Skrivelse om kommunens ressourcer og serviceniveau for personlig og praktisk hjælp m.v. (Til kommunalbestyrelsen)

Skrivelse om kommunens ressourcer og serviceniveau

for personlig og praktisk hjælp m.v.

(Til kommunalbestyrelsen)

I et samråd i Folketingets Socialudvalg den 22. oktober 1998 blev spørgsmål som bl.a., hvorvidt det er i overensstemmelse med gældende regler, at en kommune med øjeblikkelig virkning standser hjemmehjælpen eller afskaffer fx. rengøring, indkøb og vask med henvisning til manglende penge på budgettet, drøftet.

Resultatet af denne drøftelse blev, at jeg lovede at sende et brev til landets kommuner om, hvilke lovgivningsmæssige forpligtelser kommunerne har på dette felt.

Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at der ikke på nogen måde er sket nogen ændring i kommunens ansvar og pligt til at tilbyde praktisk hjælp i forbindelse med, at serviceloven har erstattet bistandsloven. Og i tilknytning hertil vil jeg minde om, at vi fra centralt hold har taget en række nye initiativer, der alle har til formål at klargøre borgernes rettigheder på området og samtidig fremme, at kommunalbestyrelsen har et godt beslutningsgrundlag, når der skal træffes beslutning om prioritering af ressourcerne og fastlæggelse af indhold og omfang af hjælpen.

De lovgivningsmæssige rammer for kommunes pligt til at tilbyde personlig og praktisk hjælp m.v. findes i servicelovens kapitel 14.

Efter servicelovens § 71, stk. 1, sørger kommunen for tilbud om personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Efter servicelovens § 71, stk. 2, gives sådanne tilbud til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Det er ikke i servicelovens § 71 konkret angivet, hvilke tilbud kommunen skal give.

Den personlige og praktiske hjælp skal betragtes som hjælp til selvhjælp, dvs. som supplerende hjælp til opgaver, som modtageren midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun meget vanskeligt kan udføre på egen hånd.

Det vil sige, at serviceloven indeholder en pligt for kommunen til at tilbyde praktisk hjælp til personer, som ikke selv kan udføre opgaverne af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Kommunen skal således være i stand til at tilbyde ydelser i form af såvel praktisk som personlig hjælp.

Inden for servicelovens bestemmelser om praktisk bistand og personlig hjælp er det kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har både det økonomiske og indholdsmæssige ansvar for at tilrettelægge ældreomsorgen. Det betyder, at det er overladt til kommunalbestyrelsen at udforme kommunens politik på bl.a. området for personlig og praktisk hjælp m.v..

Kommunalbestyrelsen træffer altså inden for servicelovens rammer beslutning om det lokale serviceniveau, herunder hvilke tilbud der skal stilles til rådighed, omfanget af disse, samt hvem der er berettiget til at få disse tilbud. Som en del af den kommunalpolitiske beslutning om serviceniveauet kan ydelsens art og størrelse kombineres med beslutninger om, hvilke persongrupper - vurderet efter funktionsniveau - der skal have hvilke ydelser (også omfangsmæssigt).

Serviceloven viderefører også bistandslovens princip om, at hjælpen fra det offentlige først træder til, når borgeren ikke kan klare sig ved egen eller andres hjælp. Efter servicelovens § 1, stk. 3, bygger hjælpen efter denne lov på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Det vil sige, at loven skal fungere som det underste sikkerhedsnet, og at kommunen alene kan yde den hjælp, som der konkret er behov for.

Serviceloven er således ikke til hinder for, at kommunen beslutter, at der ikke eller kun delvist ydes praktisk hjælp, hvis den, der har behovet, kan løse problemet på en rimelig måde. Men kommunen er forpligtet til at give tilbudene et indhold, der - set i sammenhæng med øvrige tilbud til de ældre mv. - sikrer, at personen kan klare sig i eget hjem. Det er en opgave for klagerådene og det sædvanlige klagesystem, der nu også omfatter afgørelser efter servicelovens § 71, at sikre, at kommunen giver tilbudene et sådant indhold, at de ikke kommer ned under denne grænse.

Opstår der undtagelsesvis problemer med hensyn til sammenhængen mellem serviceniveau/afgørelser og de afsatte ressourcer, der ikke kan løses ved en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse, går jeg ud fra, at problemerne forelægges kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har herefter mulighed for enten at bevilge yderligere ressourcer til området med henblik på at tilpasse ressourcerne til det oprindeligt besluttede serviceniveau eller at tilpasse serviceniveauet til de afsatte ressourcer.

Det skal selvsagt være inden for servicelovens rammer. Og overordnede politiske beslutninger om (ændring af) serviceniveau - fx til borgere med nærmere afgrænset funktionsevne - kan ikke tilsidesætte kravet om, at den enkelte borger skal have en afgørelse baseret på en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp i det enkelte tilfælde.

Hvis kommunalbestyrelsen i denne forbindelse beslutter at ændre indholdet af den praktiske hjælp skal omlægningen ske på en sådan måde, at de personer, der har behov for hjælp, har mulighed for at få den fornødne hjælp på anden måde.

Afgørelser om personlig og praktisk hjælp skal alene træffes på grundlag af de kommunalpolitiske beslutninger om indhold og omfang af hjælpen samt lovgivningens krav om en konkret vurdering af ansøgerens individuelle behov for hjælp.

Jeg har, som nævnt, taget en række initiativer, der har til formål at fremme, at kommunalbestyrelsen har et godt beslutningsgrundlag, når der skal træffes beslutning om prioritering af ressourcerne og fastlæggelse af indhold og omfang af hjælpen.

Jeg har således - i forlængelse af Folketingets vedtagelse af lov nr. 1110 af 29. december 1997 om kvalitetsstandarder m.v. samt bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1998 om kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service - den 15. juli 1998 udsendt "Idékatalog Kvalitetsstandarder - Personlig og praktisk hjælp m.v.".

Kvalitetsstandarden og de operationelle mål, der opstilles på baggrund af standarden er et vigtigt redskab, som kommunens øverste ledelse kan anvende for at sikre overensstemmelse mellem de politisk fastlagte mål, den faktiske myndighedsudøvelse og opgaveudførelsen. Tanken er, som jeg skrev i forordet, at pjecen kan virke som inspirationskilde til kommunens forestående opgave med kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service.

Jeg har også den 27. februar 1997- i tilknytning til et projekt jeg iværksatte - udsendt pjecen »Styring af fremtidens hjemmepleje«, der indeholder en række forslag til forbedring af den interne styring, herunder forslag til sikring af ensartethed i afgørelserne og gennemsigtighed i ressourceanvendelsen. Samtidig oplyste jeg, at der - som led i udmøntningen af satsreguleringspuljen - var afsat 7 mill. kr. årligt til kommunale styringsprojekter.

Endelig vil jeg minde om, at Folketinget i forbindelse med finansloven for 1998 vedtog at afsætte en pulje på 225 mill. kr. til støtte for initiativer, der kan sikre bedre kvalitet og klarere rettigheder i hjemmehjælpen. Mange kommuner har allerede søgt støtte fra puljen ved ansøgningsrunderne den 1. september og 1. november og endnu flere forventes at følge efter i de kommende ansøgningsrunder 1. marts og 1. september de kommende år. Antallet af ansøgningsrunder er afhængig af omfanget af tildelingerne.

Jeg skal understrege, at den omstilling, som puljen skal bidrage til at fremskynde, også - ligesom de andre oven for nævnte initiativer - tjener det formål, at sikre en forbedret kobling mellem mere præcise kommunalpolitiske beslutninger om serviceniveauet for personlig og praktisk bistand, de konkrete afgørelser om hjælp samt de ydelser, der herefter skal udføres for borgerne. Kommuner, der ansøger om midler fra puljen, skal således konkretisere omstillingsindsatsen i retning af at få skabt præcise politiske beslutninger om serviceniveau/ressourceanvendelse, gode og aktuelle data med hensyn til ledelsesopfølgning samt optimering af grundlaget for afgørelserne om hjælp og udførelse af opgaverne i nøje overensstemmelse hermed.

Jeg skal afslutningsvis pege på, at det er vigtigt at være opmærksom på, at de nye regler om fastlæggelse af kvalitetsstandarder samt puljen på de 225 mill. kr. ikke har forsøgslignende karakter. Tværtimod skal de nye regler samt omstillingspuljen tages som et udtryk for, at der er udviklet redskaber, jf. bl.a. Socialministeriets styringsprojekt og Kommunernes Landsforenings fællessprog-projekt, der ved implementering i væsentlig grad kan forbedre styringen/tilrettelæggelsen af hjemmeplejen.

Socialministeriet, den 30. november 1998

Med venlig hilsen

Karen Jespersen