Cirkulæreskrivelse om meddelelse om selvforskyldt ledighed ved orlovs udløb.

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om selvforskyldt ledighed ved orlovs udløb.

Kommentar m.v.

Et medlem, som søgte børnepasningsorlov, accepterede arbejdsgiverens vilkår om, at medlemmet ikke havde krav på at vende tilbage til arbejdspladsen efter endt orlov. Det medførte, at medlemmet skulle stilles på samme måde, som hvis hun havde opsagt sit job eller var blevet opsagt af en grund, som væsentligst skyldtes hende. Medlemmet blev derfor anset for selvforskyldt ledig ved orlovens udløb.

Meddelelse om afgørelsen

Medlemmet havde i perioden fra den 1. april 1994 til den 31. marts 1995 børnepasningsorlov efter aftale med hendes arbejdsgiver. Da medlemmet skulle vende tilbage til arbejdspladsen efter denne orlov, oplyste arbejdsgiveren, at medlemmet måtte forvente at skulle møde kl. 5,00 eller 6,00. Dette så hun sig ikke i stand til, idet hun ikke havde mulighed for at skaffe børnepasning så tidligt på dagen. Hun besluttede sig derefter for at søge endnu et års orlov til børnepasning.

Arbejdsformidlingen bevilgede ny orlov for perioden fra den 1. maj 1995 til den 28. april 1996. Arbejdsgiveren oplyste i ansøgningsskemaet, at der var indgået aftale med medlemmet om, at hun ikke skulle vende tilbage til arbejdspladsen.

Arbejdsløshedskassen pålagde medlemmet 5 ugers effektiv karantæne med den begrundelse, at medlemmet var selvforskyldt ledig, idet ansættelsesforholdet ophørte, uden at medlemmet havde en gyldig opsigelsesgrund i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

Direktoratet tiltrådte kassens afgørelse om, at medlemmet må anses som selvforskyldt ledig ved arbejdsophøret den 28. april 1996, da hun ikke havde en gyldig grund til at opsige sin stilling, jf. § 21, stk. 1, i direktoratets dagældende rådighedsbekendtgørelse.

Medlemmet blev derfor pålagt en effektiv karantæne på 5 uger fra den 29. april 1996, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 1, nr. 2, og rådighedsbekendtgørelsens § 28, stk. 1.

Direktoratet lagde ved sin afgørelse vægt på, at medlemmet ved indgivelse af ansøgning om børnepasningsorlov for perioden fra den 1. maj 1995 til den 28. april 1996 accepterede, at hun ikke havde krav på at vende tilbage til sin arbejdsplads efter endt orlov. Hun skulle derfor stilles på samme måde, som hvis hun havde opsagt sit job eller var blevet afskediget af en grund, der væsentligst skyldtes hende.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse med den givne begrundelse og med henvisning til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63 og § 21, stk. 1, i direktoratets dagældende rådighedsbekendtgørelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 25. juni 1998