Legislator Case Law & Legislation
C19986027510 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om overflytning på baggrund af en uddannelse, der berettiger til optagelse som dimittend.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1998 60275 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om overflytning på baggrund af en uddannelse, der berettiger til optagelse som dimittend.

Kommentar m.v.

Et medlem, der har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i en anden arbejdsløshedskasse, kan overflyttes, selvom medlemmet er i beskæftigelse.

I en konkret sag havde kassen afslået at overflytte et medlem, der havde afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, som gav ret til optagelse i en anden arbejdsløshedskasse, fordi medlemmet ikke var ledigt.

Det fremgik af sagen, at medlemmet på det tidspunkt, hvor medlemmet ønskede at blive overflyttet på baggrund af sin uddannelse, var i beskæftigelse inden for en anden kasses område.

Det fremgår af § 7, stk. 1, at et ledigt medlem, der har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, som giver ret til optagelse i en anden arbejdsløshedskasse, kan overflyttes til denne kasse, enten

som dimittend, jf. § 10, stk. 2, eller

med sine erhvervede rettigheder.

Direktoratet fandt - uanset § 7, stk. 1, efter sin ordlyd alene omfatter ledige medlemmer - ud fra en formålsfortolkning, at medlemmet kunne overflyttes på baggrund af sin uddannelse, selvom medlemmet var i beskæftigelse inden for en anden kasses faglige område. Medlemmet skulle dog straks (videre)overflyttes til en kasse, der omfattede medlemmets arbejde.

Baggrunden for, at § 7, stk. 1, udtrykkeligt nævner et ledigt medlem, er, at overflytning normalt ikke er muligt under ledighed. Med ordlyden i § 7 er det således understreget, at også ledige medlemmer kan overflyttes efter bestemmelsen. Imidlertid finder direktoratet ikke, at det har været hensigten med ordlyden at begrænse beskæftigede medlemmers mulighed for at lade sig overflytte efter bestemmelsen.

Det fremgår af § 8, stk. 2, at et medlem, der bliver ledigt inden 3 år efter overflytning fra en kasse for lønmodtagere i medfør af §§ 1 eller 3, kan flytte tilbage til denne kasse, hvis medlemmet er optaget i kassen efter § 41, stk. 1, nr. 3, litra b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Direktoratet finder, at et medlem i beskæftigelse, der overflyttes til en anden kasse efter § 7, stk. 1, ligeledes ud fra en formålsbetragtning eventuel senere vil kunne blive flyttet tilbage til den kasse, hvorunder medlemmets uddannelse hører, jf. princippet i § 8, stk. 2.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 8. september 1998

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →