Cirkulæreskrivelse om meddelelse om midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhedsudøvelse

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhedsudøvelse

Denne meddelelse fra DfA indeholder en gennemgang af sager vedrørende midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed, som har været behandlet i direktoratet og for nogle sagers vedkommende i Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Formålet er at give et helhedsindtryk af nyere praksis på området.

Meddelelsen er opdelt efter følgende kategorier

I. Fiskeri

II. Skibsinstallatør/dykkerentreprenør

III. Kollision/havari/færdselsuheld

IV. Entreprenør

V. Skoventreprenør/frilandsgartneri

VI. Facaderenovering

VII. Sygdom

DfA-Meddelelse nr. 27/91 og 27/93 ophæves hermed.

Meddelelse om afgørelsen

I.

Fiskeri

Sag nr. 1

Medlemmerne drev en "Put and Take"- fiskesø med tilknyttet udlejning af 3 hytter og cafeteria . Hytterne blev udelukkende udlejet til lystfiskere. Fiskesøen havde været tilfrosset siden 1. december 1995, hvilket efter det oplyste ikke var sket før i de 14 år, medlemmerne havde drevet virksomheden.

Arbejdsløshedskassen traf afgørelse om, at medlemmerne ikke var berettiget til dagpenge. Kassen fandt ikke, at det kunne betragtes som en ekstraordinær begivenhed, at en sø fryser til, herunder at der fortsat kunne udøves virksomhed ved udlejning af hytter og drift af cafeteria.

Medlemmerne oplyste i klagen, at fiskesøen kun havde været tilfrosset én gang siden 1982, og da kun i 14 dage.

Virksomhedens salgsmoms i januar havde været følgende

1992

kr. 16.819.-

1993

kr. 10.797.-

1994

kr. 13.332.-

1995:.

kr. 7.464.-

1996

kr. 440.-

Endvidere oplyste medlemmerne, at søen var gennemstrømmet af en bæk, hvorfor der normalt ikke kom is på søen.

Danmarks Meteorologiske Institut har oplyst, at der med stor sandsynlighed ikke forekommer is på søer, der gennemstrømmes af kraftigere vandløb. Endvidere blev det oplyst, at i vinteren 1995/1996 var det mere den vedvarende lette til moderate frost, der var karakteristisk.

Direktoratet fandt, at medlemmerne var berettiget til dagpenge under midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Direktoratet lagde vægt på,

at der har været tale om en ekstraordinær lang vinter.

at søen efter det oplyste kun havde været tilfrosset en enkelt gang siden 1982, og da kun i 14 dage.

at det følger af momsbevægelserne, at der normalt er omsætning i januar måned, hvilket ikke var tilfældet i 1996.

at såvel hytteudlejning og cafeteria var lukket på grund af tilfrysning af søen.

Direktoratet ændrede arbejdsløshedskassens afgørelser.

(DfA's j.nr. 96-6264-106/96-6264-107)

Sag nr. 2

Medlemmet drev virksomhed med fiskeri og handel. Fiskeriet foregik med ruse, garn, kroge og trawl. Salget foregik til grossister og detail. Medlemmets personlige arbejdsopgaver bestod af fiskeri, reparation, salg, transport og kontorarbejde.

Ved det midlertidige ophør var der intet varelager i virksomheden, og ingen mulighed for fortsat indtjening under driftstoppet.

Medlemmets fiskefartøj lå indefrosset i havnen, og landpolitiet havde attesteret, at havnen havde været tilfrosset siden den 22. december 1995. Ifølge det oplyste plejede havnen at være tilfrosset ca. 2 uger om året.

Arbejdsløshedskassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge under det midlertidige ophør. Kassen fandt ikke, at vinteren - på ansøgningstidspunket den 22. december 1995 - havde været hårdere, end hvad man måtte påregne som en erhvervsrisiko som søfisker.

Medlemmet anførte i sin klage, at søerne havde været islagt siden den 15. december 1995, og at de kystnære områder samt fjordene havde været islagt siden midten af januar 1996.

Af en tidligere klagesag i direktoratet fremgik, at medlemmet i 1991 var forhindret i 29 dage i at fiske på søerne ved Silkeborg.

Danmarks Meteorologiske Institut oplyste til direktoratet, at søerne ved Silkeborg er meget dybe, hvorfor isdannelser er mere ualmindelige på disse søer end på andre indenlandske søer.

Direktoratet fandt, at medlemmet var berettiget til dagpenge under det midlertidige ophør. Direktoratet lagde blandt andet oplysninger fra Danmarks Meteorologiske Institut til grund om søerne ved Silkeborg.

Direktoratet fandt, at medlemmet kunne anses for midlertidigt ophørt med drift af selvstændig virksomhed fra den 29. dag, hvor medlemmet havde været indefrosset.

Direktoratet ændrede arbejdsløshedskassens afgørelse.

(DfA's j.nr. 96-6264-108)

Sag nr. 3

Det var til sagen oplyst, at den omhandlede havn var indefrosset fra den 21. januar 1996, hvilket ikke var sket siden 1987. Medlemmets fiskefartøj lå indefrosset i havnen.

Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet var berettiget til dagpenge efter reglerne om midlertidigt ophør med virksomhedsudøvelse fra den 5. februar 1996 (incl. 1 uges ventetid).

Kassen lagde vægt på, at medlemmets fiskefartøj var indefrosset i havnen fra den 28. januar 1996, og at dette var en ekstraordinær begivenhed.

Det fremgik af medlemmets dagpengekort, at medlemmet den 2. og 3. marts 1996 havde været beskæftiget med fiskeri, og at der blev landet fisk, hvilket medførte en indtægt på henholdsvis kr. 437.- og kr.739.-. Medlemmet opgav herefter igen at fiske på grund af is.

Arbejdsløshedskassen traf afgørelse om, at medlemmet den 4. marts 1996 ikke længere havde ret til dagpenge, idet virksomheden var genoptaget i forbindelse med medlemmets fiskeri den 2. og 3. marts 1996.

Direktoratet lagde til grund, at havnen havde været tilfrosset fra den 21. januar 1996, og at dette skyldtes en isvinter med vedvarende kuldegrader. Direktoratet fandt, at medlemmet var dagpengeberettiget i perioden 5. februar 1996 til og med den 1. marts 1996.

Der blev lagt vægt på, at medlemmet havde genoptaget virksomheden den 2. og 3. marts 1996, herunder at han havde haft indtægt ved landing af fisk, således at forsøget derfor ikke kunne betragtes som forgæves. Endvidere fandt direktoratet, at isforholdene den 4. marts 1996 i havnen ikke kunne karakteriseres som en ekstraordinær begivenhed i reglernes forstand.

Medlemmet anførte i sin klage over direktoratets afgørelse, at han forsøgte at genoptage sin beskæftigelse, men at det imidlertid var meget besværligt.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt derimod, at medlemmets fiskeri den 2. og 3. marts 1996 måtte anses som et forsøg på at genoptage fiskerivirksomheden.

Ankenævnet lagde vægt på, at der forelå gunstige ismeldinger den 1. og 7. marts 1996, men at meldingerne blev forværret den 15. marts 1996. Endvidere lagde ankenævnet vægt på, at havnefogeden for den omhandlede havn havde oplyst, at havnen var lukket til den 24. marts 1996, undtagen for en enkelt sejlrute.

Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse.

(DfA's j.nr. 1996-6264-122, AMA's j.nr. 1997-1-4567)

Sag nr. 4

Medlemmet udøvede selvstændig virksomhed som fjordfisker i Isefjorden, men på grund af is i fjorden flyttede medlemmet sit fiskefartøj til Øresund. Da der efterfølgende kom is problemer i Øresund, flyttede medlemmet til Sjællands Odde Havn. Her forsøgte medlemmet at fiske fra den 4. februar 1996, men var forhindret heri på grund af is i farvandene. Medlemmet oplyste, at isen medførte forøget risiko for havari, herunder at medlemmets forsikringsselskab ikke dækker sejlads i isfyldt farvand.

Der forelå erklæring fra den lokale havnemyndighed om, at Sjællands Odde Havn havde været tilfrosset fra den 7. februar 1996, samt at medlemmets fiskefartøj havde været indefrosset i havnen siden denne dato. Havnen havde ikke været tilfrosset siden 1987.

Ifølge medlemmets logbog for fiskeri den 20. januar 1996 og den 4. februar 1996 havde fangsten hovedsageligt bestået af torsk.

Arbejdsløshedskassen fandt ikke, at medlemmet var berettiget til dagpenge ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Kassen havde indhentet oplysninger fra Fiskerikontrollen i Roskilde, hvoraf fremgik, at Sjællands Odde Havn ikke havde været tilfrosset. Den oplysning sammenholdt med oplysningen om, at medlemmet kunne flytte fiskeriet til andre havne, gjorde, at kassen ikke fandt, at medlemmet kunne dokumentere at have været udsat for ekstraordinære begivenheder.

Medlemmet anførte i sin klage, at det ikke er lige meget hvor man fisker, blot der er isfrit. Medlemmet fiskede nemlig stenbider, som traditionelt fanges omkring Sjællands Odde. Som følge deraf kunne medlemmet ikke bare flytte sit fiskeri til et andet sted.

Direktoratet indhentede oplysninger om isforholdene i de danske farvande fra Søværnets Operative Kommando. Det fremgik heraf, at der var drivis i Kattegat den 7. februar 1996, herunder at der den 9. februar 1996 forekom spredt drivis omkring Sjællands Odde.

Direktoratet fandt ikke, at medlemmet var berettiget til dagpenge under midlertidigt ophør ved drift af selvstændig virksomhed. Direktoratet lagde vægt på,

-

at det ikke var dokumenteret, at medlemmets fiskefartøj var indefrosset i Sjællands Odde Havn. Direktoratet lagde oplysninger fra Søværnets Operative Kommando til grund.

-

den omstændighed, at der var drivis i farvandet, og at medlemmets forsikring ikke dækkede skader forårsaget heraf, fandt direktoratet ikke var en ekstraordinær begivenhed. Direktoratet henviste til, at drivis er almindeligt forekommende i danske farvande om vinteren.

-

at medlemmet ved at fremlægge sin logbog havde dokumenteret, at han havde mulighed for at fange andre fisk end stenbider.

Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse.

(DfA's j.nr. 96-6264-113)

Sag nr. 5

Medlemmet drev muslingefiskeri. Muslingefiskeriet foregik primært fra 2 fiskepladser i Horsens Fjord, som Veterinærdirektoratet den 6. december 1996 udmeldte som zoner, hvorfra muslingerne kunne anvendes til direkte konsum eller til yderligere tilvirkning.

Medlemmet meldte sig ledig på grund af tilfrysning af Horsens Fjord og oplyste, at han var midlertidigt afskåret fra fortsat drift af selvstændig virksomhed med virkning fra den 22. december 1996.

Det var oplyst, at havnen ved Horsens Fjord var tilfrosset fra den 23. december 1996, og at medlemmets fiskefartøj lå i havnen og var indefrosset fra den samme dato. Endvidere var det oplyst, at havnen i isvintre er tilfrosset i op til 3 måneder.

Havnechefen i Horsens Kommune oplyste, at Horsens Fjord og havn altid holdes sejlbar med en sejlrende, da det er en trafikhavn. Dette betød imidlertid ikke, at medlemmet - og andre fiskere med træskibe - kunne sejle eller tiltrådtes at sejle af Statens Istjeneste. Endvidere blev det oplyst, at hvis sejl - og træskibene alligevel sejlede ud til den rende, der holdtes åben af isbryderne, ville der kunne sejles ud af havnen.

Medlemmet fiskede udelukkende blåmuslinger, der er beregnet til salg som ferske - ikke til konservering. Medlemmet havde tilladelse fra Fiskeridirektoratet til at fiske muslinger i al almindelighed langs den jyske østkyst.

Medlemmets ledighed var begrundet i dels de meget begrænsede forekomster af muslinger, der var egnede til direkte konsum, dels den meget hurtige isdannelse i de østjyske fjorde.

Arbejdsløshedskassen fandt ikke, at medlemmet var berettiget til dagpenge ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Kassen lagde vægt på, at det ikke kunne anses for dokumenteret, at medlemmet havde været udsat for en sådan ekstraordinær begivenhed, hvorefter han havde været afskåret fra at drive sin virksomhed.

Endvidere fandt kassen ikke, at medlemmet havde været udsat for sådanne begivenheder, der ligger uden for den almindelige erhvervsrisiko, der er ved at sejle med træskibe i danske farvande.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for ret til dagpenge pr. 22. december 1996.

Direktoratet lagde vægt på,

at tilfrysningen af Horsens Fjord ikke i den omhandlede periode kunne anses for at være en ekstraordinær begivenhed. Direktoratet henviste til oplysninger fra Horsens Havn om, at issituationen i Horsens Fjord i december 1996 og januar 1997 ikke kunne anses for at være usædvanlig.

at det forhold, at der i den omhandlede periode var meget begrænsede forekomster af muslinger, der var egnede til direkte konsum, heller ikke var en ekstraordinær begivenhed, men måtte antages at være en påregnelig risiko ved medlemmets erhverv som muslingefisker.

Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse.

(DfA's j.nr. 97-6264-140)

II.

Skibsinstallatør/dykkerentreprenør

Sag nr. 1

Medlemmet drev virksomhed som skibsinstallatør. Medlemmets arbejdsopgaver bestod i at reparere og vedligeholde elinstallationer på skibe, administration, salg og telefonbetjening.

Medlemmet oplyste, at virksomhedens grundlag var 50-60 hollandske og tyske rejetrawlere, der landede fangster ca. 2 gange ugentligt året rundt, samt de hjemmehørende skibe. Når fiskerne på grund af issituationen ikke kunne udføre deres erhverv, opstod der heller ikke fejl og mangler, der skulle repareres og udbedres. Virksomhedens omsætning var i de 2 første måneder af 1996 faldet med 80% og i begyndelsen af februar 1996 med 100%.

Ifølge erklæring til brug ved midlertidigt ophør havde skibene ligget indefrosset i havnen på Rømø siden 27. januar 1996. De lokale havnemyndighed erklærede, at havnen ikke havde været tilfrosset siden 1987.

Arbejdsløshedskassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Kassen fandt ikke, at medlemmet - på trods af den hårde vinter - kunne anses for at være totalt afskåret fra at drive sin virksomhed.

Havnefogeden oplyste til sagen, at der havde været en del indefrosne fiskerbåde, herunder at når fiskerne ikke var ude med bådene, blev der heller ikke udført nogen form for reparation, idet fiskerne generelt ikke brugte penge på vedligeholdelse og reparationer, når de ikke kunne komme ud at fiske.

Endvidere bekræftede havnefogeden, at der ikke havde været noget arbejde at udføre i medlemmets virksomhed, så længe havnen havde været frosset til. Det var primært reje- og muslingefiskere, som medlemmet arbejdede for. Endelig blev det oplyst, at der godt kunne forekomme vintre, hvor der var meget lidt eller intet reje- og muslingefiskeri, og at fiskeriet havde ligget stille i perioden 27. januar 1996 til omkring marts 1996.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for ret til dagpenge ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Direktoratet lagde vægt på, at den kolde vinter ikke kunne anses for at være en ekstraordinær begivenhed i direkte relation til medlemmets erhverv som skibsinstallatør. Direktoratet henviste blandt andet til, at der kunne forekomme vintre med meget lidt eller slet intet reje- og muslingefiskeri på grund af vejrforholdene.

Endvidere fandt direktoratet heller ikke, at det lå uden for medlemmets almindelige erhvervsrisiko, at fiskerne - når skibene var indefrosset i havnen - ikke benyttede lejligheden til at få udbedret eventuelle fejl og mangler i skibenes elinstallationer.

Herudover fandt direktoratet det ikke dokumenteret, at medlemmet havde været totalt afskåret fra at udøve samtlige arbejdsopgaver i virksomheden henset til, at medlemmet foruden skibsreparationer også var beskæftiget med administration, telefonbetjening og salg.

Medlemmet anførte i sin klage, at fiskerne ikke fik repareret elinstallationer, og at det var umuligt at sælge varer til fiskerne, når de ikke samtidig kunne tjene penge.

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte direktoratets afgørelse med den givne begrundelse.

(DfA's j.nr. 96-6264-115, AMA's j.nr. 1996-1-4256)

Sag nr. 2

Medlemmet drev virksomhed som dykkerentreprenør. Medlemmets arbejdsopgaver bestod i undervandsreparationer, reparationer af bolværk, sprængning af bundgarnspæle, regnskab og opsøgende arbejde. Ifølge erklæring om ledighed ved midlertidigt ophør var medlemmet totalt afskåret fra fortsat drift af virksomheden pr. 31. januar 1996, og han modtog ikke andre forsikringsydelser som følge af driftstoppet.

Medlemmet oplyste til arbejdsløshedskassen, at han på grund af isvinteren ikke kunne dykke, idet alle havne var lukket på grund af is. Medlemmet havde derfor tilmeldt sig arbejdsformidlingen som ledig den 14. januar 1996.

Arbejdsløshedskassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at få udbetalt dagpenge ved midlertidigt ophør med den selvstændige virksomhed.

Arbejdsløshedskassen lagde vægt på, at medlemmet ikke var totalt afskåret fra at drive sin virksomhed, idet ikke alle havne var tilfrosset. Herudover var der også mulighed for at dykke i udlandet.

Medlemmet anførte, at han ingen forbindelse har til udlandet, idet han arbejdede som dykkerentreprenør i Danmark, at havnene, som han havde benyttet på Sjælland havde været lukket på grund af is, samt at der flere gange havde været isbryderassistance i Køge Havn.

Medlemmet oplyste telefonisk, at han havde vedligeholdelsesarbejde og en fast aftale med Køge Havn om undersøgelse af havnen, men at han også ind i mellem havde aftaler med Amagerværket og Køge Kanal.

På direktoratets foranledning oplyste medlemmet, at det var første gang i årevis, at der havde været en isvinter, samt at det udelukkende var på den baggrund, at han var afskåret fra at kunne dykke.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for ret til dagpenge i forbindelse med midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Der blev lagt vægt på, at medlemmet - uanset om han havde været afskåret fra at dykke i Køge Havn på grund af is - ikke havde dokumenteret hverken, at der skulle udføres dykkerarbejde i Køge Havn den 31. januar 1996, eller at han havde været afskåret fra at udøve forskellige andre arbejdsopgaver i virksomheden. Direktoratet fandt det således ikke dokumenteret, at medlemmet havde været totalt afskåret fra at drive sin virksomhed som dykkerentreprenør i den omhandlede periode.

Medlemmet var uforstående over for, at direktoratet havde fundet det udokumenteret, at han ikke kunne udføre dykkeropgaver på grund af isvintre, og han ønskede det tilkendegivet, om det var fast, at han også i fremtiden var afskåret fra dagpenge, når han ikke kunne dykke på grund af is.

Medlemmet oplyste til Arbejdsmarkedets Ankenævn, at han ikke havde afleveret dagpengekort, idet kassen havde tilkendegivet, at han ikke var dagpengeberettiget.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at medlemmet var midlertidigt afskåret fra drift af den selvstændige virksomhed.

Ankenævnet lagde til grund, at direktoratet ikke havde anfægtet, at der for såvidt angår vinteren 1995/96 var tale om en såkaldt isvinter, d.v.s. en vinter med ekstraordinær langvarig kulde og dermed tilfrysning af de havneområder, hvor medlemmet var beskæftiget som dykker.

Ankenævnet traf alene afgørelse om medlemmets mulighed for udbetaling af dagpenge i vinteren 1995/96. Ankenævnet tog således ikke stilling til, om medlemmet i øvrigt opfyldte de almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge.

Det blev bemærket, at ankenævnets afgørelse ikke var ensbetydende med, at medlemmet også i fremtiden var berettiget til udbetaling af dagpenge, såfremt han var afskåret fra at udføre arbejde som dykker. Denne vurdering måtte afhænge af, om vejrsituationen kan antages at være af helt ekstraordinær karakter, som tilfældet var i vinteren 1995/96.

Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse.

(DfA's j.nr. 96-6264-116, AMA's j.nr. 1996-1-4230)

III.

Kollision/havari/færdselsuheld

Sag nr. 1

Medlemmet drev fiskeri fra en 50 tons fiskekutter. Medlemmet oplyste, at han med virkning fra den 14. september 1995 var totalt afskåret fra at udøve sin selvstændige virksomhed, at der ikke var mulighed for fortsat indtjening i virksomheden under ophøret, og at han ikke modtog anden form for forsikringsydelse som følge af driftstoppet.

Af en besigtigelsesrapport fremgik det, at der var tale om havari på kutterens hovedmotor. Stemplet på den ene cylinder var totalt knust, pejlstangen var knækket og havde slået hul i motorblok og bundkar. Der var ikke fundet en årsag til havariet. Den forventede reparationstid inkl. leveringstid på en ny motor var angivet til 6 uger.

Arbejdsløshedskassen fandt ikke, at medlemmet var berettiget til dagpenge under midlertidigt ophør. Kassen lagde vægt på, at årsagen til det midlertidige ophør ikke kunne tilskrives en ekstraordinær begivenhed, der lå uden for sædvanlig erhvervsrisiko, og som ikke kunne tilregnes medlemmet. Kassen bemærkede, at manglende vedligeholdelse og slitage ikke kunne anses for en begivenhed, der lå uden for sædvanlig erhvervsrisiko.

Medlemmet oplyste, at vedligeholdelse af motoren altid blev overholdt.

Skibsforsikringen oplyste, at havariet var forsikringsdækket, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis der kunne påvises tegn på manglende vedligeholdelse.

Skibsforsikringen oplyste telefonisk til direktoratet, at den omhandlede motor var fabrikeret i 1989, og at den burde have holdt 10 år til, før den skulle hovedrepareres. En motor af denne type ville normalt have en levetid på 15-20 år.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge under midlertidigt ophør. Direktoratet lagde vægt på, at motorhavari på en 6 år gammel motor ikke var en usædvanlig eller upåregnelig begivenhed i forbindelse med drift af fiskerivirksomhed.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at det omhandlede motorhavari måtte anes for en så ekstraordinær og upåregnelig begivenhed, at skaden lå uden for sædvanlig erhvervsrisiko, og at medlemmet som følge deraf var berettiget til dagpenge under det midlertidige ophør.

Ankenævnet lagde til grund, at det var ubestridt, at motoren var forskriftsmæssigt vedligeholdt, og at der heller ikke kunne påvises slitage som årsag til havariet. Der blev desuden lagt vægt på ekspertudtalelser om, at der var tale om en forholdsvis ny motor, som burde have holdt 10 år til, før den skulle hovedrepareres, og at den normale levetid for en motor af denne type var 15-20 år, samt at årsagen til havariet ikke kunne fastslås.

Ankenævnet lagde således til grund, at motorhavariet måtte anses for uforklarligt og dermed upåregneligt.

Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse.

(DfA's j.nr. 95-6264-94, AMA's j.nr. 1996-1-3954)

Sag nr. 2

Medlemmet drev selvstændig virksomhed som fisker. Medlemmet oplyste på erklæring om ledighed ved midlertidigt ophør, at han var totalt afskåret fra at udøve selvstændig virksomhed pr. 22. januar 1996.

Det fremgik af en havarirapport, at medlemmet den 21. januar 1996 havde et uheld med fiskefartøjet, og at medlemmet ikke havde bemærket, at han var for tæt på land. Da medlemmet stødte på grund, blev han med pålandsvinden kastet op på en klippe.

Arbejdsløshedskassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for dagpenge ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Kassen lagde vægt på, at det midlertidige ophør var forårsaget af omstændigheder, der kunne tilregnes medlemmet. Kassen henviste til havarirapporten, hvoraf fremgik, at medlemmet ikke havde bemærket, at han var kommet for tæt på land.

Medlemmet oplyste, at nogle få minutter inden grundstødningen havde ekkoloddet vist 21 meter, hvilket gav medlemmet formodning om, at der var længere til kysten. Endvidere havde medlemmet erfaret - efter genoptagelse af fiskeriet den 28. februar 1996 - at ekkoloddet nogle gange viste forkert. Det var således medlemmets opfattelse, at fartøjet var havareret på grund af fejl i ekkoloddet, og at uheldet var en ekstraordinær begivenhed, der ikke kunne tilregnes ham.

Endvidere oplyste medlemmet til arbejdsløshedskassen, at ekkoloddet var installeret, da han i 1994 købte fiskefartøjet, og at ekkoloddet ikke var repareret, imens han havde ejet fiskefartøjet. Medlemmet havde valgt at leve med fejlen i ekkoloddet

Direktoratet fandt ikke, at medlemmet opfyldte betingelserne for ret til dagpenge i perioden fra den 22. januar 1996 til 27. februar 1996. Der blev lagt vægt på, at medlemmets havari - der eventuelt kunne skyldes blandt andet et defekt ekkolod - ikke var en ekstraordinær begivenhed, men at det måtte anses for en påregnelig risiko under medlemmets erhverv, og som medlemmet også valgte fortsat at acceptere.

Endvidere lagde direktoratet vægt på, at medlemmet som fører af fiskefartøjet var ansvarlig for, at fartøjets instrumenter vedligeholdtes, og dermed var i orden.

Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse.

(DfA's j.nr. 96-6264-111)

Sag nr. 3

Medlemmet drev selvstændig virksomhed som fisker. Ifølge skadesrapport havde medlemmet med sin trækutter påsejlet en stålkutter i bagbords side den 28. januar 1996. Vejret var fint med havblik, solskin og godt udsyn. Radaren var slået til. Stålkutteren fik ingen skade, men medlemmets trækutter blev beskadiget, dog ikke således at den tog vand ind eller var ude af stand til selv at sejle ind i havn.

Arbejdsløshedskassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge under midlertidigt ophør. Kassen henviste til, at det er en betingelse for ret til dagpenge, at ophøret skyldes, at virksomheden havde været udsat for en ekstraordinær begivenhed, der ikke kan tilregnes medlemmet.

Arbejdsløshedskassen fandt, at kollisionen måtte tilregnes medlemmet, i hvert fald som et uagtsomt forhold, idet han ikke kunne anses for at have overholdt gældende regler om færdsel til søs, ligesom han måtte anses for at have kunnet afværge begivenheden ved almindelig agtpågivenhed.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge under det midlertidige ophør. Direktoratet lagde vægt på,

-

at kollisionen ikke var en ekstraordinær begivenhed, men at det måtte anses for en påregnelig risiko inden for medlemmets erhverv som fiskeskipper.

-

at kollisionen var begrundet i medlemmets forhold, og måtte derfor kunne tilregnes medlemmet, der som fører af fiskefartøjet var ansvarlig for, at der blev udvist den fornødne agtpågivenhed til søs.

Det blev under sagens behandling oplyst, at skyldsspørgsmålet var afklaret således, at medlemmet var 75% skyldig og modparten 25% i kollisionen. Modparten havde betalt 25% af omkostningerne til reparation af medlemmets kutter.

Medlemmet havde modtaget driftstabserstatning fra sin skibsforsikring med 1 promille af forsikringssummen pr. dag efter 15 dage, d.v.s. 5 dages forsikring af 1200-1300 kr.

Direktoratet bemærkede, at det var en betingelse for ret til dagpenge under midlertidigt ophør, at medlemmet ikke modtog andre ydelser til dækning for den tabte indtjening herunder driftstabserstatning fra egen forsikring.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at kollisionen efter de foreliggende oplysninger måtte anses for i overvejende grad at kunne tilregnes medlemmet.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse.

(DfA's j.nr. 96-6264-117, AMA's j.nr. 1996-1-4316)

Sag nr. 4

Medlemmet drev selvstændig virksomhed som taxavognmand. Medlemmet oplyste, at han var totalt afskåret fra fortsat drift af virksomheden pr. 16. december 1996.

Endvidere oplyste medlemmet, at hans virksomhed bestod af 1 stk. taxa til 8 personer. Enkelte vagter blev kørt af fast tilknyttede chauffører.

Det fremgik af skadesrapport, at medlemmets søn den 14. december 1996 på en afmærket hovedvej kørte i en 1,5 meter dyb grøft i venstre side af vejen på grund af sønnens uopmærksomhed, hvorved der opstod buler i fronten og ventre side af bilen.

Som følge af færdselsuheldet blev bilen fragtet på værksted. Det forventedes, at bilen skulle være på værksted indtil 1. februar 1997.

Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Kassen lagde vægt på, at skader på et køretøj anvendt til taxakørsel ikke er en ekstraordinær begivenhed, men en påregnelig erhvervsrisiko.

Direktoratet fandt ligeledes, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge.

Direktoratet fandt ikke, at det midlertidige ophør skyldtes, at virksomheden var udsat for ekstraordinære begivenheder, der ikke kunne tilregnes medlemmet.

Der blev lagt vægt på, at begivenheden var en følge af, at medlemmets ansatte under kørslen ikke udviste den fornødne agtpågivenhed samt, at det ved vognmandsvirksomhed må påregnes og anses for sædvanligt, at køretøjer kan blive impliceret i færdselsuheld, som begrunder værkstedsophold af kortere eller længere varighed.

Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse.

(DfA's j.nr. 97-6264-137)

IV.

Entreprenør

Sag nr. 1

Medlemmet drev selvstændig virksomhed som entreprenør. Medlemmet oplyste, at han pr. 12. februar 1996 var totalt afskåret fra fortsat drift af virksomheden.

Medlemmets arbejdsopgaver bestod af flisebelægning, nedlægning af el- og telekabel, renovering af skydebaner, nedlægning af vand, kloak og gas, telefonpasning og regnskabsføring. Medlemmet anførte, at det siden december 1995 havde været umuligt at udføre arbejde som entreprenør, og arbejdet for det meste foregår i byen, at der havde været frost i ca. 70 cm dybde, og at der ikke var nogen, der ville have udført arbejde, fordi prisen ville blive urimelig høj.

Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge under midlertidigt ophør med drift af den selvstændige virksomhed. Kassen fandt ikke, at medlemmet var afskåret fra at drive virksomheden henset til medlemmets bemærkning om, at der var ingen der ville have udført arbejde, fordi prisen ville blive urimelig høj.

Endvidere fandt arbejdsløshedskassen, at der ikke var tale om en ekstraordinær omstændighed, at jorden var frosset, da dette var tilbagevendende hver vinter.

Medlemmet anførte i sin klage,

-

at der var tale om ekstraordinære omstændigheder, idet han normalt godt kunne arbejde i vinterhalvåret, fordi det normalt fryser 10-20 cm i jorden.

-

at jorden havde været frosset 70 cm i dybden, og at det var et problem at nå så langt ned, at det kun kunne gøres med en lufthammer, og at dermed blev direkte livsfarligt, hvis man rammer et kabel.

-

at mange ledningsejere forbød, at der blev arbejdet i fortorvet på daværende tidspunkt.

Direktoratet fandt ikke, at medlemmet opfyldte betingelserne for ret til dagpenge fra den 12. februar 1996, idet det ikke fandtes godtgjort, at medlemmets arbejdsopgaver var bortfaldet på grund af frost. Der blev lagt vægt på oplysningerne om, at ingen ville have udført arbejde, fordi prisen ville blive urimelig høj.

Direktoratet bemærkede, at den omstændighed, at prisen for udførelsen af medlemmets arbejde ville blive forhøjet, ikke medførte, at medlemmet kunne anses for at være afskåret fra at udøve virksomhed som entreprenør.

Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse.

(DfA's j.nr. 96-6264-104)

Sag nr. 2

Medlemmet, der drev selvstændig virksomhed som entreprenør, oplyste, at han pr. 1. januar 1997 var totalt afskåret fra fortsat drift af virksomheden. Medlemmets personlige arbejdsopgaver bestod i kørsel af rendegravere herunder ilægning af kabler i jorden.

Medlemmet oplyste, at han på grund af vinteren ikke kunne udføre sit arbejde, da det var umuligt at komme i jorden på grund af den megen frost.

Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge under midlertidigt ophør med drift af virksomheden. Kassen lagde vægt på, at det ikke var en ekstraordinær omstændighed, at jorden var frosset, hvilket var tilbagevendende hver vinter. Kassen fandt, at det måtte betragtes som en erhvervsrisiko.

Medlemmet anførte i klagen, at jorden var frosset ned til en dybde på ca. 75 cm, hvilket gjorde det umuligt at grave med rendegraver, og at jorden normalt kun var frossen ned til en dybde på 10-15 cm.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyste følgende til direktoratet

december

januar

februar

Normaltemperatur

(1961-90)

1.6 C

0.0 C

0.0 C

1995/96

-2.3 C

-1.9 C

-3.0 C

1996/97

-0.6 C

-1.2 C

2.9 C

Direktoratet fandt det ikke dokumenteret, at medlemmets virksomhed havde været udsat for ekstraordinære begivenheder. Der blev lagt vægt på oplysninger fra DMI, hvoraf fremgik, at vinteren 1996/97 ikke var ekstraordinær med hensyn til kuldegrader. Endvidere fandt direktoratet, at kuldegrader om vinteren i Danmark måtte antages at være påregnelig inden for medlemmets erhverv som entreprenør.

Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse.

(DfA's j.nr. 97-6264-138)

V.

Skoventreprenør/frilandsgartneri

Sag nr. 1

Medlemmet drev selvstændig virksomhed som skoventreprenør ved at levere sin arbejdskraft til skovbrug og grossister. Medlemmet oplyste, at han var afskåret fra at drive sin virksomhed pr. 19. januar 1996 på grund af det kolde vejr. Medlemmets arbejdsopgaver bestod i klipning af pyntegrønt og andre skovopgaver såsom plantning, gødning og andet forefaldende arbejde.

Medlemmet oplyste, at det var umuligt at klippe pyntegrønt i det kolde vejr, da grenene frøs og nålene faldt af træerne, når man rørte herved. Endvidere kunne der ikke plantes eller gødes, da det ikke kunne lade sig gøre at komme i jorden, ligesom forefaldende arbejde ikke kunne lade sig gøre på grund af frost.

Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge ved midlertidigt ophør med drift af virksomheden, fordi der ikke var indtruffet en ekstraordinær begivenhed. Kassen henviste til, at det inden for medlemmets erhverv som skoventreprenør måtte påregnes, at man ligger stille med virksomheden i en periode om vinteren, og at det ikke er unormalt med frost om vinteren i Danmark.

Medlemmet fandt det ikke normalt med 15 graders frost i Danmark.

Skov og Naturstyrelsen oplyste til direktoratet, at klipning af cypres i vinteren 1995/96 var ekstraordinær vanskelig på grund af dels kuldegrader og dels lange perioder med skiftende sne og tø. Endvidere oplyste styrelsen, at cypres klippes næsten året rundt, idet cypres primært anvendes til kranse og bårebuketter.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge. Der blev lagt vægt på, at der var tale om et erhverv, hvor arbejdsperioderne og opgaverne var varierende i omfang, da der var tale om sæsonpræget virksomhed, der blandt andet afhang af vejrliget. Kuldegrader om vinteren måtte påregnes inden for medlemmets erhverv som skoventreprenør.

Under henvisning hertil fandt direktoratet ikke, at der var tale om en ekstraordinær begivenhed, ligesom det ikke var dokumenteret, at samtlige af medlemmets arbejdsopgaver i den omhandlede periode var bortfaldet på grund af frost.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, medlemmets virksomhed var af sæsonpræget karakter, og at det kolde vejr med frost ned til 15 grader derfor måtte anses at ligge inden for denne virksomheds almindelig erhvervsrisiko. Ankenævnet fandt ikke, at det midlertidige virksomhedsophør skyldtes ekstraordinære begivenheder. Medlemmet var således ikke berettiget til dagpenge.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse.

(DfA's j.nr. 96-6264-109, AMA's j.nr. 1996-1-4322)

Sag nr. 2

Medlemmet drev et frilandsgartneri. Medlemmet oplyste, at på grund af frost, sne og is var hun afskåret fra at drive virksomheden pr. 9. februar 1996. Frilandsgartneriet omfattede 15 ha med korn og 10 ha med grøntsager, hvor hovedparten var porrer.

Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge ved det midlertidige ophør. Kassen lagde til grund, at det måtte anses for en almindelig erhvervsrisiko ved frilandsgartneriet, at jorden blev bundet af frost. Endvidere var kassen af den opfattelse, at det ikke var en ekstraordinær begivenhed, at frosten forhindrede adgang til virksomhedens afgrøder.

Medlemmet anførte i sin klage, at den ekstrem hårde vinter bandt porrerne til jorden, og grøntsagerne blev ødelagt af frosten. Medlemmet havde drevet frilandsgartneri i 29 år, og havde aldrig oplevet, at afgrøderne var totalt ødelagte.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for ret til dagpenge, idet det ikke fandtes godtgjort, at medlemmet havde været totalt afskåret fra at drive frilandsgartneriet. Direktoratet henviste til, at frilandsgartneriet også omfattede dyrkning af 15 ha med korn.

Endvidere fandt direktoratet ikke, at der var tale om en ekstraordinær begivenhed i direkte relation til medlemmets virksomhed. Der blev lagt vægt på, at medlemmets erhverv - hvor arbejdsperioder og opgaver var varierende i omfang - var stærkt afhængig af vejrliget. Det var en påregnelig erhvervsrisiko ved drift af et frilandsgartneri, at jorden, hvor der blev dyrket porrer, blev bundet af frost i vinterperioden.

Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse.

(DfA's j.nr. 96-6264-118)

VI.

Facaderenovering

Sag nr. 1

Medlemmet drev en gartnerforretning. Medlemmet oplyste, at han pr. 13. juli 1996 var totalt afskåret fra at drive forretningen på grund af facaderenovering med opstilling af stillads, og at han ikke havde haft indtjening under driftsstoppet.

Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge under det midlertidige ophør. Kassen lagde vægt på, at medlemmet ikke havde dokumenteret, at han var afskåret fra at drive virksomheden. Kassen henviste til, at medlemmet ikke fik forbud mod at drive forretningen.

Medlemmet anførte i klagen, at omsætningen var meget afhængig af vareudstilling på gaden. Da dette ikke kunne lade sig gøre, ville medlemmet - såfremt han holdt åbent under byfornyelse - maksimum have en omsætning på kr. 200.- pr. dag.

Ifølge kasseudskrifter havde virksomhedens omsætning i perioden 1. juli 1996 til 11. juli 1996 været mellem kr. 174,75 og kr. 882.-.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge. Direktoratet lagde vægt på, at der ved facaderenovering ikke var tale om en ekstraordinær begivenhed, som lå uden for den almindelige erhvervsrisiko ved drift af en forretning.

Endvidere fandt direktoratet ikke, at medlemmet - uanset om driften af virksomheden måtte være besværliggjort under facaderenoveringen i den omhandlede periode - var afskåret fra at opretholde driften af forretningen.

Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse.

(DfA's j.nr. 96-6264-130)

VII.

Sygdom

Sag nr. 1

Medlemmet deltog i sin ægtefælles virksomhed. Medlemmet søgte om dagpenge fra den 21. december 1995 som følge af midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Medlemmets ægtefælle, der var beslagsmed, var lovet en operation i håndledet i december 1995, og han var derfor forhindret i at sko heste i ca. 1½ måned efter operationen. Det var ikke muligt at få en afløser.

Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge ved midlertidigt ophør. Kassen lagde til grund, at da ægtefællens arbejde som beslagsmed var fysisk hårdt, var dårlige håndled ikke en begivenhed, som lå uden for den almindelige erhvervsrisiko for den pågældende virksomhed.

Medlemmet anførte i sin klage, at ægtefællens sygdom ikke var en erhvervssygdom.

Direktoratet var enig med arbejdsløshedskassen i, at ægtefællens dårlige håndled og hans operation ikke kunne anses for at være en ekstraordinær begivenhed.

Medlemmet var således ikke berettiget til dagpenge under midlertidigt ophør med drift af virksomheden.

Medlemmet anførte, at hele virksomhedens indtægtsgrundlag bortfaldt i sygdomsperioden, da det udelukkende var ægtefællens håndværk, som medførte indtægt. Hun kunne ikke udføre dette håndværk.

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte direktoratets afgørelse med den givne begrundelse.

(DfA's j.nr. 96-6264-100, AMA's j.nr. 1996-1-4197)

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 9. januar 1998