Legislator Case Law & Legislation
C19986029010 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om, at ansættelse som handicaphjælper for ens voksne søn betragtes som lønarbejde

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1998 60290 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om, at ansættelse som handicaphjælper for ens voksne søn betragtes som lønarbejde

Kommentar m.v.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at et medlems beskæftigelse som hjemmehjælper for sin hjemmeboende voksne søn skulle betragtes som lønarbejde i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven. Medlemmet kunne derfor overflyttes fra deltids- til fuldtidsforsikring.

Meddelelse om afgørelsen

En handicappet person boede hos sin mor, som fik kompensation efter bistandslovens § 48, stk. 3, til pasning af et handicappet barn.

Da den handicappede fyldte 18 år, fik han i stedet af kommunen bevilget hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 4, til aflønning af en personlig hjælper.

Moderen fortsatte med at passe sin søn i det fælles hjem og modtog ydelsen fra kommunen.

Moderen ønskede på baggrund af denne beskæftigelse at overgå fra deltids- til fuldtidsforsikring.

Direktoratet gav afslag, idet man ikke fandt at beskæftigelsen kunne betragtes som lønarbejde i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven.

Direktoratet lagde vægt på

at der var tale om arbejde i eget hjem med pasning af egen søn,

at det syntes at have været en forudsætning for kommunen, at det var medlemmet selv, der passede sønnen,

at tilskuddet blev ydet efter bistandslovens § 48, stk. 4, og at der syntes at være taget udgangspunkt i medlemmets forhold ved beregningen af tilskuddet, og

at der ikke forelå en ansættelsesaftale, lønsedler m.m., der dokumenterede beskæftigelsens art og omfang.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf afgørelse om, at medlemmets beskæftigelse måtte anses for lønarbejde i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven.

Ankenævnet fandt derfor, at beskæftigelsen kunne danne grundlag for overflytning til fuldtidsforsikring.

Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke var tale om et plejeforhold i henhold til bistandslovens § 48, stk 1-3, der vedrører muligheden for at yde kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af handicappede børn.

Der var derimod tale om, at den voksne handicappede søn fik udbetalt et tilskud efter bistandslovens § 48, stk. 4, til ansættelse af en personlig hjælper.

Ankenævntet lagde videre vægt på,

at den handicappede søn var registreret som arbejdsgiver,

at tilskuddet var fastsat som svarende til lønnen for 37 timers ugentlig beskæftigelse for en ufaglært medhjælper i plejesektoren,

at det ikke var en forudsætning for kommunens tilskud, at sønnen ansatte sin mor, men at han frit kunne vælge, hvem han ville ansætte,

og at tilskuddets størrelse også var uafhængigt af moderens forhold.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 2. november 1998

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →