Cirkulæreskrivelse om meddelelse om skønsmæssig fastsættelse af antal arbejdstimer ved selvstændig bibeskæftigelse, som medfører fradrag i dagpengene.

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om skønsmæssig fastsættelse af antal arbejdstimer ved selvstændig bibeskæftigelse, som medfører fradrag i dagpengene.

Kommentar m.v.

I denne meddelelse beskrives nogle sager, hvor ledige medlemmer har undladt at oplyse om udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse, hvorved de har fået for meget i arbejdsløshedsdagpenge. Afgørelserne viser, hvordan DfA - til brug for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbets størrelse - skønsmæssigt kan fastsætte antallet af arbejdstimer i virksomheden, når medlemmet heller ikke efterfølgende har afgivet realistiske oplysninger om antal arbejdstimer i virksomheden.

Meddelelse fra DfA nr. 29/96 af 12. marts 1996 er hermed bortfaldet

Meddelelse om afgørelsen

Sag nr. 1: Fortielse af oplysninger om arbejde i ægtefælles tæppeforretning

Medlemmet deltog i en del af ægtefællens virksomheder samtidig med, at hun modtog dagpenge. Ægtefællen drev flere virksomheder: Svinefarm, et tæppefirma, udlejning af ejendomme og handel med biler.

Skatteforvaltningen havde konstateret, at medlemmet efter ophør med et arbejdstilbud havde udfærdiget bilag, skrevet under på mange bilag (et stigende antal fra 1991 til 1993), ført kassekladde og udført almindeligt kontorarbejde. Hendes underskrift var noteret første gang den 1. maj 1991.

Medlemmet havde ikke oplyst om arbejdet i ægtefællens virksomheder, hverken på ledighedserklæring eller dagpengekort.

Medlemmet forklarede efterfølgende, at der var tale om håndsrækninger, at hun har ført kassekladde og taget telefon, og at timeforbruget i 1991 - 1993 var 3, 7 og 8 timer pr. år.

A-kassens afgørelse: Medlemmet var begyndt selvstændig bibeskæftigelse den 1. maj 1991 og faldt for det skærpede arbejdskrav den 30. april 1992. Dagpenge udbetalt derefter, i alt brutto kr. 169.763, skulle derfor tilbagebetales. Kassen indstillede, at medlemmet blev slettet som medlem for svig.

DfAs afgørelse: Medlemmet faldt for det skærpede arbejdskrav den 1. maj 1992, og som følge heraf skulle hun tilbagebetale i alt brutto kr. 169.763. Medlemmet fastholdt sine tidligere oplysninger om tidsforbruget.

Medlemmet skulle også tilbagebetale dagpenge for de timer i perioden fra den 26. februar 1991 til den 1. maj 1992, hvor hun havde arbejdet i virksomheden. Efter omstændighederne skulle medlemmet kun tilbagebetale dagpenge for de dage, hvor det var dokumenteret, at hun havde underskrevet kvitteringer mv. og udfærdiget kasserapporter, og hvor hun måtte anses for at have været i arbejde hele dagen. Beløbet udgjorde brutto kr. 7.982.

Endelig fandt DfA, at medlemmet for svig over for a-kassen skulle slettes som medlem af denne.

Ankenævnet tiltrådte afgørelsen med de givne begrundelser.

(DfA's j.nr. 94-51-482, AMA's j.nr. 1995-1-2667)

Sag nr. 2: Fortielse af oplysninger om arbejde i egen restaurant

Medlemmet blev i juli 1989 overflyttet fra en a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende til en kasse for lønmodtagere, fordi han havde fået arbejde som murerarbejdsmand. Han drev fra december 1989 også en restaurant som eneindehaver.

Medlemmet meldte sig ledig den 15. januar 1991 og modtog dagpenge indtil den 1. april 1992. Den 4. september 1992 blev han atter ledig og modtog på ny dagpenge.

På ledighedserklæringerne svarede medlemmet "nej" til spørgsmålet om, hvorvidt han drev selvstændig virksomhed. Han oplyste hverken om arbejde eller indtægter ved den selvstændige virksomhed på dagpengekortene.

Da a-kassen blev opmærksom på virksomhedsdriften, oplyste medlemmet, at der var tale om en bodega, som blev drevet af en bestyrer, og at han selv normalt var beskæftiget i bodegaen 2 timer ugentlig.

Virksomheden havde en omsætning i årene 1990 til 1993 på over 1 mill. kr.

om året, og et stigende overskud i samme periode. I 1993 var overskuddet kr. 271.055. Der var tilsvarende betydelige momsangivelser.

Medlemmet forklarede blandt andet, at bodegaen i den første ledighedsperiode blev passet af en ansat. I perioden, hvor medlemmet havde fuldtidsjob, havde medlemmet brugt 4 timer om dagen i 6 dage om ugen på bodegaen, idet han havde arbejdet fra kl. 20.00 til kl. 24.00.

A-kassens afgørelse: Medlemmet havde drevet selvstændig virksomhed som restauratør samtidig med, at han modtog dagpenge. Medlemmet skulle derfor tilbagebetale dagpenge modtaget fra januar 1991 til september 1993, i alt brutto kr. 296.541. Kassen indstillede også, at medlemmet blev slettet som medlem på grund af svig.

DfA bad medlemmet om nærmere oplysninger om ansættelsesforholdene for de ansatte i bodegaen. DfA modtog imidlertid ikke disse oplysninger.

DfAs afgørelse: Medlemmets opgørelse af arbejdstiden var klart urealistisk, da der blandt andet ikke var ansat personale til rengøring.

DfA lagde herefter til grund for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, at medlemmet havde været beskæftiget 24 timer ugentligt i virksomheden - også i ledighedsperioder.

Medlemmet skulle slettes som medlem for svig.

Efterfølgende fremsendte medlemmets advokat yderligere oplysninger om de ansatte i virksomheden. Han gjorde gældende, at medlemmet alene havde arbejdet 2 timer ugentligt i virksomheden.

Ankenævnet tiltrådte DfA's afgørelse med de givne begrundelser. (DfA's j.nr. 94-6351-1613, AMA's j.nr. 1995-1-2767)

Sag nr. 3: Urigtige oplysninger om arbejde som forfatter

Medlemmet meldte sig ledig den 3. januar 1992 og svarede "nej" til spørgsmålet, om hun havde bierhverv. I afkrydsningsfeltet "ja" havde medlemmet overstreget et kryds for "ja". På dagpengekortene for årene 1992, 1993 og 1994 havde medlemmet angivet "0" timer bortset fra 4 uger med oplyst arbejde/indtægter.

Den 3. maj 1994 søgte medlemmet om overgangsydelse og svarede "ja" til spørgsmålet, om hun havde bierhverv og oplyste, at hun var beskæftiget som oversætter og forfatter siden 1994 som honorarlønnet.

Ifølge skatteoplysningerne havde medlemmet i perioden fra 1991 til 1994 modtaget honorarer og stipendier. I 1991 var beløbet kr. 51.887, og i 1994 var det kr. 72.804. Medlemmet selvangav endvidere et overskud af selvstændig virksomhed i 1991 på kr. 42.213.

I sagen forelå 6 kontrakter om medlemmets forfattervirksomhed mv., som var indgået i hendes ledighedsperiode, og som blandt andet forpligtede medlemmet til at læse korrektur.

A-kassens afgørelse: Medlemmet udøvede selvstændig bibeskæftigelse som forfatter og skulle tilbagebetale dagpenge, som var udbetalt efter det tidspunkt, hvor hun faldt for det skærpede arbejdskrav. Kassen indstillede, at medlemmet skulle slettes som medlem på grund af svig.

Efterfølgende blev det oplyst, at medlemmet i sin ledighedsperiode havde udgivet 6 bøger og skrevet 7 større artikler til diverse dagblade og tidsskrifter.

Medlemmet forklarede om sit tidsforbrug, at det er umuligt at oplyse antal arbejdstimer, når man arbejder som forfatter og oversætter. De indtægter, som hun havde af forfattervirksomheden, kom fra arbejde, som hun helt eller delvis havde udført, før hun blev arbejdsløs. Om renskrivning og korrekturlæsning mente medlemmet, at der kun havde været tale om nogle få timer.

DfAs afgørelse: Medlemmet havde både før og under sin ledighedsperiode udøvet vedvarende selvstændig bibeskæftigelse, og dagpenge udbetalt efter falddatoen, den 31. december 1992, i alt brutto kr. 182.356, skulle tilbagebetales.

Medlemmets efterfølgende oplysninger om antal beskæftigede timer ved virksomheden var urealistiske. Udgangspunktet var derfor, at samtlige dagpenge var fejludbetalt.

For at opgøre et tilbagebetalingsbeløb for perioden med dagpengeret fastsatte DfA dog efter omstændighederne, at medlemmet måtte have anvendt mindst en time dagligt (7 timer pr. uge) på sine skønlitterære arbejder. Heri var ikke medregnet eventuelle oversættelsesarbejder.

Medlemmet blev slettet for svig.

Afgørelsen blev ikke indbragt for ankenævnet.

(DfA's j.nr. 95-6351-2460)

Sag nr. 4: Urigtige oplysninger om ophør med bibeskæftigelse ved momsafmelding og ændring af virksomhedsform samt fortielse af fortsat beskæftigelse i I/S

Medlemmet meldte sig ledig i 1992 fra lønarbejde og svarede "ja" til spørgsmålet om selvstændig virksomhed (udlejning af lyd og lys i I/S-form). Han oplyste, at virksomheden var ejet af ham og andre, men at han ikke selv var beskæftiget deri. Medlemmet blev omfattet af det skærpede arbejdskrav.

I januar 1993 meddelte medlemmet, at han afviklede sit momsnummer, at virksomheden ændrede selskabsform fra I/S til ApS, at han ingen interesser havde i virksomheden, og at han ikke ønskede at blive anpartshaver. Kassen modtog en bekræftelse fra revisor om, at I/S´ets ejerforhold var under omdannelse. Kassen ophævede derefter det skærpede arbejdskrav.

I 1994 oplyste skatteforvaltningen, at medlemmet i en årrække havde drevet virksomheden sammen med sin bror, idet medlemmet ejede 90% af virksomheden, mens broren ejede 10%. Der var i 1992 indtægter på over 1 mill. kr. og i 1993 på 878.000 kr. Overskuddet af virksomheden fremgik af medlemmets årsopgørelse og resultatet blev fordelt med 90 % til medlemmet og 10 % til broren. Begge havde været momsregistreret med virksomheden siden 1988.

A-kassens afgørelse: Medlemmet havde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og skulle tilbagebetale samtlige dagpenge udbetalt efter, at medlemmet faldt for det skærpede arbejdskrav i juli 1993.

Medlemmet gjorde blandt andet gældende, at han alene var registreret som interessent for at hjælpe sin bror, som da kun var 15 år, at han ikke selv havde deltaget i virksomhedens drift, og at han ikke havde indflydelse på driften.

På DfAs anmodning oplyste medlemmet blandt andet om ansatte i virksomheden, og at driftherrelønnen var blevet udbetalt til broren.

Skatteforvaltningen oplyste, at det var medlemmet, der forestod administrationen, blandt andet fordi han havde de edb-mæssige forudsætninger herfor.

DfA anmodede medlemmet om at redegøre nærmere for antallet af arbejdstimer i ledighedsperioden ved regnskabsfunktioner i virksomheden, idet det er medlemmet, der ved oplysninger om virksomhedens art og egen arbejdsindsats m.v. skal sandsynliggøre, at arbejdet kan udføres uden for normal arbejdstid.

DfA gik i øvrigt ud fra, at medlemmet løbende har udført rutinefunktioner som fx fakturaudskrivning og bogføring på edb, idet medlemmet ikke havde givet fyldestgørende oplysninger om disse funktioner.

Medlemmet oplyste, at han ikke var virksomhedens bogholder, men at han blot havde hjulpet til og blandt andet forklaret, hvordan visse bilag skulle bogføres.

DfAs afgørelse: Medlemmet skulle tilbagebetale samtlige dagpenge p.g.a. drift af selvstændig virksomhed. DfA lagde vægt på, at han over for skatteforvaltningen samt Told og Skat havde fremstået som den, der kunne udføre regnskabsmæssige funktioner, på hans oplysninger om bistand vedrørende regnskabsmæssige spørgsmål, og på at medlemmet ejede 90% af interessentskabet, og dermed var den, der havde den egentlige beslutningskompetence. Han måtte derfor have anvendt et vist minimum af personligt arbejde i virksomheden i forbindelse med væsentlige dispositioner.

Da medlemmet ikke havde godtgjort, at arbejdet med virksomheden til enhver tid havde kunnet udøves uden for normal arbejdstid, skulle samtlige dagpenge tilbagebetales. Det samlede tilbagebetalingsbeløb var kr. 336.061.

Medlemmets advokat oplyste i klagen blandt andet, at det var tilfældigt, at medlemmet havde været til stede i virksomheden, netop da der var eftersyn fra Told og Skat, og at medlemmets kendskab til virksomhedens bogholderi skyldtes, at han leverede edb-anlægget til virksomheden. Hans rådgivning for virksomheden skete således ikke af bogholderimæssige årsager men af edb-tekniske årsager.

Ankenævnets afgørelse: Medlemmet havde udøvet selvstændig virksomhed, og samtlige dagpenge udbetalt efter falddatoen var fejludbetalt og skulle tilbagebetales.

Ankenævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at antage, at medlemmets deltagelse i virksomheden i perioden fra juni 1992 til juli 1993 havde været af et sådant omfang, at han ikke kunne anses for at have stået til rådighed. Han havde derfor været dagpengeberettiget i denne periode - men med fradrag for timer anvendt på virksomheden.

(DfA´s j.nr. 94-51-598, AMA´s j.nr. 1996-1-3254)

Sag nr. 5: Fortielse af oplysninger om beskæftigelse ved selvstændig virksomhed som musiker.

Et medlem havde på ledighedserklæringer i 1991 og i 1994 svaret "nej" til spørgsmålet om selvstændig virksomhed og til spørgsmålet om bierhverv. Medlemmet modtog dagpenge fra 1991 til 1993 uden at oplyse på dagpengekortene om arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Af indhentede arbejdsgiveroplysninger fremgik, at medlemmet modtog honorarer i 1992 og 1993 fra bl.a. et ungdomscenter og nogle restauranter, Midtfyns Festival, samt kriminalforsorgen.

Medlemmet havde ikke været momsregistreret.

Ifølge skatteoplysningerne havde medlemmet i 1991 og 1992 indsendt regnskab for musikvirksomhed og selvangivet underskud af selvstændig virksomhed - i 1991 med kr. 62.935. Regnskaberne viste fradrag for nyanskaffelser og driftsudgifter samt afskrivninger efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende. I 1993 erklærede medlemmet over for skatteforvaltningen, at han var ophørt med virksomhedsdrift.

Skatteforvaltningen ændrede medlemmets skatteforhold for indkomståret 1993 til, at medlemmet for dette år var lønmodtager i skattemæssig henseende. Skatteforvaltningen tog ikke stilling til, om skatteansættelsen for årene 1991 og 1992 skulle have været ændret.

A-kassens afgørelse: Medlemmet havde ikke udøvet selvstændig virksomhed i årene 1991-1993 men modtaget for meget i dagpenge i visse uger i 1992 og 1993 (p.g.a. lønarbejde). A-kassen fandt ikke, at skatteoplysningerne for årene 1991 og 1992 adskilte sig væsentligt fra indkomståret 1993. Skatteforvaltningen havde afvist at ændre ligningen af årene 1991 og 1992 med henvisning til en 3 års frist for ændringer vedrørende tidligere år. A-kassen fastholdt sin afgørelse blandt andet under henvisning til, at musikere og artister ofte har skattefradrag, der er atypiske for lønmodtagere.

DfA optog sagen til realitetsbehandling og anmodede medlemmet om at redegøre for tidsforbruget på bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed i 1991 og 1992.

Medlemmet besvarede ikke DfA´s spørgsmål.

DfAs afgørelse: Samtlige dagpenge udbetalt fra uge 23 i 1991 til udgangen af 1992 var fejludbetalt og skulle tilbagebetales på grund af drift af selvstændig virksomhed som musiker. DfA anmodede kassen om at opgøre beløbet. Medlemmet skulle også tilbagebetale kr. 5.329, som medlemmet modtog med urette i 1993. Forholdet blev anset for svig.

Begrundelsen var, at medlemmet havde selvangivet underskud af selvstændig virksomhed og foretaget afskrivninger efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende. Endvidere havde medlemmet på intet tidspunkt oplyst om sit arbejde ved selvstændig virksomhed og om timerne herved, uanset teksten på dagpengekortene.

Medlemmet anførte i sin klage, at han ikke havde drevet selvstændig virksomhed efter de vejledninger, han dengang fik hos skattevæsenet. Han havde ikke drevet selvstændig virksomhed som hovederhverv, men han havde brugt 3-5 timer om ugen i studiet samt haft enkeltopgaver som musiker. Han var indstillet på, at tilbagebetalingsbeløbet blev opgjort på baggrund af 5 timers arbejde om ugen.

Ankenævnets afgørelse: Medlemmet havde udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse som musiker, og forholdet var svig.

Ankenævnet fandt imidlertid, at der ikke er hjemmel til at kræve samtlige dagpenge tilbagebetalt, og at der - såfremt medlemmet nægter at afgive oplysninger om tidsforbruget i den selvstændige bibeskæftigelse eller afgiver åbenbart urigtige oplysninger - skal skønnes over tidsforbruget.

(DfA´s j.nr. 95-423-718, AMA´s j.nr. 1997-1-4598)

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 26. juni 1998