Acceptkriterier for mikrobiologisk renset jord

Bilag 1

Sammensætning af olieprodukter

BILAG

Bilag 2

Nedbrydning og restindhold i jord

Bilag 3

Kontrolprocedurer

Registreringsblad

1. Indledning

Det er skønnet, at der i Danmark findes ca. 12.000 lokaliteter, der har været eller bliver anvendt som servicestationer, benzinstationer, olie- og benzinlagre og lignende.

I de senere år er mængderne af forurenet jord, der opgraves og bortskaffes fra disse lokaliteter, steget betragteligt. Dette hænger dels sammen med, at myndigheder, grundejere og forurenere er blevet mere opmærksomme på truslen fra disse potentielle forureningskilder og dels, at affaldsdepotloven nu også omfatter lokaliteter indeholdende olieaffald.

Kommunekemi

Lossepladser

I det følgende kaldes jord forurenet med olieprodukter for "olieforurenet jord". De muligheder, man hidtil har haft til at bortskaffe olieforurenet jord, er Kommunekemis forbrændingsanlæg i Nyborg, lossepladser samt de specielt etablerede jordbehandlingsanlæg. Kommunekemi i Nyborg er specielt indrettet på bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald fra virksomheder. Af bl.a. økonomiske og oplagstekniske årsager, er bortskaffelse af olieforurenet jord til Kommunekemi ikke hensigtsmæssig. Bortskaffelse ved deponering af olieforurenet jord på lossepladser er af flere årsager heller ikke hensigtsmæssig. Dels bør lossepladskapacitet forbeholdes affaldstyper, der ikke kan bortskaffes på anden måde, dels må en jorddeponering nærmere betegnes som en flytning end en løsning af problemet.

Miljøgodkendte behandlingsanlæg

Udgangspunktet er således, at forurenet jord, som det har været nødvendigt at fjerne fra en grund, bør renses på et anlæg, der har miljøgodkendelse dertil, og at rensning så vidt muligt medfører, at jorden kan bruges uden begrænsninger.

Der findes i dag i Danmark adskillige jordbehandlingsanlæg til rensning af olieforurenet jord, og flere vil komme til i de efterfølgende år. Denne vejledning omhandler alene anlæg, der renser olieforurenet jord ved biologiske metoder.

Midlertidig vejledning

Vejledningen forventes at blive taget op til revision efter en 3-års periode med henblik på at indarbejde erfaringer og ny viden. Der pågår p.t. supplerende arbejde med kriterievurderinger for mineralolieforbindelser og tilsætningsstoffer. Resultatet af arbejdet kan pege på ændringer i såvel stoffer som niveauer. Nærværende vejledning skal derfor betragtes som midlertidig.

Det er endvidere hensigten, at nærværende vejledning vil blive fulgt op med vejledninger for andre jordrensningsmetoder.

Indtil sådanne kriterier er færdige, afgøres anvendelsen/deponeringsmuligheden for renset jord som hidtil af amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser.

2. Formål og målgrupper

Acceptkriterier

Vejledningens hovedformål er at opstille kriterier for, hvilke restkoncentrationer den biologisk rensede jord må indeholde, før jordbehandlingsfirmaerne må frigive jorden til brugerne. Disse restkoncentrationer kaldes i denne vejledning for acceptkriterier. Kriterierne er tilknyttet anvisninger for analyser, kontrolprocedurer, og hvor jorden efter rensning kan anvendes. Endvidere udstikkes administrative retningslinier for vejledningens anvendelsesområde.

Målgrupper

Vejledningens opstillede acceptkriterier retter sig primært mod jordrensefirmaerne. Målgruppen for vejledningsteksten i øvrigt er involverede myndigheder, forurenere, grundejere, der modtager renset jord, rådgivende ingeniørfirmaer, laboratorier, entreprenører, vognmænd m.v.

De lokale miljømyndigheder bør altid tage udgangspunkt i vejledningens anvisninger, og eventuelle afvigelser fra vejledningen skal nærmere kunne begrundes.

3. Kriteriernes anvendelse

Det er Miljøstyrelsens holdning generelt, at olieforurenet jord, der opgraves, skal renses på jordbehandlingsanlæg (ex site eller on site), som er etableret til formålet. Endvidere skal behandlingen som hovedregel være så effektiv, at den rensede jord efterfølgende kan anvendes som råjord (se afsnit 7), og at der således ikke er behov for at tinglyse klausuler eller på anden måde båndlægge anvendelsen med restriktioner af miljø- og sundhedsmæssig art.

De i denne vejledning opstillede kriterier skal opfattes som en produktspecifikation, der over for myndigheder og jordrensningsfirmaer definerer, hvornår biologisk renset olie- og benzinforurenet jord kan anvendes som råjord.

Renset jord

Der er således tale om kvalitetskrav til det rensede jordprodukt, der udgår fra et Kapitel 5-godkendt anlæg. Såfremt kriterierne er opfyldt, kan jorden frit anvendes efter vejledningen. Dog bør udlægning af mere end 20.000 tons renset jord på forhånd drøftes med amtsrådet eller Københavns eller Frederiksberg kommunalbestyrelse (se i øvrigt bilag 3).

Forurenet jord

Hvis jorden efter biologisk behandling ikke opfylder kriterierne, betegnes den fortsat som forurenet, og anvisninger for genudlægning af denne type jord ligger uden for vejledningens rammer. En forsvarlig udlægning af jorden må bero på sagsspecifikke aftaler/godkendelser mellem miljømyndighed og virksomhed.

Ikke oprensningskriterier

Det skal præciseres, at acceptkriterierne ikke kan anvendes til at fastlægge afgravningskriterier/oprensningskriterier i konkrete forureningssager. Fastlæggelse af disse kriterier følger fremdeles de normale procedurer for risikovurdering og frigivelse til konkret arealanvendelse. Acceptkriterierne kan således ikke umiddelbart anvendes for on-site renset jord. Dette hænger sammen med, at acceptkriterierne ikke er fastsat på grundlag af konkrete risikovurderinger for de enkelte udlægningssteder. Om grundlaget for fastsættelse af acceptkriterierne henvises til kapitel 8.

Fortynding

Det præciseres, at det vil være i modstrid med miljølovgivningens intentioner at blande renset jord med ren jord med henblik på overholdelse af acceptkriterierne (fortynding). Sådan fortynding er uacceptabel, uanset om den opstår ved unødvendig afgravning eller ved blanding med jord fra anden lokalitet.

4. Produkter omfattet af vejledningen

Benzin/gasolie

De olieprodukter, der hyppigst optræder i forureningssammenhæng, er benzin og gasolie (dieselolie og let fyringsolie). Disse produkter kan i princippet renses på biologiske anlæg.

Vejledningen er afgrænset til at omfatte spektret af mineralolier fra benzin til gasolie. Dette betyder f.eks., at jord forurenet med petroleum vil være omfattet, men at jord forurenet med produkter som hydraulik- og smøreolier, affedtningsmidler m.v. fra f.eks. servicestationer, ikke vil være omfattet af vejledningen.

Produktsammensætning

I bilag 1 er den kemiske sammensætning af frisk benzin og gasolie beskrevet, idet det skal bemærkes, at det ikke er muligt at angive en nøjagtig sammensætning af produkterne. Dette skyldes, at mineralolieprodukter generelt har en kompleks og varierende sammensætning, der afhænger af råoliens kvalitet, den videre forarbejdning og eventuel tilsætning af additiver.

Man kan dog generelt definere produkterne efter destillationsintervallet, der for benzin ligger omkring 30-220 EC og for dieselolie (autodiesel) og let fyringsolie omkring 180-380 EC.

5. Biologisk nedbrydning

Olieprodukter kan, ligesom en lang række andre organiske forureninger, nedbrydes mikrobielt under de rette betingelser. Omsætningen af forureningen varetages af mikroorganismer (bakterier og svampe), som findes i jorden i forvejen eller som tilsættes.

Styrende parametre

I princippet kan olieprodukter nedbrydes helt til kuldioxid og vand, men visse komponenter er dog så langsomt nedbrydelige, at de må betragtes som unedbrydelige. Nedbrydningstiden afhænger af oliesammensætning og -koncentration, jordtype, fugtighed, temperatur, iltforhold, surhedsgrad, næringssaltindhold og tilstedeværelse af andre organiske stoffer.

Stofspecifik nedbrydelighed

Ser man mere specifikt på indholdsstofferne i olieprodukter, ved man, at n-alkaner nedbrydes let, ligesom de flygtige aromater (benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) er relativt let nedbrydelige. De polyaromatiske hydrocarboner (PAH-forbindelserne), hvis relative andel stiger med olieproduktets kogepunkt, nedbrydes dårligere, idet nedbrydeligheden af PAH-forbindelser generelt falder med stigende kogepunkt. Vedrørende nedbrydning af additiver foreligger der ringe dokumentation. I bilag 2 er nedbrydningen af olieprodukter i jord nærmere beskrevet.

Biologiske jordrensningsanlæg udnytter den naturlige nedbrydningsproces under optimering af forholdene. Dette gøres ved f.eks. at tilsætte næringssalte, sikre ilttilførsel ved hyppig vending af jordbunkerne, vandoverrisling m.m. Ved på denne måde at optimere nedbrydningsprocessen kan en jordforurening, der på forureningsstedet vil kunne henligge i årevis uden nævneværdig nedbrydning, ofte kunne nedbrydes i løbet af et halvt år.

6. Begrænsninger for biologisk rensning

Hvor god og effektiv den faktiske rensning er, afhænger af en række faktorer som forureningstype og koncentration, jordtype, behandlingsmetode og opholdstid i anlægget.

Generelt nedbryder organismerne i de biologiske anlæg de lette olieprodukter (såsom benzin og gasolie) relativt hurtigt og til en restkoncentration, der kan opfylde vejledningens acceptkriterier. Således må metoden anses for at være velegnet til behandling af denne type forureninger.

Lerjord

Tungere olier

Dog skal det bemærkes, at forurening i lerjord er vanskeligt tilgængelig for nedbrydning og normalt vil kræve så lang opholdstid i anlægget, at andre rensningsmetoder vil være relevante. Metoden er desuden mindre egnet ved rensning for tungere olier (hydraulikolie, smøreolie o.lign.), da det store indhold af PAH'er og tilsætningsstoffer kan gøre det svært at reducere stofkoncentrationen ned til acceptkriterierne. Her vil andre rensningsmetoder ofte være mere velegnede.

7. Målsætning for anvendelse af renset jord

Genbrug

Et af de overordnede mål med vejledningen er at sikre genbrug af den rensede jord. Udgangspunktet er derfor, at den rensede jord skal tilbageføres til lokaliteter af samme type, som jorden er fjernet fra.

Restforurening

Det betyder, at restforureningen i den rensede jord skal være så lav, at jorden ikke udgør nogen miljø- eller sundhedsmæssig risiko, når den anvendes som råjord. Jorden kan således generelt udlægges uden restriktioner, tinglysningsklausuler eller anden inddragen af miljømyndighederne.

Den forurenede jord vil oftest bestå af en blanding af råjord, omgravet råjord, fyld og muld.

Råjord

Muldjord

Renset jord - d.v.s. jord, der opfylder acceptkriterierne - er derfor et produkt, der anvendelsesmæssigt kan betragtes som råjord. Renset jord kan derfor frit anvendes på de steder og i de situationer, hvor man i dag anvender råjord, omgravet råjord og fyldjord, men kan ikke erstatte muldjord. Eksempelvis kan man ved 1 meter slutafdækning på losseplads anvende råjord henholdsvis renset jord i de nederste 80 cm, men ikke erstatte de øverste 20 cm muldjordsafdækning (vækstlaget) med råjord eller renset jord.

Typisk genanvendelse

Typiske genanvendelsesmuligheder er således forskellige bygge- og anlægsarbejder i bymæssige områder.

Jorden må dog ikke anvendes i strid med andre regler.

Genudlægning af renset jord fra andre rensningsprocesser eller med et indhold af andre stoffer end dem, der er behandlet i denne vejledning, skal indtil videre vurderes konkret med henblik på evt. tilladelse eller godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven.

8. Acceptkriterier

8.1 Målsætning

Ved opstilling af vejledningens acceptkriterier er der dels taget hensyn til, hvad der kan opnås ved rensning med nuværende teknologi. Dels er der taget hensyn til, at jorden efter udlægning som råjord ikke må udgøre nogen miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Da kriterierne skal være tilstrækkelige til en fri anvendelse af den rensede råjord, er der taget udgangspunkt i en situation med meget forureningsfølsomme grundvands- og overfladevandsforhold og arealanvendelse. Acceptkriterierne er opstillet i tabel 1.

8.2 Grundvand og overfladevand

BTEX

Total kulbrinter

I forbindelse med påvirkning af grundvand og overfladevand vil indholdsstoffer med størst vandopløselighed være af afgørende betydning. I de olieprodukter, som nærværende vejledning omhandler, udgøres disse af de lette monoaromater (BTEX). I denne stofgruppe er benzen - af sundhedsmæssige grunde - det mest kritiske stof. Stofgruppen er repræsenteret i stor mængde i benzin, men i en forholdsvis lille mængde i gasolie. Stofgruppen udgør dog en stor andel af den vandopløselige fraktion ved opløsning af såvel benzin som gasolie i vand. Stofferne bør ikke findes i jorden i væsentlige koncentrationer efter en effektiv rensning, hvorfor dette acceptkriterie i en vis udstrækning vil fungere som kontrol af rensningen. Der findes desuden andre - mindre vandopløselige - stoffer, som er kritiske på grund af kraftig lugt og smag (såsom visse C9- og C10-aromater samt naphthalener). Disse tages der hensyn til i acceptkriterierne ved opstilling af en værdi for total-kulbrinter.

8.3 Arealanvendelse

I forbindelse med arealanvendelsen på udlægningslokaliteter er der taget hensyn til den sundhedsmæssige risiko ved eksponering via indånding af flygtige afdampede forureningskomponenter samt via indtagelse af og hudkontakt med forureningskomponenter i jorden.

BTEX

Total kulbrinter

De flygtigste stoffer i de aktuelle olieprodukter udgøres af de lette monoaromater (BTEX), og i benzin desuden af de lette alifater. Af disse stoffer er benzen - af sundhedsmæssige grunde - det mest kritiske. Der findes desuden andre - mindre flygtige - stoffer, som er kritiske på grund af kraftig lugt og smag (identiske med stofferne nævnt i forbindelse med grundvand og overfladevand). Som tidligere nævnt tages der hensyn til disse i acceptkriterierne ved opstilling af en værdi for total-kulbrinter.

PAH

Den tilbageværende fraktion i jorden efter en rensning vil primært bestå af de mindst flygtige, de mindst vandopløselige og de sværest nedbrydelige indholdsstoffer i olieprodukterne. Disse egenskaber findes i en vis udstrækning hos de samme grupper, og heraf udgør PAH'er en specielt sundhedsmæssigt kritisk gruppe. PAH'er findes i små koncentrationer i gasolie og i endnu mindre koncentrationer i benzin. Med baggrund i eksponering ved indtagelse af og hudkontakt med renset jord indføjes en værdi for PAH-indhold. Problemer grundet restkoncentrationer af andre indholdsstoffer imødegås ved acceptkoncentrationen for total-kulbrinter. Denne værdi anses for at være lav nok til at imødegå sundhedsmæssige og æstetiske (lugt og udseende) problemer.

Koncentrationer i jord (mg/kg tørstof)

Kulbrinter

(totalt)

BTEX PAH

(totalt)

Andet

C Benzin

25

0,5 5

*

C Gasolie

50

0,5 5

*

BTEX: sum af monoaromaterne: benzen, toluen, ethylbenzen og xylener

PAH: polyaromatiske hydrocarboner

*: Jorden må ikke

- indeholde andre forureningskomponenter end

- olieprodukter i spektret fra benzin til gasolie

- indeholde bly i koncentrationer på over 40 mg/kg tørstof

Tabel 1

Acceptkriterier for biologisk renset olie- og benzinforurenet jord

Bly

Kravet til blyindhold i jorden er fastsat i forbindelse med Miljøstyrelsens arbejde med Kvalitetskriterier for forurenede grunde. Det er specielt medtaget her, da olieforurenet jord ofte stammer fra områder, som er eksponeret for blytilførsel - især fra trafik. Der vil desuden kunne optræde et ekstra bidrag ved forureninger med blyholdigt benzin. Bly kan således i de øvre jordlag i bynære lokaliteter forekomme i koncentrationer, som overskrider den generelt opstillede acceptkoncentration på 40 mg/kg. I oprensningssituationen er det acceptabelt at opblande forurenet jord fra forskellige dybder, idet acceptkoncentrationen for bly blot skal være opfyldt for det samlede homogeniserede parti, der biologisk behandles. Det er ikke acceptabelt at iblande ren jord med henblik på overholdelse af acceptkriteriet.

Syn og lugt

Det forudsættes i øvrigt, at der som et led i jordrensningsanlæggets produktkontrol ikke udbringes renset jord, der forekommer forurenet ud fra syn og lugt.

Andre stoffer

I forbindelse med udarbejdelse af datablade for benzin- og olieprodukter foretages der p.t. vurderinger af en række tilsætningsstoffer (f.eks. dibromethan, dichlorethan, methyl-tertbutylether (MTBE), tert-butylalkohol), og disse vurderinger kan på et senere tidspunkt resultere i opstilling af supplerende acceptkriterier.

9. Tilsyn, kontrol og ansvar

Et af formålene med denne vejledning er at lægge den størst mulige del af administrationen og ansvaret for korrekt jordlevering, rensning og slutdeponering ud til jordejere og jordbehandlere. Når den rensede jord opfylder kriterierne i vejledningen, kan den som nævnt anvendes frit som råjord, d.v.s. at der ikke skal foreligge godkendelse eller tilladelse fra myndighederne.

Orientering

Myndighederne vil således erstatte størsteparten af den tidskrævende sagsbehandling med de i vejledningen fastsatte kriterier for renset jord og dets anvendelse. Myndighederne vil periodisk få tilsendt orienterende dokumentationsmateriale fra jordrensningsselskaberne om jordleverancer, rensning og slutdeponering, jf. de enkelte selskabers virksomhedsgodkendelser.

Myndighederne fører via deres tilsynsforpligtigelse kontrol med virksomheden, og myndighederne skal derfor løbende have adgang til alle oplysninger om de enkelte partier jord.

Jordrensningsfirmaet er ansvarligt for rensningen af den olieforurenede jord.

Den indleverede jord skal opbevares i opdelte sektioner, således at de enkelte partier kan holdes adskilt. Dog kan mindre partier (< 30 tons) af samme forurenings- og jordtype sammenblandes.

Den færdigrensede jords kvalitet skal være i overensstemmelse med tabel 1 og anvisningerne i bilag 3 (kontrolprocedure). Analyser skal udføres efter Miljøstyrelsens vejledning om kvalitetskriterier.

Journal

Anlægget skal føre journal over hver enkelt sags forløb. Journalen bør som minimum indeholde følgende oplysninger

Dato for levering, behandling, udlevering

Leverandør/ejer

Jordtransportører

Opgravningslokalitet og forureningens årsag samt opgravningslokalitetens historik

Jordmængde

Identifikationsnummer

Behandlingsmetode

Analyseresultater (før og efter behandling)

Analysefirma

Slutdeponering/anvendelse

Tilførsel af hjælpestoffer (bark, eluat, valle, bakterier o.lign.)

Bortskaffelsen og slutanvendelse af den rensede jord skal ske i overensstemmelse med vejledningen.

Informationsret

Modtageren/brugeren af den rensede jord har, hvis det ønskes, krav på at få oplysninger fra jordrensningsfirmaet om eksempelvis oprindelses- og rensningsdata (journaludskrifter, følgesedler og lignende).

Bilag 1.1

Sammensætning af olieprodukter

Olieprodukter har en meget kompleks og varierende sammensætning, afhængig af råoliens kvalitet, den videre behandling ved destillations- og crackningsprocesser, samt den evt. efterfølgende tilsætning af additiver. Det er derfor ikke muligt at give en eksakt beskrivelse af disse produkter. I tabel 1-4 er angivet destillationsintervaller, samt i hvilke mængdemæssige intervaller man kan forvente at finde de enkelte stoffer eller stofgrupper. Gasolie bruges som samlebetegnelse for dieselolie og let fyringsolie. Forskellen på de to produkter er, at dieselolie i større eller mindre omfang tilsættes additiver.

Olieprodukt

Benzin

Terpentin

Petroleum

Gasolie

Destillationsinterval (EC)

30-220

160-200

145-300

180-380

Tabel 1

Destillationsintervaller for forskellige olieprodukter

Komponent

Benzin (vægt %)

Gasolie (vægt %)

Alifatiske hydrocarboner

- forgrenede

26-43

22

- uforgrenede

herunder hexan

7-21

3-7

8

Alicykliske hydrocarboner

2-6

31

Aromatiske hydrocarboner

29-54

25-38

Tabel 2

Typisk sammensætning af benzin og gasolie

Bilag 1.2

Komponent

Benzin (vægt %)

Gasolie (vægt %)

Benzen

2-6

0,02-0,1

Toluen

0,7-15

0,07

o-xylen

5-6

0,08

m-xyleen

12

p-xylen

5

m/p-xylen

0,07

Naphtalen

0,4

0,2-0,4

1-methylnaphtalen

0,81

2-methylnaphtalen

1,9

Dimethylnaphtalener

3-3,5

Trimethylnaphtalener

1,8

Fluorener

0,4

Indaner, Tetraliner

7,3

Dinaphteno benzener

4,6

Acenaphtener

3,8

Acenaphtalener

5,4

Benzothiophener

0,9

Tabel 3

Typisk fundne koncentrationer af lettere aromatiske hydrocarboner i benzin og gasolie

Bilag 1.3

Komponent

Benzin (mg/kg)

Gasolie (mg/kg)

Anthracen

2-3,5

Phenanthren

20-28

429

1-methylphenanthren

4,2

173

2-methylphenanthren

10

7677

3-methylphenanthren

9

4-methylphenanthren

1,5

Fluoranthen

0,5-10

37

Pyren

2-17

41

Benz(a)anthracen

0,05-0,4

1,2

Chrysen

0,07-3

2,2

Triphenylen

0,04

1,4

Benz(a)pyren

0,2

0,6

Benz(e)pyren

0,2-7

0,1

Tabel 4

Eksempler på typisk fundne koncentrationer af PAH-forbindelser i benzin og gasolie

Additiver anvendes i små mængder for at forbedre benzin og dieselolies kvalitet. I tabel 5 og 6 er angivet, hvilket formål de enkelte additiver har, samt hvilke grupper af stoffer det vedrører. Bly har i mange år været anvendt som antibankningsmiddel i benzin. Mængden af tilsat bly var tidligere 0,56 g/l i gennemsnit. I dag indeholder blyholdig benzin max. 0,15 g/l og blyfri benzin max. 0,013 g bly/l.

Bilag 1.4

Formål

Komponent

Antibankningsmiddel

Tetraethylbly

Tetramethylbly

Ethere

Alkoholer

Hindring af blybelægning

(300-600 mg/kg)

(kun tilsat blyholdig benzin)

1,2-dibromethan

1,2-dichlorethan

Detergenter

Amino hydroxyamid

Aminer

Imidazoliner

Succinimider

Antirustmidler (4-40 mg/kg)

Aminer af fede syrer

Sulfonater

Alkylcarboxylater

Antioxidanter (12-20 mg/kg)

Orthoalkylerede fenoler

Para-phenylendiamid

Farver

Rød: Alkylderivater af azobenzen-4- azo-2-naphtol

Orange: Benzen-azo-2-naphtol

Gul: Para-diethyl aminoazobenzen

Blå: 1,4 diisopro-

pyl-aminoanthraquinon

Antifrostmidler (16-60 mg/kg)

Alkoholer

Amider/aminer

Glycoler

Smøremidler

Let mineralolie

Alicykliske kulbrinter

Metal deaktivator (4-16 mg/kg)

N,N´-disalicyliden-

1,2-diaminopropan

Oxydanter

Methanol

Tertiær butyl alkohol

Methyl-tertiær-buthylether

(MTBE)

Tabel 5

Typiske additiver benyttet i benzin

Bilag 1.5

Formål

Komponent

Flowforbedrende stoffer

ethylen vinyl acetat polymere, max. 500 mg/kg

langkædede polyesterderivater af eddikesyre og umættede C16 alkoholer

polyolefin ester derivat af 2-ethylhexylacrolat

Antistatiske stoffer

(typisk 1-5 ppm)

Cr og Ca salte af mono- og dialkylsalicylsyre og dodecyl

sulfosuccinsyre

toluen

alkyl benzen sulfonat

højmolekylære polysulfoner

polyamin

polyamid

carboxylat

carboxylsyrer i aromatiske olier

Antioxidanter (9-25 mg/kg)

-2,4-dimethyl-6-tert-butylphenol

Stabilitetsforbedrende (50 ppm)

polymetacrylat stoffer

polyisobuten

alkanolamin

amid

carboxylater

Aske modificerer (300 ppm)

zink diaryl dithiophosphat

phenoler

carboxylater

Tænding (cetane)

(200-800 mg/kg)

Blandede formål

(20-200 mg/kg)

Beskyttende mod slid

(1000 mg/kg)

Smørende

(300 mg/kg)

organiske nitrater

styren/ester copolymer

polymer ester

phosphat ester amid neutraliseret med langkædet amin

Metaldeaktivator

N,N´-disalicyliden-

1,2-diaminopropan

Biocider

thiazin derivater

Tabel 6

Typiske additiver benyttet i dieselolie

Bilag 2.1

Nedbrydning og restindhold i jord

Fælles for olieprodukterne er, at de består af forskellige grupper af stoffer med en meget kompleks og varieret sammensætning. Når slutprodukterne i den biologisk rensede jord skal beskrives, er det praktisk at se på nedbrydningen af indholdsstoffer opdelt i komponentgrupperne: Alifatiske hydrocarboner, alicykliske hydrocarboner, heterocykliske forbindelser og aromatiske hydrocarboner.

Nedbrydning af alifatiske hydrocarboner

Det er ved målinger på jord forurenet med olieprodukter fundet, at n-alkaner, d.v.s. uforgrenede alifatiske hydrocarboner, er let nedbrydelige. Under nedbrydningen dannes polære komponenter, alkoholer og carboxylsyrer, som yderligere nedbrydes til lavmolekylære forbindelser, og derefter til CO2 og H2O.

Iso-alkaner, d.v.s. forgrenede alifatiske hydrocarboner, er derimod mindre nedbrydelige end tilsvarende n-alkaner. Jo flere forgreninger des lavere nedbrydelighed. Specielle stoffer inden for iso-alkanerne (farnesan, C16 -isoprenoid, norpristan, pristan og phytan) er svært nedbrydelige og vil i en biologisk "renset" jord blive dominerende inden for de alifatiske hydrocarboner. Disse svært nedbrydelige forbindelser er til stede i varierende omfang i olieprodukterne. Koncentrationerne af phytan og pristan i forhold til n-alkanerne kan anvendes som et mål for, hvor nedbrudt et olieprodukt er.

Nedbrydning af alicykliske hydrocarboner

Generelt kan siges, at alicykliske forbindelser er svært nedbrydelige og derfor må antages at være til stede i større eller mindre koncentrationer efter en biologisk rensning af jord. Det er i en undersøgelse vist, at cykliske alkaner og alkener indeholdende 3-8 kulstofatomer alle oxideres, men at kun cyklopropan kløves og nedbrydes fuldstændig. Det er foreslået, at også forholdet mellem n-alkaner og cykloalkaner anvendes som mål for, hvor nedbrudt et olieprodukt er.

Bilag 2.2

Nedbrydning af heterocykliske forbindelser

Meget begrænset viden haves om indholdet samt nedbrydeligheden af heterocykliske forbindelser i olieprodukter.

Heterocykliske forbindelser er ringstrukturer, som indeholder mere end en slags atomer. Typisk indeholder ringene, foruden kulstof, også nitrogen, oxygen eller svovl (kaldes derfor NSO-forbindelser). Af disse er pyridin og dens alkylderivater samt quinolin fundet forholdsvis let nedbrydelige. For carbazol og dens alkylderivater er vist en faldende nedbrydelighed fra C1 til C5-carbazoler.

Nedbrydning af aromatiske hydrocarboner

Der er stor forskel i nedbrydeligheden af aromatiske hydrocarboner. De fleste monoaromatiske forbindelser, f.eks. benzen, toluen, ethylbenzen og xylen (BTEX'er), er let nedbrydelige, og generelt gælder det, at de under aerobe betingelser omdannes via visse nedbrydningsprodukter til kuldioxid og vand.

Forbindelser med 2 og 3 aromatiske ringe, som f.eks. naphthalen, anthracen og phenanthren, samt derivater heraf, er ligeledes forholdsvis let nedbrydelige under aerobe betingelser. Det gælder for disse forbindelser, som for de monoaromatiske forbindelser, at de gennem en række trin omdannes via dihydroxy-dihydro-derivater til dihydroxybenzen, som igen nedbrydes til kuldioxid og vand.

Indenfor gruppen af PAH'er regnes forbindelser med 4 benzenringe og derover for mindre nedbrydelige. Det må derfor forventes, at en stor del af disse stoffer vil forblive stort set uforandrede i struktur og koncentration efter en biologisk rensning af jord forurenet med olieprodukter.

Nedbrydning af additiver

Der findes kun en begrænset mængde tilgængelige oplysninger om additiver i olieprodukter. Ofte er sammensætning og mængder ikke kendt og nedbrydningsforhold og mobilitet i jord kun sparsomt undersøgt. Det må derfor som udgangspunkt forventes, at der kan findes restkoncentrationer af additiver i en biologisk renset jord.

Bilag 2.3

Restindhold

Efter en biologisk rensning af olieforurenet jord må følgende stofgrupper primært forventes at være tilbage

*Phytan- og pristanderivater

*Alicykliske hydrocarboner

*Polyaromatiske hydrocarboner (PAH'er)

Phytan- og pristanderivaterne samt de alicykliske hydrocarboner er alle forholdsvis svært biologisk nedbrydelige, og koncentrationer nær udgangskoncentrationerne må som udgangspunkt forventes at være tilbage efter en biologisk rensning.

De lettere aromatiske hydrocarboner er forholdsvis let nedbrydelige og kan kun forventes at være tilbage i meget små koncentrationer. M.h.t. PAH'erne er situationen mere kompleks. Det potentielt kræftfremkaldende stof benz(a)pyren er påvist at have en vis nedbrydelighed, mens flere andre er svært nedbrydelige.

Forholdene omkring additiver er ikke tilstrækkeligt belyst. Det må derfor som udgangspunkt forventes, at visse additiver vil være tilbage i biologisk renset jord.

Bilag 3.1

Kontrolprocedurer

Ved indlevering af forurenet jord til behandlingsanlægget er det nødvendigt at kende forureningstype og forureningsgrad. Som minimum indføres dette i journalen.

På baggrund af oplysningerne vedr. den indleverede jord, foretager behandlingsanlægget kontrolanalyser af forurenet jord.

Efter behov følges den biologiske nedbrydning af forureningskomponenter løbende ved kemiske analyser. Disse analyseresultater noteres i journalen.

I tilfælde af, at de løbende analyser indikerer, at rensningen er tilendebragt og forureningskoncentrationen er nede på et acceptabelt niveau, kan det afsluttende analyseprogram igangsættes

Til godkendelse af renset jord udtages og analyseres et antal prøver afhængigt af jordpartiets størrelse, som beskrevet nedenfor. I tilfælde af rensning i miler udtages disse prøver systematisk i milens længderetning, således at de dækker et defineret længdeinterval, som modsvarer de nedenfor nævnte jordmængder. Prøverne udtages således, at de repræsenterer jord fra øverste, midterste og underste lag i milen. For jord oplagt i tynde lag, f.eks. 20-40 cm, udtages prøver i midten af laget. Er jorden renset i bioreaktor, udtages jordprøverne tilfældigt.

Indeholder jorden klumper af f.eks. ler, som kunne tænkes at indeholde større koncentrationer af forurening end den øvrige jord, udtages prøverne, så det sikres, at disse klumper bliver repræsenteret ved en eller flere prøver.

Bilag 3.2

Prøveantallet afgøres efter følgende fremgangsmåde

Jordpartier mindre end 100 tons

Der udtages min. 3 prøver, og alle analyseres. Ligger alle prøver under de fastsatte acceptkoncentrationer, godkendes partiet. I modsat fald afvises partiet, og rensning må genoptages.

Jordpartier på 100-1000 tons

Der udtages 1 prøve pr. 30 tons jord, og alle prøver analyseres. Partiet kan godkendes, hvis følgende to kriterier begge er overholdt

Højst 10 % af prøverne ligger op til 50 % over de fastsatte acceptkoncentrationer.

Gennemsnittet af alle prøverne ligger under de fastsatte acceptkoncentrationer.

I modsat fald afvises partiet, og rensning må genoptages.

Jordpartier på 1000-20.000 tons

I tilfælde af meget store jordpartier fra samme lokalitet, vil 1 prøve pr. 30 tons medføre et uhensigtsmæssigt stort antal prøver til analyse. I disse tilfælde tillades det derfor, at prøveantallet begrænses til 10 stk. pr. 1000 tons jord, som analyseres og godkendes som ovenfor.

Jordpartier større end 20.000 tons

Der udtages 10 prøver pr. 1000 tons jord, som analyseres og godkendes som ovenfor. Ved samlede deponeringer over 20.000 tons jord kan den totale miljøbelastning, trods de lave koncentrationer af stoffer, dog være så stor, at deponeringen på forhånd skal drøftes med amtskommunen.

Alternative kontrolprocedurer

Såfremt en virksomhed ønsker at udføre en anderledes kontrolprocedure for produktkvaliteten, stilles virksomheden fri til at aftale en sådan med godkendelsesmyndigheden, i fald det kan dokumenteres, at den foreslåede kontrolprocedure som minimum giver samme sikkerhed for jordkvaliteten.

Miljøstyrelsen, den 1. juni 1992

Acceptkriterier for mikrobiologisk renset jord

Anvendelse af mikrobiologisk renset olie- og benzinforurenet jord

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Formål og målgrupper

3. Kriteriernes anvendelse

4. Produkter omfattet af vejledningen

5. Biologisk nedbrydning

6. Begrænsninger for biologisk rensning

7. Målsætning for anvendelse af renset jord

8. Acceptkriterier

9. Tilsyn, kontrol og ansvar