Bortskaffelse, planlægning og registrering af affald

Bilag 1

Affaldskategorier

Reststoffer fra produktion eller forbrug, som ikke er specificeret nedenfor.

Produkter, som ikke opfylder gældende normer.

Produkter, hvis holdbarhedsdato er overskredet.

Materialer, der er spildt eller tabt ved uheld, eller som på anden måde er involveret i et uheld, herunder materialer, udstyr o.s.v., der er kontamineret som følge af det pågældende uheld.

Materialer, der er kontamineret eller forurenet som følge af tilsigtede aktiviteter (f.eks. reststoffer fra rengøringsvirksomhed, emballeringsmaterialer, beholdere o.s.v.).

Ubrugelige dele (f.eks. brugte batterier, opbrugte katalysatorer o.s.v.).

Stoffer, der ikke længere er egnet til brug (f.eks. kontaminerede syrer, kontaminerede opløsningsstoffer, brugte hærdesalte o.s.v.).

Reststoffer fra industriprocesser (f.eks. gasvaskeslam, luftfilterstøv, brugte filtre o.s.v.).

Reststoffer fra forureningsbekæmpelsesprocesser (f.eks. slagger, rester fra destillation o.s.v.).

Reststoffer fra bearbejdning/efterbehandling (f.eks. drejespåner, fræsespåner o.s.v).

Reststoffer fra udvinding og forarbejdning af råstoffer (f.eks. reststoffer fra minedrift eller olieudvinding o.s.v.).

Kontaminerede materialer (f.eks. olie, der er forurenet med PCB o.s.v.).

Ethvert materiale, stof eller produkt, hvis brug er ulovlig.

Produkter, som indehaveren ikke længere har brug for (f.eks. kasserede artikler fra landbrug, husholdninger, kontorer, forretninger, værksteder o.s.v.).

Kontaminerede materialer, stoffer eller produkter stammende fra genetablering af kontaminerede arealer.

Ethvert stof, materiale eller produkt, som ikke indgår i ovennævnte kategorier.

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område og definitioner

§ 1

Alle faste og flydende affaldstyper og -fraktioner er som udgangspunkt omfattet af denne bekendtgørelses regler. Undtaget er kun bortskaffelse af visse affaldstyper og -fraktioner, i det omfang de reguleres af anden lovgivning (love, bekendtgørelser og cirkulærer).

Hvis indsamling, transport, genanvendelse eller slutbehandling af affaldsstoffer ikke udtrykkeligt er omfattet af anden lovgivning, udgør denne bekendtgørelse således administrationsgrundlaget.

Forurenet jord

Forurenet jord, som ikke klassificeres som farligt affald, er formelt omfattet af bekendtgørelsens bortskaffelsesbestemmelser, og der skal således, udover indarbejdelse i affaldsplanerne, også udarbejdes regulativ på området.

2.1.1 Undtaget for bortskaffelsesbestemmelserne

Følgende materialer og produkter er undtaget fra bekendtgørelsens bestemmelser om bortskaffelse

slam og andre affaldsprodukter, herunder kompost, der opfylder kravene til anvendelse til jordbrugsformål, jf. bekendtgørelse nr. 736 af 26. oktober 1989 om anvendelse af slam, spildevand og kompost m.v.,

havnesediment, der opfylder kravene til klapning i havet jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986 om dumpning af optaget havbundsmateriale,

restprodukter fra kulfyrede kraftværker, kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg, der opfylder kravene til godkendelsesfri anvendelse efter Miljøministeriets bek. nr. 568 af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske,

radioaktive materialer (se afsnit 5.10).

Bekendtgørelsens regler om affaldsbortskaffelse finder dog anvendelse på de ovennævnte materialer og produkter, der uforarbejdede ikke opfylder kravene til godkendelsesfri anvendelse - eksempelvis slam fra rensningsanlæg med for højt tungmetalindhold. De ovennævnte materialer og produkter reguleres ligeledes efter affaldsbekendtgørelsen, hvis de ikke bortskaffes i overensstemmelse med de nævnte bekendtgørelsers bestemmelser.

Herudover henledes opmærksomheden på, at der kan være andre specielle regler, der kan gælde i forbindelse med forskellige former for affaldsbortskaffelse.

Landbrugsministeriets og Veterinærdirektoratets bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme, bl.a. bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion, vil gå forud for bestemmelser i kommunale regulativer, og vil f.eks. i tilfælde af udbrud af smitsomme sygdomme hos husdyr sætte den normale kommunale anvisning ud af kraft.

2.1.2 Undtaget for indsamlingsbestemmelserne

Bekendtgørelser om genanvendelse

Bekendtgørelserne om indsamling af genanvendelige materialer og produkter fra private husstande, fra erhvervsvirksomheder og madaffald fra storkøkkener (Miljøministeriets bekendtgørelser nr. 881, 882 og 883 af 11. december 1986) er alle opretholdt uændret.

Om forholdet mellem disse bekendtgørelser og affaldsbekendtgørelsen gælder generelt, at de specifikke bestemmelser om bekendtgørelsernes område og indsamlingernes omfang går forud for affaldsbekendtgørelsen. Derimod vil de generelle bestemmelser om affaldsdefinition, regulativpligt, regulativers indhold, registrering af vognmænd, indberetning af oplysninger, straf og håndhævelse, der er fastsat i affaldsbekendtgørelsen, også gælde for så vidt angår indsamlingsordninger for genanvendelige materialer og produkter, jf. senere i afsnit 3.

Olie- og kemikalieaffald

For så vidt angår olie- og kemikalieaffald (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989) skal især henvises til de særlige bestemmelser om indsamling og dispensation. Regler om planlægning, vognmandsregistrering og regulativudformning følger bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen. Giftigt og farligt affald er endvidere omfattet af reglerne om VVM (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 903 af 17. december 1991).

2.1.3 Undtaget fra hele bekendtgørelsen

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter affaldsbortskaffelse, der ikke er reguleret af anden lovgivning, samt planlægning og registrering.

Bilag 2

Bortskaffelsesformer

Deponering på eller i jorden (f.eks. på lossepladser o.s.v.).

Behandling i jordmiljø (f.eks. bionedbrydning af flydende affald eller slam i jordbunden o.s.v.).

Indsprøjtning i dybtliggende formationer (f.eks. indsprøjtning af flydende eller partikelformet affald i boringer, salthorste eller naturlige geologiske spalter o.s.v.).

Deponering i overfladevand (f.eks. udledning af flydende affald eller slam i udgravninger, småsøer eller laguner o.s.v.).

Deponering på specielt indrettet losseplads (f.eks. placering i forede celler, der er adskilt og isoleret fra hinanden og fra det omgivende miljø o.s.v.).

Udledning af fast affald i vandmiljøet, undtagen i have og oceaner.

Dumpning, herunder nedgravning i havbunden.

Biologisk behandling, ikke specificeret andetsteds i dette bilag, som resulterer i forbindelser eller blandinger, som bortskaffes efter en af de i dette bilag omhandlede metoder.

Fysisk-kemisk behandling, ikke specificeret andetsteds i dette bilag, der resulterer i forbindelser eller blandinger, som bortskaffes efter en af de i dette bilag omhandlede metoder (f.eks. fordampning, tørring, kalcinering o.s.v.).

Forbrænding på landjorden.

Forbrænding på havet.

Permanent oplagring (f.eks. placering af beholdere i en mine o.s.v.).

Opblanding eller blanding forud for en af de i dette bilag omhandlede bortskaffelsesformer.

Omlastning eller ompakning forud for en af de i dette bilag omhandlede bortskaffelsesformer.

Oplagring forud for en af de i dette bilag omhandlede bortskaffelsesformer med undtagelse af midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor affaldet er produceret.

Bortskaffelsesformer, der indebærer mulighed for genanvendelse eller energiudnyttelse

Videreudnyttelse eller regenerering af opløsningsmidler.

Genvinding eller videreudnyttelse af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler.

Genvinding eller videreudnyttelse af metaller og metalforbindelser.

Genvinding eller videreudnyttelse af andre uorganiske stoffer.

Regenerering af syrer eller baser.

Genvinding af produkter, der anvendes til opfangning af forurenende stoffer.

Genvinding af produkter fra katalysatorer.

Regenerering eller anden genbrug af olie.

Anvendelse hovedsagelig som brændsel eller på anden måde til energifremstilling.

Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi, herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse.

Anvendelse af affald hidrørende fra en af ovenstående bortskaffelsesformer.

Udveksling af affald med henblik på at lade det gennemgå en af ovenstående bortskaffelsesformer.

Oplagring af materialer med henblik på en af de i dette bilag omhandlede bortskaffelsesformer, bortset fra midlertidig oplagring af materialerne på det anlæg, hvor de er produceret, forud for indsamlingen.

Kapitel 2 indeholder en kommenteret gennemgang af udvalgte bestemmelser i bekendtgørelse om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald, nr. 131 af 21. marts 1993 (herefter kaldet affaldsbekendtgørelsen). Affaldsbekendtgørelsen trådte i kraft 1. april 1993.

EF-direktiv nr. 91/156 om affald

Med bekendtgørelsen implementeres EF-direktiv nr. 91/156 EØF om affald i dansk lovgivning. Samtidig er bestemmelserne om affaldsplanlægning, -registrering/kortlægning og bortskaffelse sammenskrevet i én bekendtgørelse ud fra ønsket om, at disse sammenhængende områder kan administreres mest muligt som en helhed.

Nyskabelser

De væsentligste ændringer og præciseringer i forhold til det tidligere regelgrundlag, især bekendtgørelse om bortskaffelse af affald, nr. 118 af 23. februar 1989 og lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse, er

en bestemmelse, der definerer affald i overensstemmelse med EF's affaldsdirektiv. Genanvendelige materialer er efter definitionen omfattet af affaldsbegrebet (homogene biprodukter friholdes under visse betingelser fra anvisnings- og benyttelsespligten),

affaldstransportører skal registreres hos de kommuner, hvori de afhenter affald, og der kan stilles krav til transportører i henhold til kommunens regulativer,

miljøbeskyttelseslovens krav om regulativer for alt affald præciseres. Der opstilles rammer for, hvad regulativer skal og kan indeholde,

afbrænding af affald må som hovedregel kun ske på dertil godkendte anlæg,

kommunalbestyrelsen får kompetence til at anvise bortskaffelsesmulighed for affald, der er ulovligt deponeret, men ikke produceret i kommunen,

amtskommunernes rolle i affaldsplanlægningen præciseres, og amterne skal herefter alene udtale sig om eventuelle konflikter mellem regionplanlægningen og affaldsplanlægningen,

fælleskommunale affaldsselskaber kan udføre alle opgaver knyttet til håndtering og bortskaffelse af affald på vegne af medlemskommunerne. Ansvaret er dog fortsat kommunalbestyrelsens,

indberetning til Miljøstyrelsen til brug for et samlet overblik over udviklingen i affaldsstrømmene sammenholdt med regeringens handlingsplan og til brug for indberetningen til EF efter affaldsdirektivet,

indberetninger fra kommuner til amtskommunerne begrænses til specifikke oplysninger til brug for planlægning af arealudlæg til deponerings- og forbrændingsanlæg,

overtrædelse af regulativer straffes efter bekendtgørelsen.

2.1 Bekendtgørelsens område

Kapitel 2

Planlægning

§ 2

Restprodukter fra røggasrensning på kraftværker baserede på fossile brændsler er helt undtaget fra bekendtgørelsen, jf. § 2. Retningslinier for bortskaffelsen af dette affald er fastlagt i cirkulæreskrivelse 145 af 10/11 1988 om placering af specialdepoter for flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kraftværker, som er fremsendt i ministerbrev af 7. december 1992 til amtskommuner, Københavns og Frederiksberg kommuner. Kommunerne kan således ikke anvise disse restprodukter til bortskaffelse og skal heller ikke planlægge for dem. Anvendelse af flyveaske fra kraftværker i bygge- og anlægsarbejder er omfattet af bekendtgørelse om slagger og flyveaske.

Tilbagetagningsordninger

Tilbagetagningsordninger for kasserede produkter og materialer, der måtte blive iværksat efter aftale mellem miljøministeren og berørte brancheforeninger eller ordninger, som iværksættes efter regler udstedt af ministeren, kan af miljøministeren helt eller delvist undtages for reglerne i bekendtgørelsen. Undtagelsesbestemmelserne fastsættes i givet fald af ministeren ved en bekendtgørelse i medfør af miljøbeskyttelsesloven jf. bl.a. § 44 (se i øvrigt afsnit 5.4).

2.2 Definition af affald

Med EF's affaldsdirektiv er der indført en fælles definition på affald for alle lande i unionen. Definitionen er meget bred og der arbejdes for tiden i EF-regi med en yderligere afgrænsning af affaldsbegrebet.

Affaldskategorier

Definitionen på affald er gengivet direkte fra direktivet, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og bilag 1, hvortil der henvises. Det fremgår, at alle stoffer, produkter og materialer, som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med, er omfattet.

Omfattet af definitionen, og dermed bekendtgørelsens regler, er også genanvendelige materialer og produkter, uanset de kan sælges med overskud (positiv markedsværdi). Genanvendelige materialer fra industriproduktion, der uden videre behandling eller sortering afsættes til anvendelse i anden produktion, er affald efter bekendtgørelsen, men benævnes homogene biprodukter. Sådanne materialer og produkter skal fritages for bestemmelser fastsat i kommunale regulativer (se § 28).

Med formuleringen i § 3, stk. 1 nr. 1 "er forpligtet til at skille sig af med" sigtes til stoffer og genstande, som indehaveren i medfør af miljøbeskyttelsesloven (forbud mod oplagring m.m.) eller konkrete afgørelser efter loven ikke må opbevare på virksomheden. Der kan f.eks. være tale om overtrædelse af vilkår i miljøgodkendelsen eller konkrete påbud om fjernelse af affaldet på grund af risiko for forurening.

Som opfølgning af affaldsdirektivet er der i EF-regi taget initiativ til udarbejdelse af et katalog over, hvad der i medlemslandene skal betragtes som affald. Affaldskataloget blev vedtaget af kommissionen i 1993 (kommissionsbeslutning af 20. december 1993 om etablering af en liste over affald), og resultatet er blevet en ikke-udtømmende eksempelsamling over materialer og produkter, der kan optræde som affald.

I § 3 defineres endvidere betegnelserne: dagrenovation, bortskaffelse og håndtering.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter § 3, stk. 2, om et materiale er affald, hvilket er en videreførelse af den hidtidige administrative praksis.

2.3 Planlægning

Omfatter alt affald

Affaldsplanlægningens område er alt affald, inkl. genanvendelige materialer, uanset håndtering og bortskaffelse reguleres efter anden lovgivning. Helt undtaget er som nævnt kun restprodukter fra røggasrensning på kraftværker.

Kommunalbestyrelsen har til opgave løbende at udarbejde affaldsplanlægning og skabe overblik over indsamling, transport, oparbejdning og behandling af affald og genanvendelige materialer. Mindst én gang hvert fjerde år skal kommunalbestyrelsen fremlægge en opdateret affaldsplan. Ajourføringen kan omfatte hele planen eller blot de dele, hvor der foretages ændringer i affaldsplanen.

Affaldsplanlægningens hovedelementer er strategidelen, kortlægningsdelen, den kortsigtede plan og den langsigtede plan.

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke bortskaffelse af restprodukter fra røggasrensning på kraftværker baserede på fossile brændstoffer.

Bilag 3

Anmeldelses- og indberetningspligtige virksomheder

Virksomheder, der er registreringspligtige i medfør af § 11 i lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, samt § 11, stk. 2 og 3 i lov nr. 1071 af 23. december 1992 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer.

Virksomheder, herunder returpapirhandlere med sorteringskapacitet og returpapirforbrugende fabrikker, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret papir og pap.

Virksomheder, herunder flaskeskyllerier og glasværker, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlede, kildesorterede og ikke-pantbelagte flasker og glas.

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret plast, herunder spildprodukter fra produktion.

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret madaffald fra storkøkkener.

Virksomheder, der behandler mere end 100 ton indsamlet og kildesorteret organisk affald pr. år med henblik på kompostering og biogasproduktion. I denne forbindelse betragtes husdyrgødning ikke som organisk affald.

Virksomheder, herunder smelteværker, der ved omsmeltning oparbejder indsamlet og kildesorteret jern og metal.

Virksomheder, herunder regummieringsvirksomheder og gummipulverfabrikker, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret autogummi.

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret asfalt.

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder kildesorteret beton, tegl og andet bygge- og anlægsaffald.

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet olie- og kemikalieaffald, som er omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989.

Virksomheder, som skal føre register

Anmeldelses- og indberetningspligtige virksomheder.

Behandlingsanlæg for forurenet jord.

Øvrige virksomheder, hvor der erhvervsmæssigt behandles, oparbejdes eller nedknuses indsamlet affald, herunder genanvendelige materialer.

Kapitel 3

Registrering af transportører

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved

1) Affald: Ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bilag 1, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med.

2) Dagrenovation: Affald, der naturligt forekommer fra husholdninger, bortset fra haveaffald og storskrald.

3) Bortskaffelse: Enhver form og metode, der er anført i bilag 2, samt forudgående håndtering.

4) Håndtering: Anmeldelse, deklarering, sortering, emballering, mærkning, oplagring, indsamling og transport af affald.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om et stof eller en genstand er omfattet af stk. 1, nr. 1.

Bilag 4

Genanvendelige materialer, sekundære råvarer m.v. er omfattet af betegnelsen 'affald' i bilaget.

Virksomheder, som efter bekendtgørelsens § 14, skal føre register, skal registrere tilstrækkelig information til at kunne foretage en indberetning til Miljøstyrelsen efter nedenstående forskrifter.

Indberetning til Miljøstyrelsen af oplysninger om behandlet og bortskaffet affald skal omfatte dato, løbenummer, vejet mængde, geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde, kildespecifikation, affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1 og 2, som defineret efterfølgende.

Tekst i kursiv markerer specielle forholdsregler, som skal iagttages, når affald fraføres virksomheder, som er pligtige at føre register (behandlingsform 'Fraført' og 'Eksporteret').

Dato

Alle indberettede oplysninger skal forsynes med den dato, hvor affaldet tilføres eller fraføres virksomheden. Ved indberetning af sammentalte mængder, jf. afsnittet 'Indberetningens form', forsynes sammentællingerne med datoen for den første dag i den måned, som sammentællingen vedrører.

Løbenummer

Alle indberettede oplysninger skal forsynes med fortløbende numre, startende med nummer 000001 for hver dato. Ved indberetning af sammentalte mængder, jf. afsnittet 'Indberetningens form', forsynes sammentællingerne med fortløbende numre, startende med nummer 900001 for hver måned.

Vejet mængde

Vejet mængde angives i kg eller ton (1 ton = 1000 kg). Se afsnittet 'Indberetningens form' for en beskrivelse af muligheden for indberetning af sammentalte mængder.

Geografisk kilde

Geografiske kilde angives som oprindelseskommune for affaldet. Kommer affaldet fra flere kommuner, angives den kommune, der har bidraget mest. Specielt registreres affald fra containerpladser og omlastestationer under den kommune, hvor containerne eller omlastestationen er placeret.

Ved behandlingsformen 'Oparbejdning/sortering' er der ikke krav om angivelse af oprindelseskommune. Der kan således frit vælges mellem oprindelseskommune eller 'Ikke oplyst'.

Ved tilførsel af affald fra udlandet angives geografisk kilde, som 'Ikke navngivet', uanset behandlingsform.

Når affald fraføres virksomheder, som er pligtige at føre register, angives virksomhedens hjemkommune som geografisk kilde.

Erhvervsmæssig kilde

Som erhvervsmæssig kilde angives den gruppe, hvor affaldet hovedsageligt kommer fra ved netop en af nedenstående valgmuligheder. Er der tale om flere kilder angives den kilde, der har bidraget mest. Hver kilde omfatter en række brancher.

Til hjælp ved registreringen er i parentes angivet numre, som henviser til definitionerne i Dansk Branchekode 93, Danmarks Statistik. Dansk Branchekode 93 afløser de tidligere anvendte ISIC-koder.

Når affald fraføres virksomheder, som er pligtige at føre register, angives erhvervsmæssig kilde som 'Komposteringsanlæg/biogasanlæg', 'Oparbejdningsanlæg', 'Forbrændingsanlæg/ energi' eller 'Deponeringsanlæg', afhængigt af virksomhedens art.

Husholdninger

Etageboliger, herunder kollegieboliger.

Haveboliger, herunder stuehuse, parcelhuse, rækkehuse og tæt/lav bebyggelse, herunder private husholdninger med ansat medhjælp (95).

Sommerboliger, herunder sommerhuse og kolonihaver.

Institutioner

Undervisning (80).

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, herunder hospitaler, praktiserende læger og tandlæger, dyrlæger samt dag- og døgninstitutioner m.v. (85).

Organisationer og foreninger i.a.n. (91).

Forlystelser, kultur og sport (92).

Anden servicevirksomhed (93).

Internationale organisationer m.v. (99).

Handel og kontor

Handel med biler m.v. reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer (50).

Engroshandel og agenturhandel undtagen med biler m.v. (51).

Detailhandel undtagen med biler; reparationsvirksomhed (52).

Hotel- og restaurationsvirksomhed (55).

Landtransport, skibsfart og lufttransport (60, 61 og 62).

Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport (63).

Post- og telekommunikation (64).

Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, forsikringsvirksomhed, servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed (65, 66 og 67).

Virksomhed i forbindelse med fast ejendom (70).

Udlejning af biler, maskiner, udstyr m.v. (71).

Databehandlingsvirksomhed (72).

Forskning og udvikling (73).

Anden forretningsservice (74).

Offentlig administration, forsvar og socialforsikring (75).

Fremstillingsvirksomhed

Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer (15).

Tobaksfabrikker (16).

Tekstil-, beklædnings- og læderindustri (17, 18 og 19).

Træindustri (20).

Papirindustri og grafisk industri (21 og 22).

Mineralolieindustri m.v. (23).

Kemisk industri (24).

Gummi- og plastindustri (25).

Sten-, ler- og glasindustri m.v. (26).

Fremstilling af metal (27).

Jern- og metalindustri (28).

Maskinindustri (29).

Fremstilling af kontormaskiner, edb-udstyr, telemateriel, medicinsk udstyr, instrumenter, ure m.v. (30, 31, 32 og 33).

Fremstilling af biler og andre transportmidler m.v. (34 og 35).

Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed (36).

El-, gas- og varmeforsyning (40).

Vandforsyning (41).

Landbrug, jagt m.v. (01).

Skovbrug m.v. (02).

Fiskeri m.v. (05).

Råstofudvinding (10, 11, 12, 13 og 14).

Byggeri og nedrivning

Bygge- og anlægsvirksomhed (45 bortset fra Veje og anlæg).

Omfatter aktiviteter, der er knyttet til opførelse, forandring, vedligeholdelse og nedrivning af bygninger m.v.

Veje og anlæg

Bygge- og anlægsvirksomhed (45 bortset fra Byggeri og nedrivning).

Omfatter aktiviteter, der er knyttet til udførelse af anlægsarbejder, eksempelvis etablering og reparation af veje, jernbaner, flyvepladser m.v.

Rensningsanlæg

Kloakvæsen og rensningsanlæg (90.00.10).

Omfatter alle anlæg til rensning af spildevand.

Containere/omlastestation

Renovation og renholdelse (90.00.20).

Omfatter containere, containerpladser og genbrugsstationer samt omlastestationer, hvor der foregår en opsamling af affald.

Komposteringsanlæg/biogasanlæg

Omfatter anlæg, hvor der komposteres eller fremstilles biogas af affald.

Oparbejdningsanlæg

Genbrug af affaldsprodukter (37).

Omfatter anlæg, hvor der sorteres og/eller oparbejdes affaldsfraktioner. Eksempelvis nedknusningsanlæg, flaskeskyllerier og sorteringsanlæg.

Forbrændingsanlæg/energi

Forbrændingsanlæg (90.00.30 undtagen deponeringsanlæg).

Omfatter anlæg, hvor der forbrændes affald.

Deponeringsanlæg

Deponeringsanlæg (90.00.30 undtagen forbrændingsanlæg).

Omfatter anlæg, der som hovedaktivitet deponerer affald.

Kildespecifikation

Kildespecifikation kan anvendes til internt brug, eller være et krav fra anvisningskommuner, eksempelvis transportøridentifikation.

Affaldstype

Når affald fraføres virksomheder, som er pligtige at føre register, angives affaldstype som 'Ikke oplyst'.

Dagrenovation

Består af kasserede materialer, der naturligt forekommer fra forbrug i private husholdninger samt tilsvarende affald fra institutioner, erhvervsvirksomheder m.v.

Storskrald

Består af større kasserede brugsgenstande (møbler, barnevogne, hårde hvidevarer, tæpper m.v.), overvejende fra private husholdninger.

Haveaffald

Består af grene, blade, græs m.v. fra beskæring og klipning af havearealer ved private husholdninger, institutioner, erhvervsvirksomheder m.v.

Erhvervsaffald

Består af affald fra handels-, kontor- og fremstillingsvirksomheder, herunder byggeaffald. D.v.s. kasserede materialer, herunder fejlproduktioner fra offentlige servicevirksomheder og private erhvervsvirksomheder samt alt bygge- og anlægsaffald. Husdyrgødning betragtes ikke som affald.

Miljøfarligt affald

Består af affald, der er indsamlet særskilt dels for at nedbringe forureningsrisikoen, dels for at forbedre arbejdsmiljøet i affaldshåndteringen (asbest, "problemaffald").

Specielt sygehusaffald

Består af enten smitteførende eller biologisk affald indsamlet særskilt fra private husholdninger, sygehuse, plejehjem, fødeklinikker, andre behandlings- og plejeinstitutioner samt praktiserende lægers og tandlægers klinikker.

Behandlingsrest

Består af affald fra energianlæg og affaldsbehandlingsanlæg (f.eks. slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukt) samt affald fra rensningsanlæg (f.eks. slam, sand og ristestof) og behandlingsrest fra øvrig affaldshåndtering, herunder oparbejdning (f.eks. diverse brændbart og diverse ikke-brændbart).

Behandlingsform

Behandlingsform angiver for de 4 først valgmuligheders vedkommende affaldets forventede behandlingsform ved modtagelsen (indvejningen) på virksomheden, mens de to sidste anvendes, når der fraføres materialer.

Oparbejdning/sortering

Angiver, at det modtagne affald forventes oparbejdet eller sorteret, f.eks. på komposterings-, nedknusnings-, sorterings- og oparbejdningsanlæg.

Forbrænding

Angiver, at det modtagne affald forventes behandlet ved forbrænding.

Deponering

Angiver, at det modtagne affald er indsamlet med henblik på deponering.

Særlig behandling

Angiver, at det modtagne affald forventes behandlet særskilt ved en særlig behandlingsform. Omfatter behandling af specielt sygehusaffald og olie- og kemikalieaffald.

Fraført anlæg

Angiver, at affaldsfraktionen fraføres virksomheden til salg eller videre behandling indenfor landets grænser, f.eks. rene materialer til op-arbejdning/sortering.

Eksporteret

Angiver, at affaldsfraktionen fraføres virksomheden til salg eller videre behandling udenfor landets grænser, f.eks. rene materialer til oparbejdning/sortering.

Affaldsfraktion niveau 1

Listen over affaldsfraktioner er ret omfattende. Det skal imidlertid bemærkes, at en stor del af affaldsfraktionerne udelukkende anvendes i forbindelse med oparbejdning og sortering af materialer. Disse affaldsfraktioner vil således ikke være relevante ved eksempelvis forbrænding og deponering.

Papir og pap

Rent, kildesorteret papir og pap, indsamlet med henblik på oparbejdning (genanvendelse), herunder f.eks. aviser og ugeblade, samt det tilsvarende produkt fra sorteringsanlæg.

Flasker og glas

Kildesorterede flasker og glas, indsamlet med henblik på oparbejdning, samt det tilsvarende produkt fra sorteringsanlæg.

Plast

Kildesorteret plast, indsamlet med henblik på oparbejdning, samt det tilsvarende produkt fra sorteringsanlæg.

Madaffald/andet organisk

Kildesorteret organisk affald, indsamlet med henblik på oparbejdning til dyrefoder eller kompostering (biogasproduktion).

Grene, blade, græs m.m.

Kildesorteret organisk affald, indsamlet med henblik på kompostering eller biogasproduktion.

Bark og træflis

Neddelt og nedknust træ- og grenprodukter.

Kompost

Produkt fra komposterings- og biogasanlæg, der kan afsættes som jordforbedringsmiddel og/eller gødningsmiddel.

Jern og metal

Kildesorteret jernskrot og metal, indsamlet med henblik på oparbejdning samt det tilsvarende produkt fra sorteringsanlæg.

Autogummi

Kildesorteret autogummi, indsamlet med henblik på oparbejdning samt det tilsvarende produkt fra sorteringsanlæg.

Beton

Rene, kildesorterede betonbrokker, indsamlet med henblik på oparbejdning, f.eks. på oparbejdningsanlæg for bygningsaffald, samt det tilsvarende råprodukt fra oparbejdningsanlæg.

Tegl

Rene, kildesorterede teglbrokker, indsamlet med henblik på oparbejdning, f.eks. på oparbejdningsanlæg for bygningsaffald, samt det tilsvarende råprodukt fra oparbejdningsanlæg.

Andet bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald, indsamlet med henblik på forsortering og oparbejdning.

Asfalt

Ren, kildesorteret asfalt, indsamlet med henblik på oparbejdning, samt det tilsvarende råprodukt fra oparbejdningsanlæg.

Træ

Træ fra erhverv og bygge-/anlægsvirksomhed, indsamlet med henblik på oparbejdning, eventuelt efter forsortering, samt det tilsvarende produkt fra sorteringsanlæg.

Jord og sten

Jord og sten til f.eks. interimsveje og/eller daglig afdækning på deponeringspladser. Produkt fra sortering af bygge- og anlægsaffald.

Andet genanvendeligt

Blandede affaldsfraktioner til sortering og senere oparbejdning, f.eks. en tør, blandet affaldsfraktion fra husholdningers dagrenovationsordninger.

Sygehusaffald

Smitteførende affald, biologisk affald og lavradioaktivt affald. Omfatter affaldstypen 'Specielt sygehusaffald'.

Diverse brændbart

Andet affald, indsamlet med henblik på forbrænding, eventuelt efter forsortering.

Diverse ikke-brændbart

Andet affald, indsamlet med henblik på deponering på losse- og fyldpladser. Omfatter ikke-støvende, asbestholdigt affald, hvor asbesten er fast bundet, som f.eks. asbestholdige plader, eternit m.m., indsamlet med henblik på deponering på godkendte losse- og fyldpladser.

Sigterest

Behandlingsrest fra komposterings- og biogasanlæg.

Slam < 10 % TS (flydende)

Slam med mindre end 10 % tørstofindhold, kan karakteriseres som flydende. Behandlingsrest fra rensningsanlæg, industri m.v.

Slam 10-30 % TS (blødt)

Slam med mellem 10 % og 30 % tørstofindhold, kan karakteriseres som blød. Behandlingsrest fra rensningsanlæg, industri m.v.

Slam > 30 % TS (fast)

Slam med over 30% tørstofindhold, kan karakteriseres som fast. Behandlingsrest fra rensningsanlæg, industri m.v.

Sand og ristestof

Behandlingsrest fra rensningsanlæg, industri m.v.

Slagger

Behandlingsrest/råprodukt fra affaldsforbrændings-/energianlæg.

Flyveaske

Behandlingsrest/råprodukt fra affaldsforbrændings-/energianlæg.

Røggasrensningsprodukt

Behandlingsrest/råprodukt fra affaldsforbrændingsanlæg og mindre kulfyrede energianlæg.

Støvende asbest

Asbestholdigt affald, der kan støve, som f.eks. bløde lofts- og vægplader, indsamlet med henblik på deponering i special-depot.

Olie- og kemikalieaffald

Olie- og kemikalieaffald omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989.

Affaldsfraktion niveau 2

Affaldsfraktion niveau 2 kan anvendes til intern brug eller være et krav fra anvisningskommunerne, som i givet fald fastlægger indholdet.

Kombinationslister

På de følgende sider vises de tilladte kombinationer af affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion.

Kombinationerne vises i et skema for hver behandlingsform. Kombinationer mærket med í er tilladte. Øvrige kombinationer må ikke anvendes ved indberetning til Miljøstyrelsen.

Oparbejdning/ sortering

Dag-

renovation

Storskrald

Have-affald

Erhvervs- affald

Miljø- farligt affald

Spec. sygehus-

Affald

Behandlingsrest

Ikke oplyst (*)

Papir og pap

í

í

í

í

Flasker og glas

í

í

í

í

Plast

í

í

í

í

Madaffald/andet organisk

í

í

í

Grene, blade, græs m.m.

í

í

Bark og træflis

Kompost

Jern og metal

í

í

í

Autogummi

í

í

í

Beton

í

í

í

Tegl

í

í

í

Andet bygge- og anlægs-affald

í

í

í

Asfalt

í

í

í

Træ

í

í

í

* Må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen jf. bekendtgørelsens § 19.

Oparbejdning/ sortering

Dagrenovation

Stor-skrald

Haveaffald

Erhvervsaffald

Miljø-farligt affald

Spec. sygehus affald

Behandlingsrest

Ikke oplyst (*)

Jord og sten

í

í

í

í

Andet genanvendeligt

í

í

í

í

Sygehusaffald

Diverse brændbart

Diverse ikke- brændbart

Sigterest

Slam < 10 % TS

í

í

í

Slam 10-30 % TS

í

í

í

Slam > 30 % TS

í

í

í

Sand og ristestof

Slagger

í

í

Flyve-aske

í

í

Røggasrensningsprodukt

í

í

Støvende asbest

Olie- og kemikalieaffald

í

í

í

* Må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen jf. bekendtgørelsens § 19.

Forbrændning

Dagrenovation

Storskrald

Haveaffald

Erhvervs- affald

Miljø- farligt affald

Spec. sygehusaffald

Behandlingsrest

Ikke oplyst (*)

Papir og pap

Flasker og glas

Plast

Madaffald/andet organisk

Grene, blade, græs m.m.

Bark og træflis

Kompost

Jern og metal

Autogummi

Beton

Tegl

Andet bygge- og anlægs-affald

Asfalt

Træ

* Må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen jf. bekendtgørelsens § 19.

Forbrændning

Dagrenovation

Stor-skrald

Haveaffald

Erhvervsaffald

Miljø-farligt affald

Spec. sygehus- affald

Behandlingsrest

Ikke oplyst (*)

Jord og sten

Andet genanvendeligt

Sygehusaffald

í

í

í

í

Diverse brændbart

í

í

í

í

í

í

í

í

Diverse ikke- brændbart

Sigterest

í

í

Slam < 10 % TS

í

í

í

Slam 10-30 % TS

í

í

í

Slam > 30 % TS

í

í

í

Sand og ristestof

í

í

Slagger

Flyve-aske

Røggasrensningsprodukt

Støvende asbest

Olie- og kemikalieaffald

í

í

í

* Må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen jf. bekendtgørelsens § 19.

Deponering

Dagrenovation

Storskrald

Haveaffald

Erhvervs- affald

Miljø- farligt affald

Spec. sygehusaffald

Behandlingsrest

Ikke oplyst (*)

Papir og pap

Flasker og glas

Plast

Madaffald/andet organisk

Grene, blade, græs m.m.

Bark og træflis

Kompost

Jern og metal

Autogummi

Beton

Tegl

Andet bygge- og anlægs-affald

Asfalt

Træ

* Må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen jf. bekendtgørelsens § 19.

Deponering

Dagrenovation

Stor-skrald

Haveaffald

Erhvervsaffald

Miljø-farligt affald

Spec. sygehus- affald

Behandlingsrest

Ikke oplyst (*)

Jord og sten

í

í

í

í

Andet genanvendeligt

Sygehusaffald

Diverse brændbart

í

í

í

í

í

í

í

í

Diverse ikke- brændbart

í

í

í

í

í

í

Sigterest

í

í

Slam < 10 % TS

í

í

í

Slam 10-30 % TS

í

í

í

Slam > 30 % TS

í

í

í

Sand og ristestof

í

í

Slagger

í

í

Flyve-aske

í

í

Røggasrensningsprodukt

í

í

Støvende asbest

í

í

í

í

Olie- og kemikalieaffald

* Må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen jf. bekendtgørelsens § 19.

Særlig behandling

Dagrenovation

Storskrald

Have- affald

Erhvervs- affald

Miljø- farligt affald

Spec. sygehusaffald

Behandlingsrest

Ikke oplyst (*)

Papir og pap

Flasker og glas

Plast

Madaffald/andet organisk

Grene, blade, græs m.m.

Bark og træflis

Kompost

Jern og metal

Autogummi

Beton

Tegl

Andet bygge- og anlægs-affald

Asfalt

Træ

* Må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen jf. bekendtgørelsens § 19.

Særlig behandling

Dagrenovation

Stor-skrald

Haveaffald

Erhvervsaffald

Miljø-farligt affald

Spec. sygehus- affald

Behandlingsrest

Ikke oplyst (*)

Jord og sten

Andet genanvendeligt

Sygehusaffald

í

í

Diverse brændbart

Diverse ikke- brændbart

Sigterest

Slam < 10 % TS

Slam 10-30 % TS

Slam > 30 % TS

Sand og ristestof

Slagger

Flyve-aske

Røggasrensningsprodukt

Støvende asbest

Olie- og kemikalieaffald

í

í

í

* Må kun anvendes efter dispensation fra Miljøstyrelsen jf. bekendtgørelsens § 19.

Fraført anlæg

Dagrenovation

Storskrald

Haveaffald

Erhvervs- affald

Miljø- farligt affald

Spec. sygehusaffald

Behandlingsrest

Ikke oplyst

Papir og pap

í

Flasker og glas

í

Plast

í

Madaffald/andet organisk

í

Grene, blade, græs m.m.

í

Bark og træflis

í

Kompost

í

Jern og metal

í

Autogummi

í

Beton

í

Tegl

í

Andet bygge- og anlægs-affald

í

Asfalt

í

Træ

í

Fraført anlæg

Dagrenovation

Stor-skrald

Haveaffald

Erhvervsaffald

Miljø-farligt affald

Spec. sygehus- affald

Behandlingsrest

Ikke oplyst

Jord og sten

í

Andet genanvendeligt

í

Sygehusaffald

í

Diverse brændbart

í

Diverse ikke- brændbart

í

Sigterest

í

Slam < 10 % TS

í

Slam 10-30 % TS

í

Slam > 30 % TS

í

Sand og ristestof

í

Slagger

í

Flyve-aske

í

Røggasrensningsprodukt

í

Støvende asbest

í

Olie- og kemikalieaffald

í

Eksporteret

Dagrenovation

Storskrald

Haveaffald

Erhvervs- affald

Miljø- farligt affald

Spec. sygehusaffald

Behandlingsrest

Ikke oplyst

Papir og pap

í

Flasker og glas

í

Plast

í

Madaffald/andet organisk

í

Grene, blade, græs m.m.

í

Bark og træflis

í

Kompost

í

Jern og metal

í

Autogummi

í

Beton

í

Tegl

í

Andet bygge- og anlægs-affald

í

Asfalt

í

Træ

í

Eksporteret

Dagrenovation

Stor-skrald

Haveaffald

Erhvervsaffald

Miljø-farligt affald

Spec. sygehus- affald

Behandlingsrest

Ikke oplyst

Jord og sten

í

Andet genanvendeligt

í

Sygehusaffald

í

Diverse brændbart

í

Diverse ikke- brændbart

í

Sigterest

í

Slam < 10 % TS

í

Slam 10-30 % TS

í

Slam > 30 % TS

í

Sand og ristestof

í

Slagger

í

Flyve-aske

í

Røggasrensningsprodukt

í

Støvende asbest

í

Olie- og kemikalieaffald

í

Indberetningens form

Indberetning kan bestå af enkeltregistreringer eller af sammentalte mængder på månedsbasis for enkeltregistreringer med identiske oplysninger om geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde, kildespecifikation, affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1 og 2.

Indberetning til Miljøstyrelsen skal overholde specifikationerne i Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 1 1990: ?STANDAT version 1.1?. Indberetningens såkaldte HEADER-del og DEFINITION-del skal opbygges med det indhold, som er vist i nedenstående eksempel. DEFINITION-delen kan ikke ændres men eventuelt udvides efter behov.

Anden kolonne er kommentarer og ikke en del af STANDAT-filen

HEADER

V1. 1

CODE PAGE 865

YYYYMMDD

Testanlæg

227

Hans Nielsen

Miljøstyrelsen

101

Affaldskontoret

19920929

12

04

UTM

32

Indberetning til ISAG

END HEADER

DEFINITION

GROUP 00000000 DAT

FIELD 00001392

FIELD 00000039

FIELD 00000040

FIELD 00000756

FIELD 00000041

FIELD 00000045

GROUP 00008000 DAT

FIELD 00001127

FIELD 00001393

FIELD 00000100

FIELD 00001394

FIELD 00001395

FIELD 00001396

FIELD 00001397

FIELD 00000900

FIELD 00001398

FIELD 00000107

FIELD 00001399

END GROUP

END GROUP

END DEFINITION

STANDAT-fil fra ISAG

STANDAT versionsnummer

Tegnsæt

Datoformat

Afsender

- kommunenummer

- sagsbehandler

Modtager

- kommunenummer

- sagsbehandler

Udtræksdato

Tidspunkt, timer

Tidspunkt, minutter

Stedbestemmelse

Zone

Beskrivelse

- evt. over flere linier

Slut på indledning

Definition af dataformat

Virksomhedsregisteret

SE-nummer

Anlægsnavn

Adresse

Postnummer

Telefonnummer

Kontaktperson

Affaldsdata

Vejedato

Vejet mængde

Enhed (kg eller ton)

Løbenummer

Geografisk kilde

Erhvervsmæssig kilde

Kildespecifikation

Affaldstype

Behandlingsform

Affaldsfraktion niveau 1

Affaldsfraktion niveau 2

Slut på Affaldsdata

Slut på virksomhedsregisteret

Efterfølgende er vist et eksempel på dataindholdet i en STANDAT-fil.

DATA

GROUP 00000000

52397651 SE-nummer

Testanlæg Anlægsnavn

Energivej 1 Adresse

2990 Postnummer

12345678 Telefonnummer

Hans Nielsen Kontaktperson

GROUP 00008000

19910405 Vejedato

12.20 Mængde

0093 Enhed

1 Løbenummer

227 Geografisk kilde

01 Erhvervsmæssig kilde

XXXXXXXX Kildespecifikation*

23 Affaldstype

O1 Behandlingsform

51.00 Affaldsfraktion niveau 1

XXXXXXXX Affaldsfraktion niveau 2*

END GROUP

GROUP 00008000

19910405 Vejedato

2.80 Mængde

0093 Enhed

2 Løbenummer

223 Geografisk kilde

02 Erhvervsmæssig kilde

XXXXXXXX Kildespecifikation*

21 Affaldstype

02 Behandlingsform

19.00 Affaldsfraktion niveau 1

XXXXXXXX Affaldsfraktion niveau 2*

END GROUP

END GROUP

END DATA

Bemærk, at GROUP 00000000 optræder netop én gang, og at GROUP 00008000, indlejret heri gentages for hver registrering, der skal indberettes. END GROUP i næstsidste linie afslutter således GROUP 00000000, der følger umiddelbart efter DATA i eksemplet.

Se iøvrigt Vejledning nr. 1, 1990 fra Miljøstyrelsen, der beskriver formatet for STANDAT, version 1.1.

* Benyttes efter krav fra anvisningskommunerne eller til internt brug. Ved indberetning til Miljøstyrelsen accepteres vilkårligt indhold, herunder tomt felt.

Koder til indberetning af oplysninger

Geografisk kilde

Som geografisk kilde angives kommunenummer.

Ved import af affald angives geografisk kilde som 'Ikke navngivet' (kode 999).

Ved behandlingsform 'oparbejdning' kan geografisk kilde angives som kommunenummer eller 'ikke oplyst' (kode 000).

Koden 'ikke oplyst' kan iøvrigt kun anvendes hvis virksomheden har fået dispensation for indberetning af geografisk kilde.

Erhvervsmæssig kilde

Erhvervsmæssig kilde kan angives ved følgende fra værdikodeliste STD00086

Virksomheder, som har fået dispensation for indberetning af erhvervsmæssig kilde skal angive 'Ikke oplyst' (kode 00).

01 Husholdninger

02 Institutioner

03 Handel og kontor

04 Fremstilling m.v.

05 Byggeri og nedrivning

06 Veje og anlæg

07 Rensningsanlæg

08 Container/Omlastestation

11 Kompostering/biogas

10 Oparbejdningsanlæg

12 Forbrænding/energi

13 Deponeringsanlæg

Kildespecifikation

Kildespecifikation kan angives med fri tekst indtil 25 tegn. Anvendes til internt brug eller efter krav fra anvisningskommuner.

Affaldstype

Affaldstype kan angives ved følgende fra værdikodeliste STD00044

Virksomheder, som har fået dispensation for indberetning af erhvervsmæssig kilde skal angive 'Ikke oplyst' (kode 99).

01 Dagrenovation

21 Storskrald

22 Haveaffald

23 Erhvervsaffald

24 Miljøfarligt affald

25 Sygehusaffald

09 Behandlingsrest

Behandlingsform

Behandlingsform kan angives ved følgende fra værdikodeliste STD00087

01 Oparbejdning

02 Forbrænding

03 Deponering

04 Særlig behandling

05 Fraført anlæg

06 Eksporteret

Affaldsfraktion niveau 1

Affaldsfraktion niveau 1 kan angives ved følgende fra værdikodeliste STD00076

50.00 Papir og pap

51.00 Flasker og glas

52.00 Plast

53.00 Madaffald/Andet organisk

54.00 Grene, blade, græs m.v.

55.00 Bark og træflis

56.20 Jern og metal

57.00 Autogummi

58.00 Beton

59.00 Tegl

60.00 Andet bygge/anlægsaffald

61.00 Asfalt

62.00 Træ

63.00 Jord og sten

64.00 Andet genanvendeligt

65.00 Kompost

66.00 Sygehusaffald

19.00 Diverse brændbart

23.00 Diverse ikke-brændbart

67.00 Sigterest

68.00 Slam < 10% TS (flydende)

69.00 Slam 10-30% TS (blødt)

70.00 Slam > 30% TS (fast)

71.00 Sand og ristestof

72.00 Slagger

73.00 Flyveaske

74.00 Røggasrensningsprodukt

75.00 Støvende asbest

09.01 Olie- og kemikalieaffald

Affaldsfraktion niveau 2

Affaldsfraktion niveau 2 angives med fri tekst indtil 25 tegn. Anvendes til internt brug eller efter krav fra anvisningskommuner.

Indberetningsmedie

Indberetning til Miljøstyrelsen skal ske på diskette, bånd eller andet edb-læsbart medie. Indberetningsfilen skal navngives med virksomhedens SE-nummer og filens type (extension) skal angives som de sidste 2 cifre i årstallet for registreringsåret.

Eksempelvis skal indberetningsfilen for en virksomhed med SE-nummer 12345678 dækkende 1993 således navngives 12345678.93.

Nedenstående liste viser forhåndsgodkendte medier. Andre medier kan kun benyttes efter aftale med Miljøstyrelsen.

3.5" DOS-kompatibel diskette, formateret til 720 KB

3.5" DOS-kompatibel diskette, formateret til 1.4 MB

5.25" DOS-kompatibel diskette, formateret til 360 KB

5.25" DOS-kompatibel diskette, formateret til 1.2 MB

Følgeskrivelse

Indberetning til Miljøstyrelsen skal ledsages af en følgeskrivelse med følgende oplysninger

Teksten 'Vedrørende ISAG'

Indberetningsperiode, f.eks. 1993 'Oplys-ninger vedrørende 1. halvår 1993'

Virksomhedens SE-nummer

Virksomhedens navn

Virksomhedens adresse og postnummer

Antal disketter, bånd eller andre edb-medier i indberetningen

Fremsendelse

Indberetning til Miljøstyrelsen fremsendes til

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

Att.: ISAG-sekretariatet

Kapitel 4

Informationssystem for Affald og Genanvendelse (ISAG)

Område

§ 4

Strategidelen skal beskrive kommunalbestyrelsens overordnede målsætninger og strategi. Samtidig bør den forholde sig aktivt til den overordnede nationale politik på området, f.eks. regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse.

§ 4. Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert 4. år en 12-årig plan for den kommunale affaldsbortskaffelse indeholdende

en strategidel, som redegør for kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet,

en kortlægningsdel, som beskriver status for affaldsområdet i kommunen,

en kortsigtet, detaljeret plan dækkende de første 4 år samt

en langsigtet plan dækkende den resterende planperiode.

Bilag 5

Anmeldelse til Miljøstyrelsen

Indhold

Anmeldelse til Miljøstyrelsen efter bekendtgørelsens § 17 skal omfatte følgende oplysninger

Teksten 'Vedrørende ISAG'

Virksomhedens SE-nummer

Virksomhedens navn

Virksomhedens adresse og postnummer

Virksomhedens telefonnummer

Navn på kontaktperson på virksomheden vedrørende indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen.

Behandlingsformer, som udføres af virksomheden, angivet som en eller flere af følgende muligheder

* Oparbejdning/sortering

* Forbrænding

* Deponering

* Særlig behandling

Anmeldelsen til Miljøstyrelsen fremsendes i kopi til de kommuner, hvori virksomheden har anlæg.

Fremsendelse

Anmeldelse til Miljøstyrelsen fremsendes til

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

Att. ISAG-sekretariatet.

7.2 Tidsplan

Bekendtgørelsens tidsfrister er vist i med aktiviteter vedrørende ISAG, indberetning og planperioder.

ISAG

Frist

Indberetning af oplysninger

Planperioder

Anmeldelse af anlæg

Registrering på anlæg

jan 93

apr

jul

okt

REGIONPLAN

Bekendtgørelse i kraft

Indberetning fra anlæg

Data til kommuner

jan 94

apr

jul

okt

Økonomi Ordning Anlæg

Ny kommunalbestyrelse

KORTLÆGNING

Indberetning fra anlæg

Data til kommuner

jan 95

apr

jul

okt

Miljøstyrelsen til EF

Økonomi

Ministerudmelding

KORTLÆGNING

Indberetning fra anlæg

Data til kommuner

jan 96

apr

jul

okt

Import Gebyr Behov Ordning Anlæg

Økonomi

AFFALDSPLAN

KORTLÆGNING

Indberetning fra anlæg

Data til kommuner

jan 97

apr

jul

okt

Økonomi

REGIONPLAN

KORTLÆGNING

Indberetning fra anlæg

Data til kommuner

jan 98

apr

jul

okt

Miljøstyrelsen til EF

Økonomi

Ny kommunalbestyrelse

KORTLÆGNING

Indberetning fra anlæg

Data til kommuner

jan 99

apr

jul

okt

Økonomi

Ministerudmelding

KORTLÆGNING

Indberetning fra anlæg

Data til kommuner

jan 00

apr

jul

okt

Import Gebyr Behov Ordning Anlæg

Økonomi

AFFALDSPLAN

KORTLÆGNING

Indberetning fra anlæg

Data til kommuner

jan 01

apr

jul

okt

Miljøstyrelsen til EF

Økonomi

REGIONPLAN

KORTLÆGNING

Indberetning fra anlæg

Data til kommuner

jan 02

apr

jul

okt

Økonomi

Ny kommunalbestyrelse

KORTLÆGNING

7.3 Litteraturliste

Nedenfor findes en oversigt over publikationer fra Miljøstyrelsen, som kan være til hjælp i det daglige arbejde med tilrettelæggelse af affaldsbortskaffelsen. Oversigten er opdelt i en række temaer og indeholder miljøprojekter, arbejdsrapporter, miljøtemaer og vejledninger.

1. Affald generelt

Miljøprojekter

113

Storskrald og haveaffald

Res.: Årlig beh. 600.000 t storskrald og haveaff. i DK. Storskraldet kan opdeles i egentligt storskrald, haveaff., nedrivningsaff. samt "uønsket" affald. Sammensætning og mgd. afhænger af, om inds. er kontrolleret (afhentningsordninger og bem. containerpl.) - eller ukontr. (ubem. containerpl. og privat opst. containere). Der præs. muligheder for at begrænse de mgd. der skal dep., og det anbef., at ordningerne bliver kontrollerede.

158

Bortskaffelse af havneslam

Res.: Rap. foretager en gen. vurd. af mulighederne for en miljømæssigt forsvarlig bortskaf. af havneslam. Med Kolding Havn som eks. demon. de vurd., der bør foretages for at nå frem til den opt. bortskaf.metode. Den anv. systematik vedr. udvælg. og vurd. af relevante bortskaf.metoder kan dog anv. ved vurd. af bortskaf.muligheder i andre danske havne.

172

Økonomi i genanvendelse og affaldsbehandling

Res.: Genanv. er blevet en integreret del af den samlede aff.bortskaf. fra priv. husst., og en lang række inds.syst. og behandl.met. har i de senere år set dagens lys. I denne rap. beskr. en række af disse mhp. ydelse og årlig omk. Det er i rap. tilstræbt at systematisere de indhøstede erfar., således at rap. oplysn. kan anv. i kom. planlægning af renovationssyst.

175

Affald i Danmark - teknisk rapport

Res.: Rap. er en bearb. af amtskom. og kom. data inds. 1985-87 ifm. aff.planlægn. Prognosen er fremskr. til 97. Statistikken omfatter aff. opdelt på mgd., type og frakt., ford. på genanv., forbr. og dep. samt ford. på amtskom. Beliggenheden af lossepl. og forbr.anlæg ang. på kort. Rap. redegør for MST's forbehold og ændringer, der for sammenlignelighedens skyld er sket i mat.

198

Kommunale affaldsregulativer

Res: Proj. formål er at undersøge, hvorvidt de kom. aff.planer gennemføres ved iværksæt. af inds.ordn. Rap. giver en status pr. 1/10-91 over inds.- og bortskaf.ordn., som er iværksat på grundlag af aff.reg. eller anvisn. De etabl. ordn. sammenholdes med de vedtagne aff.planer. 255 af landets kom. har fremsendt mat. til undersøgelsen.

208

Vejles affaldssystem

Res: Vejle kom. har indført et nyt aff.syst. baseret på genanv. Denne rap. beskr. kom. erfar. med det nye system fra sommeren 89 til udg. af 91. Syst. omfatter alle aff.typer, for hvilke kom. har anvisnings- eller bortsk.pligt. De tilførte aff.mgd. har varieret fra ca. 30.000 t i 89 (1/2 år) til 80.000 t i 91. Ca. 58 % af disse mgd. er genanv., ca. 13 % er forbr., mens ca. 28 % er dep. og 1 % tilført Kommunekemi og andet.

264

Dagrenovation fra private husholdninger

I rapporten fremlægges res. af en und. af materialesammens. af dagrenov. m.h.p. at opg. potentialet af genanv. mat., emb. og restaffald. 2650 affaldssække fra forsk. boligtyper håndsorteres og ford. på 20 forsk. frakt. opg. Data kan med fordel anv. af komm., der planl. ændr. i dagrenovationsinds. m.h.p. øget genanv., rationalisering el.lign.

Arbejdsrapporter

1992 17

Destruktion af CFC ved forbrænding af køleskabe og frysere

1992 21

Destruktion af specielt sygehusaffald i kommunale forbrændingsanlæg

1992 30

Miljøbelastende stoffer i affald

1992 33

Forbrug og bortskaffelse af åbne nikkel-cadmiumakkumulatorer

1993 15

Affaldsstrømmene i Danmark

1993 39

Kortlægning af differentierede renovationsgebyrer

Ang: Undersøgelse af gebyrdifferentierede renovationssystemer i Danmark og en række udvalgte lande med hensyn til udbredelse, effekt og udviklingspotentiale.

1993 40

Fordele og ulemper ved indførelse af differentierede renovationsgebyrer

Ang: I rapporten vurderes det at borgernes adfærd er relativt uelastisk i forhold til differentierede gebyrer, og at systemerne almindeligvis er relateret til uelastiske omkostningsstrukturer.

1993 59

Konsekvenser for forbrænding ved frasortering af organisk affald

Ang: En undersøgelse af de miljømæssige, anlægstekniske og økonomiske konsekvenser ved forbrænding af den frasorterede organiske del af dagrenovationen.

Orientering fra Miljøstyrelsen

1991 4

Affald i Danmark

Res.: Rap. er en bearb. af amtskom. og kom. data inds. 85-87 ifm. aff.planlægningen. Prognosen er fremskr. til 97. Statistikken omf. aff. opdelt på mgd., type og frakt., ford. på genanv., forbr. og dept. samt ford. på amtskom. Beliggenheden af lossepl. og forbr. anlæg angives på kort.

2. Indsamlingssystemer

Miljøprojekter

171

Design af affaldsbeholdere

Res.: Proj. opst. en tværgående analysemet., som inddrager væs. aspekter, der bør tages hensyn til, når der skal vælges udstyr til inds. af dagren. og genanv. mat. fra private husst. Proj. beskr. endv. nuv. forhold og fremadrettede tendenser ved inds. fra private husst.

194

Kildesortering Kolding Kommune

Res.: Rap. indh. en beskr. af aff.syst. for private husst. i Kolding Kom. Syst. er baseret på en udpræget grad af kildesort. hos husst. bl.a. med 4 frakt. til genanv.

206

2-delt indsamling i etageboliger i Svendborg Kommune

Res.: Rap. indeh. erfar. ifm. et 2-delt inds.syst. for mat.genanv. aff. og restaff. fra husst. i etagebol. med og uden aff.skakt samt i tæt-lav bebyg. Inds.syst. er afprøvet i en periode på 1 år med start 1/9-90.

207

2-delt indsamling i etageboliger i Århus Kommune

Res: Rap. indeh. erfar. ifm. et 2-delt inds.syst. for orga. aff. og restaff. fra husst. i etagebol. med og uden aff.skakt samt i tæt-lav bebyg. uden dir. tilkørselsmulighed. Inds.syst. er afprøvet fra okt. 1990 til okt. 1991 i Århus Kom.

214

3-delt indsamlingssystem for dagrenovation

Res: Rap. beskr. et forsøg med 3-delt inds. af dagren. Husst. har opdelt aff. i en mat.genanv. frakt. og en orga./restfrakt. opsamlet i dobbeltbeh. Inds.syst. og beh.anlæggene er beskr., og mgd. fordelt på frakt. vises for forsøgsper. på 18 mdr. Rap. omhandler desuden aff.analyser, målinger af rumvægte og brugernes holdninger. Arb.miljøforhold ved inds. er undersøgt og vurd.

220

Indsamling af madaffald fra husstande i København

265

Vægtafhængig dagrenovation - Tinglev Kommune

Tinglev Komm. har udv. og idriftsat et renovationssyst., hvor den enkelte borger efter vægt betaler for den restfraktion, der afh. som dagr. Rap. beskr. erf. med igangsætn., drift af syst. og res. heraf.

Arbejdsrapporter

1990 15

Indsamlingssystemer for etageboliger

1990 24

Planlægning af 3-delt indsamling i Fåborg og Herning kommuner

1991 16

Projekt ReDrop - skaktsortering af organisk affald i etageejendomme

1991 28

Grønt affaldssystem i Hillerød

1992 24

Grønt affaldssystem i Ullerslev

3. Genanvendelse generelt

Miljøprojekter

86

Genanvendelse af tekstilaffald

Res.: Mængden af tekstilaffald anslås til i alt 15.000 ton pr. år. Konfektions- og trikotageindustrien tegner sig for ca. 8.500 ton affald. Af den samlede mængde genanvendes ca. 2.000 ton. Rap. belyser især mulighederne for at genanvende tekstiler, som indeholder både kunst- og naturfibre. Grundlaget for at etablere en produktion af filterdække til brug for fremstilling af rullegræs og bunddække i beplantninger beskrives. Vækstforsøg er gennemført.

148

Storskraldsordninger med genanvendelse

Res.: Ved etabl. eller omlægning af eks. storskraldsordn. kan genanv. af mat. i storskraldet øges. På baggrund af eks., danske erfar. beskr. 3 idealmod. for storskraldsordn., deres mgd.mæssige betydning og økonomi, samt anv. i forsk. typer kommuner. Lokale forhold vil altid have stor betydning, bl.a. for omk. ved indfør. af en bestemt storskraldsordn. Nøgletal fra rap. vil kunne bruges i en sådan beregn.

161

Arbejdsmiljøforhold ved genanvendelse af affald

Res.: Pba. de senere års mange arb.miljøprobl. på aff.sort.anlæg er forh. blevet undersøgt på 7 aff.beh.- og komp.anlæg Det modtagne aff. er analyseret, det mikrobiol. forureningsniv. målt, og der er foretaget arb.medic. undersøg. af de ansatte. Der er stadig helbredsmæssige effekter ved at arb. på anlæggene, og nye måle- og kontrolmetoder er påkrævet.

Arbejdsrapporter

1990 36

Lokale genbrugspladser

1992 18

Skrotning af elektroniske apparater

1992 19

Genanvendeligt plastaffald fra erhvervsvirksomheder

1992 20

Ekstern genanvendelse af plast

1992 32

Genanvendelse - økonomi, organisering og beslutningsmiljø

1993 27

Genanvendelse af tekstilrester som råstof til oparbejdning af nye produkter.

Miljønyt nr. 6, 1992: Håndbog i genanvendelse

Res.: I takt med stigende genanv. udvikles også mat., inds.ordn. og aff.syst. Valgmulighederne bliver større, alternat. flere. Uds. af "Håndbog i genanv." har til hensigt at støtte kom. i bestræbelserne på at nå de fastsatte genanv.mål.

4. Organisk affald

Miljøprojekter

94

Genanvendelse af madaffald fra storkøkkener i København

Res.: Som led i etabl.af en indsamlingsordning for madaffald fra storkøk. i Kbh. og Frederiksb. Kommuner er der gennemført en potentialeundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget ved interview- og spørgeskemabesv. fra 143 køkkener inden for inst.området og restaurationssektoren. Der er beregnet enhedsmgd. for de forsk. køkkentyper. Undersøgelsen viser, at der er ret stor spredning på enhedsmængderne. Kontrolvejninger anbef.

99

Kompostering af haveaffald i Frederiksborg Amt

Res.: Ved etabl.af inds.syst. og komp.anlæg til oparb. af park- og haveaffald kræves en opgørelse over tilgængelige affaldsmængder, en vurd. af mulige indsamlingssyst. og komposteringsteknikker, samt af orga. og øko. forhold for forsk. løsningsmodeller. Rap. indeh. en række af de oplysn., som valg af indsamlings- og komposteringsmetode bør bygge på. Rap. er samtidig et forslag til orga. af komp. af haveaffald i Frederiksborg Amt.

108

Madaffald fra storkøkkener - organisation af indsamling og oparbejdning

Res.: Projektet omfatter en analyse af forventede madaffaldsmængder og afsætningsmuligheder, samt transportanalyser og økonomiberegninger mhp. optimering af antal og plac. af oparb.anlæg. Rap. udgør således en samlet analyse af madaffaldsproblematikken på landsplan. Der opstilles de forsk. muligheder for gennemfør. af de krav, som bek. nr. 883 af 11/12-86 om kommunal inds. af madaffald fra storkøk. stiller. Der skitseres mulige modeller for de forsk. landsdele, ligesom den orga. opbygning og adm. af systemer for genanv. af madaffald fra storkøkkener vurderes og beskrives.

135

Hjemmekompostering

Res.: Skagen og Høje Tåstrup kom. har vist, at hj.komp. af orga. køkkenaff. sammen med haveaff. kan reduc. dagrenov.mgd. 25-30 %. Fra én husst. kan årlig komp. ca. 200 kg orga. køkkenaff. og 100-200 kg haveaff. At deltagerne fik stillet komp.kasser til rådighed var en af grundene til den store interesse for forsøget. Tungmetalindh. i komp. var tilfredsstillende, og der var ingen væsentlig forøg. af probl. med rotter ved kompostkasserne.

141

Det grønne affaldssystem i AFAV

Res.: Det 1-årige forsøg med "Det grønne aff.syst." blev gennemført af AFAV I/S i 86-87. Forsøget omfattede kildesort. af dagrenov. af 8.500 husst. i enfam.boliger i 2 frakt.: en grøn, komposterbar frakt. og en rød restfrakt. Under forsøget er foretaget affalds- og komp.analyser mhp. at vurd. fejlsort.graden og anv.mulighederne for komp.prod. Rap. fremlægger erfaringerne fra inds.forsøget, herunder økonomioplysninger.

142

Det grønne affaldssystem i Høng

Res.: Indsamlings- og komp.forsøget med kildesort. husholdnings- og haveaff. i Høng Kommune blev gennemført i 87-88. Det grønne aff.syst. omfattede 1.600 aff.kilder i Høng by. Forsøgsområdet dom. af enfam.huse med en mindre andel etagebol., småerhverv og inst. Rap. fremlægger erfaringerne fra såvel inds.forsøget, som det lavteknologiske komp. anlæg, herunder den opnåede komp.kvalitet.

164

Deltagelse i kildesortering af husholdningsaffald

Res.: Rap. sammenfat. eval. af kom. kildesort.ordn. for hush.aff. Der er lagt vægt på erfar. med, hvordan husholdn. reagerer på forsk. ordn. og hvorfor. Aff.sort.- og genanv.ordn. er klass., hvorefter erfar. med ordn. er sammenfattet i en adfærdsteor. model udv. for at forklare husholdn. kildesort.adfærd. De undersøg. (75-90), rap. bygger på, er samlet i en kommenteret bibliografi.

195

Lokalkompostering i tæt, lav bebyggelse

Res.: Forsøg i den tæt-lave bebyg. Nonnebanken ved Herfølge med inds. og lokalkomp. af veget. køkkenaff. sammen med haveaff. har vist, at det er muligt at fremst. en komp. af tilfredsstillende kvalitet og at inddrage beboerne heri. De inds. mgd. køkkenaff. har været relativt små svarende til, hvad man kan opnå fra etagebol. Ud fra erfar. i proj. gives et samlet overblik over, hvilke forhold der skal iagttages ved planlægn. af tilsv. ordn.

258

Dyrkningsforsøg med kompost 1989-1993

Arbejdsrapporter

1990 21

Komposteringsanlæg - teknik, miljø og økonomi (2 bd.)

1990 38

Kompostering af kildesorteret madaffald fra etageejendomme i København

1990 40

Anvendelse af kompost i grønne områder

1991 5

Madraskompostering Odense Kommune

1991 15

Kortlægning af organiske affaldsstoffers brugbarhed på landbrugsjord

1991 29

Komposterbart husholdningsaffald

1991 30

De grønne huse, AFAV I/S

1991 40

Lokal kompostering i etagebyggeri

1992 5

Arb.miljøproblemer ved indsamling af organisk husholdningsaff. (2 bd.)

1993 1

Organisk affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune

Ang.: Københavns Kommune planlægger etablering af et biogasanlæg til behandling af organisk affald og har i denne sammenhæng ønsket at kende potentialet for organisk affald fra erhvervsvirksomheder.

1993 4

Bly og cadmium i kompost

1993 67

Forsøg med anvendelse af kompost i grønne områder

Ang.: Hvis det kan lade sig gøre ud fra kompost at producere et vækstmedium, der er mindst lige så godt som muldjord og prismæssigt kan konkurrere, vil der være store markedsandele for kompost inden for den grønne sektor til såvel anlæg som drift af grønne områder.

1993 28

Indsamling og kompostering af kildesorteret, vegetabilsk affald fra Slagelse bymidte

Ang.: Et forsøg på at belyse mulighederne for at udbrede kildesortering og kompostering af vegetabilsk affald til byerne i KAVO's område.

1993 29

Indsamling af madaffald fra husstande i København - Bilagsrapport til Miljøprojekt

1993 38

Bortskaffelse af organisk affald - miljø og økonomi

1993 68

Bortskaffelse af organisk affald - Supplerende økonomiske beregninger til Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 38/1993.

1993 61

Behandling af kildesorteret husholdningsaffald på Sinding Biogasfællesanlæg

1993 64

Jordbrugsmæssig værdi af produkter fra organisk dagrenovation

Ang.: En undersøgelse af den potentielle jordbrugsmæssige anvendelse af kompost, gødningsvand og den biogassede faste fraktion.

1993 3

Klassifikation af kompostprodukter

Miljø-tema nr. 4: Hjemmekompost af køkken- og haveaffald

Res.: Hjemmekomp. af køkken- og haveaff. Det er ganske ligetil at lave sin egen kompost, og det bet. sig. Haven har gavn af det, og miljøet bliver renere. Og hvem tvivler i dag på, at det er til glæde for os selv? "Hj.komp. af køkken- og haveaff." fort. let og enkelt, hvad komp. er, hvordan man bærer sig ad med at lave det, og hvad det er godt for i haven. Og der er gode ideer til både beg. og viderekomne.

5. Papir, pap og glas

Miljøprojekter

114

Papirindsamling via specialcontainere og genbrugsstation

Res.: Forsøget med inds. af papir fra private husst. i Birkerød og Gladsaxe kom. foregik i dec. 87 til dec. 88. Inds. skete i specialcont. fast opstillet ved hovedstrøg, butikker og større etagebebyg. og på kom. genbrugsstat. I Birkerød inds. 61 % af potentialet. I Gladsaxe var res. utilfredsstillende, og inds.syst. må udbygges, hvis kravene til papirinds., der gælder fra 1/1-90, skal opfyldes. Rap. giver vejl. i plac. af specialcont.

122

Indsamling af papir og pap fra erhvervsvirksomheder

Res.: Publikationen er en vejl. i, hvorledes inds.ordninger fra erhvervsvirks. kan planlægges, orga., dimensioneres og reg. Der opstilles beregn. for de øko. konsekvenser både på investerings- og driftssiden. Det anbef., at kom. opretter et erhvervsreg. for de virks., inds.ordn. skal omfatte. Hertil kan Danmarks Statistiks erhvervsreg. anv. Valg af materiel (køretøjer, cont. osv.) kan først gøres efter besøg på virks.

202

Genanvendelse kontra forbrænding af mælkekartoner

Res.: Aff.mgd. fra 1 års forbrug af mælk i 1-liters kartoner svarer til 14.000 t. Proj. indeh. vurd. af res.forbrug, arb.miljø, hygiejne, virksomheds- og samfundsøko. samt emis. til det ydre miljø ved inds. af brugte mælkekart. 5 forsk. inds.syst. vurderes og sammenlignes med traditionel bortsk. som forbr. og dep. Oparb. af de inds. kart. og prod. på basis af disse er kun vurd. i begrænset omfang.

Arbejdsrapporter

1993 17

Kortlægning af papirpotentialet fra private husstande

Ang.: Aktuel kortlægning af papirpotentialet fra private husstande er udført med det formål at give baggrundsmateriale for planlægning og evaluering af de kommunale indsamlinger af papir fra private husstande. Undersøgelsen er baseret på talmateriale fra 1989, og omfatter dagblade, distriktsblade, ugeblade, magasiner og adresseløse forsendelser (reklamer og tryksager).

1993 26

Alternative genanvendelsesmuligheder for aviser og ugeblade

Ang.: Idékatalog for virksomheder, der allerede anvender returpapir i deres produktion, virksomheder, der kunne anvende returpapir i deres produktion, rådgivere, forskere og andre, som beskæftiger sig med området.

1993 63

Evaluering af kommunale genanvendelsesordninger

Ang.: Økonomien i kubeordninger til indsamling af glas og papir søges vurderet gennem en opgørelse af de direkte, realøkonomiske omkostninger forbundet med denne form for indsamling af genanvendeligt materiale, sammenholdt med effekten målt ved de indsamlede mængder.

Miljøtema nr. 3: Papir papir

Res.: Papir - en 2000 år gl. opfindelse; Papir fra brugte klude; Trad. papirprod.: fra skovens træer til nyt papir; Fra træmasse til færdige papirprod.: Papir en del af dagligdagen; 70 % af det brugte papir ender i dag som aff.; Mere aff. på lossepl. øger faren for forur. af gr.vandet; Afbr. af papir forstærker drishuseff.; Genanv. et godt alternativ til trad. beh. af aff.; Genbrug af papir redder ikke de tropiske regnskove; Nænsom anv. af res. ved prod. af genbrugspapir; Den Danske genbrugsprocent er 30 % for papir; 50 % genanv. kræver stort forarb.; Mange proj. sat i gang; Brugerens sort.; Kom. inds.ordn.; Prod. af genbrugsvarer; Køb af prod.

Vejledning nr. 1, 1985: Indsamling af papir fra offentlige institutioner

Res.: I vejl. beskr. de forhold, som off. kontorer og inst. bør tage i betragtning ved valg af inds.ordn. for returpapir. Vejl. beh. de fysiske krav, som inst. kan stille til inds.syst., samt behovet for info. til indst. medarb. Der er til dette formål udarb. en folder og en plakat. Ifm. udarb. af vejl. er der fremst. en formular, der kan anv. til den kontraktmæssige reg. af forholdet mellem inst. og genindvindingsvirks.

6. Bygningsaffald

Miljøprojekter

129

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald - del 1

Res.: Udredn. er et led i realiseringen af MST's handlingsplan for bygge- og anlægsaffald 89-91. Målet er at reduc. omfanget af dep. på lossepl. gennem genanv. og skabe mulighed for at fraseparere miljø- og sundhedsfarlige stoffer gennem selektiv nedrivn. og kildesort., så slutdep. kan gennemføres forsvarligt. Midlet til overordnet styring og kontrol af aff.prod. og aff.disp. er bl.a. informationsmateriale, som sammenf. gld. lovgrundlag.

145

Genanvendelse af nedknust tegl

Res.: Rap. indeh. res. og erfar. fra undersøg. af forsk. typer nedknust tegls anv. til f.eks. fliseunderlag, filtermat. omkring dræn og kapillarbrydende lag i terrændæk. Til undersøg. er anv. genbrugsprod. af hårde og blødbrændte mursten, samt tagtegl. Undersøg viser samlet, at der er stor sands. for, at nedknust tegl kan anv. til de i proj. skitserede formål.

150

Prognose for bygge- og anlægsaffald - hovedrapport

Res.: Rap. indeh. opgør. på landsbasis for nybereg. enhedsmgd. over den nuv. og fremt. pct. mgd. og sammensætn. af bygge- og anlægsaff. Prognosemod. beskr., hvorvidt og i hvilket omfang mgd. og sammensætn. udv. sig fra. 1990 frem til 2015. Pot. forandrer sig ikke væs. de næste 25 år, idet den samlede mgd. antages at stige fra 4 til 5 mio. t pr. år.

151

Prognose for bygge- og anlægsaffald - bilagsdel

Res.: Denne bilagsdel til Miljøproj. 150 indeh. talmat., der viser opgør. på regionsbasis for nybereg. enhedsmgd. over den nuv. og fremt. pot. mgd. og sammensætn. af bygge- og anlægsaff. Rap. henv. sig til pers., som ved planlægn. skal anv. konkret talmat. dvs. især amter og kom.

157

Anvendelse af nedknust beton i ny beton

Res.: Rap. beskr. et proj., hvor bygge- og anlægsaff. fra 2 betonbroer genanv. til fremst. af ny beton samt giver en teknisk og øko. vurd. af genanv.forløbet. Ansvarsforhold og priser for selektiv nedrivn., knusning og sort., mat.kontrol, betonprøvning og -fremst. samt udstøbning beskr. Proj. viser, at det er øko. fordelagtigt og teknisk forsvarligt at erst. højkvalitative stenres. til betontilslag med nedknust betonaff.

160

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald - del 2

Res.: Bogens formål er at skabe et mere oversk. beslutningsgrundlag både for regeludstedende mynd. og for de bygherrer, entrepr. osv. der reg. Lovgivn. er i dag sektoropdelt og reg. samme områder på forsk. vis. Res. er en uoversk. reg. med deraf følgende uheldige konsekv. for retsbevidstheden og for res.forbr. i det off. I bogen samles parallelle regler i fælles afsnit, og en af forudsætn. for regelforenkling og -koord. er hermed tilvejebragt.

177

Demonstrationsprojekt "Selektiv nedrivning"

Res.: Proj. har omfattet 2 selektive nedrivn. i hhv. Gyldenløvesgade og på Tuborg Bryggerierne. Rap. skal tjene som vejl. ifm. selektiv nedrivn., som er en af forudsætn. for optimal genanv. af bygge- og anlægsaff.

181

Beton med nedknust tegl som tilslag

Res: Proj. omfatter fuldskalaforsøg med anv. af knust tegl fra byggeaff. som tilslag i ny in-situ beton og ny beton til industrielt fremst. elementer. Res. er, at tegltilslag kan indgå i en normal fremst.proces for beton, og at der - i hvert fald i visse dele af DK - vil være øko. fordele ved at genanv. knust tegl som tilslag i ny beton.

Arbejdsrapporter

1991 12

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald i kommunerne i Århus Amt

1992 37

Regler og styringsmidler for behandling af bygge- og anlægsaffald i Gladsaxe Kommune

1993 41

Anvendelse af knust tegl og beton som fyld i ledningsgrave

1993 53

Elektriske og elektroniske produkter i Danmark

7. Olie- og kemikalieaffald

Miljøprojekter

110

Olie/kemikalieaffald - en spørgeskemaundersøgelse

Res.: Mhp. at forbedre grundlaget for at kunne vurd. de fremtidige mgd. af olie- og kemi.aff. har MST anmodet en række større virksomheder om at skønne over aff.mgd. for perioden 1988-90. På baggrund af oplysn. fra virksomhederne har MST udarb. en prognose for art og mgd. af olie- og kemi.aff. for nævnte periode. Prognosen omfatter virks., der i 87 aflev. mere end 100 t affald til Kommune-Kemi. Disse virks. aflev. udgjorde i 87 56 % af de samlede aflev. til Kommune-Kemi. Virks. skøn viser en stign. i mgd. af affald på 5,2 % fra 87-90. En beskeden vækst sammenlignet med per. 83-86. Prognosen omf. ikke de 10.000 virks. m.v., der i 87 lev. 44 % af affaldet til Kommune-Kemi.

152

Kemikalier i husholdningen

Res.: Ved husholdn.kem. forstås kem. stoffer og prod. der sælges i det.handlen og bl.a. anv. i husholdn. Undersøg. er en del af grundlaget for MST's overvej. vedr. en evt. reg. af anv. af kem. i husholdn. Formålet med undersøg. har været at skaffe oplysn. om str. af forbruget i husholdn., samt dette forbrugs str. set ift. det samlede forbrug af husholdn.kem. Endv. er inds. oplysn. om det.handlens salg af mærkningspligtige husholdn.kem., specielt hvilke typer og str. af embal. der sælges.

Arbejdsrapporter

1992 35

Indsamling af farligt affald med miljøbil

Vejledning nr. 1, 1991: Olie- og kemikalieaffald

Res.: Vejl. skal lette myndighedernes anv. af bek.gør. nr. 804 af 15/12-89 om olie- og kem.aff. De enkelte paragraffer i bek.gør. gennemgås nærmere med særlig vægt lagt på ændrede regler samt forhold, som MST har erfar. for kan volde problemer lokalt. Som eks. kan nævnes: embal. og transport af olie- og kem.aff., anmeldelse og fritagelse for benyt.pligten samt krav til kom. inds.ordn.

8. Slam fra rensningsanlæg

Arbejdsrapporter

1993 65

Anvendelse af slam i teglproduktion

Ang.: I de kommende år vil der ske en stigning i produktionen af biologisk/kemisk slam. Det her beskrevne projekt afklarer mulighederne for genanvendelse af slam i den danske teglproduktion.

Spildevandsforskning fra miljøstyrelsen

9

Kompostering af spildevandsslam med andet organisk affald

10

Fjernelse af tungmetaller fra spildevandsslam

38

Biologisk slambehandling

45

Metode til måling af tungmetaller i slam

Kapitel 5

Regulativpligt

§ 5

Kortlægningsdelen skal mindst én gang om året registrere strømmene af affald og genanvendelige materialer i kommunerne og gøre status over indsamlings- og behandlingssystemer.

Kommunalbestyrelsen eller affaldsselskabet skal indberette følgende til Miljøstyrelsen

oplysninger om indsamlingsordninger (antal, art, brugerkreds),

data om deponeringsanlæg og forbrændingsanlæg beliggende i kommunen, første gang 1. juli 1994, anden gang 1. januar 1996, og derefter hvert 4. år den 1. januar. Oplysningerne sendes samtidig til amtsrådet,

oplysninger om kommunens omkostninger ved affaldsbortskaffelse, hvert år, første gang 1. juli 1994.

§ 5. Kortlægningen af det kommunale affaldsbortskaffelsessystem skal indeholde

Opgørelser over alt affald, som produceres i kommunen angivet som mængder og opdelt på kildetyper, affaldstyper, behandlingsformer og materialefraktioner.

Opgørelser over affald, der føres til genanvendelse fra kommunen.

Generelle opgørelser og beskrivelser af indsamlingsordninger for det affald og de genanvendelige materialer, der produceres i kommunen.

Specifikke opgørelser og beskrivelser af deponeringsanlæg og forbrændingsanlæg beliggende i kommunen.

Specifikke oplysninger om sorteringsanlæg, behandlingsanlæg og genanvendelsesanlæg m.v.

Oplysninger om kommunens udgifter til affaldsbortskaffelsen.

Stk. 2. Kortlægningen udarbejdes af kommunalbestyrelsen 1 gang årligt dækkende det foregående kalenderår.

Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1, litra c og d indberettes til Miljøstyrelsen første gang den 1. juli 1994, anden gang den 1. januar 1996 og herefter hvert 4. år den 1. januar. Oplysninger efter litra d fremsendes samtidig til amtsrådet.

Stk. 4. Oplysninger efter stk. 1, litra f, indberettes til Miljøstyrelsen hvert år den 1. juli, første gang den 1. juli 1994.

Kapitel 6

Affaldsbortskaffelse.

§ 6

Den kortsigtede plan sammenfatter affaldsplanlægningen for de kommende 4 år. Planen ajourføres hvert 4. år i form af en totalt revideret affaldsplan eller revision af de dele, kommunalbestyrelsen ønsker at ændre i den vedtagne affaldsplan.

Planen skal være så konkret i beskrivelsen af initiativer og ordninger, at den kan danne grundlag for kommunens og affaldsselskabets udarbejdelse af budgetter og investeringsplaner.

Som noget nyt skal den kortsigtede plan redegøre for eventuel planlagt import af affald fra udlandet til deponering eller forbrænding. Oplysninger om planlagt import kan have betydning for administrationen af EF's forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for og til og fra Det Europæiske Fællesskab. Bortset fra kravet om indarbejdning i affaldsplanerne og registrering efter ISAG-bestemmelserne er import af affald ikke reguleret i bekendtgørelsen.

§ 6. Den kortsigtede plan skal indeholde

En detaljeret plan for bortskaffelsen af affald, herunder genanvendelige materialer, i kommunen.

En redegørelse for planlagt import af affald til deponering eller forbrænding.

En redegørelse for, hvilke behandlingsanlæg, der planlægges anvendt samt hvor store mængder affald, der forventes tilført de enkelte anlæg i planperioden.

En tidsplan for, hvornår de enkelte initiativer iværksættes.

En detaljeret redegørelse for planens økonomiske konsekvenser for kommunalbestyrelsens budget og gebyrernes størrelse.

Kapitel 7

Administrative bestemmelser

§ 7

Den langsigtede plan dækker den kommende 12-års periode og beskæftiger sig især med kommunalbestyrelsens overordnede, langsigtede målsætninger og det fremtidige kapacitetsbehov på de forskellige behandlingsanlæg. Planen skal i mere oversigtlig form angive, hvilke initiativer og ordninger kommunen vil iværksætte for at nå de opstillede målsætninger.

§ 7. Den langsigtede plan skal indeholde en overordnet redegørelse for kommunalbestyrelsens planer for affaldsbortskaffelsen.

Stk. 2. Herudover skal den langsigtede plan redegøre for behovet for etablering af yderligere lossepladser og forbrændingskapacitet på baggrund af de forventede tilførte mængder af affald sammenholdt med anlæggenes kapacitet og levetid.

Kapitel 8

Straf

§ 8, Indberetning til Miljøstyrelsen og amtsrådene

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med affaldsplanlægningen indberette følgende til Miljøstyrelsen

oplysninger om planlagte investeringer, budgetterede driftsomkostninger og gebyrstørrelser, hvert 4. år, første gang 1. januar 1996 og

en redegørelse for behovet for etablering af yderligere lossepladser og behandlingskapacitet i den 12-årige planperiode.

Miljøministeren vil jf. § 47 forhandle med de berørte parter om, hvilke oplysninger der ønskes indsendt, og på hvilken måde indberetningen skal ske.

Til de berørte amtsråd skal kommunalbestyrelsen fremsende følgende

en redegørelse for behovet for etablering af deponerings- og forbrændingsanlæg i den kommende 12-års periode,

redegørelse for, hvilke deponerings- og forbrændingsanlæg der planlægges anvendt, samt hvor store mængder affald der forventes tilført de enkelte anlæg i nærmeste 4-års periode. Det skal af redegørelsen fremgå, hvor store mængder der er importeret affald.

Foruden disse indberetninger sender såvel offentlige som private behandlingsanlæg én gang årligt data om mængder, typer, fraktioner og behandlede mængder fordelt på behandlingsformer via ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) til Miljøstyrelsen.

2.4 Amtsrådets rolle

§ 8. Den samlede affaldsplan udarbejdes af kommunalbestyrelsen hvert 4. år, første gang den 1. januar 1996.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fremsender oplysninger efter § 6, litra b og c, til de berørte amtsråd.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fremsender oplysninger om planlagte investeringer, driftsomkostninger og gebyrstørrelser til Miljøstyrelsen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fremsender oplysninger efter § 7, stk. 2, til Miljøstyrelsen og de berørte amtsråd.

Stk. 5. Fremsendelse af oplysninger efter stk. 2-4 sker hvert 4. år, 1. gang den 1. januar 1996.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 9 Lokalisering

Med revisionen af Miljøbeskyttelsesloven, (Lov nr. 358 af 6. juni 1991), er amtskommunernes rolle i affaldsplanlægningen indsnævret til at angå spørgsmål om lokalisering af lossepladser og større tekniske anlæg i henhold til planloven.

For at sikre sammenhæng mellem den fysiske planlægning og den kommunale affaldsplanlægning skal amtsrådet efter § 9 afgive en udtalelse til kommunerne om forholdet mellem kommunens affaldsplanlægning og amtskommunens regionplanlægning. De ovenfor nævnte oplysninger, som kommunen sender til amtsrådet, indgår i grundlaget for amtskommunens udtalelse.

Amtsrådet skal påse, at den kommunale affaldsplan ikke strider mod regionplanen. Amtsrådets udtalelse har dog ingen retsvirkninger for den kommunale affaldsplanlægning, og kommunalbestyrelsen vedtager selv sin (reviderede) affaldsplan.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem regionplanlægningen og kommunens affaldsplan vedrørende lokalisering af forbrændings- eller deponeringsanlæg, er amtskommunen efter planlovens § 29, stk. 2 forpligtet til at gøre indsigelse mod den tilhørende lokalplan. Spørgsmål herom kan endvidere indklages for Naturklagenævnet efter klagebestemmelsen i planlovens § 58.

Såfremt der efter forhandling mellem amt og kommune ikke kan opnås overensstemmelse mellem affaldsplanlægningen og regionplanen, kan miljøministeren inden for rammerne af miljøbeskyttelseslovens §§ 47 og 49 tage spørgsmålet op.

2.5 Offentlig høring

§ 9. Amtsrådet afgiver på baggrund af oplysninger fremsendt efter §§ 5, 6, 7 og 8 en udtalelse om, hvorvidt kommunalbestyrelsernes affaldsplanlægning er i overensstemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund for regionplanen.

Stk. 2. Såfremt der ikke er overensstemmelse mellem affaldsplanlægningen og regionplanen, kan spørgsmålet afgøres af Miljøministeren. Til brug for Miljøministerens afgørelse fremsender kommunalbestyrelsen sin affaldsplan og amtsrådet fremsender sin udtalelse.

§ 10

Kommunalbestyrelsen har mulighed for, men ingen pligt til, at udsende et forslag til affaldsplan i en offentlig høring, jf. § 10, stk. 1.

En offentlig høring giver borgere og virksomheder mulighed for at kunne påvirke affaldshåndteringen og de langsigtede miljømæssige mål i kommunen. Miljøstyrelsen anbefaler derfor offentlig høring.

Den vedtagne affaldsplan skal være offentligt tilgængelig og som minimum være fremlagt på kommunekontoret.

2.6 Fælleskommunale affaldsselskaber

Kommuner, der helt eller delvis er medlemmer af et fælleskommunalt affaldsselskab, kan beslutte at overlade affaldsplanlægningen og kortlægningen til selskabet for de ordninger og opgaver, som det påhviler kommunen at varetage, jf. § 11, stk. 1.

Affaldsselskabet kan udarbejde én, fælles plan for alle kommuner omfattet af selskabet, men affaldsplanen skal fortsat vedtages af den enkelte kommunalbestyrelse (§ 11, stk. 2) og den vedtagne plan skal omfatte alt affald i kommunen.

2.7 Registrering af virksomheder der erhvervsmæssigt transporterer affald

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan fremlægge planforslag efter §§ 5, 6 og 7 til offentlig høring.

Stk. 2. Vedtagne affaldsplaner skal være offentligt tilgængelige.

§ 11. I det omfang, kommunalbestyrelsens opgaver efter dette kapitel varetages af et fælleskommunalt selskab, kan planlægningen og indberetningen foretages af selskabet.

Stk. 2. Affaldsplaner skal uanset bestemmelsen i stk. 1 vedtages af de enkelte kommunalbestyrelser.

§ 12

Bestemmelsen i § 12 forpligter enkeltpersoner eller virksomheder, som erhvervsmæssigt indsamler og transporterer affald, til at lade sig registrere i den kommune, hvorfra der indsamles og befordres affald. Bestemmelsen implementerer affaldsdirektivets bestemmelse om registrering af affaldstransportører, som har til formål at sikre, at myndighederne får mulighed for at kende alle led i affaldsbortskaffelsen.

Registreringspligten omfatter også transportører af genanvendelige materialer, der indsamles i medfør af genanvendelsesbekendtgørelserne. Registreringspligten omfatter derimod ikke erhvervsvirksomheder, som selv sørger for transporten af affaldet med egne køretøjer.

Affaldstransportøren har kun pligt til at lade sig registrere i affaldets oprindelseskommune, ikke i kommuner, der passeres på vej til behandlingsanlæg (transitkommuner) eller i modtagekommunen. Udover kravet om registrering kan der gælde andre regler for transportører, jf. § 26 om transportørregulativer.

Der stilles ikke formkrav til registreringen efter § 12, og kommunalbestyrelsen kan således inden for rammerne af miljøbeskyttelsesloven selv fastlægge registreringskravene.

§ 12. Virksomheder, der erhvervsmæssigt indsamler og transporterer affald produceret i kommunen, skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen.

§ 13

Ifølge § 13 påhviler det de registrerede virksomheder efter anmodning fra kommunen at afgive oplysning om og dokumentation for transporterede affaldsmængder, materialefraktioner samt affaldets oprindelse og afleveringssted. Kommunen kan i et regulativ forpligte affaldstransportøren til at afgive tilsvarende oplysninger, jf. § 26, litra b. Oplysningskrav fastsat i et transportørregulativ vil tillige omfatte ikke-registreringspligtige virksomheder, som transporterer affaldet med egne køretøjer.

2.8 Registrering af affald ved hjælp af ISAG

Bekendtgørelsen indfører et landsdækkende registreringssystem, hvor kernen i systemet er de anlæg og virksomheder, der modtager affald, herunder genanvendelige materialer.

§ 13. Virksomheder, der er registreringspligtige efter § 12, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgive oplysninger om og dokumentation for transporterede affaldsmængder, materialefraktioner samt affaldets oprindelse og afleveringssted.

§ 14

Behandlingsanlæg og genvindingsanlæg skal fremover føre register over mængde, art og oprindelse af behandlet og bortskaffet affald, herunder genanvendelige materialer. Oplysningerne skal indberettes til Miljøstyrelsen efter anmodning.

ISAG gennemfører artikel 14 i EF's affaldsdirektiv og bestemmer, at oplysninger om affald, herunder genanvendelige materialer, registreres på grundlag af en fælles terminologi på anlæg til behandling, oparbejdning, forbrænding og deponering af affald. Hvert læs affald skal vejes og registreres, når det tilføres og fraføres anlægget.

Bilag 3 Anmeldelses- og indberetningspligtige virksomheder

I bilag 3 til bekendtgørelsen er nævnt de anlæg og virksomheder, der allerede registrerer i forbindelse med affaldsafgiften. Desuden nævnes virksomheder, der modtager genanvendelige materialer og produkter med henblik på oparbejdning. Begge typer virksomheder skal registrere og indberette data til ISAG-systemet.

§ 14. De virksomheder, som er optaget i bilag 3, skal føre register over art, oprindelse og mængde af behandlet og bortskaffet affald, herunder genanvendelige materialer.

Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 skal efter anmodning indberettes til Miljøstyrelsen.

§ 15

De virksomheder, der er opført i bilag 3, nr. 1-11, under overskriften "Anmeldelses- og indberetningspligtige virksomheder", skal anmelde sig til Miljøstyrelsen og indberette oplysninger efter §§ 17 og 18.

De virksomheder, der er opført i bilag 3, nr. 2 og 3, under overskriften "Virksomheder som skal føre register", har derimod ikke pligt til at anmelde sig og indberette oplysninger efter §§ 17 og 18. De registrerede oplysninger skal kun indberettes efter anmodning fra Miljøstyrelsen (jf. § 14, stk. 2) eller fra kommunalbestyrelsen (jf. § 34). Eksempelvis er autoophuggere ikke anmeldelses- og indberetningspligtige, men har pligt til at føre register.

§ 15. De virksomheder, som er optaget i bilag 3, skal anmelde sig efter § 17 og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen efter § 18.

Registrering, anmeldelse og indberetning

§ 16, Bilag 4 Registerforskrifter

Forskrifterne for det påbudte register er vist i bekendtgørelsens bilag 4. Det skal bemærkes, at der ved behandlingsformen "oparbejdning/sortering" ikke stilles krav om angivelse af oprindelseskommune. Virksomhederne er dog fortsat, jf. § 34, forpligtede til at kunne redegøre for oprindelsen af affaldet på anmodning fra beliggenhedskommunen.

§ 16. Det efter § 14 fastsatte register skal senest fra den 1. juli 1993 føres efter forskrifterne i bilag 4.

§ 17, Bilag 5 Anmelde oplysninger

Anmeldelsespligtige virksomheder skulle senest 1. maj 1993 skriftligt anmelde sig til Miljøstyrelsen med de oplysninger, som fremgår af bilag 5. Kopi af anmeldelsen fremsendes til beliggenhedskommunen, som fører tilsyn med overholdelsen af anmeldepligten.

For nyetablerede virksomheder gælder, at de skal anmelde sig til Miljøstyrelsen senest 30 dage efter virksomhedens etablering.

§ 17. Anmeldelsespligtige virksomheder efter § 15 skal anmelde sig skriftligt til Miljøstyrelsen senest 30 dage efter bekendtgørelsens ikrafttræden eller virksomhedens etablering.

Stk. 2. Anmeldelsen skal omfatte de oplysninger, som er optaget i bilag 5.

§ 18

ISAG er baseret på, at indberetninger sker fra anlæg (ikke fra kommuner). Anlæggene indberetter data til Miljøstyrelsen én gang årligt, første gang 31. januar 1994 med data for andet halvår af 1993.

§ 18. Indberetningspligtige virksomheder efter § 15 skal indberette oplysninger på edb-læsbart medie efter forskrifterne i bilag 4 til Miljøstyrelsen om art, oprindelse og mængde m.v. af behandlet og bortskaffet affald, herunder genanvendelige materialer.

Stk. 2. Oplysninger dækkende det forudgående kalenderår skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest den 31. januar. Første indberetning skal ske senest den 31. januar 1994 dækkende andet halvår af 1993.

§ 19 Dispensation

Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra kravene til form og indhold af det register, der skal føres efter forskrifterne i bilag 4, jf. § 19, stk. 1. Der kan dog ikke forventes dispensation fra selve pligten til at føre et register. Miljøstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 19, stk. 2.

§ 19. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere for kravene til at føre register efter § 16, herunder kravene til registreringens omfang, og for kravene til at indberette oplysninger til Miljøstyrelsen efter § 18, herunder kravene til indberetningens form og indhold.

Stk. 2. Afgørelser om dispensation efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Tilsynsmyndighed

§ 20

Hvis en virksomhed ikke overholder indberetningsforpligtelsen, anmoder Miljøstyrelsen i første omgang virksomheden om svar. Ved flere rykkere beder Miljøstyrelsen kommunen om at indlede politisag mod virksomheden for om muligt at fremskaffe oplysningerne.

2.9 Regulativpligt

§ 20. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af §§ 16, 17 og 18.

§ 21

Efter Miljøbeskyttelseslovens § 45 har kommunalbestyrelserne pligt til at udarbejde regulativer for bortskaffelse af alt affald, herunder genanvendelige materialer og produkter.

Regulativer for affaldsfraktioner, som i øvrigt er omfattet af andre bekendtgørelser, udformes efter bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen, såfremt der ikke i særbekendtgørelser er specielle bestemmelser om regulativers udformning. Dette er vigtigt at holde sig for øje ved udformning af nye regulativer for især genanvendelsesordninger.

Affaldsbekendtgørelsen indeholder nærmere bestemmelser om udformning af regulativer for

indsamlingsordninger for dagrenovation

andre indsamlingsordninger

anvisningsordninger, der kan være konkrete eller generelle.

Desuden gives bestemmelser om udformning af regulativbestemmelser om transport af affald. Kommunalbestyrelsens bestemmelser herom kan evt. indarbejdes i kommunens regulativ for affaldsordninger.

Specielt affald

Affald, der ikke er egnet til at blive bortskaffet i overensstemmelse med den generelle anvisningsmulighed, skal ved henvendelse til kommunen kunne anvises konkret. Såfremt affaldets karakter gør, at det ikke kan behandles på de til rådighed værende anlæg, kan kommunalbestyrelsen opfylde anvisningspligten ved at pålægge virksomheden selv at foranstalte en miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse, jf. § 21, stk. 2.

I kapitel 5 beskrives indholdet i regulativer mere indgående.

2.10 Regulativ for indsamlingsordning

§ 21. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et eller flere regulativer forskrifter om indsamlingsordningernes omfang og tilrettelæggelse samt om bortskaffelsesmuligheder for affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning.

Stk. 2. Det skal af regulativet fremgå, at affald, der på grund af materialesammensætning m.v. ikke er egnet til at blive bortskaffet i overensstemmelse med den generelle anvisningsmulighed i regulativet, bortskaffes efter en konkret anvisning, der meddeles ved henvendelse til kommunen, herunder at virksomheden selv skal etablere bortskaffelsesmuligheder.

§§ 22-23

Indsamlingsordninger er regulativbestemte ordninger, som etableres af kommunalbestyrelsen, som ved egen foranstaltning eller på anden vis, f.eks. gennem privatretlige aftaler med transportører, sikrer sig, at opsamlingsudstyr for det omfattede affald tømmes, og at affaldet transporteres og bortskaffes, herunder genanvendes, i overensstemmelse med regulativets bestemmelser. Opsamlingsudstyr kan være opstillet hos borgere og virksomheder eller i et passende net. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at ordningerne til enhver tid er funktionsduelige.

Kommunalbestyrelsen kan vælge selv at løse opgaven med indsamling, transport m.v. af affaldet. Ved indsamlingsordninger har kommunen typisk en aftale med både transportør og behandlingsanlæg, der således udfører den praktiske opgave for kommunen.

Indsamlingsordninger adskiller sig fra anvisningsordninger ved at virksomheder, institutioner og husstande ikke kan gøres ansvarlige, hvis affaldet ikke afhentes og bortskaffes korrekt, når de til affaldsproducenten eventuelt fastsatte krav til sortering, emballering, rekvirering af vognmand m.v. er opfyldt, idet kommunalbestyrelsen har påtaget sig ansvaret for ordningernes etablering og funktionsduelighed. Affaldsproducenten skal imidlertid kunne godtgøre, at affaldet er afleveret til den kommunale ordning (jf. § 36).De virksomheder og transportører, der evt. udfører opgaver for kommunen i forbindelse med ordningen, vil være omfattet af bekendtgørelsen og kan dermed gøres juridisk ansvarlige efter bekendtgørelsens bestemmelser. I praksis vil de udførende virksomheder også have et yderligere ansvar over for kommunen inden for rammerne af en privatretlig aftale.

Når kommunalbestyrelsen har iværksat en indsamlingsordning, er det forbudt at indsamle det omfattede affald uden kommunalbestyrelsens bemyndigelse. Dette fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4. Er der tale om en indsamlingsordning for genanvendelige materialer fra en erhvervsvirksomhed, har kommunalbestyrelsen dog pligt til, i visse tilfælde, at fritage virksomheden fra deltagelse i den kommunale indsamlingsordning (se nærmere herom i afsnit 3.3).

§ 22

Indsamlingsordninger for dagrenovation omfatter typisk også dagrenovationslignende affald fra virksomheder. Dette består af affald og genanvendelige materialer fra virksomheders, butikkers og kontorers kantiner og køkkener, men ikke egentligt produktionsaffald. Der stilles detaljerede krav til indholdet af regulativer for dagrenovationsordninger.

§ 22 litra b, c og i, dvs. overtrædelse af bestemmelser i regulativer for indsamling af dagrenovation, der vedrører typer og antal af beholdere samt sortering af affald.

§ 22. I regulativer, der omhandler indsamlingsordninger for dagrenovation, skal kommunalbestyrelsen fastsætte bestemmelser om

ordningernes omfang,

beholdertyper,

antal af beholdere,

anbringelse af beholdere,

anvendelse af beholdere,

fyldning af beholdere,

renholdelse af beholdere,

tømning af beholdere og

sortering af affald.

§ 23

Ved udformning af regulativer for andre indsamlingsordninger er de eneste formkrav, at brugerkredsen afgrænses præcist og at ordningens tilrettelæggelse beskrives således, at borgere og virksomheder klart kan se, om de er omfattet af ordningen og hvilke rettigheder og pligter dette medfører. Denne bestemmelse gælder for f.eks. indsamling af haveaffald og storskrald fra private og for regulativer om indsamling efter genanvendelsesbekendtgørelserne.

2.11 Regulativ for anvisningsordning

§ 23, stk. 2, litra a, b, h, i og j, dvs. overtrædelse af bestemmelser i regulativer for indsamling af andet affald end dagrenovation (storskrald, genanvendelige materialer og produkter, vegetabilsk affald), der vedrører typer og antal af beholdere, sortering af affald, oplysning om affald og miljømæssige målsætninger.

§ 23. I regulativer, der omhandler andre indsamlingsordninger, skal kommunalbestyrelsen fastsætte bestemmelser om ordningernes omfang.

Stk. 2. Endvidere kan kommunalbestyrelsen i regulativer, der omhandler andre indsamlingsordninger, fastsætte bestemmelser om

beholdertyper,

antal af beholdere,

anbringelse af beholdere,

anvendelse af beholdere,

fyldning af beholdere,

renholdelse af beholdere,

tømning af beholdere,

sortering af affald,

oplysninger om affald og

miljømæssige målsætninger.

§ 24 Anvisning

Ved anvisningsordning forstås, at kommunalbestyrelsen anviser mulighed for bortskaffelse af affaldet. Ansvaret for at affaldet håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens anvisninger påhviler affaldsproducenten. Der vil derfor også (jf. § 36) i fornødent omfang kunne stilles krav til dokumentation herfor over for affaldsproducenten. Denne må således sikre sig dokumentation fra transportøren og modtageren for, at affaldet er håndteret korrekt og bortskaffet til anvist anlæg. Desuden kan i regulativet præciseres de nærmere krav til håndteringen af affaldet, jf. § 24, stk. 2, og evt. nærmere krav til dokumentation.

Anvisningsordninger kan være generelle anvisninger for en bestemt affaldstype, eventuelt omfattende en bestemt brugergruppe, hvor kommunalbestyrelsen overlader til den, der frembringer bestemte affaldstyper, affaldsfraktioner eller materialer, selv at sørge for transporten til det eller de anviste anlæg.

Anvisningsordninger kan også i enkelte tilfælde udformes som retningslinier for opnåelse af en konkret anvisning, for de materialer, man ved udformningen af regulativerne for diverse affaldstyper og -fraktioner ikke kunne forudse. Denne type regulering kan også anvendes på affaldstyper, som på grund af stærkt varierende egenskaber kræver en vurdering fra sag til sag (eksempelvis forurenet jord). Regulativet beskriver de rutiner, der i disse tilfælde skal følges af producenten. Konkret anvisning vil typisk ske på virksomhedens foranledning.

2.12 Renovationsgebyr

§ 24, stk. 1, litra b og c, samt stk. 2, litra a, b, c, e, f, h og i, dvs. overtrædelse af bestemmelser i regulativer for anvisningsordninger, der vedrører selve de anviste bortskaffelsesmuligheder, anmeldelse, sortering, emballering, oplagring og behandling af affald, mærkning af containere, oplysning om affald og miljømæssige målsætninger.

§ 24. I regulativer, der omhandler anvisningsordninger, skal kommunalbestyrelsen fastsætte bestemmelser om

ordningernes omfang,

bortskaffelsesmuligheder for genanvendelige materialer og

bortskaffelsesmuligheder for andet affald.

Stk. 2. Endvidere kan kommunalbestyrelsen i regulativer, der omhandler anvisningsordninger, fastsætte bestemmelser om

anmeldelse af affald,

sortering af affald,

emballering af affald,

mærkning af containere m.v.,

oplagring af affald,

behandling af affald med henblik på bortskaffelse,

deklarering af affald,

oplysninger om affald og

miljømæssige målsætninger.

§ 25

Hjemlen til opkrævning og anvendelse af gebyrer til dækning af kommunale renovationsordninger er indeholdt i miljøbeskyttelseslovens § 48.

§ 25 fastslår kommunalbestyrelsens ret til i et regulativ at bestemme, at en affaldsordning gebyrfinansieres. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med § 39, der bestemmer, hvem det kan pålægges at betale gebyr.

Kommunalbestyrelsen kan herefter fastsætte gebyrer til dækning af samtlige udgifter, der er forbundet med den enkelte kommunes administration, planlægning, håndtering og bortskaffelse af affald samt indsamling og registrering af oplysninger.

Det er en forudsætning for opkrævning af gebyrer, at den eller de omfattede affaldsordninger og brugerkredse er udtømmende beskrevet i kommunens regulativ (se nærmere i afsnit 5.12).

2.13 Regulativbestemmelser om affaldstransport

§ 25. I regulativer kan fastsættes bestemmelser om gebyrer for affaldsbortskaffelse.

§ 26

Regulativbestemmelser om affaldstransport giver kommunalbestyrelsen mulighed for at fastsætte normer for indsamlingsudstyr og miljømæssigt tilfredsstillende indsamling og transport af det anviste affald. I modsætning til kravene om registrering og oplysningspligt i §§ 12 og 13 kan regler fastsat i transportørregulativer omfatte alle transportører, inklusive privatpersoner og virksomheder, der selv forestår transporten.

Regulativbestemmelser for transportører behøver ikke at være udformet som selvstændige regulativer, men kan indarbejdes i andre regulativer inden for rammerne af § 26. Transportørbestemmelserne kan således knyttes specifikt til den enkelte affaldsordning.

Ved indsamlingsordninger kan kommunen med transportøren indgå aftaler, som går videre end transportørregulativet, jf. afsnit om regulering af transportører.

2.14 Genanvendelige materialer fra virksomheder

§ 26, dvs. overtrædelse af bestemmelser i regulativer for affaldstransportører.

Selv om det følger af bekendtgørelsen, bør det dog fremgå af regulativet, hvilke overtrædelser af regulativets bestemmelser, der er strafbelagt. Dette gælder også for regulativbestemmelser om indsamlingsordninger efter genanvendelsesbekendtgørelserne.

Overtrædelse af nogle af regulativernes bestemmelser er ikke strafsanktionerede i affaldsbekendtgørelsen. Dette gælder f.eks. bestemmelser om anbringelse, fyldning og renholdelse af beholdere. Kommunalbestyrelsen har efter ændringen af miljøbeskyttelsesloven d. 18. maj 1994 (Lov nr. 373) mulighed for selv at fastsætte strafbestemmelser i regulativet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, jf. § 45, stk. 3. Der vil dog kun kunne fastlægges strafbestemmelser for overtrædelse af bestemmelser, som har hjemmel i bekendtgørelsens paragraffer om indholdet af kommunale regulativer.

2.27 Vedtagne affaldsplaner

§ 26. Der kan fastsættes bestemmelser i et regulativ om, at affaldstransportører

skal bortskaffe affald i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen anviste bortskaffelsesmuligheder,

overfor kommunalbestyrelsen skal afgive oplysninger om og dokumentation for transporterede affaldsmængder, materialefraktioner samt affaldets oprindelse og afleveringssted,

kun må afhente affald, der er sorteret efter regulativets bestemmelser herom,

kun må afhente affald, der er emballeret efter regulativets bestemmelser herom,

kun må afhente affald, der er anbragt i mærkede containere m.v. efter regulativets bestemmelser herom,

kun må afhente affald, såfremt dette er deklareret efter regulativets bestemmelser herom og

kun må anvende særligt indsamlingsmateriel.

§ 27

Hvis der ikke er etableret en indsamlingsordning, men en anvisningsordning for genanvendeligt affald fra erhvervsvirksomheder, er der indføjet en mulighed for, at virksomheden kan afsætte materialerne til anlæg, der opfylder nærmere angivne betingelser fastsat i regulativet (§ 27). Betingelserne skal være miljø- eller planlægningsmæssigt begrundede og kan f.eks. omhandle materialernes udnyttelsesgrad og behandlingsform, se nærmere i kapitel 5.6.

Virksomhederne kan på grundlag af regulativets betingelser bortskaffe deres genanvendelige affald til ethvert anlæg, der opfylder disse kriterier. Affaldsproducenten og transportøren er imidlertid fortsat omfattet af regulativets øvrige bestemmelser.

Såfremt et anvisningsregulativ ikke indeholder nærmere angivne miljømæssige betingelser, vil virksomheden kunne afsætte sine genanvendelige materialer til de genanvendelsesformål, virksomheden vælger.

Virksomheder, der afhænder genanvendelige materialer til en ikke-anvist modtager, er ikke forpligtede til at spørge kommunen først, men skal på anmodning fra kommunen kunne dokumentere, at regulativets kriterier for genanvendelse er opfyldt.

For at give mulighed for en kommunal kontrol af de pågældende virksomheder bør man i anvisningsregulativet indføje en anmeldepligt, således at virksomhederne skal anmelde, hvilke genvindingsvirksomheder de afsætter til.

2.15 Homogene biprodukter

Homogene biprodukter er en betegnelse for større homogene affaldsmængder opstået som en integreret del af en industriel produktionsproces. Maskindele, emballager og indsamlede genanvendelige materialer er eksempelvis ikke omfattet af begrebet, ligesom reststoffer fra påbudte rensningsforanstaltninger kun i helt specielle tilfælde kan være omfattet.

§ 27. I regulativer, der omhandler anvisningsordninger for genanvendelige materialer, skal det bestemmes, at virksomheder kan bortskaffe materialerne til anlæg, der opfylder nærmere angivne betingelser fastsat i regulativet, jf. § 24, stk. 1, litra b.

§ 28

I de tilfælde, hvor et homogent biprodukt fra én virksomhed uden videre behandling eller sortering anvendes direkte i en anden produktion, skal kommunalbestyrelsen undtage affaldsproducenten fra de kommunale anvisninger. Det er en forudsætning, at biprodukterne faktisk afsættes til anvendelse i anden produktion, og at dette kan ske uden videre behandling eller sortering. Affaldsproducenten skal efter anmodning over for kommunen kunne dokumentere, at den påtænkte anvendelse opfylder betingelserne for fritagelse. Det er herunder en forudsætning, at biproduktet kan anvendes lovligt i modtagevirksomheden.

Undtagelse fra anvisning forudsætter, at der er truffet aftale direkte mellem affaldsproducent og modtagevirksomhed, og at transporten sker direkte mellem de to virksomheder. Sigtet med bestemmelsen har først og fremmest været at undtage større partier af homogene biprodukter fra anvisningsreglerne, eksempelvis mask fra bryggerierne.

Afgrænsningen af homogene biprodukter må i øvrigt baseres på skøn i hvert enkelt tilfælde, hvor der på den ene side må lægges vægt på at fremme genanvendelse mellem virksomheder mest muligt, og det på den anden side må søges undgået, at der sker omgåelse af de miljø- og ressourcehensyn, som kommunalbestyrelsen gennem sin administration af bekendtgørelsen skal varetage.

Undtagelsen fra kommunal anvisning indebærer, at bestemmelser i kommunale regulativer, herunder transportørregulativer, ikke finder anvendelse på det homogene biprodukt.

Affaldsbekendtgørelsens generelle regler gælder imidlertid uændret. Eksempelvis skal de transportører, der anvendes, være registreret efter § 12; virksomheden skal underrette kommunalbestyrelsen om ændringer i mængde og sammensætning jf. § 33 og virksomheden skal efter anmodning kunne afgive oplysninger efter § 35.

Anvendelse af bestemmelsen i § 28 kan ske uden forudgående sagsbehandling i kommunen, idet der er tale om et retskrav, som virksomhederne har. For at sikre kommunens mulighed for at føre tilsyn med om betingelserne rent faktisk er opfyldt, anbefales det, at der i det kommunale regulativ fastsættes krav om anmeldelse til kommunen, såfremt virksomheden udnytter § 28.

2.16 Affaldsbortskaffelse

§ 28 bestemmer, at regulativer, der omhandler bortskaffelse af erhvervsaffald, uanset om der er tale om indsamlings- eller anvisningsordning, skal bestemme, at såkaldt homogene biprodukter, som uden videre behandling eller sortering afsættes til anvendelse i anden produktion, er undtaget fra anvisningen.

Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om at fremme positive samarbejder mellem virksomheder om udnyttelse af industrielle biprodukter. Incitamentet for virksomhederne til at finde og udvikle nye afsætningskanaler for biprodukter vil kunne blive begrænset, hvis man ikke på forhånd har en vis sikkerhed for, at biproduktet kan fritages fra den kommunale anvisning.

Med benævnelsen biprodukter henvises til, at der er tale om stoffer og materialer, som opstår som en integreret del af den industrielle fremstillingsproces. Maskindele, emballager og fejlproduktioner er ikke omfattet af biproduktbegrebet, ligesom affald fra påbudte rensningsprocesser normalt heller ikke vil være omfattet.

En forudsætning for fritagelsen er, at produktet er homogent, dvs. at det ikke kræver yderligere behandling eller sortering før anvendelsen, og at der er tale om en reel genanvendelse, ved at biproduktet erstatter andre råvarer i modtagevirksomheden eller i sig selv danner basis for en produktion.

Biprodukterne skal udover at være homogene have en sådan karakter, at anvendelsen ikke giver anledning til en væsentlig afledt affaldsstrøm. Kommunalbestyrelsen bør forlange, at den affaldsproducerende virksomhed i denne forbindelse dokumenterer via beskrivelse af produktionsprocesserne, at biproduktet er veldefineret, og at der er afsætning for produktet (f.eks. i form af en kontrakt).

Der er ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen især tænkt på større partier af biprodukter fra industriel produktion, som f.eks.

mask fra bryggerierne til jordforbedringsformål,

melasse fra sukkerfabrikker til dyrefoder

rene stålplader og afklip fra skibsværfter, som omsmeltes på Det Danske Stålvalseværk,

sorteret slagge fra Det Danske Stålvalseværk, som anvendes til asfaltproduktion.

Bestemmelsen er mere vidtgående end § 27, idet den både sikrer undtagelse for kommunale indsamlingsordninger og anvisningsordninger, herunder evt. miljømæssige målsætninger fastsat efter § 27. Selvom en kommune f.eks. som miljømæssig målsætning for organisk affald fastlægger kompostering eller bioforgasning vil en virksomhed efter § 28 have ret til at afsætte et organisk biprodukt som foderstof eller som råvare til en anden industrivirksomhed.

Anvendelse af bestemmelsen i § 28 kan ske uden forudgående sagsbehandling i kommunen, idet der er tale om et retskrav, som virksomhederne har. For at sikre kommunens mulighed for at føre tilsyn med, om betingelserne rent faktisk er opfyldt anbefales det, at der i det kommunale regulativ fastsættes krav om anmeldelse til kommunen, såfremt virksomheden udnytter § 28.

5.9 Forbud mod afbrænding af affald

Med affaldsbekendtgørelsens § 45 er det præciseret, at afbrænding af affald normalt kun er tilladt på dertil godkendte anlæg. Generelt undtaget er dog afbrænding af slam på spildevandsanlæg. Kommunen kan endvidere gennem udstedelse af et regulativ bestemme, at afbrænding af haveaffald tillades. Et regulativ, som tillader afbrænding af haveaffald, udformes som et anvisningsregulativ med hjemmel i bekendtgørelsens § 24.

Regulativet kan begrænses til at dække bestemte geografiske områder, f.eks. kun landzone, og der kan (jf. § 24, stk. 2, pkt. c og f) stilles krav om, at affaldet skal være sorteret og forbehandlet, hvis man eksempelvis kun ønsker at tillade afbrænding af tørt grenaffald.

Der kan endvidere opstilles nærmere miljømæssigt begrundede krav til afbrændingen (jf. § 24, stk. 2, pkt. i), f.eks. at afbrænding kun må ske, når vinden bærer væk fra naboejendomme.

Indføjelsen af forbud mod afbrænding tjener to formål. For det første har der på baggrund af erfaringerne med ulempesager fra afbrænding været behov for en tydeliggørelse af, hvad der må afbrændes i såvel brændeovne som i det fri. For det andet følger det af den generelle målsætning om begrænsning af spild af ressourcer, at afbrænding uden energiudnyttelse er uhensigtsmæssig.

Halmafbrænding

Bestemmelserne om halmafbrænding på marker går forud for afbrændingsforbuddet, hvorfor halmafbrænding fortsat er tilladt i de særlige tilfælde, som er nævnt i bek. nr. 142 af 8. marts 1989.

Afbrænding i skovbruget

Miljøstyrelsen betragter afbrænding af træstød m.v. i skovbruget som generelt undtaget fra forbudsbestemmelsen, idet der er tale om en integreret del af skovbrugsproduktionen. I praktisk administration kan skove med sammenhængende bevoksninger af skovtræarter på mindst 0.5 ha og mindst 20 meters bredde regnes som skovbrug.

Park- og gartneriaffald

Miljøstyrelsen har modtaget forespørgsler om, hvorvidt afbrænding af haveaffaldslignende affald fra gartnerier og parker er omfattet af forbuddet. Efter Miljøstyrelsens opfattelse omfatter forbuddet også disse affaldstyper, men en sådan afbrænding vil i miljømæssig henseende være sammenlignelig med afbrænding af haveaffald. Miljøstyrelsen finder derfor, at kommunerne vil kunne tillade afbrændinger af denne type i forbindelse med regulativ om haveaffald.

Naturpleje og læbælter

Tilsvarende vil gælde bortskaffelse af rent organisk affald i forbindelse med naturpleje-projekter, samt grene m.v. fra fældning af læbælter.

Ved administrationen af bestemmelsen om forbud mod afbrænding af affald er det vigtigt, at det ikke fører til praktiske problemer og omkostninger, som ikke står mål med det miljø- og ressourcemæssige sigte med bestemmelsen. Miljøstyrelsen skal derfor opfordre kommunerne til at tillade afbrænding af rent træ med mere efter de ovenstående retningslinier, medmindre kommunalbestyrelsen er i stand til at anvise en økonomisk og miljømæssigt acceptabel alternativ bortskaffelsesform.

5.10 Særlige affaldstyper

Ved udarbejdelsen af regulativerne skal Miljøstyrelsen pege på nogle specielle affaldstyper, som kommunen af forskellige årsager bør være særligt opmærksom på.

Forurenet jord

Forurenet jord er omfattet af bekendtgørelsens regler, men de færreste kommuner har fastsat nærmere regler for håndtering og bortskaffelse af forurenet jord. I lyset af de meget store mængder forurenet jord, der håndteres, og de problemer det har affødt, bl.a. med ukontrolleret deponering i råstofgrave, er det vigtigt, at kommunen fastsætter regler for bortskaffelse af forurenet jord. Der vil mest praktisk være tale om et anvisningsregulativ, som beskriver de nærmere regler og procedurer for opnåelse af en konkret anvisning på baggrund af en vurdering af den konkrete sag.

Flydende affald

Flydende affald skal også reguleres efter affaldsbekendtgørelsen, og der skal således findes et regulativ for håndtering og bortskaffelse af f.eks. slamsugerslam og andet flydende affald, som ikke bortskaffes via kloaknettet.

Sygehusaffald

Af hygiejniske og arbejdsmiljømæssige årsager skal Miljøstyrelsen anbefale, at der gennemføres speciel indsamling af sygehusaffald, eller at der gennem et anvisningsregulativ fastsættes præcise krav til anmeldelse, mærkning, emballering, transport og bortskaffelse af specialaffald fra sygehuse, klinikker m.v. Opmærksomheden henledes på Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1984: "Bortskaffelse af sygehusaffald" og Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 10, 1989: "Vejledning om bortskaffelse af "specielt sygehusaffald" til personalegrupperne i den primære sundhedstjeneste".

Radioaktive materialer

Bortskaffelse af radioaktive materialer er ikke omfattet af affaldsbekendtgørelsen, men falder ind under lov nr. 53 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer og følgende lovgivning, der er fastsat i medfør heraf for det enkelte anvendelsesområde

Miljøministeriets (nu Indenrigsministeriets) bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1975 om sikkerhedsforanstaltninger ved brug m.v. af radioaktive stoffer.

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 308 af 24. maj 1984 om industrielle gammaradiografianlæg.

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 485 af 18. maj 1985 om anvendelse af åbne kilder på sygehuse, laboratorier m.v. med ændringer i bekendtgørelse nr. 1135 af 15. december 1992 og nr. 548 af 23. juni 1993.

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 731 af 27. november 1989 om transport af radioaktive stoffer.

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 154 af 6. marts 1990 om røgdetektorer og forbrugerartikler indeholdende radioaktive stoffer med ændringer i bekendtgørelse nr. 547 af 23. juni 1993.

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 546 af 23. juni 1993 om overførsel af radioaktive stoffer.

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 969 af 13. december 1993 om international overførsel af radioaktivt affald.

Affald fra skibe

Affald fra skibe, som modtages på de lovpligtige modtageanlæg i havnene (Miljøministeriets bek. nr. 429 af 7. september 1983 om modtageanlæg for rester og blandinger af olie, kloakspildevand samt affald i danske havne) er omfattet af den kommunale anvisningspligt, idet det må betragtes som affald stammende fra driften af havnen.

Forurenet havnesediment

Forurenet, opgravet sediment fra havne, sejlrender m.v., som bringes direkte i land til deponering, er ikke omfattet af den kommunale anvisningspligt, idet det er opstået på søterritoriet og derfor ikke stammer fra kommunen. Hvis der derimod er tale om, at sedimentet er blevet bragt i land til et tørrefelt eller anden mellemdeponering og derfra flyttes videre til endelig deponering, vil der efter Miljøstyrelsens opfattelse være tale om affald omfattet af anvisningsreglerne. Da bortskaffelse af forurenet havnesediment i dag løses gennem et smidigt samarbejde mellem havnemyndighederne og amterne, skal Miljøstyrelsen imidlertid anbefale, at anvisningen i praksis foretages fra sag til sag i tæt samarbejde med amt og havnemyndighed.

5.11 Tilsyn og håndhævelse af regler

5.11.1 Kompetencefordeling

Kommunalbestyrelsens kompetence

Affaldsbortskaffelse

Kommunalbestyrelsen påser, at bortskaffelsen af affaldet sker i overensstemmelse med kommunens anvisninger (§ 43). Eksempelvis påser kommunalbestyrelsen, at også affald fra a-mærkede virksomheder bortskaffes korrekt, når affaldet forlader virksomheden.

Myndighed

Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed - og for listevirksomheder godkendelsesmyndighed - for alle ikke a-mærkede virksomheder og for virksomheder, der drives af amtsrådet (Bek. nr. 794 af 9.12.91 om godkendelse af listevirksomhed, § 3, stk. 1 og MBL § 65).

Amtsrådets kompetence

Myndighed

Amtsrådet er tilsyns- og godkendelsesmyndighed for a-mærkede virksomheder, herunder anlæg for oplagring, deponering, behandling, destruktion, genbrug m.v. af affald (Bek. nr. 794 af 9.12.91 om godkendelse af listevirksomhed, § 3). Amtsrådet er desuden tilsynsmyndighed for kommunalt drevne virksomheder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 3.

Amtsrådet fører herudover tilsyn med deponeringer i råstofgrave, jf. miljøbeskyttelseslovens § 66.

5.11.2 Tilsynsvirksomhed m.v.

Tilsyn

Tilsynsmyndigheden påser, at virksomhedernes affald er omfattet af et regulativ eller anden kommunal anvisning, og at håndtering og opbevaring af affaldet sker i overensstemmelse hermed (bek. §§ 41 og 42). Eksempelvis kontrollerer tilsynsmyndigheden, at der ikke inde på virksomheden sker sammenblanding af affald, der if. anvisningen skal holdes adskilt.

MBL's regler

Tilsyn i øvrigt samt håndhævelse af bestemmelserne følger reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9. Håndhævelsesmidlerne og reglerne for deres anvendelse gennemgås detaljeret i Miljøstyrelsens vejledning nr. 12/1992 om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven.

I det følgende nævnes i korthed reglerne for indskærpelse og påbud, herunder undersøgelsespåbud.

Indskærpelse

Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold bragt til ophør ved at indskærpe gældende bestemmelser og evt. om nødvendigt ved forbud mod fortsat drift. Indskærpelse m.v. i forbindelse med ulovlige forhold kan ikke påklages jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 68-69.

Påbud

Tilsynsmyndigheden kan med visse begrænsninger meddele påbud, såfremt en listevirksomhed medfører mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end der ville forekomme ved anvendelsen af mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning jf. miljøbeskyttelseslovens § 41. Sådanne afgørelser kan påklages jf. miljøbeskyttelseslovens § 91.

§ 28. I regulativer, der omhandler bortskaffelse af erhvervsaffald, skal det bestemmes, at homogene biprodukter, som uden videre behandling eller sortering afsættes til anvendelse i anden produktion, skal undtages fra anvisningen.

§ 29. Regulativet skal sendes til de berørte amtsråd og bekendtgøres i de lokale aviser, der har almindelig udbredelse i kommunen, eller i øvrigt på den på stedet almindeligt anvendte måde.

§ 30

Bestemmelsen, der er enslydende med miljøbeskyttelseslovens § 43, er en understregning af forureneren-betaler-princippet. Bestemmelsen fastslår, at enhver, der frembringer, opbevarer, behandler eller bortskaffer affald, er ansvarlig for, at der ikke derved sker forurening af luft, vand, jord og i forlængelse heraf må afholde de udgifter, som myndighederne i givet fald må afholde til undersøgelser og afværgeforanstaltninger. Det bemærkes, at dette ansvar efter fast retspraksis kun kan gøres gældende efter dansk rets almindelige erstatningsregler ("culpa-reglen") eller efter lovgivningen om erstatningsansvar.

2.17 Anvisningspligt

§ 30. Enhver, der frembringer, opbevarer, behandler eller bortskaffer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord, jf. miljøbeskyttelseslovens § 43.

Anvisningspligt

§ 31

Anvisningspligten omfatter alt affald, som er frembragt i kommunen. Anvisningspligten omfatter også affald, som er reguleret efter anden lovgivning, men ikke kan udnyttes efter hensigten, bl.a. kompost og slam, der ikke overholder genanvendelseskravene, slagger med tungmetalindhold over grænseværdierne og lignende.

I helt særlige tilfælde kan kommunen som nævnt opfylde anvisningspligten ved at pålægge virksomheden selv at foranstalte en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse (jf. § 21, stk. 2) eller anvise til en allerede eksisterende bortskaffelsesmulighed på virksomheden.

Kommunens anvisninger skal fremgå af regulativer for indsamlings- og anvisningsordninger.

Anvisning af affald frembragt uden for kommunen

Med bekendtgørelsens § 31, stk. 2 får kommunalbestyrelsen mulighed for, men ikke pligt til, at anvise bortskaffelse af affald, som er frembragt i en anden kommune eller i udlandet og f.eks. ulovligt deponeret i kommunen. Derimod omfatter anvisningsretten ikke affald, der lovligt er anvist af en anden (nabo-)kommune til behandling på en virksomhed i kommunen.

Efter § 31, stk. 3 må anvisning af affald kun ske til virksomheder, der modtager affald med henblik på genanvendelse, deponering eller behandling, herunder forbrænding. Der påhviler således kommunalbestyrelsen en forpligtelse til enten på forhånd at vurdere de virksomheder, der konkret anvises til eller gennem opstilling af kriterier for anvisningen at sikre forsvarlig bortskaffelse.

§ 31, stk. 4 fastslår affaldsproducerende virksomheders pligt til at afgive alle nødvendige oplysninger til brug for kommunens anvisning af affaldet. Pligten kan om nødvendigt udstrækkes til prøveudtagning og analyser, jf. miljøbeskyttelseslovens § 72.

§ 31, stk. 5 præciserer, at kommunen er forpligtet til at basere sin anvisning af affald på en vurdering af affaldets egenskaber.

2.18 Modtageaftaler

§ 31. Kommunalbestyrelsen skal anvise bortskaffelsesmulighed for det af bekendtgørelsen omfattede affald, der frembringes i kommunen. Anvisningerne skal fremgå af kommunalbestyrelsens regulativer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan anvise bortskaffelsesmulighed for affald i kommunen, der er frembragt udenfor kommunen, når affaldet ikke er bortskaffet i overensstemmelse med den kompetente kommunalbestyrelses anvisning.

Stk. 3. Anvisning skal ske til virksomheder eller anlæg, der modtager affald med henblik på genanvendelse, deponering eller behandling, herunder forbrænding.

Stk. 4. Virksomheder skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgive alle oplysninger samt foretage de prøveudtagninger og analyser, der er nødvendige for, at der kan anvises en miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse af affaldet fra virksomhederne.

Stk. 5. Anvisning skal ske på baggrund af en konkret vurdering af affaldets egenskaber, herunder nødvendige prøvetagninger og analyser.

§ 32

Kommunalbestyrelsen kan, men skal ikke, indgå aftaler med de behandlingsanlæg, man agter at anvise affald til.

Aftaler giver kommunalbestyrelsen en sikkerhed for anlæggenes og virksomhedernes villighed til at modtage de nødvendige mængder, så kommunens anvisningspligt kan opfyldes. I aftalen kan desuden fastlægges retningslinier for modtageprocedurer, tilbagemelding til kommunen m.v.

Det skal bemærkes, at modtageaftaler kan være anmeldelsespligtige til Konkurrencerådet efter konkurrencelovens § 5, såfremt aftalerne giver behandlingsanlægget en dominerende indflydelse på markedet, uden at der har været gennemført en forudgående prøvelse af markedet.

2.19 Oplysningspligt

Bekendtgørelsen forpligter i en række tilfælde såvel affaldsproducerende som affaldsbehandlende virksomheder til enten af egen drift eller på anmodning fra kommunalbestyrelsen at afgive oplysninger om affaldet. Efter almindelige forvaltningsretlige principper (proportionalitetsprincippet) skal omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, som virksomheden pålægges at fremskaffe, sagligt kunne begrundes, under hensyn til de opgaver, som påhviler kommunalbestyrelsen efter bekendtgørelsen.

§ 32. Kommunalbestyrelsen kan etablere aftaler med anlæg, der modtager affald til genanvendelse, forbrænding eller deponering, som forpligter anlæggene til at modtage det anviste affald.

Oplysningspligt

§ 33

I visse tilfælde vil en tidligere meddelt anvisning af bortskaffelsesmulighed ikke nødvendigvis være miljømæssig forsvarlig, og kommunen må tage stilling til, om anvisningen skal ændres.

For at sikre kommunalbestyrelsen et til enhver tid fyldestgørende grundlag for en miljømæssigt forsvarlig anvisning af erhvervsaffald, pålægges det virksomhederne af egen drift at underrette kommunalbestyrelsen, hvis affaldets mængde, sammensætning og egenskaber ændres væsentligt.

§ 33. Ved væsentlige ændringer i affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber skal virksomheden straks underrette kommunalbestyrelsen herom.

§ 34

Behandlingsanlæg og genvindingsvirksomheder skal på bopælskommunens forlangende oplyse om modtaget affald fra hver enkelt virksomhed. Anmodningen kan dels være led i kommunens almindelige indberetningsforpligtelse (§ 5), dels være led i tilsyns- og kontrolrutiner.

§ 34 forpligter de affaldsbehandlende virksomheder, herunder genanvendelsesvirksomheder, til efter anmodning fra kommunalbestyrelsen at afgive alle oplysninger om modtaget affald, herunder oplysninger om, hvilke virksomheder der er modtaget fra hver enkelt virksomhed. Denne bestemmelse kan anvendes til at fremskaffe detaljerede oplysninger fra affaldsanlæg, der er beliggende i kommunen. Specielt fremhævet er virksomhedernes pligt til afgive de oplysninger, som er nødvendige for opfyldelse af kommunens forpligtelser i henhold til § 5 om affaldskortlægning.

§ 34 kan ikke anvendes til at påbyde anlæg uden for kommunen at fremskaffe oplysninger, idet det er et grundlæggende princip bag administrationen af miljøbeskyttelsesloven, at kommunerne kun har beføjelser inden for kommunegrænsen.

De affaldsbehandlende virksomheder er endvidere omfattet af ISAG-bestemmelserne, og skal således føre register over det modtagne affald. Kommunalbestyrelsen vil modtage en del af disse oplysninger automatisk fra Miljøstyrelsen og vil desuden i et vist omfang kunne rekvirere yderligere oplysninger.

Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker yderligere oplysninger end de ovenfor nævnte, eksempelvis fra anlæg beliggende uden for kommunen, må dette ske gennem aftaler med de pågældende anlæg (se nedenfor om modtageaftaler).

6.3 Modtageaftaler

Modtageaftaler

For at sikre opfyldelsen af anvisningspligten kan kommunalbestyrelsen etablere modtageaftaler med anlæg, der modtager affald, herunder materialer og produkter til genanvendelse, forbrænding eller deponering, som forpligter anlæggene til at modtage det anviste affald.

Modtageaftaler fastlægger samarbejdet mellem kommunen og modtageanlægget. I aftalen sikres blandt andet sammenhængen mellem kommunens regulativer og modtageanlæggets modtageregler.

I aftalen kan præciseres, hvilke affaldstyper og -mængder virksomheden vil forpligte sig til at aftage over en nærmere angiven periode. I aftalen vil det samtidig være hensigtsmæssigt at indføje bestemmelser om registrering og videregivelse af oplysninger om affaldsmængder, leverandører m.v., såfremt kommunen har behov for løbende oplysninger fra modtageanlægget.

Udformningen af modtageaftaler kan samtidig indeholde bestemmelser for afvisning af affald, der ikke opfylder forskrifterne. Eksempelvis kan det aftales, at behandlingsanlægget ved modtagelse af ureglementerede læs

henviser transportøren til kommunen, for at få anvist korrekt bortskaffelsesmulighed, eller

selv sørger for videre bortskaffelse. I den forbindelse kan særlige sorteringsprocedurer eller lignende beskrives og bestemmelser for dækning af behandlingsanlæggets ekstra omkostninger aftales.

Opmærksomheden henledes på, at modtageaftaler kan være anmeldepligtige til Konkurrencerådet efter konkurrencelovens § 5, hvis de giver modtageanlægget en dominerende stilling på markedet.

6.4 Indhentning af tilbud

Da kommunalbestyrelsen via regulativreglerne har meget vide beføjelser til at fastlægge hvor og hvordan affaldet behandles, påhviler der kommunerne en særlig forpligtelse til at sikre, at affaldsbortskaffelsen gennemføres bedst og billigst.

Kommunalbestyrelsen bør i videst mulige omfang undersøge markedspriserne på de forskellige ordninger ved at indhente tilbud på ydelser på affaldsområdet, og i visse tilfælde skal ydelser udbydes offentligt. Ved udfærdigelsen af udbudsmateriale er det vigtigt, at miljø- og arbejdsmiljømæssige krav til den udbudte indsamlingsordnings funktion eksplicit fremgår af materialet.

EF-regler

Opmærksomheden skal i denne forbindelse henledes på EF-reglerne om udbud og licitation

bygge- og anlægsdirektivet

indkøbsdirektivet

tjenesteydelsesdirektivet

Offentlige, halvoffentlige og koncessionerede selskabers indkøb og serviceydelser vedrørende affald og genanvendelse vil være omfattet af EF-regler, og dermed er f.eks. kommunernes indkøb af affaldsbeholdere, sække, indsamlingsmateriel og affaldsbehandling omfattet af disse direktiver.

Som tjenesteydelser forstås alt det, som ikke er indkøb eller bygge- og anlægsarbejder, altså en negativ afgrænsning.

I det omfang en kommune (eller kommunale fællesskab) ønsker at løse opgaver for en anden kommune (eller kommunale fællesskab) vil en sådan aftale forudgående skulle i EF-licitation.

Derimod er det i øjeblikket uafklaret om aftaler om et fælleskommunalt selskabs varetagelse af opgaver for interessentkommunerne er omfattet af udbudsreglerne eller ej. Spørgsmålet søges afklaret i et udvalg under Justitsministeriet.

For at sikre overholdelse af udstedte direktiver vedtog EF's Ministerråd i december 1989 et kontroldirektiv. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning pr. 1. januar 1992, og giver konkurrerende virksomheder mulighed for at klage til Klagenævnet for Udbud over fejl og overtrædelser af udbudsproceduren.

Yderligere oplysninger om EU-reglernes indhold og betydning kan fås ved henvendelse til ressortministerierne.

Konkurrencelovgivning

Udover reglerne om offentligt udbud af opgaver henledes opmærksomheden på den generelt gældende konkurrencelov, især bestemmelserne i konkurrencelovens § 5, stk. 1 som fastslår, at aftaler, som giver en eller flere aftaleparter en dominerende stilling på et markedsområde skal anmeldes til Konkurrencerådet, hvis aftalen er kommet i stand uden prøvelse af markedet.

6.5 Arbejdsmiljø m.v.

Tidligere erfaringer i Danmark har vist, at der kan opstå alvorlige arbejdsmiljøproblemer ved håndsortering og ved visse behandlingsformer for blandet affald. Dette gælder centrale sorteringsanlæg, samt enkelte komposteringsanlæg. Især behandling eller tilstedeværelse af organisk affald kan give anledning til arbejdsmiljøproblemer. Også det traditionelle arbejde med dagrenovation har givet anledning til arbejdsmiljøproblemer.

Ved afhentning og tømning af renovationsbeholdere med organisk affald udsættes renovationsarbejderne for en del påvirkninger og risici, eksempelvis ergonomiske problemer, støv, lugt, udsivning og støj. Ved indsamling af organisk affald kan der være særlig risiko for udvikling af mikroorganismer. Ved afhentning af sække kan der endvidere være risiko for at blive stukket af kanyler med deraf følgende smittefare.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen, såfremt afhentning af affald - af arbejdsmiljømæssige grunde - ikke kan afhentes som led i den af kommunalbestyrelsen fastlagte ordning, som miljømyndighed vil kunne give påbud til grundejeren om fjernelse af affaldet, og om nødvendigt gennemtvinge fjernelse ved selvhjælpshandling. Udgiften kan inddrives ved udpantning.

Nye ordninger

Ved indførelse af nyt udstyr eller nye ordninger bør det vurderes, hvorvidt arbejdsmiljøet er tilfredsstillende og hvorvidt udstyret opfylder ergonomiske og hygiejniske krav med hensyn til udformning, materialevalg m.v.

Direktoratet for Arbejdstilsynet og de lokale Arbejdstilsynskredse giver vejledning om de gældende regler. Med hensyn til udstyr m.v. kan rådgivning hentes hos private konsulenter.

6.5.1 Lovgivning

Lovsættet omkring arbejdsmiljøet ved affaldsindsamling og bortskaffelse består af Arbejdsmiljøloven og af Arbejdsministeriets og Direktoratet for Arbejdstilsynets bekendtgørelser. Yderligere foreligger cirkulæreskrivelser, vejledninger og pjecer om arbejdspladsens indretning, udstyr og materiel, arbejdets udførelse, herunder specielt cirkulæreskrivelse nr. 10/1990.

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985 med ændringer senest ved lov nr. 177 af 14. april 1993, beskriver arbejdsgivers, arbejdsleders og ansattes rettigheder og pligter og der gives generelle retningslinier for arbejdets udførelse, arbejdspladsens indretning, tekniske hjælpemidler, anvendelse af stoffer og materialer m.m.

AT-anvisning nr. 4.1.0.1., november 1993 om manuel håndtering og transport af dagrenovation. Anvisningen indeholder detaljerede bestemmelser for området, herunder indsamling af den organiske del af affaldet.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 43 af 22.01.81 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse danner grundlag for de krav, der generelt stilles til renovationsudstyr og materiel. Bekendtgørelsen er senere suppleret med følgende bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 694 af 7. august 1992 om indretning af tekniske hjælpemidler.

Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Fra 1. januar 1995 vil disse bekendtgørelser fuldt ud erstatte bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering af byrder omhandler arbejder, der indebærer løft, læsning, bæring, slæbning o.l., der udføres af en eller flere personer.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 5. oktober 1978 om projekterende og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 om arbejdets udførelse giver nærmere retningslinier for arbejdsgivere om arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.

Arbejdstilsynets meddelelse nr. 4.04.15 af maj 1989 om løft vurderer belastningen ved løft og beskriver forværrende faktorer med anvisning på forholdsregler, der bør anvendes for at undgå sundhedsskader ved løft. En revision er under udarbejdelse.

Arbejdstilsynets cirkulæreskrivelse nr. 10/1990 om konstruktion af renovationssystemer m.v. er en vejledning i arbejdsmiljøhensyn og kriterier ved konstruktion og indkøb af nyt affaldsmateriel.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidler.

6.5.2 Andre hensyn

Ved opstilling af beholdere skal der tages hensyn til brandvæsenets regler. Opmærksomheden henledes på Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 19. november 1985 om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej.

Ved opstilling af materiel, der skal placeres indendørs, bør der vælges materiel, der er hensigtsmæssigt i forhold til døre og porte. Der kan indhentes oplysninger fra Dansk Standardiseringsråd vedrørende forskrifter for standardmål på indvendige og udvendige døre, således at tømning kan foregå hensigtsmæssigt.

Ved fastlæggelse af åbningstider for genbrugs- og containerpladser må man forsøge at afbalancere hensyn til fornuftige arbejdstider for de ansatte med hensyn til, at brugerne ofte har behov for at benytte pladserne uden for normal arbejdstid.

6.6 Information

For at sikre, at affaldsbortskaffelsen bliver så hensigtsmæssig som muligt, er det nødvendigt at alle involverede parter informeres grundigt om kommunens system til affaldsbortskaffelse.

Brugerne

Bekendtgørelsens § 29 foreskriver, at regulativer skal bekendtgøres i de lokale aviser, der har almindelig udbredelse i kommunen, eller i øvrigt på den på stedet almindeligt anvendte måde.

Offentliggørelse af regulativet alene vil normalt skulle suppleres med en mere målrettet information. En forudsætning for, at et affaldssystem fungerer efter hensigten er ikke mindst, at brugerne gennem god information er motiveret for at anvende systemet. I denne sammenhæng er det bl.a. vigtigt at få forklaret, hvorfor reglerne er lavet. Hvis borgerne kan gennemskue og forstå de miljømæssige begrundelser for f.eks. et sorteringskrav vil de dels være mere motiverede, dels være i stand til selv at vurdere tvivlstilfælde.

Præcise oplysninger om, hvor borgere og virksomheder skal henvende sig i tvivlstilfælde eller i forbindelse med klager over ordningerne, kan spare meget tid.

Information, som udleveres når der er brug for det, eksempelvis på containerpladser, har langt større gennemslagskraft end materiale som blot afleveres i brugernes postkasser.

Information kan også være et vigtigt redskab for at sikre forsvarlige arbejdsforhold for renovationsarbejderen.

Affaldstransportører

Information af affaldstransportører kan ofte gennemføres i forbindelse med registrering eller indgåelse af aftale med transportøren.

Behandlingsanlæg

Behovet for information af behandlingsanlæg bliver ofte dækket ind som en del af den aftale, der ligger mellem kommunen og anlæggene om affaldshåndtering.

Miljøstyrelsen har gennemført et projekt omkring "Borgerinformation om Affald', hvori yderligere inspiration kan hentes.

7 Bilag

7.1 Bek. nr. 131 af 21. marts 1993

Bekendtgørelse om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald1)

I henhold til §§ 44, 45, stk. 2, 47, stk. 3 og 4, 73, 80, 83, 92 samt § 110, stk. 3, i lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse fastsættes

§ 34. De i § 31, stk. 3, nævnte virksomheder eller anlæg skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgive alle oplysninger om modtaget affald, herunder oplysning om hvilke affaldstyper og hvilke mængder, der er modtaget fra hver enkelt virksomhed samt oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens indberetning efter § 5, stk. 3, jf. § 5, stk. 1, litra b, d og e.

§ 35

Desuden kan kommunalbestyrelsen pålægge virksomhederne at redegøre for deres bortskaffelse af affald, anvendte transportører og benyttede behandlingsanlæg eller genvindingsvirksomheder.

2.20 Benyttelsespligt

§ 35. Virksomheder skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgive alle oplysninger vedrørende affaldsbortskaffelsen, herunder oplysning om de af virksomheden eventuelt anvendte transportvirksomheder og affaldsbehandlere.

Benyttelsespligt

§ 36

En kommunal anvisning medfører benyttelsespligt for borgere, virksomheder, institutioner m.v. Benyttelsespligten bør fremgå af indsamlings- eller anvisningsregulativet. Herved gøres det klart, at der ikke er tale om en frivillig ordning - et tilbud - for virksomheder m.fl.

Reglerne om benyttelsespligt finder tilsvarende anvendelse for anvist affald, produceret uden for kommunen. Det bemærkes, at en borger ikke alene i egenskab af grundejer kan gøres ansvarlig for bortskaffelse af affaldet, medmindre der kan påvises efterladenhed eller grov uagtsomhed.

Benyttelsespligten fremgår direkte af bekendtgørelsen, og der er ikke givet kommunalbestyrelsen nogen adgang til at dispensere herfra. Såfremt benyttelsespligten eller andre i regulativet fastsatte vilkår ikke er hensigtsmæssige for alle de omfattede virksomheder m.v., kan der dog i regulativets retningslinier fastsættes generelle særbestemmelser for den omfattede brugerkreds.

Om dispensation for benyttelsespligten efter bekendtgørelse nr. 882 og 883 om indsamling af genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder og madaffald fra storkøkkener henvises til kapitel 3.

Borgere, virksomheder, institutioner m.v. skal på kommunens forlangende godtgøre, at affaldet er bortskaffet i overensstemmelse med de kommunale anvisninger, jf. stk. 2.

2.21 Indsamlingsordninger

§ 36. Borgere, grundejere og virksomheder er forpligtet til at benytte de af kommunalbestyrelsen anviste bortskaffelsesmuligheder.

Stk. 2. Borgere, grundejere og virksomheder skal over for kommunalbestyrelsen godtgøre, at affaldet er bortskaffet i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisning.

Indsamlingsordninger

§ 37

Bestemmelserne om indsamlingsordninger er overført stort set uændrede fra bortskaffelsesbekendtgørelsen af 23. februar 1989. Der er dog som nævnt i afsnittet om §§ 21 - 23 indført nærmere krav til udformningen af regulativer for indsamlingsordninger.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at dagrenovationslignende affald fra virksomheder, handel og institutioner ikke skal være omfattet af ordningen for indsamling af husstandenes dagrenovation. I stedet skal anvises til anden bortskaffelsesmulighed, jf. § 40.

Tilsvarende skal dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra husstande, landbrugsbedrifter og virksomheder i landområder anvises bortskaffelsesmulighed, hvis det ikke omfattes af indsamlingsordningen for dagrenovation.

§ 37. I bebyggelser, hvor der til stadighed eller periodisk bor mere end 1000 indbyggere, skal kommunalbestyrelsen iværksætte indsamling af dagrenovation fra husholdninger og dagrenovationslignende affald fra virksomheder, herunder institutioner, kantiner og restauranter.

Stk. 2. I andre områder kan kommunalbestyrelsen iværksætte indsamling af det i stk. 1 nævnte affald.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at dagrenovationslignende affald fra virksomheder m.v. ikke skal være omfattet af indsamlingsordningen.

§ 38

Med § 38 åbnes mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte andre indsamlingsordninger. Eksempelvis kan separat indsamling af sygehusaffald eller anden separat indsamling af enkeltfraktioner til forbrænding eller deponering iværksættes med hjemmel i denne paragraf.

Indsamlingsordninger for materialer, som er omfattet af særbekendtgørelse, iværksættes med hjemmel i særbekendtgørelsen. Indsamlingsordninger med henblik på genanvendelse iværksættes således med hjemmel i genanvendelsesbekendtgørelserne og indsamlingsordninger for olie- og kemikalieaffald iværksættes med hjemmel i bek. nr. 804 af 15. december 1989.

Affaldsbekendtgørelsen supplerer særbekendtgørelserne, og hjemlerne til at fastsætte bestemmelser i kommunale affaldsregulativer vil derfor også kunne anvendes i forbindelse med de særlige indsamlingsordninger. Affaldsregulativet skal i givet fald også henvise til affaldsbekendtgørelsen.

§ 38. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte indsamlingsordninger eller andre fælles ordninger for andet affald end dagrenovation, herunder særskilt indsamling af enkeltfraktioner.

§ 39, stk. 1 Benyttelsespligt og gebyrregler

§ 39, stk. 1 fastslår borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte de kommunale indsamlingsordninger og betale det af kommunalbestyrelsen fastsatte gebyr. De nærmere regler for fastlæggelse af gebyrer fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 48.

§ 39, stk. 2 Hjemmekompostering

Kommunalbestyrelsen kan efter § 39 tillade kompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen fra husstande og af den vegetabilske del af dagrenovationslignende affald fra erhverv og institutioner, hvis det sker på egen grund. Ved egen grund forstås også tilliggender til etageejendomme og boligselskabers fællesarealer. Der gives ikke i øvrigt dispensationsmuligheder for kommunalbestyrelsen.

De obligatoriske indsamlingsordninger for aviser, ugeblade og lign. fra private husstande, papir og pap fra handelsvirksomheder samt madaffald fra storkøkkener efter genanvendelsesbekendtgørelserne kan dog ikke fraviges ved brug af hjemmekomposteringsbestemmelsen.

Tilladelse til hjemmekompostering og betingelserne for kompostering skal være beskrevet i regulativ for dagrenovation og dagrenovationslignende affald.

§ 39. Når en kommunal ordning er iværksat, er enhver borger, grundejer og virksomhed forpligtet til at benytte ordningen som foreskrevet og herfor betale det af kommunalbestyrelsen fastsatte gebyr.

Stk. 2. I de i kapitel 5 omhandlede affaldsregulativer kan kommunalbestyrelsen fastsætte bestemmelser om tilladelse til kompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen på ejerens egen grund. Borgere, grundejere og virksomheder, der følger reglerne om kompostering af affald, er ikke forpligtede til at benytte en indsamlingsordning for så vidt angår den del af affaldet, der komposteres.

§ 40 Anvisning af dagrenovation

Bestemmelsen sikrer, at dagrenovation og dagrenovationslignende affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, altid vil være omfattet af en regulativfastsat anvisningsordning.

2.22 Tilsyn

§ 40. I tilfælde, hvor en borger, grundejer og virksomhed ikke er omfattet af en kommunal indsamlingsordning, skal kommunalbestyrelsen anvise den pågældende en bortskaffelsesmulighed, jf. § 31. Anvisningen skal fremgå af de regulativer, der udarbejdes af kommunen efter kapitel 5. Borgeren, grundejeren og virksomheden skal benytte den anviste bortskaffelsesmulighed, jf. § 36.

Tilsyn m.v.

§§ 41-44

Afsnittet om tilsyn (§§ 41 - 44) følger bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.

§ 41

Tilsynet med det affald, der frembringes på virksomheder, påhviler i første omgang virksomhedens tilsynsmyndighed. Amtskommunen fører således tilsyn med affaldsfrembringelsen på a-mærkede virksomheder og virksomheder drevet af kommunerne.

Omfanget af tilsynet går ikke ud over de forpligtelser, der allerede følger af godkendelsesbekendtgørelsen og miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. kap. 9. Det præciseres blot her, at tilsynet også omfatter en vurdering af, om affaldet kan bortskaffes i overensstemmelse med de kommunale regulativer, herunder regulativer omhandlende indsamlingsordninger efter genanvendelsesbekendtgørelserne.

§ 41. Tilsynsmyndigheden påser, at virksomhedens affald er omfattet af et regulativ eller på anden måde anvist til bortskaffelse af kommunalbestyrelsen.

§ 42

Endvidere omfatter tilsynet en vurdering af, om affaldet håndteres i overensstemmelse med regulativerne. Med bestemmelsen sigtes til, at tilsynsmyndigheden kontrollerer, at der f.eks. ikke som led i virksomhedens produktion sker sammenblanding af affald, der skal holdes adskilt.

§ 42. Tilsynsmyndigheden påser endvidere, at virksomhedens affald håndteres på forsvarlig måde og i overensstemmelse med forskrifter i gældende regulativer.

§ 43

Tilsynet med overholdelse af regler i regulativet påhviler kommunen. Dette tilsyn indbefatter også forpligtelsen til at påse, at affaldet er korrekt sorteret, emballeret m.v. i forbindelse med afhentning.

Fordelingen af opgaverne mellem amtskommune og kommune er således, at tilsynsmyndighedens opgaver ligger inden for de dele af virksomheden, som er omfattet af kap. 5-godkendelsen, mens kommunalbestyrelsens ansvar indtræder, hvor affaldet opbevares med henblik på afhentning.

Anvisningspligten og opfølgningen heraf påhviler fortsat kommunalbestyrelsen, men det vil være tilsynsmyndigheden, som ud fra sit kendskab til produktionen kontrollerer, at virksomhedens affald er omfattet af et indsamlings- eller anvisningsregulativ og dermed anvist til bortskaffelse af kommunalbestyrelsen.

Ulovlige deponeringer

Tilsynet med ulovlige deponeringer, bortset fra deponering på a-mærkede virksomheder og den dermed følgende pligt til om nødvendigt ved selvhjælpshandlinger at lovliggøre forholdene, påhviler som hovedregel kommunalbestyrelsen. Eneste undtagelse herfra er ulovlige deponeringer i råstofgrave, som if. miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 2 er amtsrådets ansvar.

2.23 Afbrænding af affald

Afbrænding af affald er kun tilladt på dertil godkendte anlæg. Godkendte anlæg er ikke nødvendigvis egentlige affaldsforbrændingsanlæg, men kan også være f.eks. et fjernvarmeværk, som har opnået miljøgodkendelse til at anvende nærmere bestemte affaldstyper som brændsel. Spørgsmålet om betaling af affaldsafgift i sådanne tilfælde kan indbringes for og afgøres af Told- og Skattemyndighederne.

Kommunalbestyrelsen kan dog i et regulativ bestemme, at afbrænding af haveaffald og visse tilsvarende affaldstyper er tilladt (se kap. 5.9).

Ved administrationen af bestemmelsen bør der tages hensyn til, at grænsen mellem affald og brændsel i visse tilfælde kan være flydende.

Med § 45 har det således ikke været tilsigtet at indføre forbud mod afbrænding af rent træ i private brændeovne og fastbrændselsfyr eller som bål i det fri. En vis anvendelse af papir og pap til optænding vil heller ikke kunne betragtes som overtrædelse af bestemmelsen. Derimod må afbrænding af malet eller trykimprægneret træ betragtes som affaldsforbrænding.

Ulovlig afbrænding af affald vil, såfremt kommunen har opfyldt sin pligt til at udarbejde regulativer, være en overtrædelse af den kommunale anvisning af affaldet, og vil kunne straffes som sådan.

2.24 Klageadgang

§ 43. Kommunalbestyrelsen påser, at virksomheder m.v. bortskaffer affaldet i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisning.

§ 44. For tilsyn og håndhævelse gælder i øvrigt reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.

Andre bestemmelser.

§ 45. Afbrænding af affald er kun tilladt på dertil godkendte anlæg.

Stk. 2. Afbrænding af slam er tilladt på slamforbrændingsanlæg, som er integreret i spildevandsanlæg.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset forbudet i stk. 1 i et regulativ bestemme, at det er tilladt at afbrænde haveaffald.

§ 46

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter affaldsbekendtgørelsen kan ikke påklages. Indbringelse af kommunalbestyrelsens afgørelser for domstolene skal ske inden 6 måneder efter afgørelsen eller beslutningen er meddelt, jf. miljøbeskyttelsesloven, § 101, stk. 1.

Adgangen til at påklage afgørelser om kommunale indsamlingsordninger til genanvendelsesformål er dog opretholdt som hidtil (se nærmere i kap. 3).

2.25 Indberetningens form

§ 46. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 47

Bestemmelsen giver miljøministeren mulighed for at sikre ensartede indberetninger, bl.a. indberetninger fra kommunalbestyrelsen efter bekendtgørelsens planlægningsbestemmelser.

2.26 Strafbestemmelser

§ 47. Miljøministeren kan efter forhandling med de berørte erhvervsorganisationer og de kommunale organisationer bestemme, at indberetning efter denne bekendtgørelse skal ske på nærmere angiven form.

§ 48

Overtrædelse af en række bestemmelser i regulativer er direkte strafbelagt efter § 48, og straffes derfor som en overtrædelse af bekendtgørelsen.

De direkte strafbelagte regulativbestemmelser er

§ 48. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der

undlader at lade sig registrere efter § 12,

undlader at afgive oplysninger efter § 13,

undlader at registrere oplysninger efter § 16,

undlader at anmelde sig til Miljøstyrelsen efter § 17,

undlader rettidigt at fremsende oplysninger efter § 18,

overtræder bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen efter § 22, litra b, c og i, § 23, stk. 2, litra a, b, h, i og j, § 24, stk. 1, litra b og c, § 24, stk. 2, litra a, b, c, e, f, h og i, og § 26,

overtræder § 30,

undlader at afgive oplysninger om og foretage prøvetagning samt analyser af affald efter § 31, stk. 4,

undlader at benytte anviste bortskaffelsesmuligheder efter § 31, jf. § 36,

undlader at give underretning om væsentlige ændringer i affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber efter § 33,

undlader at afgive oplysninger efter § 34,

undlader at afgive oplysninger efter § 35 og

undlader at benytte indsamlingsordninger efter § 39.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller

opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

§ 49. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1993.

§ 50. Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves

Bekendtgørelse nr. 118 af 23. februar 1989 om bortskaffelse af affald.

Bekendtgørelse nr. 428 af 19. juni 1987 om kommunernes plan for bortskaffelse af affald.

Bekendtgørelse nr. 663 af 20. december 1984 om kortlægning af og redegørelse for affaldsbortskaffelsen.

Bekendtgørelse nr. 843 af 11. december 1986 om ændring af bekendtgørelse om kortlægning af og redegørelse for affaldsbortskaffelsen.

§ 51

De vedtagne 1. generations affaldsplaner udgør plangrundlaget indtil en ny affaldsplan efter denne bekendtgørelse er udarbejdet og endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen.

2.28 Vedtagne affaldsregulativer

§ 51. Affaldsplaner udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 428 af 19. juni 1987 opretholdes og videreføres, indtil de afløses af planer udarbejdet efter denne bekendtgørelse.

§ 52

Vedtagne regulativer for indsamling og anvisning af bortskaffelsesmulighed for affald og genanvendelige materialer er gældende indtil nye regulativer vedtages af kommunalbestyrelsen. Hvis et regulativ indeholder bestemmelser, som ikke er hjemlet i denne eller andre gældende bekendtgørelser, vil regulativbestemmelserne dog ikke kunne håndhæves.

Det er miljøstyrelsens opfattelse, at kommunen i givet fald har pligt til snarest muligt at revidere regulativet og ophæve eller i fornødent omfang justere de pågældende bestemmelser i regulativet i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen.

Overtrædelser af gældende regulativer før nærværende bekendtgørelses ikrafttræden den 1. april 1993 straffes efter de regler, regulativet er udstedt i henhold til.

3 Forholdet til genanvendelsesbekendtgørelserne

De siden 1. januar 1987 gældende bekendtgørelser om kommunale indsamlingsordninger for materialer og produkter til genanvendelse samt madaffald fra storkøkkener er opretholdt ved affaldsbekendtgørelsens ikrafttræden den 1. april 1993. Det drejer sig om følgende bekendtgørelser fra Miljøministeriet

Bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter.

Bekendtgørelse nr. 882 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder.

Bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af madaffald fra storkøkkener.

Bekendtgørelserne udgør fortsat det formelle hjemmelsgrundlag for iværksættelse af kommunale indsamlingsordninger for affald, der genanvendes. Hvor intet andet er bestemt i genanvendelsesbekendtgørelserne, finder reglerne i affaldsbekendtgørelsen dog anvendelse. Det vil derfor være korrekt i affaldsregulativet at henvise til såvel den relevante genanvendelsesbekendtgørelse som affaldsbekendtgørelsen.

Administrationsgrundlaget for kommunale indsamlingsordninger til genanvendelsesformål er dermed i store træk det samme som for øvrige kommunale affaldsordninger. Reglerne om affaldsdefinition, registrering af affaldstransportører, indberetning af oplysninger, herunder til ISAG, gebyrfastsættelse, håndhævelse m.m. er således ens for anvisnings- og indsamlingsordninger.

Endvidere er de i denne vejledning fastlagte retningslinier for iværksættelse af indsamlingsordninger - herunder navnlig kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre ordningens funktionsduelighed og afsætningsmuligheder for indsamlede materialer og produkter tilsvarende relevante for kommunale indsamlingsordninger til genanvendelsesformål.

På den baggrund retter nærværende vejledning sig også til kommunernes administration af genanvendelsesbekendtgørelserne. Som konsekvens heraf ophæves kapitel 1 i Miljøstyrelsens cirkulære af 9. januar 1987 til bekendtgørelse nr. 881, kapitel 1 i Miljøstyrelsens cirkulære af 23. december 1986 til bekendtgørelse nr. 882 og kapitel 1 i Miljøstyrelsens cirkulære af 23. december 1986 til bekendtgørelse nr. 883. Cirkulærerne er, bortset herfra, fortsat gældende.

På enkelte områder er der dog forhold vedrørende kommunale indsamlingsordninger til genanvendelsesformål, som afviger fra de almindelige regler i affaldsbekendtgørelsen. Eksempelvis er praksis for klageadgang ikke ens. Herudover har gennemførte ændringer af miljøbeskyttelsesloven siden miljølovreformen i 1991 betydet, at genanvendelsesbekendtgørelserne ikke på alle punkter er helt ajourførte. Nedenfor gennemgås kort de forskelle i regelsættet, som der kan være grund til at være opmærksom på.

3.1 Obligatoriske indsamlingsordninger

3.1.1 Private husstande

Kommunalbestyrelsen har siden 1. januar 1990 haft pligt til at iværksætte indsamlinger af aviser, ugeblade og lignende samt glasemballager fra private husstande i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 2000 husstande (bekendtgørelse nr. 881, jf. § 1, stk. 2). Ved aviser, ugeblade og lignende forstås eksempelvis også adresseløse forsendelser, hvorimod telefonbøger, der på grund af den anvendte lim ikke kan oparbejdes på papirfabrikkerne, ikke er omfattet. Ved glasemballager forstås ikke blot drikkevarebeholdere, men også glasemballager til andre faste og flydende levnedsmidler (syltetøjsglas, etc.). Ved fastlæggelse af områder, hvor der til "stadighed" er mere end 2000 husstande, er udgangspunktet, at det er områder med mere end 2000 permanente husstande (svarende til ca. 5000 indbyggere). Kommunalbestyrelsen er således ikke forpligtet til at iværksætte indsamlingsordninger for sommerhusområder og lignende, medmindre området er overgået til helårsbeboelse.

3.1.2 Erhvervsvirksomheder

Fra den 1. januar 1990 har kommunalbestyrelsen været forpligtet til at iværksætte indsamlinger af papir, karton- og papmaterialer og produkter heraf fra handelsvirksomheder, dvs. engros- og detailhandelsvirksomheder (bek. nr. 882, § 1, stk. 2). I overensstemmelse med hidtidig praksis omfatter denne pligt dog ikke fortrolige papirer. Virksomheden afgør selv, hvornår papirer er fortrolige. Afgrænsningen af omfattede virksomheder foretages på grundlag af Danmarks Statistiks ISIC-kode.

3.1.3 Offentlige institutioner

Fra 1. januar 1988 har offentlige og kommunale institutioner været forpligtet til at indsamle papir til genanvendelse (Miljøministeriets cirkulære af 20. juli 1987).

3.1.4 Storkøkkener

Senest den 1. januar 1990 skulle kommunalbestyrelsen etablere indsamling af madaffald fra storkøkkener, der producerer mere end 100 kg madaffald pr. uge. Ved madaffald forstås rester og levninger fra såvel tilberedning som servering af levnedsmidler eksempelvis kasserede kødvarer og mælkeprodukter, kasserede frugter, grøntsager og skræller, brødrester, æggeskaller, kaffegrums, supper, grød og sovs. Ved et storkøkken forstås et køkken, som erhvervsmæssigt eller med henblik på forplejning eller lignende sælger, serverer eller på anden måde leverer mad til andre f.eks. institutions- og hospitalskøkkener, hotelkøkkener og restauranter, færger, fly, kantiner, kaserner, cateringfirmaer og lignende.

3.2 Andre indsamlingsordninger

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal iværksættes indsamlingsordninger for andre genanvendelige materialer og produkter fra private husstande og erhvervsvirksomheder end de ovenfor nævnte, og at obligatoriske indsamlingsordninger skal omfatte alle husstande og virksomheder i kommunen (jf. bekendtgørelse nr. 881, § 1, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 882, § 1, stk. 1). Endvidere kan afleveringsordninger for madaffald udstrækkes til også at omfatte storkøkkener med mindre end 100 kg madaffald pr. uge.

Det er en betingelse, at de af en indsamlingsordning omfattede materialer og produkter kan henføres under affaldsdefinitionen i affaldsbekendtgørelsen. Men herudover er der ikke udtrykkeligt fastsat begrænsning for, hvilke materialer og produkter der kan omfattes af en indsamlingsordning. Homogene biprodukter, som afsættes direkte til anden produktion efter affaldsbekendtgørelsens § 28, vil efter Miljøstyrelsens opfattelse dog fortsat være undtaget fra den kommunale indsamlingsordning.

Det er endvidere en forudsætning for såvel obligatoriske som for frivilligt iværksatte indsamlingsordninger, at kommunalbestyrelsen sikrer, at det indsamlede faktisk afsættes til genanvendelse. Forbrænding med energiudnyttelse af indsamlede - og eventuelt forarbejdede - materialer og produkter fra erhverv og husstande betragtes ikke som genanvendelse i denne sammenhæng.

3.3 Øvrige bestemmelser

En række bestemmelser er fælles for obligatorisk og frivilligt iværksatte kommunale indsamlingsordninger. Disse bestemmelser adskiller sig på nogle punkter fra de almindelige regler i affaldsbekendtgørelsen.

3.3.1 Benyttelsespligt og dispensation

Når kommunalbestyrelsen har iværksat en indsamlingsordning, har borgere og virksomheder pligt til at benytte denne. I visse enkelttilfælde kan kommunalbestyrelsen dog meddele dispensation fra benyttelsespligten - i andre tilfælde har den pligt hertil.

Dispensation for erhvervsvirksomheder efter bekendtgørelse nr. 882 kommer på tale i følgende tilfælde

Hvis indsamling fra enkelte handelsvirksomheder skønnes særlig urentabel på grund af uforholdsmæssigt høje indsamlingsomkostninger eller ubetydelige mængder af genanvendeligt materiale, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at sådanne virksomheder ikke skal være omfattet af ordningen (bekendtgørelse nr. 882, jf. § 1, stk. 3).

Kommunalbestyrelsen skal på anmodning meddele dispensation til en virksomhed, når 1) virksomheden senest inden iværksættelse af den kommunale ordning har indgået aftale om aflevering af affaldet til anden side til genanvendelse, og når 2) en ny (-etableret) virksomhed indgår aftale om aflevering af affaldet til anden side til genanvendelse. Der er tale om et retsbestemt krav på dispensation, hvilket skal fremgå af regulativet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 5.

Er betingelserne for fritagelse efter miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 5 ikke opfyldte, har virksomheden pligt til at benytte den kommunale ordning (bekendtgørelse nr. 882, § 4, stk. 1). Benyttelsespligten indtræder også for en dispensationsberettiget virksomhed, der vælger at tilslutte sig den kommunale ordning. Virksomheden har nemlig ikke krav på senere at blive fritaget for at benytte den kommunale ordning.

Det bemærkes, at virksomheders krav på dispensation efter miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 5 også kan gøres gældende i forbindelse med en kommunal indsamlingsordning for madaffald. Herudover kan kommunalbestyrelsen konkret meddele dispensation for en madaffaldsordning, hvis indsamling vil være uforholdsmæssig vanskelig eller bekostelig. Dispensation kan eksempelvis komme på tale i bestemte perioder af året, idet madaffaldsmængden kan være sæsonbestemt.

3.3.2 Konkurrerende indsamlinger

Når kommunalbestyrelsen har iværksat en indsamlingsordning, må der ikke, uden kommunalbestyrelsens bemyndigelse, ske konkurrerende indsamling af det af ordningen omfattede affald. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4.

3.3.3 Klage

Genanvendelsesbekendtgørelserne indeholder ikke bestemmelser om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende kommunale indsamlingsordninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at den hidtidige klagepraksis, hvorefter der kunne klages over kommunale afgørelser i henhold til genanvendelsesbekendtgørelserne, vil blive opretholdt. Miljøstyrelsen vil som klageinstans i sådanne sager også behandle eventuelle spørgsmål om forholdet til affaldsbekendtgørelsen (uanset affaldsbekendtgørelsens § 45). Kommunen bør være opmærksom herpå i forbindelse med klagevejledningen.

Der kan samtidig være grund til at nævne, at der ikke er adgang til at påklage ethvert spørgsmål til Miljøstyrelsen. I overensstemmelse med hidtidig praksis vil kommunalbestyrelsens "generelle" afgørelser ikke kunne påklages, eksempelvis kommunalbestyrelsens vedtagelse af et regulativ eller beslutning om ikke at vedtage et regulativ. Derimod vil Miljøstyrelsen ved behandlingen af konkrete klager over kommunalbestyrelsens afgørelser eventuelt tage stilling til om affaldsregulativets bestemmelse, hvorpå afgørelsen er truffet, er i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt af ministeren i medfør heraf. Endelig henledes opmærksomheden på, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende fastsættelse af gebyrer i forbindelse med genanvendelsesindsamlingsordninger ikke kan påklages til Miljøstyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3.

3.3.4 Straf

For nye regulativer, der vedtages med hjemmel i genanvendelsesbekendtgørelserne og affaldsbekendtgørelsen, vil overtrædelse af en række bestemmelser være strafbelagt direkte ifølge affaldsbekendtgørelsens § 48, pkt. 6. Herudover kan kommunalbestyrelsen med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 110, jf. § 45, stk. 3 i regulativet fastsætte straf for overtrædelse af andre bestemmelser, som med hjemmel i bekendtgørelsen kan fastsættes i et regulativ.

For eksisterende regulativer, der er vedtaget med hjemmel i genanvendelsesbekendtgørelserne, kan der fortsat straffes efter regulativernes strafbestemmelser. Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 110.

4 Forholdet til EF's transportforordning

EF's forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab trådte i kraft den 6. maj 1994. Forordningen, der er umiddelbart bindende for medlemslandene, fastlægger rammer for transport af affald til og fra Danmark og regler om i hvilke tilfælde, de kompetente myndigheder kan forbyde affaldstransporter. I dette kapitel er i hovedtræk beskrevet reglerne i forordningen.

Forordningen afløser den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 457 af 25. juni 1987 om grænseoverskridende transport af farligt affald, men er mere omfattende, idet den omfatter al form for affald. Forordningen er desuden en implementering af de principper, der er nedlagt i Basel-konventionen om international samhandel med farligt affald. Desuden er de regler man i OECD-regi er blevet enige om for transport af affald til nyttiggørelse indarbejdet i forordningen.

Forordningen skal regulere affaldstransporter både inden for EU og ved transport til ikke-medlemsstater. Den bygger på princippet om anmeldelse og godkendelse til de kompetente myndigheder forinden transporterne finder sted. Ikke-farligt affald, såkaldt "grønt affald", er dog undtaget for denne procedure. I Danmark er Miljøstyrelsen udpeget som kompetent myndighed.

Forordningens regler opdeler transporterne i to typer

1. transport af affald til bortskaffelse.

2. transport af affald til nyttiggørelse.

4.1 Affald til bortskaffelse

Ved bortskaffelse forstås i forordningen bortskaffelse uden nyttiggørelse, dvs. de bortskaffelsesformer, som er listet i venstre spalte i bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen. Alle transporter af affald til bortskaffelse, både farligt og ikke-farligt, skal anmeldes til de kompetente myndigheder i modtagerlandet, med kopi til de kompetente afsendelses- og transitmyndigheder. Ved anmeldelsen skal anvendes et fælles EU-ledsagedokument, hvori skal angives en række oplysninger om blandt andet affaldets oprindelse, sammensætning, mængde samt behandlingsmetode. Desuden skal anføres modtager og transportør, dispositioner med hensyn til ruter, forsikring m.m.

På baggrund af disse oplysninger, eventuelt efter indhentning af yderligere information om transporten, skal de kompetente myndigheder i modtagelandet efter en frist på 30 dage, enten give tilladelse eller afslag til transporten.

4.1.1 Indsigelsesmuligheder over for bortskaffelse

Forordningen opererer med en række indsigelsesmuligheder mod en påtænkt transport. Både afsender- og bestemmelsesmyndigheden kan gøre indsigelse mod transporten blandt andet under henvisning til de principper for affaldshåndtering, der er nedlagt i EF's direktiv 75/442 af 18. marts 1991 om affald, det såkaldte "rammedirektiv".

I dette direktiv opereres med "nærhedsprincippet" og "selvforsyningsprincippet".

"Nærhedsprincippet" fastsætter, at affald skal bortskaffes på det nærmeste anlæg, der kan behandle affaldet på en miljømæssig forsvarlig måde.

"Selvforsyningsprincippet" indebærer, at Fællesskabet som helhed skal sætte sig i stand til at bortskaffe sit eget affald og samtidig gøre det muligt for de enkelte medlemsstater hver især at nå dette mål, således at man ikke søger affaldsproblemet løst ved eksport.

Udover at kunne gøre indsigelse mod en affaldstransport under henvisning til "nærheds-" og "selvforsyningsprincippet", kan de kompetente myndigheder i afsendelses- og bestemmelseslandet gøre indsigelse, hvis de påtænkte transporter ikke er i overensstemmelse med affaldshåndteringsplanerne. Disse planer skal gøre det muligt for de enkelte medlemsstater blandt andet at leve op til de to ovennævnte principper.

De to ovenfor skitserede principper samt affaldsplaner er de væsentligste muligheder, en medlemsstat har for at gøre indsigelse mod en affaldstransport til bortskaffelse.

De ovenfor skitserede regler for affald til bortskaffelse gælder inden for EU. Affald til eksport udenfor EU er kun tilladt til EFTA-lande, der er parter til Basel-konventionen. I de tilfælde, hvor der skal ske eksport til et EFTA-land, skal anmeldelsen ske til den kompetente myndighed i afsendelseslandet.

4.2 Affald til nyttiggørelse

Genanvendelse eller nyttiggørelse defineres nærmere i et bilag til EF's affaldsdirektiv og definitionen svarer til definitionen i højre spalte af bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen. Heri oplistes en række bortskaffelsesformer, der indebærer mulighed for nyttiggørelse. En af disse former er anvendelse af affald hovedsagelig som brændsel eller på anden måde til energifremstilling. Dette indebærer, at den mest anvendte metode til bortskaffelse af affald i Danmark, nemlig forbrænding med energiudnyttelse, falder ind under definitionen på nyttiggørelse.

Affald til nyttiggørelse inddeles i forordningen i tre forskellige affaldstyper: grønt, orange og rødt affald og der gælder forskellige regler for grænseoverskridende transporter af disse 3 affaldstyper. Affald, der ikke er opført på nogen af de 3 lister, skal følge proceduren for rødt affald.

4.2.1 Grønt affald

Grønt affald er ikke-farligt affald. Der kan eksempelvis være tale om plastaffald, skrot, glas og lignende.

Grønt affald til nyttiggørelse er ikke omfattet af forordningens bestemmelser om anmeldelse m.v., men for eventuelt at kunne spore affaldet skal transporten være ledsaget af en række oplysninger såsom indehaver og modtager af affaldet, mængde og type samt behandlingsmetoden. Der skal således ikke foretages anmeldelse af denne type affald forinden transporten finder sted.

4.2.2 Orange affald

Orange affald er det meste af det affald, der i Danmark defineres som farligt affald. Desuden omfatter det blandt andet husholdningsaffald samt spildevandsslam.

Orange affald skal på tilsvarende vis som affald til bortskaffelse anmeldes til den kompetente myndighed i modtagelandet med kopi til afsendelses- og transitmyndighederne. Hvis der efter en indsigelsesperiode på 30 dage ikke er gjort indsigelse mod den påtænkte transport, kan transporten finde sted uden skriftlig tilkendegivelse. Princippet kaldes "stiltiende accept".

4.2.3 Rødt affald

Rødt affald er særlige typer farligt affald, som eksempelvis asbestaffald og PCB-affald. Der er næppe de store nyttiggørelsesmuligheder i disse affaldstyper.

Rødt affald følger samme procedure som orange affald, men der skal forinden transporten finder sted, foreligge en skriftlig godkendelse fra den kompetente myndighed.

4.2.4 Indsigelsesmuligheder ved nyttiggørelse

Der er en mere begrænset indsigelsesmulighed for de kompetente myndigheder for affald til nyttiggørelse i forhold til affald til bortskaffelse. Der er som følge af, at grønt affald ikke er omfattet af anmeldepligten, ingen direkte mulighed for at gøre indsigelse mod en transport. I undtagelsestilfælde kan transporter af grønt affald, af miljøgrunde eller af hensyn til den offentlige sundhed, kontrolleres af medlemsstaterne som om affaldet var opført på forordningens liste over orange eller rødt affald. Anvendelse af denne undtagelsesbestemmelse forudsætter en særlig procedure, som er nærmere beskrevet i forordningens artikel 1, stk. 3 d). Grønt affald skal under alle omstændigheder behandles på et anlæg, der er godkendt til at modtage den pågældende type affald.

For det orange og røde affald er den vigtigste indsigelsesgrund affaldshåndteringsplanerne, på tilsvarende vis som for affald til bortskaffelse. Desuden er der en mulighed for myndighederne til at gøre indsigelse, hvis forholdet mellem mængden af affald der kan nyttiggøres og mængden der ikke kan nyttiggøres ud fra økonomiske og miljømæssige betragtninger ikke kan begrunde nyttiggørelsen. Det vil typisk være i de tilfælde, hvor der er tale om et forsøg på at bortskaffe affald under dække af nyttiggørelse.

De ovenfor skitserede regler for genanvendelse eller nyttiggørelse gælder ikke kun inden for EU. De er udvidet til at omfatte alle OECD-lande. Eksport ud af OECD er forbudt, medmindre der er indgået en bilateral aftale mellem det pågældende land og Fællesskabet.

4.3 Sikkerhedsstillelse

Som noget nyt er der i forbindelse med grænseoverskridende transport af affald indført krav om sikkerhedsstillelse. Det betyder i praksis, at for affald, der skal eksporteres enten til bortskaffelse eller nyttiggørelse, skal der stilles sikkerhed enten i form af bankgaranti, kautionsforsikringspolice eller kontant depot.

Sikkerhedsstillelsen skal kunne dække omkostningerne til at sikre alternativ bortskaffelse eller returnering af affaldet til afsenderlandet i tilfælde af ulovlig import eller manglende opfyldelse af modtagerens forpligtelser, jf. forordningens art. 25 og 26.

Sikkerhedsstillelsen er i øjeblikket fastsat til 3000 kr/ton affald, der ønskes overført, men Miljøstyrelsen forbeholder sig ret til, til enhver tid at regulere størrelsen af den krævede sikkerhedsstillelse.

Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor omkostningerne til bortskaffelse eller nyttiggørelse afviger væsentligt fra ovennævnte beløb, bestemme, at sikkerhedsstillelsen fastsættes til et højere eller lavere beløb.

Sikkerhedsstillelsen udstedes til den danske stat c/o Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K, og klausuleres således at den kan frigives i forhold til anmelderen, når det dokumenteres over for Miljøstyrelsen, at affaldet er ankommet til bestemmelsesstedet og bortskaffet eller nyttiggjort på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. forordningens art. 27, punkt 2.

Sikkerhedsstillelsen kan frigives til Miljøstyrelsen, når styrelsen over for det garantistillende pengeinstitut eller kautionsforsikringsselskab godtgør, at styrelsen i henhold til forordningen har været forpligtet til at udføre en selvhjælpshandling, samt dokumenterer de afholdte omkostninger.

Det bemærkes, at sikkerhedsstillelsen alene dækker omkostninger i forbindelse med transport og bortskaffelse eller nyttiggørelse, og omkostninger i forbindelse med eventuelt erstatningsansvar må i givet fald dækkes af en særskilt forsikring.

Det skal præciseres, at for grønt affald til nyttiggørelse skal der ikke stilles sikkerhed.

4.4 Administration og tilsyn

Afsnittene ovenfor beskriver alene affaldsforordningen og de dertil knyttede danske regler. I den praktiske administration af forordningen vil forholdet mellem forordningens bestemmelser og EF's rammedirektiv om affald skulle inddrages.

Den kompetente myndighed i Danmark i forhold til forordningen er Miljøstyrelsen. Det er således Miljøstyrelsen, der modtager anmeldelser og forestår behandlingen, eventuel indsigelse, sikkerhedsstillelse m.v.

I praksis vil Miljøstyrelsens administration komme til at foregå i et tæt samarbejde med kommuner og amter. Miljøstyrelsen vil i fornødent omfang udsende nærmere retningslinier for dette samarbejde, herunder varetagelse af tilsynet med overholdelse af forordningen.

Anmeldekrav i regulativer

Grønt affald, som eksporteres til nyttiggørelse, er som det fremgår ikke omfattet af anmeldepligten, hvorfor kommunalbestyrelsen ikke automatisk vil blive gjort opmærksom på eksport af affald til nyttiggørelse fra virksomheder beliggende i kommunen.

Såfremt kommunen ønsker mulighed for i praksis at føre kontrol med det affald, der eksporteres til nyttiggørelse, vil det derfor være hensigtsmæssigt at indføje en bestemmelse i de kommunale regulativer, som pålægger virksomhederne at foretage anmeldelse til kommunen i forbindelse med eksport.

Tilsvarende gælder, at affald, som eksporteres til forbrænding med energiudnyttelse heller ikke er anmeldepligtigt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt i regulativer vedrørende brændbart affald ligeledes at indføje et krav om anmeldelse i forbindelse med eksport.

Et anmeldekrav ændrer ikke ved virksomhedens ret til at eksportere affaldet frit, men giver mulighed for efterfølgende at bede om dokumentation for bortskaffelse i overensstemmelse med gældende regler.

5 Vejledning

Fortolkningen af affaldsbekendtgørelsen og genanvendelsesbekendtgørelserne i de forrige kapitler suppleres i det følgende med nærmere beskrivelse af udvalgte områder, med Miljøstyrelsens anbefalinger til administrationen.

5.1 Affaldsdefinitionen

Man har ikke hidtil i dansk ret opereret med en egentlig affaldsdefinition. Kommunalbestyrelsen har derfor foretaget en vurdering fra sag til sag. I en lang række kommuner har man i praksis lagt vægt på, om det pågældende materiale besad en positiv økonomisk værdi eller ej.

I affaldsbekendtgørelsen er der nu med baggrund i EF-regler indført en definition af affald, som bygger på flere sæt kriterier.

For det første skal indehaveren af materialet skille sig af med det, agte at skille sig af med det eller være forpligtet til at skille sig af med det. I de to første situationer er det affaldsproducenten selv, der tager initiativ til bortskaffelsen, mens der i den sidste situation altså kan være et krav fra kommunalbestyrelsen, at det skal bortskaffes. Et sådant krav kan enten være begrundet i, at der er tale om et materiale, som det generelt er ulovligt at besidde eller et materiale, som ifølge virksomhedens miljøgodkendelse ikke må findes på virksomheden.

Der kan også være tale om materiale, som er blevet indsamlet i strid med forbudet mod indsamling af materiale omfattet af en kommunal indsamlingsordning.

Endelig kan der være tale om, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret miljømæssig risiko udsteder et påbud om fjernelse af materialet, hvorved affaldsproducenten forpligtes til at skille sig af med det. Et konkret, miljømæssigt begrundet påbud om fjernelse af et givent materiale vil skulle udstedes med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og vil kunne påklages efter de almindelige regler. Heraf følger også, at påbud om lovliggørelse af klart ulovlige forhold ikke vil kunne påklages.

For det andet skal de pågældende materialer være omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, som er en gengivelse af affaldsdirektivets liste over affald. Bilag 1's kategorier er imidlertid så brede, at i praksis vil alt kunne være omfattet. Ifølge direktivet skal definitionen suppleres af en mere detaljeret liste, kaldet European Waste Catalogue, hvor affaldstyperne endvidere klassificeres efter farlighed. European Waste Catalogue blev vedtaget af kommissionen i 1993 (Kommissionens beslutning af 20. december 1993 om en liste over affald), men uden klassificeringen og kataloget er indtil videre en ikke-udtømmende liste over materialer og produkter, som i bestemte situationer kan være omfattet af affaldsbegrebet.

Efter ikrafttrædelsen af EF's affaldsdirektiv har EU-domstolen ved flere lejligheder i forbindelse med konkrete sager fastslået, at det forhold, at et givent materiale har en positiv værdi på markedet, og at det derfor anses som en vare, ikke udelukker, at der kan være tale om affald omfattet af direktivets regler. Da alt affald ifølge direktivet skal gøres til genstand for national regulering er det ikke muligt blot at anvende værdibegrebet til afgrænsning af affaldsbekendtgørelsens gyldighedsområde.

Når værdibegrebet ikke entydigt kan anvendes betyder det, at der væsentligt lettere vil kunne opstå konflikter, hvor virksomheden betragter et materiale som et rent produkt, mens kommunalbestyrelsen mener det er omfattet af affaldsbegrebet.

Det er kommunalbestyrelsen, som inden for den brede affaldsdefinitions rammer træffer afgørelse om, hvorvidt et givent materiale er omfattet af affaldsbegrebet.

Det er ikke Miljøstyrelsens opfattelse, at den brede affaldsdefinition bør føre til en generel stramning af reguleringen af genanvendelsen. I det omfang, de eksisterende markedsmæssige indsamlinger er miljømæssigt acceptable og opfylder de generelle målsætninger for genanvendelse er der ingen grund til at udbygge reguleringen, og bekendtgørelsens krav vil kunne opfyldes med helt brede anvisningsregulativer på disse områder.

Ønsket om at undgå uhensigtsmæssige konsekvenser af den brede affaldsdefinition er understreget af indførelsen af begrebet homogene biprodukter i § 28 (se afsnit 5.8), som sikrer, at aftaler mellem industrivirksomheder om udnyttelse af restprodukter fra den ene virksomhed i den anden virksomheds produktion undtages fra den almindelige kommunale regulering.

I tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt et givent materiale er et produkt, som kan sidestilles med andre produkter på markedet, eller affald/genanvendeligt materiale omfattet af bekendtgørelsens regler må der i praksis findes pragmatiske løsninger på problemerne med affaldsdefinitionen. Det bør således være hovedreglen, at kommunerne, hvor rækkevidden af affaldsdefinitionen giver anledning til tvivl, i videst muligt omfang undlader at regulere industriens afsættelige materialer og produkter, hvis der ikke i øvrigt er noget miljø- og affaldsplanlægningsmæssigt behov herfor (tilsyn, planlægning, registrering m.v.).

For materialer, som falder ind under affaldsbegrebet følger det af de almindelige forvaltningsmæssige principper, at der ikke bør gennemføres en mere omfattende regulering end de saglige hensyn taler for.

Som nævnt tidligere drøftes problemerne omkring afgrænsningen mellem affald og produkter i en ekspertkomité under EU-kommissionen. Dette arbejde kan evt. lede frem til nogle mere entydige kriterier for afgrænsning af affaldsbegrebet, der vil kunne anvendes ved administrationen af affaldsbekendtgørelsen.

5.2 Planlægning

Reglerne om affaldsplanlægning er ændret som følge af den ændrede myndighedsstruktur på området og retter sig primært til kommunalbestyrelserne, som forpligtes til at udarbejde affaldsplaner.

For de kommuner, som er tilsluttet fælleskommunale affaldsselskaber, kan det være hensigtsmæssigt at lade selskabet udarbejde forslag til affaldsplan. En sådan fælles plan behøver ikke som tidligere at være opdelt på de enkelte medlemskommuner. Det er dog stadig den enkelte kommunalbestyrelse, som har ansvaret for at planen bliver udarbejdet, og som skal godkende planen.

Ikke den 1. april 1993

Efter den hidtil gældende bekendtgørelse om affaldsplanlægning skulle 2. generations affaldsplaner være udarbejdet til den 1. april 1993. Denne bekendtgørelse faldt imidlertid væk med den nye affaldsbekendtgørelse og dermed kravet om 2. generations affaldsplan. If. overgangsbestemmelsen i § 51 skal de gældende affaldsplaner imidlertid opretholdes og ajourføres, i det omfang, der er behov for det.

Affaldsplanens opbygning

Indhold

Affaldsplanen skal indeholde en strategidel, en kortlægningsdel og en plandel med en kortsigtet og en langsigtet affaldsplan.

Område

Affaldsplanen skal omfatte alt affald, herunder genanvendelige materialer samt olie- og kemikalieaffald, som frembringes i kommunen eller føres til genanvendelse fra kommunen, samt affald, herunder genanvendelige materialer, som importeres fra udlandet til behandling eller slutdeponering i kommunen.

Indberetning

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om indberetning af forskellige oplysninger fra affaldsplanlægningen. Der vil i forbindelse med indberetningsterminerne efter forhandling med de berørte organisationer blive udarbejdet særlige skemaer eller lign. for indberetningen til Miljøstyrelsen, jf. § 47.

5.2.1 Strategidelen

Strategidelen er i sagens natur langsigtet og skal tage udgangspunkt i blandt andet

Det eksisterende affaldssystem, herunder gældende affaldsplan og regulativer.

Udmeldinger fra miljøministeren.

Dialog med borgere og virksomheder.

Dialog med interesseorganisationer.

Formålet med strategidelen er at fastlægge en sigtelinie som overordnet grundlag for konkrete initiativer i den 12-årige planperiode. Samtidig bør den forholde sig aktivt til den overordnede nationale politik på området, f.eks. regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse. Til støtte for planlægningen kan miljøministeren forud for udarbejdelse af planerne udsende nærmere retningslinier og oplysninger om hvilke nationale initiativer, der kan forventes iværksat i den kommende planperiode. Ministerudmeldingen skal dels tjene til at udpege de indsatsområder, som kommunalbestyrelsens strategi bør prioritere, dels give en forvarsling om konkrete initiativer, som forventes at få betydning i planperioden.

Ministerudmeldingen vil normalt have en vejledende karakter, men ministeren har også mulighed for med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 47, stk. 4 på baggrund af mere konkrete politiske beslutninger at opstille bindende forudsætninger for planlægningen. Dette kendes tillige fra regionplanlægningen.

Strategidelen skal redegøre for kommunalbestyrelsens overordnede politiske målsætning på affaldsområdet og bør som minimum omfatte målsætninger vedrørende

Affaldsbegrænsende foranstaltninger.

På kommunalt plan vil affaldsbegrænsende foranstaltninger for eksempel kunne være en intensiveret indsats inden for udvikling af renere teknologi på virksomheder i kommunen, eller en indsats for at fremme hjemmekompostering af organisk affald.

Foranstaltninger til begrænsning af miljøbelastning ved affaldshåndtering og bortskaffelse.

På baggrund af konkrete problemer i den eksisterende affaldsbortskaffelse kan der udpeges indsatsområder for den kommende periode. Hvis der f.eks. er problemer med for højt tungmetalindhold i forbrændingsslaggen på affaldsforbrændingsanlægget, kunne en målsætning være at få identificeret og reduceret tungmetalbelastningen i affaldet. Tilsvarende kunne problemer med tungmetal i spildevandsslammet føre til en målsætning om en øget indsats over for tungmetaltilledning til renseanlægget.

Etablering og forbedring af affaldsordninger.

Fordeling af affaldsmængder på behandlingsformer.

For at skabe klare sigtelinier for det konkrete planlægningsarbejde vil det være hensigtsmæssigt at fastlægge nogle overordnede mål for fordelingen af affaldsbehandlingen på genanvendelse, forbrænding og deponering i hele planperioden. Såfremt disse målsætninger afviger væsentligt fra de nationalt fastsatte mål bør der argumenteres for afvigelserne.

Ingen formkrav

Bekendtgørelsen indeholder ikke formelle krav til strategidelens indhold eller opbygning.

5.2.2 Kortlægningsdelen

Kortlægningen skal dels sikre grundlaget for en kommunal opfølgning af planlægningen, dels imødekomme de formelle krav om indberetning til Miljøstyrelsen og amtsrådet.

For at sikre, at udviklingen i affaldsmængder og behandlingskapacitet løbende kan vurderes i forhold til regeringens handlingsplan skal kortlægningen nu gennemføres hvert år.

Dele af kortlægningen skal indberettes til Miljøstyrelsen og amtsrådet. I samarbejde med de berørte parter vil der (jf. bekendtgørelsens § 47) blive udarbejdet indberetningsskemaer, som vil blive fremsendt til kommunalbestyrelserne forud for disse indberetninger.

Kortlægningen skal indeholde

En opgørelse efter nærmere forskrifter over alt affald, som produceres i kommunen.

Formålet med denne del af kortlægningen er at sikre, at kommunalbestyrelsen løbende holder styr på affaldsmængderne i kommunen. Oplysningerne skal dække de faktisk konstaterede affaldsmængder det foregående år.

For affald, der føres til forbrænding eller deponering kan oplysningerne trækkes direkte fra ISAG-systemet.

Opgørelse over affald, som føres til genanvendelse fra kommunen.

En total opgørelse over affald fra kommunen, der føres til genanvendelse, kan ikke trækkes direkte ud af ISAG-systemet, idet der ikke for genanvendelige materialer er krav om opdeling på kommuneniveau.

Kommunen kan dog forbedre dækningsgraden i forbindelse med indgåelse af aftaler om anvisning af affald til en virksomhed, jf. bekendtgørelsens § 32. Kommunen kan i disse tilfælde betinge sig, at virksomheden registrerer til ISAG, at affaldet kommer fra den pågældende kommune.

Da der ikke er pligt for affald til genanvendelse at angive kilden på kommuneniveau, er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at gøre sig klart, hvordan man ønsker at etablere datagrundlaget for denne del af kortlægningen. Data fra kommunale ordninger er relativt enkle at indsamle, hvorimod der for genanvendelse fra erhvervsvirksomheder kan være vanskeligheder. For behandlingsanlæg beliggende i kommunen og for anlæg, som kommunen har modtageaftaler med, kan kommunen bede om oplysninger fra anlægget, mens oplysninger om affald, som går til genanvendelse uden for kommunen, må hentes enten fra affaldsproducenterne eller transportørerne.

Behovet for oplysninger om genanvendelse bør overvejes nøje, så der ikke indhentes oplysninger på et mere detaljeret niveau end nødvendigt. Oplysningerne skal primært dække kommunens egne behov og detaljeringsgraden kan derfor med fordel prioriteres efter om materialerne ønskes nærmere reguleret eller ej i planperioden. Bekendtgørelsens krav til kortlægningen af de genanvendelige materialer vil kunne opfyldes ved f.eks. årlige indberetninger fra affaldsproducenterne, og behøver ikke være baseret på en detaljeret registrering. For materialefraktioner, hvor der er tale om mange indbyrdes sammenlignelige affaldsproducenter vil skønnede mængder også være acceptable.

På de områder, hvor kommunalbestyrelsen til egne formål ønsker detaljerede oplysninger bør dette fremgå af det pågældende regulativ, således at virksomhederne har mulighed for i god tid at foretage en hensigtsmæssig registrering (se afsn. 6.2.).

Generelle opgørelser og beskrivelser af indsamlingsordninger for det affald, og de genanvendelige materialer, der produceres i kommunen.

Denne del af kortlægningen skal give en status over de eksisterende ordninger og beskrive, hvorledes de er organiseret. Det vil samtidig være hensigtsmæssigt at angive, om ordningerne har opnået den effektivitet, som er forudsat i planlægningen.

Specifikke oplysninger om sorteringsanlæg, behandlingsanlæg og genanvendelsesanlæg m.v. som anvendes ved behandling og genanvendelse af kommunens affald.

Afsnittet skal beskrive de enkelte anlæg i kommunen, som grundlag for en løbende vurdering af, om der er tilstrækkelig behandlingskapacitet. En systematisk opsamling af viden om eksisterende behandlingsanlæg kan samtidig være nyttig, når der skal tages stilling til bortskaffelse af nye affaldstyper eller ved omlægning fra f.eks. forbrænding til genanvendelse.

Oplysninger om kommunens udgifter til affaldsbortskaffelsen.

Denne del skal indeholde angivelse af nøgletal for de kommunale udgifter til affaldsbortskaffelsen og finansieringen heraf (gebyrer/skatter). Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om at få etableret et bedre overblik over de samlede omkostninger på affaldsområdet. Datagrundlaget på dette område er i øjeblikket meget ringe, og der er i takt med den stigende indsats på området behov for at kunne følge den samlede omkostningsudvikling på landsplan. Oplysningerne skal ikke anvendes til at sammenligne udgifterne kommunerne imellem. De nærmere krav til indberetning af økonomioplysninger vil blive fastlagt i samarbejde med de kommunale organisationer.

Indberetning hvert år

Kommunale omkostninger

Oplysninger om kommunens omkostninger til affaldsbortskaffelse skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest den 1. juli, første gang den 1. juli 1994.

Indberetning hvert 4. år

Opgørelse af ordninger

Generel opgørelse og beskrivelse af indsamlingsordninger for det affald, herunder de genanvendelige materialer, der produceres i kommunen skal indberettes til Miljøstyrelsen første gang senest den 1. juli 1994, anden gang senest den 1. januar 1996 og herefter hvert 4. år senest den 1. januar. Indberetningen til Miljøstyrelsen i 1994 skal bruges til udarbejdelse af rapport til EU-kommissionen i 1995 efter affaldsdirektivets artikel 16.

Opgørelse af anlæg

På samme vis skal specifikke opgørelser og beskrivelser af deponeringsanlæg og forbrændingsanlæg beliggende i kommunen indberettes til Miljøstyrelsen og til amtsrådet.

5.2.3 Plandelen

Plandelen skal dels indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal sikre gennemførelse af affaldsstrategiens målsætninger, dels tilvejebringe de oplysninger om kapacitetsbehov, økonomiske konsekvenser og anvendte anlæg, som skal indberettes til Miljøstyrelsen og amtsråd.

Plandelen gennemføres som hidtil som en rullende 12-års plan, der skal revideres hvert 4. år, altså én gang i hver kommunal valgperiode.

Planen opdeles i en detaljeret plan for de første 4 år og en mere overordnet plan for resten af perioden. Bekendtgørelsen opregner en række punkter, som skal behandles i de 2 plandele.

5.2.4 Korttidsplanen

Ifølge § 6 skal korttidsplanen mindst indeholde følgende hovedelementer

Detaljeret plan for bortskaffelsen af affald, herunder genanvendelige materialer i kommunen.

Planen skal med basis i kortlægningen og et skøn over de forventede fremtidige affaldsmængder i kommunen detaljeret gennemgå, hvorledes kommunens affald planlægges håndteret i den kommende 4-års periode. Der skal redegøres for, hvilke initiativer der planlægges iværksat for at opnå de overordnede målsætninger. Der kan være tale om etablering af nye indsamlingsordninger eller ændring af eksisterende regulativer for at lede affaldet til de ønskede behandlingsformer.

Redegørelse for planlagt import af affald til deponering eller forbrænding.

Såfremt der planlægges import af affald til deponering eller forbrænding, skal det af planen fremgå, hvor store mængder der er tale om, og til hvilke anlæg de planlægges tilført. Bestemmelsen skal dels sikre, at der ved kapacitetsplanlægningen tages højde for alle tilførsler, dels skal det kunne anvendes som grundlag for vurdering af importsager i forhold til EU-forordningen om affaldstransporter.

Redegørelse for, hvilke behandlingsanlæg der planlægges anvendt/etableret, samt hvor store mængder affald der forventes tilført de enkelte anlæg i planperioden.

Dette afsnit i planen skal være med til at sikre, at der findes den nødvendige behandlingskapacitet i perioden. I det omfang, der ved denne analyse viser sig problemer vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til enten at tage skridt til at få etableret den nødvendige kapacitet eller på anden måde sikre behandling af affaldet. Oplysninger vedrørende forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal fremsendes til de berørte amtskommuner til brug for vurderinger i forbindelse med regionplanlægningen.

Tidsplan for, hvornår de enkelte initiativer iværksættes.

Tidsplanen er for det første en vigtig oplysning til borgere og virksomheder, således at disse sættes i stand til at planlægge fornuftigt og indrette sig efter planlægningen. Herudover er en detaljeret tidsplanlægning en forudsætning for, at der over gebyrerne vil kunne opkræves midler til opsparing til de fremtidige investeringer.

Redegørelse for planens økonomiske konsekvenser for kommunalbestyrelsens budget og gebyrernes størrelse.

Da planlægningen danner grundlaget for udarbejdelsen af regulativer, som ikke kan påklages, er det vigtigt, at borgere og virksomheder allerede tidligt bliver orienteret om de omkostninger, der vil komme i fremtiden. Endvidere skal kommunens udgifter til affaldsbortskaffelsen kunne indarbejdes i de rullende kommunale budgetter. For affaldsselskaberne er det selvsagt også en betingelse for budgetlægningen, at planlægningens økonomiske konsekvenser er kendt i god tid. På nationalt plan er der desuden behov for i højere grad at kunne forudse omfanget af ikkeskattefinansierede omkostninger for borgere og virksomheder.

Det er vigtigt, at planlægningen bliver dynamisk, og der bør derfor i forbindelse med den årlige kortlægning foretages en vurdering af de faktiske resultater i forhold til planens forudsætninger. Såfremt forudsætningerne ikke holder, bør planen revideres. Ved revision bør amtsrådet orienteres, hvis der sker væsentlige ændringer i udnyttelsen af forbrændings- og deponeringsanlæg.

5.2.5 Langtidsplanen

I den overordnede plan skitseres de aktiviteter, som vil blive aktuelle i resten af 12-års perioden. Hvis langtidsplanen indeholder investeringer, som man ønsker at spare op til, skal disse dog være beskrevet nøje. Det eneste faste krav til langtidsplanen er, at den på baggrund af en analyse af de forventede mængder affald til forbrænding og deponering skal redegøre for behovet for udlægning af yderligere kapacitet. Det kan i denne sammenhæng være fornuftigt at inddrage amtsrådet i arbejdet, idet redegørelsen i den sidste ende skal danne grundlag for regionplanen.

Ved vurdering af kapacitetsbehov kan det af samfundsøkonomiske hensyn være hensigtsmæssigt, at problematikken anskues udfra bredere regionale hensyn. Ved samarbejde med andre affaldsselskaber eller kommuner i området kan der måske opnås en optimering af den samlede kapacitetsudnyttelse i regionen.

Den samlede affaldsplan skal udarbejdes hvert 4. år, første gang senest den 1. januar 1996. Dele af affaldsplanen skal i samme kadence indberettes til Miljøstyrelsen og de berørte amtsråd.

Krav om indberetning hvert 4. år

Import

En redegørelse for planlagt import af affald til deponering eller forbrænding skal fremsendes til de berørte amtsråd.

Behandlingsanlæg

En redegørelse for, hvilke deponerings- og forbrændingsanlæg der planlægges anvendt med angivelse af de mængder, der forventes tilført de enkelte anlæg skal fremsendes til de berørte amtsråd.

Økonomiske konsekvenser

Oplysninger om planlagte investeringer, driftsomkostninger og gebyrstørrelser m.v. fremsendes til Miljøstyrelsen. Formålet er at give et bedre overblik over den forventede omkostningsudvikling på affaldsområdet. For at sikre en ensartet indberetning vil Miljøstyrelsen som nævnt udsende skema til denne indberetning.

Kapacitetsbehov

Redegørelse for behovet for etablering af yderligere lossepladser og forbrændingskapacitet på baggrund af de forventede tilførte mængder af affald sammenholdt med anlæggenes kapacitet og levetid fremsendes til Miljøstyrelsen og de berørte amtsråd. Da der ofte vil være situationer, hvor flere selskaber eller kommuner anvender de samme anlæg vil vurdering af de fremtidige behov normalt kræve koordinering med de andre brugere.

Offentliggørelse

Kommunalbestyrelsen kan fremlægge planforslag til offentlig høring. Derigennem kan det sikres, at borgere, virksomheder og interesseorganisationer involveres i udformning af affaldspolitikken og høringen vil kunne medvirke til at skabe en debat, der sikrer, at det generelle informationsniveau på affalds- og genanvendelsesområdet højnes.

5.2.6 Amtskommunens rolle

Terminen for affaldsplanlægningen er fastlagt således, at regionplanlægningen kan ske på baggrund af de aktuelle affaldsplaner (se bilag 2). Med den nye miljøbeskyttelseslov skal amtskommunerne ikke længere koordinere de kommunale affaldsplaner. Amterne skal dog fortsat sørge for, at der reserveres tilstrækkelige arealer til affaldsbehandlingsanlæg. For at sikre en tidlig koordinering skal amtsrådet modtage en redegørelse fra kommunalbestyrelsen for udlægningsbehovet i 12-års perioden.

Der må forventes en øget tendens til at søge såvel lossepladser som forbrændingsanlæg udnyttet optimalt. Blandt andet vil den nye strategi for kystnær lokalisering af lossepladser betyde, at det bliver vanskeligere at finde egnede lokaliteter til lossepladser i fremtiden. Der vil derfor være behov for at udnytte de mulige lokaliteter optimalt i form af større pladser. Det kan endvidere af miljømæssige hensyn vise sig nødvendigt at afvikle nogle eksisterende lossepladser hurtigere end den nuværende opfyldningstakt muliggør. Denne udvikling betyder, at det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt at revurdere eksisterende affaldsoplande med henblik på en bedre udnyttelse af den samlede kapacitet.

Da det regionalt er amterne, der er ansvarlige for, at der foretages de nødvendige arealudlæg til lossepladser og særligt forurenende virksomheder er det vigtigt, at amterne i forbindelse med regionplanen vurderer kapacitetsplanlægningens betydning for arealplanlægningen. I vurderingerne kan også indgå hensynet til anden planlægning, f.eks. ønsker om retablering af eksisterende lossepladser og udlægning af disse til andre formål. På baggrund af denne vurdering kan amtet optage forhandlinger med de involverede kommuner og affaldsselskaber med henblik på opnåelse af enighed om den langsigtede kapacitets- og arealplanlægning.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem regionplanlægningen og kommunens affaldsplan vedrørende lokalisering af forbrændings- eller deponeringsanlæg, er amtskommunen efter planlovens § 29, stk. 2 forpligtet til at gøre indsigelse mod den tilhørende lokalplan. Spørgsmål herom kan endvidere indklages for Naturklagenævnet efter klagebestemmelsen i planlovens § 58.

Såfremt der efter forhandling mellem amt og kommune ikke kan opnås overensstemmelse mellem affaldsplanlægningen og regionplanen, kan miljøministeren inden for rammerne af miljøbeskyttelseslovens §§ 47 og 49 tage spørgsmålet op. I sådanne tilfælde vil ministeren anmode kommunen om at indsende sin affaldsplan og amtskommunen om at indsende sin udtalelse.

5.2.7 Affaldsplanen som samarbejdsgrundlag

Affaldsplanen er et vigtigt element i samspillet mellem kommune, amt, fælleskommunale selskaber, private virksomheder og borgere.

Affaldsplanens strategidel og den langsigtede plan kan betragtes som kommunens og affaldsselskabets hensigtserklæring og virker dermed vejledende for virksomheder, der skal vurdere behovet for nye investeringer og ny adfærd på affaldsområdet.

Hvis affaldsplanlægningen udformes efter hensigten vil den desuden lægge ret præcise rammer for indholdet i de kommunale regulativer i den kommende periode. En offentlig debat om affaldsplanen vil derfor samtidig give borgere og virksomheder mulighed for at påvirke udformningen af regulativerne på et tidligt tidspunkt i processen.

5.3 Affaldsregistrering

InformationsSystem for Affald og Genanvendelse (ISAG) er et landsdækkende system til registrering af oplysninger om behandling af affald, herunder genanvendelige materialer. Systemet er udviklet af Miljøstyrelsen og publiceret i Vejledning fra Miljøstyrelsen nummer 2, 1993.

Miljøstyrelsen modtager data i en landsdækkende database, og oplysninger fra ISAG-systemet stilles gratis til rådighed for kommunerne og affaldsselskaberne, i det omfang oplysningerne skal anvendes i den kommunale kortlægning og planlægning. Herudover vil kommunerne kunne få adgang til oplysninger til brug for det kommunale tilsyn med overholdelse af anvisningsreglerne.

Andre interesserede vil i et vist omfang kunne få adgang til oplysningerne. For disse oplysninger og for mere specielle udtræk af oplysninger til kommunerne forbeholder Miljøstyrelsen sig ret til at indføre en omkostningsbestemt brugerbetaling.

For kommunerne og de fælleskommunale affaldsselskaber betyder en landsdækkende affaldsstatistik, at affaldskortlægningen lettes betydeligt med mulighed for at følge udviklingen i affaldsflowet for ens egen kommune eller affaldsselskab. Desuden vil den fælles terminologi og mulighed for regelmæssig indberetning forbedre grundlaget for anvisning af affald.

Hvis data fra et registreringspligtigt anlæg udebliver eller er indberettet på en forkert form, kontakter Miljøstyrelsen virksomheden for at få bragt sagen i orden. Hvis virksomheden herefter ikke efter gentagne rykkere lever op til bekendtgørelsens krav vil sagen blive overgivet til kommunalbestyrelsen med henblik på at få indgivet politianmeldelse.

Vurdering

Med ISAG kan der udarbejdes landsdækkende affaldsstatistikker, som opfylder behovet for at kunne følge udviklingen i affaldsstrømmen med henblik på dels at vurdere effekten af gældende ordninger og målsætninger, dels at identificere og vurdere behovet for nye initiativer på området. Endvidere kan ISAG levere det nødvendige datagrundlag for det internationale samarbejde, herunder indberetning af oplysninger i henhold til EF's rammedirektiv om affald.

5.3.1 Obligatorisk registrering

En række virksomheder, som foretager oparbejdning og bortskaffelse af affald, herunder genanvendelige materialer i bred forstand har pligt til at foretage registrering.

Størstedelen af virksomhederne, jf. bekendtgørelsens bilag 3, skal desuden indberette disse oplysninger til Miljøstyrelsen hvert år i januar.

Centrale Myndigheder

Miljøstyrelsen

Bekendtgørelsen foreskriver udførligt omfanget og indholdet af den registrering, som skal finde sted, idet registreringen skal være tilstrækkelig til at virksomheden kan foretage en indberetning af oplysninger efter forskrifterne i bekendtgørelsen. Registreringen skal altså som minimum omfatte de oplysninger, som i givet fald skal indberettes

Dato for tilførsel eller fraførsel

Løbenummer for registrering

Vejet mængde

Geografisk kilde

Erhvervsmæssig kilde

Eventuelt yderligere kildespecifikation

Affaldstype

Behandlingsform

Affaldsfraktion

Eventuelt detaljering af affaldsfraktion

Som det fremgår, er listen med oplysninger ret omfattende, men de fleste oplysninger registreres allerede på mange af de berørte virksomheder i forbindelse med eksempelvis fakturering. De enkelte oplysningstyper er nærmere defineret i bekendtgørelsen, og uddybet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 1993 om ISAG.

Sammentællinger

I det daglige arbejde skal der registreres oplysninger om enkeltlæs, som tilføres eller fraføres anlægget. Bekendtgørelsen åbner imidlertid mulighed for, at disse oplysninger sammentælles på månedsbasis. Registreringen kan derfor begrænses til oplysninger om enkeltlæs for den aktuelle måned og sammentællinger for afsluttede måneder.

Sammentællinger

Ved sammentællingen kan enkeltregistreringer, som stemmer overens på alle oplysningstyper bortset fra dato, løbenummer og mængde sammentælles og erstattes med den sammentalte værdi.

Dato

Sammentalte mængder forsynes med datoen for den første dag i den måned, som sammentællingen vedrører.

Løbenummer

Sammentællinger for en måned forsynes med fortløbende løbenumre, startende med nummeret 900001 for hver måned.

Indberetninger skal ske ved fremsendelse af diskette. Følgende disketter er forhåndsgodkendte af Miljøstyrelsen

3.5" DOS-kompatibel diskette, formateret til 720 KB,

3.5" DOS-kompatibel diskette, formateret til 1.4 MB,

5.25" DOS-kompatibel diskette, formateret til 360 KB,

5.25" DOS-kompatibel diskette, formateret til 1.2 MB

Bånd kan benyttes efter aftale med Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen arbejder på at oprette et modem så indberetning senere vil kunne ske via modem.

Told- og Skattestyrelsen

De sædvanlige indberetninger til Told- og Skattestyrelsen vedrørende affaldsafgift kan simpelt beregnes på grundlag af de registrerede oplysninger. Afgiftsgrundlaget på de afgiftspligtige anlæg findes som forskellen mellem tilførte og fraførte mængder.

De nærmere regler om indberetning og opgørelse af afgiftspligtige mængder fremgår af Told- og Skattestyrelsens vejledning "Affaldsafgift" fra februar 1992. Vejledningen forventes revideret på baggrund af ændringer i afgiftsloven.

Kommunen

Såfremt kommunen ønsker løbende oplysninger fra ISAG-systemet fra de enkelte anlæg kan dette kun ske via aftaler med anlæggene. Et sådant krav kan f.eks. indarbejdes i en modtageaftale.

For anlæg beliggende i kommunen kan oplysninger desuden i konkrete tilfælde kræves udleveret med hjemmel i § 34.

Kommunedata, MIS

Såfremt kommunen anvender Kommunedatas miljøinformationssystem MIS kan indberetningsfilerne direkte indlæses i MIS. I givet fald skal man være opmærksom på, at MIS stiller krav om registrering af transportør og en yderligere specificering af affaldsfraktion.

Anlæggene kan forpligtes til at registrere disse ekstra oplysninger i kommunens aftale med det enkelte anlæg, og udformningen af ISAG sikrer, at disse oplysninger kan medtages i indberetningsfilerne.

STANDAT

Ønsker kommunen selv at opbygge et edb-system til håndtering af indberetningsfilerne kan der hentes information om det såkaldte STANDAT-format, der anvendes i indberetningsfilerne, i Vejledning nr. 9, 1993 og Vejledning nr. 1, 1994 fra Miljøstyrelsen.

5.3.2 Eksempler på anvendelse af registrerede data

De oplysninger, som skal registreres i medfør af bekendtgørelsen, kan forbedre og forenkle affaldsplanlægningen, administrationen og samarbejdet mellem myndigheder og private virksomheder.

Affaldsplanlægning

Amtskommunen

Bekendtgørelsen foreskriver, at kommunerne skal fremsende en oversigt til amtet over de behandlingsanlæg, der planlægges anvendt med angivelse af de affaldsmængder, som forventes tilført de enkelte anlæg.

Med ISAG åbnes der mulighed for at supplere disse oversigter med oplysninger om den faktiske udnyttelse af anlæggene, herunder anvendelser, som ikke har indgået i kommunernes planlægning.

Kommunen

I forbindelse med kortlægningen kan kommunerne anvende en række af de oplysninger, som skal registreres i medfør af bekendtgørelsen. Oplysninger vedrørende affald, som er produceret i kommunen, er blevet indberettet af modtageanlæggene og kan rekvireres af kommunen i Miljøstyrelsen.

Foruden det direkte kortlægningsarbejde giver oplysningerne mulighed for at sammensætte en række statistiske oplysninger, som viser udviklingen i affaldsmængder og behandlingsformer opdelt efter år, erhvervsgruppe eller affaldsfraktioner. Opdeling efter år bliver først mulig, når systemet har været i drift i flere år.

Administration

Tilsyn

Oplysninger fra transportører med angivelse af transporterede mængder, kilde og afleveringssted vil være et nyttigt værktøj, når kommunen skal gennemføre tilsyn med overholdelsen af regulativerne. Sammenholdt med oplysninger fra affaldsproducenterne om producerede mængder og anvendt transportør bliver det muligt at få et overblik over den samlede affaldsstrøm.

5.4 Regulativpligten og reglerne for udformning af regulativer

Regulativpligt

De kommunale beføjelser og pligter til at udforme regulativer er knyttet til kommunernes generelle pligt til at forestå bortskaffelsen af affald (miljøbeskyttelseslovens § 45). Med denne opgave følger samtidig en forpligtelse til at sikre, at borgere og virksomheder til enhver tid kan komme af med deres affald på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Kommunalbestyrelsen kan opfylde denne forpligtelse via etablering af indsamlingsordninger eller anvisningsordninger.

Da borgere og virksomheder er pligtige til at følge den kommunale anvisning gælder det som hovedregel, at anvisningspligten først kan anses som opfyldt, når kommunen, eventuelt gennem aftaler med modtageanlæg, har sikret sig, at affaldet rent faktisk kan bortskaffes eller genanvendes som angivet. I praksis betyder dette at kommunen må sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet på deponerings- og forbrændingsanlæggene. I nogle tilfælde vil kommunalbestyrelsen også være forpligtet til at sikre genanvendelsesmuligheder.

Præcise beskrivelser af indsamlings- og anvisningsordninger i regulativer øger muligheden for at styre affaldsstrømmen i kommunen, eksempelvis ved at stille krav om opdeling af affaldet i enkeltfraktioner, og indarbejde hensyn til eksempelvis arbejdsmiljø. Klare forskrifter giver samtidig kommunalbestyrelsen et bedre grundlag for at håndhæve regulativbestemmelserne. Samtidig er kommunalbestyrelsen forpligtet til at gennemføre ordningerne som beskrevet.

Af § 31, stk. 1 i affaldsbekendtgørelsen fremgår, at anvisningspligten gælder det affald, der frembringes i kommunen. Kommunen skal altså ikke udforme regulativer og indgå modtageaftaler for alle tænkelige affaldstyper. Forpligtelsen gælder i praksis kun affaldstyper, som kommunen på baggrund af sin affaldskortlægning og kendskabet til virksomhederne i kommunen har kendskab til.

Anvisningsregulativerne kan i praksis bestå af en række specifikke anvisninger for bestemte affaldstyper og -fraktioner, suppleret med en bestemmelse, som forpligter borgere og virksomheder til ved henvendelse til kommunen at indhente en konkret anvisning, hvis de skal bortskaffe en affaldstype, som ikke er omfattet. Eksempelvis kan anvisning af affald med positiv markedsværdi bestå af en bestemmelse om, at affaldet skal føres til genanvendelse uden nærmere betingelser om afsætning til bestemte anlæg.

Anvisninger til genanvendelse kan, såfremt kommunen ikke er i stand til eller ønsker at garantere afsætningsmulighederne, være suppleret med alternativ anvisning til deponering eller forbrænding. Miljøministeriets bekendtgørelser om genanvendelse af papir, pap, glas og storkøkkenaffald giver dog kommunerne en specifik pligt til at sikre en genanvendelseskapacitet på disse områder.

Anvisningshåndbøger, som har haft udbredt anvendelse under den tidligere bortskaffelsesbekendtgørelse (nr. 118 af 23. februar 1989), vil ikke opfylde regulativpligten, medmindre de indarbejdes direkte i et anvisningsregulativ og vedtages af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen afgør selv omfanget og antallet af regulativer, f.eks. om dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra virksomheder skal være omfattet af et og samme regulativ.

Når de kommunale affaldsregulativer er udarbejdet efter denne bekendtgørelse vil der kun undtagelsesvis være særlige affaldsmaterialer, der ikke er omfattet af indsamlingsordninger eller anvisningsordninger, jf. § 21, stk. 1. Med andre ord, almindeligt forekommende affald, som ikke er omfattet af en indsamlingsordning, skal være omfattet af en anvisningsordning.

For at yde virksomheder, institutioner og borgere størst mulig service er det hensigtsmæssigt at udforme mere bredt dækkende bestemmelser i et regulativ for anvisningsordninger, med beskrivelse af fremgangsmåde og ansvarlige myndigheder/institutioner, når man står med et bortskaffelsesproblem.

Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at udarbejde regulativer for hver enkelt ordning, kan et generelt bortskaffelsesregulativ være praktisk som paraply, og regler og fremgangsmåde ved bortskaffelse af de særegne affaldsmaterialer kan beskrives her (§ 21, stk. 2). Olie- og kemikalieaffald kan f.eks. omfattes af et paraplyregulativ i det omfang, generelle regler også finder anvendelse her.

Da gennemførelse af kommunale regulativer kan begrænse borgeres og virksomheders valgmuligheder og i en del tilfælde påfører udgifter til sortering, indberetning af oplysninger m.v., er det vigtigt ved udarbejdelse af regulativerne at vurdere den miljømæssige effekt i forhold til de ulemper, regulativet eventuelt medfører. Det er ikke med den ny bekendtgørelse pålagt kommunerne at gennemføre en strammere styring af erhvervsaffaldet end det var ønsket efter de hidtidige bestemmelser.

Kommunernes Landsforening har for flere områder udarbejdet forslag til standardregulativer, som vil kunne være til hjælp ved udarbejdelsen af de kommunale regulativer.

Tilbagetagningsordninger

I forbindelse med planlægningen af de kommunale ordninger og udarbejdelsen af regulativer er det vigtigt at være opmærksom på, om der for nogle affaldstyper er indgået aftaler mellem miljøministeren og erhvervslivet om tilbagetagningsordninger. Formålet med tilbagetagningsordninger er at ændre opgavefordelingen henimod en øget ansvarliggørelse af de berørte brancher, hvor disse påtager sig opgaven med at finansiere og tilrettelægge en miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse af bestemte fraktioner.

Udgangspunktet for aftalerne vil være, at der opnås en miljøgevinst ved ordningen, og at investeringerne står i rimeligt forhold hertil. Endvidere vil der i videst muligt omfang blive bygget videre på eksisterende ordninger (herunder kommunale), således at risikoen for parallelle affaldssystemer og dobbelt brugerbetaling minimeres.

Tilbagetagningsaftalerne er ikke nødvendigvis i alle tilfælde reguleret af miljøbeskyttelsesloven. Formelt sker der som udgangspunkt ingen ændring af de opgaver og beføjelser kommunalbestyrelsen har efter affaldslovgivningen. En væsentlig forudsætning for, at sådanne aftaler kan fungere i praksis er, at brancheorganisationerne anbefaler deres medlemmer at følge aftalerne, og at de kommunale organisationer anbefaler kommunerne at understøtte aftalerne i deres administration af affaldslovgivningen.

Miljøstyrelsen opfordrer kommunerne til i videst muligt omfang at understøtte tilbagetagningsaftalerne ved at rette de kommunale regulativer til efter det aftalte koncept.

Miljøministeren har i øvrigt mulighed for med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 9 a at gennemføre obligatoriske tilbagetagningsordninger. Endvidere kan ministeren med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 10 indgå formelt bindende aftaler. I forbindelse med sådanne særlige ordninger vil forholdet mellem tilbagetagningsordningen og den kommunale anvisningspligt blive reguleret i bekendtgørelsesform.

5.4.1 Generelle formkrav for regulativer

Der er med bekendtgørelsen indført en række formkrav til regulativer. Disse formkrav gælder også for udarbejdelse af regulativer for affaldstyper, som er omfattet af særbekendtgørelser i det omfang, der ikke i disse er fastsat andre bestemmelser om regulativers udformning.

Ordningers omfang og tilrettelæggelse

Generelt formkrav

Alle regulativer skal præcisere hvilke materialer, der er omfattet af regulativet og eventuelt det geografiske område, eksempelvis landzone, byzone, gadenavne og byområder. Desuden angives, hvilke grupper, der er omfattet, eksempelvis husstande, institutioner eller virksomheder, hvor regulativet gælder. Herudover skal regulativet beskrive, hvordan ordningen er tilrettelagt, således at brugerne ved, hvilke rettigheder og pligter ordningen indebærer for dem.

Tvivlsspørgsmål

Alle regulativer bør endvidere beskrive fremgangsmåden ved tvivlstilfælde, eksempelvis med en passus som "Opstår der tvivl om den korrekte bortskaffelse af affald, skal kommunens tekniske forvaltning kontaktes med henblik på opnåelse af en konkret anvisning". Kommunalbestyrelsen afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om definitioner vedrørende affaldsbortskaffelse.

Regulativerne skal sendes til de berørte amtsråd og som minimum bekendtgøres i de lokale aviser.

5.5 Indsamlingsordninger

Indsamlingsordninger karakteriseres ved, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at affaldet bliver afhentet enten hos affaldsproducenten eller fra et passende net af opsamlingssteder og bragt til det anviste anlæg. Det er i den forbindelse underordnet, om transporten udføres af kommunalt ansatte eller af en transportør efter aftale med kommunen.

Indsamlingsordninger er regulativbestemte ordninger, som etableres af kommunalbestyrelsen, som ved egen foranstaltning eller på anden vis, f.eks. gennem aftaler med transportører og modtageanlæg, sikrer sig, at opsamlingsudstyr for det omfattede affald tømmes, og at affaldet transporteres og bortskaffes, herunder genanvendes, i overensstemmelse med regulativets bestemmelser. Opsamlingsudstyr kan være opstillet hos husstande og virksomheder eller i et passende net. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at ordningerne til enhver tid er funktionsduelige.

Det skal bemærkes, at transportøraftaler og modtageaftaler i forbindelse med etablering af indsamlingsordninger kan være anmeldepligtige til Konkurrencerådet efter konkurrencelovens § 5, såfremt aftalerne giver transportøren eller behandlingsanlægget en dominerende indflydelse på markedet, uden at der har været gennemført en forudgående prøvelse af markedet.

Indsamlingsordninger adskiller sig fra anvisningsordninger ved at virksomheder, institutioner og husstande ikke kan straffes, hvis affaldet ikke afhentes og bortskaffes korrekt, når affaldsproducenten har opfyldt eventuelle krav til sortering, emballering m.v.

Afhængigt af den affaldstype, som et regulativ omhandler, skal eller kan regulativet fastsætte bestemmelser om en række forhold. Bortset fra de faste krav til regulativer for dagrenovation er der i høj grad tale om muligheder, som kan anvendes til at tilpasse de kommunale regulativer til de konkrete forhold.

5.5.1 Forbud mod konkurrerende indsamlinger

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 4 betyder etableringen af en kommunal indsamlingsordning, at den pågældende affaldsfraktion eller -type kun må indsamles efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen. Der er altså automatisk forbud mod konkurrerende indsamlinger. Der bør dog efter Miljøstyrelsens opfattelse gøres udtrykkeligt opmærksom på dette i kommunens regulativ for indsamlingsordningen.

Etablering af en indsamlingsordning medfører altså automatisk en begrænsning af virksomhedernes valgfrihed og begrænser konkurrencen på transportmarkedet. Efter Miljøstyrelsens opfattelse vil det ofte være en fordel at opretholde en valgfrihed, og kommunerne opfordres til nøje at vurdere om de miljømæssige fordele ved etablering af en indsamlingsordning står i rimeligt forhold til eventuelle konkurrencemæssige ulemper. Udlicitering af veldefinerede opgaver kan være en egnet måde at varetage opgaver på inden for affaldssektoren. Kommunerne opfordres derfor til med jævne mellemrum at udbyde indsamlingsordningerne med henblik på at sikre den bedst og billigst mulige bortskaffelse.

Grundlaget for miljøbeskyttelseslovens bestemmelse om forbud mod konkurrerende ordninger er et ønske om at opretholde miljømæssigt effektive ordninger og undgå ressourcespild, herunder beskytte investeringer i allerede etablerede private eller offentlige ordninger. Når forbuddet derfor i praksis skal håndhæves er det afgørende, om der er tale om en indsamlingsordning i lovens forstand.

5.5.2 Indsamling af dagrenovation

Reglerne for etablering af indsamlingsordninger for dagrenovation er uændrede i forhold til den tidligere affaldsbekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen er fortsat forpligtet til at foranstalte indsamling af dagrenovation fra husholdninger og dagrenovationslignende affald fra virksomheder i bebyggelser, hvor der til stadighed eller periodisk bor mere end 1000 indbyggere.

For virksomheder og husstande, som ikke er omfattet af en indsamlingsordning er kommunalbestyrelsen forpligtet til at anvise bortskaffelsesmulighed.

Der er i § 22 nævnt en række forhold, som skal beskrives i et regulativ for indsamling af dagrenovation. Nedenfor er nogle af disse punkter nærmere uddybet.

Beholdertype

Ved fastlæggelse af krav til beholdertype er det vigtigt, at der tages arbejdsmiljømæssige hensyn (jf. især Arbejdstilsynets cirkulære nr. 10, 1990 om udformning af materiel).

Det bør fremgå af regulativet, om beholdere leveres af kommunen, affaldstransportøren eller skal anskaffes af brugeren.

Desuden kan krav eller ønsker til bestemte farver eller mærkninger med henblik på kildesortering angives.

Antal af beholdere

Antallet af beholdere skal fastsættes, så man undgår overfyldning i spidsbelastningsperioder. Hvis brugeren har mulighed for selv at vælge antal af beholdere efter behov bør dette fremgå af regulativet, ligesom prisen for ekstra beholdere bør fremgå, evt. af et særligt takstblad.

Anbringelse af beholdere

Det bør fremgå af regulativerne, hvornår beholderne bliver tømt og om beholderne skal anbringes ved fortovskant, skel eller inden for en given afstand herfra.

Det er en forudsætning for, at arbejdet i alle led kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, at der i forbindelse med krav til anbringelse af beholdere indgår arbejdsmiljøhensyn, herunder krav til standplads, tilgængelighed, adgangsveje, underlag, belysning m.m., således at renovationsarbejderne sikres mod uforsvarlige belastninger.

Anvendelse af beholdere og sække

Der kan her fastsættes regler for f.eks. emballering af skarpe genstande og særligt vådt affald, hvis der er tale om sække. Der bør også her stilles krav om, at beholderne skal holdes under tæt låg.

Fyldning og tømning af beholdere og sække

Der skal her fastlægges regler for, hvor meget affald der må fyldes i beholderen eller sækken, og hvor ofte den tømmes. Normalt indeholder regulativerne bestemmelser om, at antallet af beholdere eller afhentningshyppigheden skal øges i tilfælde af gentagen overfyldning. Det er endvidere af hygiejniske grunde hensigtsmæssigt at angive, hvorledes brugeren skal forholde sig ved overfyldning. Kan der anvendes almindelige plastsække, eller skal kommunen kontaktes omgående m.m.?

Sortering af affald

Regulativer om indsamling af dagrenovation skal ved obligatoriske krav om kildesortering fastsætte bestemmelser om sortering af affald, eksempelvis sortering af dagrenovation i papir og pap, flasker og glas og evt. organisk affald og restaffald.

Det er vigtigt at sikre, at affaldet sorteres i overensstemmelse med de modtageregler, der er på de relevante modtageanlæg. I forbindelse med fastlæggelse af bestemmelser om sortering er det vigtigt, at kriterierne for opdeling af affaldet angives meget tydeligt, og at regulativet følges op med en god informationsindsats.

Strafbestemmelser

Krav til anbringelse, anvendelse, fyldning og renholdelse af beholdere er ikke strafbelagt direkte efter bekendtgørelsen, men såfremt kravene er tydeligt beskrevet vil kommunen kunne opkræve et særgebyr baseret på ekstraomkostningerne ved afhentning af affald, som ikke er placeret korrekt m.v. Kommunen kan endvidere vælge selv at fastsætte straf med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 110.

5.5.3 Andre indsamlingsordninger

Regulativer for indsamling af andet end dagrenovation udformes efter bestemmelsen i § 23. Udover de samme punkter, som kan indeholdes i regulativer for dagrenovation kan der stilles andre særlige krav, eksempelvis om oplysninger om affaldet.

Der kan således fastsættes bestemmelser om oplysninger, som affaldsproducent og affaldstransportør skal give om affaldet, eksempelvis om affaldskilde, affaldsfraktioner og mængder. Ved indsamlinger fra husstande er det begrænset, hvor store krav til oplysninger, der i praksis vil kunne stilles. Hvis der indsamles flere affaldstyper samtidig, vil man dog f.eks. kunne kræve tydelig mærkning af indholdet i forskellige beholdere eller sække.

5.6 Anvisningsordninger

Ved anvisningsordninger er det affaldsproducenten, som er ansvarlig for, at affaldet håndteres og bortskaffes efter regulativets bestemmelser. Borgere og virksomheder er forpligtede til at følge kommunalbestyrelsens anvisning.

Når kommunalbestyrelsen har etableret en anvisningsordning har borgere, virksomheder og institutioner pligt til at benytte ordningen. Dette kan i praksis betyde, at det ikke står den enkelte bruger frit at vælge et hvilket som helst affaldsbehandlingsanlæg. Ønsker kommunen, at bestemte - eventuelt navngivne - anlæg skal benyttes, må et sådant krav dog hvile på nogle miljø- og planlægningsmæssige hensyn, som det med rimelighed tilkommer kommunalbestyrelsen at varetage.

For at give borgere og virksomheder valgfrihed og sikre en rimelig konkurrence anbefales det i videst mulige omfang at anvise til flere forskellige anlæg.

Anvisningsordninger kan laves mere eller mindre præcise. Anvisningen kan være helt generel, f.eks. at gammelt jern skal afleveres til en lovligt etableret produkthandel. Omvendt kan der for affaldstyper, som kommunen ønsker en tættere kontrol med, stilles mere detaljerede krav i anvisningsregulativet.

I § 24, stk. 1 præciseres kommunalbestyrelsens pligt til også at foretage anvisning af genanvendelige materialer. Denne pligt gælder, uanset om materialerne er af positiv værdi eller ej.

I det omfang, en given affaldstype ifølge kommunens regulativ alene anvises til genanvendelse er det vigtigt at være opmærksom på, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre, at der er aftagere til de genanvendelige materialer. Dette kan om nødvendigt ske ved at indgå aftale med en eller flere virksomheder, som herved forpligter sig til at aftage materialerne. Der kan eventuelt i regulativet henvises direkte til de virksomheder, kommunen har indgået aftale med, eller som i øvrigt kan modtage og behandle affaldet forsvarligt.

Det skal bemærkes, at anvisningsordninger kan være anmeldelsespligtige til Konkurrencerådet efter konkurrencelovens § 5, såfremt aftalerne giver behandlingsanlægget en dominerende indflydelse på markedet, uden at der har været gennemført en forudgående prøvelse af markedet. Tvivlsspørgsmål vedr. anmeldelsespligten kan forelægges for Konkurrencerådets sekretariat.

5.6.1 Udformning af anvisningsregulativer

Ved udformning af anvisningsregulativer er der mulighed for at fastsætte bestemmelser på en række områder, hvoraf enkelte uddybes i det følgende

Anmeldelse af affald

Regulativer om anvisningsordninger kan indeholde bestemmelser om anmeldelse af affald. Anmeldeordninger kan f.eks. være formålstjenlige, hvis kommunen ønsker mulighed for stikprøvevis at kontrollere affaldet, inden det bortskaffes. Forhåndsanmeldelse kan også være hensigtsmæssig, hvis der er tale om affald, som kræver en særlig behandling på modtageanlægget, f.eks. affald, som skal forbrændes under bestemte driftsbetingelser på forbrændingsanlægget.

En anmeldepligt kan desuden være en måde at få oplysninger om forventede affaldsmængder i det kommende år.

Bestemmelser om anmeldelse af affald, herunder genanvendelige materialer og produkter, bør af praktiske årsager begrænses til affaldskategorier, som kommunalbestyrelsen har et særligt behov for at følge. Ofte vil det endvidere være formålstjenligt med en vægtmæssig grænse, så kun større mængder af den pågældende fraktion anmeldes.

For genanvendelige materialer fra erhverv har anmeldebestemmelser en særlig funktion for tilsynet med virksomhedernes udnyttelse af §§ 27 og 28.

Krav om anmeldelse af affald, som eksporteres til udlandet er desuden en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan gennemføre tilsynet med overholdelse af EF's forordning om transport af affald, jf. kap. 4.

Sortering af affald

Der kan fastsættes bestemmelser om sortering af affald, eksempelvis bestemmelser for sortering af industriaffald. Såfremt manglende sortering medfører et særgebyr til sortering eller specialbehandling på modtageanlægget, bør dette fremgå af regulativet.

Mærkning af containere m.v.

Med henblik på at fremme korrekt sortering og sikre, at transportørerne m.fl. ikke er i tvivl om, hvilken affaldstype de kører med, kan der fastsættes bestemmelse om mærkning af containere m.v. For vejtransport gælder tillige Justitsministeriets regler om farligt gods. Ved vurdering af behovet for mærkning af containere stiller Arbejdstilsynet følgende særlige krav

asbestholdigt affald, jf. § 16 i bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest med senere ændringer.

affald, der indeholder visse stoffer og materialer, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 300 af 12. maj 1993 om forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Det bemærkes, at denne bekendtgørelse kun stiller krav om mærkning af affald og ikke de rene stoffer/materialer.

Da transportører ofte opererer i flere forskellige kommuner anbefales det, at der gennem samarbejde kommunerne imellem udvikles fælles mærkningssystemer. Det kan bemærkes, at Københavns Kommune har et veludbygget system for mærkning af containere, som frit kan benyttes efter aftale med Københavns Kommunes miljøkontrol.

Oplagring af affald

Der vil kunne stilles betingelser for oplagringen af affald, f.eks. at pap og papir skal holdes tørt, lugtende containere skal holdes tillukket m.v. Der kan endvidere stilles tids- eller mængdebegrænsning for oplagring. Regulativbestemmelser om begrænsning af de mængder, som må være oplagret kan forebygge, at virksomheden for at spare penge ophober store mængder affald, som ved en eventuel konkurs må bortskaffes på kommunens regning.

Ved fastlæggelse af krav til oplagring og håndtering af affald på virksomhederne skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på, at der i visse tilfælde kan opstå konflikt mellem virksomhedens kap. 5-godkendelse og regulativets krav. For affald fra a-mærkede virksomheder bør bestemmelserne drøftes med amtskommunen. For miljøgodkendte virksomheder, hvor affaldsbortskaffelsen kan være reguleret delvis i miljøgodkendelsen, kan vilkår om affald på grund af den hermed følgende retsbeskyttelse have fortrinsret over for de kommunale regulativer. Tvivlsspørgsmål herom kan forelægges for Miljøstyrelsen.

Oplysninger om affald

Såfremt der er behov for løbende eller fast tilbagevendende oplysninger om affaldet, eksempelvis om affaldskilde, affaldsfraktioner og mængder kan der indarbejdes regler herom. Oplysningerne vil altid kunne fås ved konkret henvendelse til affaldsproducenter og affaldstransportører, men med regulativet kan man fastsætte nærmere krav til form, indhold og indberetningstidspunkt. Se i øvrigt afsnit 6.2 om oplysninger.

5.6.2 Anvisning af affald fra husstande

For affald, der fremkommer fra private husstande, kan kommunalbestyrelsen gennemføre en bindende anvisning til såvel deponering, forbrænding som genanvendelse. Der kan således i regulativet præcis angives, til hvilke anlæg eller modtagepladser affaldet skal afleveres.

I det omfang kommunalbestyrelsen vælger at foretage en bindende anvisning af genanvendelige materialer til en eller flere, bestemte, navngivne virksomheder, må kommunalbestyrelsens beslutning hvile på saglige og objektive kriterier.

Bindende anvisninger til et eller flere bestemte anlæg vil give behandlingsanlægget en dominerende indflydelse på markedet og kan derfor være anmeldepligtige til Konkurrencerådet efter konkurrencelovens § 5.

5.6.3 Anvisning af affald fra erhvervsvirksomheder

Deponering og forbrænding

Fra erhvervsvirksomheder kan der foretages bindende anvisning af affald til bestemte deponerings- og forbrændingsanlæg begrundet i kommunalbestyrelsens særlige forpligtelse til at sikre den nødvendige bortskaffelseskapacitet.

EF's forordning om transport af affald giver dog mulighed for fri eksport af grønt affald til forbrænding med energiudnyttelse, jf. kap. 4. Ønskes oplysning om omfanget og mulighed for kontrol af overholdelse af forordningen kan der i regulativer vedrørende forbrænding indføjes en anmeldepligt i forbindelse med eksport.

Genanvendelse

Ved anvisning af genanvendelige materialer fra erhverv er forholdet et andet, idet bekendtgørelsen i § 27 foreskriver, at regulativer, som omhandler anvisningsordninger for genanvendelige materialer skal tillade virksomheder at bortskaffe materialerne til anlæg, der opfylder nærmere angivne betingelser fastsat i regulativet. Kommunen kan med andre ord ikke entydigt styre sådanne materialer til bestemte anlæg eller transportører. Derimod kan kommunen sikre en forsvarlig genanvendelse og opfyldelse af sine generelle målsætninger gennem opstilling af et sæt nærmere angivne betingelser for genanvendelsen.

Affaldsproducenten vil være forpligtet til at sikre sig, at aftageren af de genanvendelige materialer lever op til kriterierne og kunne dokumentere dette over for kommunalbestyrelsen.

Hvis regulativet ikke indeholder et sæt betingelser for anvisningen kan virksomhederne frit vælge mellem lovlige genanvendelsesanlæg, jf. § 27. Kommunalbestyrelsen må derfor aktivt fastsætte de miljømæssige målsætninger for genanvendelsen i regulativet, hvis bestemte genanvendelsesformer ønskes gennemført eller bestemte genanvendelsesgrader ønskes opnået.

De nærmere angivne betingelser, som skal fremgå af regulativet skal være saglige og objektive og kan f.eks. være baseret på de målsætninger, der ligger til grund for kommunens affaldsplanlægning, f.eks. bestemmelser om, at en vis procentdel af bestemte affaldstyper eller -fraktioner, herunder genanvendelige materialer fra erhverv, skal genanvendes. Det kan også være mere direkte miljømæssigt begrundede kriterier som f.eks. krav om aftapning af freon fra køleskabe eller adskillelse af produkter i bestemte bestanddele.

Såfremt kommunalbestyrelsen i sit regulativ vælger at henvise til bestemte virksomheder, bør alle virksomheder, som anmoder om det, optages på listen, hvis de kan opfylde anvisningsregulativets bestemmelser.

Anmeldekrav

Særligt for genanvendelige materialer fra virksomheder vil krav om anmeldelse af mængder og behandlingssted være af betydning, fordi kommunen ellers ikke umiddelbart vil få kendskab til virksomheder, som udnytter muligheden i § 27 for frit at vælge aftager på baggrund af nærmere angivne betingelser i regulativet. Tilsvarende vil kommunen kun få kendskab til virksomheders udnyttelse af § 28 om fritagelse af homogene biprodukter eller eksport efter transportforordningens bestemmelser, hvis der i regulativet indføjes en anmeldepligt.

Kommunen vil kunne kræve, at affaldsproducenten meddeler kommunalbestyrelsen, hvortil affaldet er leveret, så kommunen får mulighed for at kontrollere, at de fastsatte betingelser er overholdt.

Der kan ikke stilles krav om, at modtagevirksomheden skal være forhåndsgodkendt af kommunalbestyrelsen. Såfremt det viser sig, at affaldet er afhændet til en virksomhed, som ikke opfylder de kommunale krav, kan affaldsproducenten derimod straffes for overtrædelse af regulativet.

5.7 Regulering af transportører

Affaldstransportørerne spiller en central rolle i affaldsbortskaffelsen, og oplysninger fra transportører er i mange tilfælde nødvendige for gennemførelsen af det kommunale tilsyn med overholdelsen af regulativerne. Herudover vil det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt også at forpligte transportørerne til overholdelsen af regulativets bortskaffelsesbestemmelser, jf. § 26.

Reguleringen af transportørerne kan organiseres på flere forskellige måder, og således tilpasses behovene i forhold til den enkelte affaldsordning.

5.7.1 Registrering af transportører

Med bekendtgørelsens § 12 pålægges virksomheder, der erhvervsmæssigt indsamler og transporterer affald, at lade sig registrere hos kommunen. Formålet med bestemmelsen er, at alle led i affaldsbortskaffelsen er kendt af myndighederne. Begrebet erhvervsmæssig transport omfatter dels vognmænd, der transporterer affald, samt virksomheder, der som erhvervsmæssig aktivitet indsamler affald med egne køretøjer. Derimod er affaldsproducerende virksomheder, som selv transporterer affaldet til behandling eller deponering med egne køretøjer ikke omfattet af registreringspligten. Kommunen vil således som minimum få opbygget en liste over de transportører, der opererer i kommunen.

Registreringspligtige transportører er forpligtede til efter anmodning fra kommunen at afgive oplysninger om, og dokumentation for transporterede affaldsmængder, materialefraktioner samt affaldets oprindelse og afleveringssted.

Transportørerne skal altså ved hver transport sikre sig disse oplysninger og opbevare dem. Transportøren er således forpligtet til efter anmodning fra kommunalbestyrelsen at kunne dokumentere, hvortil affaldet er blevet transporteret. Kommunen kan i forbindelse med konkrete sager få disse oplysninger udleveret på anmodning.

Bekendtgørelsen stiller ikke formkrav til registreringen efter § 12, og kommunalbestyrelsen beslutter således selv inden for rammerne af miljøbeskyttelsesloven, hvorledes registrering skal finde sted.

Den praktiske administration af registreringen og eventuel indhentning af oplysninger vil kunne overlades til et fælleskommunalt selskab. Selskabet vil dog ikke kunne varetage egentlig myndighedsudøvelse i form af udstedelse af påbud m.v.

5.7.2 Regulativbestemmelser for transportører

Hvis kommunen ønsker at stille krav til transportørerne, som går ud over oplysningspligten i § 13, kan dette ske ved udarbejdelse af regulativbestemmelser for transportører efter § 26.

Der findes hverken i affaldsbekendtgørelsen eller i miljøbeskyttelsesloven hjemmel til at indføre krav om forhåndsgodkendelse af transportører i regulativbestemmelser. Der findes heller ikke hjemmel til at stille krav til uddannelse af vognmænd og chauffører. Det skal dog bemærkes, at der er igangsat et udvalgsarbejde, som skal belyse behovet for fastsættelse af uddannelseskrav til bl.a. renovationsarbejdere.

Med hjemmel i § 26 kan der stilles krav til indsamlingsmateriellet, og transportøren kan via regulativbestemmelser gøres strafansvarlig (jf. § 48), hvis han transporterer affaldet til en anden slutbehandlingsvirksomhed end foreskrevet. Transportøren vil endvidere på baggrund af regulativbestemmelserne kunne straffes for at afhente affald, som ikke overholder regulativets bestemmelser om sortering, mærkning m.v. Endelig kan der stilles krav til løbende indberetning eller registrering af oplysninger til brug for det kommunale tilsyns- og kortlægningsarbejde.

Regler fastsat i et transportørregulativ gælder også for virksomheder, der forestår transporten med egne vogne.

Regulativbestemmelser er nødvendige, hvis man ønsker at regulere transport af anvist affald (anvisningsordninger), hvor kommunalbestyrelsen ikke har en aftale med transportøren. Et transportørregulativ kan imidlertid også være hensigtsmæssigt i forbindelse med indgåelse af aftaler om kommunale indsamlingsordninger, fordi regulativet giver mulighed for at supplere aftalen med straf efter affaldsbekendtgørelsen.

Disse bestemmelser kan indarbejdes i regulativer for de enkelte ordninger. Det er således ikke nødvendigt at lave et særskilt regulativ for transportører. Såfremt der er helt generelle krav, som ønskes overholdt af alle transportører i kommunen, f.eks. en fast pligt til at afgive oplysninger kan der udarbejdes et særskilt regulativ for transportører.

5.7.3 Aftaler

I det omfang transportører er knyttet til kommunen via indsamlingsordninger kan der gennem aftaler stilles yderligere krav til transportøren end de i regulativet fastsatte, f.eks. krav om at gennemgå bestemte kurser. Der vil i sådanne aftaler kunne være tale om forpligtelse til at udføre praktiske opgaver for kommunen i form af underretning om manglende sortering, fejlagtig mærkning m.v. Transportøren kan desuden påtage sig at varetage en vejledende og rådgivende funktion i forhold til affaldsproducenterne. Aftaler kan være anmeldepligtige efter konkurrenceloven, jf. afsnit 5.5.

Aftaler vil kunne indeholde misligholdelsesklausuler. Uenighed om opfyldelse af aftalens/ kontraktens forpligtelser afgøres ved civilt søgsmål og reguleres ikke efter miljøbeskyttelsesloven.

Det bemærkes dog, at kommunen ikke via sådanne aftaler kan gå videre end, hvad der følger af de almindelige principper for myndighedsudøvelse, f.eks. varetagelse af saglige hensyn m.v. En kommune er således ikke lige så frit stillet som en privat aftalepart.

5.8 Homogene biprodukter

§ 52. Regulativer udstedt efter bekendtgørelse nr. 118 af 23. februar 1989 opretholdes indtil de afløses af regulativer udstedt efter denne bekendtgørelse, medmindre andet følger af bekendtgørelsen. Overtrædelse af regulativerne straffes efter denne bekendtgørelse. Overtrædelser begået før denne bekendtgørelses ikrafttræden straffes dog efter de hidtil gældende regler.

§ 72-påbud

Tilsynsmyndigheden kan endelig efter miljøbeskyttelseslovens § 72 påbyde den ansvarlige for en virksomhed at afgive alle oplysninger, som har betydning for vurdering af en given forurening. Endvidere kan tilsynsmyndigheden påbyde den ansvarlige for egen regning at foretage undersøgelser til belysning af virksomhedens miljøforhold.

Et undersøgelsespåbud forudsætter dog, at myndigheden har en begrundet mistanke om forurening, at virksomheden må antages at være skyld i forureningen, og at påbudet er nødvendigt. Endvidere skal de påbudte foranstaltninger være rimelige i forhold til den forurening, som påbudet skal imødegå. Afgørelser efter § 72 kan påklages til Miljøstyrelsen.

Administrativ håndhævelse

Politianmeldelse og derpå følgende retssager er meget tidskrævende at gennemføre. Administrativ håndhævelse af reglerne om indsamlings- og anvisningsordninger vil i mange tilfælde derfor være mere hensigtsmæssig end at indlede en politisag.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at opkræve særgebyrer til dækning af de ekstra omkostninger, der opstår på grund af manglende opfyldelse af regulativernes bestemmelser.

Det tilrådes derfor, at regulativerne udformes så præcist og let forståeligt for borgere og virksomheder som muligt, og at der eventuelt allerede i regulativet gøres opmærksom på, at der kan opkræves ekstra gebyr, hvis affaldet ikke er korrekt sorteret, beholderen korrekt placeret m.v.

Ulovlig deponering

Ændret praksis ved ulovlig deponering

Miljøstyrelsen har tidligere udmeldt, at amtsrådet som tilsynsmyndighed for lossepladserne også håndterer miljøbestemmelserne ved ulovlige deponeringer andetsteds, dog med undtagelse af affaldshenkastning af typen "almindelig uryddelighed", hvor det var op til de enkelte kommunalbestyrelser at gribe ind.

Denne praksis er ændret, hvilket senest er slået fast i forbindelse med ændringen af miljøbeskyttelsesloven i maj 1994. Det vil fremover være kommunernes opgave at håndhæve miljøreglerne ved ulovlig deponering af affald omfattet af bekendtgørelsen uden for de godkendte deponeringsanlæg. Eneste undtagelse herfra er ulovlige deponeringer i råstofgrave samt på eksisterende a-mærkede virksomheder, hvor amtsrådet er tilsynsmyndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 66.

Tilsynsmyndigheden har pligt til at skride ind ved ulovlig bortskaffelse af affald. Tilsynsmyndigheden skal jf. miljøbeskyttelseslovens § 69 meddele den ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. Tilsynsmyndigheden kan forlange det allerede deponerede affald fjernet (miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, nr. 2).

Tilsynsmyndigheden bør altid overveje, om der i den konkrete sag er grundlag for at indgive politianmeldelse for overtrædelse af bekendtgørelsens § 36, stk. 1, jf. § 48, stk. 1, nr. 9, og evt. desuden for overtrædelse af Miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 27.

Hvis affaldet er frembragt i kommunen, har kommunen pligt til at anvise bortskaffelsesmulighed herfor. Hvis affaldet ikke er frembragt i kommunen, kan kommunen fortsat anvise affaldet - og anvisningen skal i givet fald følges - men kommunen har ikke pligt til at anvise affaldet (jf. § 31, stk. 2). Kommunen kan f.eks. vælge at rette henvendelse til den kommune, hvori affaldet er frembragt, med henblik på anvisning af affaldet og evt. fælles politianmeldelse.

Hvis det ikke er muligt - heller ikke ved politiets hjælp - at finde den ansvarlige for deponeringen, kan tilsynsmyndigheden vælge selv at fjerne affaldet. Ved akut sundhedsfare eller risiko for forurening har tilsynsmyndigheden pligt hertil (Miljøbeskyttelseslovens § 70, stk. 1).

Det bemærkes, at grundejeren ikke i denne egenskab alene kan gøres ansvarlig for affaldet, medmindre efterladenhed eller grov uagtsomhed kan påvises.

5.12 Renovationsgebyrer

Kommunens regulativer kan fastsætte bestemmelser om gebyrer for affaldsbortskaffelse, herunder gebyrstørrelse og opkrævningsmåde.

Et gebyr er et vederlag for en modydelse fra det offentlige. I modsætning til miljøafgifter, hvor der stilles særlige krav til lovhjemmelen, kan gebyr ikke benyttes som et generelt styringsinstrument. Det fastsatte gebyr skal således være omkostningsægte, dvs. afspejle de faktiske udgifter forbundet med ydelsen. Dette princip er dog modificeret ved miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 2, der åbner mulighed for fastsættelse af samlegebyrer for affaldsbortskaffelse (se nedenfor).

5.12.1 Gebyrstørrelser

Ved fastsættelse af gebyrstørrelser kan der medregnes alle driftsomkostninger, hensættelser og kapitalomkostninger, som direkte er knyttet til affaldsbortskaffelsen.

Driftsomkostninger omfatter udgifter til administration, indsamling, bemanding, maskineri og anlæg, forskning og udvikling, takster på modtageanlæg, statsafgifter m.v.

Hensættelser anvendes til opbygning af tilstrækkelig kapital til investering i nye ordninger og ny teknologi og til at dække omkostninger forbundet med efterbehandling af nedlagte anlæg, eksempelvis kommunale lossepladser. Efterbehandling af lossepladser omfattet af lovgivningen om affaldsdepoter kan ikke finansieres over gebyrerne. Opsparing til fremtidige aktiviteter skal være konkret begrundede og forudsat i den kommunale affaldsplan.

Kapitalomkostninger omfatter renteudgifter og afskrivninger. Afskrivninger har hidtil traditionelt været sammenfaldende med afviklingstiden på de lån, der ofte er optaget i forbindelse med etablering af et anlæg til behandling af affald.

Afskrivninger bør imidlertid fastlægges individuelt for hver investering på basis af en vurdering af levetiden for de enkelte enheder. Ved vurdering af levetider er det vigtigt at inddrage såvel den fysiske som den teknologiske levetid, hvor der ved den teknologiske levetid forstås den tid der medgår, før enheden ikke længere er tidssvarende hvad angår krav til affaldsbehandling, herunder miljømæssige krav.

Indtægter

I forbindelse med fastsættelse af gebyrer for indsamlingsordninger for materialer af positiv værdi er det vigtigt at være opmærksom på, at indtægter fra salg af materialerne skal modregnes i gebyrerne.

Samlegebyrer

For at forenkle gebyradministrationen blev der ved ændringen af miljøbeskyttelsesloven i 1991 indsat en bestemmelse i § 48, stk. 2, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at opkræve et samlegebyr til dækning af de samlede omkostninger til flere ordninger for en samlet ensartet brugergruppe. Forudsætningen for bestemmelsen er uddybet i bemærkningerne til loven

"Ved fastsættelsen af et samlet gebyr kan kommunalbestyrelsen tage udgangspunkt i de samlede kommunale omkostninger på affaldsområdet og fordele dem efter gennemsnitsbetragtninger. Kommunalbestyrelsens fastsættelse af et samlet gebyr for virksomheder, grundejere eller borgere skal dog fortsat inden for rimelige grænser svare til den ydelse, som leveres eller stilles til rådighed for den enkelte bruger, der ud fra en gennemsnitsbetragtning må antages at have gavn af ordningen.

En forudsætning for anvendelse af ovennævnte fremgangsmåde ved gebyrfastsættelsen er, at kommunalbestyrelsen samtidig udarbejder en detaljeret redegørelse for beregningen af gebyrernes størrelse og forudsætningerne herfor. Endvidere må kommunalbestyrelsen med jævne mellemrum, f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af budgetter for det efterfølgende år, revidere beregningsforudsætninger og gebyrernes størrelse."

Ved ordninger for erhvervsaffald vil brugergruppen sjældent være tilstrækkelig ensartet til, at samlegebyrer vil kunne anvendes. Normalt afregnes udgifterne til indsamling, transport og behandling af affaldet direkte mellem affaldsproducenten og transportøren/affaldsbehandleren. Er der således tale om et beskedent renovationsgebyr, der alene skal dække kommunens udgifter til administration af en erhvervsindsamlingsordning, og er det uforholdsmæssigt besværligt at differentiere administrationsudgifterne, vil der kunne fastsættes et samlet gebyr.

Gebyrdifferentiering

I forbindelse med fastlæggelsen af kommunens eller affaldsselskabets gebyrer kan det evt. være hensigtsmæssigt at gennemføre en differentiering af gebyrerne med henblik på at fremme en miljømæssigt hensigtsmæssig adfærd hos affaldsproducenterne.

Eksempelvis kan der fastsættes forskellige gebyrer for forsorterede læs og usorterede læs. Særgebyret på de usorterede læs skal dog afspejle en reel ekstraomkostning til yderligere sortering eller behandling af affaldet.

Særgebyrer vil også kunne anvendes som et håndhævelsesinstrument i forhold til regulativerne. Eksempelvis vil husstande med dårlige adgangsforhold for afhentning af affaldet kunne pålignes gebyr for eventuelle ekstraomkostninger til personale, specialudstyr ell. lign.

Opkrævning og inddrivelse

Ofte opkræves renovationsgebyrer sammen med skatter og afgifter m.m. af fast ejendom. Gebyret påhviler den, der har adkomst til ejendommen, og har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter. For beløbet er der udpantningsret.

6 Praktisk organisering af affaldsbortskaffelsen

Den praktiske organisering af det kommunale bortskaffelsessystem stiller store krav til kommunalbestyrelsens overblik over de opgaver, der skal løses. Der vil ofte skulle foretages en række afvejninger mellem økonomiske omkostninger, administrativ forenkling og brugervenlighed.

Hvis et affaldssystem på langt sigt skal fungere effektivt uden en alt for byrdefuld tilsynsindsats, er forudsætningen et enkelt, logisk og serviceorienteret system, som tilfredsstiller en række brugerkrav som f.eks.

Der skal være sikkerhed for, at de fraktioner, borgerne sorterer affaldet i, rent faktisk også benyttes eller behandles hver for sig.

Der skal være en vis balance mellem besvær og udbytte - altså, der skal være en fornuftig og helst umiddelbart gennemskuelig grund til at sortere affaldet i de valgte fraktioner.

Sortering og håndtering af affald, herunder genanvendelige materialer skal i videst mulig omfang "give sig selv".

Der må ikke være for langt til indsamlingsbeholdere for de fraktioner, brugerne ofte har brug for at aflevere.

Indsamlingsbeholdere skal holdes pæne, rene og tømmes jævnligt, så brugerne kan se, at kommunen/selskabet tager ordningen alvorligt.

Indsamlingsbeholdere skal helst være selvforklarende gennem farver, design m.v., så man ikke behøver at studere manualer for at aflevere sit affald, herunder genanvendelige materialer, rigtigt.

Generelt er det en fordel, hvis der er plads til individuelle løsninger i systemet. Det virker motiverende for brugerne, hvis brugere med specielle problemer også tilbydes service.

6.1 Fælleskommunale selskaber

Fælleskommunal

Kommunerne kan oprette fælleskommunale affaldsselskaber med hjemmel i § 60 i Lov om kommunernes styrelse. Gennem de sidste 20 år er der blevet etableret 33 fælleskommunale affaldsselskaber til varetagelse af kommunernes forpligtelser på affaldsområdet. Affaldsselskabernes opgaver spænder fra drift af fælles losseplads til total affaldshåndtering.

Tilsammen dækker de fælleskommunale selskaber 79 % af landets befolkning. Af de resterende 21 % er kun enkelte kommuner helt uden for en eller anden form for samarbejde på affaldsområdet. I alt 264 kommuner af landets 275 kommuner er helt eller delvis medlemmer af et af de 33 fælleskommunale affaldsselskaber.

Det kan ofte være hensigtsmæssigt at lade de fælleskommunale selskaber forestå udarbejdelse af regulativer, kortlægning, indberetning og affaldsplaner m.v. Det ændrer dog ikke på det forhold, at det er den enkelte kommunalbestyrelse, som skal vedtage affaldsplanerne, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Af hensyn til transportører og virksomheder, som opererer i flere kommuner er det vigtigt, at der sker størst mulig koordinering på regulativområdet. Det skal bemærkes, at Kommunernes Landsforening har forestået udarbejdelse af forslag til standardregulativer på flere områder.

6.2 Tilvejebringelse af oplysninger

6.2.1 Generelt om indhentning af oplysninger

Kommunalbestyrelsens varetagelse af sine forpligtelser på affaldsområdet kræver i en lang række tilfælde adgang til oplysninger fra virksomheder, transportører og behandlingsanlæg. Generelt gælder, at de oplysningskrav, der stilles, skal kunne begrundes sagligt på baggrund af den opgave, som kommunen skal løse.

Hvis kommunen ønsker at udarbejde særlige regler om oplysningspligt, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke oplysninger man har brug for.

Der er eksempelvis forskel på det nødvendige detaljeringsniveau alt efter om oplysningerne skal bruges til kortlægnings- og planlægningsformål eller om oplysningerne skal anvendes i tilsynet. Afhængig af affaldstypen vil der også være forskel på, hvor detaljerede oplysninger der er behov for i tilsynsøjemed.

Da løbende indberetning af oplysninger er en administrativ belastning for såvel virksomheden som kommunen skal Miljøstyrelsen anbefale at oplysningskravene nøje vurderes og tilpasses de enkelte regulativers område.

Kommunerne har ikke i øjeblikket hjemmel til at stille krav om, at oplysningerne indberettes på edb-læsbart medie. Miljøbeskyttelsesloven åbner imidlertid mulighed for, at ministeren gennem en bekendtgørelse kan give kommunerne en sådan hjemmel.

Særligt med henblik på de oplysninger til kortlægning, som kommunerne er forpligtet til at fremskaffe, skal Miljøstyrelsen bemærke, at der ikke her tænkes på en meget detaljeret registrering af materialerne. Oplysninger til kortlægning af genanvendelige materialer kan f.eks. opnås ved at kræve oplysning fra transportørerne én gang om året om mængder, typer og genanvendelsesform. De kan alternativt også indhentes årligt fra affaldsproducenterne. Endelig kan man vælge at indhente oplysningerne med længere interval under henvisning til virksomhedernes pligt til selv at underrette kommunen, hvis mængderne ændres væsentligt.

I forbindelse med udførelsen af sine opgaver på affaldsområdet vil kommunalbestyrelsen i visse tilfælde kunne få adgang til følsomme oplysninger om transportører og virksomheder, f.eks. kunderegistre. Kommunen har pligt til at sikre, at disse oplysninger ikke kommer i forkerte hænder eller bruges til andre formål end det, hvortil de er indsamlet.

6.2.2 Praktiske muligheder

Bekendtgørelsen rummer en række forskellige muligheder for at fremskaffe oplysningerne

Affaldsproducerende virksomheder

De affaldsproducerende virksomheder er for det første jf. § 31, stk. 4 forpligtede til efter anmodning fra kommunalbestyrelsen at afgive alle de oplysninger, der er nødvendige for, at affaldet kan bortskaffes på en miljømæssigt forsvarlig måde. Dette kan også, jf. miljøbeskyttelseslovens § 72, omfatte udtagning og analyse af prøver af affaldet.

Tæt knyttet til denne bestemmelse er § 33, som pålægger den affaldsproducerende virksomhed straks at underrette kommunalbestyrelsen om væsentlige ændringer i affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber. Denne bestemmelse skal sikre, at den kommunale anvisning altid hviler på aktuelle oplysninger om affaldet.

Til brug for såvel tilsyn som planlægning kan kommunalbestyrelsen herudover, jf. § 35, rekvirere oplysninger om affaldsbortskaffelsen i øvrigt. Bestemmelsen fremhæver virksomhedens forpligtelse til at afgive oplysninger om anvendte transportører og affaldsbehandlere. Det fremgår endvidere af § 36, stk. 2, at affaldsproducenten skal kunne godtgøre, at affaldet er bortskaffet i overensstemmelse med kommunens anvisning.

Bestemmelsen betyder, at enhver virksomhed er forpligtet til inden for rimelighedens grænser at opbevare oplysninger om affaldsbortskaffelsen og at udlevere disse oplysninger efter konkret anmodning fra kommunalbestyrelsen.

Endelig giver regulativbestemmelserne (§§ 23 og 24) mulighed for at fastsætte nærmere formkrav og evt. tidsterminer for de oplysninger, der ønskes løbende. Der vil således f.eks. kunne stilles krav om en fast årlig indberetning af affaldsmængderne. Såfremt kommunen agter at indhente oplysninger med jævne mellemrum bør dette af hensyn til virksomhedens tilrettelæggelse af sin forretningsgang fremgå af regulativet.

Affaldstransportører

Enhver, der erhvervsmæssigt indsamler eller transporterer affald, er if. § 13 forpligtet til efter anmodning fra kommunalbestyrelsen at afgive oplysninger om affaldsmængder og fraktioner, samt affaldets oprindelse og afleveringssted. I praksis betyder dette krav, at transportørerne vil være forpligtede til at føre et ganske detaljeret register. I forbindelse med konkrete tilsyns- eller planlægningsopgaver vil kommunalbestyrelsen, altså ved henvendelse til de i kommunen registrerede transportører, kunne indhente oplysninger.

Herudover rummer § 26 mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan fastlægge nærmere krav til omfang, form og indberetningsfrekvens for disse oplysninger, såfremt der er behov for en mere eller mindre løbende indberetning. Såfremt kommunen agter at indhente oplysninger fra transportørerne med jævne mellemrum, f.eks. til kortlægning, bør dette fremgå af et regulativ, således at transportørerne kan tilrettelægge deres løbende registrering efter det.

For transportører, som er tilknyttet en kommunal indsamlingsordning er der endelig mulighed for i en aftale med transportørerne at stille supplerende krav om oplysninger.

På kommunalt initiativ er der udarbejdet et transportørindberetningssystem baseret på ISAG. Systemet omfatter både et egentligt edb-program og skemaer til manuel indberetning. For transportørerne indebærer systemet, at indberetningen kan ske på ensartet vis, og kommunerne har fordel af den klare terminologi og kobling til ISAG.

Affaldsbehandlende virksomheder

Bortskaffelse, planlægning og registrering af affald

Indhold

1 Indledning

1.1 Målsætninger for affaldsbortskaffelsen

1.2 Vejledningens tilblivelse og opbygning

2 Kommenteret gennemgang

2.1 Bekendtgørelsens område

2.2 Definition af affald

2.3 Planlægning

2.4 Amtsrådets rolle

2.5 Offentlig høring

2.6 Fælleskommunale affaldsselskaber

2.7 Registrering af virksomheder der erhvervsmæssigt transporterer affald

2.8 Registrering af affald ved hjælp af ISAG

2.9 Regulativpligt

2.10 Regulativ for indsamlingsordning

2.11 Regulativ for anvisningsordning

2.12 Renovationsgebyr

2.13 Regulativbestemmelser om affaldstransport

2.14 Genanvendelige materialer fra virksomheder

2.15 Homogene biprodukter

2.16 Affaldsbortskaffelse

2.17 Anvisningspligt

2.18 Modtageaftaler

2.19 Oplysningspligt

2.20 Benyttelsespligt

2.21 Indsamlingsordninger

2.22 Tilsyn

2.23 Afbrænding af affald

2.24 Klageadgang

2.25 Indberetningens form

2.26 Strafbestemmelser

2.27 Vedtagne affaldsplaner

2.28 Vedtagne affaldsregulativer

3 Forholdet til genanvendelsesbekendtgørelserne

3.1 Obligatoriske indsamlingsordninger

3.2 Andre indsamlingsordninger

3.3 Øvrige bestemmelser

4 Forholdet til EF's transportforordning

4.1 Affald til bortskaffelse

4.2 Affald til nyttiggørelse

4.3 Sikkerhedsstillelse

4.4 Administration og tilsyn

5 Vejledning

5.1 Affaldsdefinitionen

5.2 Planlægning

5.3 Affaldsregistrering

5.4 Regulativpligten og reglerne for udformning af regulativer

5.5 Indsamlingsordninger

5.6 Anvisningsordninger

5.7 Regulering af transportører

5.8 Homogene biprodukter

5.9 Forbud mod afbrænding af affald

5.10 Særlige affaldstyper

5.11 Tilsyn og håndhævelse af regler

5.12 Renovationsgebyrer

6 Praktisk organisering af affaldsbortskaffelsen

6.1 Fælleskommunale selskaber

6.2 Tilvejebringelse af oplysninger

6.3 Modtageaftaler

6.4 Indhentning af tilbud

6.5 Arbejdsmiljø m.v.

6.6 Information

7 Bilag

7.1 Bek. nr. 131 af 21. marts 1993

7.2 Tidsplan

7.3 Litteraturliste

Registreringsblad

1 Indledning

Denne vejledning er udarbejdet af Miljøstyrelsen med det formål at give et bidrag til fortolkningen og anvendelsen af reglerne om affaldsbortskaffelse. Det er Miljøstyrelsens håb, at vejledningen vil være til hjælp for såvel kommuner, affaldsselskaber som affaldsproducenter i den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald.

Vejledningen knytter sig især til bek. 131, men i det omfang det er fundet hensigtsmæssigt, er der også indarbejdet henvisninger til andre regler og redegjort for forholdet til specialbekendtgørelser og de generelle regler. Opmærksomheden henledes på, at Miljøstyrelsen har udsendt en særlig vejledning om anvendelse af Informationssystem for Affald og Genanvendelse (ISAG) (Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 9, 1993).

Vejledningen rummer en uddybet gennemgang af forholdet til genanvendelseslovgivningen. Det skal især bemærkes, at denne gennemgang dækker de forhold, som er beskrevet i kapitel 1 i Miljøstyrelsens cirkulære af 9. januar 1987 til bek. nr. 881 og kap. 1 i Miljøstyrelsens cirkulære af 23. december 1986 til bek. nr. 882. Disse kapitler ophæves hermed, mens resten af cirkulærerne fortsat er gældende. Endvidere ophæves Miljøstyrelsens cirkulære nr. 35 af 25. marts 1985 om kortlægning m.v.

Baggrunden for udarbejdelse af den ny bekendtgørelse er dels en række bestemmelser i EF-direktiv nr. 91/156 EØF om affald (affaldsdirektivet), som skulle indføres i dansk ret. Dels en ajourføring af reglerne på baggrund af især ændringerne af reglerne om affaldsplanlægning i miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 358 af 6. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994 af lov om miljøbeskyttelse).

Især indførelsen af en fælles EF-definition på affald i dansk ret har givet anledning til mange spørgsmål. Med affaldsdirektivet og EF-domstolens praksis er genanvendelige materialer nu utvivlsomt omfattet af affaldsbegrebet og dermed omfattet af den danske affaldslovgivning. Det har imidlertid ikke været Miljøstyrelsens intention, at den ny bekendtgørelse skal give anledning til en betydelig ændring af den eksisterende regulering på affaldsområdet.

1.1 Målsætninger for affaldsbortskaffelsen

De overordnede formål med indsatsen på affaldsområdet fremgår af miljøbeskyttelseslovens formålsparagraf, som bl.a. fremhæver forebyggelse af forurening, begrænsning af ressourceforbruget, samt fremme af renere teknologi og genanvendelse. Målsætningerne er konkretiseret i Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, som blev offentliggjort i juni 1992.

Kommunerne forventes at indrette deres indsats efter en opnåelse af de samlede, nationale målsætninger. På nogle områder forventes der udstedt specifikke regler (f.eks. forbud mod deponering af brændbart materiale), men på de fleste områder vil kommunerne bevare en betydelig frihedsgrad til at prioritere indsatsen inden for de enkelte affaldstyper.

Ved såvel udformning af affaldsplaner, som ved iværksættelse af konkrete initiativer, vil det være hensigtsmæssigt at vurdere de valgte løsninger i forhold til, om de fremmer opnåelsen af de generelle målsætninger. Hvad angår gennemførelse af regler for genanvendelige materialer, er det efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke hensigtsmæssigt at gribe ind i eksisterende genanvendelsesordninger i privat regi, medmindre det er nødvendigt af hensyn til opnåelse af overordnede målsætninger, eller andre væsentlige miljømæssige hensyn taler for en regulering.

1.2 Vejledningens tilblivelse og opbygning

Arbejdet med vejledningen er blevet fulgt af en følgegruppe bestående af repræsentanter for Affaldsteknisk Samarbejde, Amtsrådsforeningen, Arbejdstilsynet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Danske Vognmænd, Genvindingsbrancherådet, Handelskammeret, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner, RenoSam og SID.

Første halvdel af vejledningen er en kommenteret, juridisk gennemgang af reglerne og består af en gennemgang af bek. 131 og tilgrænsende regler (kap. 2), og en gennemgang af forholdet til de fortsat gældende genanvendelsesbekendtgørelser (kapitel 3). Kap. 4 indeholder en kort gennemgang af forholdet mellem de danske affaldsregler og EF's forordning om grænseoverskridende transport af affald. Vejledningens kap. 5 og 6 er en bredere tematisk gennemgang af forskellige emner, og det er i disse kapitler, man vil finde Miljøstyrelsens anbefalinger på en række områder.

2 Kommenteret gennemgang