Vejledning om prioritering af affaldsdepoter

Vejledning om prioritering af affaldsdepoter

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Formål

3. Prioriteringer

3.1 Generelt

3.2 Prioritering og rækkefølge

3.2.1 Arealanvendelse

3.2.2 Grundvand

3.2.3 Ferske og marine recipienter

4. Prioriteringens konsekvenser

4.1 Forebyggelse og afværge kontra "restaurering"

4.2 Beskyttelse af eksisterende kildepladser

4.2.1 Regioner med intensiv udnyttelse af grundvandsressourcer

4.2.2 Regioner med væsentlige uudnyttede grundvandsressourcer

5. Prioriteringsgrundlag og økonomiske effektvurderinger

5.1 Vandindvindingsplanlægning og grundvandsbeskyttelse

5.2 Effektvurdering af depotlovsmidlerne

6. Referencer

1. Indledning

I tilknytning til affaldsdepotloven /1/ er der udarbejdet en branchebekendtgørelse /2/, hvorefter størstedelen af kompetencen efter affaldsdepotloven for disse typer industrigrunde overgår til amtsrådene og Københavns og Frederiksberg kommuner (herefter kaldet amtsrådene).

I denne sammenhæng er nærværende vejledning vedrørende prioritering af affaldsdepoter udarbejdet. Vejledningen beskriver således de prioriteringer, der bør lægges til grund for beslutninger om rækkefølgen af oprydningen af affaldsdepoter.

Denne vejledning vil blive fuldt op af en vejledning om registrering, frigivelse og afmelding af affaldsdepoter.

For at lette amtsrådenes sagsbehandling ved overdragelsen af de nye arbejdsområder i medfør af branchebekendtgørelsen, er der desuden udarbejdet branchevejledninger til de udvalgte typer industrigrunde.

Vejledningerne omfatter en generel branchevejledning /3/ og branchespecifikke vejledninger /4/, /5/, /6/, samt en vejledning vedrørende kvalitetskriterier /7/.

Vejledningens angivelser er ikke bindende, men tjener som retningslinier for myndigheder, virksomheder og rådgivende firmaer. Myndighederne bør dog altid tage udgangspunkt i vejledningen, når det skal besluttes i hvilken rækkefølge oprydninger af affaldsdepoter skal fastlægges.

2. Formål

En effektiv beskyttelse af grundvandet har afgørende betydning for den fremtidige vandforsyning i Danmark og for kvaliteten af vådområder, vandløb m.v. En langsigtet strategi for grundvandsbeskyttelsen forudsætter derfor, at den amtskommunale planlægning i forbindelse med lokalisering af aktiviteter, der kan indebære en risiko for grundvandsforurening, først og fremmest tager udgangspunkt i en kortlægning af grundvandsressourcernes størrelse, naturlige kvalitet og naturlige beskyttelse.

"Afskrivning" af anvendelige grundvandsressourcer vil på kort sigt kunne løse evt. problemer med at lokalisere virksomheder med forureningsrisiko, men vil på lang sigt kunne medføre alvorlige problemer for vandforsyningen.

En generel beskyttelse af grundvandet - uanset om det aktuelt udnyttes til vandforsyning eller ej - må derfor være et bærende princip for den nuværende og fremtidige planlægning indenfor de forskellige sektorer og den afvejning af arealinteresserne, der foretages.

Tilsvarende bør indsatsen overfor affaldsdepoterne prioriteres, således at den generelle beskyttelsesstrategi understøttes, og således at de økonomiske midler, der er til rådighed, anvendes, hvor der opnås den største umiddelbare og blivende effekt i form af rent grundvand.

De økonomiske midler, der er til rådighed for oprydning i henhold til depotloven, fordeles mellem oprydninger af hensyn til grundvandsressourcen, og oprydninger der skal eliminere konflikter mellem et affaldsdepots forureningsniveau og den aktuelle arealanvendelse. En prioritering af disse affaldsdepoter er derfor medtaget i denne vejledning.

Vejledningen beskriver således de prioriteringer, der bør lægges til grund for beslutninger om rækkefølgen af oprydningen på affaldsdepoter.

Decentraliseringen af kompetencen til at træffe beslutninger om afværgeforanstaltninger på affaldsdepoter forventes at fortsætte. Miljøstyrelsen finder det afgørende for effekten af de samlede depotlovsmidler, at den i denne vejledning beskrevne overordnede prioritering bliver lagt til grund for de decentrale miljømyndigheders beslutninger om rækkefølgen af og indsatsen overfor de opgaver, der uddelegeres.

3. Prioriteringer

3.1 Generelt

Det generelle formål med de initiativer, der sættes i værk efter affaldsdepotloven, er at afværge skadelige virkninger på miljø og mennesker. Det må forventes, at der i de kommende år skal anvendes betydelige økonomiske midler på at "rydde op".

Problemernes omfang gør det nødvendigt at fastlægge en langsigtet strategi, og begrænsningen i de midler, der er til rådighed, nødvendiggør en håndfast prioritering, således at rækkefølgen af indsatsen tilrettelægges efter princippet "størst mulig miljømæssig effekt af hver investeret krone".

Oprydningen skal tilgodese to væsentlige hensyn. Dels hensynet til den grundvandsressource, der er fundamentet for den danske vandforsyning, dels de sundhedsmæssige gener og risici, der kan være forbundet med, at forurenede arealer aktuelt anvendes til miljøfølsomme formål.

Det skal understreges, at hensynet til den nuværende arealanvendelse er lige så vigtigt som hensynet til grundvandsressourcen, når indsatsen overfor affaldsdepoterne prioriteres. Der er således tale om to parallelle prioriteringsbarometre, jf. figur 1. Dette medfører, at selv om et affaldsdepot efter denne vejledning bør prioriteres lavt af hensyn til grundvandsressourcen, kan det opprioriteres af hensyn til følsomhedsgraden af den aktuelle arealanvendelse og omvendt. Grunden til, at denne vejledning hovedsageligt beskæftiger sig med beskyttelsen af grundvandet, er, at det er denne prioritering, der er mest kompliceret at foretage.

Hertil kommer, at forureningen fra et affaldsdepot som følge af det hydrogeologiske kredsløb vil kunne udvikle sig til en mere eller mindre alvorlig recipientforurening med tilsvarende økologiske konsekvenser.

3.2 Prioritering og rækkefølge

3.2.1 Arealanvendelse

Udover hensynet til grundvandsressourcerne skal indsatsen på depotområdet tilgodese de tilfælde, hvor der er miljø- og sundhedsmæssige konflikter som følge af den nuværende arealanvendelse.

Disse konflikter vil typisk være til stede i de tilfælde, hvor det konstateres, at et affaldsdepot efterfølgende anvendes til miljøfølsomme formål, uden at der er foretaget den nødvendige oprydning på lokaliteten.

PRIORITERINGS-BAROMETER

+++ FIGUR 1+++

I overensstemmelse med den hidtidige administrative praksis skal der ikke i den offentlige prioritering af indsatsen tages højde for eventuelle ønsker om fremtidige arealudnyttelser, idet disse er forudsat løst ved frivillige oprydninger.

Afgørende for prioriteringen bliver herefter en vurdering af omfanget af den miljø- og sundhedsmæssige konflikt, der er forbundet med affaldsdepotets aktuelle anvendelse, hvor den afgørende faktor er risikoen for eksponering som følge af

art og toksicitet af det forurenende stof og

den konkrete anvendelse af det pågældende areal.

En endelig risikovurdering vil som oftest først kunne foretages efter nærmere undersøgelser i tilknytning til det enkelte affaldsdepot, herunder en kortlægning af de mulige eksponeringsveje i forbindelse med den konkrete anvendelse af arealet /8/, /9/.

Et oversigtligt grundlag for de nærmere undersøgelser med henblik på en prioritering af oprydnings- og afværgeindsatsen vil efter Miljøstyrelsens opfattelse kunne tilvejebringes ved at sammenholde resultaterne af depotkortlægningen med den i tabel 1 angivne følsomhedsopdeling af forskellige former for arealanvendelse

Tabel 1

Følsomhedsopdeling af forskellige former for arealanvendelse

Arealanvendelse

Følsomhed

Parcelhuse

Vuggestuer/børnehaver

Skoler

Boligblokke

Plejehjem

Fritids-/rekreationsformål*)

Kontorformål

Industriformål

Trafik

meget følsom

meget følsom

følsom

følsom

følsom

følsom

følsom

ikke følsom

ikke følsom

*) i nogle tilfælde vil betegnelsen fritids/rekreationsformål omfatte ubebyggede grunde. Dette kan være tilfældet, hvor færdsel og ophold som følge af grundens lokalisering i stærkt urbaniserede områder kun vanskeligt ville kunne forhindres.

Er det muligt, vil det ofte ud fra såvel et økonomisk som et sundhedsmæssigt synspunkt være en hensigtsmæssig løsning på en arealanvendelseskonflikt at ændre arealanvendelsen til et mindre følsomt formål.

Kan dette ikke lade sig gøre, må oprydningsindsatsen primært rette sig mod de lokaliteter, hvor anvendelsen er mest følsom, således at en arealanvendelse, der kan indebære akut sundhedsmæssig risiko, prioriteres højest.

Prioriteringen af indsatsen i relation til konflikter mellem affaldsdepoter og arealanvendelse kan sammenfattes således

1. Eksisterende arealanvendelse

Høj følsomhedskategori.

Høj toksicitet af forureningskomponenter.

2. Oprydning af hensyn til mere miljøfølsom arealanvendelse foretages ikke for affaldsdepotmidler.

Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens generelle branchevejledning /3/.

Som det fremgår af ovenstående, prioriteres indsatsen overfor arealanvendelseskonflikter, der er opstået som følge af, at forurenede arealer senere er overgået til parcelhusbyggeri og institutionsformål generelt højt. Der bør således indenfor de givne økonomiske rammer hurtigst muligt iværksættes de nødvendige undersøgelser og afværgeforanstaltninger med henblik på at afhjælpe de sundhedsmæssige problemer på dette område.

3.2.2 Grundvand

Den danske vandforsyning er baseret på indvinding af grundvand med en naturlig god kvalitet, der oftest kun forudsætter en meget simpel vandværksbehandling, før det anvendes som drikkevand. Det grundvand, der anvendes i dag, kan være over hundrede år gammelt, og derfor stort set upåvirket af menneskeskabt forurening. En væsentlig forudsætning for at sikre den fremtidige vandforsyning og gøre det muligt at foretage de nødvendige strukturelle omlægninger er, at der hurtigt og effektivt sættes ind overfor grundvandstruende forureningskilder.

Det vil i praksis være teknisk meget vanskeligt at afhjælpe en konstateret forurening af større grundvandsressourcer, og da omkostningerne vil stige voldsomt i takt med forureningens udbredelse, er det vigtigt så tidligt som muligt at sætte ind for at forhindre forureningen i at sprede sig.

De overordnede prioriteringshensyn, der skal varetages efter loven om affaldsdepoter, er følgende

A. Beskyttelsen af anvendelige grundvandsressourcer i form af afværgeforanstaltninger og oprydning tillægges højeste prioritet.

B. Der sættes først ind overfor depoter, hvor forureningen af grundvandet alt andet lige med tiden vil brede sig hurtigst og dermed fordyre afværgeforanstaltningerne.

I det følgende redegøres nærmere for den overordnede prioritering og den rækkefølge, der bør vælges, når oprydningsindsatsen tilrettelægges.

Indenfor rammerne af de økonomiske midler, der til enhver tid afsættes til formålet, er prioritering en nødvendighed. Der er ikke tale om, at beskyttelsen af grundvandet i visse områder endeligt opgives ("afskrives"), men alene om en overordnet rækkefølge i indsatsen, fastlagt ud fra hensynet til beskyttelsen af grundvandet, og de udgifter, der vil være forbundet med at undlade en øjeblikkelig indsats.

De kystnære by- og industriområder er ofte karakteriserede ved en høj koncentration af forureningskilder (gamle industrigrunde m.v.) indenfor et begrænset område. Den kystnære placering betyder, at forureningen begrænser sig til de grundvandsressourcer, der er beliggende mellem by-/industriområdet og kysten. Forureningen vil i disse tilfælde ikke med tiden forværres eller sprede sig væsentligt, hvorfor der ikke normalt vil være økonomiske fordele ved en øjeblikkelig indsats. En effektiv indsats overfor affaldsdepoterne i området med henblik på at beskytte grundvandsressourcen vil forudsætte en meget stor investering pr. arealenhed. Disse depoter bør derfor generelt prioriteres lavt.

Depoter med lavmobile forureningskomponenter vil på længere sigt kunne udgøre en trussel mod grundvandet. Udbredelsen af forureningen vil dog foregå langsomt, hvorfor de miljømæssige konsekvenser af at udskyde oprydningen til senere vil være relativt begrænsede. Af samme årsag vil udgifterne til oprydningen indenfor en overskuelig årrække ikke stige væsentligt.

Med mindre omfanget og toksiciteten af det forurenende stof vurderes at udgøre en særlig risiko, bør depoter med lavmobile forureningskomponenter - uanset placering - prioriteres lavt.

Depoter med højmobile forureningskomponenter udgør generelt en akut forureningstrussel mod grundvandet, og omkostningerne ved oprydning eller afværge vil - alt andet lige - stige voldsomt med tiden som følge af forureningens hurtige udbredelse. Indsatsen overfor disse depoter prioriteres højest.

Ved valg af rækkefølge i indsatsen overfor depoter med højmobile forureningsparametre bør der foretages en risikovurdering, hvor størrelsen af den potentielt truede grundvandsressource er afgørende.

Forureningen fra et prioriteret depot, der ligger tæt på en recipient, vil i løbet af kort tid stabilisere sig. Mængden af grundvand, der er eller kan blive forurenet af depotet, er således naturligt begrænset til området mellem depotet og recipienten.

Størrelsen af den forureningstruede grundvandsressource vil med andre ord forøges svarende til den afstand, der er mellem depot og recipient. Ud fra hensynet til beskyttelsen af grundvandsressourcen og effekten af de investerede midler, er det således vigtigt hurtigst muligt at iværksætte afværgeforanstaltninger overfor prioriterede depoter med størst afstand til recipienter.

Ovenstående "afstandskriterium" forudsætter naturligvis, at der er sammenfald mellem grundvandets naturlige strømningsretning og depotets placering i forhold til den pågældende recipient, og at den samlede udsivning fra depotet hovedsageligt afledes til recipienten. Er dette ikke tilfældet, bør depotet prioriteres efter beliggenhed i forhold til det område, hvor det primære grundvand dannes.

+++ FIGUR 2 +++

Den overordnede prioritering af indsatsen i forhold til grundvandsbeskyttelsen kan, jf. figur 2, sammenfattes således

1. Prioritet

Depoter med højmobile forureningskomponenter.

a) recipientfjern beliggenhed.

b) recipientnær beliggenhed.

2. Prioritet

Depoter med lavmobile forureningskomponenter.

3. Prioritet

Kystnære by- og industriområder.

Affaldsdepoter i ikke-kystnære by- og industriområder vil, afhængig af de lokale strømningsforhold, kunne udgøre en trussel mod betydende grundvandsressourcer i det åbne land. Indsatsen i disse områder bør tilrettelægges efter principperne for den overordnede prioritering, og der bør især lægges vægt på at følge forureningens spredningsveje, eksempelvis gennem moniteringsboringer og tilrettelæggelsen af boringskontrollen på udvalgte kildepladser, samt - om nødvendigt - afværgepumpninger med henblik på at hindre forureningsspredning. Med udgangspunkt i ovenstående prioritering vil det som oftest være muligt at tilvejebringe et oversigtligt grundlag for den videre oprydnings- og afværgeindsats uden komplicerede tekniske undersøgelser.

Det skal understreges, at der her er tale om en overordnet prioritering. Særlige forhold, der afdækkes ved nærmere undersøgelser, kan gøre det nødvendigt lokalt at fravige prioriteringen for at afhjælpe akutte forureningsproblemer eller for at prioritere andre hensyn højere, f.eks. arealanvendelses- eller recipienthensyn.

3.2.3 Ferske og marine recipienter

Grundvandets forureningstilstand kan, udover drikkevandsforsyningen, have stor betydning for kvaliteten af ferske og marine recipienter og dermed disses recipientmæssige tilstand og øvrige økosystemer. Forurening fra et affaldsdepot vil derfor kunne udvikle sig til en mere eller mindre alvorlig recipientforurening.

Afhængig af depotets placering i forhold til recipienten vil påvirkningen være mere eller mindre kraftig og af længere eller kortere varighed betinget af grundvandets strømningshastighed og størrelsen af det forurenede/forureningstruede grundvandsreservoir. Mængden af forurenet grundvand og arten af forurening har direkte betydning for omfanget af påvirkningen af de forskellige vådområder m.v.

Den overordnede prioritering af indsatsen overfor affaldsdepoterne nævner ikke eksplicit hensynet til vandkvaliteten i de ferske og marine recipienter.

Det skal dog understreges, at en god grundvandskvalitet som følge af det hydrogeologiske kredsløb er en grundlæggende forudsætning for en god recipientkvalitet og stabile økosystemer, hvorfor indsatsen med henblik på at afværge grundvandsforurening generelt vil have en positiv effekt overfor kvaliteten af vådområder m.v.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at den prioritering og rækkefølge, der er fastlagt ud fra hensynet til beskyttelsen af grundvandsressourcerne i alt væsentligt samtidig udgør den mest effektive og langsigtede strategi for beskyttelsen af de interesser, der er forbundet med at opretholde en god recipientkvalitet, selv om der i en årrække må accepteres en forringet recipientkvalitet.

I visse tilfælde kan der imidlertid være modstrid mellem den generelle lave prioritering af indsatsen overfor recipientnære affaldsdepoter og hensynet til recipientbeskyttelsen.

En afværgeforanstaltning på et depot kan således blive prioriteret højt, hvis depotet udgør en så væsentlig påvirkning af recipienten, at den ønskede eller planlagte recipientkvalitet på grund af depotet ikke kan opnås. Dette vil kun i sjældne tilfælde resultere i en høj prioritet som følge af forureningspåvirkninger af havmiljøet, mens en tilsvarende påvirkning af en fersk recipient oftere vil give anledning til, at lokaliteten prioriteres højt.

Baggrunden herfor er, at de økologiske effekter på havmiljøet af en eventuel udsivning fra et affaldsdepot generelt må vurderes som mindre end på ferske recipienter.

4. Prioriteringens konsekvenser

4.1 Forebyggelse og afværge contra "restaurering"

Det må forventes, at antallet af depoter, der ud fra ovenstående retningslinier tillægges højeste prioritet, vil være betydeligt. Omfanget og arten af de foranstaltninger, der iværksættes overfor det enkelte depot, vil derfor være afgørende for det samlede antal depoter, der umiddelbart vil kunne sættes ind overfor indenfor de afsatte økonomiske rammer.

En fuldstændig oprydning kombineret med en "restaurering" af allerede forurenede grundvandsressourcer vil, ideelt set, være den mest effektive foranstaltning overfor det enkelte affaldsdepot. Omkostningerne ved så omfattende foranstaltninger vil imidlertid ofte være betydelige, hvilket begrænser det antal depoter, der kan sættes ind overfor.

Den største, umiddelbare effekt vil kunne opnås, hvis indsatsen koncentreres om primært at hindre en fortsat udbredelse af forureningen fra eksisterende registrerede depoter. Afhængig af de lokale geologiske forhold kan dette eksempelvis ske i form af mindre omkostningskrævende afværgepumpninger i umiddelbar tilknytning til affaldsdepoterne, hvilket ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er mindre omkostningskrævende.

Her igennem opnås

at der umiddelbart kan sættes ind overfor det størst mulige antal depoter,

at den øjeblikkelige indsats bidrager til at reducere efterfølgende omkostninger ved egentlig oprydning/restaurering af forurenede grundvandsressourcer, og

at der hurtigt tilvejebringes et "fintmasket" net, som efter nærmere undersøgelser kan danne grundlag for en vurdering og prioritering af senere, mere omkostningskrævende afværge-/oprydningsforanstaltninger.

Det skal understreges, at ovenstående fremgangsmåde ikke klarlægger omfanget af forureningens udbredelse fra det enkelte depot til grundvandet, men alene tilsigter at hindre yderligere forurening. Dette giver tid til yderligere undersøgelser/beregninger til brug for prioriteringen af en mere omfattende indsats.

Mulighederne for at gennemføre effektive, "billige" afværgeforanstaltninger i umiddelbar tilknytning til affaldsdepotet afhænger af specifikke forhold ved det enkelte depot, herunder arten af stoffer, depotets arealmæssige udstrækning og områdets geologiske karakteristika. Det endelige valg af afværgestrategi kan derfor forudsætte nøjere hydrogeologiske undersøgelser på lokaliteten.

Da der i nogle tilfælde kan blive tale om at aflede oppumpet grundvand, vil valg af pumpestrategi kunne have indflydelse på forureningspåvirkningen af de pågældende recipienter (eks. seperationspumpning). /10/.

4.2 Beskyttelse af eksisterende kildepladser

Som det fremgår af prioriteringen af indsatsen på affaldsdepotområdet, er der taget udgangspunkt i, at beskyttelsen af grundvandsressourcen som hovedregel går forud for beskyttelsen af eksisterende kildepladser.

Den danske vandforsyningsstruktur er udpræget decentral med et meget stort antal store og små vandværker, hvis aktuelle lokalisering er resultatet af en længere historisk udvikling.

Nogle vandværker er i dag alene ud fra ressource- og recipientmæssige hensyn ikke optimalt placeret, ligesom fladeforureninger fra landbrugsdrift m.v. belaster en række eksisterende kildepladser. Disse forhold kan i sig selv nødvendiggøre tekniske eller strukturelle omlægninger af vandforsyningen.

Det er væsentligt, at resultaterne fra kortlægningen af affaldsdepoterne indgår i en samlet vurdering af de hensyn, der ligger til grund for beslutningerne om den mest hensigtsmæssige, fremtidige vandforsyningsstruktur. Anvendelsen af depotlovsmidlerne kan på denne måde bidrage til at sikre ressourcegrundlaget for de nødvendige langsigtede strukturelle omlægninger, f.eks. i form af nye kildepladser.

Den overordnede prioritering af indsatsen overfor affaldsdepoterne vil i nogle tilfælde kunne afhjælpe akutte forureningstrusler mod en række eksisterende kildepladser.

Hensynet til den samlede grundvandsressource og begrænsningerne i de midler, der er til rådighed, vil dog ud fra en samfundsøkonomisk vurdering kunne betyde, at beskyttelsen af vandværkernes eksisterende indvindingsboringer flere steder må tillægges sekundær prioritet.

Kvalitetsproblemer på eksisterende vandværker må som hidtil i meget stor udstrækning løses eller forebygges gennem tekniske og strukturelle omlægninger på baggrund af den kommunale vandforsyningsplanlægning.

Den amtskommunale kortlægning af affaldsdepoternes lokalisering og art vil udgøre et væsentligt bidrag til at kvalificere de kommunale beslutninger om den mest hensigtsmæssige fremtidige vandforsyningsstruktur og dermed udstikke retningslinierne for de nødvendige omlægninger financieret over vandværkernes almindelige anlægsbudgetter.

Det centrale problem for de nuværende vandværker ved at fordele oprydningsindsatsen over en længere årrække er, om de kan opretholde en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende drikkevandsforsyning.

Problemernes omfang (antallet af forureningskilder og mængden af truet drikkevand) og mulighederne for at "erstatte" forurenede eller forureningstruede indvindinger vil variere stærkt fra region til region. Nødvendigheden af en hurtig forebyggende indsats med henblik på at beskytte eksisterende kildepladser vil tilsvarende afhænge af en række lokale forhold.

Der kan generelt skelnes mellem

Regioner med intensiv udnyttelse af grundvandsressourcen og

Regioner med væsentlige uudnyttede grundvandsressourcer.

4.2.1 Regioner med intensiv udnyttelse af grundvandsressourcen

Disse områder er typisk karakteriserede ved udpræget ressourceknaphed i forhold til det faktiske vandforbrug og generelt begrænsede muligheder for umiddelbart at erstatte forureningstruede indvindinger ved udlægning af nye kildepladser.

En stor del af den eksisterende indvinding må således betegnes som af særlig regional betydning, og hensynet til beskyttelsen af grundvandsressourcerne vil hyppigt være sammenfaldende med beskyttelsen af større kildepladser.

Ressourceknaphed som regionalt problem er særlig udpræget på Sjælland og Fyn, hvor en stor del af den eksisterende indvinding samtidig er akut truet, bl.a. af et stort antal affaldsdepoter.

Indenfor de senere år har et betydeligt antal bynære indvindingsboringer måttet lukkes som følge af forureningspåvirkning, og det har ofte ikke været muligt at etablere erstatningsboringer på eksisterende kildepladser.

En effektiv indsats med henblik på at beskytte eller "restaurere" specielt den bynære indvinding gennem oprydnings- og afværgeforanstaltninger vil, i det omfang det overhovedet er teknisk muligt, forudsætte meget omfattende investeringer.

Også på dette område vil det derfor være nødvendigt at prioritere indsatsen, ligesom mulighederne for strukturelle omlægninger af indvindingen må undersøges nøje.

Som følge af den generelle ressourceknaphed må en aktuel prioritering nødvendigvis i højere grad tage udgangspunkt i en beskyttelse af meget store eller uerstattelige eksisterende kildepladser og potentielle nye kildepladser.

Det skal i den forbindelse sikres, at der er en rimelig sammenhæng mellem kildepladsens sandsynlige "levetid" og den økonomiske indsats. Afværgeforanstaltninger i større omfang må således have en blivende effekt på kildepladsen, og kildepladsen bør i øvrigt være så hensigtsmæssigt lokaliseret (f.eks. ud fra recipienthensyn), at den kan forventes opretholdt i fremtiden.

Alternativt må det overvejes at inddrage lavteknologiske løsninger, der på kort sigt kan forlænge kildepladsens anvendelighed til vandforsyningsformål.

Det overordnede princip om "mest rent vand for hver investeret krone" må også gælde, når beskyttelsen af eksisterende kildepladser skal indgå i en indbyrdes prioritering. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at nedprioritere indsatsen overfor f.eks. bynære, stærkt forureningstruede kildepladser til fordel for kildepladser, hvor den akutte forureningstrussel er mindre. Til gengæld vil det så være muligt indenfor de samme økonomiske rammer at iværksætte effektive afværge- eller oprydningsforanstaltninger i hele det hydrologiske opland til de indvindingsområder, der vurderes, fortsat at kunne udgøre en væsentlig del af grundlaget for den fremtidige vandforsyning.

Tilsvarende bør mindre omkostningskrævende afværgeforanstaltninger i forlængelse af udpegning af evt. mindre truede "erstatningskildepladser" prioriteres relativt højt med henblik på at sikre ressourcegrundlaget for nødvendige strukturelle omlægninger af vandindvindingen.

En del af de større, bynære vandindvindinger har væsentlig indflydelse på strømningsforholdene i grundvandsmagasinerne. I det omfang, det som følge af en massiv forureningstrussel ikke er teknisk eller økonomisk realistisk at opretholde indvindingen til vandforsyningsformål, bør det sikres, at grundvandsforureningen ikke spredes, f.eks. ved afværgepumpninger fra eksisterende boringer.

4.2.2 Regioner med væsentlige uudnyttede grundvandsressourcer

I alle dele af landet vil der, specielt i eller nær de større byer, kunne udpeges områder med intensiv indvinding til vandforsyningsformål. Erfaringsmæssigt er de samme områder ofte præget af en høj koncentration af mulige forureningskilder. En effektiv indsats for at beskytte disse indvindingsboringer mod forurening vil dels være teknisk meget vanskelig, dels forudsætte betydelige investeringer i afværgeforanstaltninger og egentlig oprydning.

I forbindelse med en vurdering af nødvendigheden af en øjeblikkelig indsats overfor de registrerede affaldsdepoter (risikovurdering), er det af afgørende betydning at fastslå, i hvilket omfang der er (vand-)ressourcemæssig mulighed for at erstatte den forureningstruede indvinding, eksempelvis ved udlægning af nye kildepladser i mindre truede områder.

I regioner med væsentlige, uudnyttede grundvandsressourcer vil strukturelle omlægninger af vandindvindingen oftest være den billigste og mest langsigtede løsning overfor en truende forurening fra affaldsdepoter.

Nye kildepladser bør lokaliseres på baggrund af kortlægningen af affaldsdepoterne og den tidligere beskrevne, overordnede prioritering af afværge- og oprydningsindsatsen.

Udviklingen i vandkvaliteten fra eksisterende indvindingsboringer må følges nøje ved at afpasse den regelmæssige kontrol med råvandet efter de potentielle forureningskilder i indvindingsoplandet. På kort sigt vil det i en række tilfælde være muligt at sikre en tilfredsstillende vandkvalitet ved at afværgepumpe på forurenede vandværksboringer og fortsætte vandforsyningen fra uforurenede boringer.

For helt små vandværker med få og tætliggende boringer kan det være nødvendigt på et tidligt tidspunkt at overveje mulighederne for etablering af nødforbindelser til nabovandværker som beredskab overfor akutte vandkvalitetsproblemer.

Det øgede kendskab til placeringen og arten af affaldsdepoterne og den rækkefølge i indsatsen, der fremgår af den overordnede prioritering, må som nævnt også indarbejdes i de amtslige og kommunale aktiviteter indenfor vandforsyningsområdet. Dette gælder både tilrettelæggelsen af et hensigtsmæssigt kontrolprogram for vandværkernes indvindingsboringer, nødvendig grundvandsovervågning, etablering af et beredskab og handlingsplaner i tilfælde af akutte forureningssituationer samt beslutninger vedrørende den fremtidige lokale vandforsyningsstruktur.

Kortlægningen og registreringen af affaldsdepoterne vil på afgørende punkter kunne ændre forudsætningerne for tidligere beslutninger om, hvilke vandværker der på lang sigt forventes at kunne levere drikkevand af god kvalitet i tilstrækkelige mængder.

Specielt i forbindelse med en udbygning af eksisterende vandværker/kildepladser bør omfanget af de nødvendige investeringer nøje afvejes i forhold til de potentielle forureningskilder fra depoter i indvindingsoplandet. Dels kan det ikke forventes, at prioriteringen af depotlovsmidlerne imødekommer et mere eller mindre akut behov for beskyttelse af den konkrete kildeplads, dels vil der ikke være nogen garanti for en blivende effekt af en eventuel oprydning.

5. Prioriteringsgrundlag og økonomiske effektvurderinger

5.1 Vandindvindingsplanlægning, grundvandsbeskyttelse og prioritering af oprydnings-/afværgeindsatsen

En væsentlig del af beslutningsgrundlaget for beskyttelsen af grundvandsressourcerne i form af den fremtidige lokalisering af virksomheder/aktiviteter med forureningsrisiko og prioriteringen af oprydningen efter gamle affaldsdepoter tilvejebringes i forlængelse af den amtskommunale sektorplanlægning på vandindvindingsområdet.

Amtskommunen gennemfører en vandressourcekortlægning og en sårbarhedskortlægning, der beskriver grundvandsressourcernes størrelse og kvalitet samt grundvandets naturlige beskyttelse overfor forskellige forureningskomponenter ud fra lokale hydrogeologiske forhold.

I samme forbindelse udpeges områder, hvor jordlagenes beskaffenhed ikke egner sig til vandindvinding, hvor grundvandets naturlige kvalitet ikke egner sig til almene vandforsyningsformål, og hvor grundvandsressourcen er særlig beskyttet mod forurening.

Endelig angives, hvilke vandværker der tillægges særlig regional betydning, og om amtet har behov for import af vand fra andre regioner.

Alle disse forhold skal principielt indgå i regionplanlægningen.

Disse oplysninger må sammenholdes med resultaterne af affaldsdepotkortlægningens oplysninger om depoternes lokalisering og farlighedsopdeling.

Der bør således i vidt omfang foreligge det nødvendige grundlag for at opstille en sammenhængende grundvandsbeskyttelsesstrategi omfattende

forebyggelse, i form af retningslinier for lokalisering af virksomheder/aktiviteter, der kan medføre risiko for grundvandsforurening, og

oprydnings- og afværgeforanstaltninger, udtrykt i en prioriteret indsats efter affaldsdepotloven.

I relation til den amtskommunale prioritering af indsatsen overfor affaldsdepoterne bør det understreges, at affaldsdepoter beliggende i én amtskommune vil kunne true betydende grundvandsressourcer i en anden amtskommune. Tilsvarende kan der - specielt i Hovedstadsområdet - være tale om betydelige vandforsyningsmæssige interesser i opretholdelse af eksisterende kildepladser på tværs af de amtskommunale grænser.

I disse tilfælde bør indsatsen overfor affaldsdepotet prioriteres som resultat af et samarbejde mellem de involverede amtskommuner.

Specielt med hensyn til vurderingen af risikoen for forurening fra affaldsdepoterne skal det bemærkes, at egentlige vandstandsende jordlag og bjergarter generelt ikke forekommer i Danmark, hvorfor jordlagene i sig selv ikke vil være en absolut beskyttende faktor, ligesom sårbarheden vil være afhængig af karakteren af det potentielt forurenende stof.

Den amtskommunale vandindvindingsplanlægning og den prioritering af oprydnings- og afværgeforanstaltninger efter affaldsdepotloven, der fastlægges for amtet som helhed, må herefter tilsammen udgøre rammerne for den kommunale forsyningsplanlægning.

5.2 Effektvurdering af depotlovsmidlerne

I forbindelse med anvendelsen af de økonomiske midler, der er afsat til oprydnings- og afværgeforanstaltninger m.v., vil det som hovedregel være nødvendigt med en nærmere vurdering af den miljømæssige effekt, der vil kunne forventes af en given økonomisk indsats.

Disse vurderinger er specielt relevante, når hensynet til Danmarks ca. 4.000 almene vandværker og mulighederne for at opretholde en grundlæggende decentral vandforsyningsstruktur inddrages.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at alle udgifter i forbindelse med omlægning af vandforsyningen, beskyttelse af kildepladser, grundvand, recipienter m.v., bør betragtes som samfundsmæssige investeringer, og derfor indgå i en samlet samfundsøkonomisk vurdering med henblik på at opnå den største miljø- og sundhedsmæssige effekt af de midler, der er til rådighed.

Indenfor vandforsyningsområdet er der væsentligst tale om en nødvendig koordinering af de statslige og amtslige depotlovsmidler til undersøgelse, afværge, oprydning og erstatning på den ene side, og placeringen af de løbende re- og nyinvesteringer i kommunale/private vandværker på den anden side.

Før der anvendes depotlovsmidler til beskyttelse af eksisterende kildepladser bør der foreligge en vurdering af

Kildepladsens anlægsmæssige værdi: Vandværkets bogførte værdi og omfanget af nødvendige re- og nyinvesteringer for at opretholde vandforsyning fra de pågældende anlæg, betinget af alder, teknisk standard m.v.

Kildepladsens kvalitetsmæssige værdi: Aktuelle forringelser af drikkevandskvaliteten som følge af forureningspåvirkning, der ikke hidrører fra affaldsdepoter i indvindingsoplandet.

Kildepladsens ressourcemæssige værdi: Størrelsen af det grundvandsmagasin, der indvindes fra, magasinets naturlige beskyttelse og mulighederne for at øge indvindingen fra kildepladsen uden risiko for kvalitetsmæssige forringelser.

Denne vurdering bør sammenholdes med omfanget af den økonomiske indsats efter depotloven, der vil være nødvendig for at opnå en rimelig sikkerhed for en blivende effekt, og derefter danne grundlag for valg af konkrete foranstaltninger i tilknytning til den enkelte kildeplads.

Dette kan eksempelvis ske i form af mindre omkostningskrævende, "levetidsforlængende" foranstaltninger på den eksisterende kildeplads, samtidig med at indsatsen for at beskytte nye kildepladser, etableret ved en omlægning af vandværkets re- og nyinvesteringer, opprioriteres.

Sammenfattende bør der i forbindelse med iværksættelse af afværgeforanstaltninger overfor et affaldsdepot m.h.p. at beskytte en eksisterende kildeplads foreligge

en vurdering af afværgeforanstaltningernes effektivitet (den forventede "levetidsforlængelse" af kildepladsen), herunder en vurdering af risikoen for forureningspåvirkning fra andre depoter i området.

en handlingsplan for nødvendige strukturelle omlægninger af vandindvindingen som grundlag for placeringen af fremtidige anlægsinvesteringer.

6. Referencer

/1/ Miljøministeriet, 1990.

Lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter.

/2/ Miljøministeriet, 1992.

Bekendtgørelse nr. 33 af 20. januar 1992 om henlæggelse af visse opgaver efter lov om affaldsdepoter for særlige virksomheder til amtsrådene samt Københavns og Frederiksbergs kommunalbestyrelser (Branchebekendtgørelsen).

/3/ Miljøstyrelsen, 1992.

Vejledning nr. 3.

Generel branchevejledning for forurenede grunde.

/4/ Miljøstyrelsen, 1992.

Vejledning nr. 5.

Branchevejledning for forurenede garverigrunde.

/5/ Miljøstyrelsen, 1992.

Vejledning nr. 4.

Branchevejledning for forurenede træimprægneringsgrunde.

/6/ Miljøstyrelsen, 1992.

Vejledning nr. 6.

Branchevejledning for forurenede tjære/asfaltgrunde.

/7/ Miljøstyrelsen, 1992.

Vejledning.

Kvalitetskriterier for forurenede grunde.

/8/ Miljøstyrelsen, 1989.

Miljøprojekt nr. 121.

Forurenede industrigrunde.

/9/ Miljøstyrelsen, 1990.

Miljøprojekt nr. 123.

Risikovurdering af forurenede grunde.

/10/Lossepladsprojektet, 1991.

Afværgepumpning ved separationspumpning: Feltforsøg. DGU, Rapport A3, juni 1991.

Miljøstyrelsen, den 1. november 1992