Generel branchevejledning for forurenede grunde

Kapitel 1 Indledning

Indledning

Indledningen skal indeholde følgende oplysninger om lokaliteten og undersøgelsen

adresse

matrikelnummer

eventuelt affaldsdepotnummer

ejerforhold

rekvirent

boreentreprenører og analyselaboratorier

eventuel konsulent.

Kapitel 1 Indledning

Indledning

Indledningen skal indeholde følgende oplysninger om grunden

adresse (grundens placering illustreres med en oversigtsplan)

matrikelnummer

eventuelt affaldsdepotnummer

ejerforhold

rekvirent

referencer til relevante undersøgelsesrapporter

eventuel konsulent.

Kapitel 1 Orientering

Orientering

Til indledning gives en generel præsentation af sagen samt bygherren (rekvirenten). Underpunkter kan være

bygherre (navn, adresse og telefon)

bygherrens teknikere (navn, adresse og telefon)

lokalitetens beliggenhed (adresse og matr.nr.)

projektbeskrivelse (kortfattet)

omfang af projektmateriale.

Bilag

Boreprofiler 1

Koter og pejledata 2

Lokaliseringsskemaer 3

Geologiske snit 4

Renpumpningsdata 5

Karakterisering af prøver 6

Analyseresultater 7

Chromatogrammer 8

7.1.3 Figurer og tabeller

Figurer og tabeller er en meget vigtig del af en rapport. De medtages for at lette forståelsen og give overblik.

I tabel 7.4 er givet forslag til hvilke figurer en rapport over en indledende forureningsundersøgelse kan indeholde.

Figur 7.4

Eksempel på figurfortegnelse

Figur

1.1 -

2.1 -

2.2 -

2.3 -

4.1 -

5.1 -

5.2 -

6.1 -

6.2 -

Oversigtsplan

Lokalitetens beliggenhed

Situationsplan

Beliggenheden af bygninger og anlæg i driftperioden

Situationsplan

Den nuværende anvendelse

Oversigtsplan

Lokalitetens placering i forhold til nærmestliggende vandforsyningsboringer og eventuelle overfladerecipienter

Situationsplan

Placering af lokaliseringsboringer og eventuelle undersøgelsesboringer

Situationsplan

Potentialekort for terrænnære grundvandsmagasiner på grunden

Oversigtsplan

Potentialekort for dybereliggende grundvandsmagasiner i området

Situationsplan

Omfanget af forurening - jord

Situationsplan

Omfanget af forurening - terrænnært grundvand

I appendiks I uddybes krav til figurernes indhold og kvalitet.

Talmateriale

Skal der præsenteres mere end et par tal i en tekst, gøres det mest overskueligt i en tabel. Tal bør i videst muligt omfang udelades af teksten.

7.2 Supplerende undersøgelser

Rapporter over supplerende undersøgelser opbygges principielt med samme disposition som rapporter over indledende undersøgelser.

Der kan dog ikke gives en generelt dækkende disposition for de supplerende undersøgelser, idet disse kan have meget varierende formål og indhold.

Det skal nævnes, at relevante resultater fra tidligere udførte undersøgelser bør medtages og indarbejdes ved rapporteringen af supplerende undersøgelser.

De samlede vurderinger af resultaterne bør have karakter af risikovurderinger.

8. Projektering

8.1 Skitseprojektering

Når risikovurderingerne giver anledning til anbefalinger om gennemførelse af afværgeforanstaltninger bør afrapporteringen af undersøgelsesfasen munde ud i skitseprojektering af afværgeforanstaltninger.

Skitseprojekteringen består af udarbejdelse af et eller flere skitseprojekter. Der kan således udarbejdes skitseprojekter for flere alternative forslag til afværgeprojekter.

Formål

Skitseprojekterne danner grundlag for det endelige valg af afværgeprojekt.

Indhold

På figur 8.1 er givet et eksempel på en disposition, der kan bruges ved udarbejdelse af skitseprojekter til afværgetiltag. I appendiks J er givet en uddybende beskrivelse af de enkelte kapitlers indhold.

Figur 8.1

Disposition for skitseprojekt

1. Indledning

2. Baggrund for afværgeprojekt

3. Formål og strategi

4. Afværgeforanstaltninger

5. Drift- og kontrolfase

6. Tidsplan og økonomi

8.2 Detailprojektering

Når der er valgt afværgeforanstaltninger, udarbejdes et detailprojekt for gennemførelsen af foranstaltningerne.

Formål

Formålet med detailprojekteringen er at udarbejde en detaljeret beskrivelse af afværgeforanstaltningernes gennemførelse.

Detailprojektet kan anvendes som udbudsmateriale, hvis et afværgeprojekt udbydes i licitation. Detailprojektet kan ligeledes udgøre grundlaget, hvis der indhentes underhåndsbud på udførelse af projektet.

Indhold

Et eksempel på disposition for et detailprojekt er vist i figur 8.2. I appendiks J gives en uddybende beskrivelse af de enkelte kapitlers indhold.

Figur 8.2

Disposition for detailprojekt

1. Orientering

2. Særlige betingelser

3. Baggrund

4. Arbejdspladsindretning

5. Arbejdets udførelse

6. Retablering

7. Drift og kontrol

Detailprojektets tekstdele suppleres med nødvendigt tegningsmateriale. Tegningsmaterialet er helt afhængig af projektets karakter. Som eksempler på tegningsmateriale kan nævnes konstruktionstegninger, afgravningsplaner og ledningsplaner.

9. Afværgefasen

9.1 Afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand og recipienter

Formål

Afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand og recipienter skal tage sigte på at reducere

forureningsspredning til dybereliggende grundvandsmagasiner,

forureningsspredning i grundvandsmagasiner,

forureningsspredning til recipienter (vandløb, søer og marine recipienter).

Metoder

Dette kan opnås ved

afgravning af forurenet jord,

oppumpning af vand fra terrænnære grundvandsmagasiner,

etablering af dræn,

in-situ/on site behandling af jord eller terrænnært grundvand,

immobilisering af forureningskomponenterne.

Spredning af forurening i eller til dybereliggende magasiner kan reduceres ved pumpning fra afværgeboringer.

9.2 Afværgeforanstaltninger i forhold til arealanvendelsen

Formål

Afværgeforanstaltninger i forhold til arealanvendelse kan tage sigte på at

fjerne forureningen,

forhindre eller mindske eksponeringen.

Metoder

Dette kan opnås ved

afgravning af forurenet jord,

oppumpning af forurenet terrænnært grundvand,

in-situ/on-site behandling af jord eller terrænnært grundvand,

befæstelse af kritiske områder med faste belægninger (eksempelvis asfaltering eller flisebelægning),

udlægning af jord. Ved udlægning af et rent jordlag kan eksponering hindres eller mindskes,

byggetekniske foranstaltninger til mindskelse af eksponering for dampe indendørs.

Endvidere kan eksponeringen mindskes ved at ændre eller tilpasse arealanvendelsen til de aktuelle forhold.

9.3 Grundvand

9.3.1 Oppumpning

Strategi

Skal der oppumpes grundvand som afværgeforanstaltning, bør det altid tilstræbes, at dette gøres så nær en forureningskilde som muligt. Om muligt bør der oppumpes fra terrænnære grundvandsmagasiner nær aktuelle forureningskilder.

Formålet med dette er at opnå høje forureningskoncentrationer i det oppumpede grundvand samt minimere de vandmængder, der skal oppumpes. Herved kan varigheden af en afværgepumpning begrænses og spredning af forurening til dybereliggende lag forhindres.

Afværgepumpning - terrænnære magasiner

Afværgepumpning fra terrænnære magasiner kan gennemføres ved etablering af boringer eller eventuelt sugespidsanlæg. Terrænnære magasiner er hyppigt lavtydende, hvilket betyder, at oppumpningen kræver styring eller intensiv overvågning i drift- og kontrolfasen.

En styret oppumpning fra boringer vil være den hyppigst anvendte løsning. En kontrolleret afværgepumpning fra boringer kan imidlertid være umulig, hvis der er tale om meget lave ydelser. Sugespidsanlæg kan eksempelvis være et alternativ ved korterevarende pumpninger fra sandaflejringer.

Dræn

Hvis pumpeløsninger er uhensigtsmæssige kan grundvandsudbredelsen i helt terrænnære lag kontrolleres ved etablering af dræn til opsamling af grundvand.

Etableringen af dræn indebærer opgravning af store mængder (eventuelt forurenet) jord. Anlægsomkostningerne kan derfor være store. Driftsomkostningerne vil derimod være små.

Afværgepumpning - dybereliggende magasiner

Påvirkes et dybereliggende grundvandsmagasin, kan det være påkrævet at udføre afværgepumpning fra magasinet for at fjerne forureningen og forhindre yderligere spredning.

Injektion

En oppumpning kan effektiviseres ved at injicere rent vand i det magasin, der pumpes fra.

Ved oppumpning fra lavtydende grundvandsmagasiner kan en injektion eksempelvis gøre det muligt at udføre en kontinuert pumpning.

Ved oppumpning fra dybereliggende magasiner kan en injektion forhindre en uhensigtsmæssig sænkning af grundvandet.

9.3.2 Afledning

Terrænnære magasiner

Forurenet vand fra terrænnære magasiner kan i nogle tilfælde ledes til nærmeste spildevandsrensningsanlæg eller til mindre følsom recipient. I andre tilfælde kræves der en egentlig rensning før afledningen. Dette beror på en individuel vurdering.

Ved afledning til spildevandsrensningsanlæg bør der udføres analyser for at afklare, om det forurenede vand kan give uheldige påvirkninger af det pågældende rensningsanlæg.

Det må endvidere vurderes, om udledningen kan give arbejdsmiljøproblemer for kloakarbejdere.

Dybereliggende magasiner

Forurening i dybereliggende magasiner er ofte så fortyndet, at man kan opnå tilladelse til at aflede oppumpet vand til spildevandsrensningsanlæg eller recipient uden forudgående rensning.

Før afledning til spildevandsrensningsanlæg bør der indhentes accept fra tilsynsmyndigheden for det pågældende rensningsanlæg. Det er tilsynsmyndigheden, som vurderer, om anlægget er i stand til at modtage det oppumpede vand.

Er der problemer med at modtage de oppumpede vandmængder, kan det være en mulighed, at oppumpet vand ledes til et anlæg i nattimerne, hvor anlæggets øvrige belastning typisk er lavest.

9.3.3 Vandrensning

Er det uacceptabelt at lede oppumpet grundvand direkte til nærmeste spildevandsrensningsanlæg eller til mindre følsom recipient, kan det være påkrævet at foretage en rensning før afledningen. Behovet for rensning må vurderes i de konkrete sager.

Ved on-site rensning behandles oppumpet grundvand i anlæg opstillet på den forurenede grund. Ved in-situ rensning behandles grundvandet i eksempelvis et terrænnært grundvandsmagasin uden oppumpning.

On-site rensning

Der er en række erfaringer fra rensning af grundvand for organisk forurening ved on-site rensning. Erfaringerne er knyttet til anlæg, hvor forurening er fjernet fra oppumpet grundvand ved afblæsning (stripning) og/eller adsorption til aktivt kul kombineret med traditionelle vandbehandlingsteknikker (iltning, sandfiltrering med mere).

På forsøgsstadie arbejdes der blandt andet med on-site mikrobiel rensning af grundvand forurenet med en række forskellige organiske forbindelser /3/.

In-situ rensning

På forsøgsstadie arbejdes der ligeledes med in-situ rensning af grundvand. In-situ rensning forsøges eksempelvis foretaget ved at injicere primær substrater og næringssalte i forurenede grundvandsmagasiner for at stimulere en mikrobiel vækst. En nedbrydning af forurenende stoffer kan herved stimuleres eller forceres.

9.3.4 Immobilisering

Forsegling

Hvis der er tale om forurening i umættet zone, kan en reduktion af nedtrængningen af forurenende stoffer opnås ved at etablere en terrænnær forsegling.

Grundvandet kan dog stadig (i begrænset omfang) blive påvirket af forurenet jord, da der sker en vis bevægelse af de vandførende lag i jorden, uafhængig af regnvand på den ovenliggende lokalitet samt en dampfase diffusion af flygtige stoffer.

Asfaltbelægning

Forsegling kan udføres som drænet asfaltbelægning med afledning af nedbør. Det er her vigtigt at vedligeholde asfaltbelægningen samt kontrollere, at systemer til opsamling og afledning af regnvand forbliver intakte.

Membraner

Forsegling kan også etableres ved udlægning af membraner fremstillet af kunststof eller lavpermeable materialer (ler).

Anvendes der membraner fremstillet af kunststof, er det vigtigt at kontrollere, at disse er tætte. Anvendes der membraner af lavpermeable materialer, er det vigtigt at kontrollere, at materialerne ikke sprækker.

Udlægning af membraner bør være suppleret med systemer til opsamling og afledning af nedbør. Det er vigtigt at kontrollere, at disse systemer forbliver intakte.

Ved forurening med flygtige stoffer skal det bemærkes, at effekten af forsegling kan være mindre end ventet, idet de flygtige stoffer kan diffundere fra forseglede områder til ikke forseglede områder og infiltrere herfra. Udgøres en forurening alene af flygtige stoffer, kan forsegling derfor generelt ikke anbefales.

Fiksering

Endelig kan det nævnes, at der foreligger udenlandske erfaringer, hvor reduktion af nedtrængning er opnået ved fiksering af forurening i jorden /3/. Fiksering er foretaget ved tilsætning af bindingsmidler til forurenet jord.

9.4 Jord

9.4.1 Afgravningskrav

Før afgravning er det nødvendigt at fastlægge afgravningskrav. Afgravningskravene skal opstilles således, at der er størst mulig sandsynlighed for at jordkvalitetskriterier opstillet ved risikovurderingen overholdes efter gennemførelse af afgravningen.

Gennemførte undersøgelser

Afgravningskravene opstilles på baggrund af resultater fra de gennemførte undersøgelser.

Analyser

Afgravningskravene kan endvidere omfatte specifikation af analyser af jordprøver udtaget fra afgravningens sider og bund.

Feltobservationer

Derudover bør afgravningskravene i videst muligt omfang indbefatte brug af PID-målinger (se appendiks F), visuelle bedømmelser af misfarvninger og andre feltobservationer.

Miljøteknisk tilsyn

For at sikre at ovennævnte krav overholdes, bør afgravningskravene desuden indbefatte et miljøteknisk tilsyn til at følge afgravningen (se endvidere afsnit 9.6).

9.4.2 Aflevering og behandling på centrale anlæg samt deponering

I dag er der kun få muligheder for behandling og deponering af forurenet jord fra forurenede grunde.

Centrale behandlingsanlæg

Det mest forurenede jord kan afleveres på centralt behandlingsanlæg.

Jord, som udelukkende er forurenet med visse olieprodukter, visse opløsningsmidler og andre organiske stoffer, kan behandles på anlæg med biologisk nedbrydning. Det må her undersøges, hvilke forureningstyper anlægget er godkendt til at modtage.

Kontrollerede lossepladser

Jord, der kun er svagt forurenet, kan undertiden deponeres på kontrollerede lossepladser.

Om en sådan deponering kan finde sted, må dog afgøres af tilsynsmyndigheden for den pågældende losseplads, hvilket er den amtskommune, hvor pladsen ligger. Endvidere skal den kommune, hvor den forurenede grund ligger, acceptere deponeringen.

9.4.3 Behandling på depotet

On-site behandling

Der foreligger en del udenlandske erfaringer med opgravning af forurenet jord og efterfølgende rensning i mobilt rensningsanlæg på depotet /3/. Erfaringerne er især knyttet til jord forurenet med opløsningsmidler og olieprodukter.

Det kan nævnes, at mobile anlæg til on-site behandling af opgravet jord også findes i Danmark.

In-situ behandling

Behandling af forurenet jord uden opgravning er stadig kun på forsøgsstadiet. Behandlingen kan eksempelvis udgøres af elektrokinetiske teknikker til fjernelse af tungmetaller, mikrobiel nedbrydning af organiske stoffer eller forceret udvaskning kombineret med on-site behandling af vandet fra udvaskningen.

9.5 Byggetekniske foranstaltninger

Nybyggeri

Byggeri bør såvidt muligt planlægges så der ikke bygges på forurenede områder, idet der således kan skabes forhindringer for en senere oprydning.

Ifølge Bygge- og Boligstyrelsen forventes et byggeri opført på et affaldsdepot, som er frigivet til en nærmere bestemt anvendelse, f.eks. industri, og som er udført efter Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om radon og nybyggeri /14/ med det nuværende videnniveau at give så lave radonkoncentrationer og koncentrationer af stoffer fra undergrunden i øvrigt, som det er praktisk muligt under hensyn til dansk byggeskik. Der er i øjeblikket undersøgelser i gang i Bygge- og Boligstyrelsens regi, med henblik på at vurdere om det herudover i særlige tilfælde er nødvendigt at foretage særlige byggetekniske foranstaltninger.

Eksisterende byggeri

I eksisterende byggeri med sundhedsmæssig utilfredsstillende koncentrationer af stoffer fra den forurenede jord vurderes en praktisk anvendelig løsning at være forøgelse af ventilation i krybekælder, drænlag eller kælderrum.

9.6 Arbejdsmiljø, omgivelser og tilsyn

Ansvar

Ved entreprenørarbejde ved afværgeforanstaltninger ligger ansvaret for, at arbejdet bliver udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hos den udførende entreprenør.

Entreprenøren bør dog underrettes om art, koncentration og udbredelse af forurening fundet ved de gennemførte undersøgelser. Detailprojektet bør derfor omfatte et resumé af resultater opnået ved forudgående undersøgelser.

Arbejdstilsynet

Arbejdet skal inden start og f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af detailprojektet, planlægges ud fra resultater af forudgående undersøgelser. Planlægningen skal omfatte udarbejdelse af retningslinier for arbejdsmiljøforanstaltninger (eksempelvis planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, særlige tekniske sikkerhedsforanstaltninger, personlige værnemidler og særligt arbejdstøj, særlige skur- og vaskeforhold, personlig hygiejne, særlige forhold ved færdsel til og fra det forurenede område, forholdsregler ved behandling, transport og deponering af forurenet jord). Retningslinierne bør forelægges det lokale arbejdstilsyn, før afværgeforanstaltningerne iværksættes. /4/.

Omgivelser

Planlægningen bør endvidere omfatte forholdsregler over for støj, støv og andet, som kan være til gene for omgivelserne.

Tilsyn

Alt arbejde med afværgetiltag over for forurenet jord bør foregå under miljøteknisk tilsyn.

Formålet med det miljøtekniske tilsyn er primært at sikre, at afværgeforanstaltningerne gennemføres som beskrevet i detailprojektet.

Erfaringer viser, at der ved afgravninger undertiden afdækkes forurenede områder, som man ikke har været opmærksom på ved forudgående undersøgelser. Det miljøtekniske tilsyn skal sikre, at sådanne situationer håndteres som specificeret i detailprojektet.

Tilsynsrapport

Der skal i forbindelse med tilsynet udarbejdes en tilsynsrapport, der dokumenterer afværgeprojektets kvalitet.

Rapporten skal indeholde en beskrivelse af afværgeprojektets udførelse. Rapporten kan for eksempel ved afgravning af jord indeholde angivelser af, hvor der er afgravet jord, hvor meget jord der er afgravet, og hvor jorden er afleveret til behandling/deponering. Rapporten bør indeholde dokumentation for eventuelle restforureningers placering og koncentration.

10. Drift- og kontrolfasen

10.1 Formål

Formålet med drift- og kontrolfasen er

at kontrollere effekten af udførte afværgeforanstaltninger,

at kontrollere, at der ikke forekommer en uacceptabel spredning af stoffer fra en forurenet grund.

Drift- og kontrolfasen ved afværgeforanstaltninger af grundvandsmagasiner kan være meget langvarig. Det samme gælder overvågning af grundvandsmagasiner.

I de særlige tilfælde hvor der udføres afværgeprojekter over for indeklimaproblemer, kan der være tilfælde hvor det er nødvendigt med en efterfølgende kontrol.

Ved afværgeprojekter over for jordforurening er kontrolfasen ofte ret kortvarig og forløber til dels parallelt med afværgefasen.

10.2 Grundvand

10.2.1 Kontrol af vandkvaliteten ved afværgepumpning

Det oppumpede vand analyseres med mellemrum for en eller flere forureningskomponenter. Analyseprogrammet hertil skal være fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af detailprojektet.

Det er karakteristisk for det oppumpede vand, at der ses store svingninger i indholdet af forureningskomponenterne. Det kan kræve mange års pumpning før vandkvaliteten stabiliserer sig, og selv herefter kan der ses pludselige koncentrationsændringer.

En sådan variation i vandets indhold af forurenende stoffer nødvendiggør dels en relativ hyppig kontrol, dels et bredt analyseprogram i starten af et pumpeforløb.

Prøvetagningshyppighed og analyseprogram skal løbende optimeres for at sikre mod overflødige analyser.

Når der ses en stabilisering af vandkvaliteten kan prøvetagningshyppigheden nedsættes, og analyseprogrammet kan som regel beskæres til enkelte velegnede indikatorparametre.

10.2.2 Pejlinger som kontrol af afværgepumpningens effekt

Ved en afværgepumpning skal der udføres en kontrol af, om oppumpningen fra afværgeboringen trækker forureningen imod boringen, og dermed forhindrer en yderligere forureningsspredning i grundvandsmagasinet. Strømningsforholdene belyses ved pejlinger i omkringliggende boringer.

Viser resultatet af disse pejlinger at afværgepumpningen ikke er tilstrækkelig til at forhindre en forureningsspredning, må afværgeforanstaltningerne tages op til fornyet overvejelse på dette grundlag.

10.2.3 Grundvandsovervågning

For forurenede grunde, der ligger over velbeskyttede grundvandsmagasiner, og hvor der derfor ikke umiddelbart har været behov for afværgeindgreb, vil man ofte iværksætte en overvågning af grundvandsmagasinet.

Det kan endvidere være aktuelt at foretage en grundvandsovervågning som ekstra kontrol af en afværgeforanstaltning (for eksempel afværgepumpning eller bortgravning/rensning af forurenet jord).

Som kontrolboringer anvendes nedstrøms boringer, for eksempel boringer etableret i forbindelse med undersøgelserne og eventuelle andre tilgængelige boringer i området.

Kontrolboringernes placering er afgørende for værdien af kontrolfasen. Kontrolboringernes placering skal fastsættes i detailprojektet på baggrund af de udførte undersøgelser.

Prøvetagningshyppigheden fastlægges på baggrund af en vurdering af grundvandsmagasinets sårbarhed. Overvejelser vedrørende grundvandsmagasinets betydning og grundvandsindvindinger i nærheden kan også være medvirkende faktorer.

Analyseprogrammet til grundvandsovervågningen fastlægges ved afrapporteringen af undersøgelserne eller eventuelt under udarbejdelsen af detailprojektet.

Valg af kontrolboringer, prøvetagningshyppighed og analyseprogram skal revideres løbende ud fra de opnåede resultater.

10.3 Jord

Udføres et afværgeprojekt med henblik på arealanvendelsen, sikrer projektet ikke nødvendigvis grundvandet mod forurening fra grunden. Det kan derfor være nødvendigt at supplere med særskilte foranstaltninger eller overvågning rettet mod grundvandet. Se også afsnit 10.2.3.

Ved in-situ eller on-site rensning af jorden må effekten af den planlagte rensning følges nøje med kontrolanalyser. Analysefrekvens og -program fastlægges i detailprojektet på baggrund af forureningstype og rensningsmetode.

10.4 Indeklima

Er der som afværgeforanstaltning over for indeklimaproblemer udført byggetekniske tiltag, kan dette efterfølges af en overvågning såfremt særlige forhold begrunder dette.

11. Referencer

/1/Miljøministeriet, 1990.

Lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter.

/2/Miljøstyrelsen, 1990.

Miljøprojekt nr. 123.

Risikovurdering af forurenede grunde.

/3/ATV-møde, 04.04.1990.

In-situ og on-site-rensning af forurenet jord og grundvand.

/4/Arbejdstilsynet, 1990.

At-meddelelse nr. 4.04.16, maj 1990.

Arbejde i jord forurenet med sundhedsskadelige kemikalier.

/5/Miljøstyrelsen, 1989.

Miljøprojekt nr. 121.

Forurenede industrigrunde.

/6/Lossepladsprojektet, 1989.

Udredningsrapport U6.

Kilder til industrikortlægning.

Bibliografi over industrihistorisk litteratur og kildemateriale.

December 1989.

/7/Miljøstyrelsen, 1992.

Vejledning nr. 7.

Prioritering af affaldsdepoter.

/8/Miljøministeriet, 1991.

Bekendtgørelse nr. 33 af 20. januar 1992 om henlæggelse af visse opgaver efter lov om affaldsdepoter for særlige virksomheder til amtsrådene samt Københavns og Frederiksbergs kommunalbestyrelser. (Branchebekendtgørelsen.)

/9/Lossepladsprojektet, 1989.

Udredningsrapport U3.

Grundvandsprøvetagning og feltmåling.

April 1989.

/10/Dansk Geoteknisk Forening, Bylletin nr. 1, 1988.

Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse.

/11/Miljøstyrelsen, 1992.

Vejledning.

Kvalitetskriterier vedrørende forurenede grunde.

/12/Miljøministeriet, 1992.

Bekendtgørelse nr. xx af xx 1992 om registrering af affaldsdepoter.

/13/Miljøstyrelsen, 1992.

Vejledning.

Registrering af affaldsdepoter.

/14/Byggestyrelsen, 1988.

Vejledning om radon og nybyggeri.

/15/Lossepladsprojektet, 1991.

Udredningsrapport U8.

Jordprøvetagning på forurenede grunde. Strategier, metoder og håndtering.

April 1991.

/16/Miljøministeriet 1990.

Bekendtgørelse nr. 581 af 13. august 1990 om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter lov om affaldsdepoter til Miljøstyrelsen.

/17/Miljøministeriet, 1990.

Bekendtgørelse nr. 582 af 13. august 1990 om henlæggelse af visse opgaver ved frivillige oprydninger efter lov om affaldsdepoter til amtsrådene samt Københavns og Frederiksbergs kommunalbestyrelser.

/18/Miljøministeriet, 1980.

Bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie.

/19/Miljøministeriet, 1989.

Bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald.

/20/Miljøministeriet, 1989.

Bekendtgørelse nr. 118 af 23. februar 1989 om bortskaffelse af affald.

Appendiks A

Retningslinier for udførelse af borearbejde

Indledning

Dette appendiks omhandler den praktiske udførelse af boringer, der udføres i forbindelse med forureningsundersøgelser. Ud over borearbejdet omtales også filtersætning og afpropning af boringer. Der behandles følgende punkter

udførelse

journalføring

pejle-/filterarrangement

borehulsafpropning

indmåling og nivellement

Prøvetagning er omtalt i appendiks B og C. Det er tilstræbt at udforme appendikset som et sæt minimumskrav, der bør være opfyldt ved et borearbejdes udførelse. Appendikset kan derfor indgå som basisbetingelser ved tilbudsgivning på borearbejder. Supplerende krav må formuleres i relation til den enkelte undersøgelses formål og karakter.

I bekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1980 om udførelse af boringer efter grundvand er de almindeligt gældende regler vedrørende udførelse, indretning og indberetning af boringer m.v. angivet.

Ifølge bekendtgørelsen om udformning af boringer efter grundvand, skal boringer, som udføres efter vand indberettes til DGU inden 3 måneder efter udførelsen. I bekendtgørelsen, der i øjeblikket er under revision gives en nærmere beskrivelse af indberetningspligten til DGU.

Lokaliseringsboringer

Betegnelsen lokaliseringsboringer er benyttet for boringer, der udføres med det formål at indkredse og beskrive en forurening i de øvre jordlag og terrænnære grundvandsmagasiner. Disse boringer anvendes primært i de indledende faser i et undersøgelsesforløb.

Boringerne skal altid udføres som tørre rotationsboringer. Boringerne kan udføres med snegl, ske, kop eller lignende. Hvis de geologiske forhold tillader det, kan boringerne udføres uden anvendelse af foringsrør (borerør), idet denne metode normalt giver tilstrækkeligt gode niveauspecifikke jordprøver.

Dimension af borehul er i princippet valgfri. Valget af dimension skal harmonere med en eventuel ønsket filterdimension. Normalt nedsættes 50 mm eller 63 mm pejlerør, hvorfor boringer i 4-8" er passende.

Lokaliseringsboringer skal afsluttes beskyttet af et betonrør.

Som minimum lukkes filterrør med en prop. Afhængigt af forholdene kan en aflåselig hætte være påkrævet.

Undersøgelsesboringer

Betegnelsen anvendes for boringer, der kræver en større grad af "omhu" end lokaliseringsboringer. Boringernes udførelse adskiller sig fra lokaliseringsboringer ved, at der altid anvendes borerør (foringsrør). I det omfang jordprøver ikke ønskes eller en forringet kvalitet i de geologiske informationer kan accepteres, kan anden boreteknik komme på tale. Der kan f.eks. være tale om rammeboringer (Botesam) eller boringer med hul snegl. Dybe undersøgelsesboringer må ikke uden særlige forholdsregler placeres i de mest forurenede områder (hot spots) af et depot.

Boringerne udføres som undersøgelsesboringer når

der på en kontrolleret måde ønskes etableret en filtersætning af et grundvandsmagasin

krav til prøvetagning er forøgede i forhold til lokaliseringsboringer

boringerne føres til større dybde, eventuelt ned i et dybereliggende grundvandsmagasin.

Et primært formål med undersøgelsesboringer er at sikre mulighed for udtagelse af vandprøver i en lang periode i veldefinerede dybder gennem et filter. Boringens dimension må derfor vælges under hensyntagen til den ønskede filtersætning.

Filterdimensionen vælges efter boringens formål. Typiske dimensioner

pejling eller pumpning med sugepumpe: minimum 50 mm PVC-filter

pumpning med mindste dykpumpe: minimum 63 mm PVC-filter

pumpning med mindre dykpumper: minimum 125 (110) mm PVC-filter

pumpning med større dykpumper: minimum 200 mm PVC-filter.

I tabel A1 er givet vejledende sammenhænge mellem borerørsdimension og filterdimension. De anbefalede filterdimensioner bør ikke overskrides, da gruskastning og afpropning i så fald bliver utilstrækkelig.

Boringerne skal beskyttes i terrænniveau med et betonrør med dæksel, eller ved udførelse af tørbrønd.

Boringer til dybereliggende grundvandsmagasiner forsynes med aflåselig hætte eller dæksel.

Boringerne skal indberettes til DGU.

Tabel A1

Sammenhørende værdier for dimension af borerør og filterrør

Borerør, diameter

Filterrør, diameter

4"

6"

8"

10"

12"

16"

. 100 mm

. 150 mm

. 200 mm

. 250 mm

. 300 mm

. 400 mm

(25)

63

110*

140*

200*

250*

. 50 mm

. 90 mm

. 125 mm

. 160 mm

. 225 mm

. 315 mm

* Mindre dimension kan vælges ligesom der er mulighed for nedsættelse af flere adskilte filtre i lille dimension.

Filterboringer

Betegnelsen anvendes om boringer, hvis udførelse svarer til vandforsyningsboringer. Boringernes primære formål er at pumpe grundvand fra et grundvandsmagasin hvorimod jordprøver fra boringerne kun benyttes til geologisk bedømmelse. Boringer i denne udførelse benyttes primært til grundvandskontrol og eventuelt afværgepumpning. Filterboringer, bortset fra afværgeboringer, bør ikke placeres i de mest forurenede områder (hot spots) af et depot.

Ved udførelse af kontrolboringer, uden for det forurenede område er boremetoden i princippet valgfri således, at også skylleboremetoder og specielle metoder som Odex (down the hole) kan være aktuelle. Ved udførelse af skylleboringer hvor borehullet tilføres boremudder, bør det undersøges, hvilke kemikalier boremudderet indeholder. Det er endvidere særlig vigtigt, at der foretages en omhyggelig renpumpning inden vandprøvetagning. Skylleboremetoder bør kun tages i anvendelse uden for selve depotområdet.

Boredimensionen vælges under hensyn til den planlagte filterdimension. For denne type boringer vælges normalt en relativt stor filterdimension som f.eks. 160 mm, 200 mm eller 250 mm. Se i øvrigt tabel A1.

Boringerne skal som minimum beskyttes med et betonrør. I sjældne tilfælde kan det være aktuelt at etablere en egentlig tårbrønd eller alternativt en isoleret overdækning på terræn.

Boringerne skal indberettes til DGU.

I tabel A2 er givet en oversigt over anbefalede boremetoder.

Journalføring

Under borearbejdet føres borejournal med angivelse af

lokalitet, boringsnr. og dato,

boremetode,

foreløbig jordartsbedømmelse,

foreløbig forureningsvurdering,

laggrænser,

prøvedybde,

boredybde,

filtersætning,

afpropning,

vandspejlsobservationer.

Tabel A2

Oversigt over anbefalede boremetoder

Lokalise-

ringsboring

Undersøgel-

Sesboring

Filter-

boring

Tør rotationsboring

x

x

x

Spandboringer

x

x

Hul snegleboring

x

Rammeboring (Botesam)

x

Skylleboring

x

Filtersætningen bør beskrives ved en målsat skitse. Vandspejlsobservationer foretaget under borearbejdet bør angives i forhold til et fast målepunkt, der senere kan genfindes.

Pejle- og filterarrangement

Til pejle- og filterrør benyttes PVC-rør, der samles med mufferør om nødvendigt med skruer men uden lim. Alternativt benyttes PVC-rør med gevind skåret uden brug af olie. Filterstrækningen udføres af opslidsede rør, der gruskastes.

Under filterstrækningen kan hensigtsmæssigt anbringes en stump forerør (blindrør) til opsamling af finstof - en slambox. Filterarrangementet skal være lukket i bunden med en bundprop af PVC eller træ (ikke trykimprægneret!).

Af hensyn til muligheden for afpropning omkring forerøret (blindrør) skal også boringer, der går ned i kalk eller andre hårde bjergarter, filtersættes.

Det er vanskeligt at angive generelle retningslinier for boringernes filtersætning.

Filterstrækningen skal selvsagt etableres ud for de vandførende lag (grundvandsmagasiner). En filterstrækning bør kun repræsentere ét grundvandsmagasin.

Filterstrækningen kan omfatte hele grundvandsmagasinet eller dele heraf. Ved at benytte korte filterstrækninger opnås ringe fortynding og mere dybdespecifikke prøver. Til gengæld vil filtre i flere niveauer og dermed flere prøver til analyse normalt være påkrævede.

I lokaliseringsboringer, hvor der ikke er truffet egentlige vandførende lag, sættes 1-2 meter filter fra bunden af boringen.

Ved filtersætning i fyld eller sand med frit grundvandsspejl, bør oversiden af filteret være 0,2 meter over vandspejlet, således at eventuel olie eller lignende, som flyder på vandspejlet, kan registreres.

Filterstrækningen skal gruskastes med rentvasket kvartsgrus. Gruskastningen udføres under omhyggelig kontrol, så alle hulrum mellem filter og boringsvæg er udfyldte. Denne kontrol skal sikre, at gruskastningens overside udgør et sikkert fundament for den nødvendige afpropning mellem blindrør og boringsvæg over filteret.

Gruskastningen kan eventuelt foregå under vandcirkulation. Herved sikres den bedst mulige pakning af filtergruset.

Gruskastningen bør mindst være ført 0,5 meter over filterstrækningen for at undgå tilstopning af filteret med bentonit.

Tilsætning af vand

Det kan under visse omstændigheder være nødvendigt at tilsætte vand under såvel borearbejdet som filtersætning. Vandtilsætningen kan være afgørende for kvaliteten af såvel borearbejde som filtersætning og forsegling. Det er en betingelse, at det vand som benyttes ved borearbejdet og filtersætningen er uforurenet vandværksvand.

Afpropning

Formålet med afpropning af boringen er at undgå en utilsigtet forureningsspredning som følge af boringen.

Gennembores forurenede jordlag underlejret af lerlag, er det vigtigt at foretage en afpropning med bentonit ved lerlaget. Der må i øvrigt altid regnes med naturlige barrierer (f.eks. lagdelinger i formationen), som ødelægges ved borearbejdet. Disse skal søges retableret ved passende anbragte afpropninger.

Til afpropning anvendes bentonit enten bentonitpulver eller bentonitgranulat. Afpropning med "lerkugler" alene er ikke tilstrækkelig.

Til afpropninger, der udføres over grundvandsspejlet, bør anvendes bentonitpulver, der i et blandekar røres til en grødagtig konsistens "bentonit-vælling". Som fyldmateriale i bentoniten kan eksempelvis benyttes "lerkugler".

Ved afpropning i terrænniveau kan bentoniten hældes fra terræn.

Ved afpropning i større dybde og under grundvandsspejlet skal flydende bentonit nedføres gennem et rør (pejlerør), eller nedpumpes med specialpumpe.

Alternativt kan i de fleste tilfælde benyttes bentonit-granulat eventuelt i form af ekspanderende bentonit. Granulat har den fordel at afpropningens placering og tykkelse lettere lader sig måle under udførelsen. Til gengæld opnås en bedre kontakt mellem borehul og forerør (blindrør) ved anvendelse af flydende bentonit.

Afpropningens placering afhænger af de geologiske/hydrogeologiske forhold. På efterfølgende figurer er vist 4 hovedtyper af geologiske forhold med angivelse af afpropningens korrekte placering.

Ved lokaliseringsboringer (figur A1) kan det accepteres, at opboret materiale fyldes tilbage i hullet. Årsagen til at dette specielt gælder for lokaliseringsboringer er, at der her er tale om korte boringer, i øvre jordlag og terrænnære grundvandsmagasiner. Er disse i forvejen forurenede, tilfører det opborede materiale ikke nogen ny forurening. Hvis de øvre jordlag er uforurenede, vil også det opborede materiale, som fyldes tilbage i borehullet, være uforurenet.

Figur A1.

Afpropning af lokaliseringsboring filtersat i terrænnært magasin

+++FIGUR+++

Figur A2.

Afpropning af dyb undersøgelsesboring filtersat i terrænnært magasin

+++FIGUR+++

Figur A3.

Afpropning af undersøgelsesboring/filterboring ført til dybtliggende primært magasin. (Terrænnært magasin i hydraulisk kontakt med dybtliggende primært magasin)

+++FIGUR+++

Bortskaffelse af opboret materiale

I forbindelse med udførelsen af boringer på forurenede lokaliteter er det nødvendigt at overveje, hvorledes det opborede materiale kan deponeres. Det er ofte uanset forureningsgrad uacceptabelt, at lade materialet henligge på den undersøgte lokalitet.

Da bortskaffelsen af forurenet jord kan være bekostelig, bør det under borearbejdet tilstræbes at foretage en adskillelse af uforurenet jord fra jord, som vurderes at være forurenet.

Uforurenet jord kan deponeres på en fyldplads. Forurenet jord må imidlertid afleveres til behandling på et centralt behandlingsanlæg.

Den endelige afgørelse vedrørende deponering må derfor afvente resultaterne af jordanalyserne.

Figur A4.

Afpropning af undersøgelsesboring/filterboring ført til dybtliggende primært magasin. (Terrænnært magasin og dybtliggende magasin er adskilt)

+++FIGUR+++

Indmåling og nivellement

Alle boringer bør indmåles og nivelleres.

Boringerne indmåles i forhold til bebyggelse eller i et koordinatsystem. Forslag til blanketter til lokalisering af boringer er givet i appendiks G.

Boringerne nivelleres så vidt muligt i et absolut kotesystem. Det kan undtagelsesvis være aktuelt at indnivellere lokaliseringsboringer i et relativt kotesystem. I så tilfælde benyttes et relativt fixpunkt, der senere kan genfindes. Det relative fixpunkt gives koten + 180, således at der ikke kan opstå tvivl om hvorvidt der er tale om en relativ eller absolut kote.

Ved nivellement fastsættes koten til terræn med 0,1 meters nøjagtighed og til pejlepunkt med 0,01 meters nøjagtighed.

Appendiks B

Udtagning af jordprøver ved borearbejde

Prøvetagningsintervaller

Til geologisk bestemmelse udtages jordprøver for hver halve meter, men mindst en prøve for hvert jordlag.

Det er normalt tilstrækkeligt at udtage jordprøver for hver halve meter til karakterisering. Ud fra karakteriseringen udvælges prøver til kemiske analyser.

Der er dog tilfælde hvor det er hensigtsmæssigt at udtage prøver med mindre intervaller. Ved forurening der bindes hårdt i jorden, som for eksempel tungmetaller, bør der udtages prøver med mindre intervaller omkring det niveau hvor forureningen forventes. Ved olieforurening kan det være aktuelt at forøge prøvetætheden omkring grundvandsspejlet.

Emballering og opbevaring af jordprøver

Der stilles ikke krav til emballage af jordprøver udtaget til geologisk bestemmelse. Anvendelse af eksempelvis plastikposer er almindelig.

Prøver udtaget til kemiske analyser skal emballeres således, at prøverne ændrer sig mindst muligt under transport- og ventetid.

Jordprøver til analyse for flygtige stoffer nødvendiggør udtagelse i tætsluttende glasemballage. Der er i vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /2/ givet nærmere anvisninger for valg af emballage. Se desuden lossepladsprojektets rapport om jordprøveudtagning /1/.

Prøverne skal afleveres hurtigst muligt til laboratoriet. Indtil afleveringen skal prøverne om muligt opbevares mørkt og ved en temperatur på ca. 4 EC (Prøverne bør ikke fryses, da dette kan medføre tab af forbindelser med lavere frysepunkt end vand). Glassene skal holdes lukkede.

Skal der foretages måling med photoionisationsdetektor (PID) på prøverne udtages et ekstra sæt prøver. Prøverne emballeres i diffusionstætte plastikposer eller i syltetøjsglas med patentlukning, se appendiks F.

Vedrørende deponering af de udtagne jordprøver gælder samme forhold som for det øvrige opborede materiale.

Referencer

/1/Lossepladsprojektet, 1991.

Jordprøvetagning på forurenede grunde, strategier, metoder og håndtering.

Udredningsrapport U8, april 1991.

/2/Miljøstyrelsen, 1992.

Vejledning. Kvalitetskriterier vedrørende forurenede grunde.

Appendiks C

Udtagning af vandprøver

Dette appendiks omhandler renpumpning, udstyr, prøveemballering og tekniske problemer i forbindelse med udtagning af vandprøver. Emnet er mere udførligt behandlet i /2/.

Renpumpning

Ved renpumpning af lokaliseringsboringer eller eventuelle andre lavtydende boringer bør det tilstræbes at oppumpe 10 gange det vandvolumen, der står i filter- og blindrøret. En forudsætning for den forholdsvis beskedne renpumpning er, at prøvetagningsudstyr er rent og ikke giver risiko for kontaminering. Normalt anvendes sugepumpe eller eventuelt lille dykpumpe til renpumpning af boringerne.

Sugepumpe kan kun anvendes til renpumpning, hvis grundvandsspejlet ikke står dybere end 7-8 meter under terræn. Ved anvendelse af sugepumpe til renpumpning skal der benyttes ny slange for hver enkelt boring. Det er acceptabelt, at anvende slanger lavet af blød PVC til renpumpningen. Disse slanger bør ikke anvendes til prøvetagning.

Boringer til dybereliggende grundvandsmagasiner er typisk filtersat i magasiner med rimelig ydelse og med lave indhold af forurenende stoffer. For nye boringer filtersat i sådanne magasiner bør renpumpningen som minimum svare til retningslinierne for renpumpning af vandforsyningsboringer /1/.

Eksisterende boringer bør også renpumpes før en prøvetagning. Det foreslås for at opnå en effektiv renpumpning at pumpe med en ydelse, der er relativt høj i forhold til boringens maksimale ydelse. I så fald renpumpes 1 til 2 timer. Der bør som minimum renpumpes svarende til 10 gange vandvolumenet i filter- og blindrør.

Ved anvendelse af dykpumpe til renpumpning må denne for hver enkelt boring renses ordentligt før brug. Dette gøres i praksis ved at spule og gennemskylle udstyret i en beholder med rent vand. Dette er dog for eksempel ved olieforureninger med fri olie på vandspejlet ikke tilstrækkeligt. Der må man anvende andre metoder.

Prøvetagning

Kvaliteten af de udtagne vandprøver er afhængig af prøvetagningsmetode og -udstyr. De mest anvendte former for prøvetagere er

sugepumpe

dykpumpe

vandhenter.

Ved anvendelse af sugepumpe skal der benyttes ny slange for hver enkelt boring, således at krydskontaminering undgås. Det anbefales at benytte slanger lavet af teflon eller eventuelt af nylon, polyethylen eller polypropylen /2/.

For at undgå at få vandprøven fra boringen igennem sugepumpen indskydes prøvetagningsflaskerne mellem pumpe og boring som vist på figur C1.

Figur C1.

Opstilling ved vandprøvetagning med sugepumpe

+++FIGUR+++

Ved anvendelse af dykpumpe til prøvetagning må denne for hver enkelt boring renses ordentligt før brug. Typisk vil prøvetagningen foregå umiddelbart efter renpumpningen. Eventuelle taphaner der benyttes ved prøvetagningen skal gennemskylles (minimum 10 minutter) inden prøvetagning.

Det er ikke her realistisk at benytte slanger lavet af teflon. Da vandprøverne på grund af dykpumpens højere ydelse typisk har kort opholdstid i slangerne, har dette da også mindre betydning. Det anbefales at anvende PEL-slanger /2/.

Ved anvendelse af vandhenter til prøvetagning bør der kun bruges vandhentere udført af materialerne glas, rustfrit stål, teflon og hård PVC.

Vandhentere af glas, rustfrit stål og teflon er normalt ikke engangsvandhentere og må derfor for hver enkelt boring renses omhyggeligt før brug. Vandhentere af hård PVC fås som engangsudstyr.

Ved aftapning af prøverne i prøveflasker bør man undgå, at prøverne sprøjter ned i flaskerne. Der kan herved forekomme en betydelig stripning af flygtige stoffer fra prøverne.

Terrænnære grundvandsprøver kan også udtages i forbindelse med udførelse af rammeboringer til mættet zone. Metoden er nærmere omtalt i appendiks E.

I appendiks G er givet eksempler på blanketter til brug ved udtagning af vandprøver.

Forringelse af prøvekvalitet

Sugepumpen udsætter vandprøverne for et undertryk ved prøvetagningen. Undertrykket bevirker, at flygtige stoffer i et vist omfang kan strippes fra prøverne.

Ved anvendelse af dykpumpen udsættes prøven for tryktab, der ligeledes kan bevirke en stripning af flygtige stoffer.

For både sugepumper og dykpumper kan der forekomme en kontaminering af vandprøverne fra de anvendte slanger. Endvidere kan der forekomme en sorption af forurenende stoffer fra prøverne i slangerne. Disse uheldige påvirkninger kan begge minimeres ved, at prøverne har kortest mulig opholdstid i slangerne samt ved at anvende teflonslanger.

Ved anvendelse af vandhentere, hvor vandprøverne opsamles direkte i den (glas eller stål)-beholder, som anvendes under transport til analyselaboratoriet, vil problemer med stripning og sorption i reglen være små.

Udtages vandprøverne fra en rammeboring med en sugepumpe, gælder samme problemstillinger som nævnt ovenfor vedrørende sugepumper. For visse typer af rammeboringer er det imidlertid som for nogle af vandhenterne muligt at opsamle vandprøverne direkte i den beholder, som anvendes under transport til analyselaboratoriet.

Emballering og opbevaring af vandprøver

Den emballage, der anvendes under transport til laboratoriet samt under opbevaring, skal sikre, at prøverne ændrer sig mindst muligt.

Til analyser for organiske forbindelser er det hensigtsmæssigt at anvende tætsluttende glasemballage, som for eksempel flasker lukket med slibprop eller skruelåg kombineret med teflonpakning.

Ved valg af andre analyseparametre bør man rådføre sig med det pågældende analyselaboratorium om, hvilken emballage der skal anvendes. Visse analyser kan for eksempel kræve anvendelse af specialrensede flasker eller konservering af prøverne på stedet.

Flasker til prøvetagning bør udleveres af laboratoriet i rengjort stand.

Prøverne skal afleveres hurtigst muligt til laboratoriet. Indtil afleveringen skal prøverne om muligt opbevares mørkt og under 5 EC. (Prøverne bør dog ikke fryses da dette kan betyde tab af forbindelser med lavere frysepunkt end vand).

Referencer

/1/Miljøministeriet, 1980.

Bekendtgørelse om udførelse af boringer efter grundvand.

/2/Lossepladsprojektet, 1989.

Grundvandsprøvetagning og feltmåling.

Udredningsrapport U3, april 1989.

Appendiks D

Indeklimaundersøgelser

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at udføre indeklimaundersøgelser i eksisterende bygninger med henblik på at vurdere indeklimaet sundhedsmæssigt.

Målinger i indeklimaet af såvel specifikke forureninger, som andre relevante parametre som for eksempel luftskifte, luftudveksling, trykforhold i bygning, lufttemperatur, luftfugtighed med mere, bør udføres af personer/firmaer/laboratorier/institutter, der har fornøden viden, udstyr og ekspertise.

Bygge- og Boligstyrelsen har sat et udredningsarbejde i gang med henblik på at få samlet en oversigt over egnede målemetoder og -instrumenter til brug for disse indeklimaundersøgelser.

Mange af de indeklimamålinger, der er relevante i bygninger på forurenede grunde, er også relevante i indeklimaet i øvrigt og i arbejdsmiljøet, hvor forureningskilderne kan være byggematerialer, inventar, processer, aktiviteter, personer m.m.

Det skal anføres, at det kan være forbundet med vanskeligheder at udføre målinger af forureninger i indeklimaet, der entydigt og med tilstrækkelig sikkerhed og reproducerbarhed kan angive påvirkningen i indeklimaet.

Følgende punkter bør overvejes i forbindelse med måling af indeklima

anvendes afprøvede og egnede prøveopsamlings- og analysemetoder.

anvendes hensigtsmæssige detektionsgrænser i relation til de forventede måle- og vurderingsværdier.

anvendes hensigtsmæssige målesteder, -tidspunkter og -perioder i relation til den konkrete situation, der ønskes vurderet.

er relevante forhold karakteriseret, der kan have indflydelse på måleresultaterne, for eksempel udluftning og brug af lokale/bygning før måling, andre væsentlige forureningskilder med mere.

foretages samtidig måling af relevante baggrundsfaktorer, for eksempel luftskifte, luftudveksling med andre relevante rum, trykforhold, lufttemperatur, luftfugtighed, udeforhold med mere.

Appendiks E

Anvendelse af gaschromatograf til feltmålinger

Ved anvendelse af en gaschromatograf til feltmålinger er det muligt på stedet at få hurtige svar på, hvilke stoffer, der er til stede og deres koncentration. Der opnås dog sjældent detektionsgrænser på samme niveauer, som angivet i vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /1/.

En forurening i jordmatrixen vil være fordelt i de tre eller fire faser: adsorberet til jord, opløst i porevand, opløst i poreluft og eventuelt som en separat fase holdt af kapillarkræfter (se figur E1). Afhængigt af forureningskomponenternes fysiske/kemiske egenskaber kan fordelingen i de tre faser variere. Traditionelt udtages vand- og jordprøver. Ved feltmålinger med gaschromatografen (GC) er prøveforberedelse ikke nødvendig. Der analyseres direkte på luft eller vandprøver (f.eks. ved headspace) hvilket gør analyserne hurtige.

Forureningstyper

De forureningskomponenter, som primært kan måles ved denne metode, er flygtige organiske forbindelser som benzen, toluen, xylener og chlorerede opløsningsmidler.

Derimod vil de højerekogende kulbrinter som for eksempel PAH'er ikke, i særlig høj grad, findes i luftfasen, hvorfor de vanskeligt erkendes ved GC-målingerne.

Anvendelsesområder

Feltmålinger med gaschromatografen er især egnet ved

Indledende forureningsundersøgelse ved poreluftmålinger, hvor der ventes forurening med flygtige organiske stoffer,

Afgrænsning af en konstateret forurening med flygtige organiske forbindelser i jorden og/eller i grundvand ved måling på poreluften eventuelt over et vandspejl,

Vurdering af opborede eller udtagne jordprøver i forbindelse med placering af filterstrækning eller ved afgrænsning af en forurening,

Indledende vurdering af oppumpede grundvandsprøver.

Måleprincip

Princippet for måling med gaschromatograf kan kort beskrives: En prøve injiceres i gas-chromatografen og tilstedeværende forbindelser i luftprøven adskilles således, at de letflygtige kommer hurtigst gennem gaschromatografens kolonne.

Stofferne detekteres og resultatet omsættes til et chromatogram. I chromatogrammet repræsenterer hver top et stof, og arealet af toppen er et udtryk for stofkoncentration. Stofferne identificeres på baggrund af opholdstiden i kolonnen (retentionstiden).

Poreluftmålinger, princip

Poreluftmålinger er målinger på poreluften i jorden. Luften oppumpes fra et nedrammet jordspyd. De udtagne luftprøver analyseres på en transportabel gaschromatograf for indhold af flygtige organiske forbindelser, se figur E1.

Figur E1.

Princip ved poreluftmåling

+++FIGUR+++

Strategi ved poreluftmålinger

Ved en indledende forureningsundersøgelse placeres jordspyddene ud fra de oplysninger, der er indhentet i orienteringsfasen. Måledybden vurderes ud fra forventninger om forurening i den umættede zone og i grundvandszonen.

Hvis der kan ventes forurening i den umættede zone, kan det være praktisk at måle i flere dybder for at opnå et bedre tolkningsgrundlag.

Ved forventede grundvandsforureninger måles så tæt på vandspejlet som muligt. Det er ved nogle metoder muligt at måle i flere dybder i samme målepunkt.

Ved afgrænsning af en konstateret forurening tages ligeledes hensyn til forurening i mættet eller umættet zone samt til forventet strømningsretning i det øvre grundvand.

De detektionsgrænser, der kan opnås ved måling med GC i felten, vil være afhængig af apparattype, den valgte detektor samt kørselsbetingelser og kalibrering af apparaterne. Detektionsgrænserne vil sjældent være på niveau med detektionsgrænserne, som er angivet i vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /1/.

Jordspyd

Poreluftmålinger foretages gennem nedrammede (nedpressede) jordspyd i dybder varierende mellem 0,5-15 m under terræn.

Der eksisterer forskellige typer af jordspyd med varierende former for spidser, etablering af hulrum i jorden med mere.

Afhængig af spydtype og nedbringningsmetode kan jordspyddene placeres i forskellige dybder helt ned til ca. 15 m under terræn. Ved flere metoder er det muligt at måle i forskellige måledybder i samme punkt.

Der findes jordspyd, hvor udtagning af poreluftprøver kan kombineres med andre formål som

udtagning af grundvandsprøver

måling af jordens styrkegenskaber (CPT)

måling på jordens ledningsevne (geofysiske målinger).

Kvalitetssikring

For at sikre kvaliteten af poreluftmålingerne gøres følgende

Ved poreluftmålingerne anvendes udelukkende teflon og rustfrit stål som prøveslange og fittings.

Efter placering af jordspyd ventes, så forureningskomponenter i jorden/porevandet kan nå at diffundere ud i poreluften. Det er af betydning, at der vælges en fast ventetid for at opnå ensartede forhold i jorden. Ventetiden er dog afhængig af prøvetagningsudstyret.

Efter hver måling sikres det, at der ikke er forureningskomponenter sorberet til prøvetagningsslangen (teflon). Hvis testen viser forureningskomponenter, skiftes prøvetagningsslangen.

Ved hvert målepunkt måles luften ved jordoverfladen som reference til poreluftmålingen (baggrundsniveau).

Gaschromatografen kalibreres med kendte standarder flere gange dagligt (ca. 1 gang pr. time), typisk ved injektion af enkeltstandarder.

Ved poreluftmålingerne vurderes lufttilstrømning til prøvetagningsstedet i jorden. Hvis der dannes vakuum ved pumpningen, noteres dette. Vakuum betyder, at der er risiko for indtrængning af luft fra utætheder i systemet, hvilket betyder en fortynding af prøven.

Der oppumpes en luftmængde svarende til ca. 3 gange volumenet af hulrum i jorden, slanger med mere før luftprøven til analyse udtages.

Måling på oppumpede grundvandsprøver

Måling på oppumpede vandprøver kan anvendes til at bedømme indholdet af flygtige organiske forbindelser i en grundvandsprøve. Ved nogle metoder anvendes headspacemålinger, hvor der måles på en luftfase over udtagne vandprøver. Ved andre metoder injiceres vandprøven direkte i gaschromatografen.

Målinger på grundvandsprøver kan blandt andet anvendes til at fastlægge, i hvilken dybde forureningsfanen findes i den mættede zone.

Ved afværgepumpninger kan målinger anvendes til at optimere placeringen af pumpen/pumperne (separationspumpning).

Ved målinger skal kvaliteten sikres, såvel ved udtagning af vandprøven, som ved måleproceduren.

Vigtige faktorer ved måling på headspacen over grundvandsprøven er

vandtemperaturen skal være konstant (for eksempel 20 EC),

forholdet mellem vand og luft skal være konstant (for eksempel 1:1)

I øvrigt sikres kvaliteten ved målingerne med hensyn til valg af materialer, kalibrering med mere som ved poreluftmålinger.

Jordprøver

Måling over jordprøver, udtaget under borearbejdet ved inspektion af udgravninger med mere, kan sammenlignes med den almindeligt anvendte PID-måling af prøverne (se appendiks F). GC-målingerne giver dog et bedre vurderingsgrundlag, idet man får oplysninger om, hvilke forureningskomponenter, der er til stede, for eksempel om der er tale om samme forurening på to forskellige lokaliteter. Der opnås dog sjældent med disse metoder detektionsgrænser på samme niveauer, som angivet i vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /1/.

Kvalitetssikring af GC-målingerne på udtagne jordprøver indebærer de samme overvejelser med hensyn til materialevalg, ventetid og kalibrering med mere, som gør sig gældende for poreluftmålingerne.

Afrapportering af måling med GC i felten

Afrapportering af resultater målt med feltgaschromatografer bør indeholde

tabel over opnåede analyseresultater (inklusive baggrundsmålinger)

chromatogrammer for de enkelte målepunkter

metodebeskrivelse inklusive beskrivelse af kvalitetssikringsprocedure

dokumentation for kalibrering af apparatet

dokumentation for referencemålinger

de relevante detektionsniveauer.

Referencer

/1/Miljøstyrelsen, 1992.

Vejledning.

Kvalitetskriterier vedrørende forurenede grunde.

Appendiks F

Måling med photoionisationsdetektor (PID)

Metodens anvendelighed

PID-målinger er anvendt i et stort antal sager, hvor der er mulighed for forurening med flygtige, ioniserbare forbindelser. Metoden er enkel og hurtig at udføre, hvorfor den egner sig til karakterisering af et stort prøvemateriale.

Metoden har dog sine begrænsninger. Det er ikke muligt at få hverken en kvalitativ eller en kvantitativ bedømmelse af forureningen alene ved PID-målinger. Hertil kræves egentlige analyser af prøverne.

Prøverne til PID-måling kan udtages i glas eller diffusionstætte poser.

Prøvetagning

Stor omhyggelighed bør udvises ved prøvetagning for at undgå krydskontaminering via boresnegl, handsker og lignende.

Udtages prøverne i gastætte poser, (for eksempel RILSAN-plastposer fremstillet af Nylon-11 fra Dupont), udtages der 100-300 g jord pr. pose. Poserne fyldes derefter med luft og lukkes omhyggeligt.

Udtages prøverne i glas anvendes der 0,25-1 l nye, rene syltetøjsglas med tætsluttende gummipakning. Glassene fyldes ca. 2/3 op og lukkes straks efter.

Prøveopbevaring

Poser eller glas opbevares mørkt og køligt (5 EC), indtil de klargøres til måling.

Opbevaringen bør ikke strække sig over mere end et døgn.

Klargøring

Poser henstår ved 20 EC i cirka 4 timer inden headspacen PID-måles. Glas henstår i 12-24 timer ved 20 EC før målingen.

Poser og glas bør henstå mørkt.

Indstilling af PID

Indstillingen foretages ifølge manual (herunder foretages eventuelt battericheck).

PID'en checkes ved måling på en gas med kendt koncentration af eksempelvis isobuten (kalibreringsgas). Målingen noteres. Skrider disse målinger meget i forhold til udgangspunktet, må PID'en renses eller eventuelt sendes til eftersyn/reparation hos forhandleren. I forbindelse med målingen kan der anvendes et flowmeter, således at gasflowet gennem PID'en også kan registreres. Kalibreringsgassen må dog ikke passere flowmetret før måling.

Måling

Udføres målingerne indendørs, bør disse af arbejdsmiljømæssige årsager udføres i stinkskab eller på et sted med god udsugning.

Baggrundsniveauet på målestedet måles og noteres.

Ved måling af prøver i poser prikkes der et lille hul i posen eksempelvis med sonden. Posen holdes tæt omkring sonden under målingen.

Ved måling af prøver i glas åbnes låget netop så meget, at PID-sonden kan komme dybt ned i glasset. Sonden må dog ikke stikkes ned i jorden.

Der måles til højeste PID-udslag. Eventuelt noteres også et efterfølgende roudslag.

Bliver apparatet ustabilt, eller skrider baggrundsniveauet, undersøges det, om der er fejl ved apparatet.

Afrapportering

I appendiks G er givet forslag til måleskema ved PID-målinger.

De registrerede udslag samt baggrundsniveauet afrapporteres. Målingen korrigeres ikke med baggrundsniveauet.

Målingen af kalibreringsgas noteres.

Temperaturen ved målingen noteres.

Indstillingen af PID'en ved målingen noteres.

Det noteres, hvis der er et stort vandindhold i prøvematerialet.

Anvendt måleprocedure med angivelse af, hvor længe prøverne har været opbevaret før måling, noteres.

Referencer

/1/Lossepladsprojektet, 1989.

Anvendelse af photoionisationsdetektor ved undersøgelse af jordforurening.

Udredningsrapport U5, december 1989.

Appendiks G

+++SKEMA+++

Appendiks H

Afdampning af flygtige stoffer fra jord

Ved en jord- eller grundvandsforurening med flygtige stoffer vil disse stoffer kunne afdampe, hvilket medfører en risiko for indånding af skadelige dampe både på friarealer og i indeklimaet.

Afdampningen fra jorden vil ofte være ét ud af flere bidrag udendørs såvel som indendørs. Der tænkes her på luftforureninger stammende fra trafik, nærliggende industri, afgasning fra byggematerialer m.m., rygning, hobbyaktiviteter m.v. Luftkoncentrationsbidraget fra en jordforurening kan enten måles eller beregnes, og begge metoder er behæftet med væsentlig usikkerhed.

Beregningsprincipper

I dette appendiks gives en beskrivelse af principperne for beregning af det resulterende bidrag til udeluftkoncentrationen fra flygtige organiske forureningskomponenter i jord.

Datagrundlag

Som udgangspunkt for beregningerne anvendes data vedrørende

art og koncentration af forureningen herunder fysisk-kemiske data for de specifikke forureningskomponenter

dybden til forureningen samt dens placering i forhold til grundvandsspejlet

jordlagenes beskaffenhed

temperatur- og trykforhold

vindhastigheder m.v.

Modeller til beregning af frigivelse og transport af dampformige komponenter i jord er en relativ ny foreteelse, og ikke alle formeludtryk er lige godt eksperimentelt underbyggede. Der foregår til stadighed - også her i Danmark - arbejde for at skaffe forbedret viden om de mekanismer, der styrer fordampningen af flygtige stoffer fra jord, men endnu er modeller til beregning af udeluftbidrag fra forurenet jord behæftet med en relativt stor usikkerhed.

Den her beskrevne principielle beregningsmodel omfatter 2 dele

Fasefordeling

Fasefordeling i jord, dvs. de enkelte forureningskomponenters fordeling mellem poreluft, porevand, en fase adsorberet til jordmatricen og evt. en fri forureningsfase. Ved hjælp heraf kan koncentrationen af forureningskomponenter i poreluften beregnes ud fra den totale koncentration af forureningskomponenter i jorden.

Diffusion

Diffusion op gennem jorden

Herved beregnes afdampningen op gennem jorden ud fra koncentrationen af forureningskomponenter i poreluften i den forurenede zone og dybden til denne. Bidraget til koncentrationen af forureningskomponenter i udeluften beregnes efterfølgende ud fra denne afdampning.

Til slut i appendikset vises, hvorledes beregningsgangen under en række forenklede antagelser kan vendes om, således at den tolerable koncentration af en forureningskomponent i jord kan beregnes på baggrund af en værdi for tolerabelt bidrag til koncentrationen i udeluften.

Beregningsprincipper og -forudsætninger

Fasefordeling

Forurening i umættet zone

Såfremt forureningen befinder sig i den umættede zone, og jorden derfor indeholder både jordpartikler, porevand og poreluft, kan poreluftkoncentrationen beregnes, når fasefordelingen af stoffet mellem disse 3 faser - og en evt. fri forureningsfase - kendes.

Denne beregning kan for eksempel ske ved anvendelse af en model, der blandt andet er beskrevet i (Mackay & Paterson, 1981). I sin enkleste udgave forudsætter modellen, at der er ligevægt mellem indholdet af en forureningskomponent i de forskellige faser, samt at der er stationære forhold, dvs. at der ikke sker en transport af forureningskomponenter i nogen af faserne. Endvidere forudsætter modellen, at forureningskomponenter i den dampformige fase opfører sig som en ideal gas, og i den vandige fase som en ideal fortyndet opløsning. Der findes også udgaver af modellen, der kan tage højde for, at der ikke er indtruffet ligevægt, og at der sker en omsætning og/eller transport af stof. I det følgende er det modellen i sin enkleste form, der ligger til grund for beskrivelsen.

Princippet i beregningen er, at man ud fra mætningskoncentrationerne i luft og vand samt fordelingsforholdet imellem vand og jordpartikler beregner jordens maksimale kapacitet for forureningskomponenter. Det antages nu, at fordelingsforholdet mellem de 3 faser vil være det samme som ved mætning, også ved andre koncentrationsforhold - og at ligevægten er etableret. På basis heraf kan poreluftskoncentrationen ved en given total koncentration beregnes.

Forurening i grundvandszonen

Hvis forureningen findes i grundvandet kan koncentrationen i poreluften lige over grundvandsspejlet findes - igen ved at forudsætte ligevægt mellem de 2 faser - ud fra forholdet mellem forureningskomponentens partialtryk i luft og opløseligheden i vand (Henrys lov). Det skal her bemærkes, at diffusion i vandfasen er flere størrelsesordener mindre end i luftfasen, og at diffusionen i vandfasen derfor principielt kan blive begrænsende for afdampningen fra grundvandsspejlet til poreluften i den umættede zone.

Forurening med blandinger

Ved forurening med produkter bestående af flere komponenter (for eksempel olie og tjære) vil enkeltkomponenterne kunne påvirke hinanden, f.eks. ved at kunne opløses i hinanden eller evt. reagere kemisk. Dette påvirker både damptrykket, opløseligheden og adsorptionen af den enkelte komponent. For blandinger af neutrale komponenter (for eksempel olie) vil denne afvigelse dog være lille i forhold til de øvrige usikkerheder ved beregningerne.

Hvis der indgår organiske syrer i blanding (som for eksempel fenol i tjære) vil afvigelsen specielt for den organiske syre, være af en betydende størrelse (for fenol i tjære vil den resulterende dampkoncentration typisk være en faktor 10 mindre bare på grund af blandingen). Dette kan der i princippet tages højde for i beregningerne ved at medtage aktivitetskoefficienter i ligevægtsudtrykkene i den aktuelle blanding for de enkelte komponenter.

Ved beregninger på blandinger skal der i alle tilfælde tages højde for blandingsforholdet ved at inddrage molbrøken for den enkelte komponent og i de enkelte faser i beregningerne.

Afdampning op gennem jorden

Diffusiv transport

I den her beskrevne model for afdampning ses alene på diffusiv transport i jordens poreluft. Ved jordforureninger er der sjældent tale om en gasdannelse og gasstrøm igennem jorden, bortset fra for eksempel forureningskomponenter placeret på en egentlig losseplads, og man kan derfor i sådanne tilfælde se bort fra konvektiv transport.

På en losseplads med gasdannelse derimod vil den konvektive transport typisk være den største (i størrelsesordenen 5 gange større end den diffusive transport).

Variationer i barometerstanden kan medføre en vis pumpeeffekt og dermed en egentlig luftstrømning i de allerøverste jordlag. Ventilation i bygninger beliggende i nærheden af jordforureningen kan ligeledes medføre konvektive luftstrømme i jorden, der influerer på damptransporten, ligesom større temperaturforskelle vil kunne gøre det. Konvektiv transport forårsaget af trykforskelle af den ene eller anden art er ikke medtaget i den her beskrevne enkle model, ligesom der ses bort fra diffusion i porevandet.

En forureningskomponents diffusion vil ud over de stofspecifikke parametre afhænge af jordtypen samt jordens porøsitet og vandindhold. Jorden kan endvidere være opbygget af flere lag med forskellige egenskaber.

Genopløsning af dampe - Sorption af dampe

I forbindelse med en forureningskomponents diffusion gennem jordlagene vil der kunne ske en genopløsning i nedsivende regnvand og en sorption på jordpartiklerne. Betragtet under stationære forhold og i gennemsnit vil genopløsningen i regnvand for jordlag på op til et par meters tykkelse være 1-2 størrelsesordener mindre end den diffusive opadrettede flux, og således ingen betydning have. Ved større nedsivende vandmængder over et kortere tidsrum vil genopløsningen kunne spille en rolle. Sorptionen på jordpartiklerne vil bl.a. afhænge af jordens vandindhold, idet sorptionen i en fugtig jord vil være op til 2 størrelsesordener mindre end i tør jord.

Biologisk nedbrydning - Temperaturafhængighed - Evapotranspiration

Biologisk nedbrydning kan formentlig specielt i sommermånederne medføre en reduktion i dampkoncentrationen af visse forureningskomponenter i de øverste jordlag og dermed af afdampningen. Omvendt vil de fleste forureningskomponenters partialtryk udvise en væsentlig temperaturafhængighed, således at afdampningen stiger i sommerperioden. Endelig vil der i varme somre på bevoksede arealer kunne ske en opadrettet vandtransport i jorden på grund af evapotranspirationen, hvilket principielt kan fremme transport af stof til jordoverfladen.

Bidrag til udeluftskoncentrationen

Koncentrationen i udeluften kan beregnes ud fra fluxen til jordoverfladen på baggrund af for eksempel følgende antagelse

der sker en opblanding i luften af den afdampede forureningskomponent inden for en defineret højde over terræn. Denne højde afhænger af vindhastigheden og af i hvilket punkt, koncentrationen ønskes beregnet. Det forudsættes her, at den højeste koncentration forekommer for enden af det forurenede område, nedstrøms vindretningen.

Beregningsformler

I det følgende gennemgås de formler, der anvendes i beregningsmodellen i sin enkleste form, dvs. under alle de tidligere nævnte forenklende antagelser. Gennemgangen har til formål at give en enkel beskrivelse af gangen i beregningerne og principperne bag disse. I en konkret sag bør det nøje overvejes, hvilke forenklende antagelser, det er muligt at foretage og hvilke ikke.

Fasefordeling i jord

Jordens totale volumen kan betragtes som summen af jordfasernes volumener, se ligning 1.

Ligning 1

VL + VV + VJ = 1

hvor: VL = den relative volumenandel af luft i jorden

VV = den relative volumenandel af vand i jorden

VJ = den relative volumenandel af jordpartikler i jorden

(Her er VL + VV lig med total-porøsiteten).

Det maksimale indhold af forureningskomponenter i én kubikmeter (1m3) jord fordelt på jordens 3 faser kan beregnes som følger, se ligning 2-10

I jordens luftfase (poreluft)

Ligning 2

ML,max = VL A CL,max (mg/m3)

hvor: ML,max = den maksimale mængde af forureningskomponenter i poreluft (mg/m3 jordvolumen)

CL,max = mættet dampkoncentration af forureningskomponenten (mg/m3 poreluft)

CL,max kan beregnes ud fra forureningskomponentens partialtryk via loven om ideale gasser

Ligning 3

p · m · 103

CL,max = ------------------------------- (mg/m3)

R · T

hvor: p = forureningskomponentens partialtryk (N/m2)

m = forureningskomponentens molvægt (g/mol)

R = gaskonstanten (J/molA EK)

T = temperaturen i EK

I jordens vandfase (porevand)

Ligning 4

MV,max = VVA S (mg/m3)

hvor: MV,max = den maksimale mængde af forureningskomponenten i porevand (mg/m3 jordvolumen)

S = forureningskomponentens opløselighed i vand (mg/m3 porevand)

Forholdet mellem forureningskomponentens partialtryk og koncentrationen i vandfasen er ved ligevægt lig Henrys lov konstanten, H

Ligning 5

p p

H = --- (N · m/mg) eller S = --- (mg/m3)

S H

Anvendelsen af Henrys lov konstanten forudsætter, at forureningskomponenten på dampform opfører sig som en ideal gas, og på opløst form som en ideal fortyndet opløsning. De anvendte partialtryk og opløseligheder skal være registreret ved samme temperatur.

På jordens partikelfase

Ligning 6

MJ,max = VJA dA JmaxA 103 (mg/m3)

hvor: MJ,max = den maksimale mængde af forureningskomponenten, som er adsorberet til jordpartiklernes organiske fraktion (mg/m3 jordvolumen)

d= jordens massefylde (kg/l)

Jmax = den mængde af forureningskomponenten, som adsorberer til jordpartikler-

nes organiske fraktion ved ligevægt med mættet opløsning i vand (opgives typisk

i g/106 g)

Jmax kan udtrykkes ved S som følger

Ligning 7

Jmax = KDA SA 10-3 (g/106 g)

hvor: KD = forureningskomponentens fordelingsforhold jord/vand (opgives typisk i

l/kg).

Hvis man antager, at adsorptionen kun sker til jordens indhold af organisk stof, hvilket kan være en rimelig tilnærmelse for organiske komponenter, kan KD beregnes ud fra forureningskomponentens fordelingsforhold mellem organisk kulstof og vand og jordens indhold af organisk kulstof.

Ligning 8

KD = KocA foc (l/kg)

hvor: Koc = forureningskomponentens fordelingsforhold mellem organisk kulstof og

vand (l/kg)

foc = jordens indhold af organisk kulstof (relativ vægtandel)

MJ,max kan således skrives

Ligning 9

MJ,max = VJA dA KocA foc A S (mg/m3)

Forureningskomponentens fordelingsforhold organisk kulstof/vand kan estimeres ud fra oktanol/vand-forholdet Kow, (ligning 10a) eller vandopløseligheden (ligning 10b).

Ligning 10 a

For aromater og polyaromater kan følgende sammenhæng benyttes

log Koc = 1,00 log Kow - 0,21 (Lyman, 1982)

For klorerede hydrocarboner kan følgende sammenhæng benyttes

Ligning 10 b

log Koc = -0,557 log S + 4,277 (Lyman, 1982), hvor S udtrykkes i Fmol/l

For organiske syrer (for eksempel klorfenoler) kan KD for eksempel beregnes ud fra (Kjeldsen & Larsen, 1988)

Ligning 10 c

KD = foc A 1,05 A Kow0,82/(1+Ka/[H+])

hvor: Ka = forureningskomponentens syrekonstant

[H+] = brintionkoncentrationen = exp10(pH)

Formlen gælder hvis

pH - pKa < 1 og foc > 0,001

For organiske baser (for eksempel mange pesticider) vil adsorptionen kunne beregnes som for neutrale stoffer, hvis

foc > 0,01 og log Kow > 2,5 og pH > pKa + 2

ellers vil adsorptionen i væsentlig grad være styret af ionbytning og kan ikke umiddelbart beregnes (Kjeldsen & Larsen, 1988).

I Kjeldsen & Larsen (1988) findes i øvrigt en oversigt over en række estimationsformler gældende for forskellige typer af stoffer.

Jordens maksimale kapacitet for forureningskomponenten (lige før der forekommer fri forureningsfase), er da

ML,max + MV,max + MJ,max

Ud fra den tidligere nævnte antagelse om, at den relative fordeling på de 3 faser i jorden er uafhængig af totalkoncentrationen i jorden, kan fordelingen af forureningskomponenten i jordens 3 faser beregnes.

For jordens luftfase gælder følgende

Ligning 11

ML,max ML

fL = ------------------------------------------ = ---------------------------------

ML,max + MV,max + MJ,max ML + MV + MJ

hvor: fL = den relative andel af forureningskomponenten i poreluft i forhold til totalind

holdet i jord (beregnet pr. m3 jord).

ML, MV, MJ = den aktuelle mængde af forureningskomponenter på hver af de 3 faser (mg/m3

jord).

Ud fra ligning 2, 4 og 9 samt ligning 3 og 5 kan fL omskrives således

Ligning 12

VL · CL,max

FL = ----------------------------------------------------------------------------- -----------------------------

VL · CL,max + VV · S + VJ · d · Koc · foc · S

p · m · 103

VL · -------------------

R · T

= ----------------------------------------------------------------------------- ---------------------------------

p · m · 103 p d · Koc · foc · p

VL · --------------------- + VV · --- + VJ · ------------------------------

R · T H H

m · 103

VL · ------------

R · T

= ----------------------------------------------------------------------------- ----------------------------------

m · 103 1 d · Koc · foc

VL · ----------- + VV · ----- + VJ · ----------------

R · T H H

Ud fra en given totalkoncentration i jorden CT (mg/kg jordvolumen) kan mængden af forureningskomponenten i jordluften ML nu findes

Ligning 13

ML = fL A CT A r A 103 (mg/m3 jordvolumen)

hvor: r = jordens volumenvægt (kg/l)

Koncentrationen af forureningskomponenten i poreluften, CL, beregnes nu ud fra koncentrationen af forureningskomponenten i jorden, CT, se ligning 14.

Ligning 14

ML fLA CTA r A 103

CL = ----- = ------------------ (mg/m3 poreluft)

VL = VL

Husk, at CL ikke kan overstige CL,max.

Hvis der er fri fase i jorden, altså mættede forhold, beregnes CL = CL,max lettest direkte ud fra partialtrykket, se ligning 3.

Afdampning op gennem jorden

Under stationære forhold kan gastransporten fra forurenet jord til jordoverfladen via diffusion i poreluften beskrives via Ficks lov

Ligning 15

C0 ! CL

J = - N A DL A ---------

x

hvor: J = flux (afdampning) (mg/(m2 A s))

N = materialekonstant (ubenævnt)

DL= forureningskomponentens diffusionskoefficient i luft (m2/s)

X = dybden svarende til koncentrationen CJ (m)

Co= baggrundskoncentrationen på stedet (mg/m3), kan sættes til 0, hvis den er meget mindre

end CL

Hvis gasfasetransporten sker gennem flere forskellige jordlag, vil fluxen være

Ligning 16

(N1N2 .... Nn)A DLA (Co-CL)

J = ---------------------------------------------------------------------------- -----------

N2N3 .. Nn X1 + N1N3 .. NnX2 + N1 .. Nn-1Xn

hvor: N1 til Nn er materialekonstanterne for de forskellige lag og X1 til Xn er tykkelser af de for

skellige lag.

Et muligt udtryk for N for jord er f.eks. (Millington, 1959, se også Karimi et al, 1987 og Ostendorf & Kampbell, 1991)

Ligning 17

N = (VL3,33 / (VL + VV)2)

hvor: VL + VV er totalporøsiteten

Ved at indsætte ligning 14 og 17 i ligning 15 og ved at forudsætte, at Co kan sættes lig 0, opnås et udtryk for fluxen op gennem jorden som funktion af jordkoncentrationen

Ligning 18

J = VL3,33A DLA fLA CTA r A 103/(XA (VL + VV)2A VL)

= VL2,33A DLA fLA CTA r A 103/(XA (VL + VV)2)

Bidrag til forureningskoncentrationen i luften

Opblandingen af fluxen J i luften vil medføre et luftkoncentrationsbidrag, Cu (mg/m3).

Forudsættes det, at den højeste værdi for Cu forekommer for enden af det forurenede område, nedstrøms vindretningen, kan Cu beregnes ud fra følgende antagelse

Massestrømshastigheden, Q1, vinkelret op gennem det forurenede areal er lig massestrømshastigheden, Q2, gennem et lodret tværsnit vinkelret på vindretningen for enden af det forurenede område, idet der ses bort fra diffusion i luften over det forurenede område. Dette er en ikke urimelig antagelse inden for de relativt korte afstande, der her er tale om.

Herved fås følgende

Ligning 19

Q1 = Q2 (mg/s) =>

A1A J = A2A vA Cu =>

lA bA J = bA hA vA Cu

eller

J A l

Cu = ------------ (mg/m3)

v · h

hvor: Q1 = massestrømshastighed op gennem det forurenede areal (mg/s)

Q2 = massestrømshastighed gennem et lodret tværsnit vinkelret på vindretningen (mg/s)

v = vindhastigheden (m/s)

A1 = areal af det forurenede område (m2)

A2 = areal af lodret tværsnit vinkelret på vindretningen (m2)

l = længde af det forurenede område i vindretningen (m)

b = bredde af det forurenede område vinkelret på vindretningen (m)

h = opblandingshøjde i atmosfæren for enden af det forurenede område, nedstrøms vindret

ningen (m).

Skal Cu sammenlignes med f.eks. en B-værdi for et stof, skal vindhastigheden, v, i princippet være lig den hastighed, der kan måles på det pågældende sted angivet som 1% fraktilen.

Erfaringsmæssigt vil opblandingshøjden, h, ved sådanne lave vindhastigheder, v (# 2 m/s) kunne sættes til 0,08 gange længden af det forurenede område, l. Indsættes dette i ligning 19 fås

Ligning 20

J · l J

Cu = --------- = ----------- (mg/m3)

v A 0,08 l v A 0,08

eller

Ligning 21

J = CuA vA 0,08 (mg/m2A s)

Beregning af tolerabel jordkoncentration ud fra tolerabelt udeluftbidrag

Anvendes de i de foregående ligningssystemer forudsatte forenklinger, kan jordkoncentrationen udtrykkes som funktion af et givet luftkoncentrationsbidrag på basis af ligning 18 og 21

Ligning 22

JA X A (VL + VV)2

CT = -----------------------------

VL2,33A DLA fLA r A 103

eller

CuA vA 0,08A XA (VL+VV)2

CL = --------------------------------

VL2,33A DLA fLA r A 103

Data vedrørende jordtyper

I tabel H1 er angivet værdier for relevante parametre for fire forskellige jordtyper: to muldjordstyper repræsenterende pløjelaget på marker (sandmuld og lermuld), og to jordtyper repræsenterende jord under pløjelag/rodzone. Det angivne vandindhold svarer til en tør jord, defineret som en naturligt afdrænet jord, dvs. ved markkapacitet. Hvis der er bevoksning på de øvre jordlag (f.eks. ved de 2 muldjordstyper), vil vandindholdet dog kunne komme helt ned til, hvad der svarer til det for planter utilgængelige vandindhold. I tabellen er for hver parameter angivet et interval i den øverste linje og en typisk værdi i den nederste.

Tabel H1

Data vedrørende jordtyper

Lermuld

Sandmuld

Ler

Sand

Porøsitet

VL + VV, %,

(volumenbasis)

Vandindhold

VV,%,

(volumenbasis)

Massefyld, d,

kg/l

Volumenvægt, r , kg/l

Indhold af organisk kulstof, foc, %,

(vægtbasis)

35-45

40

25-35

30

2,6-2,7

2,65

1,4-1,8

1,7

1

40-45

45

15-30

35

2,5-2,6

2,6

1,4-1,5

1,6

2

35-45

40

20-40

30

2,7-2,8

2,7

1,5-1,8

1,8

0,1

35-50

45

5-35

15

2,6-2,7

2,65

1,4-1,7

1,7

0,2

Referencer

Karimi, A.A.; Farmer, W.J. og Cliath, M.M. (1987): Vaporphase Diffusion of Benzene in Soil. J. Environ. qual., 16(1), 38-43.

Kjeldsen, P. og Larsen, T. (1988): Sorption af organiske stoffer i jord og grundvand. Rapport P5-1-Lossepladsprojektet.

Lyman, W.J.; Reehl, W.F.; Rodenblatt, D.H. (eds.) (1982): Handbook of Chemical Property Estimation Methods, Environmental Behavior of Organic Compounds, McGraw-Hill, New York.

Mackay, D. og Paterson, S. (1981): Calculating Fugaty, Environmental Science & Technology, vol. 15, no. 9, pp. 1006-1014.

Miljøstyrelsen (1988): Projekt om frigivelse og transport af flygtige tjærekomponenter i jord. Hovedprojekt, fase 1, udarbejdet af projektgruppen: Laboratoriet for teknisk hygiejne, DTH, Institut for Kemiteknik, DTH; Kemisk-analytisk laboratorium, TI; Rambøll & Hannemann; COWIconsult.

Miljøstyrelsen (1990): Begrænsning af luftforurening fra virksomheder.

Vejledning nr. 6/1990.

Millington, R.J. (1959): Gas Diffusion in Porous Media, Science, 130, (10) 100-102.

Ostendorf, D.W. and Kampbell, D.H. (1991): Biodegradation of Hydrocarbon Vapors in the Unsaturated Zone. Water Resour. Res. 27 (4) 453-462.

Symbolliste

VL = relativ volumenandel af luft i jord

VV = relativ volumenandel af vand i jord

VJ = relativ volumenandel af jordpartikler i jord

ML,max = maksimal mængde af forureningskomponenter i poreluft [mg/m3 jord]

MV,max = maksimal mængde af forureningskomponenter i porevand [mg/m3 jord]

MJ,max = maksimal mængde af forureningskomponenter adsorberet til jordpartiklers organiske

fraktion [mg/m3 jord]

CL,max = mættet dampkoncentration af forureningskomponenten [mg/m3 poreluft]

Jmax = mængde forureningskomponent adsorberet til jordpartiklers organiske fraktion ved lige

vægt med mættet opløsning i vand [g/106 g]

p = forureningskomponents partialtryk [N/m2]

m = forureningskomponents molvægt [g/mol]

R = gaskonstanten [J/molA EK]

T = temperatur i EK

S = forureningskomponents vandopløselighed [mg/m3 porevand]

H = Henrys konstant [NA m/mg]

D = jordens massefylde [kg/l]

r = jordens volumenvægt [kg/l]

KD = forureningskomponentens fordelingsforhold jord/vand [l/kg]

Koc = forureningskomponentens fordelingsforhold mellem organisk kulstof og vand [l/kg]

foc = jordens indhold af organisk kulstof (relativ vægtandel)

Kow = forureningskomponentens fordelingsforhold oktanol/vand

Ka = forureningskomponentens syrekonstant

[H+] = brintionkoncentration

fL = relativ andel af forureningskomponenten i poreluft i forhold til totalindholdet i

jorden (beregnet pr. m3 jord)

ML = aktuel mængde af forureningskomponent i poreluft [mg/m3 jord]

MV = aktuel mængde af forureningskomponent i porevand [mg/m3 jord]

MJ = aktuel mængde af forureningskomponent adsorberet til jordpartiklers organiske

fraktion [mg/m3 jord]

CT = totalkoncentration af forureningskomponent i jord [mg/kg jord]

CL = koncentration af forureningskomponent i poreluft [mg/m3]

J = stofflux (afdampning) [mg/(m2A s)]

N = materialekonstant [ubenævnt]

DL = forureningskomponentens diffusionskoefficient i luft [m2/s]

X = dybde til forureningen [m]

Co = baggrundskoncentration [mg/m3]

v = vindhastighed [m/s]

Q1 = massestrømshastighed op gennem det forurenede areal [mg/s]

Q2 = massestrømshastighed gennem et lodret tværsnit vinkelret på vindretningen [mg/s]

A1 = areal af det forurenede område [m2]

A2 = areal af lodret tværsnit vinkelret på vindretningen [m2]

l = længde af det forurenede areal [m]

b = bredde af det forurenede areal [m]

h = opblandingshøjden i atmosfæren [m]

Appendix I

Rapportering

Indledende undersøgelser

I dette appendiks gives et eksempel på en disposition, der kan bruges ved rapportering af en indledende forureningsundersøgelse på en lokalitet (se figur I1). I det følgende gennemgås dispositionens enkelte punkter.

Figur I1

Eksempel på disposition

1. Indledning

2. Beskrivelse af lokaliteten

2.1 Historisk redegørelse

2.2 Grundens nuværende og fremtidige anvendelse

2.3 Vandindvindingsinteresser og nærliggende overfladerecipienter

3. Formål og strategi

4. Undersøgelsens omfang

5. Geologi og hydrogeologi

6. Forureningens omfang

6.1 Forurening af jord

6.2 Forurening af grundvand

7. Vurderinger

8. Sammenfatning og anbefalinger

9. Referencer

Kapitel 2 - Beskrivelse af lokaliteten

Beskrivelse

Kapitlet om lokalitetens baggrund skal indeholde 3 elementer

historisk redegørelse

grundens nuværende og fremtidige anvendelse

vandindvindingsinteresser og overfladerecipienter i området.

Kapitel 2 - Baggrund for afværgeforanstaltninger

Baggrund

Baggrunden for iværksættelse af afværgeforanstaltninger beskrives ud fra resultater af forudgående undersøgelser.

Kapitlet kan eksempelvis indeholde oplysninger om arealanvendelse, grundvands- eller recipientinteresser, forureningens omfang og risikovurderinger.

Kapitel 2 - Særlige betingelser

Særlige betingelser

I dette afsnit beskrives alle formalia vedrørende aftalen, der skal indgås.

Der refereres normalt til gældende standardbetingelser. Afsnittet bør i øvrigt indeholde oplysninger vedrørende

aftalegrundlaget (udbud, tilbud m.v.)

udførelsen (omfang, ændringer)

repræsentation (byggemøder, tilsyn)

tidsfrister (herunder bod)

ansvar og risiko

økonomi (betalingsbetingelser).

Kapitel 3 - Formål og strategi

Formål og strategi

Formålet med undersøgelsen angives, og den valgte strategi beskrives og begrundes ud fra beskrivelsen af lokaliteten og formålet med undersøgelsen.

Kapitel 3 Formål

Formål

Formålet med iværksættelse af afværgeforanstaltninger angives. Beskrivelsen af formålet omfatter en beskrivelse af kravene til afværgeforanstaltningerne.

Kapitel 3 Baggrund

Baggrund

Detailprojektet bør kunne læses af en entreprenør uden forudgående kendskab til den pågældende lokalitet. Detailprojektet bør derfor indeholde et resumé af undersøgelsesresultaterne.

Resumeet skal indeholde de informationer der er nødvendige for entreprenørens formål. Det vil typisk være

arealbeskrivelse (terrænforhold og nuværende anvendelse)

forureningstilstand (til forståelse af formål og til fastlæggelse af krav til arbejdsmiljø)

jordbundsforhold

grundvandsforhold.

Kapitel 4 - Undersøgelsens omfang

Undersøgelsens omfang

Omfang af det udførte feltarbejde beskrives. Tekniske detaljer kan hensigtsmæssigt henvises til appendices.

Det valgte program til prøvekarakterisering og analyse angives i tabelform. Er programmet omfattende, kan det i stedet vedlægges som bilag, hvortil der så henvises.

Kapitel 4 Afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltninger

Der gives forslag (et eller flere) til afværgeforanstaltninger, som kan imødekomme de opstillede krav. Forslagene kan indeholde kortfattede beskrivelser af

kriterier for valg af teknik

projektbeskrivelse

oversigt over nødvendige myndighedsgodkendelser

miljø- og arbejdsmiljømæssige vurderinger af foreslåede foranstaltninger.

Kapitel 4 Arbejdspladsindretning

Arbejdspladsindretning

Detailprojektet skal indeholde oplysninger og betingelser vedrørende entreprenørens byggepladsindretning. Punkter til dette afsnit kan være

adgangsveje

parkering

skurby

byggevand

byggestrøm

renholdelse

skiltning og afspærringer.

Kapitel 5 - Geologi og hydrogeologi

Geologi og hydrogeologi

Områdets regionale geologi og hydrogeologi beskrives ud fra blandt andet cirkeldiagramkort og foreliggende litteratur. Der udarbejdes relevante geologiske snit og potentialekort for dybereliggende magasiner i området. Magasinernes sårbarhed vurderes på grundlag af geologiske forhold og potentialeforhold.

Den terrænnære geologi og eventuelle terrænnære grundvandsmagasiner beskrives ud fra de udførte boringer.

Den terrænnære geologi kan anskueliggøres ved geologiske snit. Hvis der findes sammenhængende terrænnære grundvandsmagasiner optegnes potentialekort for disse.

Ud fra den terrænnære geologi og hydrogeologi vurderes risikoen for påvirkning af eventuelle nærliggende overfladerecipienter.

Endvidere vurderes risikoen for påvirkning af nabogrunde.

Kapitel 5 - Drift- og kontrolfase

Drift- og kontrolfase

For hvert løsningsforslag gives beskrivelse af drift- og kontrolfase. Herunder beskrives også eventuelle moniteringsprogrammer.

Kapitel 5 - Arbejdets udførelse

Arbejdets udførelse

Dette eller disse afsnit indeholder rækken af kravspecifikationer der stilles til det enkelte projekt. Det er ikke muligt at angive generelle retningslinier for indholdet.

Et typisk indgreb er afgravning af forurenet jord og tilfyldning med ren jord. Detailprojektet bør i dette tilfælde som minimum indeholde krav vedrørende

omfang

dokumentation (opmålinger)

transport

deklarationer

deponeringsforhold

ren fyldjord

arbejdsmiljøforanstaltninger (se afsnit 9.6 i den generelle vejledning)

Kapitel 6 - Forureningens omfang

Forureningens omfang

I dette kapitel gives en beskrivelse af forureningens art, styrke og omfang.

Resultaterne af karakterisering og analyser vedlægges som laboratorieblanketter eller angives i et skema. Resultaterne kan hensigtsmæssigt samles i tabelform i et bilag.

Er der mange resultater kan det virke uoverskueligt hvis de angives på tabelform i hovedrapporten. Det er derfor i mange tilfælde hensigtsmæssigt her at nøjes med at fremstille resultaterne grafisk.

Kapitel 6 - Tidsplan og økonomi

Tidsplan og økonomi

Der gives en foreløbig arbejds- og tidsplan for gennemførelsen af afværgeforanstaltninger samt over forløbet af en eventuel efterfølgende drift- og kontrolfase.

Der gives endvidere et økonomisk overslag over udgifter til etablering, drift og kontrol.

Detailprojekter

Når det endelige valg af afværgeløsning er truffet skal der udarbejdes et detailprojekt med henblik på udførelse af afværgeprojektet.

Et eksempel på disposition for et detailprojekt er vist på figur J2. Efterfølgende gives en beskrivelse af de enkelte kapitlers indhold.

Figur J.2.

Disposition for detailprojekt

1. Orientering

2. Særlige betingelser

3. Baggrund

4. Arbejdspladsindretning

5. Arbejdets udførelse

6. Retablering

7. Drift og kontrol

Kapitel 6 Retablering

Retablering

I dette afsnit beskrives kravene til lokaliteters udseende efter arbejdets udførelse. Det kan være krav vedrørende

befæstede arealer

installationer

beplantning.

Kapitel 7 Vurderinger

Vurderinger

I kapitlet sammenstilles de hydrogeologiske og geologiske informationer med oplysningerne om forureningens omfang. Der gives på denne baggrund en samlet vurdering af forureningsforholdene på og omkring den undersøgte grund. Kapitlet kan eventuelt udformes som en risikovurdering.

Kapitel 7 - Drift og kontrol

Drift og kontrol

I det omfang projektet efterfølges af en drift- og kontrolfase, kan det være aktuelt at stille krav vedrørende indkøring og dokumentation i forlængelse af projektet.

Kapitel 8 - Sammenfatning og anbefalinger

Sammenfatning og anbefalinger

Der gives en sammenfatning af rapportens væsentligste resultater.

På baggrund af dette gives anbefalinger vedrørende eventuelle supplerende undersøgelser eller anbefalinger vedrørende afværgetiltag.

Appendices og bilag

På figurerne I2 og I3 ses fortegnelser over, hvilke appendices og bilag rapporten bør indeholde. Fortegnelserne kan suppleres med yderligere appendices og bilag efter behov.

Figur I.2.

Eksempel på appendicesfortegnelse

Udførelse af borearbejde og udtagning af jordprøver A

Udtagning af vandprøver B

Analysemetoder og detektionsgrænser C

Datablade D

Figur I.3.

Eksempel på bilagsfortegnelse

Boreprofiler 1

Koter og pejledata 2

Lokaliseringsskemaer 3

Geologiske snit 4

Renpumpningsdata 5

Karakterisering af prøver 6

Analyseresultater 7

Chromatogrammer 8

Figurer og tabeller

Figurer

Figurer medtages for at lette forståelsen og give overblik. Husk signaturforklaring, indtegnet målestok og nordpil på alle kort.

Målestoksforhold

Det gør aflæsningen af kort lettere hvis der anvendes runde målestoksforhold, 1:25.000, 1:10.000 osv.

På figur I4 er givet en oversigt over hvilke figurer en indledende forureningsundersøgelse på en lokalitet kan indeholde.

Omfanget af forurening kan fremstilles grafisk for eksempel ved hjælp af søjler. Denne fremstillingsmetode har dog den svaghed at der ikke er mulighed for at anskueliggøre forureningens tredimensionelle udbredelse.

Ved at optegne et antal enkle geologiske snit hvorpå analyseresultaterne angives, er det muligt at give et billede af forureningens udbredelse i tre dimensioner. Disse snit kan være så pladskrævende, at de må placeres i et bilag.

Figur I.4.

Eksempel på figurfortegnelse

1.1 - Oversigtsplan

Lokalitetens beliggenhed

2.1 - Situationsplan

Beliggenheden af bygninger og anlæg i driftperioden

2.2 - Situationsplan

Den nuværende anvendelse

2.3 - Oversigtsplan

Lokalitetens placering i forhold til nærmestliggende vandforsyningsboringer og eventuelle overfladerecipienter

4.1 - Situationsplan

Placering af lokaliseringsboringer og eventuelle undersøgelsesboringer

5.1 - Situationsplan

Potentialekort for terrænnære grundvandsmagasiner på grunden

5.2 - Oversigtsplan

Potentialekort for dybereliggende grundvandsmagasiner i området

6.1 - Situationsplan

Omfanget af forurening - jord

6.2 - Situationsplan

Omfanget af forurening - terrænnært grundvand

Tabeller

Skal der præsenteres mere end et par tal i en tekst, gøres det mest overskueligt i en tabel. Tal bør i videst muligt omfang udelades af selve teksten.

Tabel- og figurtekst

Tabel- og figurteksten skal være kort, men dog så beskrivende at tabellen/figuren er umiddelbart forståelig.

Supplerende undersøgelser

Rapporter over supplerende undersøgelser opbygges principielt med samme disposition som for de indledende undersøgelser.

Der kan dog ikke gives en generelt dækkende disposition for de supplerende undersøgelser, idet disse undersøgelser kan have meget varierende formål og indhold.

Samtlige relevante resultater fra tidligere udførte undersøgelser bør medtages og indarbejdes ved rapporteringen af supplerende undersøgelser.

Vurderingerne af resultaterne bør have karakter af risikovurderinger.

Appendiks J

Projektering

Skitseprojekter

På figur J1 er givet et eksempel på en disposition, der kan bruges ved udformning af skitseprojekter på forurenede lokaliteter.

Figur J.1.

Eksempel på disposition for skitseprojekter

1. Indledning

2. Baggrund for afværgeprojekt

3. Formål og strategi

4. Afværgeforanstaltninger

5. Drift- og kontrolfase

6. Tidsplan og økonomi

Generel branchevejledning for forurenede grunde

Undersøgelse og oprydning af forurenede industrigrunde

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovgrundlag

2.1 Registrering

2.2 Prioritering

2.3 Undersøgelser

2.4 Afværgeforanstaltninger

2.4.1 Bortskaffelse af forurenet jord

2.4.2 Midlertidig deponering af forurenet jord

2.4.3 Deponering på det registrerede depot

2.4.4 Oppumpning af forurenet grundvand og udledning heraf

2.4.5 Etablering af rensningsanlæg eller jordbehandlingsanlæg

2.5 Frivillig oprydning

2.6 Afmelding

2.7 Frigivelse

2.8 Regres

2.9 Miljøbeskyttelsesloven

3. Strategi

3.1 Faseopdeling af indsatsen

3.2 Orienteringsfasen

3.3 Undersøgelsesfasen

3.3.1 Formål

3.3.2 Indledende undersøgelser

3.3.3 Supplerende undersøgelser

3.4 Afværgefasen

3.5 Drift- og kontrolfasen

3.6 Strategi for information

4. Orienteringsfasen

5. Undersøgelsesteknik

5.1 Prøvetagning

5.1.1 Udførelse af boringer og prøvegravninger

5.1.2 Jord

5.1.3 Vand

5.1.4 Luft

5.2 Geologi - hydrogeologi

5.3 Hydrologi

6. Risikovurdering

6.1 Definitioner

6.2 Grundvand

6.2.1 Forurening i grundvand

6.2.2 Spredning

6.3 Arealanvendelse

6.3.1 Eksponering

6.4 Overfladerecipienter

7. Rapportering

7.1 Indledende undersøgelser

7.1.1 Disposition for rapport

7.1.2 Appendiks og bilag

7.1.3 Figurer og tabeller

7.2 Supplerende undersøgelser

8. Projektering

8.1 Skitseprojektering

8.2 Detailprojektering

9. Afværgefasen

9.1 Afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand og recipienter

9.2 Afværgeforanstaltninger i forhold til arealanvendelse

9.3 Grundvand

9.3.1 Oppumpning

9.3.2 Afledning

9.3.3 Vandrensning

9.3.4 Immobilisering

9.4 Jord

9.4.1 Afgravningskrav

9.4.2 Aflevering og behandling på centrale anlæg samt deponering

9.4.3 Behandling på depotet

9.5 Byggetekniske foranstaltninger

9.6 Arbejdsmiljø, omgivelser og tilsyn

10. Drift- og kontrolfasen

10.1 Formål

10.2 Grundvand

10.2.1 Kontrol af vandkvaliteten ved afværgepumpning

10.2.2 Pejlinger som kontrol af afværgepumpningens effekt

10.2.3 Grundvandsovervågning

10.3 Jord

10.4 Indeklima

11. Referencer

Appendiksfortegnelse

A Retningslinier for udførelse af borearbejde

B Udtagning af jordprøver ved borearbejde

C Udtagning af vandprøver

D Indeklimaundersøgelser

E Anvendelse af gaschromatograf til feltmålinger

F Måling med photoionisationsdetektor (PID)

G Blanketter

H Afdampning af flygtige stoffer fra jord

I Rapportering

J Projektering

1. Indledning

I tilknytning til revisionen af Affaldsdepotloven er der udarbejdet en branchebekendtgørelse for en række industrigrunde /1/ og /8/. Hermed overgår størstedelen af kompetencen efter affaldsdepotloven for disse typer industrigrunde til amtsrådene og Københavns og Frederiksberg kommuner (herefter kaldet amtsrådene).

For at lette amternes sagsbehandling ved overdragelsen af de nye arbejdsområder er der udarbejdet branchevejledninger til de udvalgte typer industrigrunde.

Vejledningerne omfatter en generel vejledning og en vejledning for hver af de uddelegerede brancher.

Der er desuden udarbejdet en vejledning vedrørende kvalitetskriterier /11/, der indeholder kvalitetskriterier og analysemetoder til jord for stoffer, som hyppigt forekommer som forurening på de grunde, hvor sagsbehandlingen er uddelegeret til amtsrådene.

Det skal præciseres, at den generelle branchevejledning indeholder de generelle retningslinier, som gælder for alle de uddelegerede brancher. De branchespecifikke vejledninger skal derfor benyttes sammen med den generelle branchevejledning. Den generelle branchevejlednings kapitel 2 (lovgrundlag) kan således ikke ukritisk anvendes ved behandling af sager, som ikke er dækket af de uddelegerede brancher.

Vejledningerne indeholder anvisninger for udførelse af undersøgelser og afværgetiltag på forurenede industrigrunde og status over nuværende viden om forureningsforhold på lokaliteterne.

Vejledningernes angivelser er ikke bindende, men tjener som retningslinier for myndigheder, virksomheder og rådgivende firmaer. Myndighederne bør dog altid tage udgangspunkt i vejledningerne, når der skal stilles krav til udførelse af undersøgelser og afværgetiltag på forurenede industrigrunde. Når særlige forhold af teknisk eller økonomisk art begrunder det, kan vejledningerne dog fraviges.

2. Lovgrundlag

Lovgrundlaget for behandling af affaldsdepotsager er

Lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter (Affaldsdepotloven) /l/.

Bekendtgørelse nr. 33 af 20. januar 1992 om henlæggelse af visse opgaver efter lov om affaldsdepoter for særlige virksomheder til amtsrådene samt Københavns og Frederiksbergs kommunalbestyrelser (Branchebekendtgørelsen) /8/.

Bekendtgørelse nr. 581 af 13. august 1990 om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter lov om affaldsdepoter til Miljøstyrelsen /16/.

Bekendtgørelse nr. 582 af 13. august 1990 om henlæggelse af visse opgaver ved frivillige oprydninger efter lov om affaldsdepoter til amtsrådene samt Københavns og Frederiksbergs kommunalbestyrelser /17/.

Bekendtgørelse nr. xx af 1992 om registrering af affaldsdepoter /12/.

Ifølge Affaldsdepotloven og Branchebekendtgørelsen er det amtsrådets opgave at

registrere,

prioritere,

undersøge,

foretage afværgeforanstaltninger,

frigive eller afmelde

affaldsdepoter beliggende i amtet, der er omfattet af bekendtgørelsen.

2.1 Registrering

Amtsrådet kortlægger de industrigrunde, der kan være omfattet af Affaldsdepotlovens § 1. Derefter skal amtsrådet i samarbejde med kommunen vurdere og som udgangspunkt undersøge hver enkelt grund, jf. registreringsbekendtgørelsen og Miljøstyrelsens vejledning om registrering m.v. af affaldsdepoter /13/.

Finder amtsrådet det nødvendigt, registreres grunden som affaldsdepot, jf. Affaldsdepotlovens § 4.

Selv om en ejendom, herunder en igangværende virksomhed, registreres som affaldsdepot, skal den relevante tilsynsmyndighed fortsat udføre sin opgave efter Miljøbeskyttelsesloven m.v.

Når amtsrådet har en konkret mistanke om, at der er tale om en forurening omfattet af Affaldsdepotloven, gælder Forvaltningslovens regler om partshøring, hvortil der i øvrigt kan henvises.

Efter Affaldsdepotlovens § 12, stk. 1 skal amtsrådet underrette grundejeren, når registreringen foretages. Registreringen får retsvirkning, når ejeren er underrettet om, at hans grund er registreret som affaldsdepot.

Når et affaldsdepot er registreret, tinglyser amtsrådet registreringen. Også affaldsdepoter, der er registrerede før 1. september 1990, skal tinglyses.

Omkostningerne ved tinglysningen afholdes af amtsrådet.

Når en grund registreres som affaldsdepot, bevirker dette en rådighedsindskrænkning på ejendommen. Dette betyder, at affaldsdepotet ikke må bebygges eller overgå til anden anvendelse (Affaldsdepotlovens § 18). Denne rådighedsindskrænkning kan ophæves ved, at affaldsdepotet udgår af registreringen (afmeldes) eller begrænses ved, at grunden frigives til en specifik arealanvendelse (Affaldsdepotlovens § 17).

Der kan i øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning om registrering af affaldsdepoter /13/.

2.2 Prioritering

Efter Affaldsdepotlovens §§ 4, 5, 6 og 7 iværksættes undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter prioritering.

I sager omfattet af Branchebekendtgørelsens § 1, stk. 1 afgør amtsrådet, i hvilket omfang og på hvilke pladser og lokaliteter der skal iværksættes afværgeforanstaltninger i det følgende år.

Prioriteringsgrundlaget er dels trusler mod grundvandet, dels en sundhedstrussel forårsaget af grundens nuværende arealanvendelse.

Der kan i øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning om prioritering af affaldsdepoter /7/.

2.3 Undersøgelser

Det er efter Affaldsdepotlovens § 6, jf. § 4 og § 9, amtsrådets opgave at udføre og bekoste undersøgelser af registrerede affaldsdepoter for at vurdere, hvilke afværgeforanstaltninger, der er nødvendige.

Før undersøgelserne påbegyndes, skal amtsrådet tage stilling til, om Miljøbeskyttelsesloven finder anvendelse, se afsnit 2.9.

Endvidere skal amtsrådet underrette grundejeren og den, der er ansvarlig for forureningen, inden grunden undersøges, jf. Affaldsdepotlovens § 12, stk. 2 og 3.

Samtidig skal der gives de pågældende lejlighed til at udtale sig.

For at sikre, at både undersøgelser og afværgeforanstaltninger udføres miljømæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, skal sagen under hele forløbet behandles i en følgegruppe, der nedsættes af amtsrådet. Dette er forudsat i bemærkningen til lovforslaget.

Når der skal udføres undersøgelser og afværgeforanstaltninger, er godkendelse, tilladelse, planudarbejdelse, dispensation m.v. efter lovgivning, som hører under Miljøministeriet, unødvendig (Affaldsdepotlovens § 23). Denne bestemmelse er indført for at effektivisere sagsbehandlingen og oprydningen. Ved frivillige undersøgelser gælder § 23, når amtsrådet har godkendt foranstaltningerne.

2.4 Afværgeforanstaltninger

Inden for de uddelegerede brancher har amtsrådene kompetencen til at udarbejde et projekt til afværgeforanstaltninger uden forudgående godkendelse af Miljøstyrelsen, såfremt det i forbindelse med udarbejdelse af skitseprojekt til afværgeforanstaltninger anslås, at udgifterne hertil ikke overstiger 7 mio. kr. ekskl. moms (Branchebekendtgørelsen) /8/.

Er det usikkert, om et affaldsdepot og et projekt til afværgeforanstaltninger er omfattet af Branchebekendtgørelsen, afgøres dette af Miljøstyrelsen.

Amtsrådet finansierer og gennemfører et afværgeprojekt, jf. Affaldsdepotlovens § 7, stk. 1 og § 9, stk. 2.

Når amtsrådet har besluttet at iværksætte afværgeforanstaltninger, skal grundejeren samt den ansvarlige for forureningen partshøres (Affaldsdepotlovens § 12, stk. 2 og 3).

En afværgeforanstaltning skal være af en sådan karakter, at den varetager de samme interesser og opfylder de samme krav, som der stilles ved en kapitel 5 godkendelse.

Afværgeforanstaltningen bør i det hele taget tage rimelige hensyn til de interesser, der varetages af de love, der er nævnt i Affaldsdepotlovens § 23. Derfor skal amtsrådet høre de myndigheder, der under normale omstændigheder skulle have meddelt tilladelse, godkendelse eller lignende.

2.4.1 Bortskaffelse af forurenet jord

Forurenet jord kan afhængig af forureningen bortkøres til

jordbehandlingsanlæg,

specialdepot,

losseplads,

kommunekemi.

Det forudsættes, at virksomheden har kapitel 5 godkendelse til at modtage den pågældende type forurenet jord.

Før jorden bortkøres, skal den klassificeres. Ved bygge- og anlægsarbejder skal der som grundlag herfor udføres et miljøteknisk tilsyn med sorteringen af jorden. Vælger amtsrådet i en frivillig oprydning at lade bygherren stå for tilsynet, skal der løbende rapporteres til amtsrådet om tilsynet. Amtsrådet er den ansvarlige tilsynsmyndighed.

Transporteres jorden til en virksomhed uden for amtet, bør det modtagende amt orienteres om, at jorden stammer fra et affaldsdepot, og at den er forurenet.

Bortskaffelsen af forurenet jord er en del af afværgeforanstaltningen, hvorfor den skal godkendes af amtsrådet. Hvis jorden klassificeres som olie- eller kemikalieaffald, flyttes kompetencen fra kommunalbestyrelsen til amtsrådet (Affaldsdepotlovens § 23).

Kommunalbestyrelsen skal dog høres, før amtsrådet træffer beslutning.

2.4.2 Midlertidig deponering af forurenet jord

Under undersøgelsesfasen og ved et igangværende byggeri kan det være nødvendigt at oplagre den forurenede jord på ejendommen. En sådan oplagring må ikke genere eller forurene omgivelserne, og den bør ikke vare mere end et halvt år.

2.4.3 Deponering på det registrerede depot

Ønskes den forurenede jord deponeret på det registrerede depot, skal der søges tilladelse hertil hos amtsrådet, der fastsætter vilkårene for deponeringen. Tilladelse til en deponering kan gives samtidig med, at forslagene til afværgeforanstaltninger godkendes.

Der er ikke tale om en kapitel 5 godkendelse, men proceduren i Affaldsdepotlovens § 23 skal følges, jf. afsnit 2.3.

2.4.4 Oppumpning af forurenet grundvand og udledning heraf

Et afværgeprojekt kan indebære, at oppumpet forurenet grundvand skal udledes i vandløb, sø, hav eller til et kommunalt spildevandsanlæg.

Ønsker man at udlede til vandløb, sø eller hav, skal amtsrådet offentliggøre forslaget herom, så offentligheden får adgang til at komme med indsigelser mod udledningen (Affaldsdepotlovens § 7, stk. 2). I sager omfattet af Branchebekendtgørelsen behandles en indsigelse i amtsrådet, i andre tilfælde af Miljøstyrelsen.

Indsigelsesfristen er 4 uger (Affaldsdepotlovens § 7, stk. 2).

Afledes forurenet grundvand eller spildevand til et spildevandsanlæg, er der intet krav om offentlig høring, hvis det kan ske inden for anlæggets kapacitet og godkendelsesvilkår.

Er det derimod nødvendigt at udvide anlægget, skal amtsrådet offentliggøre forslaget ved annoncering.

Sker oppumpningen og udledningen i undersøgelsesfasen, skal forslaget ikke offentliggøres, men reglen i Affaldsdepotlovens § 23 skal følges som beskrevet i afsnit 2.3.

2.4.5 Etablering af rensningsanlæg eller jordbehandlingsanlæg

Ønskes der ved et afværgeprojekt etableret et rensningsanlæg eller et jordbehandlingsanlæg in-situ, skal dette ikke godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Godkendelsen skal ske som beskrevet i afsnit 2.3 (Affaldsdepotlovens § 23), men vilkårene for godkendelsen af afværgeforanstaltninger er de samme som ved en godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven.

2.5 Frivillige oprydninger

Vil en grundejer ikke afvente undersøgelser eller afværgeforanstaltninger efter amtsrådets eller Miljøstyrelsens prioritering, kan denne selv iværksætte og bekoste disse, jf. Affaldsdepotlovens § 5, stk. 2.

Før en grundejer iværksætter afværgeforanstaltninger, skal de godkendes af amtsrådet. (Bekendtgørelse nr. 582 af 13. august 1990 om frivillige oprydninger) /17/.

For at sikre, at disse undersøgelser og afværgeforanstaltninger udføres miljømæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, skal de behandles i en følgegruppe, amtsrådet har nedsat.

Undersøgelser og afværgeforanstaltninger tager udgangspunkt i den nuværende arealanvendelse. Derfor opstår behovet for en frivillig oprydning typisk i situationer, hvor grundejeren ønsker at få afmeldt eller frigivet sin grund til en ændret arealanvendelse.

2.6 Afmelding

Amtsrådet kan afmelde en ejendom, der er registreret som affaldsdepot og omfattet af Branchebekendtgørelsen, når det er godtgjort

at lokaliteten ikke er forurenet eller

at forureningen er bragt til ophør.

Amtsrådet aflyser tinglysningen af affaldsdepotet.

Når registreringen er afmeldt, kan grunden anvendes frit (Affaldsdepotlovens § 17, stk. 3).

2.7 Frigivelse

Et areal, der er registreret som affaldsdepot, må først bebygges eller overgå til anden anvendelse, når det er frigivet hertil, jf. Affaldsdepotlovens § 18.

Efter Affaldsdepotlovens § 17, stk. 1 er en sådan frigivelse mulig, når det er godtgjort, at den nye anvendelse ikke vil medføre risiko for mennesker eller miljø.

Endvidere må anvendelsen ikke forhindre eller væsentligt fordyre senere, nødvendige undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, for eksempel af hensyn til grundvandsinteresser.

Hvis anvendelsen bevirker, at det ikke senere vil være muligt at afværge en grundvandsforurening, skal grundvandsforureningen afværges inden grunden frigives til den konkrete anvendelse.

I sager omfattet af Branchebekendtgørelsen har amtsrådet kompetencen til at afgøre, om et affaldsdepot kan frigives, efter at der er gennemført eventuelle afværgeforanstaltninger. Beslutningen træffes på baggrund af undersøgelser og forslag til afværgeprojekt samt udtalelser fra andre myndigheder og institutioner.

Når betingelserne for frigivelsen er opfyldt, skal amtsrådet tinglyse frigivelsen på ejendommen med en deklaration (Affaldsdepotlovens § 17, stk. 2). Amtsrådet afholder omkostningerne herved.

Tinglysningsdeklarationen skal indeholde

en angivelse af samtlige bygninger og anlæg på affaldsdepotet,

en udførlig redegørelse for anvendelsen af affaldsdepotet samt

yderligere vilkår for drift af afværgeforanstaltninger, genoptagelse med videre.

Som udgangspunkt bør deklarationen indeholde en beskrivelse af den tilbageværende forurenings art og omfang.

2.8 Regres

I sager, der er omfattet af Branchebekendtgørelsen, kan amtsrådet ved de almindelige domstole søge at få godtgjort udgifter til undersøgelser, afværgeforanstaltninger med videre af den, der er ansvarlig for affaldsdepotet (Affaldsdepotlovens § 3, stk. 3).

Det er en forudsætning herfor

at forureneren orienteres inden undersøgelser og afværgeforanstaltninger påbegyndes,

at forureningen er tilstrækkeligt belyst og dokumenteret ved undersøgelserne,

at det er fyldestgørende bevist eller sandsynliggjort, at forureningen stammer fra sagsøgtes virksomhed,

at afværgeforanstaltningen er tilstrækkelig, men ikke for dyr og overdimensioneret i forhold til den pågældende forurening.

Denne dokumentation er overordentlig vigtig, da det i sager om tilbagesøgning af afholdte udgifter fra forureneren er de almindelige erstatningsretslige regler, der er ansvarsgrundlaget.

2.9 Miljøbeskyttelsesloven

Selv om amtsrådet har besluttet at registrere en grund som affaldsdepot, skal tilsynsmyndigheden primært anvende Miljøbeskyttelsesloven, idet udgangspunktet også inden for affaldsdepotområdet fortsat er forureneren betaler-princippet, jf. Affaldsdepotlovens § 3, stk. 1 og Miljøbeskyttelseslovens § 65 og § 66.

Man bør dog være opmærksom på, at der efter Affaldsdepotlovens § 3, stk. 2 ikke både kan foretages undersøgelser og foranstaltninger efter Affaldsdepotloven og pålægges grundejeren ansvar efter Miljøbeskyttelseslovens §§ 19, 20 og 24 (tidligere § 11 og § 14). Der skal således tages stilling til, om Miljøbeskyttelseslovens §§ 19, 20 og 24 finder anvendelse, før der eventuelt iværksættes undersøgelser efter Affaldsdepotloven.

De bestemmelser, der almindeligvis anvendes, er beskrevet kort i det følgende.

Miljøbeskyttelseslovens § 72

Den relevante tilsynsmyndighed kan efter Miljøbeskyttelseslovens § 72 (tidligere § 52) påbyde den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening, at der skal foretages undersøgelser. Oftest vil man påbyde, at der tilvejebringes historiske oplysninger, prøvetagning og analyser.

Påbudet kan eventuelt faseopdeles, således at undersøgelsesresultaterne kan give anledning til et nyt påbud efter § 72.

Miljøbeskyttelseslovens §§ 41 og 42

Tilsynsmyndigheden kan endvidere meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger efter Miljøbeskyttelseslovens § 41 (tidligere § 44) og § 42. Miljøbeskyttelseslovens § 42 omhandler virksomheder, der ikke er optaget på listen over særligt forurenende virksomheder. En forudsætning for at anvende §§ 41 og 42 er som udgangspunkt, at der er tale om en virksomhed i drift, således at den ansvarlige fortsat har en sådan rådighed over ejendommen, at det retsligt set er muligt at efterkomme et påbud om oprydning.

Der er dog set eksempler på, at tilsynsmyndigheden har indhentet samtykke fra grundejeren og den nye virksomhed på grunden til foranstaltningernes gennemførelse, og herefter meddelt påbud til den, der har været ansvarlig for forureningen.

Miljøbeskyttelseslovens §§ 19, 20 og 24

Kan der ikke rettes påbud til den, der er ansvarlig for forureningen, er det i visse tilfælde muligt at pålægge grundejeren et ansvar eller en oprydningsforpligtelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19, 20 og 24 (tidligere §§ 11 og 14), hvis der er tale om en trussel mod jord eller grundvand.

Disse bestemmelser kan dog kun anvendes i sjældne tilfælde. Det skyldes, at en af hensigterne med Affaldsdepotloven er, at man ud fra en rimelighedsbetragtning skal friholde en grundejer, der var uvidende om en tidligere ejers eller virksomheds spild, henlæggelse eller nedgravning af olie- eller kemikalieaffald fra at afholde de ofte meget omfattende udgifter, der er forbundet med fjernelse af affaldet.

Dette gælder dog ikke, hvis grundejeren selv har forurenet.

Tilsynsmyndigheden skal således ud fra de foreliggende oplysninger om grundejerens kendskab til og stiltiende accept af forureningen vurdere, om man vil anvende Miljøbeskyttelseslovens §§ 19, 20 og 24 eller Affaldsdepotloven.

Miljøbeskyttelseslovens §§ 69 og 70

Hvis et oprydningspåbud ikke bliver efterkommet, kan tilsynsmyndigheden efter Miljøbeskyttelseslovens § 69 (tidligere § 49) foretage det nødvendige på den ansvarliges regning. Hvis en forurening udgør en overhængende, alvorlig sundhedsfare, og hvor det i øvrigt er påkrævet at skride ind med det samme, har tilsynsmyndigheden efter Miljøbeskyttelseslovens § 70 (tidligere § 49) pligt til at foretage det fornødne på den ansvarliges regning. Kan den ansvarlige ikke findes, eller kan denne ikke betale, må myndigheden selv påtage sig udgifterne. Der er dog udpantningsret for de udgifter, myndigheden har dækket efter disse bestemmelser, jf. § 70, stk. 2.

Dog skal depotmyndigheden for så vidt angår affaldsdepotet i første omgang rydde op for depotmidler, hvis der er akut fare for miljø og sundhed. Dette gælder også, selv om der måtte være tvivl om, hvem der i øvrigt skal betale for oprydningen.

Herudover vil følgende regler efter omstændighederne kunne finde anvendelse

Bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie (Olietankbekendtgørelsen) /18/. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på uheld tilbage til 1970.

Bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald (Olie- og Kemikalieaffaldsbekendtgørelsen) /19/. Denne bekendtgørelse finder sammen med Miljøbeskyttelsesloven anvendelse på sager om olieaffald fra efter 1. november 1972 og kemikalieaffald fra efter 1. april 1976.

Bekendtgørelse nr. 118 af 23. februar 1989 om bortskaffelse af affald (Affaldsbekendtgørelsen) /20/.

Herudover kan det blive nødvendigt at inddrage andre ressortmyndigheder ved behandling af affaldsdepotsager. Som eksempler kan nævnes, at Arbejdstilsynet er ressortmyndighed vedrørende arbejdsmiljølovgivningen, og at områderne byggeteknik og indeklima hører under byggelovgivningen, som administreres af primærkommunerne.

3. Strategi

3.1 Faseopdeling af indsatsen

I det efterfølgende beskrives strategien for indsatsen over for forurenede grunde.

Det er hensigtsmæssigt at opdele sagsforløbet i disse faser

orienteringsfase

undersøgelsesfase

afværgefase

drift- og kontrolfase.

Faseopdelingen tager sigte på optimalt at udnytte de informationer, der tilvejebringes i én fase, når de efterfølgende aktiviteter planlægges.

I de følgende afsnit beskrives kort indholdet af de fire faser.

3.2 Orienteringsfasen

Formålet med denne fase er at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for at iværksætte undersøgelser på en forurenet grund.

I orienteringsfasen indsamles de oplysninger om lokaliteten, der kan støtte det videre arbejde. I denne fase udarbejdes blandt andet en historisk redegørelse for lokaliteten.

3.3 Undersøgelsesfasen

3.3.1 Formål

Undersøgelser af forurenede grunde tager sigte på at beskrive

omfang og intensitet af jordforurening,

indeklimagener i eksisterende bygninger som følge af afgasning af sundhedsskadelige stoffer,

spredning af forurening i terrænnært og dybereliggende grundvand.

Endvidere kan det være relevant at undersøge, hvordan nærtliggende overfladerecipienter påvirkes. Recipientundersøgelser er dog kun perifert beskrevet i vejledningen.

I undersøgelsesfasen indgår

undersøgelser

risikovurdering

rapportering og skitseprojektering.

Undersøgelsesteknikken omfatter boringer, udtagning af jord-, vand- og luftprøver, prøvekarakterisering samt kemiske analyser af prøverne.

Prøvetagningen tilrettelægges efter undersøgelsens formål, så antal og valg af prøver sikrer sandsynlighed for, at formålet kan opfyldes.

Hvis det før en undersøgelsesfase er muligt at overskue et afværgeprojekt, bør undersøgelserne tilrettelægges, så de målrettes mod projektet.

Felt- og laboratorieundersøgelserne bør i alle tilfælde tilrettelægges, så de målrettes mod risikovurderinger for grundvand, arealanvendelse og overfladerecipienter.

Undersøgelser og risikovurderinger skal altid rapporteres. Hvis undersøgelserne gennemføres i flere omgange, som indledende og supplerende undersøgelser, rapporteres disse selvstændigt. Alle resultater skal dog indgå i de sammenfattende risikovurderinger.

Hvis det er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger afsluttes undersøgelsesfasen med, at der udarbejdes et skitseprojekt. Ved afslutning af undersøgelsesfasen kan der ligeledes udarbejdes forslag til kontrolprogrammer.

3.3.2 Indledende undersøgelser

Formålet med de indledende undersøgelser er at skabe overblik over grundens forureningsgrad.

Placering af boringer

Strategien i de indledende undersøgelser lægges ud fra de oplysninger, der er indhentet i orienteringsfasen. Boringerne på grunden placeres således

der bores de steder, hvor man kan forvente at finde forurening (hotspots) ud fra kendskab til placering af tidligere og eksisterende produktionsanlæg samt kendskab til driftforhold,

der bores til afgrænsning af de forurenede områder,

områder med eksisterende eller påtænkt forureningsfølsom anvendelse dækkes relativt intensivt med boringer,

da det ikke i alle tilfælde er muligt at lokalisere alle hotspots i orienteringsfasen, og da der endvidere ofte er sket diffuse spild over store dele af lokaliteterne, udlægges der et net af boringer over den resterende del af grunden. Se i øvrigt Lossepladsprojektets rapport vedrørende jordprøvetagning /15/.

Skal der udtages vandprøver, tilstræbes det i øvrigt at bore opstrøms og nedstrøms for forureningskilderne på lokaliteten, hvis grundvandets baggrundsindhold og forureningsfarens udbredelse skal fastlægges.

På baggrund af data indsamlet i orienteringsfasen formuleres den endelige prøvetagningsstrategi, og der udarbejdes et analyseprogram.

Ved udarbejdelsen af analyseprogram i de indledende undersøgelser sigtes der ofte bredt. I de supplerende undersøgelser hvor problemerne er identificeret, kan der anvendes et mere målrettet program.

De indledende undersøgelser afsluttes med en vurdering af, om der er tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at beslutte, hvad grundens fremtid er.

Viser de indledende undersøgelser, at lokaliteten er forurenet i en grad, der kræver mere detaljerede oplysninger, udarbejdes forslag til supplerende undersøgelser.

3.3.3 Supplerende undersøgelser

Formålet med de supplerende undersøgelser er at afklare problemer, der er blevet afsløret i den indledende undersøgelse.

Undersøgelserne udføres typisk med henblik på

nærmere at beskrive art, koncentrationsniveau og udbredelse af forurening i jord eller terrænnært grundvand,

at afklare mulighederne for anvendelse af grunden,

at vurdere risikoen for indeklimagener i eksisterende bygninger på grunden,

at vurdere eventuel forureningspåvirkning af dybereliggende grundvandsmagasiner eller nærtliggende overfladerecipienter,

at vurdere risikoen for indeklimagener i eksisterende bygninger omkring grunden (kloak- eller grundvandstransporteret forurening).

Det bør i denne fase overvejes, om der er detaljer af betydning for et afværgeprojekt, der skal afklares ved de supplerende undersøgelser.

Skønnes det nødvendigt med afværgetiltag, bør de supplerende undersøgelser munde ud i et eller flere skitseprojekter til afværgeforanstaltninger.

3.4 Afværgefasen

Formålet med afværgefasen er at detailprojektere og gennemføre de nødvendige afværgeforanstaltninger.

Afværgeforanstaltningerne tager sigte på at fjerne en forurening eller forhindre spredning af denne i jord, vand eller luft.

3.5 Drift- og kontrolfasen

Formålet med drift- og kontrolfasen er at kontrollere effekten af afværgeforanstaltninger.

Før drift- og kontrolfasen iværksættes, bør der udarbejdes procedurer for evaluering af kontrolparametre. Procedurerne skal omfatte frekvens og rapporteringsform. Der bør endvidere foreligge et vurderingsgrundlag med henblik på ændringer eller ophør af drift- og kontrolfasen.

3.6 Strategi for information

Afhængig af aktiviteternes omfang bør borgere, der berøres af disse aktiviteter, informeres herom. En sådan information bør være en integreret del af det samlede forløb. Et højt informationsniveau kan være medvirkende til at sikre, at de planlagte aktiviteter kan forløbe så glat som muligt.

Det påhviler bygherren at sørge for den nødvendige information af borgerne. Dette kan gøres ved udsendelse af informationsbreve. Eventuelle beboere på lokaliteten informeres bedst ved orienteringsmøder, eventuelt suppleret med udsendelse af informationsbreve.

Den første orientering bør gives i god tid før de første aktiviteter på lokaliteten iværksættes. Orienteringen bør følges op under hele forløbet med planer for aktiviteter, resultater, konklusioner og konsekvenser for de berørte parter. Herudover bør orienteringen indeholde tidsplaner for forløbet, herunder også planer for den videre information.

Ved større sager kan det være hensigtsmæssigt med jævne mellemrum at udsende pressemeddelelser om sagens forløb.

4. Orienteringsfasen

Formålet med denne fase er at skaffe relevante oplysninger om lokaliteten, og dermed sikre at det senere undersøgelsesarbejde kan tilrettelægges bedst muligt.

Orienteringsfasen omfatter primært en arkivgennemgang, der skal tilvejebringe information om lokaliteten.

Det er i denne fase vigtigt at fastlægge lokalitetens nøjagtige beliggenhed og udstrækning. Man skal her være opmærksom på, at en grund tidligere kan have haft større udstrækning, idet der kan være foretaget udstykninger.

Hvis det er muligt, identificeres og orienteres forurenere også i orienteringsfasen.

Historisk redegørelse

Det er af stor betydning at få oplysninger om, hvilke typer industri der har været/er på lokaliteten. Herunder også beliggenheden af produktionsanlæg, tankanlæg, lagre, kloakker med mere.

Det er endvidere af stor betydning for fastlæggelse af analyseprogrammet at få oplysninger om anvendte processer og kemikalier.

Kilder

De nævnte informationer kan blandt andet indhentes via

kommunernes arkiver i eksempelvis teknisk forvaltning,

brancheforeninger,

målebordsblade,

lokalhistoriske museer (fotos, kortmateriale med mere),

flyfotos

tidligere ansatte eller naboer.

I øvrigt henvises til Lossepladsprojektets udredningsrapport om kilder til industrikortlægning /6/.

Det er relevant, at indhente oplysninger fra forskellige tidspunkter af virksomhedens driftsperiode, idet produktionsgangen kan være omlagt.

Hvis grunden er overgået til anden anvendelse efter ophør af produktion, bør det søges afklaret, om der er foretaget terrænreguleringer.

Geologi og hydrogeologi

Det er endvidere relevant at indhente geologiske og hydrogeologiske informationer for området. Disse fremskaffes via litteratur, cirkeldiagramkort, trykniveaukort og detaljerede boreprofiler fra nærliggende boringer.

Besigtigelse

I orienteringsfasen bør lokaliteten desuden besigtiges. Besigtigelse af lokaliteten kan ud over med ejeren med fordel foretages sammen med tidligere eller nuværende ansatte.

Ved besigtigelsen registreres placeringen af eksisterende bygninger, installationer og fundamenter.

Det bør noteres, hvis der findes synlige tegn på forurening af jorden for eksempel misvækst af plantedække eller misfarvning af jorden.

Derudover er det vigtigt at kende adgangsforholdene på lokaliteten, eksempelvis med henblik på borearbejdets gennemførelse.

Interesser i området

Undersøgelsesstrategien fastlægges ud fra kendskab til lokalitetens nuværende anvendelse og eventuelle planer om ændringer af anvendelsen. Derudover indsamles oplysninger om andre forureningsfølsomme interesser i området, som arealanvendelse af naboarealer, vandindvinding eller overfladerecipienter.

5. Undersøgelsesteknik

5.1 Prøvetagning

5.1.1 Udførelse af boringer og prøvegravninger

Lokaliseringsboringer

Lokaliseringsboringer udføres for at beskrive og indkredse forureninger i de øvre jordlag og i terrænnære grundvandsmagasiner. Det er normalt tilstrækkeligt at føre lokaliseringsboringerne ned til en dybde af 4-6 meter.

Ved udtagning af helt terrænnære jordprøver kan lokaliseringsboringerne eventuelt erstattes af prøvegravninger.

Undersøgelsesboringer

Undersøgelsesboringer udføres normalt med det formål at udtage vandprøver fra grundvandsmagasiner. Ved undersøgelsesboringer kan det dog også være aktuelt at beskrive koncentrationsfordelingen i dybden af en jordforurening.

Retningslinier for udførelsen af borearbejdet er beskrevet i appendiks A. Retningslinierne er formuleret som minimumskrav, der for eksempel kan benyttes ved tilbudsgivning.

Arbejdsmiljø

Med hensyn til arbejdsmiljøproblemer ved arbejdets udførelse henvises til /4/.

5.1.2 Jord

Prøvetagning

Under borearbejdet udtages to sæt jordprøver, et til karakterisering herunder geologisk beskrivelse og et til kemiske analyser. Normalt er det tilstrækkeligt at udtage jordprøver pr. 0,5 meter. Ved boredybder større end 4-6 meter kan prøvetætheden eventuelt mindskes. Emballering og opbevaring af prøverne bør tilpasses forureningens art.

Øvrige detaljer ved prøvetagningen er beskrevet i appendiks B. I dette appendiks er desuden omtalt problemet med at bortskaffe opboret jord.

Blanketter

Forslag til blanketter til udfyldelse ved tilsyn i forbindelse med udtagning af jordprøver er givet i appendiks G.

5.1.3 Vand

Filtersætning

Vandprøver udtages normalt fra en filtersætning, der etableres ved borearbejdets afslutning.

Lokaliseringsboringer anbefales som hovedregel filtersat, når blot de er ført ned i den mættede zone. Fra filtrene kan der udtages prøver fra terrænnære grundvandsmagasiner. Som minimum kan boringerne benyttes til pejling af grundvandsspejl.

Filtersætning af undersøgelsesboringer afhænger af de hydrogeologiske forhold og boringens specifikke formål. I appendiks A er givet generelle retningslinier for filtersætning.

Placering af boringer

For både terrænnære og dybereliggende grundvandsmagasiner placeres boringer til vandprøvetagning ud fra tre hovedkriterier. Der ønskes vandprøver

tæt ved potentielle forureningskilder, til fastlæggelse af højeste koncentrationer - kildestyrken (boringer til dybereliggende magasiner bør dog ikke placeres i forureningskilderne), med mindre de senere skal bruges som afværgeboringer.

nedstrøms kilderne, med henblik på en beskrivelse af spredningen,

opstrøms kilderne, til fastlæggelse af eventuelle baggrundsniveauer.

Det endelige valg af boringer til prøvetagning foretages desuden på baggrund af de hydrogeologiske forhold. I appendiks C er givet nogle generelle retningslinier for udtagning af vandprøver. I øvrigt henvises til /9/.

Generelt om boringer kan det i øvrigt anføres, at alle udførte boringer bør indmåles og nivelleres, se appendiks A.

5.1.4 Luft

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at udføre indeklimamålinger i eksisterende bygninger. I appendiks D er angivet retningslinier for prøvetagningen.

5.2 Geologi - hydrogeologi

Ved undersøgelse af forurenede industrigrunde skal geologiske og hydrogeologiske forhold udredes.

Foruden tilvejebringelse af tilgængelig viden, som er beskrevet under orienteringsfasen, er de primære elementer i undersøgelsesfasen

beskrivelse af de aktuelle jordlag

beskrivelse af grundvandsmagasinerne

en vurdering af magasinernes følsomhed

redegørelse for grundvandets strømning

Beskrivelsen af jordlagene udarbejdes primært på grundlag af den geologiske karakterisering af jordprøver fra boringerne. Er der behov for det, kan der suppleres med geotekniske klassifikationsforsøg, eksempelvis sigtekurve, lerindhold eller rumvægt.

Den geologiske beskrivelse bør omfatte en lithologisk beskrivelse af prøvematerialet samt angivelse af dannelsesmiljø og geologisk alder. En detaljeret vejledning i prøvebeskrivelse findes i /10/. Den geologiske beskrivelse af et område kan desuden suppleres med geofysiske målinger.

Ved grundvandsmagasiner forstås lag eller isolerede forekomster af permeable jordarter som sand og grus og sprækkede bjergarter som kalk eller skifer. Beskrivelsen af grundvandsmagasinerne bygger dels på den geologiske beskrivelse dels på direkte målinger af de hydrauliske egenskaber, eksempelvis pejlinger og prøvepumpninger.

Grundvandsmagasinernes sårbarhed bør vurderes ud fra den geologiske beskrivelse samt gradient- og lækageforhold mellem magasinerne.

Strømningsforholdene i det enkelte grundvandsmagasin beskrives på grundlag af pejlinger af trykniveauer (potentialekort).

Det gælder for alle de nævnte elementer, at de igennem mange år har indgået i eksempelvis ressourceundersøgelser for grundvand og råstofkortlægning.

Der er derfor ikke udarbejdet mere detaljerede beskrivelser af den praktiske gennemførelse af de geologiske og hydrogeologiske undersøgelser.

5.3 Hydrologi

Findes der overfladerecipienter ved den forurenede lokalitet, vurderes det, om recipienten påvirkes af forurening fra lokaliteten.

Recipienten kan modtage forurening fra lokaliteten ved udsivning af forurenet grundvand eller ved overfladeafstrømning.

På baggrund af pejleresultater fra grundvandsundersøgelsen og vandstandsmålinger i recipienten vurderes det, om recipienten modtager forurenet grundvand - og i hvilke mængder. Koncentrationsbidraget af forureningskomponenter til recipienten vurderes ud fra

resultater af analyser af udsivende grundvand

fortyndingsberegninger.

Overfladisk afstrømning til en recipient kan forekomme eksempelvis ved kraftige regnskyl eller tøbrud hvis

recipienten er beliggende i umiddelbar nærhed af lokaliteten

topografien og afstrømningsforholdene i området muliggør overfladeafstrømning

lokaliteten henligger ubefæstet.

Det er sjældent muligt at bedømme størrelsen af den overfladiske afstrømnings påvirkning af en recipient.

6. Risikovurdering

6.1 Definitioner

Risikovurdering

En risikovurdering er en vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af en forurening /2/. Formålet er at afklare behovet for afværgeforanstaltninger.

En risikovurdering tager sit udgangspunkt i konkrete situationer og bygger på oplysninger om de stoffer, de eksponeringsveje og den målgruppe, der er aktuelle i den givne situation. Vurderingen skal foretages i forhold til

grundvand

arealanvendelse

recipienter.

Risikovurderingen udføres på baggrund af

oplysninger og undersøgelsesresultater omfattende art og omfang af forureningen samt områdets geologiske, hydrogeologiske og hydrologiske forhold,

en farlighedsvurdering af de enkelte forureningskomponenter og deres koncentration,

viden om mobilitet og nedbrydning af enkelt stof og blandingsforureninger.

en gennemgang af mulige spredningsveje for forureningen,

en gennemgang af mulige eksponeringsveje,

viden om den eksponerede gruppe.

Undersøgelsesresultater

De nødvendige data om forureningens art og omfang i jord, vand og bidrag til udeluft og i særlige tilfælde indeluft i eksisterende huse skal foreligge, før risikovurderingen kan foretages.

Farlighedsvurdering

I en farlighedsvurdering vurderes enkelte stoffers iboende egenskaber. Vurderingen udføres på baggrund af viden om stoffets fordeling og koncentration i miljøet og stoffets effekter i forskellige biologiske systemer, herunder humantoksikologiske vurderinger.

En risikovurdering vil pege på de kombinationer af eksponeringsveje og effekter, der kan udgøre en fare for målgruppen.

Sprednings- og eksponeringsveje

På figur 6.1 er de mulige sprednings- og eksponeringsveje søgt anskueliggjort.

Da sprednings- og eksponeringsvejene varierer betydeligt med lokaliteten og arealanvendelsen gennemgås disse for hver enkelt sag.

Figur 6.1

Sprednings- og eksponeringsveje

+++FIGUR+++

6.2 Grundvand

6.2.1 Forurening i grundvand

Grundvandsforurening

En grundvandsforurening vurderes ud fra

eksisterende grundvandsforurening, hvilket er den forurening, depotet allerede har forårsaget,

potentiel forurening, der er den grundvandsforurening, depotet vil medføre i fremtiden, såfremt der ikke udføres afværgeforanstaltninger.

Kildestyrke

Den maksimale koncentration af den forurening af grundvandet der allerede er indtruffet eller med tiden kan komme fra en forureningskilde betegnes kildestyrke. Kildestyrken er udtrykt ved mængden og koncentrationen af stoffer umiddelbart under depotet.

Den potentielle forurening er den del af forureningen, der endnu ikke har givet sig udslag i form af en grundvandsforurening. Den omfatter dels det forurenede infiltrationsvand, og dels det infiltrationsvand, der vil dannes i fremtiden.

Geologi

For at forklare principperne for kvalitetskontrol og risikovurdering af grundvandsressourcerne er der på figur 6.2 vist et geologisk snit, der repræsenterer typiske danske geologiske forhold. På figuren indgår et affaldsdepot som forureningskilde.

Grundvandsmagasiner

Der er afbildet tre typer grundvandsmagasiner

3 isolerede terrænnære magasiner med frie vandspejl,

et sammenhængende, dybereliggende, artesisk magasin, hvorfra der sker en strømning dels til recipient og dels til det primære magasin,

et dybtliggende artesisk magasin, hvorfra der indvindes vand.

Grundvandsstrømning

Grundvandsstrømmen har for alle de øvre magasiners vedkommende en nedadrettet komponent. Der er konstateret forurening i alle magasinerne, hvilket er udtrykt ved de afbildede perkolatfaner.

Eksisterende forurening

En eksisterende grundvandsforurening skal afværges til et sådant niveau, at vandkvaliteten i perkolatfanen opfylder kvalitetskriterierne i vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /11/.

Figur 6.2

Geologisk snit - principper for kvalitetskontrol

+++FIGUR+++

I større grundvandsmagasiner skal kvalitetskravene være opfyldt i den mest forurenede zone i magasinerne.

Kvalitetskravene skal endvidere være opfyldt i det øverstliggende grundvandsmagasin, der kan forårsage en betydende forureningsspredning, eller som kan være anvendeligt til vandforsyningsformål.

På den viste geologiske model er påvirkning af det dybereliggende sekundære magasin bestemmende for den acceptable restforurening.

Principperne for kvalitetskontrol er illustreret på figur 6.2. Punkter hvor de fastsatte kvalitetskrav skal være opfyldt, er markeret på figuren.

Potentiel forurening

Med hensyn til den potentielle forurening skal jordforureningen nedbringes, så forureningspåvirkningen også i fremtiden opfylder kvalitetskravene.

Forureningen og den acceptable restforurening bør altid vurderes ud fra målinger direkte på udsivningen fra depotet, i porevandet eller i den allerøverste del af det øverste grundvandsmagasin. Vurderingerne kan derved foretages på grundlag af de højeste forureningskoncentrationer.

Dette forudsætter imidlertid, at depotet har eksisteret i så lang tid, at kildestyrken har nået sit maksimale niveau. Er dette ikke tilfældet, er det af afgørende betydning at lade dette forhold indgå i vurderingen.

Oprydningskriterierne for en fremtidig opfyldelse af de angivne kvalitetskrav opstilles for den enkelte grund.

Det er ikke muligt at opstille generelle jordkvalitetskriterier for en forurenet grund, der sikrer at de opstillede grundvandskrav også overholdes i fremtidige situationer, da udvaskningen fra jordforureningen er helt afhængig af lokale forhold.

6.2.2 Spredning

De metoder, der kan anvendes til vurdering af stoffernes spredning, omtales kort i det følgende.

Sandsynligheden for en uacceptabel spredning kan vurderes ud fra de enkelte stoffers egenskaber og magasinets sårbarhed.

Sårbarhed

Grundvandsmagasinernes sårbarhed bestemmes af de geologiske og hydrogeologiske forhold. Det er et af hovedformålene med undersøgelserne at klarlægge disse forhold.

Det er imidlertid karakteristisk for danske geologiske forhold, at de er komplicerede. Spredningsvejene for en grundvandsforurening er derfor vanskelige at beskrive. Inhomogeniteter i den geologiske lagsøjle kan for eksempel væsentligt forøge et stofs reelle mobilitet.

Sammenfattende er der mange usikkerheder forbundet med en vurdering af den potentielle grundvandsforurening. Alle vurderinger bør derfor foretages på et konservativt grundlag.

6.3 Arealanvendelse

6.3.1 Eksponering

Eksponeringsveje

For mennesker er de mulige eksponeringsveje (se figur 6.1)

indtagelse af jord og støv

hudkontakt med jord

indånding af jordpartikler

indånding af dampe (både på friarealer og i indeklima)

spisning af afgrøder.

Eksponeringens størrelse afhænger af arealanvendelsen af den forurenede grund.

Kritiske eksponeringer

For forureninger bundet til jord vil børns indtagelse af jord ofte være den mest kritiske eksponering.

For flygtige forureninger vil afdampning til friarealer (områder som ikke er befæstet eller hvor der ikke er placeret bygninger) og til indeluft i bygninger være den mest kritiske eksponering.

Der er i vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /11/ angivet kvalitetskriterier for indholdet i jord for en række stoffer.

I appendiks H er der givet en teoretisk beregningsmodel for sammenhængen mellem jordens indhold af forureningskomponenter og den fordampning, der vil ske herfra og til luften. Modellen giver formentlig en for konservativ estimering af afdampningen fra forurenet jord. Modellen medtages i vejledningen, da der ikke i øjeblikket findes bedre modeller og kan kun anvendes under de omstændigheder og under iagttagelse af de forbehold, der er angivet i appendikset.

Følsomme arealanvendelser

De mest følsomme arealanvendelser for forurenede grunde er

anvendelser, hvor der er oplagte muligheder for, at børn vil kunne indtage jord,

anvendelser, hvor der er muligheder for, at mennesker udsættes for en vedvarende sundhedsmæssig utilfredsstillende eksponering ved indånding af dampe fra letflygtige forureninger.

I tabel 6.1 er vist en oversigt over følsomhed ved forskellige arealanvendelser.

Tabel 6.1

Oversigt over følsomhed ved forskellige arealanvendelser /2/

Arealanvendelse

Følsomhed

Parcelhuse

Vuggestuer m.m.

Skoler

Boligblokke

Plejehjem

Fritid/rekreation

Kontor

Industri

Trafik

meget følsom

meget følsom

følsom

følsom

følsom

følsom

følsom

ikke følsom

ikke følsom

Planter og dyr

Foruden human eksponering er der også risiko for, at planter og dyr er udsat for en uacceptabel eksponering.

6.4 Overfladerecipienter

Udsivning - og i særlige tilfælde overfladisk afstrømning - af vand fra forurenede industrigrunde kan påvirke vandløb, søer eller kystområder.

Udsivning

Sker forureningen af en recipient gennem et grundvandsmagasin, er det de forureninger, der kan findes i grundvandet, som transporteres til recipienten. Det vil her sige de vandopløselige og mobile komponenter. Det bør på baggrund af pejleresultater og vandstandsmålinger vurderes, om en recipient modtager forurenet grundvand, og om der er store årstidsvariationer i påvirkningen.

Ud fra beregninger af udsivningens størrelse, resultater fra analyse af grundvandsprøver og fortyndingsforholdene i recipienten vurderes påvirkningens størrelse.

Da blandt andet de fysisk-kemiske og biologiske forhold i en overfladerecipient adskiller sig væsentligt fra forholdene i et grundvandsmagasin, er det dog ikke nødvendigvis de samme parametre, der er de kritiske.

Overfladisk afstrømning

Forurenes recipienten ved overfladisk afstrømning, vil forureningen primært bestå af de komponenter, der er bundet i de øverste jordlag. Ved vurdering af denne påvirkning anvendes derfor resultater fra analyse af overfladenære jordprøver. Det vil sjældent være muligt at bedømme størrelsen af den overfladiske afstrømnings påvirkning af en recipient. Se i øvrigt afsnit 5.3.

7. Rapportering

7.1 Indledende undersøgelser

7.1.1 Disposition for rapport

I dette afsnit gives et eksempel på en disposition, der kan bruges ved rapportering af en indledende forureningsundersøgelse på en industrigrund (se figur 7.1). I appendiks I er dispositionens enkelte punkter gennemgået.

Figur 7.1

Eksempel på disposition

________________________________________

1. Indledning

2. Beskrivelse af lokaliteten

2.1 Historisk redegørelse

2.2 Grundens nuværende og fremtidige anvendelse

2.3 Vandindvindingsinteresser og nærtliggende overfladerecipienter

3. Formål og strategi

4. Undersøgelsens omfang

5. Geologi og hydrogeologi

6. Jordforureningens omfang

6.1 Forurening af jord

6.2 Forurening af grundvand

7. Vurderinger

8. Sammenfatning og anbefalinger

9. Referencer

_______________________________________

7.1.2 Appendiks og bilag

På figurerne 7.2 og 7.3 ses fortegnelser over, hvilke appendiks og bilag rapporten bør indeholde. Fortegnelserne kan suppleres med yderligere appendiks og bilag efter behov.

Figur 7.2

Eksempel på appendiksfortegnelse

Appendiks

Udførelse af borearbejde og udtagning af jordprøver A

Udtagning af vandprøver B

Analysemetoder og detektionsgrænser C

Datablade D

Figur 7.3

Eksempel på bilagsfortegnelse