DK
Vejledning om ændring af vandløbslovens § 69 om bræmmer
Table of Provisions (113)
Statutory Text (113 Articles)
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.
Stk. 2 Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.
Kapitel 2
Om vandløbs almindelige benyttelse m.v.
§ 2. Lovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Stk. 2. Loven finder kun anvendelse på vandløb, hvis tilstedeværelse og vedligeholdelse flere end en enkelt har interesse i. Miljøministeren kan dog bestemme, at loven finder anvendelse på andre vandløb, såfremt disse optages som offentlige vandløb, jf. § 8, stk. 2, og § 9.
Stk. 3. Loven omfatter endvidere diger, sluser, broer og andre anlæg i og ved vandløb.
Kapitel 3
Vandløbsmyndighederne
§ 3. Det er tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg.
Stk. 2. Det er tilladt ejeren af en grund, der støder op til et vandløb (bredejeren), fra egen grund at aflede såvel overfladevand som vand fra almindelige drænings- og udgrøftningsanlæg til vandløbet.
Stk. 3. Såfremt der inden for en afstand af 6 km oven for et registreret dambrug, jf. § 53, foretages foranstaltninger, der kan være til ulempe for dambrugeren, skal der med mindst en uges varsel gives ejeren eller brugeren af dambruget underretning om, hvornår arbejdet påbegyndes. Underretning kan dog undlades ved vedligeholdelsesarbejder i offentlige vandløb, når det af regulativet, jf. kapitel 5, fremgår, hvornår arbejderne udføres.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der i regulativer for offentlige vandløb i nærmere afgrænsede områder til imødegåelse af virkningerne af okkerudledning kan fastsættes bestemmelser om regulering af de rettigheder, der er nævnt i stk. 1 og 2.
Kapitel 4
Klassifikation af vandløb og anlæg
§ 4. Vandløb, hvor der er flere bredejere, og som ikke er undergivet særskilt ejendomsret, er åbne for almenheden for sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer. Retten må ikke udøves til skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær.
Stk. 2. Den, der lovligt spærrer for sådan sejlads, skal anvise anden adgangsvej over sin ejendom.
Stk. 3. Vandløbsmyndigheden, jf. § 7, stk. 1 og 2, kan fastsætte begrænsning i sejladsretten og på offentlige vandløb tillade sejlads med andre fartøjer end nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte gebyr til vandløbets vedligeholdelse for sejlads med større eller motordrevne fartøjer på offentlige vandløb.
Kapitel 5
Regulativer for offentlige vandløb m.v.
Offentlige vandløb
§ 5. Retten til at benytte vandløbene efter bestemmelserne i §§ 3 og 4 må ikke udøves med hensyn til vandløb, der udelukkende er anlagt til særligt formål eller for en bestemt kreds af grundejere, eller hvor der ved tidligere lov er truffet anden bestemmelse.
Kapitel 6
Regulering m.v. af vandløb og anlæg af nye vandløb
Regulering af vandløb
§ 6. Ingen må uden vandløbsmyndighedens tilladelse ændre vands naturlige afløb til anden ejendom eller hindre det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme.
Stk. 2. Ingen må uden vandløbsmyndighedens tilladelse bortlede vandet fra vandløb, forandre vandstanden i vandløb eller hindre vandets frie løb.
Stk. 3. Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes.
Kapitel 7
Vandløbenes vedligeholdelse
Fælles bestemmelser for offentlige og private vandløb
§ 7. Amtsrådet er vandløbsmyndighed for amtsvandløb og for offentlige pumpelag, jf. kapitel 9.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed for kommunevandløb og for private vandløb.
Stk. 3. Amtsrådets opgaver efter denne lov varetages i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune af kommunalbestyrelserne.
Stk. 4. Miljøministeren kan bestemme, at sager eller grupper af sager, der afgøres af kommunalbestyrelsen efter denne lov, skal afgøres af amtsrådet.
Stk. 5. Sager, der efter denne lov er henlagt til landvæsenskommissionen, afgøres i Københavns Kommune af den særlige landvæsenskommission, som er nævnt i vandforsyningslovens § 9, stk. 2.
Stk. 6. Uenighed mellem vandløbsmyndigheder afgøres af miljøministeren. Uenighed om økonomiske spørgsmål, herunder om fordeling af udgifter, indbringes for landvæsenskommissionen.
§ 7 a. Vandløbsmyndighedens tilladelse eller godkendelse efter denne lov kræves ikke til udførelse af foranstaltninger, som er påbudt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse. Spørgsmål om erstatning i anledning af sådanne foranstaltninger afgøres efter reglerne i lov om naturbeskyttelse.
Kapitel 8
Vandløbsrestaurering
§ 8. Vandløb inddeles i offentlige og private.
Stk. 2. De offentlige vandløb inddeles i amtsvandløb og kommunevandløb.
Kapitel 9
Udpumpningsanlæg med digeanlæg til afvanding
Private anlæg
§ 9. Til amtsvandløb henregnes
1) de vandløb, der før lovens ikrafttræden er optaget som amtsvandløb,
2) andre vandløb, som amtsrådet bestemmer skal optages som amtsvandløb.
Stk. 2. Til kommunevandløb henregnes
1) de vandløb, der før lovens ikrafttræden er optaget som kommunevandløb,
2) andre vandløb, som kommunalbestyrelsen bestemmer skal optages som kommunevandløb.
Stk. 3. De anlæg, der er nævnt i § 2, stk. 3, medregnes som del af det vandløb, ved hvilket de er beliggende, medmindre de særskilt er optaget i en højere klasse.
Stk. 4. De enkelte strækninger af et vandløb, der gennemløber flere kommuner, kan henregnes til forskellige klasser af vandløb. Dog må de lavere liggende strækninger ikke henregnes til en lavere klasse end de højere liggende strækninger.
Stk. 5. Vandløb, der er udført som led i en landvinding, hvortil der er ydet statsstøtte, kan vandløbsmyndigheden kun optage som offentlige vandløb med miljøministerens tilladelse.
Kapitel 10
Broer, opstemningsanlæg, flodemål m.m.
§ 10. Vandløbsmyndigheden kan bestemme, at et vandløb skal udgå af den hidtidige klasse.
Kapitel 11
Tilsyn og kontrol
§ 11. Miljøministeren kan fastsætte regler om vandløbsmyndighedens opgaver i forbindelse med klassificering og registrering af vandløb.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 12. For offentligt vandløb udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ, som foruden en tydelig betegnelse af vandløbet skal indeholde bestemmelser om
vandløbets skikkelse eller vandføringsevne,
vandløbets vedligeholdelse, jf. kapitel 7,
ændringer i retten til sejlads, jf. § 4, stk. 3,
restaureringsforanstaltninger, jf. kapitel 8, og
beslutninger om friholdelse af arealer langs vandløb, jf. § 69.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om andre forhold.
Kapitel 13
Ekspropriation og erstatning
§ 13. Regulativer ligger til gennemsyn hos vandløbsmyndigheden og kan købes samme sted.
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1984.
Stk. 2 - - -
Lov nr. 138 af 7. marts 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser (Konsekvensændringer som følge af lov om udstykning og anden registrering i matriklen), der ændrer § 67, stk. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse
Kapitel 14
Afgørelser af andre økonomiske spørgsmål
§ 14. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om udarbejdelse og revision af regulativer, herunder om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne, om deres samarbejde med andre myndigheder samt om offentlighedens medvirken.
Private vandløb
Kapitel 15
Beslutninger i vandløbssager
§ 15. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.
Kapitel 16
Klage
§ 16. Ved regulering af et vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg, medmindre foranstaltninger er omfattet af kapitel 8 eller kapitel 10.
Kapitel 17
Straffebestemmelser og ikrafttræden m.v.
§ 17. Vandløb må kun reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse.
Tørlægning af eller sænkning af vandstanden i søer
§ 18. Sænkning af vandstanden i eller tørlægning af søer må kun foretages efter vandløbsmyndighedens bestemmelse.
§ 19. Arealer, som fremkommer ved sænkning af vandstanden i en sø eller ved tilvækst, tilhører ejerne af de tilstødende ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der ligger vedkommende ejendom nærmest.
Stk. 2. Ejes søen ikke af ejerne af de tilstødende ejendomme, tilhører de arealer, der fremkommer ved sænkning af vandstanden eller ved tilvækst inden for søens grænser, dennes ejer.
§ 20. Pålægges der et areal, som opstår ved sænkning af vandstanden i en sø, bidrag til udgifterne ved vandstandssænkningen, kan ejeren af arealet frafalde ejendomsretten hertil. Efter vandløbsmyndighedens nærmere bestemmelse tildeles arealet i så tilfælde andre, der er villige til at overtage ejendomsretten. Tillægges arealet ikke en tilstødende ejendom, må der sikres fornøden adgangsvej til arealet.
Anlæg af nye vandløb
§ 20
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1991.
Lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, der ændrer § 7 a og § 69, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 21. Nye vandløb må kun anlægges efter vandløbsmyndighedens bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 2.
§ 22. Udgifterne ved anlæg af nye vandløb afholdes af de grundejere, der ønsker anlægget udført, samt af de grundejere, der ønsker at medbenytte det.
Fælles bestemmelser
§ 23. Enhver, der lider tab ved en regulering, jf. § 16, ved forandring af vandstanden i en sø, jf. § 18, eller ved anlæg af nyt vandløb, jf. § 21, har ret til erstatning.
§ 24. Udgifterne i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 16 og 18, afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne. Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne har for den enkelte ejendom.
Stk. 2. Vandløbsmyndigheden kan for offentlige vandløb helt eller delvis afholde de udgifter, der er nævnt i stk. 1.
§ 25. Udgifterne i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 16, 18 og 21, kan afholdes forskudsvis af vandløbsmyndigheden.
Stk. 2. Vandløbsmyndigheden kan kræve sikkerhed for betaling af forskudsvis afholdte udgifter.
§ 26. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af sager efter dette kapitel, herunder om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre myndigheder samt om offentlighedens medvirken.
§ 27. Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.
Stk. 2. Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved mekaniske metoder som grødeskæring, opgravning og lignende eller ved biologiske metoder som etablering af skyggegivende vegetation på vandløbets bredder.
Stk. 3. Afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i.
Stk. 4. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet udmunder i. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte nærmere bestemmelse herom.
§ 28. Bredejere og brugere af tilstødende ejendomme skal tåle, at fornødent vedligeholdelsesarbejde udføres. Fyld, afskåret grøde og andet, der fremkommer ved sædvanlig vedligeholdelse, skal den, der bruger de tilstødende ejendomme, modtage og bortskaffe fra vandløbets bredder uden erstatning. Skader som følge af almindelig kørsel og færdsel til fods langs vandløbet i forbindelse med vedligeholdelse kan ikke kræves erstattet. Såfremt der i øvrigt under vedligeholdelsesarbejder påføres ejere eller brugere skade eller ulempe, har ejeren eller brugeren ret til erstatning efter lovgivningens almindelige regler.
§ 29. Benyttes arealer ved vandløb til græsning for løsgående husdyr, kan vandløbsmyndigheden påbyde, at bredejerne anbringer og vedligeholder forsvarligt hegn, og at vandingssteder skal graves uden for vandløbets profil og frahegnes dette.
§ 30. Miljøministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om vandløbenes vedligeholdelse og om vandløbsmyndighedernes behandling af sager efter dette kapitel.
Offentlige vandløb
§ 31. Vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden.
Stk. 2. Det kan pålægges pumpelag og landvindingslag helt eller delvis at afholde udgifterne til vedligeholdelse af vandløb under laget og at foretage vedligeholdelsen.
§ 32. Vedligeholdelsen af rørlagte offentlige vandløb omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Sager herom afgøres efter reglerne i kapitel 6.
§ 33. Under et offentligt vandløbs regulering overtages vedligeholdelsen af den strækning, der reguleres, af anlægsledelsen, og udgifterne herved henregnes til anlægsudgifterne.
§ 34. Vandløbsmyndigheden kan for at begrænse grødevæksten i forbindelse med tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb foretage beplantning langs vandløb, ligesom det kan påbydes bredejerne at bevare skyggegivende vegetation.
Private vandløb
§ 35. Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne, medmindre der efter stk. 3 eller efter § 36 er truffet anden bestemmelse.
Stk. 2. Såfremt vedligeholdelsesbyrden forøges som følge af regulering af vandløb eller anlæg af nye vandløb, skal de grundejere, som pålægges udgifter ved de nævnte foranstaltninger, afholde de forøgede vedligeholdelsesudgifter i forhold til hver enkelts nytte af foranstaltningen.
Stk. 3. Spørgsmål om vedligeholdelsesbyrdens fordeling kan indbringes for vandløbsmyndigheden. I mangel af forlig indbringes spørgsmålet for landvæsenskommissionen til afgørelse.
§ 36. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse, herunder om der skal foretages opsamling af afskåret grøde.
§ 37. I offentlige vandløb, hvis tilstand ikke svarer til den fastlagte målsætning, kan vandløbsmyndigheden forbedre forholdene ved følgende foranstaltninger
etablering af kunstige, overhængende brinker,
placering af større sten,
placering af planker eller lignende ved vandløbsbunden,
etablering af strømkoncentratorer og
etablering af gydebanker.
Stk. 2 Vandløbsmyndigheden afholder udgifterne ved restaureringer.
Stk. 3. Miljøstyrelsen kan yde tilskud til gennemførelse af større restaureringsprojekter.
Stk. 4. Enhver, der lider tab ved en restaurering, har ret til erstatning.
Stk. 5. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om restaureringsprojekter, herunder om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre myndigheder samt om offentlighedens medvirken.
§ 38. Private udpumpningsanlæg til brug for afvanding må ikke etableres eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse. § 44, stk. 1, og §§ 45 og 46 finder tilsvarende anvendelse på disse anlæg, idet dog vandløbsmyndigheden fastlægger afvandingsforholdene efter § 44, stk. 1.
Offentlige anlæg
§ 39. Amtsrådet kan træffe beslutning om oprettelse af offentlige pumpelag.
§ 40. Amtsrådet fastsætter, hvilket område der skal høre under pumpelaget, og udfærdiger en vedtægt for laget. Vedtægten tinglyses på de ejendomme, der er medlem af laget, og på de ejendomme, der i øvrigt yder bidrag til laget.
§ 41. Landvæsenskommissionen fastsætter, hvilke ejendomme der skal yde bidrag til laget. § 24, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
§ 42. Amtsrådet kan optage lån til dækning af anlægsomkostningerne og senere ekstraordinære omkostninger for pumpelag eller garantere for disse låns forrentning og tilbagebetaling. Pumpelagets udgifter i øvrigt udredes forskudsvis af amtsrådet.
§ 43. Amtsrådet kan pålægge pumpelaget at udføre nødvendige vedligeholdelsesarbejder på anlægget med tilhørende vandløb.
§ 44. Inden ophævelse af et pumpelag fastlægger amtsrådet de fremtidige afvandingsforhold inden for pumpelagets område.
Stk. 2 Når arbejderne til sikring af de fremtidige afvandingsforhold er udført og pumpelaget har opfyldt sine økonomiske forpligtelser herved og efter § 42, ophæves pumpelaget.
§ 45. Enhver, der lider tab ved oprettelse eller ændring af offentlige pumpelag, har ret til erstatning.
§ 46. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af sager i henhold til dette kapitel.
§ 47. Broer, overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse.
§ 48. Opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrigt kan være til skade for vandløbet, må ikke anlægges eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse.
§ 49. Vandløbsmyndigheden fastsætter flodemål for alle opstemningsanlæg.
§ 50. Vandløbsmyndigheden kan meddele påbud om, at anlæg, jf. § 48, skal ændres eller nedlægges, såfremt anlægget er til væsentlig skade for vandløbskvaliteten.
§ 51. Enhver, der lider tab ved foranstaltninger efter dette kapitel, har ret til erstatning.
§ 52. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for vandløbsmyndighedens behandling af sager efter dette kapitel, herunder om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre myndigheder samt om offentlighedens medvirken.
§ 53. Til brug for vandløbsmyndighedernes tilsyn med vandløbene foretager amtsrådet en registrering af de dambrug, der findes inden for amtskommunens område. Ophører driften af et registreret dambrug, skal ejeren meddele dette til amtsrådet, der derefter sletter dambruget af registeret. Registeret ligger til gennemsyn hos amtskommunen.
§ 54. Beskadiges vandløb, diger, bygværker eller andre anlæg omfattet af denne lov, eller foretages foranstaltninger i strid med loven, kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand. Vandløbsmyndigheden kan endvidere meddele påbud om udførelse af manglende vedligeholdelsesarbejder.
Stk. 2 Vandløbsmyndigheden påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes.
Stk. 3. Er et påbud eller et forbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning.
§ 54 a. Bliver vandløbsmyndigheden opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige det ulovlige forhold bragt til ophør, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning.
§ 55. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af et vandløbs mangelfulde tilstand eller på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning. Politiet yder om fornødent bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.
§ 56. Miljøministeren kan pålægge vandløbsmyndigheden inden udløbet af en frist at opfylde sine forpligtelser til at udføre arbejder eller at afhjælpe konstaterede mangler. Efterkommes pålægget ikke inden udløbet af fristen, kan ministeren lade arbejdet udføre for vandløbsmyndighedens regning.
§ 57. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet, landvæsensretten, Miljøstyrelsen eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget til at foretage undersøgelser eller udføre arbejder i øvrigt, har uden retskendelse ret til færdsel langs vandløbene. Ejeren og brugeren har ret til erstatning for skader herved, medmindre færdselen sker til fods eller i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder, jf. dog § 28.
Stk. 2. Politiet yder bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.
Stk. 3. Legitimation skal forevises på forlangende.
§ 58. Den, der er ansvarlig for forhold eller anlæg, der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, amtsrådet, Miljøstyrelsen eller miljøministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forhold efter loven.
§ 59. Miljøministeren kan pålægge vandløbsmyndigheden at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende vandløb op til behandling og afgørelse.
§ 60. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om vandløbsmyndighedens tilsyns- og kontrolvirksomhed, herunder om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre myndigheder og om lodsejerrepræsentation ved tilsyn med vandløb.
§ 61. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet, Miljøstyrelsen eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at lade foretage opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, som er nødvendige for udarbejdelsen af planer for arbejder, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2 Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig meddelelse til ejere og brugere af ejendommen eller, hvis dette ikke er muligt, ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade om, at sådanne arbejder eller undersøgelser vil blive foretaget.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 57, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved udøvelsen af beføjelserne i stk. 1.
Stk. 4. De skader og ulemper, der forvoldes ved foranstaltningerne efter stk. 1, skal erstattes, eventuelt i forbindelse med en efterfølgende ekspropriation.
§ 62. Uanset at forholdene ved et vandløb eller anlæg tidligere er fastlagt ved aftale, eller at der tidligere er truffet afgørelse herom, kan der fastsættes nye bestemmelser vedrørende vandløbet eller anlægget, hvis de faktiske forhold har ændret sig, eller hvis den tidligere aftale eller afgørelse må anses for utilstrækkelig.
§ 63. Vandløbsmyndigheden kan godkende, at en person, der ikke har deltaget i en foranstaltning, benytter foranstaltningen mod at betale en del af anlægsudgifterne og deltage i den fremtidige vedligeholdelsesudgift samt erstatte det tab, som benyttelsen medfører.
§ 64. Såfremt en foranstaltning efter denne lov berører et anlæg, hvortil der kan foretages ekspropriation efter anden lovgivning, kan den, der er ansvarlig for det berørte anlæg, beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes af hensyn til anlægget og dets udvidelsesmuligheder, og hvem der skal udføre de arbejder, der skal udføres på det berørte anlæg. I øvrigt finder reglerne i denne lov anvendelse.
Stk. 2 Hvis et anlæg, hvortil ekspropriation foretages efter bestemmelserne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, berører bestående afvandingsforhold eller mulighederne for en fremtidig ordning af sådanne, skal spørgsmål om, hvilke foranstaltninger der skal træffes af hensyn til afvandingsforholdene, forud for besigtigelsesforretningen forhandles mellem anlægsmyndigheden og vandløbsmyndigheden. I tilfælde af enighed mellem disse kan de ekspropriationer, der er nødvendige til foranstaltningerne, foretages efter reglerne i nævnte lov, såfremt ekspropriationskommissionen kan tiltræde den aftalte ordning. I andre tilfælde behandles de pågældende spørgsmål efter reglerne i denne lov.
§ 65. Bidrag, som påhviler en fast ejendom til dækning af udgifter, som vandløbsmyndigheden har afholdt forskudsvis i henhold til denne lov, har samme fortrinsret som de på faste ejendomme hvilende kommunale skatter. Det samme gælder, hvis udgiften er afholdt i henhold til vandløbsmyndighedens garanti. Vandløbsmyndigheden har udpantningsret for bidragene i den bidragspligtige ejendom. Hvis vandløbsmyndigheden til gennemførelse af anlæg efter denne lov optager bank- eller sparekasselån eller yder garanti for lån, som afdrages gennem bidrag fra de interesserede ejendomme, kan vandløbsmyndigheden lade långiveren foretage bidragsopkrævningen og føre regnskab herfor. I tilfælde af manglende betaling af bidrag, der er omfattet af 2. pkt., udøver vandløbsmyndigheden fortrins- og udpantningsretten efter at have fyldestgjort långiveren.
Stk. 2 Bidrag, som i øvrigt i henhold til denne lov påhviler ejendomme, kan inddrives ved udpantning. Landvæsenskommissionen kan bestemme, at der for anlægsbidrag gives pant i den afgiftspligtige ejendom forud for andre hæftelser af privatretlig oprindelse på vilkår, der fastsættes af landvæsenskommissionen.
Stk. 3. Bidrag til regulering og vedligeholdelse af amtsvandløb og bidrag til offentlige pumpelag opkræves sammen med og efter samme regler som de kommunale ejendomsskatter.
Stk. 4. Bidrag til regulering og vedligeholdelse af kommunevandløb opkræves sammen med og efter samme regler som de kommunale ejendomsskatter.
§ 66. Attester, der angiver, hvilke bidrag til offentlige vandløb og pumpelag der påhviler en ejendom, udfærdiges på begæring af vandløbsmyndigheden. For sådanne attester kan opkræves betaling.
§ 67. Hvis en ejendom, hvorpå der efter denne lov hviler bidrag, udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel, fordeler vandløbsmyndigheden efter anmodning det bidrag, der påhviler ejendommen, mellem de pågældende arealer, og det fastsættes, hvorledes udgifterne ved fordelingen skal udredes.
Stk. 2 Vandløbsmyndighedens afgørelse kan inden 4 uger efter, at den er meddelt parterne, indbringes for landvæsenskommissionen.
Stk. 3. Indtil fordelingen er sket, hæfter hver ejer for hele det bidrag, der påhviler ejendommen før ændringen.
§ 68. Forøges afløbsmængden ved bebyggelse, ved vejanlæg, ved udpumpning, der ikke er omfattet af kapitel 9, eller ved boringer, kan vandløbsmyndigheden pålægge ejeren af de ejendomme eller anlæg, hvorfra den forøgede afstrømning hidrører, at yde et forholdsmæssigt bidrag til vandløbets regulering og vedligeholdelse.
Stk. 2 Tilføres der et vandløb spildevand, der i nævneværdig grad forøger arbejdet ved vandløbets oprensning, kan vandløbsmyndigheden pålægge ejerne af de ejendomme, hvorfra ulemperne hidrører, at yde bidrag til vandløbets regulering og vedligeholdelse.
Stk. 3. Medfører indvinding af vand fra et vandløb, at arbejdet ved vandløbets vedligeholdelse i nævneværdig grad forøges, kan vandløbsmyndigheden pålægge vandindvindingsanlæggets ejer at yde bidrag til vandløbets regulering og vedligeholdelse.
Stk. 4. Vandløbsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-3 kan inden 4 uger efter, at den er meddelt den pågældende, indbringes for landvæsenskommissionen.
§ 69 (* 1). Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog § 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog § 29, og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2.
Stk. 2 Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder i henhold til § 31, stk. 1.
§ 70. Miljøministeren kan fastsætte regler om opkrævning af bidrag og om adgang til at få oplysning om bidrag.
Stk. 2 Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om vandløbsmyndighedernes og Miljøstyrelsens adgang til at opkræve gebyrer for behandling af visse sager.
§ 71. Til gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov kan vandløbsmyndigheden, når almenvellet kræver det, iværksætte ekspropriation. § 43, stk. 3, § 44 og §§ 47-49 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 Spørgsmål om, hvorvidt en foranstaltning efter loven medfører erstatningspligt, kan indbringes for landvæsenskommissionen.
§ 72. Erstatning for ekspropriation fastsættes efter lovgivningens almindelige regler. § 51, stk. 2-6, og §§ 63-64 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse med ekspropriation efter denne lov søge at tilvejebringe forlig om erstatningen.
Stk. 3. Såfremt aftale om erstatningens størrelse ikke er opnået inden 8 uger efter, at beslutningen om ekspropriation er truffet, eller hvis denne er påklaget inden 4 uger efter den endelige afgørelse, påhviler det den, til hvis fordel ekspropriationen er sket, at indbringe erstatningsspørgsmålet for landvæsenskommissionen.
§ 73. Vandløbsmyndigheden indbringer sagen for landvæsenskommissionen, når sagen angår et offentligt vandløb.
§ 74. Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse med afgørelser efter denne lov søge at tilvejebringe forlig om økonomiske spørgsmål, herunder bidragsfordeling.
Stk. 2 I mangel af enighed indbringes spørgsmålene for landvæsenskommissionen.
Stk. 3. Vandløbsmyndigheden indbringer sagen for landvæsenskommissionen, når sagen angår et offentligt vandløb.
§ 75. Vandløbsmyndighedens afgørelser meddeles skriftligt til ansøgeren eller til den eller de, der er ansvarlige for forholdet.
Stk. 2 Skriftlig underretning om afgørelsen sendes samtidig til berørte myndigheder. Endvidere underrettes skriftligt privatpersoner, som må antages at have en individuel, væsentlig interesse i at få kundskab om afgørelsen, samt Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, såfremt disse må antages at være klageberettigede efter § 84, stk. 2. Underretning til de nævnte privatpersoner og organisationer kan eventuelt finde sted ved offentlig annoncering.
§ 76. Vandløbsmyndighedens afgørelser skal indeholde oplysning om klagemyndighed og klagefrist.
Stk. 2 Omfatter afgørelsen et påbud eller forbud, skal der være fastsat en frist for afgørelsens efterkommelse.
§ 77. Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal adressaten for disse beslutninger skriftligt underrettes om sagen og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven.
Stk. 2 Underretning som nævnt i stk. 1 kan undlades, hvis øjeblikkelig afgørelse er påkrævet, eller hvis underretning må anses for åbenbart unødvendig.
§ 77 a. Bestemmelserne i § 76, stk. 2, og § 77, stk. 1, finder ikke anvendelse på meddelelse om standsning af arbejder, som er påbegyndt uden fornøden tilladelse eller godkendelse, eller meddelelse om at efterkomme en tidligere truffet afgørelse.
§ 78. Miljøministeren kan bemyndige Miljøstyrelsen til at udøve de beføjelser, der efter denne lov er henlagt til ministeren.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at Miljøstyrelsen har den endelige administrative afgørelse.
§ 79. Miljøministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af vandløbsmyndigheden, op til nærmere undersøgelse og afgørelse. Det samme gælder for afgørelser, der er truffet af Miljøstyrelsen. Ministeren kan bestemme, at en afgørelse, som i øvrigt skulle have været truffet af Miljøstyrelsen, træffes af ministeren.
§ 80. Vandløbsmyndighedens afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen, jf. dog §§ 67 og 68. Landvæsenskommissionens kendelser kan indankes for overlandvæsenskommmissionen.
Stk. 2 Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan miljøministeren fastsætte regler om, at vandløbsmyndighedens afgørelser i nærmere angivne grupper af sager om private vandløb ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.
§ 81. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. I tilfælde, hvor offentlig annoncering har fundet sted, regnes klagefristen fra offentliggørelsen uanset tidspunktet for eventuel individuel underretning, jf. § 75, stk. 2.
§ 82. En klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 2 Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller forbud, kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbuddet eller forbuddet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne beslutning påklages, skal påbuddet eller forbuddet efterkommes, indtil klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 3. Såfremt udnyttelsen af en godkendelse forudsætter udførelse af anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes, før klagefristens udløb. Hvis godkendelsen er påklaget før klagefristens udløb, må anlægsarbejder ikke påbegyndes, før klagemyndighedens afgørelse foreligger, jf. dog stk. 4 og 5. Den myndighed, som har truffet afgørelsen, skal straks give den, der har fået godkendelsen, underretning om, at afgørelsen er påklaget.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan klagemyndigheden efter klagefristens udløb på begæring meddele tilladelse til påbegyndelse af anlægsarbejder.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 3 og 4 ikke finder anvendelse på visse arter af mindre anlægsarbejder.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 og 5 indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget godkendelse.
§ 83. Klage indgives igennem den myndighed, der har truffet afgørelsen.
§ 84. Vandløbsmyndighedens afgørelser kan påklages af
den, afgørelsen er rettet til,
enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
Stk. 2 Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan påklage afgørelser efter kapitel 5 samt visse større sager efter kapitlerne 6, 7 og 8 efter miljøministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 3. Amtsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets afgørelser.
§ 85. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder § 3, stk. 3, § 4, stk. 1 og 2, §§ 5, 6, 17, 18 og 21, § 27, stk. 1, 3 og 4, §§ 38, 47, 48 og 69 samt bestemmelser i regulativer, jf. § 12,
tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven,
undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven,
undlader at meddele oplysninger efter § 58,
modvirker adgang til en ejendom i strid med §§ 57 og 61,
forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter § 61.
Stk. 2 I bestemmelser, der udfærdiges af miljøministeren i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 86 (* 2). Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljøministeren.
Stk. 2 Fra lovens ikrafttræden ophæves vandløbsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 26. september 1973.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser.
§ 87. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
§ 88. Afgørelser truffet efter de hidtil gældende bestemmelser bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2 Miljøministeren bestemmer efter forhandling med de kommunale organisationer, hvornår de hidtil gældende regulativer skal være bragt i overensstemmelse med bestemmelserne i loven.
§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove (Håndhævelse), der ændrer § 54 a, § 55 og § 77 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 93. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2 - - -
Stk. 3. - - -
Miljøministeriet, den 19. maj 1992
Per Stig Møller
/ Hans Jürgen Stehr
Officielle noter
(* 1) Træder i kraft den 1. juli 1992.
(* 2) Loven trådte i kraft 1. november 1983, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 420 af 7. september 1983.
Miljøstyrelsen, den 1. september 1992
Vejledning om ændring af vandløbslovens § 69 om bræmmer
Indhold
1. Indledning
2. Vandløb omfattet af bestemmelsen om bræmmer
3. Anvendelse af bræmmearealet
4. Tilsyn og håndhævelse
1. Indledning
Vandløbsloven udlægger 2 m bræmmer
I forbindelse med vedtagelsen af lov om naturbeskyttelse (lov nr. 9 af 3. januar 1992) gennemførtes nogle ændringer i vandløbsloven (lov nr. 302 af 9. juni 1982), jf. § 100 i lov om naturbeskyttelse. De ændrede bestemmelser trådte i kraft den 1. juli 1992.
Miljøministeriet har udarbejdet en bekendtgørelse af vandløbsloven, (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992), hvor disse ændringer og tidligere gennemførte ændringer i vandløbsloven er indarbejdet. Den væsentligste ændring er gennemført i bestemmelserne i vandløbslovens § 69 om bræmmer langs vandløb.
Bestemmelsens ordlyd
Vandløbslovens § 69 har herefter følgende ordlyd
"§ 69. Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog § 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog § 29, og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2.
Stk. 2 Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder i henhold til § 31, stk. 1."
Efter bestemmelsen i stk. 1 gælder der en række begrænsninger i anvendelsen af bræmmen på 2 m langs visse vandløb.
Hensigten med bræmmen
Den dyrkningsfrie bræmme skal betragtes som en "åkant", der er en del af vandløbet. Hensigten med bestemmelsen i loven er at bevare og sikre bræmmen i en stabil tilstand for derved at beskytte selve vandløbet mod udskridninger m.v., bl.a. i forbindelse med landbrugets anvendelse af tunge maskiner. Herved mindskes behovet for omkostningskrævende og miljømæssigt belastende oprensning.
Rørlagte vandløb
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for rørlagte strækninger af vandløb. Der gælder særlige regler om begrænsning i arealanvendelsen ved rørlagte vandløb, jf. vandløbslovens § 6, stk. 3. Efter disse bestemmelser må ingen foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes.
Særligt arbejdsområde ved vandløb
Den i stk. 1 fastlagte bræmme vil ofte være et tilstrækkeligt areal at disponere over i forbindelse med vedligeholdelsen af vandløb, men i stk. 2 er opretholdt de hidtil gældende regler, hvorefter vandløbsmyndigheden for offentlige vandløb i vandløbsregulativer kan fastlægge et særligt arbejdsområde, hvis dette er påkrævet af hensyn til vedligeholdelsen.
2. Vandløb omfattet af bestemmelsen om bræmmer
Hvilke vandløb
Bestemmelsen gælder for vandløb og søer i landzone, jf. § 34, stk. 4, i lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning. Bestemmelsen gælder alle de vandløb og søer, der er naturlige eller højt målsatte i regionplanen.
Vandløb, der er beliggende delvis i byzone/sommerhusområde og delvis i landzone, vil efter forslaget være omfattet af bræmmebestemmelsen for så vidt angår landzonedelen. Vandløb i byzone/sommerhusområde er således ikke omfattet af bræmmebestemmelsen, uanset hvad der er anført i regulativerne.
Naturlige vandløb
Alle naturlige vandløb er omfattet af bræmmebestemmelsen uanset målsætningen. Ved naturlige vandløb forstås de vandløb, der har eksisteret fra naturens hånd. Det ændrer ikke på vandløbets status som naturligt, at der er foretaget regulering af vandløbet f.eks. uddybning, udretning eller omlægning.
Højt målsatte vandløb
Alle vandløb, der i modsætning til naturlige vandløb, er kunstigt anlagt (gravede grøfter, kanaler m.v.), er omfattet af bræmmebestemmelsen, hvis de er højt målsatte i regionplanen. Ved højt målsatte vandløb og søer i regionplanen forstås alle vandløb og søer, der i regionplanen er målsat som naturvidenskabeligt referenceområde eller med fiskevandsmålsætning.
Undtagelser
Undtaget fra bestemmelserne om bræmmer er alle isolerede søer under 100 m2. Ved isolerede søer forstås søer uden til- eller fraløb.
Endvidere omfatter bræmmebestemmelsen ikke de vandløb og søer, der ikke er omfattet af vandløbsloven, jf. lovens § 2.
Vandløbsloven omfatter således ikke "enkeltmandsvandløb" og isolerede søer med kun en bredejer. Ved "enkeltmandsvandløb" forstås vandløb med tilhørende søer, der fra udspring til udløb i havet udelukkende løber på en ejendom. Disse vandløb og søer er derfor ikke omfattet af bræmmebestemmelsen.
3. Anvendelse af bræmmearealet
Dyrkningsforbud
Det fremgår af lovbestemmelsen, at dyrkning i bræmmearealet ikke er tilladt, jf. dog nedenfor om afgræsning. Forbudet gælder også for jordbehandling, der ikke foretages i forbindelse med dyrkning.
Gødskning og sprøjtning
Bestemmelsen indeholder ikke noget forbud mod gødskning og brug af bekæmpelsesmidler i bræmmen, men interessen herfor forventes at være begrænset. For brugen af gødning og bekæmpelsesmidler gælder dog bestemmelserne i § 27 i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløbet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Tilsvarende må gødskning og brug af bekæmpelsesmidler ikke medføre en beskadigelse af den beplantning, der er nævnt i vandløbslovens § 34.
Flyvehavrebekæmpelse
Ejeren kan fortsat bekæmpe flyvehavre i bræmmen og dermed opfylde forpligtelsen efter bestemmelserne herom i lovgivningen om bekæmpelse af flyvehavre. Man gør dog opmærksom på, at der ved brug af visse kemiske stoffer til bekæmpelse af bl.a. flyvehavre gælder et afstandskrav på 10 m til vandløb og søer, fastsat i forbindelse med godkendelsen af disse stoffer i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter for at beskytte vandløbets dyre- og planteliv.
Andre begrænsninger i udnyttelse af bræmmen
Græsning og høslæt i bræmmen er tilladt. Henvisningen til bestemmelsen i vandløbslovens § 29 indebærer dog, at vandløbsmyndigheden fortsat kan påbyde bredejerne at anbringe og vedligeholde forsvarligt hegn langs vandløb - typisk mindst 1 m fra vandløbskanten - på arealer, der benyttes til græsning for løsgående husdyr. Bestemmelser herom i regulativerne er således fortsat gældende.
Der må ikke foretages beplantning i bræmmen. Vandløbsmyndigheden kan dog fortsat foretage beplantning langs vandløbet for at begrænse grødevæksten i forbindelse med vedligeholdelsen af vandløbet, jf. § 34 i vandløbsloven. Denne beplantning kræver ikke tilladelse efter naturbeskyttelsesloven, jf. lovens § 16, stk. 2. Bestemmelsen udelukker ikke spredning af frø uden forudgående jordbehandling (jf. ovenfor), eksempelvis i forbindelse med vildtpleje.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det - svarende til gældende ret - ikke falder ind under vandløbsmyndighedens forpligtelser til vedligeholdelse af offentlige vandløb at "vedligeholde" (pleje) bræmmearealet. Vandløbsmyndigheden skal således kun fjerne vegetation i det omfang, denne har indflydelse på afstrømningen i vandløbet.
Det er endvidere ikke tilladt at foretage terrænregulering inden for bræmmearealet, dvs. udgravning, opfyldning o.lign.
Det er ikke tilladt at opstille nye hegn inden for bræmmen, jf. dog ovenfor om vandløbsmyndighedens adgang til at påbyde hegning. Bestemmelsen i § 69, stk. 2, kan endvidere medføre, at et arbejdsområde skal friholdes for hegn i forbindelse med vedligeholdelse.
Det er yderligere ikke tilladt at opføre bygværker inden for 2 m bræmmen.
Offentlighedens adgang
Efter naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 4, har offentligheden ikke adgang til bræmmer på privatejede arealer langs vandløb.
Forbudet mod offentlighedens adgang til disse bræmmer gælder dog ikke i de tilfælde, hvor bræmmerne grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor bræmmen er en del af et større udyrket areal, hvortil der er offentlig adgang. Ordet "arealer" omfatter ikke veje, hvilket betyder, at der ikke bliver adgang til bræmmen, blot fordi en vej, der er offentlig tilgængelig, krydser bræmmen.
4. Tilsyn og håndhævelse
Vandløbsmyndigheden fører tilsyn
Tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne om bræmmer påhviler som hidtil vandløbsmyndigheden, dvs. amtsrådet for amtsvandløb og kommunalbestyrelsen for kommunevandløb og private vandløb, jf. vandløbslovens § 7, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 9.
Bestemmelsen om 2 m bræmmer er umiddelbart gældende for de vandløb, der er omfattet af bestemmelserne. Det er derfor væsentligt, at den enkelte bredejer og bruger af vandløb i tvivlstilfælde kan gøre sig bekendt med, om bestemmelsen gælder for et bestemt vandløb.
Det afgøres efter en konkret vurdering af forholdene ved det enkelte vandløb, hvorfra bræmmen beregnes.
Registrering
For offentlige vandløb skal det fremgå af regulativet, om vandløbet er omfattet af 2 m-reglen, jf. bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 om klassifikation og registrering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb. Det skal i givet fald som hidtil ligeledes fremgå af regulativet, hvorfra bræmmen beregnes (sædvanligvis vandløbets øverste kant).
For private vandløb gælder, at vandløbsmyndigheden i fortegnelsen over vandløb i kommunen registrerer hvilke private vandløb, der er omfattet af bestemmelsen om 2 m bræmmer. Der henvises i denne forbindelse til bestemmelserne i § 8 i ovennævnte bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985, hvorefter vandløbsmyndigheden foretager en registrering af de bestemmelser, der gælder for det enkelte vandløb. Oplysningerne er ifølge bestemmelserne tilgængelige for alle.
Ved overtrædelser
Bliver vandløbsmyndigheden i forbindelse med tilsynet med vandløbene opmærksom på, at bestemmelserne om bræmmer ikke er overholdt, skal vandløbsmyndigheden foranledige forholdet bragt i orden, jf. bestemmelserne herom i vandløbslovens § 54 a. Overtrædelse af bestemmelsen om bræmmer er omfattet af straffebestemmelserne i vandløbsloven, jf. § 85, stk. 1, nr. 1.
Ikrafttræden
Bestemmelsen om 2 m bræmmer er som ovenfor nævnt gældende fra den 1. juli 1992. Da der ikke er tillagt bestemmelsen tilbagevirkende kraft, kan den dyrkning, der er påbegyndt før 1. juli 1992, f.eks. såning i efteråret 1991 og foråret 1992, afsluttes til sædvanligt høsttidspunkt efter 1. juli 1992. Derimod er sædvanlig jordbehandling efter høst efter bestemmelsen udelukket.
Bekendtgørelse af
lov om vandløb
Hermed bekendtgøres lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb med de ændringer, der følger af lov nr. 250 af 23. maj 1984, lov nr. 192 af 29. marts 1989, lov nr. 138 af 7. marts 1990 og lov nr. 9 af 3. januar 1992. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra 1. juli 1992, jf. § 93 i lov nr. 9 af 3. januar 1992, der gengives i bekendtgørelsens slutning.