Cirkulæreskrivelse om meddelelse om dispensation i tilfælde, hvor medlemmet har søgt om efterløn, efter at retten til dagpenge/over- gangsydelse er ophørt.

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om dispensation i tilfælde, hvor medlemmet har søgt om efterløn, efter at retten til dagpenge/over- gangsydelse er ophørt.

Kommentar m.v.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har i en række sager dispenseret, således at medlemmet kan gå på efterløn, selvom medlemmet har søgt for sent. I meddelelsen beskrives, hvilken praksis der er fulgt.

Problemstilling

Efter lovens § 75 a, stk. 3, kan efterløn tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning.

Efter lovens § 75 b, stk.1, nr. 3, er en af betingelserne for efterløn, at medlemmet har ret til dagpenge, modtager dagpenge efter lovens § 55, stk. 4, modtager overgangsydelse eller modtager delefterløn.

I en række tilfælde har medlemmet af forskellige grunde først søgt om efterløn efter retten til ydelser i dagpengesystemet var ophørt. I nogle sager er der truffet afgørelse om, at medlemmet skal stilles som om, at ansøgningen er modtaget i rette tid i a-kassen.

Særligt vedrørende for sen ansøgning om efterløn fra overgangsydelse.

Lovens § 75 a, stk. 3, 2. punktum blev ændret 1. januar 1997. Der er nu hjemmel til, at DfA i særlige tilfælde kan tillade, at et medlem, som går fra overgangsydelse til efterløn, kan få efterløn fra en dato før kassen modtog ansøgningen.

En sådan hjemmel findes ikke ved overgang fra ledighed mv, men der følges samme praksis.

Eventuel tilladelse gives af DfA.

A-kassen kan ikke give en tilladelse. Kassen skal derfor træffe afgørelse om medlemmets ret til efterløn. Samtidig skal kassen dog oplyse om muligheden for dispensation og sende sagen til direktoratet med kassens indstilling. Det er ikke nødvendigt at afvente en klage fra medlemmet.

Tilladelser til at overgå til efterløn

1.

(DfA 96-653-1035 mf. - AMA 1996-1-4127 mf.)

5 medlemmer af samme kasse modtog overgangsydelse og fyldte 60 år i maj 1996. De 5 medlemmer søgte først om overgang til efterløn i løbet af juni 1996, hvor retten til overgangsydelse var faldet bort.

De 5 medlemmer oplyste samstemmende, at de ikke havde modtaget kassens vejledning om at søge om efterløn, jf. § 38 i dagældende bekendtgørelse om overgangsydelse, nr. 1183 af 22. december 1995. Vejledningsbrevene var efter kassens lister udskrevet natten mellem 3. og 4. marts 1996.

DfA fandt, at der ikke kunne dispenseres.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at det var overvejende sandsynligt, at vejledningsbrevet, som medlemmet har krav på at få, ikke var kommet frem til medlemmerne. Derfor skulle medlemmerne stilles som om, de var blevet vejledt retmæssigt, hvilket må antages at ville have medført, at ansøgningerne var indgivet rettidigt.

Ankenævnet ændrede med den begrundelse DfA's afgørelse.

2.

(DfA 96-652-72 - AMA 1996-1-4217)

Et medlem havde været ledig siden 1991. Medlemmet var fyldt 60 år i 1991.

I forbindelse med arbejdsmarkedsreformen 1. januar 1994 blev medlemmet fejlagtigt indplaceret med dagpengeret i 208 uger i delperiode 1. På grund af den forudgående ledighed havde medlemmet kun ret til dagpenge i 104 uger, det vil sige til 31. december 1995.

I april 1996 blev kassen klar over fejlindplaceringen og stoppede dagpengeudbetalingen. Kassen modtog 30. maj 1996 medlemmets ansøgning om efterløn.

Kassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for dagpenge på ansøgningstidspunktet, og medlemmet kunne derfor ikke overgå til efterløn.

Medlemmet klagede og kassen anmodede om, at direktoratet ændrede afgørelsen, således at overgang til efterløn kunne ske enten ved dagpengerettens udløb eller ved modtagelsen af ansøgningen om efterløn. Kassen begrundede det med, at forholdet alene skyldtes fejl begået af kassen.

DfA fandt ikke, at der var hjemmel til at dispensere.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at medlemmet skulle stilles som om, hun havde ansøgt om at overgå til efterløn inden udløbet af dagpengeretten 31. december 1995.

Afgørelsen var begrundet med, at der alene var tale om fejl fra kassens side og at medlemmet som følge af fejlen ikke var blevet vejledt om at søge om efterløn inden dagpengerettens ophør. Ankenævnet lagde videre til grund, at medlemmet på grund af fejlindplaceringen havde føje til at tro, at hun havde mulighed for at vælge efterløn efter 31. december 1995.

Den manglende vejledning skulle ikke afskære fra efterløn som medlemmet i øvrigt opfyldte betingelserne for.

Ankenævnet ændrede dermed DfA's afgørelse.

3.

(DfA 98-652-0005)

I forbindelse med arbejdsmarkedsreformen blev medlemmet indplaceret i delperiode 1 med 96 forbrugte ydelsesuger og med overgang til delperiode 2 (nu aktivperioden) 26. februar 1996. Medlemmet skiftede den dato til aktivperioden. Den 6. november 1997 søgte hun om overgang til efterløn fra 1. januar 1998.

Kassen blev da klar over, at medlemmet ikke havde haft dagpengeret siden 26. februar 1996, fordi hun allerede i februar 1995 var fyldt 60 år og derfor ikke havde ret til at overgå til aktivperioden.

Kassen stoppede dagpengene 21. december 1997 og traf afgørelse om manglende dagpengeret og deraf følgende manglende ret til at gå på efterløn.

DfA traf afgørelse om, at medlemmet skulle stilles som om, hun havde søgt i rette tid.

Ved afgørelsen lagde DfA vægt på, at det alene var kassen, der havde begået fejl i forbindelse med indplaceringen. Medlemmet havde fået oplyst, at hun fortsat havde dagpengeret og kassen udbetalte dagpenge til hende. Hun havde ikke grund til at tvivle på, at hun ville blive vejledt af kassen om ansøgning om efterløn inden dagpengerettens udløb.

De dagpenge, som medlemmet havde fået efter 25. februar 1996, var udbetalt med urette, men beløbet kunne ikke kræves tilbagebetalt på grund af medlemmets gode tro. Kassen fik ikke refusion for de fejludbetalte dagpenge.

Afslag på at overgå til efterløn

4.

(DfA 95-652-51 - AMA 1996-1-3942)

Et medlem fik i brev af 26. april 1994 besked om, at hun var indplaceret i delperiode 1 med dagpengeret i 85 uger, og at hendes dagpengeret tidligst ville udløbe 20. august 1995.

Ved brev af 13. juni 1995 fremsendte kassen en ansøgning om overgang til efterløn til medlemmet. Det fremgik af brevet, at det blev fremsendt "på anmodning".

I brevet oplyste kassen bl.a, at "Vi skal have blanketten senest den dag, du ønsker at gå på efterløn....... Vi skal have modtaget din efterlønsbegæring, inden din dagpengeret ophører."

Medlemmets dagpengeret udløb 20. august 1995, og kassen modtog medlemmets ansøgning om efterløn 31. august 1995.

DfA tiltrådte kassens afgørelse om, at medlemmet ikke opfylde betingelserne for efterløn 31. august 1995.

Arbejdsmarkedets Ankenævn lagde vægt på, at medlemmet havde fået brevet af 13. juni 1995 med oplysning om at søge om efterløn inden dagpengerettens udløb. Videre lagde ankenævnet vægt på, at indplaceringen af medlemmet var korrekt og at ansøgningen om efterløn først var modtaget i kassen 31. august 1995.

Ankenævnet tiltrådte derfor DfA's afgørelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 25. september 1998