende sygdom eller tilbagevendende sygeperioder, fastsættes årslønnen ud fra den indtjente løn med tillæg af sygedagpengene.

Eksempel 2

En rengøringsassistent havde i året før skaden haft en lønindtægt på 166.000 kr. og modtaget ca. 10.000 kr. i sygedagpenge svarende til ialt omkring 4 ugers sygemelding. Årslønnen blev fastsat til 166.000 kr. + 10.000 kr. = 176.000 kr. + pensionsbidrag.

Enkeltstående sygeperiode

Hvis der foreligger en langvarig enkeltstående sygeperiode før arbejdsskaden, som har påvirket indtjeningen op til skaden, skal der reguleres for den nedsatte indtægt som følge af sygedagpengene. Sygedagpengene medfører således ikke en reduktion af årslønnen.

Eksempel 3

En kartonnagearbejder kom til skade i januar 1996. Han havde været sygemeldt i de første 3 måneder af 1995. Årslønnen blev fastsat ud fra hans arbejdsindtægt i de 9 måneder i 1995 og omregnet til 12 måneder. Da indtægten for de 9 måneder var 180.000 kr., blev årslønnen fastsat til (180.000 : 9) x 12 = 240.000 kr. + pensionsbidrag.

3.2. Arbejdsløshedsdagpenge

Når der er tale om personer med tilbagevendende arbejdsløshedsperioder, fastsættes årslønnen til den indtjente løn med tillæg af arbejdsløshedsdagpengene. Dette gælder for eksempel for bygningsarbejdere med regelmæssig arbejdsløshed og typiske sæsonarbejdere som personale i sommertivoli mv.

Eksempel 4

En bygningsarbejder kom til skade i oktober 1996. Han havde modtaget dagpenge i de første 3 måneder af 1996 og i december 1995 på grund af sæsonarbejdsløshed. Årslønnen blev fastsat ud fra lønindtægten og arbejdsløshedsdagpengene i de sidste 12 måneder før arbejdsskaden.

Ved bedømmelsen af, om den skadelidte har en sædvanlig indtjeningsevne, kan det ofte være af betydning at have kendskab til skadelidtes arbejdsforhold og indtjening ikke alene i det seneste år før skaden, men også i de nærmeste to foregående år.

Enkeltstående arbejdsløshedsperiode

Hvis der foreligger en enkeltstående arbejdsløsheds-periode, fastsættes årslønnen uden hensyn til arbejdsløshedsdagpengene.

Eksempel 5

En ingeniør havde gennem en årrække haft ansættelse i en virksomhed, der gik konkurs. Han havde derefter i en periode på nogle måneder været arbejdsløs, inden

han fik ny ansættelse. Kort tid efter den nye ansættelse kom han til skade, og årslønnen blev fastsat ud fra indtægten i denne ansættelse og uden hensyntagen til arbejdsløshedsdagpengene, da arbejdsløsheden måtte betragtes som en enkeltstående situation. Der var sam-tidig udsigt til varig beskæftigelse i den nye ansættelse.

3.3. Andre enkeltstående situationer

Også i andre enkeltstående situationer, hvor indtjeningen har været ekstraordinært nedsat, for eksempel på grund af orlov eller genindkaldelse til militæret, skal der reguleres på samme måde som ved sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge, så årslønnen bliver et udtryk for en normal årsindtjening for skadelidte.

Eksempel 6

En sygeplejerske havde i året inden skaden haft 6 måneders uddannelsesorlov. Årslønnen blev fastsat ud fra månedslønnen på skadetidspunktet gange 12.

3.4. Skadelidte har været ansat under et år ved skadens indtræden

Når skadelidte ikke har været beskæftiget i et år før skaden, må hovedreglen om det seneste års indtægt fraviges.

Hvis det fremgår af oplysninger fra arbejdsgiveren, at skadelidte kunne have forventet varig beskæftigelse, fastsættes årslønnen ud fra den aktuelle løn på tidspunktet for skaden omregnet til årsniveau.

Årslønnen udregnes ved at gange den ugentlige arbejdsfortjeneste med 52, fastsat ud fra timelønnen eksklusiv feriepenge og søgne-helligdagsbetaling. Tilsvarende ganges 14-dages lønnen med 26 og månedslønnen med 12.

Hvis timelønnen havde været inklusiv feriepenge og søgne-helligdagsbetaling, beregnes årslønnen ud fra timelønnen gange den faktiske arbejdstid, idet der fratrækkes for 5 ugers ferie og 7,4 timer pr. søgne-helligdag, svarende til 2 uger. Årslønnen beregnes ud fra 45 uger.

Eksempel 7

Skadelidte havde efter militærtjeneste haft kortvarig beskæftigelse i 1994. Derefter havde han været arbejdsløs indtil 1. juni 1995. 2 måneder efter den nye ansættelse kom han til skade, og arbejdsgiveren oplyste, at skadelidte kunne have forventet varig beskæftigelse til en månedsløn på 15.300 kr. Årslønnen blev herefter fastsat til 15.300 x 12, det vil sige 183.600 kr. + pensionsbidrag.

Krav om varig beskæftigelse

Hvis der er tale om, at den aktuelle ansættelse ikke er af varig karakter, men for eksempel er et vikariat, jobtilbud eller sæsonarbejde, fastsættes årslønnen som udgangspunkt ud fra hovedreglen, det vil sige ud fra den faktiske indtjening i de seneste 12 måneder før skadens indtræden.

Hvis skaden indtræder, mens skadelidte er ansat på prøve, må arbejdsgiveren oplyse, om han forventede, at beskæftigelsen blev varig.

Kapitel 4

Særligt om erhvervssygdomme

Ved erhvervssygdomme fastsættes årslønnen på samme måde som ved arbejdsulykker, det vil sige som udgangspunkt ud fra indtægten i de seneste 12 måneder før skadedatoen.

Skadedatoen fastsættes til datoen for anmeldelsen, jf. lovens § 11, stk. 2.

I mange tilfælde vil anmeldedatoen ligge senere end det tidspunkt, hvor sygdommen har givet sig udslag i en varigt ændret erhvervsmæssig situation. Situationen kan være ændret ved en langvarig sygemelding eller ved overgang til førtidspension eller forskud på pension. Årslønnen i året før anmeldedatoen vil derfor ikke være udtryk for, hvad skadelidte tjente, før sygdommen opstod. Der er her mulighed for at fastsætte årslønnen efter et skøn, jf. lovens § 41, stk. 1, 2. pkt.

Opregulering

Efter praksis reguleres indtægten i året før sygdommens opståen frem til året før anmeldetidspunktet. Dette gøres ved at gange indtægten før sygdommens opståen med forholdet mellem lovens maksimale årsløn på de to tidspunkter.

Eksempel 8

En isoleringsarbejder fik i januar 1989 påvist en lungelidelse. Han ophørte først med sit arbejde i januar 1997. Det sidste år med normal indtjening var 1988, hvor han havde tjent 150.000 kr. Skadedatoen blev fastsat til januar 1997, som var datoen for anmeldelsen. Den maksimale årsløn var i 1996 303.000 kr. og i 1988 248.000 kr. Årslønnen blev fastsat til 150.000 x (303.000 : 248.000) = 183.266 kr. + pensionsbidrag.

§ 4. Skadelidtes årsløn efter § 41, stk. 1, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen efter et skøn under hensyntagen dels til skadelidtes erhvervsindtægt før anbringelsen på institutionen og dels til den erhvervsindtægt, skadelidte

kunne forvente at opnå efter løsladelsen, såfremt skaden ikke var indtruffet.

1e Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ændret ved bekendtgørelse nr. 249 af 1. april 1997.

Kapitel 5

Særlige persongruppers indtægtsforhold

I en række situationer er det ved fastsættelse af årslønnen ikke muligt at anvende indtægten i året før arbejdsskaden. Det er i situationer, hvor indtægten ikke er et reelt udtryk for skadelidtes indtjeningsevne.

En ung persons indtjening vil ofte ikke afspejle den fremtidige indtjening. I andre tilfælde kan det være erhvervets specielle forhold, der adskiller sig fra typiske indtjeningsformer.

Der bliver derfor tale om en skønsmæssig fastsættelse af årslønnen eller fastsættelse efter særlige regler for nogle persongrupper.

Det gælder

· unge mennesker under 21 år

· personer under uddannelse

· personer over 21 år uden egentligt erhverv

· pensionister

· efterlønsmodtagere

· ansatte hos familiemedlemmer

· hjemmearbejdende

· personer på institution, i boformer mv.

5.1. Unge under 21 år og personer under uddannelse

Ved fastsættelsen af årsløn for personer under 21 år eller under uddannelse tages der hensyn til den erhvervsindtægt, som den skadelidte kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke var indtruffet, jf. § 41, stk. 4.

16 år eller derunder

Er skadelidte på afgørelsestidspunktet 16 år eller derunder, fastsættes årslønnen til den løntalsregulerede minimumsårsløn, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad, jf. lovens § 41, stk. 4.

17 til 20 år

Er skadelidte fyldt 17 år, men endnu ikke 21, på afgørelsestidspunktet, beregnes årslønnen efter særlige retningslinier, som er nærmere beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens årlige cirkulære om fastsættelse af årsløn, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad, jf. lovens § 41, stk. 4.

Årsløn fastsat efter reglerne for skadelidte under 21 år anvendes kun ved beregning af erstatningen for perioden, indtil skadelidte fylder 21 år. Erstatningen fra det tidspunkt, hvor skadelidte fylder 21 år, beregnes på grundlag af den årsløn, som skadelidte ville kunne opnå som 21-årig. For unge under 21 år skal der således fastsættes to årslønninger.

Normalårslønnen

Hvis der undtagelsesvis ikke kan fremskaffes oplysninger om den indtægt, som skadelidte kunne forventes at opnå som 21-årig, anvendes normalårslønnen (gennemsnitslønnen for arbejdere i hele landet). Pr. 1. januar 1998 er normalårslønnen 223.000 kr., jf. Arbejdsskadestyrelsens årlige cirkulære om fastsættelse af årsløn.

Normalårslønnen vil blive anvendt, hvor arbejdsskaden overgår et barn, hvor det ikke vil være muligt at skønne over, hvilken erhvervsindtægt barnet ville kunne opnå som 21-årig.

Overstiger lønnen i året før skaden den årsløn, der kan beregnes efter disse regler, skal den faktiske årsløn anvendes.

Eksempel 9

Et avisbud på 14 år kom alvorligt til skade ved en trafikulykke. Skaden var så alvorlig, at den fratog ham muligheden for fortsat at have en arbejdsindtægt på ca. 20.000 kr. ved siden af skolegangen. Sagen blev afgjort, da han var 15 år. Årslønnen blev fastsat til minimumsårslønnen fra afgørelsestidspunktet frem til det tidspunkt, hvor han fyldte 21 år. Da der ikke forelå oplysninger om en bestemt fremtidig uddannelse eller et bestemt erhverv, blev årslønnen fra det 21. år fastsat til normalårslønnen.

Voksenlærlinge mv.

Der er også behov for særlige regler i de situationer, hvor skadelidte er i lære eller er elev og er over 21 år på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden.

I disse situationer fastsættes årslønnen ud fra, hvad skadelidte kunne have forventet at tjene som udlært, vurderet ud fra lønniveauet ved arbejdsskadens indtræden.

Eksempel 10

En 30-årig smedelærling kom i januar 1996 til skade. Arbejdsgiveren oplyste, at hans løn i januar 1996 ville have været 7.500 kr. pr. 14. dag, hvis han havde været udlært. Årslønnen blev fastsat ud fra 7.500 kr. x 26 (14-dages perioder) = 195.000 kr. + pensionsbidrag.

Eksempel 11

Skadelidte blev pr. 1. november 1995 udlært som tømrer og fik herefter arbejde til 90 kr. i timen. Han kom til skade i begyndelsen af 1996, og indtjeningen i året før skaden var således ikke udtryk for en normal årsindtægt, da han havde været lærling det meste af tiden.

Timelønnen var uden feriepenge og søgne-helligdagsbetaling. Årslønnen blev fastsat ud fra timelønnen på 90 kr. x

37 timer x 52 (uger) = 173.160 kr. + pensionsbidrag.

5.2. Personer over 21 år og ikke under uddannelse og uden egentligt erhverv

For personer over 21 år, der ikke er under uddannelse, anvendes hovedreglen om, at det er den faktiske arbejdsindtægt, der lægges til grund ved fastsættelse af årslønnen.

For personer, der ikke er i et egentligt erhverv, kan indtægten ved arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp anvendes i stedet for arbejdsindtægt.

Eksempel 12

Skadelidte havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge i årene fra 1993 til 1995. Han havde derefter fra 1. januar 1996 fået arbejde som langtidsledig for en periode på 7 måneder. Han kom til skade i april 1996. Der forelå ikke oplysninger om, at skadelidte kunne forvente beskæftigelse efter udløbet af beskæftigelsesperioden på 7 måneder. Årslønnen blev fastsat til arbejsindtægten i perioden 1. januar - 31. marts 1996, tillagt arbejdsløshedsdagpenge fra 1. april til 31. december 1995, det vil sige at årslønnen blev fastsat ud fra den samlede indtægt i de sidste 12 måneder før skaden.

Eksempel 13

Skadelidte havde i flere år været uden beskæftigelse og havde modtaget kontanthjælp. Skadelidte blev anvist arbejde i et projekt for langtidsledige og kom til skade efter få dages ansættelse. Årslønnen blev fastsat ud fra de seneste 12 måneders indtægt som kontanthjælpsmodtager.

For personer uden egentligt erhverv kan årslønnen ikke fastsættes lavere end den såkaldte pensionistårsløn, jf. afsnit 5.3.

5.3. Pensionister og efterlønsmodtagere

Arbejdsfri indkomster, som for eksempel pensioner (herunder folke- og førtidspensioner) medtages ikke ved fastsættelse af årslønnen. For en pensionist, der kommer til skade i et arbejdsforhold, fastsættes årslønnen derfor ud fra arbejdsindtægten.

Pensionistårsløn

Hvis den årlige arbejdsindtægt udgør et mindre beløb end den såkaldte pensionistårsløn, anvendes pensionistårslønnen som minimumsårsløn. Beløbets størrelse fastsættes årligt af styrelsen og udgør pr. 1. januar 1998 23.000 kr.

Efterlønsmodtagere

For efterlønsmodtagere gælder samme regler som for pensionister, det vil sige at årslønnen alene fastsættes ud fra arbejdsindtægten som efterlønsmodtager. Efterlønnen indgår således ikke i beregningen.

5.4. Ansat hos familiemedlemmer

Hvis særlige familieforhold betyder, at den skadelidte arbejder til en lavere løn, end hvad der er sædvanligt inden for det pågældende erhverv, fastsættes årslønnen til gennemsnitslønnen for ansatte inden for erhvervet. Årslønnen fastsættes således uden hensyn til den lavere løn på grund af familieforholdet.

Denne situation vil kunne forekomme, når en søn eller datter arbejder i forældrenes virksomhed/landbrugsejendom.

5.5. Tillæg for delvist hjemmearbejde

For personer, som passer børn i hjemmet eller passer en syg ægtefælle, og derfor er beskæftiget ved deltidsarbejde for at kunne varetage opgaver for familien, fastsættes årslønnen som udgangspunkt ud fra det beløb, de faktisk har tjent ved arbejde som lønmodtagere.

I en række situationer kan dette beløb ikke tages som udtryk for værdien af skadelidtes arbejdskraft, og arbejdsindtægten kan derfor forhøjes med et tillæg svarende til værdien af deres hjemmearbejde for familien. Dette tillæg fastsættes årligt af styrelsen og udgør pr. 1. januar 1998 maksimalt 52.000 kr.

Årslønnen kan dog ikke overstige det beløb, som pågældende ville kunne opnå ved fuld beskæftigelse i det pågældende erhverv.

Hvis en ansat er beskæftiget ved aften-, nat- og/eller weekendvagter, skal lønnen sammenlignes med lønnen for en heltidsbeskæftiget med normal daglig arbejdstid, før det kan afgøres, om pågældende er berettiget til tillægget ved hjemmearbejde. Hvis løn og tillæg overstiger lønnen ved normal daglig arbejdstid, kan årslønnen højst fastsættes til denne løn.

Hvis den pågældende er beskæftiget 30 timer eller mere om ugen, anvendes tillægget ikke, og hvis pågældende ikke ønsker at være fuldtidsbeskæftiget, anvendes tillægget heller ikke.

Forhøjelse af den indtjente løn med tillægget forudsætter, at den pågældende før arbejdsskaden har været fuldt arbejdsdygtig. Hvis erhvervsevnen på grund af alder, invaliditet eller sygdom allerede var nedsat før arbejdsskaden, vil tillægget blive nedsat eller eventuelt slet ikke komme i betragtning.

Eksempel 14

En 24-årig sygeplejerske med to børn på 2 og 4 år arbejdede 20 timer ugentligt i nattevagt. Årslønnen blev fastsat ud fra lønindtægten tillagt det maksimale tillæg for hjemmearbejde, da det samlede beløb ikke oversteg lønnen ved heltidsbeskæftigelse i normal daglig arbejdstid.

Eksempel 15

En 52-årig gift rengøringsassistent med to hjemmeboende børn på 16 og 18 år havde i mange år arbejdet 20 timer ugentligt. Årslønnen blev fastsat ud fra lønindtægten uden tillæg for hjemmearbejde. Der blev lagt vægt på børnens alder, at hun havde arbejdet på deltid i mange år, og at der ikke var udsigt til, at hun ville blive beskæftiget på fuld tid.

5.6. Indsatte og personer med døgnophold i boformer mv.

Der er efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade mulighed for at yde erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til personer, der er optaget i døgnophold i boformer mv. under lov om social service. Det er en forudsætning, at skaden sker under aktiviteter, der er forbundet med opholdet.

For personer indsat i kriminalforsorgens institutioner skal årslønnen fastsættes under hensyntagen til skadelidtes erhvervsindtægt før anbringelsen og til den erhvervsindtægt, pågældende kunne forvente at opnå efter løsladelsen, hvis skaden ikke var sket, jf. § 4 i kgl. anordning nr. 137 af 24. marts 1993.

For personer optaget i døgnophold i boformer mv. under lov om social service skal årslønnen fastsættes under hensyntagen til pågældendes eventuelle erhvervsindtægt i tiden forud for optagelsen i boformen mv. Der skal endvidere tages hensyn til den udsigt til erhvervsindtægt, som den pågældende kunne have påregnet, hvis skaden ikke var sket eller ikke havde erhvervsmæssige følger, jf. § 2, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 158 af 4. marts 1998.

Kapitel 6

Selvstændige erhvervsdrivende

Fastsættelse af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende, der ikke har etableret deres virksomhed i selskabsform, adskiller sig fra lønmodtagere, da fastsættelsen som udgangspunkt sker ud fra virksomhedens regnskaber og skatteansættelsen.

Har den selvstændige erhvervsdrivende tillige lønarbejde, tillægges lønindtægten overskuddet fra den selvstændiges virksomhed.

Hvis en anpartshaver har lønindtægt ved arbejde for anpartsselskabet, tillægges lønindtægten virksomhedens overskud.

Det er ofte vanskeligt at fastsætte årslønnen for selvstændige erhvervsdrivende, da konjunkturerne kan betyde stor variation i virksomhedens resultat fra år til år. Da det enkelte års indtægt for selvstændige derfor kan variere meget, kan det være af betydning at have kendskab til indtægten ikke alene i det sidste år før arbejdsskaden, men også i de nærmeste foregående to år.

Årslønnen fastsættes ud fra oplysningerne i årsregnskaberne og selvangivelserne for virksomheden og skadelidte.

Vurderingen foretages med udgangspunkt i reglerne for beregning af sygedagpenge. Der henvises til § 37 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994, som ændret ved bekendtgørelse nr. 249 af 1. april 1997. Bestemmelsen er medtaget som bilag 1e.

Efter bekendtgørelsen anvendes årsopgørelsens/resultatopgørelsens oplysninger om

· overskud af virksomhed og udlejningsejendom uden hensyntagen til renteudgifter og renteindtægter, der vedrører virksomheden,

· indtægt overført til medarbejdende ægtefælle, der trækkes fra overskuddet,

· egne sygedagpenge og andre indtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats i virksomheden, som lægges til overskuddet,

· henlæggelser til investeringsfond, som ikke fratrækkes.

Normale afskrivninger fratrækkes i overskuddet.

Årslønnen fastsættes således med udgangspunkt i overskuddet i virksomheden og ikke i den skattepligtige indkomst.

For selvstændige, der arbejder fuld normal arbejdstid i virksomheden, men som kun har en beskeden løn og et lille overskud, er det styrelsens praksis at fastsætte årslønnen til et beløb, der ikke ligger væsentligt under, hvad pågældende ville kunne tjene som lønmodtager inden for det pågældende erhverv.

Hvis der derimod er tale om en lønmodtager med normal indtægt, som ved siden af har en landbrugsejendom, der i de seneste tre år gennemsnitligt har givet underskud, fastsættes årslønnen alene ud fra lønindtægten som lønmodtager.

Eksempel 16

En mand, der drev selvstændigt landbrug og havde lønarbejde på fuld tid i en fiskefabrik, måtte ophøre med at arbejde på fabrikken på grund af en nakke-skulderlidelse og fik tilkendt førtidspension. Landbruget havde i flere år haft underskud. Årslønnen blev fastsat ud fra lønindtægten og uden hensyn til underskuddet fra landbruget.

Kapitel 7

Fiskere og søfolk

7.1. Særregler for visse fiskere

Årslønnen for personer forsikret efter lovens § 8 er fastsat i lovens § 41, stk. 5. § 8 omhandler fiskere, der driver selvstændigt fiskeri i et omfang svarende til mindst 3/5 af årsindtægten.

Beløbet er pr. 1. januar 1998 116.000 kr. En eventuel erstatning beregnes efter denne årsløn, selvom den faktiske indtægt er højere eller lavere.

Årslønnen for andre fiskere, herunder ansatte fiskere, følger hovedreglen i lovens § 41 om indtægten i året før skaden.

7.2. DIS-løn

Ved indførelsen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) er der foretaget ændringer i skattelovgivningen, som medfører, at lønindkomst indtjent ved ansættelse i skibe registreret i DIS i princippet er skattefri.

Dette har medført indgåelse af særaftaler for ansatte under DIS-området, som tager hensyn til den skattefrihedsordning, der er knyttet til tjenesten i DIS-registrerede skibe. Der er i den forbindelse opstået et behov for regulering af den udbetalte hyre ved beregning af årslønnen, så årslønnen kommer til at svare til lønniveauet for søfarende ansat uden for DIS-området.

Der henvises til Arbejdsskadestyrelsens årlige cirkulære om fastsættelse af årsløn, der nærmere beskriver disse særlige regler.

Kapitel 8

Bierhverv og tidsbegrænset erhverv

8.1. Bierhverv

Indtægter fra bierhverv skal medregnes ved opgørelsen af årslønnen.

Dette vil normalt forudsætte, at bierhvervet har en varig karakter.

Eksempel 17

En landbrugsmedhjælper arbejdede dels som landbrugsmedhjælper på nedsat tid og dels som landbrugstekniker 1 uge pr. måned. Indtægterne fra begge jobs blev medregnet i årslønnen.

Hvis bierhvervet alene må antages at være af midlertidig karakter, eller indtægterne fra bierhvervet er meget varierende, må det beløb, der indgår i årslønnen, fastsættes skønsmæssigt.

Eksempel 18

En postarbejder havde de sidste 3 år før arbejdsskaden haft arbejde som telefonsælger med årlige indtægter på henholdsvis 20.000, 40.000 og 10.000 kr. Indtægten for bierhvervet blev fastsat skønsmæssigt til 25.000 kr. ud fra et gennemsnit af de 3 års indtægter.

8.2. Tidsbegrænset erhverv

Indtægterne ved tidsbegrænsede erhverv som for eksempel brobyggeri er ofte meget svingende, og ansættelsen begrænset til en kortere årrække. I disse situationer må årslønnen ofte fastsættes skønsmæssigt.

Eksempel 19

Skadelidte havde været ansat ved Storebæltsbyggeriet i 1 1/2 år inden skaden og haft en høj indtægt. Årslønnen blev fastsat skønsmæssigt ud fra et gennemsnit af de sidste 3 års indtægter. Der blev lagt vægt på, at den høje indtægt ved brobyggeriet ikke kunne påregnes i en længere årrække.

8.3. Professionelle sportsfolk

I visse tilfælde ydes erstatning for tab af erhvervsevne udelukkende for en tidsbegrænset periode frem til tidspunktet, hvor erhvervet erfaringsmæssigt ophører, som for eksempel for professionelle fodboldspillere.

I disse situationer fastsættes årslønnen ud fra den samlede indtjening på skadetidspunktet, det vil sige både ud fra indtægten som sportsudøver og ud fra en eventuel lønindtægt ved siden af.

Eksempel 20

En fodboldspiller havde kontrakt som professionel og arbejdede derudover som bankfuldmægtig på halv tid. Efter en alvorlig knæskade måtte han stoppe fodboldkarrieren. Årslønnen blev fastsat ud fra indtægten som fodboldspiller og som bankfuldmægtig.

§ 8. For en indkaldt værnepligtig skal der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den indtægt, skadelidte kunne forvente at opnå, såfremt han var blevet hjemsendt uden følger af ulykkestilfældet eller sygdommen.

1c Bekendtgørelse nr. 158 af 4. marts 1998

om forsikring efter lov om forsikring mod følger

af arbejdsskade for personer, der er optaget i døgnophold i boformer m.v. under lov om social service

Kapitel 9

Værnepligtige

Det fremgår af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., at der anvendes regler svarende til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Dog fremhæves i § 8, at der ved fastsættelse af årslønnen skal tages hensyn til den indtægt, skadelidte forventes at kunne opnå, såfremt han var blevet hjemsendt uden følger af ulykkestilfældet eller erhvervssygdommen.

Eksempel 21

En værnepligtig var blevet udlært som tømrer, kort tid før han blev indkaldt til militæret. Arbejdsgiveren havde oplyst, at han på tidspunktet for hjemsendelsen ville kunne have tjent 98 kr. i timen som tømrer. Timelønnen var uden feriepenge og søgne-helligdagsbetaling. Årslønnen blev fastsat til 98 kr. x 37 timer x 52 uger = 188.552 kr. + pensionsbidrag.

Kapitel 10

Efterladteerstatning

Erstatning for tab af forsørger beregnes på grundlag af den årsløn, der er fastsat i overensstemmelse med reglerne i § 41 og i denne vejledning.

Der gælder ikke særlige regler for den årsløn, der lægges til grund ved beregning af erstatning for tab af forsørger.

Hvis der ydes efterladteerstatning for en skade, hvor afdøde fik udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne, og dødsfaldet var en følge af denne skade, anvendes den samme årsløn ved efterladteerstatning, som blev fastsat ved beregning af erstatning for tab af erhvervsevne.

Arbejdsskadestyrelsen, den 31. december 1998

§ 37. Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 36, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om

1) overskud af virksomhed og udlejningsejendom korrigeret for renteudgifter og renteindtægter, der vedrører virksomheden,

2) indtægt overført til medarbejdende ægtefælle,

3) egne sygedagpenge og andet, jf. § 2, stk. 1 og 3, og

4) henlæggelser til investeringsfond.

Stk. 2. Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle, jf. § 36, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om

1) indtægt overført til medarbejdende ægtefælle og

2) egne sygedagpenge og andet, jf. § 2, stk. 1 og 3.

Stk. 3. Dagpenge udbetalt efter § 36, stk. 5, og dagpengebeløbet beregnet efter § 37, stk. 1 og 2, kan ikke reguleres som følge af senere ændring af arbejdsfortjenesten. Dagpengene udbetales efter en 6 dages uge med lige store andele pr. dag.

§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.

Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500 kr. Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 104.500 kr. reguleret efter § 42, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr. reguleret efter § 42.

Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet mellem 293.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.

§ 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6, reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. januar.

Stk. 4. Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, kapitalerstatning samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.

Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

1b Lov nr. 80 af 8. marts 1978 om erstatning til

skadelidte værnepligtige m.fl. (som senest ændret ved lov nr. 924 af 25. november 1992)

Vejledning om fastsættelse af årsløn

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING OG LOVGRUNDLAG

2. ÅRSLØNSBEGREBET

2.1. Beskrivelse

2.2. Begrebet "arbejdsfortjeneste"

2.3. Praktiske regler

3. UREGELMÆSSIGE INDTÆGTSFORHOLD

3.1. Sygedagpenge

3.2. Arbejdsløshedsdagpenge

3.3. Andre enkeltstående situationer

3.4. Skadelidte har været ansat under et år ved skadens indtræden

4. SÆRLIGT OM ERHVERVSSYGDOMME

5. SÆRLIGE PERSONGRUPPERS INDTÆGTSFORHOLD

5.1. Unge under 21 år og personer under uddannelse

5.2. Personer over 21 år og ikke under uddannelse uden egentligt erhverv

5.3. Pensionister og efterlønsmodtagere

5.4. Ansat hos familiemedlemmer

5.5. Tillæg for delvist hjemmearbejde

5.6. Indsatte og personer med døgnophold i boformer mv.

6. SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

7. FISKERE OG SØFOLK

7.1. Særregler for visse fiskere

7.2. DIS-løn

8. BIERHVERV OG TIDSBEGRÆNSET ERHVERV

8.1. Bierhverv

8.2. Tidsbegrænset erhverv

8.3. Professionelle sportsfolk

9. VÆRNEPLIGTIGE

10. EFTERLADTEERSTATNING

Bilag 1: Regler

Bilag 2: Omregningsbrøker