DK
Branchevejledning for forurenede tjære/asfaltgrunde
Statutory Text (1 Articles)
Branchevejledning for forurenede tjære/asfaltgrunde
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Anvendte anlæg og processer
2.1 Asfaltfremstilling
2.1.1 Indledning
2.1.2 Vejbelægningsmaterialer
2.1.3 Asfaltproduktion
2.2 Tagpapfremstilling
2.3 Forureningskilder
3. Orienteringsfasen
4. Undersøgelsesteknik
4.1 Prøvetagning
4.2 Prøvebeskrivelse
4.2.1 Formål
4.2.2 Jordprøver
4.2.3 Vandprøver
4.3 Kemiske analyser
4.3.1 Jordprøver
4.3.2 Vandprøver
4.3.3 Luftprøver ved indeklimamålinger
5. Risikovurderinger
5.1 Principper
5.2 Grundvand
5.2.1 Kritiske stoffer fra tjære/asfaltgrunde
5.2.2 Kvalitetskrav
5.3 Arealanvendelse
5.3.1 Kritiske stoffer
5.3.2 Jordkvalitetskriterier
5.4 Recipienter
5.4.1 Kritiske stoffer fra tjære/asfaltgrunde
5.4.2 Kvalitetskrav
6. Afværge-, drift- og kontrolfasen
6.1 Afværgeforanstaltninger
6.2 Grundvand
6.2.1 Oppumpning
6.2.2 Afledning
6.2.3 Vandrensning
6.3 Jord
6.3.1 In-situ og on-site rensningsteknikker
6.3.2 Afgravning, behandling og deponering af jord
6.3.3 Afgravningskrav
6.4 Byggetekniske foranstaltninger
6.5 Drifts- og kontrolfasen
7. Referencer
Appendiks TA1 - Erfaringsopsamling
1. Indledning
Efter affaldsdepotloven og den tilhørende branchebekendtgørelse /13/ overgår størstedelen af kompetencen efter affaldsdepotloven vedrørende tjære/asfalt-grunde til amtsrådene og Københavns og Frederiksberg kommuner (herefter kaldet amtsrådene).
I en generel vejledning er overordnet beskrevet, hvorledes forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger gennemføres /1/.
I tilknytning til den generelle vejledning er nærværende branchespecifikke vejledning udarbejdet.
Der er desuden udarbejdet en vejledning vedrørende kvalitetskriterier /7/, der indeholder kvalitetskriterier og analysemetoder til jord for stoffer, som hyppigt forekommer som forurening på de grunde, hvor sagsbehandlingen er uddelegeret til amtsrådene.
Det skal præciseres, at den generelle branchevejledning samler de generelle retningslinier, som gælder for alle de uddelegerede brancher. Nærværende vejledning skal derfor benyttes sammen med den generelle branchevejledning og vejledningen vedrørende kvalitetskriterier.
Vejledningen indeholder anvisninger og status over viden om forurening af grunde, hvor der har ligget eller stadig ligger tjære/asfaltfabrikker.
Vejledningen omhandler fabrikker, hvor der er blevet eller bliver fremstillet vejbelægningsmaterialer eller tagpap ved brug af tjære eller bitumen. Vejledningen kan dermed også i et vist omfang anvendes på grunde, hvor der er foretaget tjæredestillation.
Vejledningen omhandler ikke lokaliteter, hvor der er produceret tjære eller bitumen som for eksempel gasværker og olieraffinaderier. Vejledningen omhandler heller ikke mindre tjærekogerier, hvor man for eksempel har tjæret fiskegarn.
Vejledningens anvisninger kan dog i et vist omfang overføres til forureningssager på disse grundtyper.
2. Anvendte anlæg og processer
2.1 Asfaltfremstilling
2.1.1 Indledning
Fra 1820 og i de næste ca. 100 år dominerede Mac Adams vejbygningsmetode. Makadamisering, som den kaldtes, blev udført med ret store skærver, som blev udlagt i et lag på 15-20 cm. Mellemrummene blev udfyldt med grus og/eller ler.
Omkring århundredeskiftet begyndte man at hælde tjære over makadammen (skærver og grus) for at dæmpe støvplagen fra vejene.
Fremstillingen af bitumenemulsion til afløsning af tjæren begyndte i 1920'erne. Bitumenemulsion kan anvendes i kold tilstand i modsætning til tjære, og denne egenskab forøgede anvendelsesmulighederne og udbredelsen.
Med ønsket om mere jævne belægninger blev de første asfalttyper udviklet i trediverne.
Asfalt
Asfalt er betegnelsen for en blanding af bindemiddel og mineralsk stof (sten, grus og kalk).
Som bindemiddel anvendtes tidligere bitumen, bitumenopløsning og tjære. Tjære blev dels brugt som eneste bindemiddel (i årene før og lige efter 2. verdenskrig), og dels brugt som klæbeforbedrer. Med enkelte undtagelser stoppede brugen af tjære omkring 1976. I dag bruges som bindemiddel bitumen og bitumenemulsion (som er en blanding af bitumen og vand) samt i stadig mindre udstrækning bitumenopløsning. Fedtaminer bruges som klæbeforbedrer.
Ved produktion af asfalt blandes de opvarmede materialer. Der indgår ikke kemiske reaktioner.
I begyndelsen blev asfalt fremstillet ved at oversprøjte de opvarmede sten med tjære. Herefter blev stenene med det klæbrige lag af tjære blandet med varm bitumen.
Asfaltbelægningen blev i reglen udlagt som 2-lagsbelægning med makadam som bærelag.
Ved anvendelsen af en "stivere" tjære, kunne bitumen og tjære blandes før tilsætning af stenmateriale.
Denne fremgangsmåde blev taget i brug omkring 1950-1960. Op til 8 vægtprocent tjære blev iblandet den varme bitumen. I alt udgjorde den samlede mængde bindemiddel mellem 4,5% og 6% af asfalten.
Brugen af tjære som en del af bindemidlet ved asfaltfremstilling ophørte næsten helt fra ca. 1972. Herefter anvendes forskellige typer af bitumen /2/ og /3/.
2.1.2 Vejbelægningsmaterialer
Asfalttyper
Asfalt fremstilles i en række kvaliteter afhængigt af trafikbelastningen. Som hovedtyper kan nævnes pulverasfalt, asfaltbeton og støbeasfalt.
Pulverasfalt
Pulverasfalt anvendes til veje med en ringe trafikbelastning samt til underlag for de hårdere asfalttyper. Pulverasfalt fremstilles ved at blande stenmateriale og 5-7% bituminøst bindemiddel med relativt stor blødhed. Tidligere tilsattes i enkelte tilfælde gasolie eller antracenolie. Pulverasfalt udlægges, som en varm pulveragtig masse i tynde lag, og tromles derefter.
Asfaltbeton
Ved større trafikbelastning eller som overfladebelægning (slidlag) anvendes asfaltbeton. Asfaltbeton adskiller sig først og fremmest fra pulverasfalt ved, at der bruges en hårdere bitumen. Forskellige typer bestemmes i øvrigt af kornsammensætningen for tilslagsmaterialerne.
Støbeasfalt
En særlig slidstærk belægning opnås ved at bruge støbeasfalt. Støbeasfalt er en meget tæt belægning (hulrumsprocent < 1,0), fremstillet af et hårdt bindemiddel og velgradueret stenmateriale med højt indhold af fine korn (filler). I modsætning til pulverasfalt og asfaltbeton har støbeasfalt flydende konsistens og kræver ikke komprimering. En opvarmning til mere end 200 EC er derimod nødvendig for udlægning.
Asfaltemulsioner
Endelig findes der forskellige former for asfaltemulsioner. De anvendes som klæbemidler - under pulverasfalt eller asfaltbeton - for at få asfalten til at binde bedre til underliggende sten /2/ og /4/.
2.1.3 Asfaltproduktion
Pulverasfalt og asfaltbeton
Pulverasfalt og asfaltbeton fremstilles på et asfaltblandeanlæg eller et asfaltværk, der som vist på figur 2.1 består af
doseringsanlæg for rå stenmaterialer
tørreanlæg
sigte- og blandesektion
færdigvaresiloer.
De stenmaterialer (sand, skærver og sten), som skal anvendes ved produktionen af asfalt, fyldes i siloer. Fra transportbånd under siloerne føres stenmaterialerne op til tørretromlens indgang. Tørretromlen består af en stålcylinder, der er anbragt med en svag hældning.
Ved tromlens rotation bevæges stenmaterialerne fremad, samtidig med at de falder ned gennem en varm luftstrøm i tromlen.
+++ FIGUR +++
Figur 2.1
Skitse af produktionsanlæg til asfaltfremstilling /2/
I tromlens nedre ende er der anbragt et olie- eller gasfyr.
Fra tørretromlen føres de varme og tørrede stenmaterialer med kopelevator op til toppen af blandesektionen. Ofte er der her anbragt en sigtesektion, hvor stenmaterialerne sigtes og adskilles i 2-4 fraktioner i relativt små siloer (varmsiloer).
Filler og bindemiddel tilsættes blandingen efter afmåling. Bindemidlet spredes som regel ud over blandekarret, hvor blandekløer sørger for sammenblandingen. Efter blanding har pulverasfalt og asfaltbeton en temperatur på 130-160EC.
Når en blanding er færdig, kan den lukkes direkte ned i en lastbil, eller den kan via en optræksbane transporteres til en færdigvaresilo.
Støbeasfalt
Støbeasfalt kan fremstilles efter to metoder. Ved den ældste metode anvendes en cylindrisk, opvarmet koger forsynet med omrører. Først påfyldes den nødvendige bitumenmængde. Dernæst tilsættes de tørrede stenmaterialer og filler, hvorefter det hele koges i 5-6 timer, indtil massen er homogen.Ved større leverancer fremstilles støbeasfalten først i blandeanlæg af samme type, som anvendes til fremstilling af pulverasfalt og asfaltbeton. Den sidste del af fremstillingsprocessen består i kogning i en varmeisoleret koger. Støbeasfalten opnår en temperatur på 220-230EC /2/.
2.2 Tagpapfremstilling
Fremstilling af tagpap frem til 1920 foregik ved en relativt simpel proces.
Et bærende indlæg (armeringsmaterialet) blev imprægneret med tjære og strøet med sand.
Det bærende indlæg, kludepap, blev fremstillet af optrævlede tekstilrester, som var opblødt og presset sammen til en slags dug. Tagpapfabrikken fremstillede sjældent selv kludepappet.
Tjære
På tagpapfabrikken blev kludepappet neddyppet i et åbent kar med 150EC-170EC varm tjære.
Herefter blev den varme, imprægnerede pap lagt på et sandstrøet gulv. Efter afkøling blev tagpappet rullet op og var klar til brug.
Foruden tjære kan der i produktionen have været brugt små mængder af terpentin eller petroleum til affedtning /3/.
Fremstillingen af bitumenemulsion til erstatning af tjæren begyndte i tyverne. I starten var der ligesom ved asfaltproduktionen tale om en glidende overgang, hvor både tjære og bitumen blev anvendt som imprægneringsmiddel.
Bitumen
I dag anvendes bitumen til imprægnering. Som armeringsmateriale kan anvendes polyesterfilt, glasfilt, hessian m.m.
Oven på det imprægnerede armeringsmateriale lægges asfalt, der består af bitumen tilsat mineralsk filler (stenmel eller andet mineralsk stof af meget stor finhed).
Tagpappet strøes til sidst med enten finkornet sand eller talkumpulver /5/.
2.3 Forureningskilder
Forureningskomponenter
Forureningskomponenter ved tagpap- og asfaltproduktionen har først og fremmest været
tjære
bitumen
terpentin
andre olieprodukter (fyringsolie, petroleum, dieselolie m.m.)
Endvidere anvendes mindre mængder af opløsningsmidler på fabrikkens laboratorium.
Asfaltværker og tagpapfabrikker
Forurening ved asfaltværker og tagpapfabrikker kan stamme fra nedenstående kilder (se også figur 2.2)
Spild ved påfyldning og aftapning af fyringsolie, tjære og bitumen
Utilstrækkelig tillukkede haner
Utætheder i beholdere eller rørsystemer i selve produktionsanlægget
Spild af færdigvarer og råvarer ved påfyldning af lastbiler og jernbanevogne
Spild og lækage af tjære oplagret i tønder
Lækage ved tankanlæg med fyringsolie
Spild fra sprøjtning med dieselolie af lastbillad og siloer (for at hindre at den færdige asfalt klæber hertil)
Utætheder i rørledninger og kloakker
Utætheder i tanke anvendt til oplagring af bitumen- eller tjæreprodukter
Afledning via faskiner af spildevand indeholdende tjære/oliekomponenter
Midlertidig eller længerevarende placering af overskuds- eller fejlproduktioner på grunden
Rengøring af vogne
Overløb fra fyldte "olieudskillere"
Ved de tidligste produktioner, hvor tagpappet lå til afkøling på gulvene i fabrikken, kan der være forekommet spild herfra.
Enkelte af kilderne er ikke aktuelle for tagpapfabrikker.
+++ FIGUR +++
Figur 2.2
Forureningskilder på asfaltværker
3. Orienteringsfasen
Overordnet udføres orienteringsfasen som beskrevet i den generelle vejledning /1/.
Ved udarbejdelse af historisk redegørelse for tjære/asfaltgrunde er det især af betydning at få oplysninger om placering af
produktionsanlæg,
underjordiske tjærebassiner, -gruber eller -tanke,
oplagspladser for tjæretønder eller -tromler,
oplagspladser for asfalt,
påfyldnings- og aftapningspladser for tjære,
områder, hvor der er foretaget egentlige deponeringer,
kloakker, drænledninger og øvrige rørforbindelser,
olietanke,
olieudskillere.
Det vil endvidere være relevant at indhente oplysninger fra forskellige tidspunkter af en virksomheds driftsperiode, idet produktionsanlæg og -metoder kan være omlagt. Det er herunder væsentligt at få klarlagt, om der er brugt tjære i produktionen, eller om den udelukkende har været baseret på bitumen.
Kilder til indhentning af informationer er nævnt i den generelle vejledning /1/.
For tjære/asfaltgrunde kan det dog være relevant at supplere med informationer indhentet via
Asfaltindustrien. Oplysningskontor og Vejforskning,
Tagpapfabrikanters Brancheforening.
4. Undersøgelsesteknik
4.1 Prøvetagning
Jordprøver udtages i forbindelse med udførelse af lokaliserings- og undersøgelsesboringer. Udførelse af boringerne og udtagning af jordprøver er beskrevet i den generelle vejledning /1/.
Udtagning af vand- og luftprøver er ligeledes beskrevet i den generelle vejledning /1/.
4.2 Prøvebeskrivelse
4.2.1 Formål
Formålet med den indledende prøvebeskrivelse (karakterisering) er at udvælge karakteristiske prøver til efterfølgende kemisk analyse for dermed at reducere antallet af analyser. De indledende prøvebeskrivelser indgår tillige i den samlede forureningsvurdering, men kan ikke i sig selv være et tilstrækkeligt grundlag for en forureningsvurdering.
4.2.2 Jordprøver
Der bør foretages en indledende karakterisering af samtlige udtagne jordprøver i forbindelse med feltarbejdet.
Indledende karakterisering
Den indledende karakterisering bør omfatte
registrering af laggrænser i jordprofilet
foreløbig geologisk karakterisering
registrering af misfarvninger
registrering af eventuelle lugtobservationer.
Der foretages ikke nogen egentlig lugtvurdering af jordprøverne, men umiddelbare indtryk noteres, som for eksempel lugtintensitet og mulige stoffer, der kan forårsage lugten. Lugtindtrykkene vil typisk være: Tjære, gas, karbolin, naphthalen, phenol, benzin, diesel eller ubestemmelig.
På baggrund af denne karakterisering er det undertiden muligt at justere et boreprogram, så det bedre målrettes mod opfyldelse af undersøgelsens formål. Den indledende karakterisering er endvidere et vigtigt element ved resultatvurderingen.
Karakteriseringen bidrager i øvrigt med væsentlige geologiske informationer.
Karakterisering i laboratorium
I laboratorium udføres en grundigere karakterisering af de udtagne jordprøver. Informationerne herfra giver, sammen med oplysninger fra den indledende karakterisering samt oplysninger om placering af procesanlæg og lignende, grundlag for at udvælge prøver til kemiske analyser. Karakteriseringerne anvendes endvidere ved vurderinger af udbredelsen af forureninger påvist ved analysearbejdet.
Karakteriseringen i laboratorium bør for samtlige udtagne prøver omfatte
geologisk beskrivelse
registrering af misfarvninger
PID-måling (måling med PhotoIonisationsDetektor).
Ved den geologiske beskrivelse er det af hensyn til senere prøveudvælgelse vigtigt at få informationer om overgange mellem fyldlag og intakte lag. De geologiske beskrivelser udgør en del af grundlaget for senere vurderinger af fundne forureningers mobilitet.
Med hensyn til misfarvninger bør man primært være opmærksom på sortfarvninger forårsaget af tjæreforureninger. Der er endvidere i forbindelse med tjæretanke set rødfarvninger af beton.
Ved PID-målinger måles indholdet af flygtige ioniserbare stoffer i luften over udtagne jordprøver.
I appendiks F i den generelle vejledning er givet en vejledning for udførelse af PID-målinger. I appendiks G i den generelle vejledning er givet eksempler på skemaer til brug ved PID-måling /1/.
Erfaringsmæssigt er der ikke god korrelation mellem PID-målinger og jordprøvernes indhold af tjære eller olie /9/. Nogle af de mest mobile tjærekomponenter giver anledning til høje PID-udslag, hvorfor egentlige tjæreforureninger eksempelvis kan ligge over jord, som giver høje PID-udslag. Anvendt sammen med andre oplysninger giver PID-målinger dog væsentlige oplysninger til brug ved udvælgelse af jordprøver til kemisk analyse samt oplysninger til brug ved senere vurdering af en given forurenings udbredelse.
4.2.3 Vandprøver
For vandprøver vil det som regel på forhånd være besluttet, hvilke boringer der skal benyttes til prøvetagning. Beslutningen er typisk taget på baggrund af informationer fra orienteringsfasen samt fra karakteriseringerne af jordprøver.
For boringer filtersat i dybereliggende magasiner kan det være hensigtsmæssigt at måle ændringer i pH, ledningsevne og redoxpotentiale i vand oppumpet under renpumpning. Boringen anses for at være renpumpet i tilstrækkelig grad, når målingerne når et stabilt niveau. Især måling af ledningsevne er velegnet her.
Af hensyn til senere vurderinger bør samtlige udtagne vandprøver umiddelbart efter prøvetagningen karakteriseres ved
bedømmelse af farve
bedømmelse af klarhed
registrering af eventuel oliefilm eller lignende
registrering af eventuelle lugtindtryk.
Efter indlevering på laboratorium gives en tilsvarende karakterisering af vandprøverne.
4.3 Kemiske analyser
4.3.1 Jordprøver
Ud fra karakteriseringerne af jordprøverne beskrevet i afsnit 4.2.2 udvælges prøver til kemiske analyser.
I kapitel 2 er gennemgået processer og anlæg på tjære/asfaltfabrikker med beskrivelse af tilknyttede forureninger. I appendiks TA1 er der endvidere foretaget en erfaringsopsamling af udførte forureningsundersøgelser på tjære/asfaltgrunde /3/. Baseret på dette grundlag er der i tabel 4.1 opstillet analyseprogram for udvalgte jordprøver.
I vejledning vedrørende kvalitetskriterier /7/ er beskrevet, hvordan nogle af de nævnte analyser udføres. Opmærksomheden henledes på, at der løbende kan ske revision af analyseparametre og -metoder i denne vejledning og dermed også af parametrene opført i tabel 4.1.
Resultaterne af jordanalyserne bør angives pr. kg tør jord. Tørstofindholdet bør derfor bestemmes i samtlige analyserede jordprøver.
Indholdet olie bestemmes som angivet i vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /7/. Bestemmelserne bør være fulgt af kvalitative bedømmelser af, om der er tale om eksempelvis friske eller nedbrudte forureninger.
Det bedste billede af tjære/olieforureninger fås ved at supplere bestemmelserne af total indhold med kvantificeringer af indhold af visse enkeltstoffer som angivet i tabel 4.1.
Analyseprogrammet kan suppleres med andre enkeltstoffer.
4.3.2 Vandprøver
I tabel 4.2 er der opstillet analyseprogram for vandprøver.
Programmet er opstillet ud fra viden om forureninger knyttet til tjære/asfaltfabrikkernes processer og anlæg samt ud fra erfaringer fra forureningsundersøgelser /3/.
I vejledningen vedrørende boringskontrol /6/ er beskrevet, hvordan de nævnte analyser udføres.
Analyse
Bemærkninger
olie
Enkeltstoffer
Eventuelt kvantificeres følgende stoffer
- benzen
- toluen
- naphthalen
- phenanthren
- benzo(a)pyren
- antracen
- fluoranthen
- pyren
- crysen
- methylnaphthalen
Tabel 4.1
Analyseprogram for jordprøver /3/ og /10/.
PAH-forbindelser har en relativ stor tilbageholdelse i jord, men kan transporteres til grundvandet sammen med aromatiske kulbrinter og eventuelt også med fenoler.
Er der påvist indhold af phenoler eller aromatiske kulbrinter i vandprøver fra dybereliggende magasiner kan det derfor være relevant at analysere disse vandprøver for indhold af PAH'er /11/.
Vandprøver udtaget fra dybereliggende magasiner kan suppleres med analyser for parametre fra boringskontrol /11/, hvis ledningsevnen er højere end forventet i de pågældende grundvandslag.
Analyse
Nedenstående parametre kvantificeres
Phenoler
- phenol
- cresoler
- xylenoler
Aromatiske kulbrinter
- benzen
- toluen
- xylener
- naphthalen
- metylnaphthalener
Andet
- pH
- ledningsevne
Tabel 4.2
Analyseprogram for grundvandsprøver.
Tjæreforureninger kan endvidere give anledning til grundvandsforurening med NSO-forbindelser. NSO-forbindelserne er heterocycliske forbindelser, der i en ring foruden kulstof (C) indeholder mindst et nitrogen (N), et svovl (S) eller et oxygen (O) atom.
Der foreligger endnu ingen danske erfaringer med analyse af NSO-forbindelser i tilknytning til tjære/asfaltfabrikker. Det er dog muligt, at analyse af NSO-forbindelser på længere sigt kan indgå i analyseprogrammerne for vandprøver.
4.3.3 Luftprøver ved indeklimamålinger
Der foreligger ingen erfaringer med indeklimaundersøgelser i bygninger opført på grunde, hvor der har været tjære/asfaltfabrikker. Hvor der findes høje koncentrationer af tjære/asfalt forureninger, kan der være behov for at overveje, om der skal foretages indeklimamålinger. En række af de stoffer (i tjære), som forekommer som forurening på gasværksgrunde, er de samme som dem, der findes på grunde, hvor der har ligget tjære/asfaltfabrikker, og primært der hvor fremstilling og bearbejdning af tjæreprodukter har været dominerende. Problematikken vedrørende indeklima på disse grunde minder derfor om problematikken på gasværksgrunde /3/ og /12/.
I tabel 4.3 er der på denne baggrund givet forslag til analyseprogram for luftprøver udtaget ved indeklimaundersøgelser. Programmet er baseret på erfaringer fra undersøgelser udført på gasværksgrunde /12/. Da erfaringerne med analyse af luftprøver fra indeklimaundersøgelser endnu er meget begrænsede, er der ikke i denne vejledning givet anvisning på hvorledes de nævnte undersøgelser udføres.
Analyse
Nedenstående parametre kvantificeres
Phenoler
- phenol
- cresoler
- xylenoler
Aromatiske kulbrinter
- benzen
- toluen
- xylener
- naphthalen
- methylnaphthalener
PAH'er
- phenanthren
- benz(a)pyren
Tabel 4.3
Forslag til analyseprogram for luftprøver udtaget ved indeklimaundersøgelser /12/.
Det er ikke givet, at det fulde analyseprogram skal anvendes ved enhver indeklimaundersøgelse. I de tilfælde, hvor der skønnes behov for at foretage indeklimaundersøgelser i eksisterende bygninger, må omfanget af undersøgelser bero på en konkret vurdering ud fra jordforureningens art.
Analyseprogrammet bør sammensættes på baggrund af resultater af forudgående undersøgelser af jord- og grundvandsforurening på den pågældende grund. Er der eksempelvis tale om olie/benzin-forureninger, analyseres der kun for aromatiske kulbrinter. Er der tale om grundvandstransporteret forurening analyseres der for aromatiske kulbrinter og phenoler, mens hele programmet anvendes, hvis der er tale om tjæreforureninger.
De aromatiske kulbrinter vil grundet deres højere flygtighed typisk være de tjærekomponenter, der optræder i de højeste koncentrationer i dræn- eller indeluft påvirket af en tjæreforurening i jorden under en bygning.
5. Risikovurderinger
5.1 Principper
Principperne for udførelse af farlighedsvurderinger samt eksponerings- og spredningsanalyser er beskrevet i den generelle vejledning /1/.
I det følgende angives kritiske stoffer med hensyn til grundvand, arealanvendelse, og recipienter for tjære/asfaltgrunde. For en del af stofferne angives der endvidere kvalitetskrav.
5.2 Grundvand
5.2.1 Kritiske stoffer fra tjære/asfaltgrunde
På tjære/asfaltgrunde kan grundvandet primært påvirkes af
phenoler,
aromatiske kulbrinter,
PAH'er.
Det skal bemærkes, at hvis der ikke har været anvendt tjære, men udelukkende bitumen ved produktionen på grunden, vil risikoen for grundvandsforurening erfaringsmæssigt være mindsket.
5.2.2 Kvalitetskrav
Grundlag
Risikovurderingerne over for grundvandsinteresserne skal foretages på grundlag af oplysninger om
forureningskoncentration,
forureningsfordeling,
farlighedsvurdering af de enkelte stoffer,
de aktuelle stoffers fysisk-kemiske egenskaber,
sårbarhed.
Forureningens koncentration og fordeling på depotet skal være klarlagt ved de gennemførte undersøgelser.
De fysisk-kemiske forhold og grundvandsmagasinernes sårbarhed bestemmer spredningen fra depotet og ned i grundvandsmagasinerne.
Et vigtigt led i risikovurderingen er opstilling af kvalitetskrav. Kvalitetskravene for grundvandet under et depot er fastsat ud fra en samlet vurdering af vandets vej til forbrugeren. Anvendeligt grundvand skal være af en sådan kvalitet, at grundvandet, efter summen af påvirkninger før vandet når forbrugeren, opfylder de fastsatte drikkevandskrav.
Det oppumpede grundvand behandles (eksempelvis iltning, filtrering og neutralisering) og transporteres i ledningsnettet, inden det når forbrugeren som drikkevand. Indvirkningen af disse processer skal også indregnes, når den tolerable påvirkning af grundvandet skal fastsættes.
Værdier
I tabel 5.1 er anført vejledende værdier for tolerable indhold af forureninger i grundvand under tjære/asfaltgrunde. Se endvidere vejledning vedrørende kvalitetskriterier /7/. Opmærksomheden henledes på at værdierne i denne vejledning løbende kan blive revideret og dermed også værdierne opført i tabel 5.1.
Parameter
Kvalitetskrav
m g/l
Benzen
Toluen
Xylener
Naphthalen
Sum af kulbrinter
Sum af phenoler
0,3
10
10
1
10
0,5
Tabel 5.1
Kvalitetskrav for grundvand under tjære/asfaltgrunde.
5.3 Arealanvendelse
5.3.1 Kritiske stoffer
Baseret på data for toksicitet, fysisk-kemiske egenskaber, nedbrydelighed m.m. er der foretaget farlighedsvurderinger af de stoffer, der erfaringsmæssigt, jævnfør appendiks TA1, findes som forureninger på tjære/asfaltgrunde.
Vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /7/ omfatter kortfattede beskrivelser af disse vurderinger for en række af ovennævnte stoffer.
Ud fra en sammenstilling af farlighedsvurderingerne og erfaring med eller viden om de fundne niveauer er en række stoffer udpeget som de mest kritiske forureninger på tjære/asfaltgrunde.
De kritiske stoffer er angivet i tabel 5.2. I tabellen er endvidere angivet de tilknyttede kritiske eksponeringsveje.
Blandt stofferne angivet i tabel 5.2 vurderes tjære og enkeltstoffer herfra at være de mest kritiske forureningskomponenter på tjære/asfaltgrunde.
Stof
Eksponeringsvej
Tjære
Indtagelse af jord/støv, hudkontakt samt indånding af dampe
Bitumen
Indtagelse af jord/støv, og hudkontakt
PAH'er
Indtagelse af jord/støv, hudkontakt samt indånding af dampe
Benzen
Toluen
Xylener
Naphthalen
Indånding af dampe
Indånding af dampe
Indånding af dampe
Indånding af dampe
Tabel 5.2
Kritiske stoffer og eksponeringsveje.
Hvis der ikke har været anvendt tjære, men udelukkende bitumen ved produktionen på grunden, er risikoen i relation til arealanvendelse erfaringsmæssigt mindsket.
Der kan endvidere forekomme forureninger med andre olieprodukter end bitumen. Ved disse forureninger vurderes hovedproblemerne at være
afdampning af aromatiske kulbrinter fra forurenet jord (herunder specielt benzen),
afdampning af aromatiske kulbrinter opløst i grundvandet (herunder specielt benzen).
Ved helt terrænnære forureninger kan indhold af additiver i olieprodukter også være kritisk i forhold til indtagelse af jord.
5.3.2 Jordkvalitetskriterier
Grundlag
Risikovurderinger foretages ud fra en sammenstilling af
de enkelte stoffers koncentrationer
vurderinger af konkrete arealanvendelser og dermed tilknyttede eksponeringsmuligheder,
farlighedsvurderinger af de enkelte stoffer.
Et vigtigt led i risikovurderingerne er opstilling af jordkvalitetskriterier. Der opstilles kriterier i forhold til de konkrete arealanvendelser.
I vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /7/ er der givet anbefalede jordkvalitetskriterier for en række af de kritiske stoffer opført i tabel 5.2.
Kriterierne er fastsat ud fra toksikologiske vurderinger af indtagelse af jord/støv, hudkontakt og indånding af dampe samt økotoksikologiske vurderinger.
Kriterierne er fastsat, så de giver tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke er sundheds- eller miljømæssige effekter. Ved opstillingen af kriterierne er der desuden taget æstetiske hensyn til lugt og udseende.
Kriterierne gælder for friarealer med de mest følsomme arealanvendelser.
På grunde, som fortsat anvendes til f.eks. industrielle formål, kan kriterierne dog modificeres efter eksponeringsmæssige og toksikologiske overvejelser relateret til den faktiske arealanvendelse (herunder senere bygge - og anlægsarbejde og vedligeholdelsesarbejde på grunden).
For flygtige stoffer er det fastsat, at deres koncentration i luften over et forurenet areal ikke må overskride immissionskoncentrationsbidraget (B-værdi). Denne størrelse er fastsat for luftforurening fra virksomheder. For kræftfremkaldende stoffer (for eksempel benzen) anvendes dog 1/40 x B-værdien.
Endelig bør der, hvor der er tale om flygtige stoffer, altid ske en særskilt vurdering med hensyn til eventuel fjernelse af hotspots.
Stof
Immissionskoncentrationsbidrag (B-værdi) m g/m3
Jordkvalitetskriterier,
indtagelse af jord/støv mg/kg
Benzen
Toluen
Xylener
Naphthalen
0,125
400
100
40
1,5 *
**
**
**
* = jævnfør ovenstående vil det typisk være immissionskoncentrationsbidraget, som er dimensionsgivende for benzen
** = indholdet må ikke være større, end at immissionskoncentrationsbidraget kan overholdes
Tabel 5.3
Kriterier for flygtige stoffer.
Værdier
I tabel 5.3 er for flygtige stoffer angivet immissionskoncentrationsbidrag (B-værdier) samt jordkvalitetskriterier beregnet ud fra toksikologiske vurderinger af indtagelse af jord/støv. Se endvidere vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /7/. Opmærksomheden henledes på at værdierne i denne vejledning løbende kan blive revideret og dermed også værdierne opført i tabel 5.3.
Ved befæstelse af forurenede arealer med tætte belægninger elimineres alle eksponeringsveje undtagen indånding af dampe. Afdampning forventes dog reduceret så væsentligt, at koncentrationerne i luften bliver af ubetydelig størrelse.
5.4 Recipienter
5.4.1 Kritiske stoffer fra tjære/asfaltgrunde
Den grundvandstransporterede forurening fra tjære/asfaltgrunde vil typisk bestå af en eller flere af følgende komponenter/stofgrupper
phenoler,
aromatiske kulbrinter,
PAH'er.
Forurenes recipienten via overfladisk afstrømning vil forureningen primært bestå af de komponenter, der er bundet i de øverste jordlag. Der vil typisk være tale om
aromatiske kulbrinter,
PAH'er.
5.4.2 Kvalitetskrav
Det er ikke muligt at opstille generelle kvalitetskrav til jord eller grundvand i relation til recipientforurening. Dette skyldes, at størrelsen af en forureningspåvirkning er helt afhængig af de lokale forhold.
På baggrund af de udførte undersøgelser beregnes lokalitetens belastning af pågældende recipient. Denne beregning kan behandles i amtets recipientafdeling på lige fod med en ansøgning om udledningstilladelse, hvor industrigrundens forureningsbidrag indgår i en samlet vurdering med øvrige udledningstilladelser og målsætningen for recipienten.
Gennem denne behandling opstilles kvalitetskrav for den enkelte lokalitets påvirkning af en given recipient, i form af "udledningskrav".
Kan disse "udledningskrav" ikke overholdes skal der gennemføres en afværgeforanstaltning over for recipienten.
Ønskes der opstillet kvalitetskrav for påvirkning af enkelte arter i recipienten, kan dette gøres som angivet i vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /7/.
6. Afværge-, drift- og kontrolfasen
6.1 Afværgeforanstaltninger
Gennemførelse af afværgeforanstaltninger i relation til grundvand, recipienter og arealanvendelser samt efterfølgende kontrol- og driftfase er beskrevet i den generelle vejledning /1/.
Nedenstående er et specifikt supplement for tjære/asfaltgrunde.
6.2 Grundvand
6.2.1 Oppumpning
Det terrænnære grundvand på tjære/asfaltgrunde kan være kraftigt forurenet.
Forureningen vil typisk bestå af relativt let opløselige og dermed mobile stoffer som phenoler og aromatiske kulbrinter.
Afværgepumpninger
For at hindre eller minimere vertikale og/ eller horisontale spredninger af forureninger kan det være nødvendigt at udføre afværgepumpninger.
Det bør tilstræbes at afværgepumpe fra de terrænnære grundvandsmagasiner, hvor koncentrationerne af forurenende stoffer er størst.
6.2.2 Afledning
Terrænnære magasiner
Oppumpet forurenet grundvand fra terrænnære magasiner på tjære/asfaltgrunde kan i nogle tilfælde ledes til nærmeste rensningsanlæg.
Det oppumpede grundvand vil primært indeholde phenoler og aromatiske kulbrinter. For rensningsanlæg med biologisk rensning kan der forventes en delvis nedbrydning af disse stoffer.
En del af de tjærekomponenter, der er opløst i forurenet grundvand fra tjære/asfaltgrunde, kan dog give uheldige påvirkninger af biologiske rensningsanlæg. For eksempel kan tilførsel af phenoler og PAH-forbindelser virke inhiberende på mikroorganismer i anlægget, hvis de pågældende forbindelser tilføres anlægget i høje koncentrationer.
Afledningsvandet bør derfor analyseres med det formål at afklare, om vandet kan forårsage problemer på rensningsanlægget.
Dette kan for eksempel gøres ved slamhæmningstests med slam fra det pågældende rensningsanlæg.
Herudover kan der forekomme arbejdsmiljøproblemer for kloakarbejdere ved afledning af forurenet vand. Vandet kan som nævnt indeholde flygtige aromatiske kulbrinter (f.eks. benzen) samt PAH'er. Benzen og nogle af PAH'erne er kendt som potent carcinogene. Se endvidere vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /7/.
På baggrund af ovenstående må tilsynsmyndigheden for det pågældende rensningsanlæg vurdere, om anlægget er i stand til at modtage det oppumpede vand.
Dybereliggende magasiner
Koncentrationerne af forurenende stoffer i oppumpet grundvand fra dybereliggende magasiner er ofte så lave, at det kan tillades at aflede vandet til kloak eller recipient. Afledning til kloak er dog betinget af, at det pågældende rensningsanlæg er i stand til at modtage de oppumpede vandmængder.
6.2.3 Vandrensning
Oppumpes der kraftigt forurenet grundvand, kan det være påkrævet at foretage rensning før vandet afledes til kloak eller recipient. Behovet for rensning må vurderes i de konkrete sager.
Det kan her nævnes, at der udføres forsøg med rensning af grundvand fra forurenede gasværksgrunde. Visse af resultaterne herfra kan også anvendes på forurenede tjære/asfaltgrunde.
Mikrobiel rensning
Som mulige men endnu ikke fuldt afprøvede alternative behandlingsmuligheder kan nævnes mikrobiel on-site nedbrydning. Visse bakterier har eksempelvis et stort potentiale for aerob nedbrydning af phenoler og aromatiske kulbrinter.
Mulighederne for mikrobiel rensning er dog afhængig af stofsammensætningen ved de enkelte forureninger. Som nævnt kan phenoler og PAH'er virke direkte inhiberende på mikroorganismer, hvis disse forbindelser findes i høje koncentrationer.
Aktivt kul
De erfaringer med filtrering med aktivt kul, der foreligger fra eksempelvis traditionel vandværksbehandling af drikkevand, kan umiddelbart overføres til rensning af forurenet grundvand fra tjære/asfaltgrunde. Forurenende stoffer som phenoler, aromatiske kulbrinter og PAH'er kan relativt let adsorberes på aktivt kul.
Stripning
Endelig vil der for forureninger, der er helt domineret af aromatiske kulbrinter, være mulighed for rensning ved luftstripning.
Dette kan fordre en efterfølgende opsamling og destruktion af de aromatiske kulbrinter fra luftfasen, hvis indholdet i luften overstiger værdierne i luftvejledningen /8/.
6.3 Jord
6.3.1 In-situ og on-site rensningsteknikker
Som nævnt i afsnit 6.2.3 udføres der forsøg med forskellige rensningsteknikker på forurenede gasværksgrunde. Visse af resultaterne herfra kan overføres til forurenede grunde, hvor der har været tjære/asfaltfabrikker.
Mikrobiel in-situ nedbrydning og forceret udvaskning eventuelt kombineret med on-site mikrobiel nedbrydning er en behandlingsmulighed, som endnu ikke er fuldt afprøvet.
Det må dog forventes, at mikrobiel rensning eller forceret udvaskning af tjæreforurenet jord efterlader en restforurening i jorden. Restforureningen vil primært bestå af tungtnedbrydelige, uopløselige PAH'er og polymere forbindelser (tjærebeg).
Metoderne kan derfor kun anvendes på grunde, hvor det er acceptabelt at efterlade en restforurening.
Mobile renseanlæg
Endelig kan det nævnes, at mobile anlæg til on-site behandling af opgravet jord er under udvikling. De anlæg, der arbejdes med i Danmark, er for nogles vedkommende primært udviklet med henblik på rensning af tjæreforurenet jord.
6.3.2 Afgravning, behandling og deponering af jord
In-situ og on-site rensningsteknikker kan som nævnt være problemfyldte når tjæreforurenet jord skal kunne blive liggende på grunden.
Afgravning
For at minimere risikoen for forurening af grundvand og/eller eksponering af mennesker fra forurenende stoffer kan afgravning af forurenet jord være eneste løsning på tjære/asfaltgrunde.
Behandling og deponering
Til behandling og deponering af afgravet forurenet jord fra tjære/asfaltgrunde foreligger der i dag kun få muligheder. Disse muligheder er beskrevet i den generelle vejledning /1/.
Betonbrokker
Som supplement hertil kan det dog nævnes, at nedknuste og rengjorte betonbrokker fra eksempelvis opgravede tjæretanke i flere tilfælde har kunnet genanvendes som underlægningsmateriale for veje og lignende. Idet denne bortskaffelse er relativt billig sammenholdt med, at betonbrokkerne udgør et problem for de centrale behandlingsanlæg, er anvendelsen som underlægningsmateriale attraktiv.
Pumpbart affald
Endelig skal det nævnes, at forureninger som udgøres af næsten ren tjære (pumpbart affald) ikke kan modtages på alle behandlingsanlæg. Der er her typisk tale om tjæreaffald pumpet op ved tømning af tjæretanke.
6.3.3 Afgravningskrav
Før udførelse af afgravninger er det nødvendigt at opstille krav til afgravningen.
Afgravningskravene kan eksempelvis indbefatte brug af PID-målinger, visuelle bedømmelser af misfarvninger og analyser af jordprøver udtaget løbende fra afgravningens sider og bund. På baggrund af tjæreforureningens sammensætning kan tjæreanalyserne f.eks reduceres til benz-a-pyren, fluoranthen og pyren.
PID-målinger
Det skal nævnes, at der knytter sig problemer til anvendelsen af PID-målingerne, idet der ikke er nogen god sammenhæng mellem disse og jordens indhold af tjære eller olie /9/. PID-målingerne udgør dog et godt supplement til analyser af udtagne jordprøver, og kan f.eks være velegnede til flygtige kulbrinter.
Visuelle bedømmelser
Der er ligeledes knyttet problemer til visuelle bedømmelser, idet tjæreforurenet jord ikke nødvendigvis behøver at være misfarvet. Endvidere vil en misfarvning ikke altid være udtryk for tilstedeværelse af tjæreforurening. Ligesom PID-målingerne udgør de visuelle bedømmelser dog et supplement til analyser af udtagne jordprøver.
På grund af ovenstående begrænsninger kan det være nødvendigt at afgravningskravene begrænses til at indbefatte analyse af udtagne jordprøver.
6.4 Byggetekniske foranstaltninger
I tilknytning til byggeri på forurenede tjære/asfaltgrunde kan det som afværgeforanstaltning være nødvendigt, at udføre byggetekniske foranstaltninger.
Områderne byggeteknik og indeklima er ressortmæssig hjemmehørende i byggeloven, som administreres af primærkommunerne.
Foranstaltningerne vil typisk tage sigte på at undgå eller minimere diffusion af phenoler, aromatiske kulbrinter eller eventuelt PAH'er ind i bygninger. Med hensyn til udførelse af byggetekniske foranstaltninger henvises der i øvrigt til den generelle vejledning /1/.
6.5 Drifts- og kontrolfasen
Drifts- og kontrolfasen er beskrevet i den generelle vejledning /1/.
Grundvand
Som supplement hertil skal det dog nævnes, at det ved kontrol af oppumpet grundvand eller ved overvågning af grundvandsmagasiner er relevant at anvende et analyseprogram indeholdende et udvalgt antal af parametrene angivet i tabel 4.2.
Indeklima
I de særlige tilfælde, hvor der udføres kontrol eller overvågning af indeklima, er det relevant at anvende et analyseprogram indeholdende en eller flere af parametrene angivet i tabel 4.3.
7. Referencer
/1/ Miljøstyrelsen, 1992.
Vejledning nr. 3.
Generel branchevejledning for forurenede grunde.
/2/ Phønix A/S, 1975.
Vejbygning.
/3/ Materiale som Miljøstyrelsen har modtaget vedrørende forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger på danske tjære/asfaltfabrikker.
/4/ Roskilde Universitet, 1977.
Asfaltarbejde - en arbejdsmiljøundersøgelse.
/5/ Phønix A/S, 1979.
Håndbog i tagdækning.
/6/ Miljøstyrelsen, 1992.
Udkast til vejledning.
Boringskontrol.
/7/ Miljøstyrelsen, 1992.
Vejledning,
Kvalitetskriterier vedrørende forurenede grunde.
/8/ Miljøstyrelsen, 1990.
Vejledning nr. 6.
Begrænsning af lugtforurening fra virksomheder.
/9/ Lossepladsprojektet, 1989.
Udredningsrapport U5.
Anvendelse af photoionisationsdetektor ved undersøgelse af jordforurening.
December 1989.
/10/ ATV-komiteen vedr. grundvandsforurening, 1988.
Analysemetoder for miljøfremmede stoffer.
20. september 1988.
/11/ Miljøministeriet, 1988.
Bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988.
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
/12/ Lossepladsprojektet, 1989.
Udredningsrapport U4.
Forurenede gasværksgrunde.
November 1989.
/13/ Miljøministeriet, 1992.
Bekendtgørelse nr. 33 af 20. januar 1992 om henlæggelse af visse opgaver efter lov om affaldsdepoter inden for særlige virksomheder til amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommuner (branchebekendtgørelsen).
Appendiks TA1
Erfaringsopsamling
Status, december 1990
Der findes omkring 300 lokaliteter i Danmark, hvor der har ligget eller ligger tjære/asfaltfabrikker. Heraf er 60 endnu i drift.
Der er iværksat forureningsundersøgelser på omkring 50 af lokaliteterne og afværgeforanstaltninger på ca. 25 /3/.
Grundlaget for erfaringsopsamlingen
Som nævnt i kapitel 2 kan produktion af asfalt og tagpap give anledning til forurening.
De følgende afsnit i dette appendiks giver en oversigt over den erfaring, der er opnået ved forureningsundersøgelser på forurenede tjære/asfaltgrunde med hensyn til jord- og grundvandsforurening /1/ og /2/.
Ved erfaringsopsamlingen er der udelukkende anvendt rapporter over undersøgelser af grunde, hvor der er anvendt tjære i produktionen.
Det er desuden tilstræbt at udvælge undersøgelser, hvor analysemetoderne er sammenlignelige.
I alle de nævnte undersøgelser er der påvist forurening med tjære og/eller olieprodukter. Det kan ikke udelukkes, at nogle af grundene herudover er forurenet med bitumen. Bitumen består langt overvejende af højtkogende forbindelser, der ikke vil blive påvist ved den normalt anvendte analysemetode (gaschromatografisk) for tjære og olie.
Indeklimaundersøgelser og recipientundersøgelser behandles ikke her fordi, der ikke foreligger et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag på nuværende tidspunkt.
Da sagsforløbene ikke er afsluttede på en del af de grunde, der er brugt i erfaringsopsamlingen, er det valgt at anonymisere de enkelte lokaliteter.
Forurening af jord
I tabel TA1.1 ses, at der blev påvist tjæreforurening på 5 af 7 grunde. Samtlige grunde var forurenet med tjære og/eller olie/benzinprodukter.
Endvidere ses placeringen af den påviste forurening i forhold til kendte forureningskilder. Det ses, at der i 4 af de 7 undersøgelser, er fundet forurening ved tankanlæg. Derudover er der påvist forurening ved tjæredestillationsanlæg, asfaltkogere og andre produktionsanlæg.
Der blev ved 2 af undersøgelserne påvist spild fra mere diffuse kilder ved tøndeoplagring og på jernbaneterræn.
De maksimalt målte tjære/oliekoncentrationer varierede fra 0,04% til 7% bortset fra lokalitet nr. 7, hvor det maksimale påviste tjæreindhold var på 0,00046%. Det sidstnævnte analyseresultat kan dog ikke sammenlignes direkte med de øvrige, da der er anvendt en analysemetode, der kan underestimere tjæreindholdet betydeligt.
Tjære/asfalt-fabrik nr.
Antal analyser
Forureningstype
olie/benzin
tjære
Placering af forurening i forhold til kilder
Max. koncentration
%
Vertikal udbredelse
m u.t.
1
11
olie/benzin
olie/benzintank
1,5
1-3
2
25
tjære
tjæretank + tøndeoplagring + jernbaneterræn
5,1
1-6
3
21
tjære
tjæredestillation + tagpapproduktion
7,0
1,5-6
4
1
olie + tjære
asfaltkogere
0,1
2
5
6
olie + tjære
produktionsanlæg
0,04
1-2
6
6
olie/benzin
kedelhus + tank
1,6
1-5,5
7
24
tjære
tankareal
0,00046 *
3-15,5
**
* Tjæreindholdet blev bestemt som summen af koncentrationerne af 9 udvalgte PAH'er
** Tjæreindholdet i de dybestliggende af disse prøver lå så lavt, at der kan være tale om en vandtransporteret forurening af enkeltkomponenter
Tabel TA1.1
Forurening af jord /1/ og /2/.
I tabel TA1.1's yderste højre kolonne er angivet forureningens vertikale udbredelse.
Bortset fra lokalitet nr. 7 var alle prøver, der viste sig at indeholde tjære eller olie over påvisningsgrænsen udtaget mellem 1 og 6 meter under terræn. Jordprøverne for lokalitet nr. 7 havde så lave indhold af tjærestoffer, at der med overvejende sandsynlighed er tale om en vandtransporteret forurening med enkeltkomponenter.
Gennemgang af enkelte rapporter over undersøgelser af lokaliteter, hvorpå der udelukkende har ligget ligger nyere anlæg med overjordiske tanke og uden anvendelse af tjære i produktionen tyder på, at disse anlæg ikke har forårsaget den omfattende forurening, der ofte ses ved de ældre tjære/asfaltanlæg.
Erfaringsmaterialet fra undersøgelser af de nyere anlæg er dog for spinkelt til, at der kan konkluderes noget endeligt om dette.
Forurening af grundvand
I tabel TA1.2 er vist målte niveauer af phenoler og aromatiske kulbrinter i terrænnære og dybereliggende grundvandsmagasiner.
Grundvandsforureningen med phenoler kan i stor udstrækning tilskrives tjæreforureningen. Forureningen med aromatiske kulbrinter kan stamme fra såvel tjære som olie/benzinprodukter. Det ses, at de fundne indhold af phenoler og aromatiske kulbrinter i de terrænnære grundvandsmagasiner varierer betydeligt.
Dette kan til dels være forårsaget af, at der har været anvendt forskellige prøvetagningsstrategier ved undersøgelserne.
Af andre årsager kan nævnes, at der er forskelle i alderen - og dermed nedbrydningen og udvaskningen - af forureningerne på de enkelte grunde samt, at der har været forskelle i intensiteten af forurening fra driften på de enkelte lokaliteter.
Der ses ligeledes en vis variation i forureningsniveauerne i de dybereliggende magasiner. Årsagerne til denne variation kan - udover hvad der blev nævnt for de terrænnære magasiner - være forskelle i geologi og hydrogeologi på lokaliteterne.
Udover at der er en vis variation i forureningsniveauerne ses det, at der er fundet høje koncentrationer af både phenoler og aromatiske kulbrinter i de dybereliggende magasiner. Det skal her nævnes, at der findes morænelersaflejringer over de dybereliggende magasiner på lokaliteterne 2, 3 og 7. Ingen af de 3 grunde ligger i specielt grundvandssårbare områder.
Erfaringsmaterialet illustrerer, at man skal være opmærksom på grundvandsproblematikken ved undersøgelser på tjære/asfaltgrunde.
Lokalitet nr.
Terrænnært grundvand
Dybereliggende grundvand
Phenoler *
m g/l
Aromatiske kulbrinter **
m g/l
Phenoler *
m g/l
Aromatiske kulbrinter **
m g/l
1
2
3
4
5
6
7
0,8-380
1,2-690
0,7-40.000
5,9-93
1,2-74
19-550
-
i.p.-1.400
i.p.-6.500
i.p.-13.000
i.p.-95
i.p.-280
i.p.-320
-
-
0,2-8.000
1,1-530.000
-
-
-
i.p.-45.000
-
i.p.-1.600
i.p.-5.800
-
-
-
-
* Summen af phenol, cresol og xylenoler
** Summen af alkylbenzener, naphthalen og methylnaphthalener
i.p. = ikke påvist
- = ikke målt
Tabel TA1.2
Forurening af grundvand /1/ og /2/.
Referencer
/1/ Materiale fra undersøgelser af danske garverigrunde stillet til rådighed af Miljøstyrelsen, 1990.
/2/ Dansk Amtsvandinspektørforening, 1990.
Kemikalieaffaldsdepoter.
Oversigt over afsluttende undersøgelser.
Status pr. 1. januar 1990.
Arbejdsrapport, juli 1990.
/3/ Oplysninger vedrørende tjære/asfaltgrunde indhentet fra amterne, 1990.
Miljøstyrelsen, den 1. januar 1992