Cirkulæreskrivelse om meddelelse om afskedigelse - sygdom

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om afskedigelse - sygdom

Kommentar m.v.

Et medlem, der blev opsagt på grund af hyppigt og omfattende fravær begrundet i udokumenteret sygdom, var ikke selvforskyldt ledig. Der blev lagt vægt på, at medlemmet ikke var afkrævet lægelig dokumentation for sine fravær.

Meddelelse om afgørelsen

Medlemmet blev med brev af 15. marts 1996 afskediget fra Post Danmark til fratrædelse med udgangen af april 1996.

Af opsigelsen fremgår, at medlemmet inden for de sidste 10 måneder havde været sygemeldt 12 gange med et samlet sygefravær på 47 dage. Medlemmet havde i denne anledning været indkaldt til en samtale den 15. marts 1996 med arbejdsgiver. Medlemmet havde telefonisk meldt afbud til denne samtale på grund af sygdom, og hun blev herefter afskediget på grund af utilfredsstillende helbredsforhold.

Medlemmet havde været til tjenstlig samtale den 13. september og den 5. oktober 1995, og ved sidstnævnte samtale havde medlemmet på tillidsrepræsentantens anbefaling fået en sidste alvorlig advarsel.

Der havde endvidere været afholdt et møde den 7. marts 1996, hvor henholdsvis medlemmet, afdelingen og tillidsrepræsentanten havde deltaget. På mødet var medlemmet blevet orienteret om sin situation i forhold til tidligere møder mellem parterne, og det var blevet understreget, at konsekvensen af manglende fremmøde den 11. marts 1996 ville være opsigelse. Medlemmet havde igen meldt sig syg den 11. marts 1996.

Tillidsrepræsentanten havde deltaget i mødet den 7. marts 1996, fordi arbejdsgiver havde ønsket at afskedige medlemmet. Medlemmet var 2 gange tidligere blevet advaret af arbejdsgiver.

Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse om, at medlemmet måtte anses for selvforskyldt ledig, og derfor skulle gennemgå en effektiv karantæne på 5 uger.

Direktoratet lagde vægt på, at medlemmet blev afskediget på grund af for meget sygefravær, at sygefraværet ikke var lægeligt dokumenteret, at fraværet flere gange var blevet påtalt over for medlemmet, og at medlemmet var indkaldt til en samtale med arbejdsgiver den 15. marts 1996, som hun meldte afbud til på grund af sygdom, hvorefter hun blev afskediget.

Direktoratet lagde endvidere vægt på, at medlemmet den 7. marts 1996 under et møde med afdelingen og tillidsrepræsentanten var blevet gjort opmærksom på, at manglende fremmøde den 11. marts 1996 ville medføre afskedigelse, og at hun den 11. marts 1996 igen havde sygemeldt sig.

Direktoratet lagde endelig vægt på, at medlemmets faglige afdeling ikke havde ønsket at anlægge faglig sag på baggrund af medlemmets afskedigelse.

Ankenævnet fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at medlemmet som følge af opsigelsen den 15. marts 1996 begrundet i hyppige og omfattende sygdoms-fravær var at anse for selvforskyldt ledig i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet efter det oplyste ikke var afkrævet lægelig dokumentation for sine fravær.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 24. juni 1998