Vedr. ændring af gebyrreglerne i navneloven.
Statutory Text (1 Articles)
Vedr. ændring af gebyrreglerne i navneloven.
Der er den 29. oktober 1998 fremsat et lovforslag i Folketinget angående bl.a. ændring af gebyrreglerne i navneloven.
Efter forslaget skal der ikke ske betaling for udfærdigelse af navnebeviser i medfør af navnelovens § 15, stk. 2. Ikrafttrædelsen er i forslaget fastsat til den 1. januar 1999.
Civilretsdirektoratet skal i den anledning henlede statsamternes opmærksomhed på at orientere de relevante ansøgere om, at det vil være gratis efter den 1. januar 1999 at ansøge om et navnebevis efter lovens § 15, stk. 2, hvis forslaget vedtages. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 3 om ansøgninger, der er indgivet før lovens ikrafttræden.
Et eksemplar af lovforslaget med bemærkninger vedlægges.
Civilretsdirektoratet, den 13. november 1998
Ole Græsbøll Olesen