DK
Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg
Statutory Text (4 Articles)
Bilag 1
Uddrag af direktiv om det akvatiske miljø af 4. maj 1976.
Se tilhørende tekst afsnit 1.3 og 3.4.2.
Liste I
"Liste I over familier og grupper af stoffer
Liste I omfatter visse enkeltstoffer, der indgår i følgende familier og grupper, som hovedsagelig er udvalgt på grundlag af deres toksicitet, persistens og bioakkumulation, men undtagelse af sådanne, som er biologisk uskadelige, eller som hurtigt omdannes til biologisk uskadelige stoffer
Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vand
Organiske fosforforbindelser
Organiske tinforbindelser
Stoffer, hvis kræftfremkaldende virkning er påvist i eller gennem vand(*)
Kviksølv og kviksølvforbindelser
Cadmium og cadmiumforbindelser
Persistente mineralolier og persistente carbonhydrider af mineralolie og med henblik på gennemførelse af artikel 2, 8, 9 og 14 i dette direktiv.
Persistente syntetiske stoffer, som kan flyde, forblive i suspension eller synke til bunds, og som kan vanskeliggøre enhver udnyttelse af vand.
-------------------
*) I det omfang visse stoffer, der er opført på Liste II, kan fremkalde kræft, medtages de i kategori 4 på denne liste."
Liste II
Liste II over familier og grupper af stoffer
Liste II omfatter
stoffer, der indgår i de familier og grupper af stoffer, der er opført på Liste I, for hvilke de i artikel 6 i direktivet omhandlende grænseværdier ikke er fastlagt,
visse enkeltstoffer og visse kategorier af stoffer blandt nedenstående familier og grupper af stoffer, der har skadelig virkning på vandmiljøet, som imidlertid kan begrænses til et bestemt område og afhænger af recipientens særlige karakter og beliggenhed.
De i andet led omhandlede familier og grupper af stoffer
1. Følgende metalloider og metaller samt dets forbindelser
1. zink
2. kobber
3. nikkel
4. chrom
5. bly
6. selen
7. arsen
8. antimon
9. molybdæn
10. titan
11. tin
12. barium
13. beryllium
14. bor
15. uran
16. vanadium
17. cobolt
18. thallium
19. tellur
20. sølv
Biocider og deres derivater, som ikke er opført på Liste I.
Stoffer, som har en skadelig virkning på smagen og/eller på lugten af produkter til menneskeligt forbrug, hidrørende fra vandmiljøet, samt forbindelser, som kan bevirke dannelse af sådanne stoffer i vand.
Toksiske eller persistente organiske siliciumforbindelser og stoffer, som kan bevirke dannelse af sådanne forbindelser i vand, med undtagelse af sådanne, som er biologisk uskadelige, eller som i vand hurtigt omdannes til uskadelige stoffer.
Uorganiske fosforforbindelser og elementært fosfor.
Ikke persistente olier og carbonhydrider udvundet af mineralolie.
Cyanider, fluorider.
Stoffer, som har en skadelig indflydelse på iltbalancen, navnlig: Ammoniak, nitriter.
Bilag 2
Udledergrænseværdier og kvalitetsmålsætninger for Liste I stoffer.
Dette bilag indeholder uddrag fra EF-direktiver om Liste I stoffer. Direktiverne er implementeret i dansk lovgivning ved 4 bekendtgørelser, /6, 7, 8 og 9/. Ud for hvert Liste I stof er tilhørende bekendtgørelse angivet ved reference /x/.
Alene udledergrænseværdierne og kvalitetsmålsætningerne er refereret, hvorfor de nærmere bestemmelser om definition, kontrol, målemetode m.v. skal søges i de pågældende bekendtgørelser.
HCH: ISOMERER AF 1, 2, 3, 4, 5, 6 - HEXACHLORCYCLOHEXAN /9/
1. Grænseværdier og tidsfrister
Industrisektor (a)
Måleenhed
Grænseværdier d), der skal
overholdes fra den
1.4.1986
1.10.1988
1. Anlæg til fremstilling af HCH
g HCH pr. ton fremstillet HCH (b)
3
2
mg HCH pr. udledt liter (c)
3
2
2. Anlæg til udskillelse af lindan
g HCH pr. ton behandlet HCH (b)
15
4
mg HCH pr. udledt liter (c)
8
2
3. Anlæg, hvor der fremstilles HCH og udskilles lindan
g HCH pr. ton fremstillet HCH (b)
16
5
mg HCH pr. udledt liter (c)
6
2
(a) De i tabellen anførte grænseværdier omfatter ligeledes eventuelle udledninger fra lindanbearbejdning på samme sted.
For industrisektorer, som behandler HCH, men som ikke er nævnt i denne tabel, navnlig lindanbearbejdende industrianlæg, der fremstiller beskyttelsesmidler til planter, træ og kabler, fastlægger Rådet på et senere tidspunkt i fornødent omfang passende foranstaltninger samt grænseværdier. I mellemtiden fastsætter medlemsstaterne autonomt emissionsnormer for udledninger fra disse anlæg under hensyntagen til de bedste til rådighed stående tekniske midler.
(b) Grænseværdier i vægt (månedligt gennemsnit).
(c) Grænseværdier for koncentration (månedligt gennemsnit af koncentration af HCH, vægtet efter den udledte spildevandsmængde).
(d) Grænseværdier for den samlede mængde HCH i alle udledninger af vand, der indeholder HCH, og som hidrører fra det sted, hvor industrianlægget er beliggende.
2. De grænseværdier for koncentration, som i princippet ikke må overskrides, er anført i ovenstående tabel. I samtlige tilfælde må grænseværdierne for de maksimale koncentrationer ikke overstige grænseværdierne udtrykt i vægt, divideret med vandforbruget pr. ton fremstillet eller behandlet HCH.
De i ovenstående tabel anførte grænseværdier i vægt, udtrykt ved mængden af udledt HCH i forhold til mængden af fremstillet eller behandlet HCH, skal overholdes i alle tilfælde.
3. Grænseværdierne for de daglige gennemsnit er ved kontrol i henhold til punkt 4 og 5 nedenfor lig med det dobbelte af de i ovenstående tabel anførte grænseværdier for de tilsvarende månedlige gennemsnit.
KVALITETSMÅLSÆTNINGER
For de medlemsstater, om anvender den i artikel 6, stk 3, i direktiv 76/464/EØF omhandlede undtagelse, fastsættes de emissionsnormer, som medlemsstaterne skal opstille og sikre overholdt i henhold til artikel 5 i nævnte direktiv, således at den eller de relevante kvalitetsmålsætninger blandt de i det følgende nævnte overholdes i det område, som berøres af HCH-udledningerne. Den kompetente myndighed udpeger det område, som er berørt i hvert enkelt tilfælde, og udvælger blandt de i punkt 1 nævnte kvalitetsmålsætninger den eller de målsætninger, som de skønner relevant(e) under hensyn til det berørte områdes bestemmelse og til formålet med dette direktiv, som er at eleminere al forurening.
1. Med det mål at eliminere forurening i henhold til direktiv 76/464/EØF, og i overensstemmelse med artikel 2 i samme direktiv, fastsættes følgende kvalitetsmålsætninger (1)(2 ), som er målt på et sted tilstrækkelig tæt ved udledningsstedet
1.1. Den samlede koncentration af HCH i indre overfladevande, der berøres af udledningerne, må ikke overstige 100 nanogram pr. liter.
1.2. Den samlede koncentration af HCH i vandet i flodmundinger og territorialfarvande må ikke overstige 20 nanogram pr. liter.
1.3. For så vidt angår vand, der anvendes til fremstilling af drikkevand, skal indholdet af HCH opfylde kravene i direktiv 75/440/EØF(3)
2. Foruden ovennævnte krav skal koncentrationerne af HCH i de indre overfladevande fastssættes af det nationale system, der er omhandlet i artikel 5 i nærværende direktiv, og resultaterne skal sammenholdes med en samlet koncentration af HCH på 50 nanogram pr. liter.
Hvis denne koncentration ikke overholdes på et af målestederne i det nationale system, skal grundene hertil meddeles Kommissionen.
3. Den samlede koncentration af HCH i sedimenter og/eller bløddyr og/eller skaldyr og/eller fisk må ikke stige væsentligt i tidens løb.
4. Når flere kvalitetsmålsætninger gælder for vandet i et område, skal vandets kvalitet være tilstrækkelig til at opfylde hver enkelt af disse målsætninger.
TETRACHLORMETHAN /6/
I. Specifikke bestemmelser vedrørende tetrachlormethan nr. 13(1)
CAS - 56-23-5(2)
(1) Artikel 5 finder især anvendelse ved brug af tetraclormethan i industrivaskerier
(2) CAS-nummer (Chemical Abstract Service)
Grænseværdier for emissionsnormer
Type
industrianlæg(1)(2)
Type
Gennemsnits-
grænseværdi
Grænseværdier
udtrykt i(3)
Skal overholdes fra
Vægt
koncentration
1. Produktion af tetrachlormethan ved perchlorering
Pr. måned
Pr. døgn
a) metode med vask: 40 g CCl4 pr. ton af den totale produktionskapacitet for CCl4 og perchlorethylen
b) metode uden vask: 2,5 g pr. ton
a) metode med vask: 80 g pr. ton
b) metode uden vask: 5 g pr. ton
1,5 mg/l
1,5 mg/l
3 mg/l
3 mg/l
1.1.1988
1.1.1988
1.1.1988
1.1.1988
2. Produktion af chlormethan ved chlorering af methan (herunder chlorolyse under højtryk) og på basis af methanol
Pr. måned
Pr. døgn
10 g CCl4 pr. ton af den totale produktionskapacitet for chlormethan
20 g pr. ton
1,5 mg/l
3 mg/l
1.1.1988
1.1.1988
3. Produktion af chlor-fluorcarboner(4)
Pr. måned
Pr. døgn
-
-
-
-
-
-
(1) Blandt de industrianlæg, der omhandles i bilag I, rubrik A, punkt 3, gøres der opmærksom på anlæg, der benytter CCl4 som opløsningsmiddel.
(2) Der kan indføres en forenklet kontrolprocedure, såfremt de årlige udledninger ikke overstiger 30 kg om året.
(3) I betragtning af tetrachlormethans flygtighed og med henblik på at sikre overholdelsen af artikel 3, stk. 6, skal medlemsstaterne, såfremt der anvendes en metode, hvorved der sker en stærk bevægelse i fri luft af det spildevand, der indeholder tetrachlormethan, kræve, at grænseværdierne er overholdt i leddet forud for det pågældende anlæg; de skal sikre sig, at der tages behørigt hensyn til samtlige de vandområder, der er udsat for forurening.
(4) Det er for øjeblikket ikke muligt at vedtage grænseværdier for denne sektor. Rådet vil senere på forslag af Kommissionen vedtage disse værdier.
Kvalitetsmålsætninger(1)
Miljø
Kvalitetsmålsætninger
Måleenhed
Skal overholdes fra
Indre vandområder, herunder søer og vandløb
Flodmundinger
Indre kystområder bortset fra flodmundinger
Territorialfarvande
12
m g/l CCl4
1.1.1988
(1) Med forbehold af bestemmelserne i artikel 6, stk. 3, i direktiv 76/464/EØF kan der iværksættes en forenklet kontrolprocedure, når det godtgøres, at der ikke er problemer forbundet med at overholde og fastholde ovennævnte kvalitetsmålsætning.
DDT /6/
II. Specifikke bestemmelser vedrørende DDT (nr. 46)(1)(2)
CAS-50-29-3(3)
STANDSTILL: Der må med tiden ikke ske nogen signifikant forøgelse af koncentrationen af DDT i vandområder, sedimenter og/eller bløddyr og/eller skaldyr og/eller fisk.
(1) Summen af isomerer af 1,1,1,-trichlor-2,2 bis (p-chlorphenylethan);
1,1,1-trichlor-2- (c-chlorphenyl)-22-(p-chlorphenylethan);
1,1,dichlor-2,2 bis (p-chlorphenylethylen) og
1,1,dichlor-2,2 bis (p-chlorphenylethan).
(2) Artikel 5 gælder DDT, for så vidt som der identificeres andre forureningskilder end de i dette bilag nævnte.
(3) CAS-nummer (Chemical Abstract Service).
Grænseværdier for emissionsnormer(1)(2)
Type
industrianlæg(3)(4)
Type
gennemsnitsværdi
Grænseværdier udtrykt i
Skal overholdes fra
g/t producerede eller anvendte stoffer
mg/l spildevand
Produktion af DDT, herunder forarbejdning af DDT inden for samme anlæg
Pr. måned
Pr. døgn
Pr. måned
Pr. døgn
8
16
4
8
0,7
1,3
0,2
0,4
1.1.1988
1.1.1988
1.1.1991
1.1.1991
(1) For så vidt angår nye anlæg er det med anvendelse af de bedste tekniske midler, der findes, allerede muligt at fastsætte emissionsnormer på under 1 g/t producerede stoffer.
(2) På grundlag af den ved anvendelsen af dette direktiv indvundne erfaring forelægger Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 3, i dette direktiv i god tid Rådet forslag til fastsættelse af strengere grænseværdier til indførelse i 1994.
(3) Blandt de industrianlæg, der er omhandlet i bilag I, rubrik A, punkt 3, gøres der opmærksom på anlæg, der forarbejder DDT uden for produktionsstedet, og på sektoren for produktionen af dicofol.
(4) Der kan indføres en forenklet kontrolprocedure, såfremt de årlige udledninger ikke overstiger 1 kg om året.
Kvalitetsmålsætninger
Miljø
Kvalitetsmålsætninger
Måleenhed
Skal overholdes fra
Indre vandområder, herunder søer og vandløb
Flodmundinger
Indre kystområder bortset fra flodmundinger
Territorialfarvande
10 for DDT's p, p-isomer
25 for den samlede mængde DDT
m g/l
m g/l
1.1.1988
1.1.1988
PENTACHLORPHENOL /6/
III. Specifikke bestemmelser vedrørende pentachlorphenol (nr. 102)(1)(2)
CAS-87-86-5(3)
Standstill: Der må med tiden ikke ske nogen signifikant forøgelse af koncentrationen af PCP i sedimenter og/eller bløddyr og/eller skaldyr og/eller fisk.
-------------------------
(1) Den kemiske forbindelse 2,3,4,5,6-pentachlor-1-hydroxybenzen og dens salte.
(2) Artikel 5 gælder for pentachlorphenol, navnlig i forbindelse med dets anvendelse til træbehandling.
(3) CAS-nr. (Chemical Abstract Service).
Grænseværdier for emissionsnormer
Type industrianlæg
(1)(2)
Type
gennemsnitsværdi
Grænseværdier udtrykt i
Skal overholdes
fra
g/t produktionskapacitet/ Udnyttelseskapacitet
Mg/l spildevand
Produktion af PCPNa ved hydrolyse af hexachlorbenzen
Pr. måned
Pr. døgn
25
50
1
2
1.1.1988
1.1.1988
(1) Blandt de industrianlæg, der er omhandlet i bilag I, rubrik A, punkt 3, gøres der opmærksom på anlæg der producerer natriumpentachlorphenolat ved forsæbning, samt anlæg, der producerer pentachlorphenol ved chlorering.
(2) Der kan indføres en forenklet kontrolprocedure, såfremt de årlige udledninger ikke overstiger 3 kg om året.
Kvalitetsmålsætninger
Miljø
Kvalitetsmålsætninger
Måleenhed
Skal overholdes fra
Indre vandområder, herunder søer og vandløb
Flodmundinger
Indre kystområder bortset fra flodmundinger
Territorialfarvande
2
m g/l
1.1.1988
ALDRIN, DIELDRIN, ENDRIN, ISODRIN /6/
IV. Specifikke bestemmelser vedrørende
- aldrin (nr. 1)(1) CAS-309-00-2
- dieldrin (nr. 71)(2) CAS - 60-57-1
- endrin (nr. 77)(3) CAS - 72-20-8
- isodrin (nr. 130)(4) CAS - 465-73-6
--------------------------------
(1) Aldrin: Den kemiske forbindelse C12H8C16
1,2,3,4,10,10-hexachloro-1,4,4a,5,8,8a-hexahydro-1,4-endo-5,8-exo-dimethano -naphtalen.
(2) Dieldrin: Den kemiske forbindelse C12H8C16O.
1,2,3,4,10,10-hexachloro-6,7-epoxy-1,4,4a,5,6,7,8,8a-hexahydro-1,4-endo-5,8 -exo-dimethano-naphtalen.
(3) Endrin: Den kemiske forbindelse C12H8C16O.
1,2,3,4,10,10-hexachloro-6,7-epoxy-1,4,4a,5,6,7,8,8a-octahydro-1,4-endo-5,8 -endo-dimethanonaphtalen.
(4) Isodrin: Den kemiske forbindelse C12H8C16
1,2,3,4,10,10-hexachloro-1,4,4a,5,8,8a-hexahydro-1,4-endo-5,8-endo-dimethano -naphtalen.
Grænseværdier for emissionsnormer(1)
Type
industrianlæg(2)
Type
gennemsnitsværdi
Grænseværdier udtrykt i
Skal overholdes
fra
vægt
koncentration
m g/l spildevand(3)
Produktion af aldrin og/eller dieldrin
og/eller endrin, herunder formulering af disse stoffer på samme anlæg
Pr. måned
Pr. døgn
3 g pr. ton af den samlede produktionskapacitet (g/ton)
15 g pr. ton af den samlede produktionskapacitet (g/ton)(4)
2
10(4)
1.1.1989
1.1.1989
(1) Grænseværdierne i denne rubrik gælder for summen af stofferne aldrin, dieldrin og endrin.
Hvis spildevand fra produktion eller anvendelse af aldrin, dieldrin og/eller endrin (herunder formulering af disse stoffer) også indeholder isodrin, gælder de ovenfor fastsatte grænseværdier for summen af stofferne aldrin, dieldrin, endrin og isodrin.
(2) Blandt de industrianlæg, der er omhandlet i bilag I, rubrik A, punkt 3, gøres opmærksom på anlæg, der formulerer aldrin og/eller dieldrin og/eller endrin uden for produktionsstedet.
(3) Tallene beregnes i forhold til anlæggets samlede spildevandsudledning.
(4) Så vidt muligt bør værdierne pr. døgn ikke overstige det dobbelte af værdierne pr. måned.
Kvalitetsmålsætninger
Miljø
Stof
Kvalitetsmålsætninger, ng/l som skal overholdes fra
1.1.1989
1.1.1994
Indre vandområder, herunder søer og vandløb
Flodmundinger
Indre kystområder bortset fra flodmundinger
Territorialfarvande
Aldrin
Dieldrin
Endrin
Isodrin
I alt 30 for de fire stoffer, med højest 5 for endrin
10
10
5
5
Standstill: Der må med tiden ikke ske nogen signifikant forøgelse af koncentrationen af aldrin og/eller dieldrin og/eller endrin og/eller isodrin i sedimenter og/eller bløddyr og/eller skaldyr og/eller fisk.
HEXACHLORBENZEN /6/
V. Specifikke bestemmelser vedrørende hexachlorbenzen (HCB)(nr. 83)
CAS - 118-74-1
Grænseværdier for emissionsnormer
Standstill: Der må ikke i tidens løb ske nogen signifikant direkte eller indirekte forøgelse af forurening, der er forårsaget af udledning af HCB, og som berører koncentrationerne i sedimenter og/eller bløddyr og/eller skaldyr og/eller fisk.
Type
industrianlæg (1)(2)(3)
Type gennemsnitsværdi
Grænseværdier udtrykt i
Skal overholdes fra
vægt
koncentration
1. Produktion og behandling af HCB
Pr. måned
Pr. døgn
10 g HCB pr. ton produktionskapacitet for HCB
20 g HCB pr. ton produktionskapacitet for HCB
1 mg/l HCB
2 mg/l HCB
1.1.1990
2. Produktion af perchlorethylen (PER) og tetrachlormethan (CCl4) ved perchlorering
Pr. måned
Pr. døgn
1,5 g HCB pr. ton af den samlede produktionskapacitet for PER + CCl4
3 g HCB pr. ton af den samlede produktionskapacitet for PER + CCl4
1,5 mg/l HCB
3 mg/l HCB
1. 1. 1990
3. Produktion af trichlorethylen og/eller perchlorethylen ved andre processer(4)
Pr. måned
Pr. døgn
-
-
-
-
-
-
(1) Der kan indføres en forenklet kontrolprocedure, såfremt de årlige udledninger ikke overstiger 1 kg om året.
(2) Blandt de industrianlæg, der er omhandlet i bilag I, rubrik A, punkt 3, henvises der navnlig til anlæg, der producerer quintozen og tecnazen, industrianlæg, der producerer chlor ved chloralkalielektrolyse med grafitelektroder, industrianlæg til gummiforarbejdning, anlæg, der fremstiller fyrværkeriprodukter og anlæg, der fremstiller vinylchlorid.
(3) På grundlag af erfaringerne med gennemførelsen af dette direktiv og i betragtning af, at det ved anvendelse af de bedste tekniske midler allerede er muligt i visse tilfælde at anvende strengere værdier end de ovenfor anførte, træffer Rådet på grundlag af forslag fra Kommissionen afgørelse om strengere grænseværdier; denne afgørelse skal træffes inden 1. januar 1995.
(4) Det er i øjeblikket ikke muligt at fastlægge grænseværdier for denne sektor. Rådet skal på et senere stadium vedtage sådanne grænseværdier på forslag af Kommissionen. I mellemtiden anvender medlemsstaterne de nationale emissionsnormer i overensstemmelse med bilag I, rubrik A, punkt 3.
Kvalitetsmålsætninger(1)
Standstill: Der må ikke med tiden ske nogen signifikant forøgelse af koncentrationen HCB i sedimenter og/eller bløddyr og/eller skaldyr og/eller fisk.
---------------------------
(1) Kommissionen undersøger løbende muligheden for at fastsætte strengere kvalitetsmålsætninger under hensyn til konstaterede koncentrationer af HCB i sedimenter og/eller bløddyr og/eller skaldyr og/eller fisk og aflægger inden 1. januar 1995 rapport til Rådet herom, således at der kan tages stilling til, om der skal foretages ændringer i direktivet.
Miljø
Kvalitetsmålsætninger
Måleenhed
Skal overholdes fra
Indre overflade vandområder
Flodmundinger
Indre kystområder bortset fra flodmundinger
Territorialfarvande
0,03
m g/l
1. januar 1990
HEXACHLORBUTADIEN /6/
VI. Specifikke bestemmelser vedrørende hexachlorbutadien (HCBD)(nr. 84)
CAS - 87-68-3
Grænseværdier for emissionsnormer
Standstill: Der må ikke i tidens løb ske nogen signifikant direkte eller indirekte forøgelse af forurening, der er forårsaget af udledninger af HCBD, og som berører koncentrationerne i sedimenter og/eller bløddyr og/eller skaldyr og/eller fisk.
Type
industrianlæg(1)(2)(3)
Type
gennemsnitsværdi
Grænseværdier udtrykt i
Skal
overholdes fra
vægt
koncentration
1. Produktion af perchlorethylen (PER) og tetrachlormethan (CCl4) ved perchlorering
Pr. måned
Pr. døgn
1,5 g HCBD pr. ton af den samlede produktionskapacitet for PER + CC14
3 g HCBD pr. ton af den samlede produktionskapacitet for PER + CC14
1,5 mg/l HCBD
3 mg/l HCBD
1.1.1990
2. Produktion af trichlorethylen og/eller perchlorethylen ved andre processer(4)
Pr. måned
Pr. døgn
-
-
-
-
-
-
(1) Der kan indføres en forenklet kontrolprocedure, såfremt de årlige udledninger ikke overstiger 1 kg om året.
(2) Blandt de industrianlæg, der er omhandlet i bilag I, rubrik A, punkt 3, henvises der navnlig til de anlæg, der anvender HCBD til tekniske formål.
(3) På grundlag af erfaringerne med gennemførelsen af dette direktiv og i betragtning af, at det ved anvendelse af de bedste tekniske midler allerede muligt i visse tilfælde at anvende strengere værdier end de ovenfor anførte, træffer Rådet efter forslag fra Kommissionen afgørelse om strengere grænseværdier; denne afgørelse træffes inden 1. januar 1995.
(4) Det er ikke i øjeblikket muligt at fastsætte grænseværdier for denne sektor. Rådet skal på et senere stadium vedtage sådanne grænseværdier på forslag af Kommissionen. I mellemtiden anvender medlemsstaterne de nationale emissionsnormer i overensstemmelse med bilag I, rubrik A, punkt 3.
Kvalitetsmålsætninger(1)
Standstill: Der må ikke med tiden ske nogen signifikant forøgelse af koncentrationen af HCBD i sedimenter og/eller bløddyr og/eller skaldyr og/eller fisk.
-----------------
(1) Kommissionen undersøger løbende muligheden for at fastsætte strengere kvalitetsmålsætninger under hensyn til konstaterede koncentrationer af HCBD i sedimenter og/eller bløddyr og/eller skaldyr og/eller fisk og aflægger inden 1. januar 1995 rapport til Rådet herom, således at der kan tages stilling til, om der skal foretages ændringer i direktivet.
Miljø
Kvalitetsmålsætninger
Måleenhed
Skal overholdes fra
Indre overfladevandområder
Flodmundinger
Indre kystområder bortset fra flodmundinger
Territorialfarvande
1
m g/l
1.1.1990
CHLOROFORM /6/
VII. Specifikke bestemmelser vedrørende chloroform (CHCl3)(nr. 23) (1)
CAS - 67-66-3
Grænseværdier for emissionsnormer
Type industrianlæg
(2)(3)
Grænseværdier(månedsgennemsnit) udtrykt i(4)(5)
Skal overholdes fra
vægt
koncentration
1. Fremstilling af chlormethaner af methanol eller af en kombination af methanol og methan(6)
10 g CHC13/ton af den samlede produktionskapacitet for chlormethaner
1 mg/l
1.1.1990
2. Fremstilling af chlormethaner ved chlorering af methan
7,5 g CHCl3/ton af den samlede produktionskapacitet for chlormethaner
1 mg/l
1.1.1990
3. Fremstilling af chlorofluorocarboner(7)
-
-
-
(1) For så vidt angår chloroform gælder artikel 3 i direktiv 76/464/EØF for udledninger i forbindelse med fremstillingsprocesser, der i sig selv i betydeligt omfang vil kunne få indflydelse på mængden af chloroform i spildevand; den skal navnlig gælde for de under A i dette bilag omhandlede fremstillingsprocesser. Hvis der konstateres andre kilder end de i de dette bilag anførte, gælder artikel 5 i nærværende direktiv.
(2) Blandt de industrianlæg, der omhandles i bilag I, rubrik A, punkt 3 gøres der for chloroforms vedkommende særlig opmærksom på anlæg, der producerer monomert vinylchlorid ved dichlorethanpyrolyse, anlæg, der producerer bleget papirmasse samt andre anlæg, der benytter CHCl3 som opløsningsmiddel, og anlæg, hvori kølevand eller andet spildevand chloreres. Rådet skal på forslag af Kommissionen vedtage grænseværdier for disse sektorer på et senere tidspunkt.
(3) Der kan indføres en forenklet kontrolprocedure, såfremt de årlige udledninger ikke overstiger 30 kg om året.
(4) Grænseværdierne, udtrykt i daglige gennemsnit, er lig med det dobbelte af de månedlige gennemsnitsværdier.
(5) I betragtning af chloroforms høje flygtighed og med henblik på at sikre overholdelse af artikel 3, stk. 6, skal medlemsstaterne, såfremt der anvendes en metode, hvorved der sker en stærk bevægelse i fri luft af det spildevand, der indeholder chloroform, kræve, at grænseværdierne er overholdt i leddet forud for det pågældende anlæg; de skal sikre sig, at der tages behørigt hensyn til samtlige de vandområder, der er udsat for forurening.
(6) Dvs. ved hydrochlorering af methanol og derefter chlorering af methylchlorid.
(7) Det er i øjeblikket ikke muligt at vedtage grænseværdier for denne sektor. Rådet vil senere på forslag af Kommissionen vedtage disse værdier. Medlemsstaterne anvender indtil da nationale emissionsnormer i overensstemmelse med bilag I, rubrik A, punkt 3.
Kvalitetsmålsætninger(1)
(1) Med forbehold af artikel 6, stk. 3, i direktiv 76/464/EØF kan der iværksættes en forenklet kontrolprocedure, når det godtgøres, at der ikke er nogen problemer med at overholde og fastholde ovennævnte kvalitetsmålsætning.
Miljø
Kvalitetsmålsætninger
Måleenhed
Skal overholdes fra
Indre overfladevandområder
Flodmundinger
Indre kystområder bortset fra flodmundinger
Territorialfarvande
12
m g/l
1.1.1990
1,2-DICHLORETHAN /6/
VIII. Specifikke bestemmelser vedrørende 1,2-dichlorethan (EDC) (nr. 59)(*)
CAS - 107-06-2
------------------------
(*) Artikel 5 i direktiv 86/280/EØF finder især anvendelse ved brug af EDC som opløsningsmiddel uden for et produktions- eller forarbejdningsanlæg, så
fremt de særlige udledninger ikke overstiger 30 kg/år. Sådanne begrænsede udledninger kan undtages fra kravene i artikel 3 i direktiv 76/464/EØF. Uanset artikel 5, stk. 3, i direktiv 86/280/EØF iværksætter medlemsstaterne deres særlige programmer senest den 1. januar 1993. De fremsender dem ved samme lejlighed til Kommissionen.
Grænseværdier for emissionsnormer(1)
Type
industrianlæg(2)(3)
Type
gennemsnitsværdi
Grænseværdier udtrykt i
Skal overholdes
fra
vægt g/ton(4)
mg/l(5)
a) Udelukkende produktion af 1,2-dichlorethan (uden forarbejdning eller anvendelse inden for samme anlæg)
Pr. måned
Pr. døgn
4
2,5
8
5
2
1,25
4
2,5
1.1.1993
1.1.1995
1.1.1993
1.1.1995
b) Produktion af 1,2-dichlorethan og forarbejdning eller anvendelse inden for samme anlæg, bortset fra den i litra e) nævnte anvendelse(6)(7)
Pr. måned
Pr. døgn
12
5
24
10
6
2,5
12
5
1.1.1993
1.1.1995
1.1.1993
1.1.1995
c) Forarbejdning af 1,2-dichlorethan til andre stoffer end vinylchlorid(8)
Pr. måned
Pr. døgn
2,5
5
1
2
1.1.1993
1.1.1993
d) Anvendelse af EDC til affedtning af metaller (uden for industrielle anlæg som omhandlet i litra b)(9)
Pr. måned
Pr. døgn
-
-
0,1
0,2
1.1.1993
1.1.1993
e) Anvendelse af EDC til fremstilling af ionbyttere(10)
Pr. måned
Pr. døgn
-
-
-
-
-
-
(1) I betragtning af EDC's flygtighed og med henblik på at sikre overholdelsen af artikel 3, stk. 6, i direktiv 86/280/EØF, skal medlemsstaterne, såfremt der anvendes en metode, hvorved der sker en stærk bevægelse i fri luft af det spildevand, der indeholder EDC, kræve, at grænseværdierne er overholdt i leddet forud for de pågældende anlæg; de skal sikre sig, at der tages behørigt hensyn til samtlige de vandområder, der er udsat for forurening.
(2) I beregningen af produktionskapaciteten for oprenset EDC tages der hensyn til recirkulering til oprensningsprocessen for EDC af den del deraf, der ikke har undergået krakning i produktionsenheden for vinylchlorid (VC), knyttet til produktionsenheden for EDC.
Produktions- eller forarbejdningskapaciteten svarer til den af myndigheden tilladte kapacitet eller, hvis en sådan ikke er fastsat, til den højeste årlige producerede eller forarbejdede mængde, der er registreret i løbet af de forløbne fire år forud for meddelelsen eller den fornyede gennemgang af den pågældende tilladelse. Den af myndigheden tilladte kapacitet må ikke afvige væsentligt fra den faktiske produktion.
(3) En forenklet kontrolprocedure kan indføres, hvis de årlige udledninger ikke overstiger 30 kg/år.
(4) Disse grænseværdier anføres i forhold til
- i litra a) og b): produktionskapaciteten for oprenset EDC udtrykt i tons,
- i litra c): forarbejdningskapaciteten for EDC udtrykt i tons.
For litra b)'s vedkommende gælder dog, at såfremt forarbejdnings- og anvendelseskapaciteten overstiger produktionskapaciteten, gælder grænseværdierne for den samlede forarbejdnings- og anvendelseskapacitet. Hvis der er flere anlæg på samme sted, gælder grænseværdierne for anlæggene under ét.
(5) Med forbehold af bestemmelserne i bilag I, rubrik A, punkt 4, anføres disse koncentrationsgrænser i forhold til følgende referencemængder
- i litra a): 2 m3/ton produktionskapacitet for oprenset EDC,
- i litra b): 2,5 m3/ton produktionskapacitet for oprenset EDC,
- i litra c): 2,5 m3/ton forarbejdningskapacitet for EDC.
(6) I grænseværdierne er der taget hensyn til de interne diffuse kilder og/eller anvendelsen af EDC som opløsningsmiddel inden for produktionsanlægget; dette sikrer, at udledningen af EDC reduceres med mere end 99 %.
Med den bedste teknologi, der er til rådighed, kan der dog, når der ingen interne diffuse kilder er, opnås en reduktion på over 99,9 %.
På grundlag af de erfaringer, der gøres ved gennemførelsen af disse foranstaltninger, vil Kommissionen i god tid forelægge Rådet forslag til strengere grænseværdier, som skal gælde fra 1988.
(7) Skønner en medlemsstat, at en metode til fremstilling af EDC ved skæringsdatoen den 1. januar 1993 ikke vil kunne overholde disse grænseværdier, fordi produktionen indgår i fremstillingen af andre chlorerede carbonhydrider, underretter den Kommissionen herom inden den 1. januar 1991. Senest den 31. december 1993 skal der forelægges Kommissionen et program for nedbringelse af udledningerne af EDC, således at grænseværdierne overholdes fra den 1. januar 1997. Indtil da skal følgende grænseværdi overholdes fra 1. januar 1993
- 40 g EDC/ton produktionskapacitet af oprenset EDC (måneds- og døgngennemsnit).
Grænseværdien udtrykt i koncentration fastsættes ud fra ovenstående i funktion af den vandmængde, der udledes fra det eller de pågældende anlæg.
(8) Dette gælder bl.a. produktionen af ethylendiamin, ethylenpolyamider, 1,1,1-trichlorethan, trichlorethylen og perchlorethylen.
(9) Disse grænseværdier gælder kun for anlæg, hvis årlige udledninger overstiger 30 kg/år.
(10) Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastsætte grænseværdier for denne sektor; Rådet vil senere på forslag af Kommmissionen fastsætte disse værdier. Indtil da anvender medlemsstaterne de nationale emissionsnormer i overensstemmelse med bilag I, rubrik A, punkt 3.
Kvalitetsmålsætninger
Miljø
Kvalitetsmålsætninger
(æg/l)
Skal overholdes fra
Indre vandområder, herunder søer og vandløb
Flodmundinger
Indre kystområder, bortset fra flodmundinger
Territorialfarvande
10
1. 1. 1993
Kommissionen sammenholder resultaterne af den kontrol, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, tredje led, i direktiv 76/464/EØF, med en vejledende koncentration på 2,5 m g/l.
Kommissionen tager senest i 1998 kvalitetsmålsætningerne op til fornyet overvejelse på grundlag af erfaringerne med anvendelse af de nuværende foranstaltninger.
TRICHLORETHYLEN /6/
IX. Specifikke bestemmelser vedrørende trichlorethylen (TRI) (nr. 121)(*)
CAS - 79-01-6
--------------------
(*) Artikel 5 i direktiv 86/280/EØF finder især anvendelse ved brug af TRI som opløsningsmiddel til kemisk rensning, til ekstraktion af fedt- og aromastoffer samt til affedtning af metaller, såfremt de årlige udledninger ikke overstiger 30 kg/år. Sådanne begrænsede udledninger kan undtages fra kravene i artikel 3 i direktiv 76/464/EØF. Uanset artikel 5, stk. 3, i direktiv 86/280/EØF iværksætter medlemsstaterne deres særlige programmer senest den 1. januar 1993. De fremsender dem ved samme lejlighed til Kommissionen.
Grænseværdier for emissionsnormer(1)
Type
industrianlæg(2)
Type
gennemsnitsværdi
Grænseværdier udtrykt i
Skal overholdes
fra
vægt g/ton(3)
koncentration
mg/l(4)
a) Produktion af trichlorethylen (TRI) og perchlorethylen (PER)
Pr. måned
Pr. døgn
10
2,5
20
5
2
0,5
4
1
1.1.1993
1.1.1995
1.1.1993
1.1.1995
b) Anvendelse af TRI til affedtning af metaller(5)
Pr. måned
Pr. døgn
0,1
0,2
1.1. 1993
1.1. 1993
(1) I betragtning af trichlorethylens flygtighed og med henblik på at sikre overholdelsen af artikel 3, stk. 6, i direktiv 86/280/EØF skal medlemsstaterne, såfremt der anvendes en metode, hvorved der sker en stærk bevægelse i fri luft af det spildevand, der indeholder trichlorethylen, kræve, at grænseværdierne er overholdt i leddet forud for de pågældende anlæg; de skal sikre sig, at der tages behørigt hensyn til samtlige vandområder, der er udsat for forurening.
(2) En forenklet kontrolprocedure kan indføres, hvis de årlige udledninger ikke overstiger 30 kg/år.
(3) De i litra a) omhandlede grænseværdier for udledning af TRI angives i forhold til den samlede produktionskapacitet for TRI + PER.
For eksisterende anlæg, i hvilke der foretages dehydrochlorering af tetrachlorethan, svarer produktionskapaciteten til kapaciteten for TRI-PER produktion ved et TRI-PER produktionsforhold på 1 til 3.
Produktions- eller forarbejdningskapaciteten svarer til den af myndigheden tilladte kapacitet eller, hvis en sådan ikke er fastsat, til den højeste årlige producerede eller forarbejdede mængde, der er registreret i løbet af de forløbne 4 år forud for meddelelsen eller den fornyede gennemgang af den pågældende tilladelse. Den af myndigheden tilladte kapacitet må ikke afvige meget fra den faktiske produktion.
(4) Med forbehold af bestemmelserne i bilag I, rubrik A, punkt 4, anføres koncentrationsgrænserne for TRI i forhold til følgende referencemængder
- i litra a): 5m3/ton produktion af TRI + PER.
(5) Disse grænseværdier gælder kun for industrianlæg, hvis årlige udledninger overstiger 30 kg/år.
Kvalitetsmålsætninger
Miljø
Kvalitetsmålsætninger
(æg/l)
Skal overholdes fra
Indre vandområder, herunder søer og vandløb
Flodmundinger
Indre kystområder, bortset fra flodmundinger
Territorialfarvande
10
1. 1. 1993
Kommissionen sammenholder resultaterne af den kontrol, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, tredje led, i direktiv 76/464/EØF, med en vejledende koncentration på 2,5 m g/l.
Kommissionen tager senest i 1998 kvalitetsmålsætningerne op til fornyet overvejelse på grundlag af erfaringerne med anvendelsen af de nuværende foranstaltninger.
PERCHLORETHYLEN /6/
X. Specifikke bestemmelser vedrørende perchlorethylen (PER) (nr. 111)(*)
CAS - 127-18-4
------------------------
(*) Artikel 5 i direktiv 86/280/EØF finder især anvendelse ved brug af PER som opløsningsmiddel til kemisk rensning, til ekstraktion af fedt- og aromastoffer samt til affedtning af metaller, såfremt de særlige udledninger ikke overstiger 30 kg/år. Sådanne begrænsede udledninger kan undtages fra kravene i artikel 3 i direktiv 76/464/EØF. Uanset artikel 5, stk. 3, i direktiv 86/280/EØF iværksætter medlemsstaterne deres særlige programmer senest den 1. januar 1993. De fremsender dem ved samme lejlighed til Kommissionen.
Grænseværdier for emissionsnormer(1)
Type
industrianlæg
(2)
Type
gennemsnitsværdi
Grænseværdier udtrykt i
Skal
overholdes
fra
vægt g/ton(3)
koncentration
mg/l(4)
a) Produktion af trichlorethylen (TRI) og perchlorethylen (PER) (TRI-PER-metode)
Pr. måned
Pr. døgn
10
2,5
20
5
2
0,5
4
1
1.1. 1993
1.1. 1995
1.1. 1993
1.1. 1995
b) Produktion af tetrachlormethan og perchlorethylen (TETRA-PER-metode)
Pr. måned
Pr. døgn
10
2,5
20
5
5
1,25
10
2,5
1.1. 1993
1.1. 1995
1.1. 1993
1.1. 1995
c) Anvendelse af PER til affedtning af metaller(5)
Pr. måned
Pr. døgn
-
-
0,1
0,2
1.1. 1993
1.1. 1993
d) Produktion af clorfluorocarboner(6)
Pr. måned
Pr. døgn
-
-
-
-
-
-
(1) I betragtning af perchlorethylens flygtighed og med henblik på at sikre overholdelsen af artikel 3, stk. 6, i direktiv 86/280/EØF skal medlemsstaterne, såfremt der anvendes en metode, hvorved der sker en stærk bevægelse i fri luft af det spildevand, der indeholder perchlorethylen, kræve, at grænseværdierne overholdes i leddet forud for de pågældende anlæg; de skal sikre sig, at der tages behørigt hensyn til samtlige de vandområder, der er udsat for forurening.
(2) En forenklet kontrolprocedure kan indføres, hvis de årlige udledninger ikke overstiger 30 kg/år.
(3) De i litra a) og b) omhandlede grænseværdier for udledninger af PER angives enten i forhold til den samlede produktionskapacitet for TRI + PER eller i forhold til den samlede produktionskapacitet for TETRA + PER.
Produktions- eller forarbejdningskapaciteten svarer til den af myndigheden tilladte kapacitet eller, hvis en sådan ikke er fastsat, til den højeste årlige producerede eller forarbejdede mængde, der er registreret i løbet af de forløbne fire år forud for meddelelsen eller den fornyede gennemgang af den pågældende tilladelse. Den af myndigheden tilladte kapacitet må ikke afvige meget fra den faktiske produktion.
(4) Med forbehold af bestemmelserne i bilag I, rubrik A, punkt 4, anføres koncentrationsgrænserne for PER i forhold til følgende referencemængder
- i litra a): 5 m3/ton produktion af TRI + PER,
- i litra b): 2 m3/ton produktion af TETRA + PER.
(5) Disse grænseværdier gælder kun for industrianlæg, hvis årlige udledninger overstiger 30 kg/år.
(6) Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastsætte grænseværdier for denne sektor. Rådet vil senere på forslag af Kommissionen fastsætte disse værdier. Indtil da anvender medlemsstaterne de nationale emissionsnormer i overensstemmelse med bilag I, rubrik A, punkt 3.
Kvalitetsmålsætninger
Miljø
Kvalitetsmålsætninger
(æg/l)
Skal overholdes fra
Indre vandområder, herunder søer og vandløb
Flodmundinger
Indre kystområder, bortset fra flodmundinger
Territorialfarvande
10
1. 1. 1993
Kommissionen sammenholder resultaterne af den kontrol, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, tredje led, i direktiv 76/464/EØF, med den vejledende koncentration på 2,5 m g/l.
Kommissionen tager senest i 1998 kvalitetsmålsætningerne op til fornyet overvejelse på grundlag af erfaringerne med anvendelsen af de nuværende foranstaltninger.
TRICHLORBENZEN /6/
XI. Specifikke bestemmelser vedrørende trichlorbenzen (*)(TCB) (nr. 117 og 118)(**)
-------------------
(*) Artikel 5 i direktiv 86/280/EØF finder især anvendelse ved brug af TCB som opløsningsmiddel eller bæremiddel for farvestoffer i tekstilindustrien eller som bestanddel i olie, der bruges i transformere, indtil der er vedtaget særlige fællesskabsbestemmelser for dette område. Uanset artikel 5, stk. 3, iværksætter medlemsstaterne deres særlige programmer senest den 1. januar 1993. De fremsender dem ved samme lejlighed til Kommissionen.
(**) TCB kan optræde som en af stoffets følgende tre isomerer
- 1,2,3-TCB - CAS 87-61-6,
- 1,2,4-TCB - CAS 120-82-1 (nr. 118 på EØF-listen),
- 1,3,5-TCB - CAS 180-70-3.
Teknisk TCB (nr. 117 på EØF-listen) er en blanding af de 3 isomerer, heraf navnlig 1,2,4-TCB, som ligeledes kan indeholde små mængder af di- og tetrachlorbenzen.
Disse bestemmelser finder under alle omstændigheder anvendelse på total TCB (summen af de 3 isomerer).
Grænseværdier for emissionsnormer
Standstill: Der må ikke med tiden ske nogen signifikant direkte eller indirekte forøgelse af forurening, der er forårsaget af udledning af TCB, og som berører koncentrationerne i sedimenter og/eller bløddyr og/eller skaldyr og/eller fisk.
Type
industrianlæg
Type
gennemsnitsværdi
Grænseværdier udtrykt i
Skal
overholdes
fra
vægt g/ton(1)
koncentration
mg/l(2)
a) Produktion af TCB ved dehydrochlorering af HCH og/eller forarbejdning af TCB
Pr. måned
Pr. døgn
25
10
50
20
2,5
1
5
2
1.1. 1993
1.1. 1995
1.1. 1993
1.1. 1995
b) Produktion og/ eller forarbejdning af chlorbenzener ved chlorering af benzen(3)
Pr. måned
Pr. døgn
5
0,5
10
1
0,5
0,05
1
0,1
1.1. 1993
1.1. 1995
1.1. 1993
1.1. 1995
(1) Grænseværdierne for udledning af TCB (summen af de 3 isomerer) angives
- i litra a): i forhold til den samlede kapacitet for produktion af TCB,
- i litra b): i forhold til den samlede kapacitet for produktion eller forarbejdning af mono- og dichlorbenzener.
Produktions- eller forarbejdningskapaciteten svarer til den af myndigheden tilladte kapacitet eller, hvis en sådan ikke er fastsat, til den højeste årlige produktion eller forarbejdede mængde, der er registreret i løbet af de forløbne fire år forud for meddelelsen eller den fornyede gennemgang af den pågældende tilladelse. Den af myndigheden tilladte kapacitet må ikke afvige meget fra den faktiske produktion.
(2) Med forbehold af bestemmelserne i bilag I, rubrik A, punkt 4, anføres koncentrationsgrænserne i forhold til følgende referencemængder
- i litra a): 10 m3/ton produceret eller forarbejdet TCB,
- i litra b): 10 m3/ton produceret eller forarbejdet mono- og dichlorbenzen.
(3) For eksisterende anlæg, der udleder under 50 kg/år pr. 1. januar 1995, svarer de grænseværdier, der skal overholdes fra denne dato, til halvdelen af de grænseværdier, der skal overholdes fra den 1. januar 1993.
Kvalitetsmålsætninger
Standstill: Der må ikke med tiden ske nogen signifikant forøgelse af koncentrationen af TCB i sedimenter og/eller bløddyr og/eller skaldyr og/eller fisk.
Miljø
Kvalitetsmålsætninger
(m g/l)
Skal overholdes fra
Indre vandområder, herunder søer og vandløb
Flodmundinger
Indre kystområder, bortset fra flodmundinger
Territorialfarvande
0,4
1.1. 1993
Kommissionen sammenholder resultaterne af den kontrol, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, tredje led, i direktiv 76/464/EØF, med en vejledende koncentration på 0,1 m g/l.
Kommissionen tager senest i 1998 kvalitetsmålsætningerne op til fornyet overvejelse på grundlag af erfaringerne med anvendelsen af de nuværende foranstaltninger.
CADMIUM /7/
- grundstoffet cadmium
- cadmium i en af dets forbindelser
1. Grænseværdier og tidsfrister
Industrisektor(1)
Måleenhed
Grænseværdier, som skal
overholdes pr.
1.1.1986
1.1.1989(2)
1. Zinkbrydning, raffinering af bly og zink samt industrier for non-ferrometaller og metallisk cadmium
Milligram cadmium pr. liter udledning
0,3(3)
0,2(3)
2. Fremstilling af cadmiumforbindelser
Milligram cadmium pr. liter udledning
0,5(3)
0,2(3)
Gram cadmium udledt pr. kilogram behandlet cadmium
0,5(4)
(5)
3. Fremstilling af pigmenter
Milligram cadmium pr. liter udledning
0,5(3)
0,2(3)
Gram cadmium udledt pr. kilogram behandlet cadmium
0,3(4)
(5)
4. Fremstilling af stabilisatorer
Milligram cadmium pr. liter udledning
0,5(3)
0,2(3)
Gram cadmium udledt pr. kilogram behandlet cadmium
0,5(4)
(5)
5. Fremstilling af primære og sekundære batterier
Milligram cadmium pr. liter udledning
0,5(3)
0,2(3)
Gram cadmium udledt pr. kilogram behandlet cadmium
1,5(4)
(5)
6. Cadmiering(6)
Milligram cadmium pr. liter udledning
0,5(3)
0,2(3)
Gram cadmium udledt pr. kilogram behandlet cadmium
0,3(4)
(5)
7. Fremstilling af phosphorsyre og/eller phosfatgødning på basis af råphosphat(7)
-
-
(1) For så vidt angår de industrisektorer, der ikke er anført i denne tabel, fastsættes grænseværdierne om nødvendigt senere af Rådet. Indtil da fastsætter medlemsstaterne autonomt og i overensstemmelse med direktiv 76/464/EØF emissionsnormer for udledning af cadmium. Ved fastsættelsen af emissionsnormerne skal der tages hensyn til de bedst mulige til rådighed stående tekniske midler, og de må ikke være mindre strenge end den i dette bilag anførte grænseværdi, med hvilken de bedst kan sammenlignes.
(2) På grundlag af erfaringerne i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv forelægger Kommissionen i henhold til artikel 5, stk. 3, til sin tid Rådet forslag, som har til formål at fastsætte mere restriktive grænseværdier med henblik på deres ikrafttræden i 1992.
(3) Månedlig vejet gennemsnitlig koncentration af total cadmium, afhængig af udledningsmængden.
(4) Månedligt gennemsnit.
(5) Det er for tiden umuligt at fastsætte grænseværdierne udtrykt i vægt. Rådet fastsætter i givet fald disse værdier i overensstemmelse med dette direktivs artikel 5, stk. 3. Såfremt Rådet ikke fastsætter grænseværdier, opretholdes værdierne udtrykt i vægt i kolonnen "1.1.1986".
(6) Medlemsstaterne kan udsætte anvendelsen af grænseværdierne for virksomheder, som ikke udleder over 10 kg cadmium om året, og hvis galvaniseringskar har en samlet kapacitet på under 1,5 m3 indtil 1. januar 1989, når dette er tvingende nødvendigt af tekniske eller administrative grunde.
(7) Der findes ikke på nuværende tidspunkt anvendelige tekniske metoder, som økonomisk gør det muligt systematisk at fjerne cadmium af udledningeme fra fremstillingen af phosphorsyre og/eller phostphatgødning på grundlag af råphosphat. Der er således ikke fastsat nogen grænseværdi for disse udledninger. Det forhold at der ikke er fastsat grænseværdier, fritager dog ikke medlemsstaterne for forpligtelsen til i henhold til direktiv 76/464/EØF at fastsætte emissionsnormer for disse udledninger.
2. De grænseværdier for koncentration, som i princippet ikke må overskrides, er anført i ovenstående tabel for industrisektorerne i punkt 2, 3, 4, 5 og 6. I samtlige tilfælde må grænseværdierne for de maksimale koncentrationer ikke overstige grænseværdierne for de maksimale mængder divideret med vandforbruget pr. kilogram behandlet cadmium. Da cadmiumkoncentrationen i spildevandet afhænger af den anvendte vandmængde, som er forskellig for de enkelte produktionsmetoder og anlæg, skal de grænseværdier - udtrykt i mængden af udledt cadmium i forhold til mængden af behandlet cadmium - der er anført i ovenstående tabel, dog overholdes i alle tilfælde.
3. De gennemsnitlige daglige grænseværdier er lig med det dobbelte af de tilsvarende gennemsnitlige månedlige grænseværdier, som er anført i ovenstående tabel.
Kvalitetsmålsætninger
For de medlemsstater, som anvender den i artikel 6, stk. 3, i direktiv 76/464/EØF omhandlede undtagelse, fastsættes de emissionsnormer, som medlemsstaterne skal opstille og sikre overholdt i henhold til artikel 5 i nævnte direktiv, således, at den eller de relevante kvalitetsmålsætninger blandt de i det følgende nævnte overholdes i det område, som berøres af cadmiumudledningerne. Vedkommende myndighed udpeger det område, som er berørt i hvert enkelt tilfælde, og udvælger blandt de i stk. 1 nævnte kvalitetsmålsætninger den eller de målsætninger, som de skønner relevante under hensyn til det berørte områdes bestemmelse og til formålet med dette direktiv, som er at eliminere al forurening.
1. Med det formål at eliminere forurening som defineret i direktiv 76/464/EØF, og i henhold til artikel 2 i samme direktiv, fastsættes følgende kvalitetsmålsætninger (1)(2 ), som er målt tilstrækkelig tæt ved udledningsstedet
1.1. Den samlede koncentration af cadmium i indre overfladevande, der berøres af udledningerne, må ikke overstige 5 m g/l.
1.2. Koncentration af opløst cadmium i vand i flodmundinger, der berøres af udledningerne, må ikke overstige 5 m g/l.
1.3. Koncentration af opløst cadmium i territorialfarvande og i indre kystvande, bortset fra flodmundinger, der berøres af udledningerne, må ikke overstige 2,5 m g/l.
1.4. For så vidt angår vand, der anvendes til fremstilling af drikkevand, skal cadmiumindholdet opfylde kravene i direktiv 75/440/EØF (3).
2. Foruden ovennævnte krav skal cadmiumkoncentrationerne fastslås af det i artikel 5 omhandlede nationale overvågningssystem, og resultaterne skal sammenlignes med følgende koncentrationer (2)
2.1. For så vidt angår indre overfladevande en samlet koncentration af cadmium på 1 m g/l.
2.2. For så vidt angår vand i flodmundinger, en koncentration af opløst cadmium på 1 m g/l.
2.3. For så vidt angår territorialfarvande og indre kystfarvande, bortset fra flodmundinger, en koncentration af opløst cadmium på 0,5 m g/l.
Såfremt disse koncentrationer ikke overholdes på et givet sted under det nationale overvågningssystem, skal Kommissionen underrettes om grundene hertil.
3. Cadmiumkoncentration i sedimenter og/eller bløddyr og skaldyr, herunder om muligt dyr af arten Mytilus edulis, må ikke stige væsentligt i tidens løb.
4. Såfremt flere kvalitetsmålsætninger gælder for vandet i et område, skal vandkvaliteten være så god, at hver enkel af kvalitetsmålsætningerne overholdes.
KVIKSØLV /8/
for udledninger af kviksølv fra elektrolyse af alkaliske chlorider
- grundstoffet kviksølv
- kviksølv i en af dets forbindelser
1. De grænseværdier for koncentrationen, som i princippet ikke må overskrides, er anført i tabellen nedenfor.
Måleenhed
Grænseværdier for det månedlige gennemsnit, som ikke må overskrides fra den 1. juli
Bemærkninger
1983
1986
Genanvendt saltopløsning og saltopløsning, som ikke genanvendes
Mikrogram kviksølv pr. liter
75
50
Gældende for den samlede mængde kviksølv i samtlige kviksølvholdige vandudledninger fra industrianlægget
I samtlige tilfælde må grænseværdierne for de maksimale koncentrationer ikke overstige grænseværdierne for de maksimale mængder divideret med vandforbruget pr. ton installeret klorproduktionskapacitet
2. Da kviksølvkoncentrationen i spildevandet afhænger af den anvendte vandmængde, som er forskellig for de enkelte produktionsmetoder og anlæg, skal de grænseværdier - udtrykt i mængden af udledt kviksølv i forhold til installeret klorproduktionskapacitet - som er anført i efterstående tabel, imidlertid overholdes i alle tilfælde.
Måleenhed
Grænseværdier for det månedlige gennemsnit, som ikke må overskrides fra den 1. juli
Bemærkninger
1983
1986
Genanvendt saltopløsning
Gram kviksølv pr. ton installeret klorproduktionskapacitet
0,5
1,5
0,5
1,0
Gældende for kviksølv i spildevand fra klorproduktionsenheden
Gældende for den samlede mængde kviksølv i samtlige kviksølvholdige vandudledninger fra industrianlægget
Saltopløsning, som ikke genanvendes
Gram kviksølv pr. ton installeret klorproduktionskapacitet
8,0
5,0
Gældende for den samlede mængde kviksølv i samtlige kviksølvholdige vandudledninger fra industrianlægget
3. De gennemsnitlige daglige grænseværdier er det firdobbelte af de tilsvarende gennemsnitlige månedlige grænseværdier, som er anført under punkt 1 og 2.
Kvalitetsmålsætninger
For de medlemsstater, som anvender den i artikel 6, stk. 3, i direktiv 76/464/EØF omhandlede undtagelse, fastsættes de emissionsnormer, som medlemsstaterne skal opstille og sikre overholdt i henhold til artikel 5 i nævnte direktiv, således, at den eller de relevante kvalitetsmålsætninger blandt de i det følgende nævnte overholdes i det område, som berøres af kviksølvudledningerne som følge af fremstillingen af alkaliske klorider ved elektrolyse. Vedkommende myndighed udpeger det område, som er berørt i hvert enkelt tilfælde, og udvælger blandt de i stk. 1 nævnte kvalitetsmålsætninger den eller de målsætninger, som den skønner relevante under hensyn til det berørte områdes bestemmelse og til formålet med dette direktiv, som er at eliminere al forurening.
1. Med det formål at eliminere forureningen som defineret i direktiv 76/464/EØF, og i medfør af artikel 2 i samme direktiv, fastsættes følgende kvalitetsmålsætninger
1.1. Koncentrationen af kviksølv i en repræsentativ prøve af fiskekød udvalgt som indikator må ikke overstige 0,3 mg/kg vådvægt.
1.2 Den samlede kviksølvkoncentration i indre overfladevande, der berøres af udledningerne, må ikke overstige 1/m g/l som aritmetisk gennemsnit af de resultater, der registreres i løbet af et år.
1.3. Koncentrationen af opløst kviksølv i vandet i flodmundinger, som berøres af udledninger, må ikke overstige 0,5/m g/1 som aritmetisk gennemsnit af de resultater, der registreres i løbet af et år.
1.4. Koncentrationen af opløst kviksølv i territorialfarvande og i de indre kystvande, bortset fra flodmundinger, og som er berørt af udledninger, må ikke overstige 0,3/m g/1 som aritmetisk gennemsnit af de resultater, der registreres i løbet af et år.
1.5. Vandet skal være af en kvalitet, som opfylder forskrifterne i alle andre af Rådets direktiver, som finder anvendelse på det, og som vedrører tilstedeværelsen af kviksølv.
2. Kviksølvkoncentrationen i sedimenter eller bløddyr og skaldyr må ikke stige væsentligt i tidens løb.
3. Såfremt flere kvalitetsmålsætninger gælder for vandet i et område, skal vandkvaliteten være så god, at hver enkelt af kvalitetsmålsætningerne overholdes.
4. Såfremt det skulle vise sig nødvendigt af tekniske grunde, kan talværdierne for de kvalitetsmålsætninger, som er nævnt under punkt 1.2, 1.3 og 1.4, undtagelsesvis multipliceres med 1,5 indtil den 30. juni 1986, men Kommissionen skal underrettes herom på forhånd.
KVIKSØLV /8/
for udledning af kviksølv fra andre sektorer end elektrolyse af alkalichlorider
- grundstoffet kviksølv
- kviksølv i en af dets forbindelser
1. For de berørte industrisektorer opdeles grænseværdierne og tidsfristerne i grupper i følgende tabel
Industrisektor(1)
Grænseværdier, der skal overholdes fra
Måleenhed
1. juli 1986
1. juli 1989
1. Kemiske industrier, der anvender kviksølvkatalysatorer
a) til vinylchloridproduktion
0,1
0,05
sg/l spildevand
0,2
0,1
g/t vinylchloridproduktionskapacitet
b) anden produktion
0,1
0,05
sg/l spildevand
10
5
g/kg behandlet kviksølv
2. Fremstilling af kviksølvkatalysatorer, der anvendes til vinylchloridproduktion
0,1
0,05
mg/l spildevand
1,4
0,7
g/kg behandlet kviksølv
3. Fremstilling af organiske og uorganiske kviksølvforbindelser (undtagen de under pkt. 2 omhandlede produkter)
0,1
0,05
mg/l spildevand
0,1
0,05
g/kg behandlet kviksølv
4. Fremstilling af primære batterier, der indeholder kviksølv
0,1
0,05
mg/l spildevand
0,05
0,03
g/kg behandlet kviksølv
5. Non-Ferro-metalindustrier(2)
5.1 Anlæg for genvinding af kviksølv
0,1
0,05
mg/l spildevand
5.2 Udvinding og raffinering af non-ferrometaller
0,1
0,05
mg/l spildevand
6. Anlæg for behandling af giftigt affald, der indeholder kviksølv
0,1
0,05
mg/l spildevand
(1) For så vidt angår andre industrisektorer end elektrolyse af alkalichlorider, der ikke er anført i denne tabel, som for eksempel papirindustrien, stålindustrien eller kulfyrede varmekraftværker fastsættes grænseværdierne om nødvendigt senere af Rådet. Indtil da fastsætter medlemsstaterne autonomt og i overensstemmelse med direktiv 76/464/EØF emissionsnormer for udledning af kviksølv. Ved fastsættelsen af emissionsnormerne skal der tages hensyn til de bedst mulige til rådighed stående tekniske midler, og de må ikke være mindre strenge end den i dette bilag anførte grænseværdi, med hvilken de bedst kan sammenlignes.
(2) På grundlag af erfaringerne med gennemførelsen af dette direktiv forelægger Kommissionen i medfør af artikel 6, stk. 3, Rådet forslag, der tager sigte på fastsættelse af mere restriktive grænseværdier, som skal træde i kraft ti år efter meddelelsen af dette direktiv.
De i tabellen anførte grænseværdier svarer til en gennemsnitlig månedlig koncentration eller den største månedlige belastning.
De udledte kviksølvmængder udtrykkes i den kviksølvmængde, som industrianlægget har behandlet i det samme tidsrum, eller som funktion af anlæggets installerede vinylchloridproduktionskapacitet.
2. De grænseværdier for koncentration, som i princippet ikke må overskrides, er anført i ovenstående tabel for industrisektorerne 1 til 4. Under ingen omstændigheder må grænseværdierne for de maksimale koncentrationer overstige grænseværdierne for de maksimale mængder divideret med vandforbruget pr. kilogram behandlet kviksølv eller pr. ton installeret vinylchloridproduktionskapacitet.
Da kviksølvkoncentrationen i spildevandet afhænger af den anvendte vandmængde, som er forskellig for de enkelte produktionsmetoder og anlæg. skal de grænseværdier - udtrykt i mængden af udledt kviksølv i forhold til mængden af behandlet kviksølv eller i forhold til anlæggets installerede vinylchloridproduktionskapacitet - der er anført i ovenstående tabel, dog overholdes i alle tilfælde.
3. De gennemsnitlige daglige grænseværdier er lig med det dobbelte af de tilsvarende gennemsnitlige månedlige grænseværdier, som er anført i tabellen.
Kvalitetsmålsætninger
For de medlemsstater som anvender den i artikel 6, stk. 3, i direktiv 76/464/EØF omhandlede undtagelse, fastsættes de emissionsnormer, som medlemsstaterne skal opstille og sikre overholdt i henhold til artikel 5 i nævnte direktiv, således at den eller de relevante kvalitetsmålsætninger blandt de i punkt 1, 2 og 3 i bilag II til direktiv 82/176/EØF nævnte overholdes i det område, som berøres af kviksølvudledningerne.
Den kompetente myndighed udpeger det område, som er berørt i hvert enkelt tilfælde, og udvælger blandt de i punkt 1 i bilag II til direktiv 82/176/EØF nævnte kvalitetsmålsætninger den eller de målsætninger som den skønner relevante under hensyn dels til den påtænkte anvendelse af det berørt, område, dels til at formålet med dette direktiv er at eliminere al forurening.
I det omfang det af tekniske grunde skulle vise sig nødvendigt kan talværdierne for de kvalitetsmålsætninger, som er nævnt under punkt 1.2, 1.3 og 1.4 i bilag II til direktiv 82/176/EØF, indtil den 1. juli 1989, efter forudgående meddelelse til Kommissionen undtagelsesvis multipliceres med 1,5.
Bilag 3
Fysisk-kemiske data på de vurderede stoffer
Se tilhørende tekst afsnit 4.2.
Liste: A
CAS-nr.
Stofnavn
Molvægt
(g/mol)
Vandopl.
(g/l)
Damptryk
(mm Hg)
Log Pow
Henrys
konstant
(atm*m3/mol)
56-23-5
56-38-2
58-89-9
59-50-7
60-51-5
Carbontetrachlorid (Tetrachlorkulstof)
Parathion-ethyl
Lindan
Chlor-m-cresol#4-Dimethoat
153.80
291.27
290.85
142.59
229.28
0.805
0.02
0.0073
3.9
25.
113.8
0.00000965
0.0000557
0.0000051
2.64
3.81
3.72
3.10
2.71
0.304 E-2
0.570 E-6
0.292 E-5
67-66-3
67-72-1
74-87-3
75-01-4
75-09-2
Chloroform
Carbonhexachlorid, Perchloretan
Methylchlorid
Vinylclorid
Methylenchlorid
119.39
236.76
51.00
62.50
84.93
8
0.05
6.48
2.763
13
246
0.21
3800
2660
434.9
1.97
3.93
0.91
1.38
1.25
0.435 E-2
0.280 E-2
0.240 E-1
0.107 E-2
0.268 E-2
75-21-8
79-01-6
87-68-3
87-86-5
95-49-8
Oxiran
Trichlorethylen
Hexachlor-1, 3-butadien
Pentachlorphenol
Chlortoluen#o-
44.05
131.40
260.76
266.35
126.58
383
1.1
0.0025
0.014
1095
690
0.15
0.00011
2.7
-0.30
2.42
5.01
3.42
0.120 E-3
0.108 E-2
0.103 E-1
0.275 E-4
95-50-1
98-95-3
101-84-8
106-46-7
106-89-8
Dichlorbenzen#1,2-
Nitrobenzen
Phenylether
Dichlorbenzen#1,4
Epichlorhydrin
147.01
123.00
170.20
147.01
92.53
0.156
1.9
0.02
0.087
65.8
1.47
0.15
0.02
1.78
16.44
3.38
1.87
4.20
3.39
0.30
0.120 E-2
0.240 E-4
0.224 E-3
0.150 E-2
0.120 E-2
107-06-2
108-90-7
111-44-4
111-46-6
118-74-1
Dichlorethan#l,2-
Chlorbenzen
Bis-(2-chlorethyl)ether
Diethylenglycol
Hexsachlorbenzen
99.00
112.56
143.02
106.12
284.80
8.524
0.472
1.02
78.7
11.9
1.55
0.01
0.000019
1.48
2.84
1.29
6.18
0.977 E-3
0.345 E-2
0.286 E-3
0.130 E-2
120-12-7
120-82-1
123-91-1
127-18-4
302-01-2
1330-20-7
1570-64-5
Antracen
Trichlorbenzen#1,2,4-
Dioxan, Glycolethylenether
Tetrachlorethylen, Perchlorethylen
Hydrazin
Xylen
Chlor-o-cresol#4-
178.23
181.46
88.10
165.83
32.05
106.16
142.59
0.0013
0.0488
0.15
0.2
0.29
380
18.49
16
7.0
4.45
-0.42
2.60
-0.99
3.15
3.10
0.140 E-2
0.142 E-2
0.488 E-5
0.149 E-1
0.510 E-2
Liste/kategori: B
CAS-nr.
Stofnavn
Molvægt
(g/mol)
Vandopl.
(g/l)
Damptryk
(mm Hg)
Log Pow
Henrys
konstant
(atm*m3/mol)
68-12-2
71-55-6
75-00-3
78-87-5
79-00-5
94-74-6
94-75-7
100-02-7
110-86-1
121-69-7
Dimethylformamid
Trichlorethan#1,1,1- , Methylchloroform
Ethylchlorid
Propylenchlorid
Trichlorethan#1,1,2
Chlormethylphenoxyeddikesyre (MCPA)
Dichlorphenoxyeddikesyre#2,4- (2,4-D)
Nitrophenol#4-
Pyridin
Dimethylanilin
73.10
133.41 64.50
112.99 133.41 200.63 221.04 139.00 79.10 121.18
1.495
5.74
2.7
4.5
0.73
0.682
11.3
2.7
123.7
1000
42
30.3
0.0105
0.001
204
-0.73
2.49 1.54 1.99 2.07 -1.59
2.81 1.92 0.84 2.31
0.800 E-2 0.100 E-1
0.280 E-2
0.120 E-2
0.330 E-7 0.700 E-2
LISTE C
CAS-nr
Stofnavn
Molvægt
(g/mol)
Vandopl.
(g/l)
Damptryk
(mm Hg)
Log Pow
Henrys
konstant
(atm*m3/mol)
50-00-0
57-13-6
57-55-6
60-29-7
62-53-3
Formaldehyd
Urea (urinstof)
Propylenglycol
Ethylether, Diethylether
Anilin
30.03
60.06
76.10
74.00
93.10
55
1000
69
36
3883
0.2
442
0.489
0.80
0.84
0.327 E-6
0.120 E-7
0.624 E-3
0.136 E+0
64-17-5
65-85-0
67-56-1
67-63-0
67-64-1
Ethanol
Benzoesyre
Methanol
Propylalkohol, iso
Acetone
46.07
122.13
32.04
60.09
58.09
2.7
59.03
0.0045
920
430
231
0.629 E-5
0.700 E-7
0.135 E-3
0.807 E-5
0.367 E-4
71-23-8
71-36-3
71-43-2
75-05-8
75-07-0
Propanol#n- Propylalkohol
Butanol, n-
Benzen
Acetonitril
Acetaldehyd
60.00
74.12
78.11
41.05
44.10
2000
77
1.791
20.99
7.024
95.19
74
740
2.13
-0.34
0.685 E-5
0.557 E-5
0.543 E-2
75-12-7
75-65-0
78-92-2
78-93-3
79-06-1
Formamid
Butanol, tert-
Butanol, sek-
Methylethylketon
Acrylamid
45.04
74.12
74.12
72.10
71.08
125
23953
2151
0.10
41.67
120
90.6
2.0
0.35
0.26
-1.76
0.118 E-4
0.936 E-5
0.105 E-4
79-34-5
84-66-2
84-74-2
87-65-0
88-06-2
Tetrachlorethan#1,1,2,2 -
Diethylphtalat
Dibutylphtalat
Dichlorphenol#2,6-
Trichlorphenol#2,4,6-
167.86
222.26
278.34
163.01
197.46
2.96
1.08
0.0112
0.9
6.1
0.00165
0.000014
0.0084
2.39
3.87
0.455 E-2
0.480 E-6
0.460 E-6
0.610 E-7
91-20-3
95-48-7
95-57-8
100-41-4
100-42-5
Naftalen
Cresol#o-, (2-Methylphenol)
Chlorphenol#2-
Ethylbenzen
Styren
128.16
108.15
128.56
106.16
104.14
0.03
31
28
0.161
0.31
0.082
0.31
1.42
9.53
6.6
3.30
2.17
3.15
0.480 E-3
0.160 E-5
0.560 E-6
0.844 E-2
0.281 E-2
100-52-7
102-71-6
103-84-4
106-44-5
107-02-8
Benzaldehyd
Triethanolamin (TEA)
Acetanilid
Cresol#p-, (4-Methylphenol)
Acrolein
106.12
149.00
135.16
108.13
56.10
2.9
5.63
22.6
0.208
0.01
0.133
265
-1.54
1.16
1.93
0.960 E-6
0.440 E-5
107-13-1
107-21-1
108-39-4
108-45-2
108-88-3
Acrylonitril
Ethylenglycol, mono-
Cresol#m-, (3-Methylphenol)
Phenylendiamin#m-
Toluen
53.06
62.07
108.13
108.14
92.13
75
23
351
0.535
107.8
0.0878
0.143
28.4
-0.92
1.98
0.02
2.69
0.110 E-3
0.600 E-7
0.870 E-6
0.594 E-2
108-94-1
108-95-2
109-73-9
109-86-4
109-89-7
Sexton, anon
Phenol
Butylamin, aminobutan
MethylCellosolve
Diethylamin
98.14
94.11
73.14
76.09
73.14
23
87
815
4.8
0.524
91.75
4.7
233.5
0,81
1.46
0.78
-0.54
0.50
0.120 E-4
0.397 E-6
0.169 E-4
0.290 E-2
0.257 E-4
109-99-9
110-80-5
117-81-7
118-92-3
120-83-2
Tetrahydrofuran
Cellosolve
Diethylhexylphtalat
Anthranilsyre
Dichlorphenol#2,4-
72.12
90.12
390.54
137.13
163.01
300
0.0003
3.5
4.5
162.3
5.3
0.00000645
1.0
1.21
2.75
0.963 E-2
0.513 E-1
0.110 E-4
0.420 E-4
123-31-9
123-86-4
131-11-3
140-29-4
141-78-6
Hydroquinon, quinol
Butylacetat#1-
Dimethylphtalat
Benzylcyanid
Ethylacetat
110.10
116.20
194.20
117.14
88.10
59
6.71
4.0
64
4.0
12.48
0.165
0.1
692
0.55
0.70
0.865 E-5
0.320 E-3
0.110 E-6
0.120 E-3
141-79-7
298-00-0
1300-71-6
10543-57-4
Mesityloxid
Parathion-methyl
Xylenol
Tetra-acetyl-ethylen-diamin (TAED)
98.14
263.23
122.16
28
0.057
1.7
8.7
0.0000096
1.73
2.04
-0.71
0.401 E-4
0.100 E-6
Stoffer med utilstrækkelige data til placering på liste A, B eller C
CAS-nr.
Stofnavn
Molvægt
(g/mol)
Vandopl.
(g/l)
Damptryk
(mm Hg)
Log Pow
Henrys
konstant
(atm*m3/ mol)
60-00-4
63-74-1
67-68-5
90-05-1
91-08-7
93-65-2
99-96-7
100-00-5
108-20-3
108-67-8
120-36-5
127-19-5
137-42-8
584-84-9
872-50-4
1738-25-6
3033-77-0
EDTA
Sulfanilamid
Dimethylsulfoxid
Guaiacol
Diisocyanato-1-methylbenzen#2,6-
Chlormethylphenoxypropansyre (MCPP)
Hydroxybenzoesyre
Nitrochlorbenzen#4-
Diisopropylether
Mesithylen
Dichlorphenoxypropansyre (2,4- DP)
Dimethylacetamid
Metam-Na, Vapam(dehydrat af Metam-Na)
Diisocyanato-1-methylbenzen#2,4-
N-methyl-2-pyrrolidinon
B-dementhylaminopropionitril(DMAPN)
Epoxypropyl-trimethyl-ammoniumchlorid#2,
292.24
172.21
78.13 124.13
174.20
214.00
138.18
157.60
102.00
120.19
234.00
87.12 129.18
174.15
99.13
98.17
0.5
7.5
17
0.6
8
0.225
9
0.02
0.35
722
0.00000359
0.42
0.5
0.0104
130
1.86
1.3
0.01
10
-2.03
-1.66
2.40
-1.72
-0.77
0.360 E-4
0.194 E-2
0.147 E-1
Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg
Indhold
Forord
1 Grundlag for administrationen
1.1 Vejledningen som administrativt redskab
1.2 Lov om miljøbeskyttelse m.v
1.3 EF-direktiver
2 Renere teknologi - bedste tilgængelige teknologi
3 Industrispildevand - mulige effekter
3.1 Forhold af betydning for kloaknettet
3.1.1 Tilstopning
3.1.2 Eksplosionsfare
3.1.3 Hydraulisk overbelastning
3.1.4 Korrosion
3.2 Beskyttelse af renseprocesserne
3.2.1 Biologiske omsætninger
3.2.2 Slamegenskaber
3.3 Beskyttelse af slamkvalitet
3.4 Beskyttelse af vandmiljøet
3.4.1 Spildevandets egenskaber
3.4.2 Direktivet om det akvatiske miljø
3.4.3 Udledning via overløbsbygværker
3.5 Sammenfatning af hensyn
4 Vurdering af miljøfarlige organiske stoffer
4.1 Strategi for stofvurdering
4.2 Liste A, B og C for organiske stoffer
5 Olie og fedt
5.1 Oprindelse
5.2 Lokale begrænsninger på industrierne
5.3 Vejledende grænseværdier for olie/fedt
6 Biologiske testmetoder
6.1 Hæmningstest
6.2 Testmetode og acceptkriterier for nitrifikationshæmning
6.3 Persistent toksicitet/hæmning
7 Parametre og kravværdier
7.1 Generelle principper for fastlæggelse af kravværdier
7.1.1 Tilløbskoncentration contra grænseværdi
7.1.2 Afviklings- eller reduktionsplan
7.2 Undersøgelsesfasen
7.2.1 Gradueret vurdering
7.2.2 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering
7.2.3 Undersøgelse af spildevandet
7.3 Vandmængder
7.4 Basale fysisk-kemiske parametre
7.5 Tungmetaller m.v.
7.6 Organiske miljøfarlige stoffer
7.7 Asbestfibre
7.8 Spildevandets samlede egenskaber
7.8.1 Kemiske sumparametre
7.8.2 Effektmålinger
7.9 Sammendrag om parametreog kravværdier
8 Kontrol
8.1 Typer af kontrolkrav
8.1.1 Anlægskrav
8.1.2 Driftskontrolkrav
8.1.3 Krav om afløbskontrol
8.2 Kontrolregel
8.3 Prøvetagning
9 Referencer
Bilag 1 Uddrag af direktivet om det akvatiske miljø af 4. maj 1976
Bilag 2 Udledergrænseværdier og kvalitetsmålsætninger for Liste 1 stoffer
Bilag 3 Fysisk-kemiske data på de vurderede stoffer
Registreringsblad
Forord
Formål
Denne tekniske vejledning har til formål fagligt at støtte den kommunale myndighed, der har kompetencen til at meddele tilladelse efter lov om miljøbeskyttelse til tilledning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg eller påbud om reviderede vilkår for industrispildevand tilledt offentlige spildevandsanlæg. Samtidig er vejledningen tænkt som støtte for de virksomheder, der har behov for afledning af spildevand.
Det faglige grundlag
Som grundlag for det faglige input til vejledningen har Vandkvalitetsinstituttet, ATV for Miljøstyrelsen udarbejdet rapporten "Tilslutning af industrispildevand til kommunale renseanlæg", der udgives af Miljøstyrelsen som Miljøprojekt nr. 245. Miljøprojektet uddyber vejledningens anbefalinger /1/.
Arbejdet med det faglige input er i praksis foregået ved, at der har været nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Spildevandsteknisk Forening, Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne, Vandkvalitetsinstituttet, ATV og Miljøstyrelsen. Gruppen har haft som opgave at rådgive på det faglige område. Der har desuden været kontakt til fagkyndige i kommunerne, ligesom rapportudkast har været til kommentering hos en række af disse personer.
Høring
Udkast til vejledning har været udsendt til høring hos industriens repræsentanter, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, grønne organisationer m.fl. Desuden har der været afholdt møder med Dansk Industri, Foreningen af Danske Kemiske Industrier og Kommunernes Landsforening. Høringssvarene er så vidt muligt indarbejdet i den endelige vejledning.
Miljøstyrelsen er bekendt med, at vejledningen ikke er fyldestgørende for vurdering og administration af spildevandsområdet. Det har været nødvendigt at foretage en konkretisering og prioritering af indsatsområderne, men det er Miljøstyrelsens intentioner, at vejledningen løbende vil blive suppleret.
1. Grundlag for administrationen
Denne vejledning er en teknisk vejledning, der giver generelle anvisninger om administration af fagområdet spildevand. Anbefalingerne i denne vejledning kan fraviges, når der er faglig grundlag for det. Det lovbundne grundlag for administration af fagområdet er derimod lov om miljøbeskyttelse, visse bekendtgørelser samt EF-direktiver implementeret i dansk lovgivning.
1.1 Vejledningen som administrativt redskab
Anvisningerne er vejledende
Vejledning giver grundlæggende principper for vurdering af industrispildevand med henblik på at opstille relevante vilkår for tilslutningen. Hensigten har været at opstille et administrativt anvendeligt værktøj til håndtering af fagligt svære problemstillinger med fokus på hensynet til spildevandssystemet og vandområderne. Dette skal i praksis suppleres med konkret viden om de enkelte branchers eller virksomheders mulighed for at reducere spildevandsbelastningen gennem renere teknologi, genanvendelse og rensning.
Det skal understreges, at anvisningerne alene er vejledende. De forudsættes anvendt som udgangspunkt for en konkret vurdering af tilledningens omfang og karakter, muligheden for renere teknologi, det pågældende renseanlæg samt vandområdet, hvortil spildevandet er tænkt udledt. Dette kan i konkrete sager føre til såvel lempelser som skærpelser i forhold til vejledningen.
Checkliste
Vejledningen kan ikke alene betragtes som en anvisning på administrative principper, men også som en checkliste for såvel kommune som virksomhed ved administration af spildevandsområdet.
Det landsigtede mål
Vejledningens anbefalede grænseværdier samt øvrige krav til specifikke stoffer bør i praksis administreres således, at målet bør være på længere sigt at opnå en afløbskvalitet fra virksomhederne svarende til, hvad der i denne vejledning anbefales, hvis dette ikke umiddelbart er realiserbart på tidspunktet for meddelelse af tilslutningsvilkår. Da der uundgåeligt vil være situationer, hvor gængs teknologi ikke er tilstrækkeligt til at nå den ønskede afløbskvalitet, anbefales det generelt, at afløbskrav fastsættes ud fra, hvad der er opnåeligt med den for virksomheden og myndighederne bedste løsning på det pågældende tidspunkt. Dette bør kombineres med et krav til virksomheden om positivt at arbejde for at nå det langsigtede mål for afløbskvaliteten. Dette skal ses som en måde tidligt i et forløb at oplyse en virksomhed om, hvad myndighederne anser som målet, således at den enkelte virksomhed har en rettesnor for det fremtidige miljøarbejde og -investeringer og ikke løbende bliver præsenteret for nye uforudsete afløbskrav, efterhånden som teknologien giver mulighed herfor. Dette er et led i at fremtidssikre virksomhedernes miljøinvesteringer.
Kommunens konkrete vurdering
Der skal ikke være tvivl om, at den fulde kompetence til at afgøre, under hvilke forhold afledningen af spildevand til de kommunale renseanlæg kan ske, ligger hos kommunen, idet det påhviler kommunen at sørge for, at disse renseanlæg overholder sine udlederkrav. Hvis kommunen derfor konkret vurderer, at de i vejledningen anbefalede mål for virksomhedernes tilledning ikke harmonerer med de af kommunen fastsatte mål og dermed nødvendige krav til tilledning, kan kommunen skærpe eller lempe kravene i forhold til det i vejledningen anbefalet og dermed gøre brug af den erfaring og viden om samspillet mellem stoffer, kloaksystem, renseanlæggets processer, slam- og afløbskvalitet samt beskyttelse af vand- og jordmiljøet, kommunen har opnået gennem sin hidtidige praksis.
Fremover må der fra amtskommunernes side forventes en større opmærksomhed omkring den opnåede vandkvalitet i vandløb, søer og havet for så vidt angår miljøfarlige stoffer. Målet er, at udledning af spildevand fra kommunale renseanlæg ikke må være en hindring for at opnå lokalt eller centralt fastsatte vandkvalitetsgrænseværdier som stofkoncentrationer i vandmiljøet. Dette betyder, at kommuner i visse tilfælde i højere grad end tidligere bør være opmærksomme på den opnåede vandkvalitet og dermed renseanlæggenes afløbskvalitet ved fastsættelse af vilkår for tilledning af industrispildevand til kommunale renseanlæg.
Ved evt. klagesagsbehandling vil Miljøstyrelsen generelt tage udgangspunkt i vejledningens anbefalinger, men således at den enkelte afgørelse vil afhænge af de konkrete vurderinger.
Eksistende virksomheder
Vejledningen ændrer ikke gældende tilslutningsvilkår for bestående virksomheder. En revision af gældende tilslutningsvilkår kræver fortsat et påbud med skriftlig forvarsling efter bestemmelserne i lov om miljøbeskyttelse. I de tilfælde, hvor tilslutningsvilkår tages op til revision, bør vejledningen anvendes, som havde der været tale om meddelelse af en tilladelse. At gældende tilslutningsvilkår ikke følger anbefalingerne i denne vejledning, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vilkårene p.t. bør tages op til revision. Dette bør baseres på en konkret vurdering.
1.2 Lov om miljøbeskyttelse m.v.
Myndighedskompetence
Det lovmæssige grundlag for administration af spildevandsområdet findes i lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse. Lovens § 28, stk. 3 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at meddele tilladelse til tilslutning af spildevand til det offentlige spildevandsanlæg og dets udløbsledning fra ejendomme inden for oplandsgrænsen til spildevandsanlægget.
Lovens § 30 indeholder ligeledes hjemmel for kommunalbestyrelsen til at påbyde forbedring eller fornyelse af vilkår, der må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.
Tilladelse efter ansøgning
Enhver tilslutning af spildevand til et kommunalt renseanlæg kræver en tilladelse efter lov om miljøbeskyttelse. Forudsætningen for, at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til tilslutning efter lovens § 28, stk. 3, er, at der foreligger en ansøgning, der indeholder tilstrækkelige oplysninger om spildevandsmængder og indhold af forurenende stoffer.
Lov om miljø og genteknologi
Er der tale om afledning af spildevand fra en produktion, der anvender genmodificerede organismer, gælder særlige forhold. I så tilfælde reguleres vilkårene for afledning af genetisk modificerede organismer i medfør af lov nr. 356 af 6. juni 1991 om miljø og genteknologi. Kompetencen til at fastsætte vilkår for afledning af genetisk modificerede organismer i industrielt spildevand fra produktion til et kommunalt renseanlæg er efter denne lov tillagt amtsrådet. P.t. kaldes produktionssagerne vedrørende genteknologi dog ind til central afgørelse i Miljøministeriet. Det er således amtsrådet (eller Miljøstyrelsen), der fastsætter vilkårene for indholdet af genetisk modificerede organismer i spildevandet. Det forudsættes dog, at pågældende kommunalbestyrelse bliver hørt herom, idet kommunalbestyrelsen har ansvaret for det kommunale renseanlæg og udledningen herfra. Kompetencen til at give tilslutningstilladelse efter lov om miljøbeskyttelse er ved produktion med genmodificerede organismer fortsat hos kommunalbestyrelsen.
Ny ejer
En tilslutningstilladelse følger en given produktion på et givet sted. Dette skal forstås sådan, at hvis en virksomhed får ny ejer, men ellers fortsætter uændret produktionsmæssigt set, så er det den hidtil gældende tilslutningstilladelse, der fortsat giver tilslutningsvilkårene.
Ny produktion
Hvis derimod en eksisterende virksomhed ændrer produktionsforholdene, så den hidtil gældende tilladelse ikke er dækkende for produktionen og den nye type spildevand, er virksomheden forpligtet til at ansøge om tilladelse til afledning fra den nye produktion.
Påbud efter § 30
Vurderer kommunen, at en tilslutning finder sted på vilkår, der er utilstrækkelige eller på anden måde må anses for uhensigtsmæssige for overholdelse af udlederkravene for det kommunale renseanlæg, har kommunalbestyrelsen med lov om miljøbeskyttelse § 30, stk. 1 og 4 kompetencen til at meddele påbud om ændrede tilslutningsforhold. Der vil typisk være tale om forhold, hvor den gældende tilslutningstilladelse ikke er tidssvarende under hensyn til den udbygning af renseanlægget, som er sket bl.a. i henhold til Vandmiljøplanen, slammets slutdisponering m.m. Med den tilgængelige viden idag om industritilslutningernes effekt på spildevandsanlægget og dets biologiske processer samt vandmiljøet er det nødvendigt, at der stilles vilkår til indholdet af bl.a. miljøfremmede stoffer, herunder kontrol med tilledningen. Et påbud efter lov om miljøbeskyttelse § 30 skal altid forvarsles skriftligt efter lovens § 75, hvor modtageren af påbudet opfordres til inden for en givet tidsfrist at bidrage med oplysninger, der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper ved kommunalbestyrelsens beslutning.
Konflikt med byggelovgivning
På trods af ovenstående afgrænsning for, hvornår en kommune kan meddele en tilladelse til tilslutning af spildevand i modsætning til kommunens mulighed for meddelelse af et påbud om ændrede tilslutningsvilkår, har der i praksis vist sig store administrative uklarheder. Dette vanskeliggøres af kommunens pligt som tilsynsmyndighed efter lov om miljøbeskyttelse § 68 og § 69 til at foranledige ulovlige forhold bragt til ophør. Problemet opstår i forbindelse med eksisterende virksomheder, der for år tilbage har fået meddelt byggetilladelse, uden at kommunen samtidig har været opmærksom på, at der ikke efter ansøgning var meddelt tilladelse til tilslutning af spildevandet.
Med bygningsreglement 1982 (BR) efter byggeloven har kommunalbestyrelsen pligt til at påse overholdelse af anden lovgivning, som har væsentlig betydning for et byggeri, før der kan meddeles byggetilladelse. Ifølge Karnovs Lovsamling, bind 2, 1992 "... er det af hensyn til retshåndhævelsen anset for tilstrækkeligt, at kommunens pligt til at holde byggetilladelsen tilbage kun kommer til at gælde, når en afgørelse efter anden lovgivning kan føre til, at byggeriet slet ikke kan opføres det ansøgte sted eller til betydelige ændringer af projektet. Forhold som ikke behøver at være afklaret før byggeriets påbegyndelse, som f.eks. krav til enkeltheder i byggeprojektet vedrørende indretning er således holdt udenfor de fastsatte bestemmelser i BR." /33/.
Retspraksis har dog vist, at selv om den byggende som udgangspunkt selv bærer ansvaret for, at lovgivningen overholdes, og dvs. at der f.eks. foreligger en tilslutningstilladelse før afledning i praksis finder sted, så har kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed haft vanskeligt ved at håndhæve dette /34/. Det kan derfor anbefales, at den byggende i forbindelse med en byggetilladelse gøres opmærksom på det forhold, at er der tale om afledning af spildevand fra byggeriet, skal der gennem kommunen ansøges om den fornødne tilladelse efter lov om miljøbeskyttelse.
Tilslutning uden tilladelse
I en situation hvor en virksomhed derfor gennem flere år har tilledt spildevand til det kommunale renseanlæg uden en tilladelse efter lov om miljøbeskyttelse, men alene på baggrund af en byggetilladelse, må kommunen være bekendt med tilledningen. Når kommunen i en sådan situation vurderer, at der er faglig grundlag for at stille særlige vilkår for tilslutning, vil dette administrativt set kunne gennemføres ved meddelelse af påbud til virksomheden efter lov om miljøbeskyttelse § 30, stk. 1 og 4.
Drejer det sig derimod om, at en virksomhed, med eller uden byggetilladelse, gennem en kortere periode har været tilsluttet det kommunale renseanlæg uden tilladelse efter lov om miljøbeskyttelse, skal kommunen som tilsynsmyndighed efter lovens § 65, i det øjeblik denne bliver vidende om forholdet, foranledige det ulovlige forhold bragt til ophør, jf. lovens § 68 og § 69. Retningslinier herfor findes i Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 12 1992: Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven.
Nødvendige oplysninger
Ved ansøgning om tilslutning af spildevand er det nødvendigt for myndighedsbehandlingen, at virksomheden fremlægger den fornødne dokumentation om forhold af betydning for spildevandsproduktionen. En tilladelse til tilslutning bør derfor koordineres med en evt. godkendelse af virksomheden efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, så virksomhedens miljøforhold kan vurderes samlet. Virksomheden skal redegøre for indretning og drift, herunder oplysninger om art og forbrug af råvarer, mikroorganismer og hjælpestoffer samt procesbeskrivelse. Der skal fremlægges dokumentation for, at den pågældende aktivitet bygger på princippet om den bedste, tilgængelige teknologi. Dette bør være renere teknologi, eventuelt i kombination med renseteknologi som en integreret del af aktiviteten. Oplysninger om forureningsbegrænsende foranstaltninger iøvrigt skal fremgå af ansøgningen. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om sammensætningen og udledte mængder af spildevandet, foruden at ansøgningen bør ledsages af forslag til egenkontrol.
Meddelelse af et påbud om ændrede tilslutningsforhold skal altid forvarsles efter reglerne i lovens § 75. Kommunen bør i forbindelse med denne forvarsling sikre sig en tilsvarende viden om virksomhedens spildevand som ved behandling af en ansøgning, og dette kan bl.a. opnås ved at anmode om oplysninger til vurdering af spildevandsforholdene efter reglerne i § 72 i lov om miljøbeskyttelse.
Klagemulighed
Kommunens afgørelser efter § 28, stk. 3 (tilladelse) og § 30 (påbud) kan påklages til Miljøstyrelsen inden for 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klageskrivelsen skal fremsendes til kommunen, som derefter videresender skrivelsen sammen med samtlige af sagens akter til Miljøstyrelsen.
Der er dog den undtagelse, at vedrører tilladelsen eller påbudet en spildevandstilledning, hvis sammensætning svarer til husspildevand, og der mængdemæssigt samtidig er tale om en tilledning på 30 personækvivalenter (PE) eller derunder, så er der ingen klageadgang til anden administrativ myndighed. Ved 1 PE forstås 21,6 kg organisk stof (BI5) pr. år, 4,4 kg kvælstof (N) pr. år eller 1,5 kg fosfor (P) pr. år. En vurdering af sammensætningen skal foretages ud fra samtlige 3 parametre, forstået således at samtlige 3 parametre skal holde sig under niveauet svarende til 30 PE. Tilledningen må desuden ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand eller have en væsentlig anden sammensætning. Forhøjet temperatur, f.eks. på kølevand, medfører ligeledes, at spildevandet ikke er sammenlignelig med husspildevand, hvorfor der i så tilfælde er klagemulighed.
Miljøstyrelsens afgørelser kan ligeledes inden for 4 uger fra afgørelsen er meddelt påklages til Miljøklagenævnet. Nævnet afgør da, om afgørelsen er af større eller principiel karakter, og kun i sådanne tilfælde kan nævnet behandle klagesagen. Klager over Miljøstyrelsens afgørelser skal fremsendes direkte til Miljøklagenævnet, som herefter rekvirerer sagens akter hos Miljøstyrelsen.
Domstolene
En afgørelse kan iøvrigt altid indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. § 101 i lov om miljøbeskyttelse. Dette bør være oplyst i enhver afgørelse.
Tilsynsforpligten
Om kommunens funktion som tilsynsmyndighed skal der her henvises til Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 12 1992: Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven.
1.3 EF-direktiver
Direktivet om det akvatiske miljø
Efter EF-direktivet af 4. maj 1976 om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (også kaldet direktivet om det akvatiske miljø) /4/, er medlemsstaterne forpligtet til at træffe egnede foranstaltninger for at eliminere forureningen af ferske og marine vandområder med farlige stoffer som opført på en Liste I. Desuden er medlemsstaterne forpligtet til at nedbringe forureningen med farlige stoffer som opført på en Liste II, men kun som første skridt på vej mod en eliminering af disse stoffer. På denne baggrund er der i EU-regi for en række Liste I stoffer (p.t. 17 stoffer) fastsat grænseværdier for udledninger, herunder tilslutninger til renseanlæg, samt kvalitetsmålsætninger.
Definition kvalitetsmålsætning
I direktivet benyttes begrebet kvalitetsmålsætning for vandområder som den maksimalt acceptable koncentration af et stof i det vandområde, der er berørt af udledningen. I det danske planlægningssystem opfattes begrebet kvalitetsmålsætning derimod mere bredt. For at undgå forveksling mellem konkrete koncentrationsværdier i vandmiljøet og den samlede kvalitetsmålsætning herfor, er det valgt at betegne koncentrationsværdier som kvalitetsgrænseværdier.
Administration af Liste I og II stoffer
Kvalitetsmålsætningerne for Liste I stoffer er hovedsageligt fastsat på grundlag af stoffernes toksicitet (giftighed), persistens (nedbrydelighed) og bioakkumulerbarhed (evne til at ophobe sig i sediment, organismer m.v.). Stoffer, som er opført på direktivets Liste I, men for hvilke der endnu ikke er fastsat udledergrænseværdier og kvalitetsmålsætninger (kvalitetsgrænseværdier), skal, indtil dette sker, administreres efter samme retningslinier som Liste II stoffer. Om nødvendigt skal kommunalbestyrelsen fastsætte grænseværdier for Liste II stoffer ved industritilslutninger, mens amtsrådet fastsætter eventuelle grænseværdier til udledning fra kommunale renseanlæg. Grænseværdierne skal fastsættes på grundlag af kvalitetsmålsætninger (kvalitetsgrænseværdier) fastsat for det vandområde, hvortil der udledes. Uddrag af direktivets tekst findes som bilag 1.
Gennemførelsen af EF-direktivet
Direktivet om det akvatiske miljø er grundlæggende gennemført i Danmark ved såvel bestemmelserne om spildevandsudledning i lov om miljøbeskyttelse som i lov om planlægning med bestemmelser om fastsættelse af kvalitetsmålsætninger for vandområderne, præciseret i Miljøstyrelsens vejledning om recipientkvalitetsplanlægning /3/. Til gennemførelse af direktivet er der desuden for ovennævnte 17 Liste I stoffer i dansk lovgivning udarbejdet
bekendtgørelse nr. 75 af 30. januar 1992 om grænseværdier for udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet (Liste I stoffer) /6/
bekendtgørelse nr. 520 af 8. august 1986 om grænseværdier for udledning af hexachlorcyclohexan til vandmiljøet /9/
bekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1986 om grænseværdier for udledning af cadmium med processpildevand fra visse industrianlæg /7/ samt
bekendtgørelse nr. 736 af 27. oktober 1986 om grænseværdier for kviksølv ved udledning af spildevand fra visse industrianlæg /8/.
Uddrag af EU-bestemmelserne om disse specifikke Liste I stoffer findes i bilag 2. På national plan arbejdes der p.t. yderligere på at fastsætte kvalitetsgrænseværdier for farlige stoffer, hvilket vil sige de resterende Liste I stoffer samt udvalgte Liste II stoffer /46/. Disse kvalitetsgrænseværdier, der vil være indarbejdet i en kommende bekendtgørelse /35/, skal danne grundlag for fastsættelse af vilkår til industritilslutninger samt iøvrigt til udledninger af de pågældende stoffer direkte til vandløb, søer eller havet, f.eks. fra kommunale renseanlæg.
Rapporteringspligt
Danmark har overfor Europa-Kommissionen en forpligtelse til hvert 3. år at rapportere om landets gennemførelse af direktivet om det akvatiske miljø. Dette betyder i praksis, at kommuner efter konkret anmodning fra Miljøstyrelsen forventes at bidrage med detaljerede oplysninger i form af et udfyldt spørgeskema om miljøfarlige stoffer i industritilslutninger til kommunale renseanlæg. Disse oplysninger vil Miljøstyrelsen viderebringe til Europa-Kommissionen. Dette betyder, at kommunerne ved fastsættelse af kravværdier og kontrolvilkår til industritilslutninger skal være opmærksomme på, at dette bør være kommunernes redskab til at opfylde de forpligtelser, der ligger i direktivet om det akvatiske miljø, og dermed også kommunernes redskab til at fremskaffe oplysninger om forureningsforholdene til brug ved rapporteringen til Miljøstyrelsen.
Spildevandsdirektivet
Med EF-direktivet af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (det såkaldte spildevandsdirektiv) /24/ er der ligeledes en forpligtelse til at stille vilkår for tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, hvilket allerede i dag er indeholdt i lov om miljøbeskyttelse. Dette EF-direktiv vil iøvrigt blive implementeret i dansk lovgivning med den kommende spildevandsbekendtgørelse.
2. Renere teknologi - bedste, tilgængelige teknologi
Indfaldsvinkel
Generelt skal krav til afledningen fra en industri stilles ud fra
Hensynene til beskyttelsen af spildevandssystemet og vandområderne, og
virksomhedens eller branchens muligheder for at begrænse afledningen ved den bedste, tilgængelige teknologi; herunder primært renere teknologi, sekundært rensning.
Traditionelt har kravene i Danmark primært været sat ud fra det første princip. Med de nye principper i miljølovgivningen vil kravene i fremtiden i højere grad blive fastsat ud fra vurderinger af de enkelte branchers muligheder for at anvende renere teknologi og den bedst mulige rensning, men stadig under forudsætning af, at vedtagne kvalitetsgrænseværdier for vandområderne er opfyldt, og afledningen ikke giver anledning til problemer i forhold til spildevandssystemet.
Definition
Ved den bedste, tilgængelige teknologi forstås den teknologi, der er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende virksomhedstype /6/. Heraf følger, at den bedste tilgængelige teknologi i det konkrete tilfælde vil være en kombination af primært renere teknologi og sekundært renseteknologi.
Helhedsvurdering
Princippet om renere teknologi indebærer, at forurening i forbindelse med fremstilling, forbrug og bortskaffelse af stoffer, materialer og produkter skal søges elimineret, alternativt begrænset mest muligt ved kilden. Forureningsbekæmpelsen skal indbygges i selve produktionstilrettelæggelsen, hvorfor en virksomheds aktiviteter bør vurderes som et samlet hele.
Set fra myndighedernes side lader dette sig i praksis lettest udføre, når en tilslutningstilladelse skal meddeles samtidig med en godkendelse af virksomheden efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse. Skal der alene meddeles en tilslutningstilladelse, kan der være visse administrative begrænsninger på muligheden for at minimere spildevandsbelastningen, f.eks. som følge af en allerede meddelt godkendelse efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse og den dertil hørende 8 års retsbeskyttelse på virksomhedsgodkendelsen. Loven giver iøvrigt ikke tilsvarende retsbeskyttelse på en tilslutningstilladelse efter kapitel 4.
Information om renere teknologi
Der sker til stadighed udvikling af renere teknologiløsninger. Når en virksomhed skal undersøge mulighederne for at anvende renere teknologi, kan den bl.a. søge oplysninger i projekter igangsat af Miljøstyrelsen om udvikling eller demonstration af mindre forurenende teknologier. Disse projektresultater offentliggøres løbende i Miljøstyrelsens publikation Miljøprojekt-serien eller i form af Arbejdsrapporter fra Miljøstyrelsen. Desuden findes et PC-baseret informationssystem for renere teknologi. Dette har til formål at formidle viden om tilgængelige renere teknologiløsninger inden for visse brancher. Systemet giver mulighed for at søge informationer om processer og stoffer samt om den miljømæssige betydning heraf. Miljøstyrelsen forventer desuden for de fleste brancher at udsende litteraturlister over muligheder for anvendelse af renere teknologi i den enkelte branche, også kaldet referencelister. For en række brancher vil Miljøstyrelsen udarbejde brancheorienteringer med udgangspunkt i branchens forureningsproblemer samt state of art på det teknologiske område.
Dokumentationspligt
Virksomheden, der søger en tilslutningstilladelse, skal over for myndighederne fremlægge dokumentation for, at det ansøgte bygger på anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi, idet det påhviler den enkelte virksomhed at undersøge og vurdere virksomhedens muligheder for at anvende den bedste, tilgængelige teknologi, herunder hvorledes ressourceforbruget og miljøbelastningen kan nedbringes på en teknisk og økonomisk forsvarlig måde. Myndighederne skal ved en ansøgning vurdere virksomhedens oplysninger og konklusioner og eventuelt anmode om yderligere dokumentation med tidsfrist for fremsendelsen. På dette grundlag træffer myndighederne efter en konkret vurdering afgørelse om vilkår for spildevandstilslutningen.
Har myndighederne formodning om, at en tilslutning ikke er søgt begrænset mest muligt, kan myndighederne anmode virksomheden om at redegøre for mulighederne for anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi og på dette grundlag påbyde (lov om miljøbeskyttelse § 30) reviderede tilslutningsvilkår efter forudgående skriftlig varsling af påbudet. Myndighederne kan dog ikke påbyde virksomheden at anvende en bestemt teknologi, men kan stille vilkår svarende til det niveau, der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi.
Reviderede tilslutningsvilkår
Ønsker en virksomhed på eget initiativ at tage en ny og eventuelt renere teknologi i anvendelse bør virksomheden inddrage tilsynsmyndigheden med henblik på at få afklaret, om den ændrede teknologianvendelse kræver reviderede tilslutningsvilkår. Det forudses, at en ændret teknologianvendelse i mange tilfælde ikke vil give anledning til reviderede tilslutningsvilkår. Dog kan den situation opstå, hvor ændringen medfører øget forurening, afledning af andre stoffer eller forøgede mængder ud over vilkårene i den eksisterende tilslutningstilladelse. I denne situation er virksomheden forpligtet til at ansøge om fornyet tilladelse. Ved undladelse må tilsynsmyndigheden indskærpe, at forholdene lovliggøres, jf. lov om miljøbeskyttelse § 68 og § 69. Hvis derimod alene sammensætningen af spildevandet er ændret på en måde, så vilkårene i en eksisterende tilladelse fortsat kan overholdes, vil det ligeledes være hensigtsmæssigt, at tilsynsmyndigheden inddrages. Tilsynsmyndigheden kan efter en konkret stillingtagen vurdere, at forudsætningerne for tilladelsen er ændret væsentligt, så der er behov for at stille supplerende vilkår for tilledningen til beskyttelse af bl.a. renseanlæggets processer, slammet samt vandmiljøet. Hvis virksomheden ikke selv retter henvendelse til myndighederne om de ændrede forhold, kan myndighederne via påbud (lov om miljøbeskyttelse ? 30) stille reviderede tilslutningsvilkår. Forinden der meddeles reviderede vilkår, bør der indhentes oplysninger om virksomheden efter § 72 i lov om miljøbeskyttelse.
En omlægning af en virksomheds samlede aktiviteter ud fra princippet om renere teknologi kan undtagelsesvis medføre en forøget spildevandsbelastning. Dette vil være acceptabelt i de tilfælde, hvor det vurderes, at virksomhedens samlede miljøbelastning er minimeret, og mulighederne for at rense spildevandet er gode, f.eks. hvis der er tale om biologisk letomsætteligt, næringsholdigt spildevand til et offentligt renseanlæg udbygget efter vandmiljøplanen.
3. Industrispildevand - mulige effekter
Nødvendige hensyn at tage
Ved tilledning til et renseanlæg må man skelne mellem de stoffer, som anlægget er udformet til at håndtere, og de stoffer, som ikke kan håndteres af anlæggets processer. Når det eksempelvis drejer sig om et renseanlæg til biologisk næringssaltfjernelse, vil biologisk omsætteligt organisk stof, kvælstof og fosfor være "velegnede" stoffer, når de leveres i en mængde og sammensætning, som anlægget er dimensioneret til at behandle.
Derimod er stoffer, der hæmmer renseprocesserne, dvs. hæmmer den biologiske omsætning, uønskede.
I denne vejledning beskrives stoffer, der generer renseanlægssystemet og vandområderne, og der gives forslag til kriterier for kravfastsættelsen til disse stoffer.
Der er mange hensyn at tage i forbindelse med afledning af spildevand. Kravfastsættelsen til den enkelte virksomhed bør ske ud fra hensynet til - på den ene side
Tilstopning og korrosion m.v. i afløbssystemet.
Arbejdsmiljø for kloakarbejdere, og hensynet til kloakpumpestationernes naboer m.v.
Renseanlæggets processer.
Anvendelsesmulighederne for slammet fra renseanlægget.
Eventuelle nedbørsbetingede overløb direkte til et vandområde.
Det vandområde, der skal modtage det rensede vand.
Og på den anden side
Virksomhedens muligheder for at reducere ved renere teknologi og intern rensning.
3.1 Forhold af betydning for kloaknettet
3.1.1 Tilstopning
Bundfældeligt stof, flydestoffer og fedt
Helt basalt for funktionen af afløbssystemet er naturligvis det forhold, at der ikke sker tilstopninger, dvs. at der ikke tilføres så store emner, at rørene blokeres, og at der ikke tilføres så meget tungt, bundfældeligt stof, at rørene fyldes op med dette materiale.
Disse hensyn vil ofte være tilgodeset ved opfyldelse af bygningsreglementet og normer for udformning af afløbssystemet, men der kan i visse tilfælde være behov for at stille specifikke driftskrav til den enkelte virksomhed om disse forhold.
Det bør ved brug af effektive bundfældningsbassiner, fedtudskillere, benzin- og olieudskillere forhindres, at kloaknettet sættes ud af funktion, hvorved spildevandet kan forurene vandområder via overløbsbygværker, utætheder, dobbeltbrønde m.v. Anlæggenes optimale drift kan kræves sikret via alarmer eller anden overvågning.
Der kan specielt i visse sammenhænge være behov for at stille krav til mængden af flydestoffer og fedt på grund af de gener, det kan give ved tilstopning i pumpestationernes pumper, kontraventiler og styreaggregater (niveauvipper).
3.1.2 Eksplosionsfare
Flygtige eksplosionsfarlige stoffer
De elektriske installationer i pumpestationer og renseanlæg m.v. kan på trods af sikring give anledning til gnistdannelse, og det må derfor sikres, at der ikke kan samles eksplosionsfarlige luftarter i de tilknyttede luftrum.
Der må derfor stilles krav om, at vandet ikke indeholder højere koncentrationer af flygtige eksplosionsfarlige stoffer som f.eks. organiske opløsningsmidler, benzin og olie. En definition af flygtighed er givet i afsnit 4.1.
3.1.3 Hydraulisk overbelastning
Vandføring
Hensynene til kapaciteten af rørsystem og pumpestation kan medføre, at der er behov for at stille krav om maksimal vandføring. Selv om de fleste overløbshændelser er knyttet til nedbørssituationer, kan der lokalt være forhold, der gør det nødvendigt at stille krav om udjævning af flow fra virksomheder, f.eks. hvor der på virksomhederne sker tømninger af beholdere og lign.
Det bør sikres, at regnvejrshændelser og andre store afløbshændelser udjævnes, så de ikke medfører, at kloaksystemet løber over og forurener vandområderne.
3.1.4 Korrosion
Spildevandets korrosive egenskaber
Hensynet til holdbarheden af ledningsnettet, pumpestationer m.v. betyder, at det er vigtigt at være opmærksom på spildevandets korrosive egenskaber.
Generelt kan man skelne mellem de direkte korrosive stoffer, som f.eks. syre, baser, chlorid m.v. og stoffer, som omdannes til korrosive stoffer i kloaksystemet, dvs. specielt sulfat, der kan omdannes til svovlbrinte.
Samtidig skal man være opmærksom på, at risikoen for korrosion er helt afhængig af de materialer, rørsystemerne er bygget af. Normalt vil hovedparten af kloaksystemet dog være udført i beton.
3.2 Beskyttelse af renseprocesserne
3.2.1 Biologiske omsætninger
Beskyttelse af de biologiske processer
Den helt dominerende type renseanlæg i Danmark vil fremover være anlæg med nedbrydning af organisk stof samt kvælstof- og fosforfjernelse, dvs. at de biologiske processer, der indgår, er
- nitrifikation (iltning af ammonium til nitrat)
- denitrifikation (ånding ved hjælp af nitrat)
- aerob respiration (ånding ved hjælp af ilt)
samt eventuelt
- biologisk fosforoptagelse og
- anaerob udrådning af slammet.
Ét af hensynene, der skal tages ved fastlæggelse af krav til industrispildevandet, må derfor være, at spildevandet ikke må indeholde stoffer, der hæmmer disse processer. Da alle processerne er af vital betydning for renseanlæggenes funktioner, må kravene derfor sættes ud fra den mest følsomme.
Nitrifikation
Den mest følsomme omsætning
Den mest følsomme af processerne er i mange sammenhænge nitrifikationen. Flere undersøgelser dokumenterer, at nitrifikationsprocessen i forhold til en lang række stoffer udviser hæmning ved koncentrationer, som ligger betydeligt under de koncentrationer, der påvirker den aerobe respiration.
På grund af en meget langsom væksthastighed hos nitrificerende bakterier bliver processen samtidig dimensionerende for renseanlæggets luftningstanke.
Den langsomme væksthastighed betyder samtidig, at det tager lang tid for renseanlægget at komme sig over stødvise belastninger med nitrifikationshæmmende stoffer. Dette kan betyde, at renseanlægget ikke fungerer optimalt i en ret stor del af tiden, og at udlederkravene for kvælstof derfor ikke kan overholdes. Der er således et klart behov for at sikre, at industrispildevandet ikke tilfører nitrifikationshæmmende stoffer i mængder, der generer renseeffektiviteten. Oplysninger om nitrifikationshæmmende stoffer findes i /1/ bilag 4.1 samt /25/.
Respiration
Aerob respiration og denitrifikation
Størstedelen af den biologiske nedbrydning af organisk stof i renseanlæggene udføres af den bredt sammensatte flora af såkaldte heterotrofe mikroorganismer - dvs. mikroorganismer der nedbryder organisk stof. Denne gruppe organismer indeholder en stor fraktion af organismer, der ud over den normale ånding med ilt, er i stand til at ånde ved hjælp af nitrat - dvs. ved nitratrespiration. Dette forhold udnyttes i den biologiske kvælstoffjernelse til denitrifikation, og i denne sammenhæng betyder det, at det i aktiv slam stort set er den samme gruppe mikroorganismer, der udfører de to processer, aerob respiration og denitrifikation.
Disse processer er som nævnt normalt væsentligt mindre følsomme end nitrifikationen over for hæmmende stoffer. Der vil således normalt ikke være grund til at stille krav om spildevandets effekt på respirationen, når det er sikret, at vandet ikke har hæmmende virkning på nitrifikationen.
Fosforfjernelse
Begrænset viden
Biologisk fosforfjernelse udføres af nogle specialiserede grupper af heterotrofe mikroorganismer. Videnniveauet omkring hæmning af disse mikroorganismegrupper er endnu meget begrænset, og der er udført ret få forsøg på at bestemme følsomheden af disse grupper.
Der er således ikke basis for på det nuværende grundlag at stille specifikke krav til beskyttelse af denne proces.
Udrådning
Methandannende bakterier
Udrådning af slam involverer mange grupper af anaerobe mikroorganismer, men specielt gruppen af methandannende bakterier er i litteraturen angivet at være følsom for forskellige hæmmende stoffer. Ud over tungmetaller og toksiske organiske forbindelser angives almindeligt forekommende ioner som kalcium, natrium og kalium at kunne virke hæmmende i høje koncentrationer /26/. Følsomheden af methandannelsen over for miljøfarlige stoffer ligger generelt på niveau med nitrifikationen.
I Danmark er hæmning af rådnetanke dog et sjældent fænomen. Den lange opholdstid sammenholdt med den meget lille del af spildevandet, der tilføres rådnetankene, vil normalt bevirke, at vandopløselige hæmmende stoffer kun vil forefindes i lave koncentrationer. Derimod vil stoffer, der akkumuleres i slammet, udgøre en potentiel risiko for hæmning.
3.2.2 Slamegenskaber
Bundfældningsegenskaber
Slammets bundfældningsegenskaber har stor betydning for afløbets kvalitet. Generelt er forholdene omkring slamegenskaber og tilførte stoffer eller spildevandets sammensætning dårligt kendt. Det skyldes blandt andet, at der er tale om et kompliceret samspil mellem spildevandets sammensætning og driftsformen, som tilsammen styrer udviklingen af mikrofloraens sammensætning, som igen er bestemmende for slammets bundfældningsegenskaber.
Det er således vanskeligt at pege på bestemte stofgrupper, der bevirker udvikling af dårlige slamegenskaber. Det er dog kendt, at høje koncentrationer af olie og fedt emulgeret i vandet kan påvirke bundfældningsegenskaberne negativt. Ligeledes kan tilledning af svovlbrintedannende stoffer til et renseanlæg være afgørende for udviklingen af f.eks. trådformede bakterier, som giver problemer med slammets bundfældningsegenskaber. Problemet opstår ved tilstedeværelse af sulfat under iltfattige forhold. Forrensning af spildevandet ved industrien kan i så tilfælde overvejes. Også overfladeaktive stoffer (også kaldet tensider eller detergenter) er i enkelte tilfælde angivet som årsag til dårlige slamegenskaber, men dokumentationen er meget usikker.
3.3 Beskyttelse af slamkvalitet
Slam til jordbrugsformål
Slam er en ressource, der i videst muligt omfang skal udnyttes. Primært satses der på udnyttelse af slammets gødningsværdi i form af udbringning af slam på landbrugsjord /20/. Heraf følger, at der må stilles krav til slammets kvalitet.
Bortskaffelsen af slammet fra renseanlæggene i Danmark fordeler sig mellem udnyttelse af slammet som ressource i landbrugsøjemed contra forbrænding og deponering i de tilfælde, hvor en udnyttelse ikke er mulig. Kun for anvendelsen i landbruget er der fastsat krav til slammets kvalitet. Disse krav er udformet som grænseværdier for slammets indhold af tungmetaller og som et loft over tilførsel til den enkelte mark af fosfor og kvælstof.
Måden at styre slammets indhold af tungmetaller og tungtnedbrydelige stoffer er gennem regulering og kontrol af kilderne.
Forbrænding og deponering
Ved forbrænding frigøres en betydelig del af bl.a. de indeholdte tungmetaller, der overføres til restproduktet fra røggasrensningen eller spredes i omgivelserne. Specielt kviksølv og arsen er kendt for deres flygtighed og dermed for vanskelighederne med at foretage en effektiv røggasrensning for disse stoffer. Deponering af restprodukter fra forbrænding kan ligeledes udgøre et problem, bl.a. på grund af risiko for udvaskningen fra depoterne. Tilsvarende forhold gør sig gældende, når slam deponeres på losseplads, samtidig med at dette er en uhensigtsmæssig brug af ressourcerne.
Det må altså konkluderes, at det, også når slammet forbrændes eller deponeres, er vigtigt at sikre en god slamkvalitet.
Specielt for tungmetaller og miljøfremmede, tungtnedbrydelige stoffer, som opkoncentreres i slammet, er en mulighed for forbedring af slamkvaliteten at fastsætte kvalitetskrav til spildevandet fra de tilknyttede virksomheder.
3.4 Beskyttelse af vandmiljøet
Egenskaber ved det samlede spildevand
Den miljømæssige påvirkning fra en udledning af spildevand fra et kommunalt renseanlæg kan tilskrives en række egenskaber ved det samlede spildevand. Disse egenskaber kan igen tilskrives spildevandets indhold af en række stofkomponenter, der tilsammen er af betydning for spildevandets miljømæssige effekt. Da spildevandet fra et kommunalt renseanlæg indeholder et meget stort antal stoffer, hvoraf de fleste er ukendte, er det kun muligt at bedømme den miljømæssige påvirkning af spildevandet ud fra måling af en række generelle egenskaber ved spildevandet.
3.4.1 Spildevandets egenskaber
Karakterisering af spildevandet
Et spildevands miljømæssige egenskaber er ud over de primære effekter på iltforbrug og eutrofiering yderligere karakteriseret ved følgende parametre
- toksicitet (giftighed)
- indhold af akkumulerbare (evne til at ophobe sig) forbindelser
- indhold af tungtnedbrydelige (persistente) forbindelser
- sygdomsfremkaldende bakterier, virus og parasitter
- farve og lugt.
Hvorledes industrispildevands effekter i det modtagende vandområde kan vurderes, er udførligt beskrevet i rapporten: "Økotoksikologisk vurdering af industrispildevand" /15/. I nærværende sammenhæng bliver det afgørende spørgsmål at vurdere, hvilken effekt spildevandet har efter passage gennem et biologisk renseanlæg, og specielt hvilke parametre eller stofgrupper der kan forventes at have effekter på vandområdet.
Toksicitet
Akut og kronisk effekt
Den toksiske effekt (giftighed) kan opdeles i akut effekt, af ufortyndet eller utilstrækkeligt fortyndet spildevand omkring udledningen i vandmiljøet og vedvarende toksicitet af persistente (tungtnedbrydelige) stoffraktioner, som kan transporteres over større afstande og have effekter på organismer f.eks. i et sedimentationsområde.
Mange stoffer vil blive opfanget i renseanlæggene, og det vil specielt være vandopløselige, ikke letnedbrydelige stoffer, der passerer renseanlægget, og som derfor kan have effekter i vandområdet.
Akkumulerbare stoffer
Ophobning
Akkumulerbare stoffer i spildevand kan på grund af deres ophobning i sediment, planter m.v. bevirke effekter på organismer i miljøet, eller ved ophobning i fisk og skaldyr udgøre en fare for organismer og i sidste ende for mennesker, der indtager disse organismer som fødekilde.
Den mest kendte og omtalte form for bioakkumulerbare stoffer er tungmetaller, men en lang række organiske forbindelser, primært en række lipofile stoffer (stoffer, der foretrækker at være i en fedtfase eller fase med organisk materiale frem for en vandfase), har tilsvarende egenskaber.
Vurderingerne af bioakkumulerbarhed må også ses i relation til kvaliteten af renseanlægsslammet.
Tungtnedbrydelige stoffer
COD/BOD5 forholdet
Der er i forbindelse med handlingsplanen for vandmiljøet fastsat krav til indholdet af organisk stof, kvælstof og fosfor i det rensede spildevand fra større renseanlæg.
For den del af det organiske stof, der er let nedbrydelig, gælder det generelt, at afløbskvaliteten primært er kontrolleret af renseprocessernes udformning og effektivitet.
Det er kendt, at der altid forekommer en større eller mindre andel tungtnedbrydeligt organisk stof og organisk bundet kvælstof i afløbet fra kommunale anlæg. Dette kan i specielle tilfælde betyde vanskeligheder med at overholde kravene for total kvælstof. Organisk stof målt som BOD5 (det biokemiske iltforbrug) er sjældent et problem, idet denne metode kun måler den biologisk nedbrydelige fraktion af det organiske stof. Organisk stof kan derimod give sig udslag i et højt forhold mellem COD (det kemiske iltforbrug) og BOD5 i afløbet som følge af tungtnedbrydelige organiske stoffer. Ifølge EF-direktivet om byspildevand skal renseanlæg over en vis størrelse med tiden overholde faste krav for udledning af organisk stof, målt som COD /24/.
Betydningen af udledningen af tungtnedbrydeligt organisk stof er kun mangelfuldt kendt, men da denne fraktion principielt kan indeholde unedbrudte miljøfremmede stoffer, må der naturligvis fokuseres på dette forhold, specielt hvis COD/BOD5-forholdet er meget højt. I enkelte tilfælde har forekomsten af tungtnedbrydelige stoffer kunnet knyttes til industrielle tilledninger af specifikke forbindelser, og det illustrerer behovet for specifikt at være opmærksom på industrier, der afleder tungtnedbrydelige stoffer.
TOC
Det totale indhold af organisk stof målt som TOC kan ligeledes sammenholdt med BOD5- og COD-analyser give god viden om sammensætningen af spildevandet.
Farve
Æstetisk problem
Farve af spildevand vurderes primært at være et æstetisk problem, som blandt andet er kendt fra spildevand fra papirfabrikker og tekstilfarverier. Opmærksomheden bør dog også rettes mod den kendsgerning, at forureningen kan relateres til uønskede miljøfarlige stoffer. Ved stærke farver inden for absorptionsspektret for chlorophyl, er der risiko for effekter på makrofytter i vandområdet. Der kan henvises til Miljøstyrelsens rapport vedrørende spildevand fra tekstilfarverier for en nærmere diskussion af kravværdier m.v. /5/.
Lugt
Svovlbrinte
Tilstedeværelse af sulfat i spildevandet kan under iltfattige forhold give anledning til dannelse af svovlbrinte, der er en farveløs luftart, og som er hyppig årsag til lugtgener. Svovlbrinte er tillige en giftig luftart. Svovlbrinte er lidt tungere end atmosfærisk luft, hvorfor svovlbrinte har tendens til at samles i brønde og andre fordybninger. Svovlbrintedannelse kan således udgøre en fare for kloakarbejdere. Desuden vil der ofte være risiko for lugtgener i forbindelse med pumpestationer. For yderligere oplysninger om svovlbrinte henvises til /1/ og /16/.
3.4.2 Direktivet om det akvatiske miljø
132 Liste I stoffer
I forbindelse med arbejdet med at beskytte vandmiljøet mod farlige stoffer arbejdes der både nationalt og i EU med en begrænsning af udledningen af miljøfarlige stoffer. Specielt skal det omtales, at der i EU i medfør af direktiv om det akvatiske miljø er udarbejdet en liste over særligt miljøfarlige stoffer, kaldet Liste I stoffer. Listen indeholder p.t. 132 stoffer.
For en lille del (p.t. 17) af disse stoffer er der af EU fastsat fælles kvalitetsmålsætninger (også kaldet kvalitetsgrænseværdier) og udledergrænseværdier. Disse er i Danmark udmøntet i en række bekendtgørelser, jf. /6/, /7/, /8/ og /9/. De øvrige Liste I stoffer skal indtil videre administreres som Liste II stoffer, jf. afsnit 1.3.
Kvalitetsmålsætninger (kvalitetsgrænseværdier) er i direktivets terminologi grænseværdier for den maksimalt acceptable koncentration af et stof i et vandområde, der er berørt af en spildevandsudledning, jf. afsnit 1.3.
De 17 Liste I stoffer
På nuværende tidspunkt er der fastsat kvalitetsmålsætninger (kvalitetsgrænseværdier) og udledergrænseværdier for nedenstående Liste I stoffer. I bilag 2 er udledergrænseværdierne og kvalitetsmålsætningerne for disse Liste I stoffer opsummeret.
Kviksølv
Hexachlorbenzen
Chloroform
Tetrachlormethan
Trichlorethylen
Trichlorbenzen
Pentachlorphenol (PCP)
Dieldrin
Isodrin
Cadmium
Hexachlorbutadien
Hexachlorcyclohexan (Lindan)
1,2 dichlorethan
Perchlorethylen
DDT
Aldrin
Endrin
Øvrige Liste I stoffer
For øvrige Liste I stoffer arbejdes der p.t. nationalt på at fastsætte kvalitetsgrænseværdier, som forventes fastsat i en kommende bekendtgørelse /35/ og /46/.
Liste II stoffer
Øvrige farlige stoffer placeres på Liste II. I henhold til direktivet skal grænseværdier for udledning af Liste II stoffer fastsættes således, at fastsatte kvalitetsgrænseværdier for vandområder, hvortil der udledes, kan opfyldes. Kvalitetsgrænseværdier for udvalgte Liste II stoffer forventes indeholdt i den omtalte kommende bekendtgørelse /35/. Desuden skal kvalitetsgrænseværdier for aktuelle Liste II stoffer fastsættes af den kompetente myndighed.
Dette betyder konkret, at eksempelvis for metaller på Liste II, skal der af amtsrådet til et kommunalt spildevandsanlæg meddeles en udledningstilladelse, som er baseret på en vurdering af, om kvalitetsgrænseværdier, fastsat af amtsrådet /3/ eller fastsat i kommende bekendtgørelse /35/, kan opfyldes. Dette medfører, at kommunalbestyrelsen ved meddelelse af en tilslutningstilladelse skal sikre sig, at det kommunale spildevandsanlæg fortsat kan overholde sin udledningstilladelse. Se iøvrigt afsnit 1.3 om EF-direktiver.
3.4.3 Udledning via overløbsbygværker
Regnvandsbetingets udledning
Udledning af spildevand via overløbsbygværker kan være miljømæssigt betydningsfuld sammenlignet med udledning af det rensede spildevand, især fordi udledningen ofte sker til et mere følsomt vandområde, end det renseanlægget udleder til.
Generelt bør disse forhold håndteres ved dimensionering af regnvandssystemer og renseanlæg. Lokalt kan der i forbindelse med større industrier, der bidrager væsentligt til et overløb, være behov for at vurdere de akut toksiske effekter af spildevandet.
Tilsvarende kan der for industrier med særskilt kloaksystem for regnvand være behov for at vurdere, om der er tale om mindre forurenet regnvand, eller om der er tale om vand, der bliver kontamineret væsentligt med spild fra pladser og veje.
3.5. Sammenfatning af hensyn
Relevante parametre
På baggrund af ovennævnte gennemgang kan det sammenfattes, at de parametre, det er relevant at stille krav til i forbindelse med afledning af industrispildevand, kan grupperes i følgende grupper
Fysisk-kemiske parametre, hvor kravene stilles primært af hensyn til kloaksystemet og teknikken på renseanlæggene.
Olie/fedt, hvor kravene stilles af hensyn til kloaksystem og slamegenskaber samt for mineralolie også af hensyn til indholdet af miljøfarlige stoffer.
Tungmetaller, hvor kravene stilles af hensyn til slamanvendelse, renseprocesserne og vandområderne, samt de generelle ønsker om at minimere udslip af tungmetaller i omgivelserne.
Toksicitet overfor både renseanlægsprocesser, primært nitrifikation, og organismer i vandområderne.
Miljøfarlige stoffer - specielt tungtnedbrydelige, bioakkumulerbare organiske stoffer, som begrænses af hensyn til vandområderne, der modtager det rensede vand, og slamanvendelsen. Herunder de såkaldte Liste I stoffer, der generelt er uønskede i miljøet, og som derfor bør elimineres fra spildevandet, samt Liste II stoffer, som bør begrænses.
I forbindelse med enhver tilslutning af spildevand til det offentlige kloaknet bør alle de ovennævnte grupper vurderes med henblik på opstilling af specifikke krav.
4. Vurdering af miljøfarlige organiske stoffer
Stoffers skæbne og effekt
Stoffer, der tilledes et renseanlæg, kan afhængigt af deres evne til nedbrydning, adsorption til slam og stripning genfindes i henholdsvis det rensede spildevand, i spildevandsslammet eller tilføres luften. Fastlæggelse af grænser for acceptabel koncentration af miljøfarlige stoffer i renset spildevand og slam må baseres dels på en vurdering af de enkelte stoffers miljøfarlighed, og dels på en vurdering af egenskaberne af det samlede spildevand samt slamkvaliteten.
Vejen til regulering af belastningen af miljøet med miljøfarlige stoffer fra renseanlæg er blandt andet at fastsætte grænseværdier for enkeltstoffer i spildevandet fra den enkelte tilleder. Grænseværdier for afledning af miljøfarlige stoffer til renseanlæg bør baseres på bl.a. en vurdering af de enkelte stoffers skæbne i renseanlægget og lovbestemte kvalitetsgrænseværdier (jf. afsnit 3.4.2 om direktivet om det akvatiske miljø med dertil hørende bekendtgørelser). Tillige skal fastsættelsen af grænseværdier for afledning baseres på mulighederne for renere teknologi og intern rensning.
Kilde til datasøgning
Ved vurdering af konkrete stoffer vil der være hjælp at hente i en kommende vejledning fra Miljøstyrelsen om klassifikation af kemiske stoffer. Denne vejledning vil omhandle en strategi for datasøgning. Desuden udkommer en Nordisk Ministerrådsrapport om "Miljøfareklassifikation af udvalgte stoffer", bind I.
Økotoksikologisk vurdering af udledning direkte til vandmiljøet
Der vil ligeledes være hjælp at hente i en kommende publikation fra Miljøstyrelsen om industrispildevand, der udledes direkte fra en virksomhed til et vandområde /36/. Denne publikation, der forventes udsendt i serien Miljøprojekter, vil anvise en praktisk fremgangsmåde for tilvejebringelse og vurdering af oplysninger om industrispildevand med det formål at fastlægge og udforme vilkår for udledning af industrispildevand indeholdende miljøfarlige stoffer, idet der fokuseres på økotoksikologiske effekter i vandmiljøet. Publikationen vil i høj grad bygge på den viden og erfaring, der er samlet i "Økotoksikologisk vurdering af industrispildevand", Miljøprojekt nr. 188 /15/. Principper for vurdering af spildevand udledt direkte til et vandområde vil på mange måder være en støtte til vurdering af spildevand tilledt et kommunalt renseanlæg.
4.1 Strategi for stofvurdering
Vurdering af enkeltstoffer
I dette kapitel opstilles en strategi for vurdering af enkeltstoffer for miljøfarlighed ved tilledning til kommunale renseanlæg. Strategien bygger på en inddeling af stoffer på tre lister (A, B og C) på baggrund af stoffernes biologiske nedbrydelighed og potentielle effekt over for organismer
Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres til et minimum.
Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i det tilledte spildevand, at kvalitetsgrænseværdier overskrides i vand- og jordmiljøet. For udvalgte stoffer er der fastsat vejledende grænseværdier. Tillige bør stofferne reguleres efter princippet om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi.
Stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af vejledende grænseværdier i tilledt spildevand. Disse stoffer reguleres efter princippet om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi med lokalt fastsatte grænseværdier svarende hertil.
Jordmiljøet
Indtil bedre viden om kriterier for jordmiljøet foreligger, tages det som udgangspunkt, at man ved at varetage hensynet til vandmiljøet samtidig har sikkerhed for, at hensynet til jordmiljøet er tilgodeset. Beskyttelsen af jordmiljøet indgår derfor ikke nærmere i strategien for vurdering. af organiske stoffer.
Flygtige stoffer
Stoffer, der fordamper meget let fra spildevandet, kan potentielt medføre risici for eksplosion i kloaksystemet eller for sundhedsmæssige effekter på blandt andet kloakarbejdere. De stoffer, der kan regnes for let fordampelige, er stoffer med en Henrys lovkonstant, H > 10-3 atmm3/mol. Henrys lov udtrykker et stofs tendens til at etablere ligevægt mellem gas- og væskefase.
De flygtige stoffer kan opfattes som en selvstændig gruppe, for hvilken der kan opstilles et særskilt sæt vurderingskriterier. Der er ikke i denne vejledning foretaget vurderinger af disse forhold, bl.a. fordi sådanne vurderinger er tæt knyttet til lokale forhold. F.eks. kan spildevandstemperaturer selv under 50 EC være problematiske. Der kan forekomme situationer, hvor der må stilles krav om begrænsning af flygtige stoffer, selv om disse stoffer er vurderet uproblematiske i relation til renseanlæg og vandområde. En vis andel af de flygtige stoffer vil forblive i spildevandet længe nok til, at de kan nå frem til renseanlægget. De er derfor medtaget i de efterfølgende vurderinger af mulige effekter på de biologiske systemer i renseanlægget og vandmiljøet.
Oplysninger om grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer i arbejdsmiljøet kan f.eks. søges i Arbejdstilsynets anvisning om "Grænseværdier for stoffer og materialer" /37/.
Liste A
Karakterisering af liste A stoffer
Denne stofgruppe omfatter stoffer, der på grund af høj akut toksicitet over for organismer i vand, akkumulerbarhed eller uhelbredelige skadevirkninger over for mennesker (f.eks. kræft) må betegnes som uønskede i spildevand. Som kriterie herfor anvendes, at stoffet ikke er let nedbrydeligt i OECD's screeningstests /28/), og desuden opfylder et eller flere af nedenstående kriterier
EC50 (fisk, krebsdyr, alger) # 1 mg/l, svarende til stoffer der ifølge reglerne om miljøfareklassificering /11/ er meget giftige for organismer, der lever i vand (akut toksicitet). EC50 er den koncentration, der under givne betingelser og i givet tidsrum, giver en nærmere defineret effekt hos 50 % af testorganismerne, f.eks. dødelig effekt hos fisk.
Stoffer, der er vurderet at have uhelbredelig skadevirkning over for mennesker efter reglerne om sundhedsfareklassificering /11/, f.eks. stoffer der skal mærkes med en eller flere af risiko- sætningerne /30/
R40: Mulighed for varig skade på helbred
R45: Kan fremkalde kræft
R46: Kan forårsage arvelige genetiske skader
R48: Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning
R60: Kan skade forplantningsevnen
R61: Kan skade barnet under graviditeten
R62: Mulighed for skade på forplantningsevnen
R63: Mulighed for skade på barnet under graviditeten.
- Potentiel bioakkumulerbar i vandlevende organismer
Et stof anses for at være potentielt bioakkumulerbart, når log Pow $ 3, med mindre der foreligger en forsøgsmæssigt bestemt biokoncentreringsfaktor BCF # 100 /11/. Pow er stoffets octanol/vand fordelingskoefficient.
Liste A stoffer bør elimineres fra spildevandet, alternativt reduceres til et absolut minimum.
Liste B
Karakterisering af liste B stoffer
Denne gruppe indeholder stoffer, der ikke er let nedbrydelige i OECD's screeningstests /28/), og som samtidig har et toksisk potentiale over for organismer (fisk, krebsdyr og alger), der lever i vand, defineret som 1 mg/l < EC50 # 100 mg/l. Baggrunden for dette er blandt andet, at EC50 = 100 mg/l efter reglerne om miljøfareklassificering /11/ anvendes som grænse for stoffer, der på grund af deres toksicitet er skadelige over for organismer, der lever i vand (akut toksicitet).
For vurderede liste B stoffer er der fastlagt vejledende grænseværdier for tilledning til kommunale renseanlæg. Grænseværdien er bestemt på baggrund af en konkret vurdering
- fortynding i afløbssystemet
- skæbne i renseanlæg, herunder nedbrydning og adsorption til slam
- fortynding ved udledning til vandområde
- kvalitetsgrænseværdier for vandmiljøet, jf. afsnit 3.4.2 om direktivet om det akvatiske miljø.
Nul fortynding i afløbssystem
Fortyndingen i afløbssystemet bør som hovedregel fastsættes konservativt til nul. Efter en nærmere vurdering af konkrete spildevandssystemer kan det overvejes, at der for de enkelte afledninger indregnes en specifik fortynding, jf. afsnit 7.1.1.
Initialfortynding
Det er ikke muligt generelt at fastsætte eksakte størrelser for initialfortyndingen ved udledning fra et kommunalt spildevandsanlæg. Ved initialfortynding forstås fortyndingen i selve den opstigende spildevandsstråle med det omgivende vand ved udledning, inden spildevandet indlejres i vandmiljøet. For at opnå en acceptabel sikkerhed for tilstrækkelig opblanding efter rensning anbefales det ved kravværdifastsættelsen at tage udgangspunkt i en tilløbskoncentrationen til renseanlægget 20 gange højere end de koncentrationer der vurderes at give tilstrækkelig beskyttelse af vandlevende organismer (vandkvalitetsgrænseværdier). Denne faktor er således udtryk for såvel den opnåede initialfortynding som stofomsætningen i spildevandsanlægget.
Disse retningslinier er lagt til grund for fastlæggelse af de i denne vejledning anbefalede grænseværdier for liste B stoffer. I de tilfælde, hvor initialfortyndingen er kendt, kan kravfastsættelsen baseres på konkrete udledningsforhold. Ved afledning til et renseanlæg med udledning til et vandområde, hvor der ikke er sikkerhed for en vis grad af initialfortynding, bør den anbefalede grænseværdi reduceres tilsvarende. Endelige kravværdier til en tilslutning bør i den konkrete situation tillige baseres på princippet om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi.
Liste C
Karakterisering af liste C stoffer
Denne gruppe omfatter stoffer, der er let nedbrydelige i OECD's screeningstests /28/. Tillige omfatter gruppen stoffer, der ikke er let nedbrydelige i OECD's screeningstests, men hvis toksicitet svarer til EC50 > 100 mg/l over for organismer i vand, og som samtidig ikke er potentielt bioakkumulerbare, dvs. for hvilke det gælder at log Pow < 3. Pow er stoffets octanol/vandfordelingskoefficient. De miljømæssige effekter ved udledning via renseanlæg vurderes uden skadelige effekter. Udlederkrav bør i den konkrete situation fastsættes ud fra princippet om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi.
Flygtige liste C stoffer
Flygtige stoffer placeret på liste C bør give anledning til speciel opmærksomhed, idet flygtigheden efter en konkret vurdering af forholdene kan være grundlag for at stille særlige krav til begrænsning af disse stoffer, jf. omtalen herom tidligere i dette kapitel.
Visse Liste I stoffer som liste C stoffer
Visse Liste I stoffer, for hvilke der endnu ikke i EU eller nationalt er fastsat kvalitetsgrænseværdier, er ud fra ovennævnte strategi for stofvurdering placeret i liste C. Som følge af at disse Liste I stoffer passerer et biologisk renseanlæg før endelig udledning og reguleres ved anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi, vurderes det acceptabelt at placere sådanne stoffer i liste C.
Liste A, B og C
Sikring af vandkvalitetsgrænseværdier
Det forudsættes, at kommunerne ved meddelelse af tilslutningsvilkår sikrer sig, at det kommunale renseanlæg fortsat kan overholde sin udledningstilladelse, for både liste A-, B- og C-stoffer. Samtidig bør amterne ved meddelelse af udledervilkår for det kommunale renseanlæg sikre sig, at kvalitetsgrænseværdierne kan opfyldes for det vandområde, hvor det rensede spildevand udledes. Kvalitetsgrænseværdier for Liste I og udvalgte Liste II stoffer vil fremgå af en kommende bekendtgørelse /35/. Amterne skal fastsætte kvalitetsgrænseværdier for øvrige aktuelle stoffer i vandmiljøet, jf. afsnit 1.3. På denne baggrund vil det være hensigtsmæssigt, at kommunerne på et tidligt tidspunkt inddrager amterne i vurderingen af, under hvilke forhold specifikke stoffer af hensyn til vandmiljøet vil kunne tilledes et renseanlæg.
Ovenstående strategi for vurdering af organiske stoffer er illustreret i figur 4.1.
Stoffet flygtigt
H > 10-3 atmm3/mol
6 JA
Begrænses så risiko for eksplosion og sundhedsfare undgås.
9 NEJ
Stoffet
let nedbrydeligt
6 JA
Liste C
Vurderes m.h.p. at sikre at vandkvalitetsgrænseværdier kan overholdes. Begrænses ved bedste, tilgængelige teknologi
9 NEJ
Høj akut toksicitet
EC50 # 1mg/l eller human skadevirkning
R40, R45, R46, R48, R60, R61, R62, R63 eller Bioakkumulerbart
log Pow $ 3
6 JA
Liste A
Elimineres eller minimeres mest muligt
9 NEJ
Middel akut toksicitet
1mg/l < EC50 # 100 mg/l
6 JA
Liste B
Begrænses så vandkvalitetsgrænseværdier overholdes og ved bedste, tilgængelige teknologi
9 NEJ
Lav akut toksicitet
EC50 > 100 mg/l
6 JA
Liste C
Vurderes m.h.p. at sikre at vandkvalitetsgrænseværdier kan overholdes. Begrænses ved bedste, tilgængelige teknologi
Figur 4.1
Strategi for vurdering af tilledning af miljøfarlige organiske stoffer til kommunale renseanlæg.
4.2 Liste A, B og C for organiske stoffer
Udvælgelse af stoffer
Der afledes en lang række stoffer med industrielt spildevand til kommunale renseanlæg. En række af disse stoffer er så almindeligt forekommende, at det er hensigtsmæssigt at foretage en generel vurdering og regulering af disse. Stoffer, der kun afledes fra enkelte specifikke produktioner, må enten vurderes i hvert enkelt tilfælde, eller de må vurderes i forbindelse med udarbejdelse af branchereguleringer.
En liste over almindeligt forekommende stoffer er opstillet ud fra lister over prioriterede stoffer samt stoffer, der anvendes i store mængder. Udgangspunktet har været 4 lister
stofliste i Miljøprojekt nr. 65 /19/, hvori indgår størstedelen af EU's Liste I og II,
stoffer, der udledes med industrispildevand i Danmark ifølge Miljøprojekt nr. 153 /13/,
stoffer i den svenske grænseværdiliste for industriudledninger til kommunale anlæg /14/,
EU's liste over High Volume kemikalier.
Ved at kombinere disse lister er der fremkommet en bruttoliste indeholdende 118 almindeligt forekommende organiske stoffer. Disse stoffer er i denne vejledning vurderet efter strategien for vurdering af tilledning af miljøfarlige stoffer til kommunale renseanlæg som beskrevet i afsnit 4.1.
Tabel 4.1 med liste A, B og C
Disse organiske stoffer er i omstående tabel 4.1 angivet med listebetegnelsen A, B eller C, vurderet efter strategien, jf. fig 3.1. Vurderingskriterierne flygtighed, nedbrydelighed, bioakkumulerbarhed, toksicitet og sundhedsfaremærkning er angivet for de enkelte stoffer i tabellen.
"ja"
Flygtige liste C stoffer er i tabel 4.1 særligt fremhævet med et fedt ja i kolonnen "flygtigt", jf. afsnit 4.1 om liste C stoffer.
"+" og "++"
P.t. vurderede Liste I stoffer er i tabellen markeret med tegnet +. Liste I stoffer, for hvilke der i EU-regi er fastsat kvalitetsmålsætninger og udledergrænseværdier, er fremhævet med tegnet ++. Se iøvrigt bilag 1 og 2 om Liste I stoffer.
"vejledende grænseværdier"
Efter vurderingsstrategien for de organiske stoffer skal liste B stoffer begrænses, så grænseværdierne (eller målsætningerne) for vandkvaliteten overholdes. En række liste B stoffer er p.t. vurderet ud fra denne strategi. De vejledende grænseværdier for disse liste B stoffer er ud for det enkelte stof noteret i tabel 4.1. Det skal bemærkes, at de vejledende grænseværdier er fastsat som en faktor 20 gange gældende vandkvalitetsgrænseværdi, hvor faktorer 20 repræsenterer den opnåede initialfortynding samt stofomsætningen i spildevandsanlægget. Hvis der derfor i praksis viser sig ikke at kunne opnås en vis grad af fortynding, bør den anbefalede grænseværdi reduceres tilsvarende.
"?"
Tabel 4.1 indeholder en række spørgsmålstegn, ?. Disse er udtryk for utilstrækkelige fysisk-kemiske data. Hvor det af denne grund ikke har været muligt at placere et stof på en af listerne, er der anført et spørgsmålstegn i stedet for listebetegnelsen A, B eller C. For tre liste B stoffer har det ikke været muligt at skaffe tilstrækkelige toksicitetsdata, hvorfor disse tre stoffer er markeret med et ? i kolonnen "vejledende grænseværdi".
Det skal oplyses, at i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at opnå tilstrækkelige data, eller der har været modstridende data for et stofs nedbrydelighed, er der taget som udgangspunkt, at stoffet er ikke let nedbrydeligt.
"mærkning"
Desuden skal det bemærkes, at visse stoffer i tabel 4.1 ikke er optaget på listen over farlige stoffer efter bekendtgørelse nr. 830 af 15. oktober 1993 /30/. Stoffer, der ikke er optaget på denne liste er i kolonnen "mærkning" for sundhedsfare angivet med et blankt felt og er derfor ikke vurderet m.h.t. nødvendig mærkning.
Fysisk-kemiske data
Selve de fysisk-kemiske data for de vurderede stoffer er at finde i bilag 3.
Tabel 4.1
Organiske stoffers placering på liste A, B og C samt vurderingskriterier.
CAS-nr.
Stofnavn
Flygtigt
Let
nedbrydelig
Toksicitet
EC50 (mg/l)
# 1 # 100
Bioakkumulerbar
log Pow $ 3
Mærkning
R40; 45; 46; 48; 60-63
Liste
A B C
EU
Liste
I
Vejledende grænseværdi
mg/l*)
Acycliske forbindelser
Halogenerede alkaner
56-23-5
67-66-3
67-72-1
71-55-6
74-87-3
75-00-3
75-09-2
78-87-5
79-00-5
79-34-5
107-06-2
Carbontetrachlorid (Tetrachlorkulstof)
Chloroform
Carbonhexachlorid (Perchlorethan)
Trichlorethan#1,1,1- (Methylchloroform)
Methylchlorid
Ethylchlorid
Methylenchlorid
Dichlorpropan#1,2- (Propylendichlorid)
Trichlorethan#1,1,2-
Tetrachlorethan#1,1,2,2-
Dichlorethan#1,2-
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
nej
nej
nej
nej
nej
?
nej
?
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
ja
ja
ja
ja
ja
ja
nej
ja
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
R40;48
R40;48
nej
R48
nej
R40
nej
nej
nej
R45
A
A
A
B
A
B
A
B
B
B
A
++
++
+
+
+
+
+
+
++
20
?
0,2
2
1,8
Halogenerede alkaner
75-01-4
79-01-6
87-68-3
127-18-4
Vinylchlorid
Trichlorethylen
Hexachlor-1,3-butadien
Tetrachlorethylen (Perchlorethylen)
ja
ja
ja
ja
nej
nej
nej
nej
?
nej
ja
nej
nej
nej
nej
R45
R40
R40
A
A
A
A
+
++
++
++
Monoalkoholer
64-17-5
67-56-1
67-63-0
71-23-8
71-36-3
75-65-0
78-92-2
107-21-1
111-46-6
Ethanol
Methanol
Propylalkohol, iso- (Propanol#2-)
Propanol#n- (Propylalkohol)
Butanol, n-
Butanol, tert-
Butanol, sek-
Ethylenglycol, mono-
Diethylenglycol
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
?
ja
ja
ja
ja
ja
?
ja
ja
?
nej
ja
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
C
C
C
C
C
C
C
C
A
Monoethere
60-29-7
108-20-3
111-44-4
110-80-5
Ethylether (Diethylether)
Diisopropylether
Bis-(2-chlorethyl)ether
Cellosolve (Ethoxyethanol#2-)
Nej
Ja
Nej
ja
?
?
nej
ja
nej
nej
nej
nej
?
nej
?
nej
nej
nej
R40
R60;61
C
?
A
C
Dialkohol
57-55-6
109-86-4
Propylenglycol
Methylcellosolve (Methoxyethanol#2-)
nej
ja
ja
ja
nej
R60;61
C
C
Aldehyder
75-07-0
50-00-0
Acetaldehyd
Formaldehyd
?
nej
ja
ja
R40
R40
C
C
Ketoner
67-64-l
78-93-3
107-02-8
141-79-7
Acetone
Methylethylketon
Acrolein
Mesityloxid
nej
nej
nej
nej
ja
ja
ja
ja
nej
nej
nej
nej
nej
nej
C
C
C
C
Estere og salte
123-86-4
141-78-6
Butylacetat#1-
Ethylacetat
nej
nej
ja
ja
nej
nej
nej
C
C
Amider
68-12-2
75-12-7
79-06-1
127-19-5
137-42-8
Dimethylformamid
Formamid
Acrylamid
Dimethylacetamid
Metam-Na, Vapam (dehydrat af Metam- Na)
?
?
nej
?
?
nej
ja
ja
?
?
nej
?
?
ja
nej
nej
nej
?
nej
R45; 46;48
nej
nej
B
C
C
?
?
?
Nitriler
75-05-8
107-13-1
Acetonitril
Acrylonitril
?
nej
ja
ja
nej
nej
nej
R45
C
C
Aminer
57-13-6
60-00-4
102-71-6
109-73-9
109-89-7
10543-57-4
Urea
EDTA
Triethanolamin (TEA)
Butylamin (aminobutan)
Diethylamin
Tetra-acetyl-ethylen-diamin (TAED)
?
nej
nej
nej
nej
?
ja
nej
nej
ja
ja
ja
nej
nej
?
nej
?
nej
nej
nej
nej
nej
nej
C
?
C
C
C
C
+
Andre N-forbindelser
302-01-2
3033-77-0
1738-25-6
Hydrazin
Epoxypropyl-trimethyl-ammoniumchlorid#2-
B-dementhylaminopropionitril (DMAPN)
?
?
?
?
?
?
ja
nej
?
?
nej
?
?
R45
A
?
?
S-forbindelser
67-68-5
Dimethylsulfoxid
?
?
?
nej
?
Isocykliske forbindelser
Halogenerede cycloalkaner
58-89-9
Lindan (hexachlorcyclohexan)
nej
nej
ja
ja
nej
A
++
Aromater
71-43-2
91-20-3
100-41-4
100-42-5
108-67-8
108-88-3
120-12-7
1330-20-7
Benzen
Naftalen
Ethylbenzen
Styren
Mesithylen
Toluen
Antracen
Xylen
ja
nej
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
?
ja
nej
nej
nej
?
nej
?
nej
ja
ja
?
nej
ja
ja
R45
nej
nej
nej
nej
nej
C
C
C
C
?
C
A
A
+
+
+
+
+
+
CAS-nr.
Stofnavn
Flygtigt
Let
nedbrydelig
Toksicitet
EC50 (mg/l)
# 1 # 100
Bioakkumulerbar
log Pow $ 3
Mærkning
R40; 45; 46; 48; 60-63
Liste
A B C
EU
Liste
I
Vejledende grænseværdi
mg/l*)
Halogenerede aromater
95-49-8
95-50-1
106-46-7
108-90-7
18-74-1
120-82-1
Chlortoluen#o-
Dichlorbenzen#1,2-
Dichlorbenzen#1,4-
Chlorbenzen
Hexachlorbenzen
Trichlorbenzen#1,2,4-
?
ja
ja
ja
ja
ja
?
nej
?
nej
nej
nej
?
nej
nej
ja
ja
ja
ja
ja
ja
nej
ja
nej
nej
nej
nej
R45;48
A
A
A
A
A
A
+
+
+
+
++
++
Nitroaromater
98-95-3
100-00-5
Nitrobenzen
Nitrochlorbenzen#4-
nej
nej
nej
nej
ja
?
nej
nej
nej
A
?
+
Phenoler
95-48-7
100-02-7
106-44-5
108-39-4
108-95-2
123-31-9
1300-71-6
90-05-1
Cresol#o-, (2-Methylphenol)
Nitrophenol#4-
Cresol#p-, (4-Methylphenol)
Cresol#m-, (3-Methylphenol)
Phenol
Hydroquinon (quinol)
Xylenol
Guaiacol
nej
nej
nej
nej
nej
nej
?
?
ja
nej
ja
ja
ja
ja
ja
?
nej
nej
ja
nej
nej
nej
nej
nej
?
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
C
B
C
C
C
C
C
?
3
Halogenerede phenoler
59-50-7
87-65-0
87-86-5
88-06-2
95-57-8
120-83-2
1570-64-5
Chlor-m-cresol#4-
Dichlorphenol#2,6-
Pentachlorphenol
Trichlorphenol#2,4,6-
Chlorphenol#2-
Dichlorphenol#2,4-
Chlor-o-cresol#4-
?
?
nej
nej
nej
nej
?
nej
ja
nej
ja
ja
ja
?
nej
ja
ja
ja
ja
ja
nej
nej
ja
nej
R40
R40
nej
nej
A
C
A
C
C
C
A
+
++
+
+
+
Ethere
101-84-8
Phenylether
nej
?
ja
ja
A
Aldehyder
100-52-7
Benzaldehyd
?
ja
nej
C
Ketoner
108-94-1
Sexton (anon), (cyclohexanon)
nej
ja
nej
nej
C
Carboxylsyrer
65-85-0
99-96-7
118-92-3
Benzoesyre
Hydroxybenzoesyre
Anthranilsyre
nej
?
?
ja
?
ja
?
nej
?
ja
C
?
C
Phenoxysyrer
94-75-7
93-65-2
94-74-6
120-36-5
Dichlorphenoxyeddikesyre#2,4- (2,4-D)
Chlormethylphenoxypropansyre (MCPP)
Chlormethylphenoxyeddikesyre (MCPA)
Dichlorphenoxypropansyre (2,4-DP)
nej
?
?
?
nej
?
?
?
nej
?
nej
?
ja
ja
nej
nej
nej
nej
nej
nej
B
?
B
?
+
+
+
+
0,2
0,4
Aminer
62-53-3
108-45-2
121-69-7
Anilin
Phenylendiamin#m-
Dimethylanilin
ja
?
?
ja
ja
nej
nej
ja
nej
nej
nej
R40;48
nej
nej
C
C
B
?
Andre-N-forbindelser
91-08-7
584-84-9
140-29-4
Diisocyanato-1-methylbenzen#2,6-
Diisocyanato-1-methylbenzen#2,4-
Benzylcyanid
?
?
?
?
?
ja
nej
?
?
?
nej
nej
?
?
C
P-forbindelser
60-51-5
298-00-0
56-38-2
Dimethoat
Parathion-methyl
Parathion-ethyl
nej
nej
nej
nej
nej
nej
ja
ja
ja
nej
nej
ja
nej
nej
nej
A
A
A
+
+
+
Phtalater
84-66-2
84-74-2
117-81-7
131-11-3
Diethylphtalat
Dibutylphtalat
Diethylhexylphtalat
Dimethylphtalat
nej
nej
nej
nej
ja
ja
ja
ja
C
C
C
C
Heterocycliske forbindelser
O-forbindelser
75-21-8
109-99-9
123-91-1
Oxiran
Tetrahydrofuran
Dioxan (Glycolethylenether)
nej
ja
nej
nej
ja
nej
nej
nej
nej
nej
R45;46
nej
R40
A
C
A
Halogenerede O-forbindelser
106-89-8
Epichlorhydrin
ja
nej
nej
nej
R45
A
+
N-forbindelser
63-74-1
110-86-1
872-50-4
103-84-4
Sulfanilamid
Pyridin
N-methyl-2-pyrrolidinon
Acetanilid
?
ja
?
?
?
?
?
ja
?
nej
?
ja
?
nej
?
nej
nej
nej
?
B
?
C
1,2
*) Den vejledende grænseværdi for liste B stoffer er fastsat som en faktor 20 gange gældende vandkvalitetsgrænseværdi. Faktoren er udtryk for den opnåede initialfortynding og stofomsætningen i renseanlægget. Hvor der ikke er sikkerhed for en vis grad af initialfortynding, bør den anbefalede grænseværdi reduceres tilsvarende.
5. Olie og fedt
Komplekse blandinger
Den i kapitel 4 anbefalede strategi for vurdering af miljøfarlige organiske stoffer i industrispildevand er baseret på en forudsætning om et betydeligt kendskab til de anvendte og udledte enkeltstoffer. Når der er tale om, at råvarer, hjælpestoffer m.v. består af komplekse blandinger, f.eks. mineralsk olie, kan et sådant kendskab være meget vanskeligt at etablere, og i disse situationer er man derfor henvist til at foretage vurderingerne ud fra det samlede spildevands sammensætning og egenskaber.
Specielt for olie og fedt er man i praksis henvist til at arbejde med kemiske sumparametre og konkrete undersøgelser af spildevandets effekter.
5.1 Oprindelse
Ved vurdering af olie og fedt er det nødvendigt at skelne mellem olie/fedt af vegetabilsk og animalsk oprindelse, og stoffer af mineralsk oprindelse. Analysemæssigt efter DS/R 208 inddeles olie og fedt fysisk-kemisk i to grupper, apolære og polære forbindelser. Den apolære gruppe omfatter de fleste af de stoffer, der indgår i mineralolie, visse organiske opløsningsmidler, mineraloliedelen i smørefedt m.v. Den polære gruppe omfatter animalsk og vegetabilsk fedt, fede olier (som rapsolie), mange organiske opløsningsmidler, overfladeaktive stoffer m.v. /31/.
Vegetabilsk og animalsk fedt
Vegetabilsk og animalsk fedt vil i sin oprindelse bestå af bionedbrydelige og ugiftige forbindelser, og vil, såfremt det ikke er kontamineret med andre stoffer, udgøre en kulstofkilde for renseanlæggene eller et iltforbrug i vandområderne. Der kan naturligvis være praktiske problemer i forbindelse med håndteringen, men som udgangspunkt vil disse stoffer ved tilledning til renseanlæg være sammenlignelige med andre former for omsætteligt organisk stof, og eventuelle krav til afledning må fastsættes på denne baggrund.
Vegetabilske og animalske fedtstoffer vil typisk blive udledt fra fødevareindustrier, restauranter, grillbarer og private husholdninger.
Mineralsk olie
Mineralsk olie vil i Danmark være produceret på basis af råolie, der består af uendelig mange forskellige komponenter. En meget stor del af disse vil være tungtnedbrydelige, og mange vil derudover have en række miljømæssigt uheldige egenskaber.
Blandt andet på denne baggrund er strømme, der har deres oprindelse i mineralske olieprodukter, principielt omfattet af bekendtgørelsen om olie- og kemikalieaffald /10/. I vejledningen til denne bekendtgørelse beskrives omkring afledning til kloak (side 17)
"... I visse tilfælde er koncentrationen af de i bekendtgørelsens bilag 1 og 2 nævnte stoffer i affaldet så minimal, at affaldet ikke er omfattet af bekendtgørelsen, ... Kommunalbestyrelsen kan således efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3 bestemme, at en konkret mængde affald ikke er olie- eller kemikalieaffald. Derfor kan affaldet - hvis forholdene i øvrigt taler for det, dvs. hvis der foreligger en spildevandstilladelse - udledes i kloaksystemet, og affaldet er således ikke olie- og kemikalieaffald i bekendtgørelsens forstand. "
Grundlæggende er det således fastlagt, at mineralsk olie ved bortskaffelse skal betragtes som et produkt, der skal bortskaffes i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen om olie- og kemikalieaffald, men som i minimale koncentrationer kan udledes til kloak. Bekendtgørelsen definerer dog ikke præcise grænser for, hvilken koncentration af olie i en affaldsstrøm, der muliggør denne håndtering, og der er således på denne baggrund behov for at vurdere, hvilke koncentrationer der kan accepteres tilledt til renseanlæggene.
Mineralsk olie afledes til kloaksystemet i forbindelse med processer i industrien, hvor der anvendes vand til rengøring af udstyr, eller emner der skal forarbejdes, dvs primært ved affedtning på produktionsvirksomheder eller værksteder. Væsentlige kilder er også benzinstationer og vaskeanlæg.
5.2 Lokale begrænsninger på industrierne
Anbefalinger
Til begrænsning af olietilledningen er der etableret olieudskillere mange steder, og for disse eksisterende anlæg bør der tages hensyn til de anbefalinger, der er givet i /17/, herunder
Koldaffedtningsmidler bør ikke tilledes gravimetriske olieudskillere.
Hvis det olieholdige spildevand er mekanisk eller kemisk stabiliseret (sæbe), bør olieudskilleren belastes mindst 10 gange mindre end svarende til kravene efter Boligministeriets godkendelsesordning for vand- og afløbsinstallationer (VA-godkendelse).
Anvendelse af koalescensfiltre anbefales, såfremt det kan dokumenteres, at der kan opnås effekt.
Hvis der tilledes emulgeret olie eller fedt til en olieudskiller, er det nødvendigt med specielle krav til dennes fysiske udformning og størrelse. Dette kræver ofte en mangedobling af størrelsen og investeringen. En virksomhed bør derfor gå i tæt dialog med kommunen om mulighederne for renere teknologi med det formål at ændre arbejdsprocesserne. Det kan være at undgå højtryksrensning, at begrænse anvendelsen af overfladeaktive stoffer (også kaldet tensider eller detergenter), osv.
Vedligeholdelse
Anvendes koalescensfiltre, hvis virkning fremkommer ved, at små emulsionsdråber adsorberes på fiberoverfladerne, skal disse rengøres regelmæssigt, idet filtrene ved oliemætning mister deres effektivitet, ligesom tilstopning kan forårsage opstuvning bagud i systemet.
Olieudskillere skal tømmes og rengøres regelmæssigt. Tilsvarende gælder for slamfang, der er etableret i forbindelse med olieudskillere.
Rengøring bør kun foretages med vand, og det er vigtigt at anvende en fornuftig procedure, således at rengøringen ikke giver anledning til afledning af det opsamlede olieaffald.
Valg af teknik
Ved nyanlæg eller produktionsudvidelser bør det nøje overvejes, hvilken teknik der skal bringes i anvendelse til at begrænse udslip af mineralolie. Erfaringer med ultrafiltrering viser, at denne teknik kan fjerne emulgeret olie meget effektivt, og samtidig vil den ofte gøre det muligt at recirkulere vand. Ultrafiltrering vil p.t. ofte være for kostbart at installere for mindre virksomheder.
Disse forhold er beskrevet yderligere i /17/ og /18/.
Andre teknikker til reduktion af olieindholdet i spildevandet er under udvikling, f.eks. inddampnings- og adsorberingsteknikker.
Slamproblemer
Tilføres et renseanlæg slamindholdet fra en fedtudskiller direkte, kan der opstå slamproblemer på anlægget og eventuelt kan det give anledning til lugtproblemer. Dette kan f.eks. være i forbindelse med tømning af en fedtudskiller fra en fødevareindustri. Sådanne problemer kan undgås ved, at kommunen anviser virksomheden alternative muligheder for bortskaffelse, idet fedt fra fedtudskillere kan reguleres efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald.
5.3 Vejledende grænseværdier for olie/fedt
Der bør altid ved kravfastsættelse skelnes mellem olie og fedt af vegetabilsk/animalsk oprindelse og mineralolie.
Mineralolie
For spildevandsstrømme indeholdende mineralolie gælder det, at disse næsten altid vil indeholde stoffer, der i deres natur er uønskede i renseanlæg og vandområder, og som derfor må begrænses mest muligt ved kilden.
Ved fastsættelse af en grænseværdi for udledning af mineralske olier fra industrier bør der tages udgangspunkt i 10 mg/l i tilløb til renseanlæg.
De tilgængelige tekniske metoder p.t. er ikke altid tilstrækkeligt effektive til opnåelse af en afløbskvalitet for mineralolie på 10 mg/l, specielt hvor spildevandet indeholder emulgeret olie. Hvor det er teknisk muligt at opnå denne afløbskvalitet v.h.a. gængs teknologi, bør dette ske. I andre tilfælde må tilslutningvilkårene fastsættes efter, hvad dagens teknologi giver mulighed for efter en konkret vurdering af den enkelte tilslutning. Dette bør kombineres med et krav til virksomheden om fortsat at arbejde for at nedbringe indholdet af mineralolie i spildevandet, f.eks. ved inden for en given frist at fremlægge en redegørelse eller plan herom; se tillige afsnit 7.1.2 om reduktionsplan. Ved små tilledninger vil det ofte være nødvendigt af hensyn til det teknisk-økonomisk mulige at fastsætte lempeligere krav.
Før eventuel fastsættelse af lempelige krav til indholdet af mineralolie i spildevandet bør kommunen efter en konkret vurdering sikre sig, at hensynet til renseanlægget, kloaksystemet, vandkvaliteten og slamkvaliteten i tilstrækkelig høj grad er varetaget. Det anbefales derfor, at kravfastsættelsen baseres på en komponentanalyse (gaschromatografi-massespektrometri) af spildevandet, således at der er sikkerhed for, at spildevandet ikke indeholder uønskede stoffer i for høje koncentrationer.
Totalt ekstraherbare stoffer
Såfremt man ønsker at sikre gode slamegenskaber, bør koncentrationen af den samlede mængde olie og fedt (totalt ekstraherbare stoffer) i tilløbet til renseanlægget ikke være over 40-50 mg/l. Andre forhold kan i konkrete situationer begrunde et større indhold af olie og fedt i tilledningen, f.eks. når der er tale om letomsætteligt olie og fedt, der kan tjene som kulstofkilde på renseanlægget. I visse tilfælde vil det ikke være muligt teknisk-økonomisk at nedbringe det samlede indhold af olie og fedt til 40-50 mg/l, jf. ovenstående om mineralolie. Kommunen må da i det enkelte tilfælde vurdere, hvad der ud fra hensynet til renseanlægget, kloaksystemet, vandkvaliteten og slamkvaliteten er forsvarligt.
6 Biologiske testmetoder
Komplekse blandinger
I kapitel 4 er foreslået en strategi for vurdering af enkeltstoffer i tilledninger til renseanlæg, blandt andet baseret på oplysninger om stoffernes nedbrydelighed og toksicitet over for organismer i vand og jord. Den toksiske effekt af en kompleks blanding som spildevand kan imidlertid ikke beregnes alene ud fra oplysninger om de tilstedeværende enkeltstoffer. Ukendte stoffer samt nedbrydnings- og reaktionsprodukter, interaktioner mellem stoffer og sorptions-fænomener kan være betydningsfulde faktorer, der kan betyde, at en blandings egenskaber er betydeligt anderledes, end det kan forudsiges, f.eks. ved at addere toksiciteten af de enkelte stoffers toksicitet. Det er derfor nødvendigt at foretage undersøgelser af den samlede tilledningsegenskaber for at kunne vurdere bl.a. effekten på renseanlæg og vand- og jordmiljø.
6.1 Hæmningstest
Akut toksicitet
Til kontrol af spildevandets indhold af giftige stoffer kan der anvendes hæmningstest. En hæmningstest er en bestemmelse af den akutte toksicitet, og som sådan siger en hæmningstest ikke noget om langtidseffekter eller effekter, der skyldes effekter på arveanlæg.
Den hidtidige praksis vedrørende kontrol af industritilledningers effekt på renseanlæggets processer har været at anvende slamhæmning efter Dansk Standard (normalt DS 298). Denne kan i relation til nitrifikationshæmning give anledning til misvisende resultater, hvor væsentlige kilder af nitrifikationshæmmende stoffer ikke bliver opdaget. Der er dermed usikkerhed forbundet med at anvende testen for slamhæmning.
Det anbefales derfor at anvende en test for den mest følsomme proces i renseanlægget, og dette vil som beskrevet i afsnit 3.2 normalt være nitrifikationen. Dette er ligeledes en test til bestemmelse af korttidseffekter.
6.2 Testmetode og acceptkriterier for nitrifikationshæmning
Modificeret ISO-test
Der findes en række forskellige testmetoder til specifik vurdering af stoffer eller spildevandseffekter på nitrifikation, men p.t. ingen Dansk Standard. Der findes en international standard (ISO 9509), men denne metode er dog relativ usikker, idet der ikke i metoden er indbygget kontrol for tab af nitrat. Samtidig defineres i ISO-testen et iltindhold på 2 mg/l som tilstrækkeligt, men reelt vil nitrifikationen ved denne iltkoncentration være betydeligt hæmmet, og det må anbefales at arbejde med et iltindhold på mere end 6 mg/l.
Så længe der ikke findes en Dansk Standard, anbefales det at tage udgangspunkt i ISO-testen, men at modificere den således, at der sikres en høj iltkoncentration. Tillige bør der altid analyseres for både ammonium og nitrat-nitrit-N, når der testes på industrispildevand.
For at opnå hensigtsmæssige undersøgelsesbetingelser anbefales som testfortynding 1+4, dvs. 200 ml/l.
Acceptabelt effektniveau
Med hensyn til acceptabelt effektniveau foreslås det at operere med to niveauer, således at hæmningseffekter på det fortyndede spildevand på under 20 % i forhold til kontrolprøven, opfattes som ubetydelige, mens effekter, der ligger over 50 %, er uacceptable. Udledervilkåret bør altså fastsættes til et effektniveau på maximalt 50 %, mens effekter i intervallet 20-50 % bør udløse undersøgelser, der sigter på at belyse, hvilke forhold der udløser de høje værdier. Virksomheden bør arbejde mod at opnå et effektniveau på under 20 %.
Screeningstest
Som supplement til den modificerede ISO-test for nitrifikationshæmning er der for nylig udviklet en såkaldt mini-nitrifikationstest til screening af vands toksicitet /27/. Testen er forholdsvis enkelt og giver mulighed for at udføre mange prøver på én gang. Erfaringerne med screeningstesten er endnu begrænsede. På denne baggrund er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at vejlede om acceptable effektniveauer efter denne metode.
6.3 Persistent toksicitet/hæmning
Effekt over for organismer i vand
De omtalte metoder til undersøgelse af hæmning fokuserer på undersøgelse af effekter på renseanlægsprocesser. I forbindelse med store industrier, der afleder via kommunale renseanlæg, kan det yderligere være relevant at vurdere eventuelle effekter på vandområdet efter rensning.
Dette kan i praksis gøres ved at lade en prøve af spildevandet stabilisere ved inkubering med aktiv slam fra det pågældende anlæg, hvorefter spildevandet, der på denne måde er "renset", undersøges for effekter over for organismer, der lever i vand. Teknikken i en sådan undersøgelse omtales nærmere i Miljøprojekt nr. 188/15/.
7 Parametre og kravværdier
Nedenfor sammenfattes, hvilke parametre det kan være relevant at stille krav til i forbindelse med afløbskontrol. Parametrene kan desuden indgå i en undersøgelsesfase, der kan danne grundlag for udformning af en tilslutningstilladelse.
7.1 Generelle principper for fastlæggelse af kravværdier
7.1.1 Tilløbskoncentration contra grænseværdi
Miljøhensyn samt tekniske og økonomiske muligheder
Generelt må krav til afledning af industrispildevand fastsættes ud fra hensynet til miljøet og ud fra de tekniske og økonomiske muligheder i den pågældende virksomhed. Det betyder, at specifikke kravværdier til industrispildevand afledt til offentligt kloaksystem må fastlægges ud fra to hensyn
En vurdering af hvilke miljømæssige krav der skal overholdes i de enkelte industriafløb for at sikre en acceptabel udledning fra det efterfølgende renseanlæg og en acceptabel slamkvalitet.
En vurdering af virksomhedens muligheder for ved den bedste, tilgængelige teknologi at tilgodese disse hensyn ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktionen, intern recirkulering og forrensning.
Nulfortynding i afløbssystemet
For tungmetaller, liste A, B og C stoffer m.fl. bør der fokuseres på at fastsætte et acceptabelt niveau for koncentrationer i tilløb til renseanlæg. Det anbefales, at disse værdier som udgangspunkt anvendes som grænseværdier også for industrispildevand, der tilsluttes et offentligt spildevandsanlæg.
I de fleste tilfælde sker der en betydelig opblanding med andet industrispildevand og husholdningsspildevand. En indregning af fortyndingen kræver et udbygget kendskab til de mængdemæssige og stofmæssige bidrag fra alle de øvrige kilder i oplandet. Et sådant kendskab vil i mange tilfælde være umuligt at etablere, og specielt vil det være vanskeligt at følge med i de variationer, de forskellige kilder undergår.
Blandt andet på denne baggrund anbefales det som udgangspunkt, at kravfastsættelsen ikke baseres på forskellige grader af fortynding eller opblanding i kloaksystemet, men i stedet på et princip om, at alt spildevand, der afledes til kloaksystemet, skal være af en sådan beskaffenhed, at det kan behandles på det efterfølgende renseanlæg i ufortyndet form. Ved tilstrækkelig viden om kloaksystemet og dets spildevandstilledere kan det overvejes at indregne en specifik fortynding.
Bedste, tilgængelige teknologi
Konkret kravfastsættelse må ske ud fra en vurdering af virksomhedens muligheder for at reducere uønskede parametre ved anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi, herunder renere teknologi, men således at de vejledende grænseværdier tilstræbes overholdt. Dette får som konsekvens, at de anførte vejledende grænseværdier ikke kan bruges til at fastlægge valget af teknik, idet dette valg altid må udføres således, at de uønskede stoffer eller egenskaber reduceres mest muligt. Dette betyder ligeledes, at de tilgængelige tekniske løsninger ikke altid giver mulighed for at overholde de anbefalede grænseværdier. Kravfastsættelsen bør altid ske ud fra en vurdering af det teknisk-økonomisk mulige. Samtidig bør der i forbindelse med fastsættelse af lempeligere krav end anbefalet eller sat som mål af kommunen stilles krav til virksomheden om fortsat løbende at arbejde for at forbedre afløbskvaliteten, f.eks. ved til et givet tidspunkt at fremlægge en redegørelse eller plan herom, jf. afsnit 7.1.2.
De opstillede kriterier for vurdering af organiske miljøfarlige stoffer, jf. kapitel 4, kan iøvrigt anvendes som et redskab til den prioritering af valg af råvarer, hjælpestoffer m.v., som virksomhederne skal foretage.
Det kan sammenfattes, at det centrale princip i denne administration af tilledninger af industrispildevand til et offentligt spildevandsanlæg er, at de konkrete krav fastsættes ud fra en vurdering af den bedste, tilgængelige teknologi, men således at de vejledende grænseværdier som udgangspunkt tilstræbes overholdt. Kravfastsættelsen skal i et hvert tilfælde baseres på en konkret vurdering.
7.1.2 Afviklings- eller reduktionsplan
Målet at eliminere liste A stoffer
For de uønskede stoffer (liste A) må der med virksomheden aftales en afviklings- eller reduktionsplan, som sikrer, at afledningen af disse stoffer reduceres til et miljømæssigt acceptabelt niveau, men som samtidig er baseret på, at virksomheden har tekniske og økonomiske muligheder for at finde alternative produktionsmetoder, alternative stoffer eller alternative behandlingsmetoder til.
Øvrige stoffer
En tilsvarende reduktionsplan eller redegørelse bør tilvejebringes for øvrige stoffer i de tilfælde, hvor målet af hensyn til kloaksystemet, renseanlæggets processer, slamkvaliteten eller vandkvaliteten fortsat er at opnå en forbedret afløbskvalitet, i forhold til hvad der på tidspunktet for kravfastsættelsen var teknisk-økonomisk muligt for den pågældende virksomhed.
Administrative muligheder
Administrativt forudsætter dette, at der etableres en dialog med virksomheden, hvor myndighederne på baggrund af oplysninger fra virksomheden beskriver, hvilke stoffer der er uønskede, og der derefter forsøges etableret enighed om en afviklings- eller reduktionsplan for disse stoffer. Dette arbejde kan resultere i enten et vilkår i en tilladelse efter lov om miljøbeskyttelse § 28, eller et påbud om reviderede vilkår for tilledning efter lovens § 30 med skriftlig forvarsling efter § 75, afhængig af om der foreligger en ansøgning eller ej, jf. afsnit 1.2.
7.2 Undersøgelsesfasen
7.2.1 Gradueret vurdering
Med henblik på at indkredse de spildevandstilledninger, der miljømæssigt må formodes at have størst betydning for renseanlæggets processer, slamkvaliteten samt afløbskvaliteten, foreslås det at anvende en graduering af virksomhederne efter deres betydning. Dvs. at der skelnes mellem virksomheder af forskellig karakter og med forskellige spildevandsmængder.
"virksomheder med særlige forhold" contra "uproblematiske"
Som et element i en gradueret vurdering foreslås det at skelne mellem "virksomheder med særlige forhold" og "uproblematiske virksomheder". Vurderingen af de forskellige virksomheder kan baseres på generelle vurderinger af, om der i de tilhørende brancher anvendes og afledes tungmetaller eller organiske miljøfarlige stoffer, der kan betegnes som liste A eller B stoffer.
Som hovedregel vil virksomheder, der er på listen over godkendelsespligtige virksomheder /2/, falde i kategorien "virksomheder med særlige forhold", men der vil være afvigelser. Som eksempler på typiske virksomhedstyper, der leder til offentlig kloak, og som kan falde i denne kategori, kan nævnes galvanoindustrien, kemisk industri, grafisk industri, fotolaboratorier, farvelakindustri, textilfarverier, pesticidformulering og genvindingsindustrien.
Graduering efter vandmængde
Tilsvarende kan der gradueres efter tilladt afledt vandmængde, således at en nøjere gennemgang af virksomheden, udløst af spildevandsforhold, kun udføres, når visse mængder er overskredet. For virksomheder med særlige forhold foreslås niveauet for en mere omfattende vurdering og udvidet kontrol sat ved en afledning på 1.000 m3/år. For øvrige virksomheder foreslås det at tage udgangspunkt i 10.000 m3/år. Disse tal må justeres proportionalt med produktionstiden for sæsonprægede virksomheder. I begge tilfælde bør tallene gælde for processpildevand, exclusive kølevand.
Det er vigtigt, at disse forslag til niveauer administreres fleksibelt. Desuden bør en konkret mistanke til en virksomhed forfølges, uanset afledningens størrelse. Ændringer af disse niveauer kan anvendes til at justere ambitionsniveau og ressourcer i forhold til den aktuelle mængde og sammensætning af industrier i renseanlæggets opland eller kommunens område.
Kapaciteten på det kommunale renseanlæg kan ligeledes være udgangspunkt for graduering af virksomhederne efter vandmængde.
Andre forhold
Andre forhold af betydning for en virksomhed og dens spildevandsforhold kan berettige til, at virksomheden administrativt set indgår som en virksomhed med særlige forhold, f. eks virksomheder med en spildevandsafledning, hvor det af forskellige årsager er vanskeligt at skabe klarhed over spildevandsmængden eller -sammensætningen.
Det kan ligeledes være aktuelt med en nøje virksomhedsgennemgang ved en spildevandsafledning karakteriseret ved et større antal liste C stoffer.
7.2.2 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering
Målsætning
I en undersøgelsesfase er det vigtigt på en virksomhed at gennemgå de forhold, der har betydning for spildevandsproduktionen med det formål at kunne vurdere behovet for nødvendige tiltag i relation til afledningsforholdene.
Ved en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af en virksomheds spildevandsproduktion skal kommunen have for øje, at der skal ".... lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbegrænsende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi", jf. lov om miljøbeskyttelse § 3, stk. 1.
For at kunne fastlægge hvilke parametre eller enkeltstoffer, det er relevant at stille krav til, bør der altid foretages en gennemgang af virksomheden, primært på baggrund af oplysninger givet af virksomheden, således at der etableres det bedst mulige datagrundlag for den nødvendige kravfastsættelse. I lov om miljøbeskyttelse er det angivet (§ 4, stk. 3)
"Ved indretning af virksomhedens anlæg og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt".
Tilsvarende er det i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder /2/ angivet, at godkendelsesmyndigheden skal anføre de synspunkter, der er anlagt for at bedømme
"... det valgte projekt vedrørende anvendelsen af mindst forurenende teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, anlæg, processer og affaldsfrembringelse, samt bedst mulige miljøbeskyttende foranstaltninger i øvrigt. " (§ 8, stk. 2)
Praksis
Ofte vil meddelelse af en tilslutningstilladelse ske i forbindelse med en miljøgodkendelse, hvor der alligevel skal foretages en vurdering af alle former for emissioner fra virksomheden. Der kan naturligvis også forekomme situationer, hvor der alene skal meddeles en tilslutningstilladelse eller et påbud om reviderede vilkår, og i disse tilfælde må der gennemføres en miljøteknisk beskrivelse og vurdering som grundlag for udformning af tilladelsen eller påbudet. En tilladelse til tilslutning bør derfor altid indeholde en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af produktionsforholdene.
Konkret må der foretages en gennemgang af produktionen med henblik på at belyse, hvilke problemstoffer der kan tænkes at forekomme i spildevandet. For disse stoffer må der foretages en nøjere vurdering af stoffernes karakter (f.eks. flygtige stoffer, liste A, B eller C) og den forventede stofkoncentration og mængde. Såfremt stofferne ikke er placeret på listerne A, B eller C, må der gennemføres en vurdering efter strategien for vurdering af organiske stoffer tilledt renseanlæg som beskrevet i kapitel 4.
7.2.3 Undersøgelse af spildevandet
Nitrifikationshæmning, screening
Til supplering af den miljøtekniske gennemgang og vurdering af en virksomheds spildevandsforhold kan der gennemføres et undersøgelsesprogram på spildevandet, såfremt der er tale om en eksisterende produktion. Hvis dette ikke er tilfældet, kan denne undersøgelse gennemføres på spildevand fra en eventuel forsøgsproduktion eller efter opstart af produktionen. Denne undersøgelse må omfatte alle de parametre, det overvejes at stille krav til, men kan yderligere omfatte en række parametre eller undersøgelser, der har til formål at belyse spildevandets karakter. Test for nitrifikationshæmning vil ofte være relevant. Screening for miljøfremmede organiske stoffer samt tungmetaller må ligeledes i mange tilfælde forudses at være hensigtsmæssigt.
COD/BOD forholdet
Det kemiske iltfforbrug (COD) og det biokemiske iltforbrug (BOD5) er udtryk for indholdet af organisk stof i spildevandet. Forholdet COD/BOD5 vil kunne indikere tilstedeværelse af tungt nedbrydelige stoffer. Et COD/BOD5-forhold over 3 bør give anledning til yderligere undersøgelser. Ved mistanke om tungt nedbrydelige stoffer kan det anbefales at vurdere, om spildevandet udviser toksiske effekter efter en biologisk nedbrydning svarende til det, der foregår i biologiske renseanlæg, kaldet persistent toksicitet, jf. afsnit 6.3.
7.3 Vandmængder
Specifikation af afledt vandmængde
Krav til maksimalt afledte vandmængder bør altid indgå i en tilslutningstilladelse med specifikation af
Maksimum pr. sekund og/eller time
Maksimum pr. døgn og/eller år
Sekund- eller timevandmængde anvendes, såfremt der er hensyn at tage til efterfølgende pumpestationer eller ledningskapacitet.
Maksimale mængder pr. døgn og/eller år bør altid indgå, blandt andet for i kombination med stofkoncentrationer at sætte en begrænsning for den samlede stofafledning. Desuden sikrer dette krav, at der bliver fokuseret på denne ressource. Kravet har tillige det formål at sikre, at problemer med kravoverholdelse ikke løses med fortynding.
Måling
Det må i en tilladelse eller et påbud specificeres, hvorledes disse krav skal kontrolleres eller måles, og eventuelt må der stilles krav om etablering af en fastmonteret flowmåler på afløbet - med årlig kalibrering. I visse tilfælde er det hensigtsmæssigt at benytte sig af resultater fra en vandmåler på tilledningen til virksomheden.
Kølevand
Det kan være rimeligt i undersøgelsesfasen at fokusere på afledningen af kølevand, idet undersøgelser har vist, at meget store dele af industriens vandforbrug går til dette formål /21/. Ofte vil det være muligt at finde besparelser i kølevandforbruget ved recirkulation eller anden form for køling. Evt. kan varmegenvinding komme på tale.
7.4 Basale fysisk-kemiske parametre
Afløbssystemer kan blive alvorligt skadet ved korrosion, når en kombination af en række forhold giver mulighed herfor.
Korrosion
Korrosion er en kompleks problemstilling, hvor kemiske og biologiske omsætninger i spildevandet kan vanskeliggøre en vurdering af enkelte kemiske parametres betydning. Samtidig vil alle vurderinger være specifikke for de materialer, de vedrører, pga. de forskellige materialers forskellige modstandsdygtighed. For en nærmere gennemgang af disse forhold henvises til speciallitteratur.
I denne sammenhæng er der fokuseret på betonrør, som er det mest almindeligt anvendte materiale til afløbsledninger i Danmark.
Generelt er det på basis af hensynet til korrosion relevant at stille krav til pH, maksimal temperatur, indholdet af suspenderet eller bundfældeligt stof samt chlorid og sulfat.
Vejledende grænseværdier
Som vejledende grænseværdier anbefales
pH bør ligge i intervallet 6,5 til 9,0. Spidsværdier bør kunne accepteres /32/.
Maksimal temperatur over længere perioder bør være under 50 EC. Ved tilstedeværelse af flygtige stoffer kan en lavere maksimal temperatur være nødvendig /32/.
Gennemsnitskoncentrationen af suspenderet stof bør ikke være over 300 mg/l, eller bundfældeligt stof ikke over 50 ml/l /32/.
Gennemsnitskoncentrationen af sulfat bør ikke være over 500 mg/l, og tilsvarende bør koncentrationen af chlorid ikke være over 1000 mg/l /14 og 16/.
Såfremt der stilles de anbefalede grænseværdier vil hensynet til kemisk korrosion normalt være tilgodeset, og der vil i en vis udstrækning være taget højde for svovlbrinte-korrosion. Beskyttelse mod svovlbrinte-korrosion er dog mere komplekst, jf. /1 og 16/.
pH bør indgå, såfremt der på virksomheden anvendes syrer eller baser, og temperatur bør indgå, såfremt det vurderes, at der udledes varmt spildevand i betydeligt omfang.
Mål for indholdet af bundfældeligt eller suspenderet stof bør indgå, såfremt det vurderes, at der vil kunne ske en udfældning af disse stoffer i kloaksystemet, dvs. at det i forbindelse med en undersøgelsesfase er vist, at der forekommer tunge partikler i spildevandet.
Ledningsevne og anionerne chlorid og sulfat bør indgå, såfremt det i undersøgelsesfasen er vist, at saltindholdet ligger på et højt niveau.
Cyanid
Cyanid er et meget reaktivt stof, der kemisk set forekommer i vand i en række forskellige former. Ved vurdering af cyanids effekt og skæbne i afløbssystemet, renseanlægget og vandmiljøet kan der tages udgangspunkt i frit cyanid som kritisk parameter. Frit cyanid er defineret som summen af den cyanid, der findes som hydrogencyanid og cyanidionen. Frit cyanid er ligeledes en relevant parameter ud fra hensynet til kloakarbejdere.
Det må forventes, at der kun forekommer små koncentrationer af frit cyanid efter opblanding med husspildevand og passage af renseanlæg, idet forekomsten dog afhænger af udformningen af afløbet, tilstedeværelsen af andre stoffer, pH m.v. Der er vist begyndende effekter på nitrifikationen ved koncentrationer af frit cyanid omkring 0,1 mg/1 /41/. Parameteren frit cyanid er analytisk set problematisk, da det er vanskeligt at måle frit cyanid direkte.
På denne baggrund anbefales det at fastsætte krav til cyanid som indholdet af total cyanid. Ud fra hensynet til renseanlæggets processer og beskyttelsen af akvatiske organismer anbefales det, at koncentrationen af total cyanid ikke overstiger 1 mg/l. Dette bør suppleres med en vurdering af, om cyanid kan forventes at forekomme som frit cyanid i spildevandet.
Evt. kan parameteren syreflygtigt cyanid anvendes. Ved syreflygtigt cyanid forstås den del, som kan bringes på gasform ved syretilsætning, dvs. frit cyanid og en del simple cyanider.
Konkret vurdering i det enkelte tilfælde
Som ved enhver fastsættelse af kravværdier til en virksomhed skal vilkår for tilslutning hvad angår disse fysisk-kemiske parametre baseres på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, afhængig af de nødvendige hensyn til kloaksystemet, renseanlæggets processer m.v. samt hensynet til, hvad der er teknisk og økonomisk muligt for den enkelte industri, jf. afsnit 1.1. F.eks. vil det som følge af den anvendte teknik sammenholdt med virksomhedstypen i visse tilfælde være nødvendigt, at vilkårene for sulfat og chlorid fastsættes på et væsentligt højere niveau i forhold til de anbefalede værdier. Forbrændingsanlæg og kraftværker med våd røggasrensning og deponeringsanlæg er eksempler på sådanne tilfælde.
7.5 Tungmetaller m.v.
Vejledende grænseværdier
Med udgangspunkt i vandkvalitetsmålsætninger for tungmetaller (fastsat af EU, jf. bilag 2, alternativt US-EPA /40, 42, 43, 44 og 45/) og kvalitetskravene for slam anvendt i jordbruget /12 og 41/ er de maksimalt acceptable koncentrationer i tilløb til renseanlæg til overholdelse af de mest kritiske hensyn beregnet. Det er vurderet, at såfremt det sikres, at disse tilløbskoncentrationer ikke overskrides, vil det samtidig være sikret, at der ikke forekommer hæmning af de biologiske processer i renseanlægget, betinget af tilførslen af de vurderede tungmetaller.
Beregningen af de maksimalt acceptable tilløbskoncentrationer er baseret på et konservativt grundlag. Sammenholdes dette med de tilgængelige metoder til begrænsning af tungmetalindholdet i spildevandet er det vurderet acceptabelt at fastsætte vejledende grænseværdier for tilslutning til et kommunalt renseanlæg til 10 gange den beregnede maksimalt acceptable tilløbskoncentration.
Chrom
Erfaringerne har vist, at det i visse tilfælde er nødvendigt at skærpe kravene til afledning af chrom i forhold til den anbefalede grænseværdi. Dette må forudses specielt at være i de situationer, hvor chrom fortrinsvis findes i spildevandet som chrom(VI). Årsagen er, at chrom(VI) har en højere akut toksicitet over for organismer i hav og ferskvand end chrom(III)-forbindelser. Der er iøvrigt ofte usikkerhed om fordelingen af de to forbindelser i spildevandet.
Tabel 7.1
I nedenstående tabel 7.1 er angivet de beregnede maksimale tilløbskoncentrationer samt vejledende grænseværdier for udledning fra virksomheder.
Som det fremgår, er de mest kritiske hensyn for cadmium, kviksølv og nikkel slamkvalitet, mens det for bly, kobber, zink og sølv er ferskvandskvaliteten, der er mest kritisk. For chrom giver hensynet til slamkvalitet og ferskvandskvalitet samme niveau.
Det må altid vurderes, om der kan tænkes at forekomme tungmetaller i en afledning af industrispildevand. Det betyder konkret, at der i forbindelse med undersøgelsesfasen bør foretages stikprøveundersøgelser af, om metalkoncentrationerne ligger under de vejledende grænseværdier, jf. tabel 7.1.
Tabel 7.1
Beregnede maksimalt acceptable tilløbskoncentrationer til renseanlæg samt vejledende grænseværdier for tilslutning (m g/l).
Metal
Mest kritiske
hensyn
Beregnede
cceptabel
maksimalt
tilløbskonc.
Vejledende
grænseværdi
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Kviksølv
Nikkel
Zink
Sølv
Ferskvand
Slam
Slam og ferskvand
Ferskvand
Slam
Slam
Ferskvand
Ferskvand
10
0,3
30
50
0,3
25
300
25
100
3
300
500
3
250
3000
250
Liste I og II
To tungmetaller er på EU's Liste I: cadmium og kviksølv. Disse metaller skal altid begrænses mest muligt, helst elimineres. Der er blandt andet på denne baggrund udformet særlige bekendtgørelser om udledningen af cadmium og kviksølv fra visse industrier /7 og 8/. De øvrige metaller er på EU's Liste II, dvs. listen over stoffer hvis udledning skal begrænses, så koncentrationen i miljøet ikke overstiger fastsatte kvalitetsmålsætninger (kvalitetsgrænseværdier).
Kobber og zink
For kobber og zink gælder ifølge reglerne om drikkevandskvalitet /46/ to sæt af kvalitetskrav. Det ene sæt er gældende for drikkevandet ved fraløb fra pumpe eller vandværk. Det andet gælder efter 12 timers henstand i rørsystemet. Dette sidste sæt af kvalitetskrav har sin baggrund i, at der især ved nyere rørinstallationer kan forekomme forhøjede værdier af kobber og zink i vandet ved længere tids henstand i rørene. Disse kvalitetskrav ligger på et niveau højere end de vejledende grænseværdier for tilledning til afløbssystemet, jf. tabel 7.1. Kun en lille del af et spildevandsflow vil i praksis henstå i mindst 12 timer i rørsystemet, så efter en opblanding af vandet forventes dette ikke at give anledning til problemer med overholdelse af de vejledende grænseværdier. Hvis der i praksis alligevel skulle vise sig problemer med kravoverholdelsen pga. forhøjede koncentrationer i drikkevandet ved nyere rør, bør myndigheden være opmærksom på dette ved fastsættelse af krav til virksomheden.
Administreres som liste B stoffer
Alle tungmetaller administreres ligesom de organiske miljøfarlige stoffer på liste B, dvs. at de generelt skal begrænses efter bedste, tilgængelige teknologi. De accepteres afledt i koncentrationer, der sikrer, at kvalitetsgrænseværdierne kan opfyldes. Som tidligere nævnt, er målet for så vidt angår cadmium og kviksølv at eliminere disse stoffer, da de indgår på EU's Liste I. De i bilag 2 refererede udledergrænseværdier og kvalitetsgrænseværdier for cadmium og kviksølv skal som minimum altid være opfyldt.
For visse virksomheder vil det ikke være muligt p.t. ved tilgængelig teknologi at opnå en afløbskoncentration svarende til de anbefalede grænseværdier for tungmetaller. Kravfastsættelsen må derfor baseres på, hvad er teknisk-økonomisk muligt for den enkelte virksomhed. Samtidig bør virksomheden i disse tilfælde løbende arbejde for at forbedre afløbskvaliteten, f.eks. ved at udarbejde en reduktionsplan eller redegørelse herom, jf. afsnit 7.1.2.
Eksempler
F.eks. må det forudses, at kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg, der benytter våd røggasrensning, selv ved anvendelse af nyeste renseteknik ikke vil kunne opnå en afløbskvalitet svarende til de anbefalede grænseværdier for tungmetaller. Deponeringsanlæg vil ligeledes have vanskeligheder med at opnå en sådan afløbskvalitet af perkolatet. Dette illustrerer vigtigheden af, at kravfastsættelsen til den enkelte virksomhed altid baseres på en konkret vurdering af forholdene.
Almindeligt forekommende tungmetaller
For tungmetaller er det som minimum relevant at vurdere forekomsten af
Arsen *
Kobolt *
Selen *
Bly
Kobber
Sølv
Cadmium
Kviksølv
Tin *
Chrom
Nikkel
Zink
For de med * mærkede metaller er der p.t. ikke beregnet maksimalt acceptable tilløbskoncentrationer til renseanlæg og dermed endnu ikke fastsat vejledende grænseværdier. Ved fastsættelse af krav til afledning for disse metaller kan der evt. søges støtte i retningslinier herom fra andre lande, f.eks. de svenske retningslinier /14/.
Koncentration, vandmængde og stofmængde pr. tidsenhed
Det anbefales at stille krav til afledning som koncentrationskrav, hvor den totale stofafledning vil blive begrænset ved samtidig stillede krav til vandmængde. Krav til afledning stillet som et koncentrationskrav giver en virksomhed en større fleksibilitet i produktionen, end hvis kravet er stillet som et krav til stofmængde pr. tidsenhed.
Hvis det vurderes acceptabelt, og der er sikkerhed for, at det er stoffets akkumulerende effekt, der er bestemmende for kravfastsættelsen, kan det overvejes at stille krav til afledning som stofmængde pr. tidsenhed i kombination med krav til vandmængde. Dette vil give en virksomhed bedre mulighed for at gennemføre vandbesparende foranstaltninger, men vil til gengæld ofte give anledning til et øget koncentrationsniveau for stoffet.
Alternativt kan det være relevant at stille krav til stofkoncentration og stofmængde pr. tidsenhed, hvilket dog ikke fremmer de vandbesparende foranstaltninger, samtidig med at det virker begrænsende på en produktion.
Analysering
Ved analysering af de kravfastsatte stoffer anvendes de metoder og den analysekvalitet, der er anført i seneste udgave af Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til målinger, udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Er der ikke i bekendtgørelsen stillet krav til netop dette stof, bør der anvendes metoder med analysedetektionsgrænse på højst en tiendedel af det stillede krav samt en analysekvalitet svarende til kategori 2 i ovennævnte bekendtgørelse. Sammen med de stillede udlederkrav angives en egnet metode, der opfylder ovenstående krav. For de i tabel 7.1 anførte parametre anvendes de angivne metoder. For andre parametre vælges metoder, som laboratorierne er akkrediterede til, og som opfylder de ovenstående krav til analysekvalitet.
7.6 Organiske miljøfarlige stoffer
Specielt for større virksomheder er det vigtigt, at der foretages en gennemgang af råvarer og produktion med henblik på at belyse, hvilke problemstoffer der kan tænkes at forekomme i afledningen. For disse stoffer må der foretages en nøjere vurdering af stoffernes karakter (liste A, B eller C) og den estimerede afledte koncentration, jf. tabel 1 i afsnit 4.2.
Koncentration, vandmængde og stofmængde pr. tidsenhed
Det anbefales at stille krav til afledning som koncentrationskrav, hvor den totale stofafledning vil blive begrænset ved samtidig stillede krav til vandmængde. Hvor det vurderes acceptabelt, og hvor der er sikkerhed for, at det er stoffets akkumulerende effekt, der er bestemmende for kravfastsættelsen, kan det overvejes at stille krav som stofmængde pr. tidsenhed i kombination med krav til vandmængde eller stofkoncentration. Med hensyn til fordele og ulemper ved disse måder at fastsætte krav skal der henvises til afsnit 7.5 om tungmetaller.
Liste A stoffer
For liste A stoffer må det præciseres overfor virksomheden, at disse stoffer er generelt uønskede og bør substitueres, forbruget minimeres, etableres intern recirkulation eller spildevandet forrenses inden tilledning til et offentligt spildevandsanlæg.
Hvis det ikke viser sig muligt efter en vurdering af virksomhedsforholdene at undgå liste A stoffer i små mængder i spildevandet ved anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi, må der meddeles krav til afledning svarende til det niveau, der kan opnås ved den bedste, tilgængelige teknologi. Dette forudsætter dog, at kommunen forinden har vurderet, at det pågældende kvalitetsniveau kan accepteres ud fra beskyttelsen af renseanlæggets processer samt vand- og jordmiljøet.
Sådan et krav til afledning til et liste A stof bør suppleres med et vilkår om på et nærmere fastsat tidspunkt at fremkomme med dokumentation for, hvorledes det på sigt er muligt at afvikle eller reducere afledningen af stoffet, jf. afsnit 7.1.2.
Liste B stoffer
For liste B stoffer må det vurderes, hvilket udlederniveau det er muligt at opnå ved anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi, idet det forudsættes, at kravet til afledning tager udgangspunkt i de vejledende grænseværdier, jf. tabel 4.1 i afsnit 4.2. Evt. kan et lempeligere krav suppleres med et vilkår om på et nærmere fastsat tidspunkt at fremkomme med dokumentation for, hvorledes det på sigt er muligt at reducere afledningen af stoffet, jf. afsnit 7.1.2.
Liste C stoffer
Krav til afledning til liste C stoffer fastsættes efter det udlederniveau, det er muligt at opnå ved anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi. Flygtige liste C stoffer kan dog efter en konkret vurdering give anledning til, at der bør stilles særlige krav til begrænsning af disse liste C stoffer, jf. afsnit 4.1. Det skal sikres, at en tilledning ikke giver anledning til, at fastsatte kvalitetsgrænseværdier i vandmiljøet for Liste I eller II stoffer, der samtidig er liste C stoffer, overskrides. Visse forhold kan i konkrete situationer begrunde et større indhold af liste C stoffer i tilledningen, f.eks. når der er tale om letomsættelige stoffer, der kan tjene som kulstofkilde på det kommunale renseanlæg.
Nøjere vurdering af stoffer
De stofvurderinger, der er gennemført som vist i tabel 4.1 i afsnit 4.2, må betragtes som konservative med hensyn til nedbrydning under spildevandsbehandlingen. Det betyder, at det kan være relevant at gå ind i en nøjere vurdering af de enkelte stoffer og de lokale forhold. En sådan vurdering vil kræve, at der tilvejebringes et videngrundlag, der blandt andet beskriver de pågældende stoffers nedbrydningshastighed under veldefinerede forhold og de aktuelle koncentrationer. På denne baggrund vil der kunne foretages en mere præcis vurdering af stoffernes skæbne i renseanlæg og vandområde. En sådan vurdering er dog ret ressourcekrævende, og det er kun er rimeligt at gennemføre den, såfremt anvendelse og afledning af de pågældende stoffer i væsentlige koncentrationer er uundgåeligt for virksomheden.
Check-liste
Som en checkliste kan nævnes de stofgrupper, der oftest har givet anledning til krav om forrensning (- modificeret efter /22/), dvs. at de i en eller anden sammenhæng har været uønskede i spildevandssystemet
flygtige og ikke-flygtige opløsningsmidler
chlorerede opløsningsmidler
phthalat-estre
phenoler
polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH)
polychlorerede biphenyler (PCB) (anvendelse forbudt i Danmark)
kvælstofholdige organiske forbindelser
overfladeaktive stoffer/detergenter
svovlsubstituerede og kvælstofsubstituerede benzener
aromatiske kulbrinter
olierester/olieforbindelser
tjærestoffer
Vurdering af forbrug og afledning
Forekommer disse kategorier af stoffer eller tilsvarende, må der foretages en nøjere undersøgelse af forbruget, og hvilken andel der afledes med spildevand. På denne baggrund gennemgås det, hvilke stoffer der figurerer på de forskellige typer liste, dvs. specielt om der forekommer liste A eller liste B stoffer.
Stofspecifikke analyser
Kontrollen med organiske miljøfarlige stoffer bør i videst muligt omfang baseres på opgørelser af forbrug eller afledning af diverse råvarer, hjælpestoffer m.v. Kun i mindre omfang bør der gennemføres egentlige stofspecifikke analyser af spildevandet. Stofspecifikke analyser er eksempelvis relevante, når der er tale om enkelte dominerende stoffer, eller såfremt der er introduceret en forrensning, hvor det er vigtigt at kontrollere virkningsgraden. Stofspecifikke analyser kan tillige være nødvendige i de tilfælde, hvor en effektiv driftskontrol ikke er mulig.
Stofspecifikke analyser bør dog anvendes i tilfælde af, at der er rejst tvivl om den opnåede kvalitet af afledningen.
Analysering
Ved analysering af de kravfastsatte stoffer anvendes de metoder og den analysekvalitet, der er anført i seneste udgave af Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til målinger, udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Er der ikke i bekendtgørelsen stillet krav til netop dette stof, bør der anvendes metoder med analysedetektionsgrænse på højst en tiendedel af det stillede krav samt en analysekvalitet svarende til kategori 2 i ovennævnte bekendtgørelse. Sammen med de stillede udlederkrav angives en egnet metode, der opfylder ovenstående krav. Der må vælges de metoder, som laboratorierne er akkrediterede til, og som opfylder de ovenstående krav til analysekvalitet.
7.7 Asbestfibre
Højstryksspuling
Højstryksspuling af asbestholdige materialer, så som eternittage, er generelt forbudt. Arbejdstilsynets tilsynskredse har dog ifølge Arbejdstilsynets At-cirkulæreskrivelse nr. 1/1988 bemyndigelse til at give dispensation fra forbudet til producenter af anlæg, der opfylder en række nærmere fastsatte betingelser. Med hensyn til afledning af spildevand er betingelserne, at anlægget skal være indrettet således, at benyttet spulevand opsamles og filtreres. Indholdet af opslemmet stof i spildevand herfra skal ifølge At-cirkulæreskrivelsen være mindre end 30 mg/l /38/.
Øvrige kraftige børsteanlæg
Ved anvendelse af øvrige kraftige børsteanlæg til afrensning af asbestholdige materialer, hvor asbestfibre må forventes at løsnes i mængder svarende til anvendelse af højtryksspuling, bør tilsvarende betingelser være opfyldt, før spildevandet afledes til kommunalt renseanlæg.
Tilladelse efter ansøgning
Før afledning af asbestholdigt spildevand til kommunalt renseanlæg skal der ansøges om tilladelse efter § 28, stk. 3 i lov om miljøbeskyttelse. Tilladelsen bør indeholde krav om opsamling og filtrering af spulevandet, således at indholdet af opslemmet stof (suspenderet stof) i spildevandet er mindre end 30 mg/l.
Blød vandstråle og lign.
Ifølge Arbejdstilsynets At-meddelse nr. 3.01.6 af maj 1988 kan svampe o.lign. f.eks. fjernes med en blød vandstråle efter, at det er løsnet fra taget. Dette kræver ikke nogen særlig tilladelse efter lov om miljøbeskyttelse, da der ikke forventes at forekomme asbest i spildevandet.
7.8 Spildevandets samlede egenskaber
7.8.1 Kemiske sumparametre
Vurdering af miljøeffekter
Som støtte til de fastsatte stofspecifikke krav kan der i afløbskontrollen anvendes en række kemiske sumparametre. De vigtigste kemiske sumparametre i relation til vurdering af miljøeffekter er
Totalt organisk kulstof (TOC)
Iltforbrug til kemisk oxidation (COD)
Iltforbrug til biologisk oxidation (BOD5)
Adsorberbart organisk halogen (AOX)
Olie/fedt
Derudover findes der en række mere specifikke metoder til analyse af forskellige stofgrupper, f.eks. anioniske detergenter (DS 281) og fenoler (DS 237).
Denne type analyser kan anvendes til kontrol, såfremt der i undersøgelsesfasen er etableret en veldokumenteret sammenhæng mellem bestemte problemstoffer og en relevant sumparameter.
Konkret anbefales disse parametre anvendt på den måde, at der foretages analyser i forbindelse med gennemgangen af virksomheden, eller når produktionen startes for på denne måde at fastlægge et niveau. De løbende analyser i forbindelse med afløbskontrollen anvendes derefter til støtte for vurderingen af de øvrige oplysninger. Der kan f.eks. være tale om at fastholde et niveau eller at kontrollere, at en påbudt reduktionsplan overholdes.
7.8.2 Effektmålinger
Spildevandets egenskaber
Tilsvarende som for de kemiske sumparametre kan der foretages målinger af bestemte egenskaber ved det samlede spildevand, dvs. de indeholdte stoffers samlede effekter.
Bortset fra nitrifikationstest anbefales disse metoder anvendt på samme måde som de kemiske sumparametre, dvs. at der kun bør stilles krav på basis af indledende undersøgelser af niveauet. Som relevante undersøgelser kan nævnes
Nitrifikationstest
Slamhæmningstest
COD/BOD5-forhold
Persistent toksicitet
Nitrifikationshæmning
Nitrifikationshæmning kan anvendes som en kontrol af, om der forekommer stoffer med akutte giftvirkninger over for renseanlægget, og som omtalt i afsnit 6.1 bør den afløse slamhæmningstesten i alle tilfælde, hvor der tilledes til et renseanlæg med nitrifikation. Der er i afsnit 6.2 givet et konkret forslag til testbetingelser og vejledende grænser for nitrifikationstest. Jf. tillige afsnit 7.2.3.
Slamhæmning
Slamhæmningstesten (DS 298) fortæller mere generelt om akutte effekter på mikroorganismer og kan som sådan stadig være relevant i visse sammenhænge.
COD/BOD5 forholdet
Forholdet mellem COD og BOD5 kan give indikationer om tilstedeværelsen af tungtnedbrydelige stoffer eller hæmning af mikrobiel omsætning, og et COD/BOD5-forhold over 3 bør give anledning til videre undersøgelser, jf. afsnit 3.4.1 og afsnit 7.2.3.
I den forbindelse bør man være opmærksom på, at tilstedeværelse af klorid i spildevandet vil influere på COD bestemmelsen og øge dets størrelse. Derfor bør der vælges at anvende en anden metode til COD bestemmelse, DIN 38 409, når kloridindholdet overstiger 300 mg/l. Det kan også være en fordel at inddrage måling af TOC for at undgå dette problem.
Persistent toksicitet
Persistent toksicitet beskriver, hvilke toksiske effekter der er tilbage i spildevandet efter en biologisk nedbrydning og har således størst betydning i forbindelse med vurderinger af det rensede vands effekter på vandområdet. Undersøgelsen er dog også relevant til at vurdere, om der findes persistente stoffer i et spildevand, hvor dette ikke kan belyses tilstrækkeligt på andre måder. Metoden kan anvendes som andet trin i en undersøgelse, dvs. såfremt forholdet COD/BOD5 eller andre oplysninger har vist, at der er grund til at forvente indhold af tungtnedbrydelige stoffer. Jf. afsnit 6.3 og afsnit 7.2.3.
7.9 Sammendrag om parametre og kravværdier
Organiske stoffer i tabel 4.1
Organiske miljøfarlige stoffer er vurderet og placeret på henholdsvis liste A, B eller C i tabel 4.1 i afsnit 4.2.
Andre parametre i tabel 7.2
En samlet liste over andre parametre, det er relevant at stille krav til i et program for afløbskontrol, er vist i omstående tabel 7.2 med tilhørende noter. For de parametre, der er vurderet i denne vejledning, er der angivet vejledende grænseværdier. Listen skal ikke opfattes som fyldestgørende, idet der i mange tilfælde kan være behov for at inddrage andre parametre.
Vejledende grænseværdier for tilledning af stoffer til kommunale renseanlæg må betragtes som administrative redskaber, der kan lette sagsbehandlingen ved konkrete vurderinger af industritilslutninger. Grænseværdierne vil kunne modificeres på baggrund af en mere detaljeret vurdering af bl.a. stoffets miljømæssige egenskaber, kloaksystemet, renseanlæggets processer, den opnåede slam- og afløbskvalitet, beskyttelsen af vand- og jordmiljøet samt tekniske og økonomiske muligheder for at reducere stoftilledningen, jf. afsnit 1.1 om vejledningen som administrativt redskab.
p.t. ikke vurderede stoffer
For de stoffer og parametre, som endnu ikke er vurderet (markeret med tegnet * i tabel 7.2), må der foretages en specifik vurdering i de enkelte tilfælde, eller der kan søges oplysninger om generelle retningslinier anvendt i udlandet, f.eks. svenske /14/ og norske /29/ retningslinier for afledning af industrispildevand.
Prøvetagning
Mht. anbefalinger om prøvetagning skal der henvises til afsnit 8.3.
Tabel 7.2
Udvalgte parametre ved kravfastsættelse samt vejledende grænseværdier. Disse modificeres på baggrund af en detaljeret vurdering af bl.a. stoffernes miljømæssige egenskaber, kloaksystemet, renseanlæggets processer, slam- og afløbskvaliteten, beskyttelsen af vand- og jordmiljøet samt tekniske og økonomiske muligheder for at reducere stoftilledningen, jf. afsnit 1.1. Noter til tabel 3 findes på næste side. Husk altid at checke noterne før tabellen anvendes.
Parameter
Vejledende
grænseværdi
Analyse-
metode
Prøvetagning/
måleperiode
Temperatur max.
50øC 1)
Vandmængde max.
Pr. sekund/time/
døgn/år
pH min.
pH max.
6,5
9,0
DS 287
DS 287
Måles med elek-
trode og/eller
kontinuert
registrering 2)
Bundfældeligt stof
50 ml/l
DS 233
Stikprøver
Suspenderet stof
300 mg/l
DS 207
Flowproportional
døgnprøve eller
stikprøve
Chlorid
Sulfat
1000 mg/l
500 mg/l
DS 239/
DS 249
DS 286 3)
Flowproportional
døgnprøve
Sulfider
Cyanider total 4)
*
1 mg/l
DS 280
#
SM 1975
413 B&D
Stikprøver, der
konserveres
Arsen
Bly
Cadmium
Chrom
Cobolt
Kobber
Kviksølv
Nikkel
Selen
Sølv
Tin
Zink
*
100 æg/l
3 æg/l
300 æg/l
*
500 æg/l
3 æg/l
250 æg/l
*
250 æg/l
*
3 mg/l
DS 2211
DS 2211
DS 2211
DS 2211
DS 2211
DS 263
# 5)
DS 2211
#
#
#
DS 263
Olie/fedt
Mineralsk olie
10 mg/l
50 mg/l
DS/R 208
DS/R 208
Stikprøver i
specialvaskede
flasker 7)
Adsorberbart organisk
Halogen (AOX)
Nitrifikationshæmning
- ved 200 ml/l
*
<50% 8)
#
ISO 9562
1989
# 9)
ISO 9509
1989
Flowproportional
døgnprøve
Noter til tabel 7.2
#: Ingen Dansk Standard for denne parameter.
*: Stoffet er ikke vurderet p.t.
Ved spildevand indeholdende flygtige stoffer kan det være nødvendigt med en lavere maksimal temperatur.
Bør registreres over længere perioder - f.eks. 14 dage. Spidsværdier til pH 4 og 10 kan accepteres i 10 % af tiden i løbet af en time.
Metoden modificeres ved at fortynde spildevandet 10 gange og filtrere før analyse foretages efter DS 286.
Bør suppleres med en vurdering af, om cyanid kan forventes at forekomme som frit cyanid.
Bør bestemmes med hydridgenerering/atomabsorption med cold vapour, evt. atomabsorption med grafitovn.
Prøver til analyse for kviksølv (flygtigt) bør udtages som stikprøve. Ved orienterende måling evt. som flowproportional døgnprøve.
Evt. flowproportional døgnprøve, hvis virksomhed og kommune er enige herom.
50 % anbefales som juridisk bindende krav og 20 % som vejledende krav ved testfortynding 200 ml/l.
ISO 9509:1989 kan anvendes med visse modifikationer som beskrevet i afsnit 6.2.
8. Kontrol
Der bør aldrig stilles krav til afløbskvalitet uden en tilhørende kontrol, og kravene skal kunne kontrolleres i praksis. Samtidig skal der til enhver kravværdi være defineret en kontrolregel, så der ikke er tvivl om, hvorledes kravværdien skal forstås og dermed kontrolleres.
8.1 Typer af kontrolkrav
8.1.1 Anlægskrav
Krav ved etablering af anlægget
Ved nyetableringer af industrier eller anlæg er det vigtigt til vurdering af spildevandsproduktionen ud fra begrebet om anvendelse af bedste, tilgængelige teknologi at gå ind i projekteringen og godkendelsesforløbet for at stille relevante krav ved etableringen af anlægget. Traditionelt har der typisk været tale om olieudskillere, neutralisering og lign., men det vurderes, at der fremover vil være et betydeligt behov for, at miljøsagsbehandling integreres med byggesagsbehandling, således at problemerne kan forebygges i planlægnings- og etableringsfasen. Denne form for forebyggende miljøarbejde indebærer samtidig en væsentlig grad af motivation hos den virksomhed, der etablerer anlægget, idet der vil være interesse for at fremtidssikre den ansøgte godkendelse eller tilladelse mest muligt.
8.1.2 Driftskontrolkrav
Kontrol af driften
Parallelt med fastlæggelse af anlægskrav kan der stilles krav om kontrol af driften. Denne type krav kan dels være som opfølgning på stillede krav til etablering af anlæg, f.eks. krav til tømningshyppighed for olieudskillere eller skift af filtre, og de kan også indgå som et led i en samlet kvalitetsstyring og kontrol af produktionen f.eks. i form af krav om indrapportering af forbrug af råvarer og hjælpestoffer, afleveret olie- og kemikalieaffald m.v.
8.1.3 Krav om afløbskontrol
Kontrol af afløbskvalitet
Som beskrevet tidligere er det tanken, at en væsentlig del af vurderingerne af spildevandets karakter baseres på råvareliste, procesbeskrivelse og den kendte eller skønnede afledning af de anvendte råvarer, produkter, følgestoffer, hjælpestoffer og lign.
Denne vurdering må suppleres med et program for løbende kontrol af afløb. Ved den omtalte vurdering vil det ikke være muligt at få et fuldstændigt kendskab til spildevandets sammensætning, blandt andet fordi der ved processerne kan foregå omdannelser, opløsninger og kemiske reaktioner, som det er vanskeligt at forudsige. Det er dog i denne sammenhæng væsentligt at gøre sig klart, at en godt tilrettelagt driftskontrol i mange tilfælde kan reducere måleprogrammet i afløbet og dermed spare ressourcer.
Eksempel på kontrol
Som eksempel på en branche, hvor alle tre typer kontrol kan anvendes, kan nævnes tandlæger, til hvem der kan stilles såvel krav til installering af amalgamfiltre (anlægskrav), krav om vedligeholdelse af filtre, herunder tømning eller filterskift (driftskontrol) samt krav til engangskontrol af afledningen ved installering af filtre (afløbskontrol).
8.2 Kontrolregel
Gradueret afløbskontrolniveauer
På denne baggrund anbefales det at anvende en gradueret afløbskontrol, hvor kontrolprogram tilpasses virksomheden og afledningens størrelse og karakter. Konkret anbefales det at tage udgangspunkt i fire generelle niveauer for kontrolprogrammer (jf. omstående tabel 8.1)
For uproblematiske virksomheder, jf. afsnit 7.2.1, med lille vandafledning, kan krav om kontrolprogram begrænses til at omfatte engangskontrol i forbindelse med tilslutning. Krav om driftsjournal kan være relevant (kontrolniveau 0).
Næste kontrolniveau omfatter løbende kontrol af de helt basale forhold, der blandt andet tjener til at beskytte afløbssystemet, dvs. temperatur og pH, samt hvor det er relevant, olie/fedt og bundfældeligt og suspenderet stof. Desuden kan der suppleres med relevante kemiske parametre, F.eks. analyse for liste C stoffer og tungmetaller. Virksomheder med spildevand særligt domineret af specifikke liste C stoffer eller karakteriseret ved et større antal liste C stoffer bør tillige undersøge for spildevandets eventuelle hæmmende effekter over for renseanlæggets processer, specielt nitrifikation eller eventuelt slamhæmning. Krav om driftsjournal kan være relevant. Dette kontrolniveau anvendes på virksomheder, der vurderes uproblematiske med hensyn til organiske miljøfarlige stoffer og tungmetaller, men hvor afledningen er af en vis størrelse (kontrolniveau I).
Kontrollen med virksomheder med særlige forhold, jf. afsnit 7.2.1, hvor der er sandsynlighed for, at der indgår liste B stoffer eller tungmetaller i afledningen, (men ikke liste A stoffer), bør i forhold til kontrolniveau I generelt suppleres med undersøgelser af spildevandets hæmmende effekter over for renseanlæggets processer, specielt nitrifikation eller eventuelt slamhæmning, samt de relevante kemiske parametre. Disse parametre kan omfatte tungmetaller og specifikke analyser for organiske stoffer. Der bør desuden indberettes om forbrug af råvarer, hjælpestoffer m.v. Krav om driftsjournal bør altid indgå. Andre særlige forhold vedrørende en virksomhed kan berettige til dette kontrolniveau (kontrolniveau II).
Endelig anvendes tredje niveau (kontrolniveau III) på virksomheder med særlige forhold, jf. afsnit 7.2.1, hvor der er sandsynlighed for, f.eks. ved vurderingen af råvarer og produkter, at der afledes liste A stoffer. Tillige bør kontrolniveauet anvendes på virksomheder, hvor specifikke liste B stoffer eller tungmetaller er specielt dominerende. Andre særlige forhold vedrørende en virksomhed kan berettige til dette kontrolniveau. I forhold til kontrolniveau II bør kontrollen suppleres med en afviklingsplan for specifikke liste A stoffer. Samtidig bør indberetningspligten vedrørende forbrug af råvarer, hjælpestoffer m.v. være betydeligt mere omfattende end på de andre kontrolniveauer. Krav om driftsjournal bør altid indgå.
Tabel 8.1 illustrerer hovedlinierne i de fire kontrolniveauer. Denne graduerede afløbskontrol skal i praksis administreres fleksibelt, tilpasset den enkelte virksomhed, således at aktuelle behov for kontrol kan gennemføres på baggrund af en konkret vurdering, herunder antallet af nødvendige afløbsprøver.
Manglende kravoverholdelse
Ved overskridelse af krav til en tilledning kan det være aktuelt efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse § 30 at påbyde en mere intensiv afløbskontrol med det formål at opnå bedre viden om spildevandets sammensætning, dvs. en skærpelse af virksomhedens egenkontrol.
Startfase
Det kan desuden være relevant i forbindelse med en tilladelse eller et påbud at stille vilkår om et intensivt tilsyn i en startfase, f.eks. ved indkøring af en ny produktion eller nye renseforanstaltninger. Dette kan bidrage til en kortlægning og nærmere vurdering af forureningsniveauet, bl.a. med henblik på fastlæggelse af krav til driftskontrol.
Kontrolperiode
Kontrolperioden skal præciseres. Typisk vil det være relevant med en kontrolperiode på et år, f.eks. fra 1. januar til 31. december. En kortere periode kan anvendes, når dette vurderes hensigtsmæssigt. F.eks. kan kommunen ved mistanke om store svingninger i afløbskvaliteten fra dag til dag efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse § 30 påbyde den pågældende virksomhed et intensivt kontrolprogram med en kontrolperiode på f.eks. 3 måneder.
Mangelfulde oplysninger
Ved mistanke om dårlig afløbskvalitet eller mistanke om, at der ikke foreligger fyldestgørende oplysninger om en tilledning, har kommunen mulighed for med lov om miljøbeskyttelse ? 72 efter skriftlig forvarsling at påbyde virksomheden at undersøge sammensætningen af spildevandet nærmere.
Tabel 8.1
Retningslinier for gradueret afløbskontrol.
Uproblematiske
virksomheder
Virksomheder med særlige forhold
Liste
B stoffer
tungmetal
Liste
A stoffer
*)
Kontrolniveau
0
I
II
III
Virksomhedstype
Helt små
Større
Kontrol
Antal prøver pr. år
Basale fysisk-kemiske parametre
Andre relevante
kemiske parametre
Effekter på
renseanlæg
Afviklingsplan
for liste A stoffer
Driftsjournal
Engangs-
kontrol
1**)
+
+
Løbende
kontrol
1-6
+
+
***)
+
Løbende kontrol
4-8
+
+
+
+
Løbende
intensiv
kontrol
DIF's
anvisning
/23/
+
+
+
+
+
*) Virksomheder særligt domineret af specifikke liste B stoffer eller tungmetaller bør ligeledes kontrolleres efter kontrolniveau III.
**) Engangskontrol i forbindelse med tilslutning.
***) Virksomheder med spildevand karakteriseret ved et større antal liste C stoffer eller særligt domineret af specifikke liste C stoffer bør undersøge for spildevandets hæmmende effekter over for renseanlæggets processer.
Kontrol af kravoverholdelse
Til vurdering af om krav til afløbskvalitet er overholdt anbefales. det for virksomheder, der kontrolleres på niveau III, at anvende reglerne for tilstandskontrol, almindelig kontrol i DIF's anvisning for vandforureningskontrol, 1. udgave maj 1981 /23/. Med tilstandskontrollen varetages hensynet til de kritiske øjeblikkelige værdier af kontrolvariablen. Udgangspunktet er efter anvisningen ved almindelig kontrol 12 prøver pr. år, hvor prøveantallet kan nedsættes det efterfølgende år, hvis kravværdier overholdes med god margen. Ifølge anvisningen sættes prøveantallet ved overskridelser op. Da der ved de øvrige kontrolniveauer (0, I og II) generelt anbefales et mindre antal kontrolprøver pr. år, er det ofte ikke relevant at operere med et gennemsnit, hvorfor grænseværdierne for afløbskvaliteten bør være absolutte krav. Resultatet af den enkelte måling må da ikke overstige grænseværdien.
Andre kontrolregler
Andre kontrolprogrammer og -kriterier kan anvendes, når forhold begrunder dette. Dette må ske ud fra en vurdering af, hvad der mest hensigtsmæssigt kan være gældende for den enkelte virksomhed, men vigtigt er det, at det klart fremgår, hvad man forstår ved de fastsatte krav til afløbskvalitet, og hvorledes kravene skal kontrolleres, herunder det nødvendige prøveantal i en veldefineret kontrolperiode.
F.eks. kan transportkontrol efter DIF's anvisning for vandforureningskontrol /23/ anvendes, når det er den totalt transporterede mængde og ikke de øjeblikkelige værdier af kontrolvariablen, der har betydning. Hvis transportkontrol ønskes anvendt samtidig med, at den fastsatte grænseværdi er formuleret som et koncentrationskrav, bør kravværdien K ved kontrolberegningen fastlægges som gennemsnittet af de målte døgnvandmængder for de aktuelle prøvetagningsdøgn multipliceret med grænseværdien.
Det kan også være relevant ud fra et kendskab til lokale forhold ved anvendelse af DIF's anvisning for vandforureningskontrol /23/ at kontrollere en afløbskvalitet som skærpet kontrol i stedet for almindelig kontrol. Udgangspunktet er da 24 prøver pr. år.
I visse tilfælde, f.eks. når det vurderes tilstrækkeligt at udtage få prøver (f.eks. 6 prøver pr. år), hvor DIF's anvisning for vandforureningskontrol ikke kan anvendes, og et absolut krav vurderes som værende uacceptabelt, er det en mulighed som kontrolregel at operere med, at gennemsnittet af et nærmere fastsat antal målinger af kontrolvariablen over kontrolperioden ikke må overskride grænseværdien for afløbskvaliteten, samtidig med at resultatet af den enkelte måling ikke må overstige grænseværdien med mere end en nærmere fastsat procentsats, f.eks. 50 %.
8.3 Prøvetagning
Præcisering af egenkontrol
Af mange grunde vil en egenkontrol suppleret med uvildig kontrol (myndighedskontrol) med passende mellemrum være en hensigtsmæssig konstruktion.
Følgende principper for egenkontrollen bør være opfyldt
Egenkontrollens omfang og udførelse skal klart præciseres i vilkårene for en tilladelse eller i et påbud.
Hver enkelt prøve skal gennemløbe en klar og dokumenteret vej fra prøvetagning til afrapportering.
Produktionsforholdene under prøvetagningen skal præciseres i vilkårene for en tilladelse eller i et påbud.
Hensigtsmæssigt fastsættes der et minimumsantal prøvetagninger, som virksomheden skal lade udføre og dermed bekoste. Det antal prøvetagninger og analyser, der er omtalt i afsnit 8.2, forudsættes udført og betalt af virksomheden som egenkontrol.
Krav om anerkendt laboratorium
Godkendelsesmyndigheden kan stille krav om, at kontrollen af prøveudtagning og efterfølgende analysering sker på et laboratorium, der er akkrediteret hertil. Godkendelsesmyndigheden må være opmærksom på, at DANAK, Dansk akkrediterings ordning, hidtil har akkrediteret laboratorier til de vilkår laboratorierne selv har sat, og som derfor vil være forskellige fra laboratorium til laboratorium. Godkendelsesmyndigheden må derfor i en overgangsperiode, indtil Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til målinger, udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. har fået sin fulde effekt på akkrediteringskravene, vurdere, om det akkrediterede laboratorium er i stand til at opfylde de ønskede målekrav.
Hvor virksomheden selv er kvalificeret til at udføre tilsvarende prøveudtagning og analysering vil dette være acceptabelt, når virksomheden samtidig følger de krav til analysekvalitet og til deltagelse i præstationsprøvning, som er angivet i ovennævnte bekendtgørelse. Myndighederne bør i så tilfælde kræve dokumentation herfor.
Registrering af produktionsforhold
Prøvetagninger bør altid ske på en sådan måde, at det sikres, at der samtidig sker en registrering af de relevante oplysninger om produktionsforholdene, dvs. at de kan relateres til et produktionsvolumen, og at eventuelle afvigelser i driften registreres.
Repræsentative prøvetagning
De fleste virksomheder vil have et meget varierende afledningsmønster, både over døgnet og fra døgn til døgn. For at udtage en repræsentativ prøve er det derfor nødvendigt, at prøveudtagning som udgangspunkt sker flowproportionalt, normalt med døgnprøver. Der findes i dag kommercielt tilgængelige systemer, der i forhold til tidligere gør det mere tilgængeligt at foretage flowmålinger og tilhørende prøvetagninger. Særlige forhold kan efter en konkret vurdering begrunde, at prøvetagning foregår på anden vis.
Tidsproportional prøvetagning bør som hovedregel kun anvendes, når det på forhånd er dokumenteret, at der er tale om en helt jævn afledning over flere timer og ingen pludselige "spidser", særligt mht. spildevandets sammensætning. Ofte vil stikprøver, der udtages i samarbejde med driftsfolkene på virksomheden, give mere pålidelige resultater end en tidsproportional prøvetagning.
Stikprøver bør ellers kun anvendes, hvor andet ikke er muligt af hensyn til den parameter, der ønskes målt, f.eks. ved flygtige stoffer, olie/fedt og bundfældeligt stof.
Iøvrigt skal der henvises til Dansk Standard 203 om prøvetagning af spildevand til kemisk analyse samt til "Tilslutning af industrispildevand til kommunale renseanlæg. Miljøprojekt nr. 245" /1/ bilag 5 om model for egenkontrol.
Det skal præciseres, at prøvetagningsmetoden i det konkrete tilfælde skal afgøres af kommunen og gerne i samarbejde med virksomheden.
Prøvetagningssted
Valget af prøvetagningssted er vigtig bl.a. af hensyn til ønsket om en repræsentativ prøve. Lokaliteten skal derfor præciseres, f.eks. ved markeringer på kortskitser. Dansk Standard 203 beskriver generelle overvejelser, der bør indgå ved valg af prøvetagningssted.
Adskillelse af spildevansstrømme
For alle tilledninger bør der arbejdes hen imod en adskillelse af processpildevand, sanitært spildevand og overfladevand. Overfladevand, der som følge af virksomhedens aktiviteter, må forventes særligt forurenet, bør kontrolleres særskilt, idet det kan være relevant at stille særlige forureningsbegrænsende krav til denne del af afledningen. I hvert enkelt tilfælde må der tages stilling til, om det sanitære spildevand hensigtsmæssigt kan kontrolleres særskilt eller om denne delstrøm fra en virksomhed bør kontrolleres blandet sammen med processpildevandet. For nye virksomheder bør det være et krav, at alt processpildevand samles i et enkelt udløb inden afledning til offentlig kloak.
Der bør stilles krav om etablering af en målebrønd, indrettet med et lige gennemløb, således at der kan etableres magnetisk flowmålersystem eller tilsvarende eller eventuelt måleoverfald, når der foretages kontrolmålinger. Brønden bør være placeret med gode tilkørsels- og adgangsforhold.
For lidt større tilledninger kan det være relevant også at kræve etableret et permanent målesystem med kontinuert flowmåling, registrering af temperatur og pH samt faciliteter for prøvetagning.
9. Referencer
/1/ Miljøstyrelsen, 1993. Tilslutning af industrispildevand til kommunale renseanlæg. Miljøprojekt nr. 245. Udarbejdet af Vandkvalitetsinstituttet, ATV (H. Grüttner, J. Tørslev, F. Pedersen).
/2/ Miljøministeriet, 1991. Bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed.
/3/ Miljøstyrelsen, 1983. Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning. Vejledning nr. 2/1983.
/4/ Rådets direktiv af 4. maj 1976 om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø.76/464/EEC.
/5/ Miljøstyrelsen, 1991. Reduktion af farve i industrispildevand. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 25. Udarbejdet af Vandkvalitetsinstituttet, ATV (B.M. Pedersen) og DTI, Beklædnings- og Textilinstituttet (J. Hansen).
/6/ Miljøministeriet, 1992. Bekendtgørelse nr. 75 af 30. januar 1992 om grænseværdier for udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet (Liste I stoffer).
/7/ Miljøministeriet, 1986. Bekendtgørelse nr. 181 om grænseværdier for udledning af cadmium med processpildevand fra visse industrianlæg.
/8/ Miljøministeriet, 1986. Bekendtgørelse nr. 736 om grænseværdier for kviksølv ved udledning af spildevand fra visse industrianlæg.
/9/ Miljøministeriet, 1986. Bekendtgørelse nr. 520 af 8. august 1986 om grænseværdier for udledning af hexachlorcyclohexan til vandmiljøet.
/10/ Miljøministeriet, 1989. Bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald.
/11/ Miljøministeriet, 1993. Bekendtgørelse nr. 829 af 15. oktober 1993 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.
/12/ Miljøministeriet, 1989. Bekendtgørelse nr. 736 af 26. oktober 1989 om anvendelse af slam, spildevand og kompost m.v. til jordbrugsformål.
/13/ Miljøstyrelsen, 1990. Danmarks udledning af industrielt spildevand. Miljøprojekt nr. 153. Bilag 5: Virksomhedsoversigt. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 23. Udarbejdet af Vandkvalitetsinstituttet, ATV (H.W. Christensen).
/14/ Svenska vatten- och avloppsverksforeningen, 1983. Industriavloppgränsvärden. Vilkor för utsläpp av skadliga ämnen i kommunal avloppsanlägning. VAV-meddelande M20. oktober 1983.
/15/ Miljøstyrelsen, 1992. Økotoksikologisk vurdering af industrispildevand. Miljøprojekt nr.: 188. Udarbejdet af Vandkvalitetsinstituttet, ATV (P. Kristensen, F. Pedersen, A. Damborg, H.W. Christensen).
/16/ Miljøstyrelsen, 1988. Svovlbrintedannelse og kontrol i trykledninger. Miljøprojekt 96. Udarbejdet af Aalborg Universitetscenter, Nellemann og Vandkvalitetsinstituttet, ATV.
/17/ Miljøstyrelsen, 1990. Effektivisering af olieudskillere. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 12. Udarbejdet af Dansk Teknologisk Institut (J. Bødker, I.K. Hansen).
/18/ Miljøstyrelsen 1992. Afledning af olieholdigt processpildevand. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 37. Udarbejdet af Ole Mortensen Rådgivende Civilingeniører A/S.
/19/ Miljøstyrelsen, 1985. Miljøfremmede stoffer i kommunalt spildevand. Miljøprojekt nr. 65. Udarbejdet af Vandkvalitetsinstituttet, ATV (B.N. Jacobsen, P. Lindegaard-Jørgensen).
/20/ Miljøministeriet, juni 1992. Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.
/21/ dk-TEKNIK,1992. Vandforbrug i industrien. Udkast til rapport til Miljøstyrelsen.
/22/ Water Pollution Control Federation, 1990. Hazardous Waste treatment Processes. Manual of Practice FD-18.
/23/ Dansk Ingeniørforening, maj 1981. DIF's anvisning for vandforureningskontrol. 1. udgave.
/24/ Rådets direktiv af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (91/271/EØF).
/25/ Blum, D.J.W. & R.E. Speece, 1991. A database of chemical toxicity to environmental bacteria and its use in interspecies comparisons and correllations. Research Journal WPCF, vol 63, no 3.
/26/ Stronach, S.M., T. Rudd, J.N. Lester, 1986. Anaerobic Digestion Processes in Industrial Wastewater Treatment. Springer-Verlag.
/27/ Arvin, E., S. Dyreborg, C. Menck og J. Olesen,1993. Screening af vands toksicitet med mini-nitrifikationstest. Vand & Miljø 10 (3).
/28/ OECD, 1993. OECD Guidelines for Testing of Chemicals.
/29/ Statens Forureningstilsyn, 1989. Tilførsel av industriavløp til kommunalt net. TA-679.
/30/ Miljøministeriet, 1993. Bekendtgørelse nr. 830 af 15. oktober 1993 af listen over farlige stoffer.
/31/ Dansk Standardiseringsråd, april 1980. DS/R 208. Vandundersøgelse. Olie og fedt. Gravimetrisk metode.
/32/ Dansk Standard, 7. januar 1994. DS 432. 2. udgave. Norm for afløbsinstallationer.
/33/ Karnovs Lovsamling, 1992. Bind 2. 13. udgave.
/34/ Boligministeriet, 1. april 1985. Byggestyrelsens vejledning om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i byggesager.
/35/ Miljøstyrelsen, 18. november 1993. Udkast til bekendtgørelse om kvalitetsgrænseværdier for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet.
/36/ Miljøstyrelsen, 1994. Industrispildevands miljøfarlighed. Miljøprojekt xx. Udarbejdet af Vandkvalitetsinstituttet, ATV (F. Pedersen, A. Damborg, P. Kristensen).
/37/ Arbejdstilsynet, januar 1992. Grænseværdier for stoffer og materialer. At-anvisning nr. 3.1.0.2.
/38/ Arbejdstilsynet, 12. februar 1988. Højtryksspuling af asbestholdige materialer. At-cirkulæreskrivelse nr. 1/1988.
/39/ Arbejdstilsynet, maj 1988. Nedrivning, reparation og vedligeholdelse af asbestholdige byggematerialer. At-meddelelse nr. 3.01.6.
/40/ U.S. Environmental Protection Agency. Ambient Water Quality Criteria for Silver.
/41/ Vandkvalitetsinstituttet, ATV, marts 1994. Notat til Miljøstyrelsen. Forslag til vejledende grænseværdier for sølv og cyanid i industrispildevand ved tilslutning til kommunale renseanlæg.
/42/ U.S. Environmental Protection Agency, 1983. Ambient Water Quality Criteria for Lead. Microfiche: PB85227437.
/43/ U.S. Environmental Protection Agency, 1987. Ambient Water Quality Criteria for Zink. Microfiche: PB87153581.
/44/ U.S. Environmental Protection Agency, 1985. Ambient Water Quality Criteria for Copper. Microfiche: PB85-227023.
/45/ U.S. Environmental Protection Agency, 1987. Ambient Water Quality Criteria for Nickel. Microfiche: PB87-105359.
/46/ Miljøstyrelsen, 1994. Økotoksikologiske kvalitetskriterier for overfladevand. Miljøprojekt 250. Udarbejdet af Vandkvalitetsinstituttet, ATV ( F. Pedersen).
/47/ Miljøministeriet, 1988. Bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.