DK
Branchevejledning for forurenede garverigrunde
Statutory Text (1 Articles)
Branchevejledning for forurenede garverigrunde
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Anvendte anlæg og processer
2.1 Garveriprocesserne
2.2 Kalkhusprocesser
2.3 Garvning
2.4 Farvning og fedtning
2.5 Finish og tørring
2.6 Anvendte kemikalier
2.7 Forureningskilder
3. Orienteringsfasen
4. Undersøgelsesteknik
4.1 Prøvetagning
4.2 Prøvebeskrivelse
4.2.1 Formål
4.2.2 Jordprøver
4.2.3 Vandprøver
4.3 Kemiske analyser
4.3.1 Jordprøver
4.3.2 Vandprøver
4.3.3 Luftprøver ved indeklimamålinger
5. Risikovurderinger
5.1 Principper
5.2 Grundvand
5.2.1 Kritiske stoffer fra garverigrunde
5.2.2 Kvalitetskrav
5.3 Arealanvendelse
5.3.1 Kritiske stoffer
5.3.2 Jordkvalitetskriterier
5.4 Recipienter
5.4.1 Kritiske stoffer fra garverigrunde
5.4.2 Kvalitetskrav
6. Afværge-, drift- og kontrolfasen
6.1 Afværgeforanstaltninger
6.2 Grundvand
6.2.1 Oppumpning
6.2.2 Afledning
6.2.3 Vandrensning
6.2.4 Immobilisering
6.3 Jord
6.3.1 In-situ og on-site rensningsteknikker
6.3.2 Afgravning, behandling og deponering af jord
6.3.3 Afgravningskrav
6.4 Byggetekniske foranstaltninger
6.5 Drift- og kontrolfasen
7. Referencer
Appendiksfortegnelse
Erfaringsopsamling GA1
1. Indledning
Efter affaldsdepotloven og den tilhørende bekendtgørelse om henlæggelse af visse opgaver til amtsrådene /11/ overgår størstedelen af kompetencen efter affaldsdepotloven vedrørende forurenede garverigrunde til amtsrådene og Københavns og Frederiksberg kommuner (herefter kaldet amtsrådene).
I en generel vejledning er overordnet beskrevet, hvorledes forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger gennemføres /1/.
I tilknytning til den generelle vejledning er nærværende branchespecifikke vejledning udarbejdet.
Der er desuden udarbejdet en vejledning vedrørende kvalitetskriterier /6/, der indeholder kvalitetskriterier og analysemetoder til jord for stoffer, som hyppigt forekommer som forurening på de grunde, hvor sagsbehandlingen er uddelegeret til amtsrådene.
Det skal præciseres, at den generelle branchevejledning samler de generelle retningslinier, som gælder for alle de uddelegerede brancher. Nærværende vejledning skal derfor benyttes sammen med den generelle branchevejledning og vejledningen vedrørende kvalitetskriterier.
Vejledningen indeholder anvisninger og status over viden om forurening af grunde, hvor der har ligget eller stadig ligger garverivirksomheder (herunder pelsberederier).
Vejledningen dækker garverier, hvor skind er forarbejdet med vegetabilske, syntetiske og/eller mineralske garvestoffer (herunder chrom).
Der er især fokuseret på
garverier som har benyttet chromgarvning,
garverier som har benyttet forskellige opløsningsmidler til affedtning især de chlorerede opløsningsmidler.
Det er her vurderet, at disse garverier er de mest kritiske i relation til forureningstyper og omfang.
2. Anvendte anlæg og processer
2.1 Garveriprocesserne
Formålet med garvningen er at konservere skind samt tilføre dem egenskaber som for eksempel smidighed og blødhed.
Med industrialiseringen omkring 1870 ændredes garvningen fra at have været et håndværk til en industri.
Produktion
Produktionen i et garveri kan inddeles i fire overordnede processer
kalkhusprocesser (forbehandling)
garvning
farvning og fedtning (efterbehandling)
finish og tørring (efterbehandling).
En skitse af garveriprocesserne er vist på figur 2.1.
Garvemetoder
Fra århundredeskiftet og frem har de vigtigste garvemetoder været
vegetabilsk garvning
mineralsk garvning (herunder chromgarvning)
syntetisk garvning.
Den vegetabilske garvning er den ældste af disse metoder. Omkring 1900-1920 blev chromgarvning påbegyndt i Danmark. Garvning med syntetiske garvestoffer påbegyndtes omkring 1. verdenskrig. De nævnte garvemetoder har ikke afløst hinanden, men er blevet anvendt sideløbende /2/. Endvidere anvendtes kombinationer af metoderne.
2.2 Kalkhusprocesser
Kalkhusprocesserne har til formål, at rense huderne for smuds, kød- og fedtrester samt vaske og opbløde huderne, så de kan modtage garvestofferne. Ved lædergarvning afhåres huderne her.
Kalkhusprocesserne kan opdeles i blødning, kalkning, afkalkning og pyring.
Blødning
Huderne er ofte konserverede af hensyn til transport og lagring. Blødningen skal bringe råvarer så nær som muligt tilbage til den friskt afslagtede tilstand.
+++ FIGUR +++
Figur 2.1.
Garveriprocesserne /2/, /3/ og /4/.
Endvidere er det formålet at rense huderne for blod og snavs.
Ved blødningen opblødes huderne i vand. For at reducere bakterieangreb blev vandtemperaturen ved blødningen før i tiden holdt lav. Senere er der anvendt forskellige bakteriedræbende midler.
Kalkning
Formålet med kalkningen er at fjerne overhuden og dermed hårene samt at gøre huderne modtagelige for garvestofferne.
Kalkningen udføres typisk med læsket kalk. Endvidere kan der anvendes forskellige hjælpestoffer. Ved kalkningen opløses overhuden. Fibrene i læderhuden sveller op, og læderhudens kollagen blødgøres, så garvestofferne kan trænge ind. De kalkede, afhårede huder benævnes bløsser.
Skavning
Efter kalkningen fjernes underhud og løst bindevæv i skavemaskiner. Endvidere kan hudernes narv fraspaltes i spaltemaskiner. Narven anvendes til overlæder, mens spaltet anvendes til foer i skotøj eller handsker.
Afkalkning
Af hensyn til den efterfølgende garvning er det vigtigt, at fjerne kalken fra skindene igen ved afkalkningen. Afkalkningen udføres ved udvaskning i vand tilsat forskellige hjælpestoffer. Ved afkalkningen justeres skindenes pH.
Pyring
Ved pyringen fjernes visse proteiner fra skindene for at blødgøre dem. Pyringen udføres i vand tilsat enzymer.
Pelsberedning
Ved garvning af pelse (pelsberedning) foretages der ingen afhåring. I forbindelse med pelsberedning kalkes huderne derfor ikke.
Pickling
Hvis skindene skal chromgarves, foretages der før selve garvningen en pickling med vandige opløsninger af syrer og natriumchlorid (salt).
Affedtning
Når fåreskind garves, er det nødvendigt at affedte skindene. Affedtningen kan foretages i forbindelse med kalkhusprocesserne. Placeringen af affedtningen i processerne kan variere. Der affedtes her med blandt andet benzin og petroleum.
2.3 Garvning
Garvningen udføres som vegetabilsk garvning, mineralgarvning eller garvning med syntetiske garvestoffer.
Fælles for garvemetoderne er, at de foregår i vandige opløsninger af garvestofferne. Opløsningerne benævnes bryer.
Vegetabilsk garvning
Den vegetabilske garvning udføres med ekstrakter af forskellige plantedele. Her kan nævnes egebark, egetræ, granbark, kastanieved, eucalyptustræ, quebracho-ved, mimosa (akaciebark) og mangrovebark.
Mineralsk garvning
Mineralsk garvning foretages med opløsninger af chromsalte, aluminiumsalte eller zirconiumsalte.
Chromgarvning er her den væsentligste. Chromgarvningen foregår med chrom(III). Chrom (III) købes som chrom(III)salte eller fremstilles i garveriet ved reduktion af chrom(VI)salte eller fremkommer under selve garvningen ved reduktion af chrom(VI)-salte. Ved garvning af visse typer sålelæder kan en chromgarvning være fulgt af behandling af læderet i en opløsning af blyacetat.
Chromgarvningen følges af en vaskning af skindene. Herefter presses en del af vandet ud af skindene i vridemaskiner. Endelig neutraliseres skindene med svage opløsninger af base.
Syntetisk garvning
Den syntetiske garvning udføres med kunstigt fremstillede stoffer med lignende egenskaber som de vegetabilske garvestoffer. De syntetiske garvestoffer kan også anvendes som hjælpe- eller kombinationsstoffer ved både vegetabilsk garvning og chromgarvning.
Til garvning af primært handskeskind anvendes endvidere garvning med formalin.
2.4 Farvning og fedtning
Eftergarvning
Før farvningen og fedtningen kan der eftergarves. Eftergarvningen kan foretages som mineralsk, vegetabilsk eller syntetisk garvning.
Affedtning
Umiddelbart før fåreskind farves, kan det være nødvendigt at affedte skindene. Dette kan også være tilfældet, selvom der er affedtet ved kalkhusprocesserne. Affedtningen sker med blandt andet benzin, petroleum, trichloretylen, tetrachlormethan og tetrachlorethylen.
Farvning
En stor del af de garvede skind farves inden brug. Farvningens udførelse afhænger af den forudgående garvemetode. Til farvningen er der anvendt en lang række forskellige farvestoffer.
En del af farvestofferne anvendes opløst eller suspenderet i vand. Der anvendes dog også farvestoffer, som kræver brug af organiske opløsningsmidler. Det drejer sig primært om forskellige alkoholer, estre, ketoner, xylener og toluen.
Procestrin
Navn
Kemisk formel
Blødning
Natriumhydroxyd
Natriumsulfid
Ammoniumcarbonat
Detergenter
Biocider
NaOH
Na2S
(NH4)2CO3
Nonionisk og anionisk
Chlorphenoler m.fl.
Kalkning
Kalk
Natriumsulfid
Natriumbisulfid
Arsendisulfid
Natriumcyanid
Dimethylaminsulfat
Ca(OH)2
Na2S
NaHS
As2S2
NaCN
Afkalkning
Saltsyre
Myresyre
Eddikesyre
Mælkesyre
Borsyre
Ammoniumsulfat
Ammoniumchlorid
HCl
HCOOH
CH3COOH
CH3CHOHCOOH
H3BO3
(NH4)SO4
NH4Cl
Pyring
Enzymer
F.eks. Trypsin og Pepsin fra dyrs bugspyt kirtel
Pickling
Svovlsyre
Organiske syrer
Natriumchlorid
H2SO4
For eksempel myresyre og eddikesyre
NaCl
Vegetabilsk garvning
Mimosa
Quebracho
Kastanie
Højmolekylære forbindelser af phenol ka rakter. For eksempel purogallol C6H3(OH)3 og pyrokakin C6H4(OH)2
Mineralsk garvning
Chromalun (III)
Dichromater (VI)
Alun
Al-Cr-garvestoffer
Zr-garvestoffer
Blyacetat
KCr(SO4)2 @ 12H2O
Na2Cr2O7 @ 2H2O, K2Cr2O7
Kal(So4)2 @ 12H2O
Pb(CH3COO)2
Neutralisation ved chromgarvning
Natriumcarbonat
Natriumbicarbonat
Ammoniumbicarbonat
Boraks
Na2CO3
NaHCO3
(NH4)HCO3
Na2B4O7 @ 10H2O
Syntetisk garvning
Naphthalensulfonsyre
Sulfonerede phenolkondensater
Andre garvestoffer
Formaldehyd
Glutaraldehyd
Harzgarvestoffer
HCHO
CHOCH2CH2CH2CHO
Kondensater af formaldehyd, urea, di cyanidamid m.m.
Affedtning
Organiske opløsningsmidler
Benzin, petroleum, trichloretylen, tetra chlormethan og tetrachlorethylen
Favning
Anilinfave
Pigmentfarver
Herunder metalkompleksfarvestoffer og azofarver
Overfladebehandling
Nitrocelluloseemulsioner eller lakker
Polyurethan
PVC-produkter
Voksemulsioner
Tabel 2.1
Kemikalier som anvendes ved garveriprocesserne /2/, /3/ og /4/.
Fedtning
Efter farvning bliver skindene typisk indfedtet. Formålet med fedtningen er at give skindene smidighed og fylde. Der anvendes
animalske fedtstoffer som talg, spækolie fra hvaler, fiskeolie og tran,
vegetabilske fedtstoffer som linolie,
mineralske fedtstoffer som raffinerede mineralolier.
2.5 Finish og tørring
Finish
Betegnelsen finish er overordnet for en lang række arbejdsmetoder, der skal give skindene forskellige egenskaber som glans, blødhed, duft, smidighed og andet. Der er her tale om forskellige mekaniske metoder.
Tørring
Til sidst tørres de færdige skind. Det tilsigtes her, at den tilbageblevne vandmængde i skindene er jævnt fordelt. Tørringen foregår typisk i opvarmede, ventilerede tørrestuer.
2.6 Anvendte kemikalier
En undersøgelse af kemikalieforbruget i nordiske garverier og pelsberederier fra 1978 viste, at der blev anvendt ca. 1500 forskellige kemiske produkter. Ses der bort fra farvestoffer og finishmidler kommer tallet ned på omkring 650. Kun ca. 100 af disse er standardkemikalier, mens langt de fleste forhandles under handelsnavne /2/.
I tabel 2.1 er de væsentligste af de anvendte kemikalier anført for de enkelte procestrin.
Udover de anførte kemikalier tilføres der store mængder salt (NaCl) fra saltkonserverede huder.
Ved kalkhusprocesserne anvendes der overvejende uorganiske kemikalier.
Ved blødningen kan der anvendes forskellige bakteriedræbende midler. Der kan her være tale om brug af chlorphenoler, kvarternære ammoniumforbindelser med mere.
Til orientering kan det anføres, at visse af de importerede huder har været konserveret med DDT og PCB.
Kalk til brug ved kalkningen blev før i tiden typisk fremstillet ud fra brændt kalk.
Idet chromgarvningen er meget vigtig, skal der knyttes en uddybende kommentar til denne.
Chrom
Da man begyndte at chromgarve, foregik det i et to-bads-system. Skindene blev først behandlet i en opløsning af kalium- eller natriumdichromat i svovl- eller saltsyre. Her optræder chrom(VI). I det andet bad reduceres chrom(VI) til chrom(III) med eksempelvis natriumthiosulfat som reduktionsmiddel. Det er chrom(III), der er virksom ved selve garvningen.
Før anden verdenskrig blev et-bads-metoden almindelig. Her anvendes forskellige forbindelser af chrom(III). Disse blev enten købt direkte eller fremstillet i garveriet ved reduktion af forskellige chrom(VI)-forbindelser.
2.7 Forureningskilder
Kilder til forurening af jord og grundvand ved garverier er fortrinsvis knyttet til de våde garveriprocesser. Det vil sige ved kalkhusprocesserne, ved selve garvningen og ved eventuelle affedtninger.
Affedtning med opløsningsmidler udgør her et særligt stort forureningsproblem.
Spildevand
Spildevandssystemer til afledning af vand fra disse processer er derfor relevante kilder til jord og grundvandsforurening. Det kan nævnes, at spildevandet har et højt saltindhold og kan indeholde en hel del sulfid (S 2-) og sulfat (SO42-), som kan give forøget tæring af spildevandssystemerne.
Spildevand blev typisk bortledt via sedimentationsbassiner, hvor hudtrevler, hår, slam og andet blev fjernet fra spildevandet.
Kemikalielager
Endvidere kan der forekomme forurening fra spild ved kemikalielager samt ved steder, hvor der er blandet kemikalier. Affald fra garveriet kan også være nedgravet på grunden.
Olietanke
Som ved andre industrigrunde kan der være tale om forurening med fyringsolie fra utætte olietanke.
3. Orienteringsfasen
Overordnet udføres orienteringsfasen som beskrevet i den generelle vejledning /1/.
Ved udarbejdelse af historisk redegørelse for garverigrunde er det især af betydning at få oplysninger om placering af
produktionsanlæg,
kloakker, drænledninger og øvrige rørforbindelser,
eventuelle faskiner eller septictanke,
sedimentationsbassiner, der kan have været utætte eller hvorfra, der kan have været overløb,
olietanke,
eventuelt kemikalielager.
På garverigrunde kan det endvidere være af stor betydning for opstilling af analyseprogrammer at få oplysninger om anvendte processer og kemikalier.
Det er vigtigt, at få informationer om anvendte garvemetoder, herunder især informationer om der er chromgarvet eller brugt chlorerede opløsningsmidler ved garveprocesserne.
Det er endvidere vigtigt at supplere disse oplysninger med informationer om driftsperioder.
Kilder til indhentning af informationer er nævnt i den generelle vejledning /l/.
For garverigrunde kan det dog være relevant at supplere med informationer indhentet via Dansk Teknologisk Institut (herunder den tidligere garverforsøgsstation).
4. Undersøgelsesteknik
4.1 Prøvetagning
Jordprøver udtages i forbindelse med udførelsen af lokaliserings- og undersøgelsesboringer. Udførelse af boringerne og udtagning af jordprøver er beskrevet i den generelle vejledning /1/.
Ved undersøgelse af overfladenære tungmetalforureninger på garverigrunde er det endvidere muligt at udtage terrænnære jordprøver ved prøvegravninger.
Udtagning af vand- og luftprøver er beskrevet i den generelle vejledning /1/.
4.2 Prøvebeskrivelse
4.2.1 Formål
Formålet med den indledende prøvebeskrivelse (karakterisering) er at udvælge karakteristiske prøver til efterfølgende kemisk analyse, for derved at kunne reducere antallet af analyser. De indledende prøvebeskrivelser indgår tillige i den samlede forureningsvurdering, men kan ikke i sig selv være et tilstrækkeligt grundlag for en forureningsvurdering.
4.2.2 Jordprøver
Der bør foretages en indledende karakterisering af samtlige udtagne jordprøver i forbindelse med feltarbejdet.
Indledende karakterisering
Den indledende karakterisering bør omfatte
registrering af laggrænser i jordprofilet,
foreløbig geologisk karakterisering,
registrering af misfarvninger,
registrering af eventuelle lugtobservationer.
Der foretages ikke nogen egentlig lugtvurdering af jordprøverne, men umiddelbare indtryk noteres, som for eksempel lugtintensitet og mulige stoffer, der kan forårsage lugten. Lugtindtrykkene vil typisk være beskrevet som: Benzin, petroleum, diesel, opløsningsmidler eller ubestemmelig.
På baggrund af denne karakterisering er det undertiden muligt at justere et boreprogram, så det bedre målrettes mod opfyldelse af undersøgelsens formål.
Karakteriseringen bidrager i øvrigt med væsentlige geologiske informationer.
Karakterisering i laboratorium
I laboratorium udføres en grundigere karakterisering af de udtagne jordprøver. Informationerne herfra giver, sammen med den foreløbige karakterisering og oplysninger om placering af procesanlæg og lignende, grundlag for at udvælge prøver til kemiske analyser.
Karakteriseringen i laboratorium bør for samtlige udtagne prøver omfatte
geologisk beskrivelse
registrering af misfarvninger
pH-måling
PID-måling (måling med PhotoIonisationsDetektor).
Ved den geologiske beskrivelse er det af hensyn til senere prøveudvælgelse vigtigt at få informationer om overgange mellem fyldlag og intakte lag. De geologiske beskrivelser udgør en del af grundlaget for senere vurderinger af fundne forureningers mobilitet.
Med hensyn til misfarvninger bør man primært være opmærksom på farveændringer forårsaget af forureninger med anvendte farvestoffer. Derudover kan kraftige forureninger med chrom give jorden en grønlig farve (chrom (III)) eller en gullig farve (chrom (VI)).
pH-målingerne giver sammen med de geologiske beskrivelser grundlag for senere at vurdere mobiliteten af fundne tungmetalforureninger.
Ved PID-målinger måles indholdet af flygtige ioniserbare stoffer i luften over udtagne jordprøver.
PID-målinger udføres primært for at påvise olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler i jorden. I appendiks F i den generelle vejledning er givet retningslinier for udførelse af PID-målinger. I appendiks G i den generelle vejledning er der endvidere givet eksempler på skemaer til brug ved PID-måling /1/.
Tungmetalforureninger i niveauer, der typisk forekommer på garverigrunde, lader sig generelt ikke spore ved karakteriseringerne hverken ved feltarbejdet eller i laboratorium. Karakteriseringerne er derimod et vigtigt element for at spore og vurdere forureninger med olieprodukter eller chlorerede opløsningsmidler.
4.2.3 Vandprøver
For vandprøver vil det som regel på forhånd være besluttet, hvilke boringer der skal benyttes til prøvetagning. Beslutningen er typisk taget på baggrund af informationer fra orienteringsfasen samt fra karakteriseringen af jordprøver.
For boringer filtersat i dybereliggende magasiner, kan det være hensigtsmæssigt at måle ændringer i pH, ledningsevne og redoxpotentiale i vand oppumpet under renpumpning. En boring anses for at være renpumpet i tilstrækkelig grad, når målingerne når et stabilt niveau. Især måling af ledningsevne er velegnet her.
Af hensyn til senere vurderinger bør samtlige udtagne vandprøver umiddelbart efter prøvetagningen karakteriseres ved
bedømmelse af farve,
bedømmelse af klarhed,
registrering af eventuel oliefilm eller lignende,
registrering af eventuelle lugtindtryk.
Efter indlevering på laboratorium udføres en tilsvarende karakterisering af vandprøverne.
4.3 Kemiske analyser
4.3.1 Jordprøver
I kapitel 2 er gennemgået processer og anlæg på garverier med beskrivelse af tilknyttede forureninger. I appendiks GA1 er der endvidere foretaget en erfaringsopsamling for udførte forureningsundersøgelser på garverigrunde /4/. Baseret herpå er der i tabel 4.1 opstillet analyseprogram for udvalgte jordprøver.
I vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /6/ er beskrevet, hvordan nogle af de nævnte analyser udføres. Opmærksomheden henledes på, at analyseparametre og -metoder i denne vejledning løbende kan blive revideret.
Resultaterne af jordanalyserne bør angives pr. kg tør jord. Tørstofindholdet bestemmes derfor i samtlige analyserede jordprøver.
Det bedste billede af forureninger med olieprodukter fås ved at supplere bestemmelserne af total indhold af olie med kvantificering af indhold af visse enkeltkomponenter (eksempelvis benzen, toluen og xylener).
Ved garveprocesserne har der været anvendt mange forskellige stoffer (se kapitel 2).
Det er derfor ikke givet, at analyseprogrammet ved enhver undersøgelse af garverigrunde skal være sammensat som angivet i tabel 4.1.
Sammensætningen bør vurderes og eventuelt modificeres i forhold til informationer fra orienteringsfasen, om de anvendte produktionsmetoder.
Informationer fra orienteringsfasen vil dog sjældent helt kunne afvise mulighederne for forurening med parametrene angivet i tabel 4.1.
Erfaringer fra undersøgelser af garverigrunde viser, at chromforureninger typisk udgør de mest kritiske jordforureninger.
Analyse
Nedenstående parametre kvantificeres
Tungmetaller
- chrom
- arsen
- bly
Olieprodukter
- benzin
- petroleum
- fyringsolie
Chlorerede opløsningsmidler
- tetrachlormethan
- trichlormethan
- trichlorethylen
- tetrachlorethylen
- 1,1,1-trichlorethan
Tabel 4.1.
Analyseprogram for jordprøver.
Erfaringsmaterialet for arsen er uhyre begrænset. Er der tale om følsomme arealanvendelser, bør arsen derfor medtages i analyseprogrammet.
For bly foreligger der ingen erfaringer. Blyacetat (Pb(CH3COO)2) har dog været anvendt på nogle garverier. Det kan derfor være relevant at medtage bly i analyseprogrammet.
Endelig kan det nævnes, at garveriprocesserne også kan have givet forurening med sulfid (S2-) og sulfat (SO42-). Erfaringerne viser dog, at disse normalt ikke er de kritiske jordforureninger på en garverigrund.
4.3.2 Vandprøver
Terrænnære magasiner
I tabel 4.2 er der opstillet analyseprogram for grundvandsprøver.
Programmet er opstillet, ud fra viden om forureninger knyttet til garveriernes processer og anlæg samt ud fra erfaringer fra forureningsundersøgelser /4/.
I vejledningen vedrørende boringskontrol /5/ er beskrevet, hvordan hovedparten af de nævnte analyser udføres.
Som for jordprøver bør analyseprogrammerne for vandprøver vurderes og eventuelt modificeres i forhold til informationer indhentet ved orienteringsfasen. Det kan for eksempel være relevant at analysere for indhold af bly og chlorphenoler samt for indhold af AOX (adsorberbare organiske halogenerede stoffer) /7/. For vandprøver fra dybereliggende magasiner kan det endvidere være relevant at supplere med analyser for nedbrydningsprodukter af de chlorerede alifater. Her tænkes primært på dichlorethylener og vinylchlorid.
Analyser for parametre svarende til en boringskontrol kan udføres, hvis ledningsevnemålingerne ikke sandsynliggør de allerede foretagne målinger.
Erfaringerne viser, at forureninger med chlorerede opløsningsmidler kan være de mest kritiske stoffer i forhold til grundvandsforurening.
Analyse
Nedenstående parametre kvantificeres
Tungmetaller
- chrom
- arsen
Andre uorganiske stoffer
- ammonium
- chlorid
- sulfat
- sulfid
- fluorid
Aromatiske kulbrinter
- benzen
- toluen
- xylener
- naphthalen
- methylnaphthalener
Chlorerede opløsningsmidler
- tetrachlormethan
- trichlormethan
- trichlorethylen
- tetrachlorethylen
- 1,1,1-trichlorethan
Andre organiske stoffer
- anilin
- anioniske detergenter
Samleparametre
- NVOC
Andet
- pH
- ledningsevne
Tabel 4.2.
Analyseprogram for grundvandsprøver.
4.3.3 Luftprøver ved indeklimamålinger
Der foreligger ingen erfaringer med indeklimaundersøgelser i bygninger opført på garverigrunde. Der kan dog muligvis være problemer med afdampning af olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler, hvis stofferne er til stede i jorden i høje koncentrationer. Der kan i disse situationer være behov for at overveje, om der skal foretages indeklimamålinger.
I tabel 4.3 er der givet forslag til analyseprogram for luftprøver udtaget ved indeklimaundersøgelser. Da erfaringerne med analyse af luftprøver fra indeklimaundersøgelser endnu er begrænsede, er det ikke i denne vejledning angivet hvorledes de nævnte analyser skal udføres.
Det er ikke givet, at det fulde analyseprogram skal anvendes ved enhver indeklimaundersøgelse. I de tilfælde hvor der skønnes at være behov for at foretage indeklimaundersøgelser i eksisterende bygninger, må omfanget af undersøgelser bero på en konkret vurdering ud fra jordforureningens art.
Analyse
Nedenstående parametre kvantificeres
Aromatiske kulbrinter
- benzen
- toluen
- xylener
Chlorerede opløsningsmidler
- tetrachlormethan
- trichlormethan
- trichlorethylen
- tetrachlorethylen
- 1,1,1-trichlorethan
Tabel 4.3.
Forslag til analyseprogram for luftprøver udtaget ved indeklimaundersøgelser.
5. Risikovurderinger
5.1 Principper
Principperne for udførelse af farlighedsvurderinger samt eksponerings- og spredningsanalyser er beskrevet i den generelle vejledning /1/.
I det følgende angives kritiske stoffer med hensyn til grundvand, arealanvendelse og recipienter for garverigrunde. For en del af stofferne angives der endvidere kvalitetskrav.
5.2 Grundvand
5.2.1 Kritiske stoffer fra garverigrunde
På garverigrunde kan grundvandet primært påvirkes af
chlorerede opløsningsmidler,
aromatiske kulbrinter,
anilin,
arsen,
chrom.
Det er derfor nødvendigt at fastsætte grænser for indholdet af disse stoffer i grundvand ved garverigrunde.
Ved chromforureninger er det vigtigt at være opmærksom på mulighederne for tilstedeværelse af chrom(VI)forurening. Chrom(VI) har væsentligt højere mobilitet end chrom(III) og vil dermed udgøre en større risiko i relation til grundvandsforurening.
Derudover kan der være behov for at kontrollere og fastsætte krav for andre af de anvendte produktionskemikalier, hvis de afgives i for høje koncentrationer til grundvandet.
Der kan eksempelvis være tale om et eller flere af følgende stoffer
ammonium
natrium
bor
sulfid
sulfat
klorid
nitrat
detergenter (nonioniske og anioniske)
organiske stoffer (udtrykt ved NVOC)
organiske halogenerede forbindelser (udtrykt ved AOX).
5.2.2 Kvalitetskrav
Grundlag
Risikovurderingerne over for grundvandsinteresserne skal foretages på grundlag af oplysninger om
forureningskoncentration,
forureningsfordeling,
farlighedsvurdering af de enkelte stoffer,
fysisk-kemiske egenskaber for de aktuelle stoffer,
sårbarhed.
Forureningens koncentration og fordeling på depotet skal være klarlagt ved de gennemførte undersøgelser.
De fysisk-kemiske forhold og grundvandsmagasinernes sårbarhed bestemmer spredningen fra depotet og ned i grundvandsmagasinerne.
Et vigtigt led i risikovurderingen er opstilling af kvalitetskrav. Kvalitetskravene for grundvandet under et depot er fastsat ud fra en samlet vurdering af vandets vej til forbrugeren. Anvendeligt grundvand skal være af en sådan kvalitet, at grundvandet, efter summen af påvirkninger før vandet når forbrugeren, opfylder de fastsatte drikkevandskrav.
Parameter
Kvalitetskrav
m g/l
Benzen
Toluen
Xylener
Sum af kulbrinter
Trichlorethylen
Arsen
Chrom (III)
Chrom (VI)
Ammonium
Natrium
Bor
Sulfid
Sulfat
Klorid
Nitrat
Organiske stoffer (NVOC)
Organiske halogenforbindelser (AOX)
Detergenter (anioniske)
0,3
10
10
10
1
10
25
1
1,5
175
1
5
250
300
50
3
10
50
(mg/l)
(mg/l)
(mg/l)
(mg/l)
(mg/l)
(mg/l)
(mg/l)
(mg/l)
Tabel 5.1.
Kvalitetskrav for grundvand under garverigrunde.
Det oppumpede grundvand behandles (eksempelvis iltning, filtrering og neutralisering) og transporteres i ledningsnettet, inden det når forbrugeren som drikkevand. Indvirkningen af disse processer skal også indregnes, når den tolerable påvirkning af grundvandet skal fastsættes.
Værdier
I tabel 5.1 er anført vejledende værdier for tolerable indhold af forureninger i grundvand under garverigrunde. Se endvidere vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /6/. Opmærksomheden henledes på, at der løbende kan ske revision af værdierne i denne vejledning og dermed af værdierne i tabel 5.1.
5.3 Arealanvendelse
5.3.1 Kritiske stoffer
Baseret på data for toksicitet, fysisk-kemiske egenskaber, nedbrydelighed med mere er der foretaget farlighedsvurderinger af de stoffer, der erfaringsmæssigt, jævnfør appendiks GA1, findes som forureninger på garverigrunde.
Vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /6/ indeholder kortfattede beskrivelser af disse vurderinger for en række af ovennævnte stoffer.
Ud fra en sammenstilling af farlighedsvurderingerne og erfaringer om de fundne niveauer, er en række stoffer udpeget som de mest kritiske forureninger på garverigrunde. De kritiske stoffer er angivet i tabel 5.2. I tabellen er endvidere angivet de tilknyttede kritiske eksponeringsveje.
Stof
Eksponeringsvej
Chrom
Arsen
Bly
Indtagelse af jord/støv
Benzen
Toluen
Xylener
Trichlorethylen
Tetrachlorethylen
Tetrachlormethan
Indånding af dampe
Tabel 5.2.
Kritiske stoffer og eksponeringsveje.
Blandt metallerne vurderes chrom at være langt den hyppigst forekommende forureningskomponent på garverigrunde. Hovedproblemet vurderes at være knyttet til indtagelse af jord og støv.
Der kan endvidere forekomme forureninger med arsen og bly. Forureninger med arsen og bly er vurderet som kritiske i kraft af deres farlighed.
Benzin, petroleum, specifikke aromatiske kulbrinter og chlorerede opløsningsmidler vurderes som de væsentligste organiske forureningskomponenter. Ved forureninger med benzin og petroleum vurderes de kritiske stoffer at være indholdet af aromatiske kulbrinter.
Hovedproblemerne er
afdampning af flygtige stoffer fra forurenet jord (herunder specielt benzen og chlorerede opløsningsmidler),
afdampning af flygtige stoffer opløst i grundvandet (herunder specielt benzen og chlorerede opløsningsmidler).
Det skal bemærkes, at erfaringsmaterialet med hensyn til undersøgelser af garverigrunde er spinkelt.
Som allerede nævnt, er det derfor ved orienterings- og undersøgelsesfasen vigtigt at være opmærksom på, om andre forureninger kan være kritiske.
Dette må afgøres på basis af fundne koncentrationer af de pågældende stoffer ved de udførte forureningsundersøgelser.
5.3.2 Jordkvalitetskriterier
Grundlag
Risikovurderinger foretages ud fra en sammenstilling af
de enkelte stoffers koncentrationer
vurderinger af konkrete arealanvendelser og dermed tilknyttede eksponeringsmuligheder,
farlighedsvurderinger af de enkelte stoffer.
Et vigtigt led i risikovurderingerne er opstilling af jordkvalitetskriterier. Der opstilles kriterier i forhold til de konkrete arealanvendelser.
Vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /6/ indeholder anbefalede jordkvalitetskriterier for en række af de kritiske stoffer listet i tabel 5.2. Opmærksomheden henledes på, at der løbende kan ske revision af værdierne i denne vejledning og dermed af værdierne i tabel 5.2.
Kriterierne er fastsat, så de giver tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke er sundheds- eller miljømæssige effekter. Ved opstillingen af kriterierne er der desuden taget æstetiske hensyn til lugt og udseende.
Kriterierne gælder for friarealer med de mest følsomme arealanvendelser.
På grunde, som fortsat anvendes til f.eks industrielle formål, kan kriterierne dog modificeres efter eksponeringsmæssige og toksikologiske overvejelser relateret til den faktiske anvendelse af grunden (herunder senere bygge- og anlægsarbejde og vedligeholdelsesarbejde på grunden).
Flygtige stoffer
For flygtige stoffer er det fastsat, at deres koncentration i luften over et forurenet areal ikke må overskride immissionskoncentrationsbidraget (B-værdien). Denne størrelse er fastsat for luftforurening fra virksomheder. For kræftfremkaldende stoffer (for eksempel benzen) anvendes dog 1/40 x B-værdien.
Der bør, hvor der er tale om flygtige stoffer, altid ske en særskilt vurdering med hensyn til eventuel fjernelse af hotspots.
I tabel 5.3 er for flygtige stoffer angivet immissionskoncentrationsbidrag (B-værdier) samt jordkvalitetskriterier beregnet ud fra toksikologiske vurderinger af indtagelse af jord/støv (se endvidere vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /6/). Opmærksomheden henledes på, at der løbende kan ske revision af værdierne i denne vejledning og dermed af værdierne i tabel 5.3.
Stof
Immissionskoncentrationsbidrag (B-værdi)
m g/m3
Jordkvalitetskriterier, indtagelse af jord/støv
mg/kg
Benzen
Toluen
Xylener
Trichlorethylen
0,125
400
100
200
1,5 *
**
**
5
* = jævnfør ovenstående vil det typisk være immissionskoncentrationsbidraget, som er dimensi- onsgivende for benzen
**= indholdet må ikke være større end at immissionskoncentrationsbidraget kan overholdes.
Tabel 5.3.
Kriterier for flygtige stoffer.
Ikke-flygtige stoffer
I tabel 5.4 er angivet jordkvalitetskriterier for ikke-flygtige stoffer (se endvidere vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /6/). Opmærksomheden henledes på, at der løbende kan ske revision af værdierne i denne vejledning og dermed af værdierne i tabel 5.4.
Ved befæstelse af forurenede arealer med tætte belægninger elimineres alle eksponeringsveje undtagen indånding af dampe. Afdampning reduceres dog så væsentligt, at koncentrationerne i luften bliver af ubetydelig størrelse.
Stof
Jordkvalitetskriterier i mg/kg jord
Chrom (total)
Chrom (VI)
Arsen
Bly
100
20
20
40
Tabel 5.4.
Jordkvalitetskriterier for ikke-flygtige stoffer.
5.4 Recipienter
5.4.1 Kritiske stoffer fra garverigrunde
Den grundvandstransporterede forurening fra garverigrunde vil typisk bestå af en eller flere af følgende komponenter/stofgrupper
chlorerede alifater
aromatiske kulbrinter
anilin
arsen
chrom.
Forurenes recipienten via overfladisk afstrømning, vil forureningen primært bestå af de komponenter, der er bundet i de øverste jordlag. Der vil typisk være tale om chrom.
5.4.2 Kvalitetskrav
Det er ikke muligt at opstille generelle kvalitetskrav til jord eller grundvand i relation til recipientforurening. Dette skyldes, at størrelsen af en forureningspåvirkning er helt afhængig af lokale forhold.
På baggrund af de udførte undersøgelser beregnes lokalitetens belastning af pågældende recipient. Denne beregning kan behandles i amtets recipientafdeling på lige fod med en ansøgning om udledningstilladelse, hvor industrigrundens forureningsbidrag indgår i en samlet vurdering med øvrige udledningstilladelser og målsætningen for recipienten.
Gennem denne behandling opstilles kvalitetskrav for den enkelte lokalitets påvirkning af en given recipient, i form af "udledningskrav".
Kan disse "udledningskrav" ikke overholdes, skal der gennemføres en afværgeforanstaltning af hensyn til recipienten.
Ønskes der opstillet kvalitetskrav for påvirkning af enkelte arter i recipienten, kan dette gøres, som angivet i vejledning vedrørende kvalitetskriterier /6/.
6. Afværge-, drift- og kontrolfasen
6.1 Afværgeforanstaltninger
Gennemførelse af afværgeforanstaltninger i relation til grundvand, recipienter og arealanvendelser samt efterfølgende kontrol- og driftfase er beskrevet i den generelle vejledning /1/.
Nedenstående er et specifikt supplement for garverigrunde.
6.2 Grundvand
6.2.1 Oppumpning
De væsentligste problemer med grundvands- og recipientforurening, der hidtil er afdækket, knytter sig til de garverigrunde, som er forurenet med chlorerede opløsningsmidler og/eller aromatiske kulbrinter.
Selvom tungmetalforureninger har en forholdsvis ringe opløselighed og mobilitet i jorden, kan det imidlertid ikke udelukkes, at der kan forekomme uacceptabelt forhøjede tungmetalkoncentrationer i grundvand under garverigrunde. Især bør man være opmærksom på indhold af arsen og bly, hvis disse har indgået i produktionen.
Afværgepumpninger
For at hindre eller minimere vertikal og/eller horisontal spredning af forurening kan det være nødvendigt at udføre afværgepumpning.
Det bør tilstræbes, at afværgepumpe fra de terrænnære grundvandsmagasiner, hvor koncentrationen af forurenende stoffer er størst.
6.2.2 Afledning
Terrænnære magasiner
Oppumpet forurenet grundvand fra terrænnære magasiner på garverigrunde kan i nogle tilfælde ledes til nærmeste rensningsanlæg.
Det oppumpede grundvand kan have forhøjede indhold af eksempelvis chrom, arsen, aromatiske kulbrinter og chlorerede opløsningsmidler. For rensningsanlæg med biologisk rensning kan det forventes, at aromatiske kulbrinter nedbrydes delvist, og at chlorerede opløsningsmidler er svært nedbrydelige. For både aromatiske kulbrinter og chlorerede opløsningsmidler må man forvente en delvis fjernelse ved beluftning i renseanlæg.
På grundlag af det pågældende rensningsanlægs øvrige belastning med de nævnte stoffer må det afgøres, om afledning til anlægget er acceptabel.
Nogle af forureningskomponenterne kan medføre uheldige påvirkninger af biologiske rensningsanlæg. Inden afledning bør der derfor udføres analyser af vandet med henblik på at afklare, om vandet kan forårsage problemer på rensningsanlægget. For eksempel ved udførelse af slamhæmningstests med slam fra det pågældende rensningsanlæg.
Herudover kan der forekomme arbejdsmiljøproblemer for kloakarbejdere ved afledning af forurenet vand, hvis vandet indeholder flygtige aromatiske kulbrinter (benzen og andre) eller chlorerede opløsningsmidler (se i øvrigt vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /6/).
På baggrund af ovenstående må tilsynsmyndigheden for det pågældende rensningsanlæg vurdere, om anlægget er i stand til at modtage det oppumpede vand.
Dybereliggende magasiner
Hvis der kun træffes tungmetalforureninger med chrom og bly på en garverigrund, er forurening af dybereliggende grundvandsmagasiner mindre sandsynlig.
Findes der derimod forureninger med chlorerede opløsningsmidler eller aromatiske kulbrinter, kan det typisk være relevant at gennemføre afværgepumpninger på dybereliggende magasiner.
Hvis koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler i oppumpet grundvand fra dybereliggende magasiner er lave, kan der muligvis opnås tilladelse til at aflede vandet til kloak eller recipient.
For afledningen gælder de ovenfor nævnte bemærkninger om terrænnære magasiner. Afledningen er endvidere betinget af, at rensningsanlægget er i stand til at modtage de oppumpede vandmængder.
6.2.3 Vandrensning
Oppumpes der kraftigt forurenet grundvand, kan det være påkrævet at foretage rensning før vandet afledes til kloak eller recipient. Behovet for rensning må vurderes i de konkrete sager.
Tungmetaller
Det skal her nævnes, at der ikke foreligger danske erfaringer med on-site rensning af grundvand for indhold af tungmetaller. Der eksisterer dog mange rensningsanlæg for tilsvarende metalholdigt industrispildevand.
Organiske forureninger
Derimod foreligger der erfaringer med fjernelse af chlorerede opløsningsmidler og aromatiske kulbrinter fra forurenet grundvand.
Erfaringerne er knyttet til anlæg, hvor opløsningsmidlerne fjernes ved
stripning (afblæsning med luft)
sorption til aktivt kul.
Stripning kan fordre, at forurenende stoffer fra luftfasen opsamles og destrueres, hvis indholdet i luften overstiger værdierne i luftvejledningen /8/.
Endvidere må det nævnes, at der for tiden udføres en del forsøg med in-situ og on-site mikrobiel nedbrydning af forureninger med chlorerede opløsningsmidler, ligesom det er kendt, at visse bakterier kan nedbryde aromatiske kulbrinter.
6.2.4 Immobilisering
Forsegling
Reduktion af nedtrængning af forurenende stoffer kan opnås ved eksempelvis forsegling af forurenede områder.
Ved forureninger med flygtige stoffer skal det dog bemærkes, at effekten af forsegling kan være relativt lav, idet de flygtige stoffer kan diffundere fra forseglede områder til ikke forseglede områder og infiltrere herfra.
Tilførsel af kalk
På de garverigrunde, hvor der kun træffes chromforureninger, kan nedtrængning også reduceres ved at tilføre kalk til forurenede områder. Der vil herved ske en pH-stigning i jorden, hvilket fremmer udfælding af chrom.
Det skal her bemærkes, at nogle metaller bliver mere opløselige ved høje pH-værdier. Derfor må det udfra den samlede metalforurening nøje vurderes, om en sådan proces er forsvarlig.
Fiksering
Endvidere kan det nævnes, at der foreligger en del udenlandske erfaringer, hvor man ved at fiksere metaller har reduceret nedtrængningen. Fikseringen er foretaget ved tilsætning af bindingsmidler til forurenet jord.
6.3 Jord
6.3.1 In-situ og on-site rensningsteknikker
Der foreligger ingen danske erfaringer med in-situ eller on-site rensning af jord forurenet med metaller.
Der foreligger imidlertid udenlandske erfaringer med eksempelvis in-situ rensning af metalforurenet jord ved elektrokinetiske teknikker /9/.
Som endnu ikke fuldt afprøvede behandlingsmuligheder for jord forurenet med aromatiske kulbrinter eller chlorerede opløsningsmidler kan nævnes mikrobiel in-situ nedbrydning og forceret udvaskning eventuelt kombineret med on-site mikrobiel nedbrydning /10/.
Det kan endvidere i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at lægge jorden i et tyndt lag, og vende den et par gange. Herved vil opløsningsmidlerne have mulighed for at dampe af. Denne løsning kræver at forureningskomponenternes emission vurderes i forhold til deres påvirkning af omgivelserne.
6.3.2 Afgravning, behandling og deponering af jord
For at minimere risikoen for forurening af grundvand og/eller eksponering af mennesker med forurenende stoffer kan afgravning af forurenet jord være eneste løsning på garverigrunde.
Til behandling og deponering af afgravet forurenet jord fra garverigrunde foreligger der i dag kun få muligheder. Disse muligheder er beskrevet i den generelle vejledning /1/.
6.3.3 Afgravningskrav
Før afgravninger udføres, er det nødvendigt at opstille krav til afgravningen. Afgravningskravene udarbejdes på grundlag af gennemførte undersøgelser af grunden.
Det kontrolleres at afgravningskravene opfyldes ved analyse af jordprøver, som løbende er udtaget fra afgravningens sider og bund.
Chromforurening
Hvis afgravningen tager sigte på at fjerne chromforureninger, kan afgravningskravene blandt andet omfatte visuelle bedømmelser af misfarvninger. Man bør dog være opmærksom på, at misfarvninger kun forekommer ved meget kraftige chromforureninger.
Organisk forurening
Hvis afgravningerne tager sigte på at fjerne forureninger med aromatiske kulbrinter eller chlorerede opløsningsmidler kan afgravningskravene desuden indbefatte, at disse blandt andet inkluderer brug af PID-målinger.
6.4 Byggetekniske foranstaltninger
I tilknytning til byggeri på forurenede garverigrunde kan det som afværgeforanstaltning være nødvendigt at gennemføre byggetekniske foranstaltninger.
Områderne byggeteknik og indeklima er ressortmæssigt hjemmehørende i byggeloven, som administreres af primærkommunerne.
Foranstaltningerne vil typisk tage sigte på, at undgå eller minimere diffusion af chlorerede opløsningsmidler eller eventuelt aromatiske kulbrinter ind i bygninger.
Med hensyn til udførelse af byggetekniske foranstaltninger henvises der i øvrigt til den generelle vejledning /1/.
6.5 Drift- og kontrolfasen
Drifts- og kontrolfasen er beskrevet i den generelle vejledning /1/. Som supplement hertil skal det dog nævnes, at det ved kontrol af oppumpet grundvand eller ved overvågning af grundvandsmagasiner er relevant at anvende et analyseprogram indeholdende et udvalgt antal parametre fra tabel 4.2.
I de særlige tilfælde hvor der udføres kontrol eller overvågning af indeklima, er det relevant at anvende et analyseprogram indeholdende en eller flere af parametrene angivet i tabel 4.3.
7. Referencer
/1/ Miljøstyrelsen, 1992
Vejledning nr. 3.
Generel branchevejledning for forurenede industrigrunde.
/2/ Lossepladsprojektet, 1988.
Udredningsrapport U2.
Forurenede industrigrunde.
Januar 1988.
/3/ Aabye, J.S., 1955.
Garverbogen, 3. udgave.
Teknologisk Instituts Forlag, København 1955.
/4/ Materiale fra undersøgelser af danske garverigrunde stillet til rådighed af Miljøstyrelsen, 1990.
/5/ Miljøstyrelsen, 1992.
Vejledning.
Boringskontrol (foreligger endnu kun i udkast).
/6/ Miljøstyrelsen, 1992.
Vejledning.
Kvalitetskriterier vedrørende forurenede grunde.
/7/ Miljøministeriet, 1988.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988.
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
/8/ Miljøstyrelsen, 1990.
Vejledning nr. 6.
Begrænsning af luftforurening fra virksomheder.
/9/ ATV-komiteen vedrørende grundvandsforurening, 1990.
In-situ and on-site remediation of contaminated soil and groundwater.
4. april 1990.
/10/ Lossepladsprojektet, 1991.
Rapport A1.
Biologisk nedbrydning af klorerede opløsningsmidler -
Projekter gennemført ved Skrydstrup Specialdepot.
November 1991.
/11/ Miljøministeriet, 1992.
Bekendtgørelse nr. 33 af 20. januar 1992 om henlæggelse af visse opgaver efter lov om affaldsdepoter indenfor særlige virksomheder til amtsrådene og Københavns og Frederiksberg kommuner (Branchebekendtgørelsen).
Appendiks GA1
Erfaringsopsamling
Status, december 1990
Der findes omkring 300 lokaliteter i Danmark, hvor der ligger eller har ligget garverivirksomheder. Heraf er 4 endnu i drift.
På disse lokaliteter er der på nuværende tidspunkt iværksat forureningsundersøgelser på omkring 14 af grundene og afværgeforanstaltninger på omkring 7 /3/.
Grundlaget for erfaringsopsamlingen
Som nævnt i kapitel 2 kan garverivirksomhed give anledning til forurening. De følgende afsnit i dette appendiks giver en oversigt over den erfaring, der er opnået ved forureningsundersøgelse på forurenede garverigrunde med hensyn til jord- og grundvandsforurening /1/ og /2/.
Indeklimaundersøgelser og recipientundersøgelser behandles ikke her fordi, der ikke foreligger noget erfaringsgrundlag på nuværende tidspunkt.
Da sagsforløbene ikke er afsluttede på en del af de grunde, der er brugt i erfaringsopsamlingen, er det valgt at anonymisere de enkelte lokaliteter.
Forurening af jord
I tabel GA1.1 ses, at der blev påvist chromforurening på 6 af 7 undersøgte grunde. På en grund var den maksimalt påviste koncentration 140 mg Cr/kg, derudover lå niveauet for maksimalt påviste koncentrationer på de enkelte lokaliteter på 1-6.000 mg Cr/kg. På en enkelt lokalitet blev der påvist chromindhold på op til 140.000 mg Cr/kg.
På grund nr. 3 var chromforureningen i 5 meters dybde på omkring 130 mg Cr/kg. Forureningen er ikke afgrænset nedadtil. I de fleste tilfælde er chromforureningen i jord dog begrænset til de øverste 2-3 meter.
Det høje indhold af chrom på lokalitet 7 blev påvist i jordprøver udtaget lige over bunden af et opfyldt kar, som havde været anvendt i produktionen.
På lokaliteterne 1, 2 og 3 blev der analyseret for arsen. Der blev ikke påvist arsen over baggrundsniveauet på de 3 lokaliteter.
Der blev påvist olieforurening på lokaliteterne 3 og 4. Olieforureningen stammer for begge lokaliteter fra tankanlæg på grundene.
På lokalitet 6 blev der påvist en meget svag olieforurening.
Garveri-
grund
nr.
Forureningstype
Antal
Analyser
Maks. kon-
centration
mg/kg
Vertikal
udbredelse
meter u.t.
1
Chrom
17
6.100
0-1,5 *
2
Chrom
PAH'er
12
3
4.400
70
0-2
0-1 *
3
Chrom
Olie
45
21
4.000
2.900
0-5 *
0-4
4
Chrom
Tetrachlorethylen
Kulbrinter (olie)
42
53
44
146
60
2.800
0-2
0-5 *
0-4 *
5
-
-
-
-
6
Chrom
Kulbrinter (olie)
51
3
820
1 - 5
0-3
0-3
7
Chrom
77
140.000
0-4
* = Forureningen ikke afgrænset nedadtil
Tabel GA1.1
Forurening af jord /1/ og /2/
På lokalitet nr. 2 blev der påvist PAH'er i et fyldlag. Denne forurening menes at være tilført med den påkørte fyld.
På lokalitet nr. 4 blev der påvist tetrachlorethylen ned til 5 meter under terræn. Forureningen blev ikke afgrænset nedadtil.
Forurening af grundvand
I tabel GA1.2 er vist en række analyseresultater fra prøver udtaget i grundvandet under garverigrunde.
På lokaliteterne 1, 2 og 4 blev vandprøver fra terrænnære magasiner analyseret for chrom. På 2 af disse lokaliteter blev der påvist en forhøjelse af chromniveauet i grundvandet.
Garveri-grund
nr.
Terrænnært grundvand
Dybereliggende grundvand
Forureningstype
Koncentration
m g/l
Forurenings-
type
Koncentration
m g/l
1
Chrom
Trichlorethylen
Tetrachlorethylen
Tetrachlormethan
Flygtige aromater
27-320
0,2-0,5
0,9-1,3
0,2
ikke påvist
-
-
2
Chrom
12-130
-
-
3
-
-
Chrom
ikke påvist
4
Chrom
Tetrachlorethylen
ikke påvist
530-800
-
-
5
-
-
Trichlor-
ethylen
11.000
6
-
-
-
-
7
-
-
Chrom
18
Tabel GA1.2.
Forurening af grundvand /1/ og /2/
På lokalitet nr. 3 er der analyseret en prøve fra et dybereliggende magasin. Der blev ikke påvist chrom ved analysen.
På lokalitet 7 er der påvist indhold af chrom i en prøve fra et dybereliggende magasin. Indholdet er sandsynligvis forhøjet og dermed et udtryk for en forureningspåvirkning.
På 2 lokaliteter er der anlyseret for chlorerede alifater i terrænnære magasiner. Der blev påvist chlorerede alifater på begge lokaliterer, på den ene i relativt høje koncentrationer (530-800 m g/l).
På lokalitet 7 blev der påvist en kraftig forurening med trichlorethylen i et dybereliggende magasin. På lokaliteten havde der tidligere ligget et pelsberederi.
Der er analyseret en prøve for flygtige aromater fra lokalitet 1. Der blev ikke påvist flygtige aromater i prøven, der var udtaget i et terrænnært magasin.
Referencer
/1/ Materiale fra undersøgelser af danske garverigrunde stillet til rådighed af Miljøstyrelsen, 1990.
/2/ Dansk Amtsvandingeniørforening, 1990.
Kemikalieaffaldsdepoter.
Oversigt over afsluttede undersøgelser.
Status pr. 1. januar 1990.
Arbejdsrapport, juli 1990.
/3/ Oplysninger vedrørende garverigrunde indhentet fra amterne, 1990.