Vejledning om registrering, frigivelse og afmelding af affaldsdepoter

§ 1. Før der sker registrering i henhold til § 4, stk. 1, i affaldsdepotloven, skal amtsrådet gennem tekniske undersøgelser i form af opgravning, boringer, analyser eller lignende på arealet og ud fra øvrige oplysninger tilvejebringe et dokumentationsgrundlag, hvorpå der med høj grad af sikkerhed kan konstateres en forurening af en sådan art, koncentration, omfang og udstrækning, at arealet er omfattet af § 1 i affaldsdepotloven.

Stk. 2. Dokumentation i form af tekniske undersøgelser, som nævnt i stk. 1, kan undlades på arealet i det omfang, der i øvrigt foreligger anden dokumentation, der tilvejebringer et tilsvarende sikkert grundlag for registrering, som nævnt i stk. 1.

§ 2. Hvis registreringer, hvorom der er truffet afgørelse før bekendtgørelsens ikrafttræden, ikke opfylder bekendtgørelsens krav til grundlaget for en afgørelse om registrering, skal amtsrådet genoptage sagen med henblik på at træffe en ny afgørelse om registrering.

Stk. 2. Hvis den i stk. 1 nævnte afgørelse ikke kan træffes inden 1 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden, skal amtsrådet underrette grundejeren om, hvorfor afgørelsen ikke er truffet samt om, hvornår afgørelsen vil blive truffet.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1993.

Vejledning om registrering, frigivelse og afmelding af affaldsdepoter

Indhold

1 Indledning

2 Kortlægning

2.1 Definition

2.2 Kortlægning som systematisk arbejdsredskab

3 Registrering

3.1 Definition

3.2 Rådighedsindskrænkninger som følge af registrering

3.3 Grundlag for registrering

3.3.1 Dokumentation

3.3.2 Eksempler

4 Kvalitetskriterier (krav vedrørende restforurening)

4.1 Definitioner

4.2 Især om beboelse

5 Forholdet til grundejeren

6 Frigivelse til en nærmere fastsat anvendelse

6.1 Definition

6.2 Tilladelsesordningen/frigivelsesordningen

7 Afmelding

7.1 Definition

7.2 Forudsætninger for afmelding

7.3 Sammenhæng mellem registrering og afmelding

8 Referencer

Bilag I: Liste over virksomhedstyper

Bilag II: Bekendtgørelse nr. 17 af 12. januar 1993 om registrering af affaldsdepoter efter lov om affaldsdepoter

1 Indledning

Registreringen efter affaldsdepotloven /2/ har til formål at identificere affaldsdepoter, der

indeholder kemikalieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. april 1976,

indeholder olieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. november 1972, samt

lossepladser m.v. uden olie- eller kemikalieaffald, der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke var i drift den 1. september 1990.

Registreringen skal ske på et dokumentationsgrundlag, der giver en høj grad af sikkerhed for, at der er forurening på ejendommen, som falder inden for affaldsdepotlovens område. Det er en forudsætning for en registrering, at forureningstilstanden på det givne areal kan have en skadelig virkning på mennesker eller miljø, jf. affaldsdepotlovens § 1.

En beslutning om registrering vil ofte være resultatet af en arbejdsproces, som starter med en systematisk gennemgang af de områder eller ejendomme, der kan indeholde affald omfattet af affaldsdepotloven. (Kortlægning). I andre tilfælde vil grunde blive registreret, fordi der i forbindelse med undersøgelser eller bygge- og anlægsarbejder er konstateret forurening.

Det skal bemærkes, at i henhold til affaldsdepotlovens § 19 er der underretningspligt for ejere og brugere om konstaterede forureninger af en ejendoms jord. En tilsvarende bestemmelse er fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 21 /21/.

I den forbindelse skal opmærksomheden henledes på bemærkningerne til affaldsdepotlovens § 19 om standsning af bygge- og jordarbejder. Om de situationer, hvor dateringen af en jordforurening ikke umiddelbart kan afgøres, er i bemærkningerne anført, at sagen som udgangspunkt skal behandles efter reglerne i affaldsdepotloven. Vedrørende miljøbeskyttelsesloven henvises der bl.a. til "Generel branchevejledning for forurenede grunde" /5/.

Kortlægningen er tidligere anbefalet udført med udgangspunkt i en liste over virksomhedstyper. Med udvidelsen af depotlovens anvendelsesområde til også at omfatte olieaffald og visse lossepladser er denne liste udvidet, jf. bilag I, ligesom der i nogle amter er tilføjet yderligere virksomhedstyper.

Med denne vejledning giver Miljøstyrelsen retningslinjer for, hvordan kortlægning og registrering bør udføres, ligesom forhold omkring frigivelse og afmelding omtales. Begreberne "kortlægning", "registrering", "frigivelse" og "afmelding" defineres.

Det samlede beløb fra, at et areal og dermed en eller flere ejendomme er omfattet af amtsrådets kortlægning af industrigrunde, lossepladser m.v., til arealet eventuelt registreres som affaldsdepot, og frem til det frigives til nærmere fastsat anvendelse eller helt afmeldes, er illustreret i fig. 1.

+++ FIGUR+++

Fig. 1

Aktiviteter efter affaldsloven

Vejledningen gengiver i hovedtræk den administrationspraksis, der allerede er etableret. I vejledningen præciseres kravene til registreringsgrundlaget. Vejledningen uddyber således de præciserede regler, der er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 17 af den 12. januar 1993 om registrering af affaldsdepoter efter lov om affaldsdepoter (bilag II).

Det skal nævnes, at Direktoratet for Arbejdstilsynet har anmodet om, at de lokale kredse løbende bliver gjort bekendt med

hvor der skal foretages tekniske undersøgelser med henblik på at dokumentere, om arealet er omfattet af § 1 i affaldsdepotloven,

hvilke grunde i amtet, der registreres som affaldsdepoter,

hvilke grunde, der skal træffes afværgeforanstaltninger på,

på hvilke grunde, der foretages frivillig oprydning,

hvilke grunde, der afmeldes og

hvilke grunde, der frigives og på hvilke vilkår.

2 Kortlægning

2.1 Definition

Med kortlægning menes en systematisk indsamling af faktiske oplysninger vedrørende et givet areal eller område. Kortlægningens tema vil i forbindelse med depotlovsarbejdet omhandle lokalisering af tidligere nu ophørte eller stadig idriftværende industrivirksomheder og affaldsdeponeringsanlæg.

Resultatet af en sådan temakortlægning kan for eksempel være en områdefremstilling af på hvilke ejendomme, der i tidens løb har været industri.

En kortlægning omfatter således en sammenstilling af allerede eksisterende oplysninger, herunder f.eks. arkivmateriale, fotos, kort og lignende.

2.2 Kortlægning som systematisk arbejdsredskab

Der er ikke før arbejdet i depotlovsregi udført systematiske kortlægninger som ovenfor beskrevet. Kortlægning af industrigrunde er et vigtigt og nødvendigt redskab for løsningen af de miljø- og sundhedsmæssige problemer, der kan være forbundet med forurening fra industrivirksomhed m.m. og for gennemførelse af registreringsarbejdet i henhold til affaldsdepotloven.

Det skal i den forbindelse pointeres, at indsamling af oplysninger og kortlægning af arealer som et led i miljømyndighedernes arbejdsproces med henblik på en eventuel registrering i henhold til lov om affaldsdepoter ikke i sig selv begrunder et erstatningsansvar i forhold til ejerne af de kortlagte grunde.

Den systematiske industrigrundskortlægning sker i praksis på baggrund af blandt andet historiske redegørelser baseret på forskelligt arkivmateriale. Ofte findes udgangspunktet i materiale, amterne selv ligger inde med, og som efterfølgende suppleres med oplysninger fra de kommunale tekniske forvaltninger, grundejerne m.fl.

Ikke alle kortlagte grunde vil i praksis vise sig at være forurenet i et omfang, der begrunder en registrering i henhold til affaldsdepotloven. Andelen af kortlagte grunde, der registreres, varierer fra branche til branche. Kortlægning af en ejendom er således ikke i sig selv udtryk for, at ejendommen antages at være forurenet.

Kortlægningen bør i videst muligt omfang tilrettelægges, således at der er en begrænset tidsramme fra, at et areal omfattes af en kortlægning, til der tages stilling til, hvorvidt der på arealet kan være en miljø- eller sundhedsmæssig aktuel eller fremtidig konflikt i henseende til dets anvendelse. Afklaringen af miljø- og/eller sundhedsmæssige konflikter tillægges høj prioritet og bør således ikke afvente, at en total kortlægning er gennemført.

Især hensynet til grundvandsbeskyttelsen har i forbindelse med miljømæssige konflikter høj prioritet, og det anbefales, at der ved en områdeopdeling af den systematiske kortlægning, tages udgangspunkt i områder, hvor der er sårbare værdifulde grundvandsressourcer.

I en del amter er der allerede foretaget en totalkortlægning. I disse amter bør registreringsarbejdet også tilrettelægges således, at de mere aktuelle miljø- og/eller sundhedsmæssige konflikter prioriteres højest.

3 Registrering

3.1 Definition

Ved registrering af en plads eller lokalitet som affaldsdepot forstås en amtskommunal afgørelse i henhold til Lov om affaldsdepoter; § 4, stk. 1. Ved registreringen afgør amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelsen, at den pågældende plads eller lokalitet er omfattet af loven.

Registreringen får retsvirkning ved meddelelse til grundejeren i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper. Registreringen tinglyses på den (de) pågældende ejendom(me).

Registreringen er oftest resultatet af en proces, hvor de faktiske oplysninger fra kortlægningen vurderes og suppleres eller underbygges ved fremskaffelse af dokumentation for en forurenings tilstedeværelse, omfang og betydning.

Amtsrådet kan naturligvis også registrere arealer, der ikke er indgået i den systematiske kortlægning, men hvor forureningsforhold kommer til myndighedernes kendskab på andre måder, f.eks. gennem frivilligt iværksatte undersøgelser eller ved konstatering af forureningen i forbindelse med bygge- eller anlægsarbejde.

En afgørelse om registrering indebærer, at amtsrådet dels vurderer, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø og dels, at forureningens oprindelse ligger indenfor de tidsmæssige rammer i lovens § 1, stk. 1, punkt 1, 2 og 3.

Registrering skal derfor ske efter fornøden dokumentation, blandt andet gennem tekniske undersøgelser, jf. dog også registreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, vedrørende registrering, hvor den fornødne dokumentation foreligger uden tekniske undersøgelser. Dokumentationen skal tilvejebringe en høj grad af sikkerhed for, at arealet er forurenet samt danne grundlag for en vurdering af, at forureningen kan udgøre en fare for mennesker eller miljø, og at de forurenende aktiviteter tidsmæssigt er i overensstemmelse med affaldsdepotlovens § 1.

Selv om det besluttes ikke at registrere en ejendom, kan amtsrådet genoptage sagen, hvis der fremkommer ny viden eller nye oplysninger i sagen. En vurdering af disse oplysninger kan i givet fald medføre, at arealet senere registreres som affaldsdepot.

3.2 Rådighedsindskrænkninger som følge af registrering

Når et areal registreres som affaldsdepot, pålægges ejeren som udgangspunkt en rådighedsindskrænkning idet arealet ikke må bebygges eller overgå til anden anvendelse uden myndighedernes tilladelse (frigivelse). Den aktuelle anvendelse kan ifølge affaldsdepotloven fortsætte uden hindring. Det er i den forbindelse vigtigt, at den faktiske anvendelse af arealet på registreringstidspunktet fremgår af registreringsmeddelelsen.

Rådighedsindskrænkningen vedrørende ændret anvendelse er i sin generelle udformning udgangspunkt for en konkret udmøntet tilladelsesordning, hvorved der kan tages hensyn til de store forskelle, der er mellem de enkelte affaldsdepoter. Således kan man ved tilladte ændringer i anvendelsen foretage den nødvendige miljø- og sundhedsmæssigt betingede regulering på det enkelte affaldsdepot ud fra den konkrete forurening og en konkret risikovurdering. Affaldsdepotet må således ikke uden tilladelse overgå til anden, f.eks. mere miljøfølsom anvendelse, jf. afsnit 6 og 7.

I mange tilfælde har forureningen, som begrunder registreringen, som sagt ingen umiddelbar betydning for grundens aktuelle anvendelse. Registreringen er en sundheds- og miljømæssigt begrundet foranstaltning med det formål at imødegå forurening af grundvand eller overfladevand eller forebygge, at der ved en ændret anvendelse af grunden kan opstå miljø- eller sundhedsmæssige problemer, som der tillige vil være betydelige afhjælpningsomkostninger forbundet med. Registreringen og dermed rådighedsindskrænkningen vil samtidig forebygge, at forureningen fjernes fra ejendommen uden miljømyndighedernes accept og dermed sikre, at forureningen bortskaffes på forsvarlig vis.

I forbindelse med registreringen af et affaldsdepot skal der ud fra det foreliggende dokumentationsgrundlag så præcist som muligt gøres rede for affaldsdepotets art og omfang samt de konsekvenser, der følger af selve forureningen i forhold til grundens eksisterende og fremtidige anvendelse. I en række tilfælde vil forureningen kunne afgrænses således, at registreringen kun vil omfatte en del af ejendommen. I disse tilfælde vil et skitsekort kunne vedlægges tinglysningsdeklarationen.

Det vil i øvrigt være op til amtsrådet at vurdere, hvorvidt en påtænkt foranstaltning er udtryk for ændret anvendelse eller ikke. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det af bemærkningerne til affaldsdepotloven fremgår, at ændret anvendelse også indbefatter terrænreguleringer og andre jordarbejder. Amtsrådet kan forelægge eventuelle fortolkningsspørgsmål for Miljøstyrelsen.

Hvor der er tale om en ønsket ændret anvendelse af ejendommen, kan Miljøstyrelsen henholdsvis amtsrådet /4/ give tilladelse til den ændrede anvendelse, hvis det findes godtgjort, at den ønskede anvendelse af arealet ikke indebærer en risiko for spredning af forureningen eller fare for mennesker eller miljø.

Herunder vurderes, om den påtænkte anvendelse vil umuliggøre eller væsentlig fordyre fremtidige undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, jf. endvidere afsnit 6 og 7.

3.3 Grundlag for registrering

En beslutning om at registrere et areal som affaldsdepot forudsætter en kritisk vurdering af de indhentede oplysninger om den tidligere anvendelse af arealet og om den forurening, der er tale om.

3.3.1 Dokumentation

Den tekniske dokumentation skal danne grundlag for en indledende risikovurdering blandt en eller flere af følgende elementer

Grundvand.

Arealanvendelse.

Overfladevand.

Amtsrådet fastlægger som ansvarlig myndighed arten og omfanget af den tekniske dokumentation, der er nødvendig for at opnå den høje grad af sikkerhed, der er en forudsætning for registreringen.

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at depotmyndighedens undersøgelser i forbindelse med en registrering ikke er omfattet af bestemmelserne i affaldsdepotlovens § 3, stk. 2. Dette gælder også for de tekniske undersøgelser, der gennemføres før registreringen. Derimod vil disse undersøgelser være omfattet af affaldsdepotlovens § 13.

I registreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, stilles der bl.a. krav om udførelse af tekniske undersøgelser i felten som en del af det nødvendige dokumentationsgrundlag. Undersøgelser til brug for en vurdering af, om der kan være en jordforurening, der giver anledning til en arealanvendelseskonflikt, vil typisk kunne ske på baggrund af kortere boringer eller gravninger ledsaget af analyser af henholdsvis jord, grundvand og/eller overfladevand.

Som nævnt kan arten og omfanget af den tekniske dokumentation, der er nødvendig, variere fra lokalitet til lokalitet. Formålet er primært at minimere tvivl om forureningens tilstedeværelse. Undersøgelserne skal kunne danne grundlag for en indledende risikovurdering, herunder om der foreligger en akut forureningsfare. De egentlige miljøundersøgelser foretages senere efter en prioriteret rækkefølge fastsat af amtsrådet, jf. /20/.

Undersøgelser til brug for en vurdering af en mulig grundvandsforurening kan enten omfatte dokumentation af en jordforurening, som påvirker eller kan påvirke det underliggende grundvand, eller bestå af filtersatte boringer på den aktuelle grund ledsaget af analyser af grundvandskvaliteten. Også analyser af grundvandsprøver fra eksisterende boringer på stedet eller umiddelbar nærhed af lokaliteten kan indgå i den tekniske dokumentation.

Undersøgelser til påvisning af forurening af overfladevand kan på samme måde omfatte korte boringer samt vandanalyser af afstrømningsvand og eventuelle terrænnære magasiner.

I undersøgelserne kan med fordel indgå semikvantitative analyse- og feltmålinger. Disse målinger kan dog ikke altid stå alene, men skal i fornødent omfang suppleres med mere traditionelle analysemetoder.

Der skal endvidere henvises til /5,6,7,8,9,10,11,12,13,14,15/.

Dokumentationsgrundlaget kan også tilvejebringes ad anden vej, og der er derfor i registreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 2 åbnet mulighed for, at tekniske feltundersøgelser kan undlades. Det er dog en forudsætning, at den samme høje grad af sikkerhed for amtsrådets beslutning er til stede.

For at illustrere variationen i omfanget af teknisk dokumentation i forbindelse med registrering skitserer fig. 2 sammenhængen mellem oplysninger og viden fra f.eks. myndighedernes kortlægningsarbejde samt de supplerende oplysninger vedrørende den konkrete grund og omfanget af nødvendige tekniske undersøgelser. Disse to elementer skal tilsammen udgøre registreringsgrundlaget.

For industrigrundenes vedkommende vil oplysninger og viden blandt andet omhandle

produktionsmetoder,

produktionens omfang og tidsperiode,

anvendte stoffer og materialer,

affaldsbortskaffelse,

nedgravede tankanlæg m.v. og

affaldsoplag.

Sammenholdt med grundens beliggenhed og anvendelse vil denne dokumentation være central for en vurdering af forureningsrisikoen.

For losse- og fyldpladser vil oplysninger om

driftsperiode,

tilført affald (art og mængde) og

deponeringsstrategi

være centrale. Disse oplysninger kan, sammenstillet med oplysninger fra kommunale myndigheder, fra gennemgang af kort og luftfotos med henblik på afgrænsning m.v., give en høj grad af sikkerhed for en vurdering af losse- eller fyldpladsens miljøbelastende effekt.

+++ FIGUR +++

Figur 2

Figuren illustrerer registreringsgrundlagets sammensætning af dels oplysninger og viden (registreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 2) og dels tekniske undersøgelser (registreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 1). Det samlede registreringsgrundlag skal altid være tilstrækkeligt, illustreret ved den totale højde af bjælke A og B. Hvis mængden af oplysninger og viden er sparsom, skal registreringsgrundlaget suppleres med tekniske undersøgelser af et relativt stort omfang (tilfælde A). Hvis der derimod foreligger en rigelig mængde oplysninger og viden, er det tilstrækkeligt at supplere med ganske få eller ingen tekniske undersøgelser (tilfælde B).

Oplysninger fra grundejeren, virksomhedsejeren eller andre personer vil efter omstændighederne kunne indgå med betydelig vægt som dokumentationsmateriale men kan ikke alene udgøre et grundlag for registrering.

Som beskrevet i fig. 2, skal der altid være den samme høje grad af sikkerhed for, at en grund er forurenet i et omfang, der begrunder en registrering efter affaldsdepotloven. Begrænset viden eller meget få oplysninger (fig. 2 tilstand A) om en forurenet ejendom vil således give anledning til flere undersøgelser, end hvor forureningen på ejendommen er identificeret, f.eks. i samarbejde med grundejeren eller den ansvarlige forurener (fig. 2 tilstand B).

3.3.2 Eksempler

For nærmere at beskrive kravene til registreringsgrundlaget er der nedenfor anført to eksempler, der illustrerer sammenhængen mellem oplysninger, viden og tekniske undersøgelser.

Eksempel 1

I forbindelse med kortlægningen i X-købing kommune har kommunen oplyst, at der i perioden fra 1961 til 1975 har været en kommunal losseplads på matr.nr. 17, X-købing ejerlav og sogn. Kommunen har brugt lossepladsen til dagrenovation, og det har endvidere været det eneste sted, hvor virksomhederne i oplandet har kunnet komme af med deres affald. Lossepladsen, der er anlagt uden nogen sikring mod nedsivning af perkolat, har ikke været bemandet i driftsperioden. Kommunens folk har foretaget afdækning en gang om ugen.

Registreringsgrundlag

Supplerende dataindsamling

Ved gennemgang af kort, luftfotos m.v. kan det konstateres, at lossepladsen er placeret i en tidligere grusgrav i det åbne land. Ved en sammenligning af luftfotos fra henholdsvis 1960 og 1964 kan en begyndende deponering erkendes. På et luftfoto fra 1975 kan det ses, at hele grusgraven er fyldt op - i alt ca. 2 ha.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvem der tidligere har gravet grus på arealet, men ud fra luftfotos med stereoskopisk dækning skønnes det, at graven har været ca. 4 meter dyb.

Ved en besigtelse sammen med den nuværende ejer, der i dag anvender arealet til landbrugsdrift, kan det fastslås, at den tidligere losseplads ligger på matr.nr. 17, X-købing ejerlav og sogn, og at den udgør en del af hans 17 ha store mark. Ejeren har ikke haft gener fra den tidligere losseplads bortset fra, at det enkelte steder kan være svært at få en ordentlig plantevækst i gang. Lossepladsen kan i dag ses som en svag bule i terrænet.

Kommunen skønner, at der i perioden er tilført ca. 30.000 tons husholdningsaffald, haveaffald og en del jordfyld. Det er ikke muligt at give et skøn over mængder eller typer af industri- og erhvervsaffald. Deponeringen er foretaget, hvor det nu var mest praktisk af hensyn til tilkørselsforholdene, og de tidligere midlertidige veje, som var etableret af grusentreprenøren, blev anvendt.

Indledende risikovurdering

Lossepladsen ligger i et område, hvor der er betydelige aktuelle og fremtidige grundvandsinteresser. De geologiske forhold tillader, at forureningen fra affaldsdeponeringen kan sive til det primære grundvandsmagasin, hvor den spredes med grundvandsstrømmen. Der er ingen overfladerecipienter (søer, vandløb) i nærheden.

Det vurderes, at problemerne med væksthæmning dels stammer fra opstigende gas hidhørende fra de biologiske omsætningsprocesser i husholdningsaffaldet, dels fra den nogle steder sporadiske afdækning. Med den nuværende anvendelse til landbrugsdrift uden bygninger er der dog ikke risiko for eksplosion.

Konklusion

Lossepladsen afgrænses ud fra de tidligere nævnte luftfotos, idet grusgravens udstrækning på luftfotoet fra 1960 anvendes som grundlag for en registrering af lossepladsens udstrækning.

Registreringen omfatter således en del af matr.nr. 17, X-købing ejerlav og sogn. Ved den efterfølgende tinglysning medfølger et deklarationsrids, hvor den tidligere losseplads' placering og udstrækning på matriklen er indtegnet.

Eksempel 2

Ved den tidligere træimprægneringsanstalt i Y-købing har amtsrådet udført undersøgelser af forureningsforholdene. Det har vist sig, at der er en betydelig jordforurening med chrom, kobber og arsen. Selve imprægneringsarealet (matr.nr. 226, Y-købing ejerlav og sogn) ligger hen uden nogen bevoksning, da spild m.v. fra processerne har medført, at der er en betydelig væksthæmning på arealet. I forbindelse med undersøgelserne af arealet viser det sig, at parcelhusbyggeriet vest for den tilstødende vej tidligere har hørt til imprægneringsarealet. Kommunen oplyser, at udstykningen af arealet er påbegyndt i 1950'erne, og at den seneste udstykning er foretaget i 1975 og har omfattet matr.nr. 655, Y-købing ejerlav og sogn.

De hidtidige resultater fra undersøgelser på træimprægneringsgrunden viser, at matr.nr. 226 er kraftigt forurenet, og grunden blev registreret som affaldsdepot i 1987. Derfor kan de udstykkede grunde også være berørt af forureningen.

Registreringsgrundlag

Supplerende dataindsamling

Der er udstykket i alt 6 parcelhusgrunde a 900 m2, hvoraf de 5 er bebyggede i perioden 1955 til 1978.

Ved en besigtelse af ejendommene er der ingen, der angiver at have vækstproblemer i haven. Ud fra luftfotos kan det ses, at matr.nr. 388 og 462 har været have til den tidligere bestyrerbolig på det nuværende matr.nr. 280. Det areal, der i dag omfatter matr.nr. 463-465, har været oplagsplads for færdigimprægneret træ.

Feltundersøgelser

På de 7 bebyggede grunde (inkl. bestyrerboligen) udtages der jordprøver fra gravehuller. På de matrikler, hvor det af luftfotos fremgår, at der har været have, udføres 2 gravninger. Hvor luftfotos viser, at der har været oplagsplads, udføres 4 gravninger pr. matrikel. Jordprøverne, der analyseres for chrom, kobber og arsen, viser, at der på matr.nr. 463-464 og 655 er forhøjede arsenkoncentrationer af størrelsesordenen 10-50 gange acceptniveauet. Analyserne fra matr.nr. 280, 388, 462 og 465 viser ikke forhøjede koncentrationer i forhold til det naturlige baggrundsniveau.

Konklusion

Det fundne indhold af arsen i jordprøverne fra matr.nr. 463-464 og 655 viser, at der er en konflikt mellem forureningsbelastningen og anvendelsen. De 3 ejendomme registreres.

4 Kvalitetskriterier

(Krav vedrørende restforurening)

4.1 Definitioner

Emnet er behandlet i de tidligere udsendte branchevejledninger 5/6/7/8 og i den kommende vejledning om kvalitetskriterier /11/. I nærværende vejledning gives en kort omtale.

Kvalitetskriterier defineres som den maksimalt tilladelige restforurening. I det omfang, Miljøstyrelsen ikke har udarbejdet kvalitetskriterier for det konkrete stof og/eller for den aktuelle konflikt, fastsættes der kvalitetskriterier i forbindelse med risikovurderingen af det enkelte depot /6, 7, 8/.

Afhængig af den aktuelle forureningstrussel på det enkelte depot fastsættes kvalitetskriterier for et eller flere af medierne jord, grundvand og overfladevand. For jord kan der være tale om både at fastsætte kvalitetskriterier overfor arealanvendelsen og at fastsætte kvalitetskriterier med henblik på at begrænse udvaskning til grundvand og/eller overfladevand.

Ved fastsættelse af kvalitetskriterier skal man være opmærksom på mobilitet i mediet og mobilitet fra det ene medie til det andet. Kvalitetskriterierne skal derfor i den konkrete sag fastlægges således, at disse varigt kan overholdes. Hvor der f.eks. er tale om både en arealanvendelseskonflikt og en grundvandstrussel, skal kvalitets-kriterierne for restforurening i jord også tage højde for udvaskning fra jord til grundvand, således at kvalitetskriterierne for grundvand varigt kan overholdes.

Miljøstyrelsen har udarbejdet jordkvalitetskriterier med baggrund i den mest følsomme arealanvendelse. Miljøstyrelsen har desuden udarbejdet kvalitetskriterier for grundvand, som er fastsat på baggrund af, at det oppumpede grundvand efter at have gennemgået de sædvanlige vandbehandlingsprocesser vil overholde de fastsatte kvalitetskrav til drikkevand. Miljøstyrelsens vejledning om kvalitetskriterier /11/ indeholder disse kriterier og baggrunden for fastsættelsen. På affaldsdepoter, som fortsat anvendes til ikke-følsomme formål, f.eks. industrielle formål, kan kravene vedrørende overfladejord dog modificeres efter eksponeringsmæssige og toksikologiske overvejelser relateret til den faktiske arealanvendelse. Tilsvarende modificeringer kan foretages i relation til grundvand.

4.2 Især om beboelse

Affaldsdepotlovens sigte er overordnet set at få ryddet op, og det kan i forbindelse med affaldsdepoter på parcelhusgrunde og ved lignende meget følsomme anvendelser være hensigtsmæssigt, at der gennemføres en fuldstændig oprydning og ikke blot den nødvendige oprydning af hensyn til arealanvendelsen, såfremt dette ikke medfører væsentlige meromkostninger. Det vil sige en meroprydning, der fjerner forureningen i et sådant omfang, at det begrunder en afmelding af affaldsdepotet på ejendommen. Beslutning om endelig oprydning foretages på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte affaldsdepot.

Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at inddrage kommunalbestyrelsen, som administrerer byggelovgivningen, idet bestemmelserne heri finder anvendelse ved byggetekniske foranstaltninger og indeklimaforhold.

5 Forholdet til grundejeren

Indledning

At en grund er omfattet af en kortlægning som beskrevet i afsnit 2, betyder ikke nødvendigvis, at der er en forurening på grunden.

Som hovedregel gælder imidlertid, at en grundejer senest skal underrettes, når amtsrådet konkretiserer en mistanke om, at der på den bestemte grund findes forurening omfattet af lov om affaldsdepoter. Det vil sige, når registreringsprocessen starter, jf. afsnit 3. Tilsvarende underrettes grundejeren i de tilfælde, hvor eksempelvis amtet skriver til kommunen og anmoder om oplysninger. Der vil fra dette tidspunkt være almindelig adgang til aktindsigt.

En vidtgående og præcis information på et tidligt tidspunkt vil kunne bidrage til at afklare den usikkerhed, der måtte opstå hos de berørte grundejere i løbet af processen.

Følgende fremgangsmåde kan anvendes, når amtsrådet med udgangspunkt i en temakortlægning påbegynder en registreringsproces i henhold til affaldsdepotloven.

Orientering til grundejeren om at den pågældende ejendom indgår i amtsrådets beslutningsproces om registrering af mulige affaldsdepoter. Orienteringen bør omfatte en redegørelse for baggrunden, f.eks. at amtet er i gang med den i afsnit 2 beskrevne kortlægning, samt at registreringsarbejdet befinder sig på et indledende stadie. Grundejeren deltager herefter i registreringsprocessen.

Det kan generelt anbefales, at grundejeren inddrages så tidligt som muligt i arbejdet med at fremskaffe supplerende oplysninger vedrørende ejendommen.

Der skal løbende gives de grundejere, hvis grunde falder ud af den fortsatte registreringsproces, meddelelse herom, jf. nedenfor.

På basis af yderligere undersøgelser og vurderinger, jf. afsnit 3, skal der ske partshøring af grundejeren. Underretning om at amtsrådet, efter nærmere undersøgelser, vurderer at grunden er forurenet, og at man på den baggrund påtænker at registrere ejendommen som affaldsdepot. Grundejeren skal opfordres til at udtale sig i sagen inden for en nærmere fastsat frist, og det kan anbefales, at der samtidig fremsendes et resumé af de oplysninger, der har dannet baggrund for amtsrådets vurdering, ligesom ejeren i øvrigt skal gøres opmærksom på adgangen til aktindsigt i sagen. Grundejeren bør oplyses om, hvornår amtsrådets afgørelse i sagen kan forventes og eventuelle konsekvenser i form af rådighedsindskrænkninger på ejendommen samt tinglysning af registreringen.

Efter partshøring af grundejeren træffer amtsrådet afgørelse om, hvorvidt ejendommen skal registreres. Der skal herefter enten gives

meddelelse om, at registreringsarbejdet ikke har givet amtsrådet anledning til videre overvejelser med henblik på registrering, og at miljøforholdene på ejendommen ikke giver anledning til yderligere tiltag efter affaldsdepotlovgivningen. Grundlaget for beslutningen angives. Amtsrådets beslutning ledsages af en begrundelse i overensstemmelse med forvaltningsloven,

eller

meddelelse, om, at grunden er registreret som affaldsdepot med angivelse af registreringsgrundlaget og tinglysningsdeklaration, samt det omtrentlige tidspunkt for, hvornår amtsrådet påregner at tage initiativ til nærmere undersøgelser. Amtsrådets beslutning ledsages af en begrundelse i overensstemmelse med forvaltningsloven, ligesom der skal orienteres om retsvirkningerne af registreringen og oplyses om muligheden for frigivelse/tilladelse til byggeri og anden anvendelse.

Når amtsrådet efter en prioritering af indsatsen /20/ påtænker at iværksætte undersøgelser og eventuelt afværgeforanstaltninger, skal der ske

underretning af grundejer og ansvarlig forurener om, at amtsrådet vil iværksætte nærmere undersøgelser, så vidt muligt med angivelse af omfang og omkostninger. Der skal gives de pågældende lejlighed til at udtale sig i sagen inden for en nærmere fastsat frist,

og

underretning til grundejer og ansvarlig forurener om, at amtsrådet vil iværksætte afværgeforanstaltninger, så vidt muligt med angivelse af omfang og omkostninger. Der skal gives de pågældende lejlighed til at udtale sig i sagen.

Når det tillades, at affaldsdepotet ændrer anvendelse eller bliver afmeldt, skal der ske

meddelelse til grundejeren om frigivelse eller afmelding af affaldsdepotet og oplysning om de faktiske og retslige konsekvenser.

6 Frigivelse til en nærmere fastsat anvendelse

6.1 Definition

En frigivelse er depotmyndighedens tilladelse til at ændre den eksisterende bebyggelse eller anvendelse af et registreret depot, jf. afsnit 3.2.

Frigivelsen kan ske på vilkår, der skal sikre, at den påtænkte anvendelse ikke er i konflikt med forureningstilstanden på depotet, jf. lovens § 17.

6.2 Tilladelsesordningen/frigivelsesordningen

I de tilfælde, hvor affaldsdepotet eller dele heraf ønskes overført til anden anvendelse end den eksisterende, skal der altså søges om tilladelse dertil hos amtsrådet /4/. I visse tilfælde skal Miljøstyrelsen godkende amtsrådets indstilling. En frigivelse vil være aktuel, hvor de i afsnit 7 nævnte kriterier i forbindelse med afmelding og ophævelse af registreringen ikke er opfyldt.

Frigivelse vil oftest blive aktuel som led i en frivillig oprydning, jf. lovens § 5, stk. 2 og 3. Det må overfor den frivillige oprydder anbefales, at denne så tidligt som muligt kontakter depotmyndigheden for at sikre, at hans indsats efterfølgende kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for en frigivelse. Der henvises herunder også til lovens §§ 18 og 20.

I forbindelse med frigivelse til nybyggeri bør det vurderes, hvilke miljø- og sundhedsmæssige risici, der kan være forbundet med den konstaterede forurening ud fra hensynet til grundvandsbeskyttelse, påvirkning af overfladevand og den påtænkte arealanvendelse.

Det må således sikres, evt. gennem afværgepumpninger, afgravning af jord, kunstige barrierer el.lign., at affaldsdepotet ikke kan påvirke miljø og mennesker udover de fastsatte kvalitetskriterier, jf. afsnit 4 og 7.

Endvidere må frigivelsen ikke medføre, at en senere undersøgelse og oprydning med henblik på afmelding af depotet umuliggøres eller fordyres væsentligt.

Frigivelsen af affaldsdepotet tinglyses af amtsrådet med oplysninger om grundlaget for frigivelsen, hvilken anvendelse der er meddelt frigivelse til samt vilkårene herfor.

Da den tilbageværende forurening, restforureningen, i forbindelse med en frigivelse fortsat nødvendiggør, at grunden er omfattet af affaldsdepotlovens bestemmelser, skal registreringen opretholdes.

7 Afmelding

7.1 Definition

Ved afmelding forstås ophævelse af registreringen. Et afmeldt depot udtages af amtsrådets årsoversigter, og amtsrådet foranlediger registreringen aflyst i tingbogen.

7.2 Forudsætninger for afmelding

Et affaldsdepot kan afmeldes, når det overfor den kompetente miljømyndighed (Miljøstyrelsen eller amtsrådet) er godtgjort, at arealet ikke længere er forurenet, eller at forureningen er bragt til ophør i et sådant omfang, at der heller ikke kan opstå skader på mennesker eller miljø selv ved den mest følsomme anvendelse.

I forbindelse med afmelding af et affaldsdepot, hvor forureningen har betydning for arealanvendelsen, bør den acceptable restkoncentration således fastsættes med udgangspunkt i jordkvalitetskriterier fastlagt på grundlag af den mest følsomme arealanvendelse /5,6,7,8,10,11/.

I de tilfælde, hvor et registreret affaldsdepot indebærer en risiko for forurening af anvendelige grundvandsressourcer, må kvalitetskriterier for, hvilke koncentrationer af de givne stoffer, der må være i grundvand og jord, fastsættes med udgangspunkt i, at grundvandet skal have en kvalitet, der gør det muligt at overholde de fastsatte krav til drikkevandskvalitet /7/.

I de tilfælde, hvor et registreret affaldsdepot indebærer en risiko for forurening af overfladevand, må kvalitetskriterier som hovedregel fastsættes med udgangspunkt i recipientens sårbarhed. Hvor overfladevand anvendes til fremstilling af drikkevand henvises til /19/.

En afmelding af et affaldsdepot forudsætter herefter, at det for hver enkelt lokalitet vurderes, hvilke stoffer der forekommer, hvilke egenskaber de har, og i hvilke koncentrationer og mængder stofferne forekommer. Dette sammenholdes med områdets geologi, geokemi, hydrogeologi og affaldsdepotets geografiske beliggenhed.

7.3 Sammenhæng mellem registrering og afmelding

Som hovedregel gælder, at der skal være overensstemmelse mellem registrering og afmelding. Det vil sige, at en grund kan afmeldes, hvis der er skabt sikkerhed for, at der ikke senere vil opstå miljø- eller sundhedsmæssige konflikter, f.eks. som følge af en ændret anvendelse.

Overholdelse af jordkvalitetskriterier, som defineret i afsnit 4, fastsat i forbindelse med bortgravning af forurenet jord af hensyn til en eksisterende eller planlagt anvendelse er som anført i afsnit 4 ikke umiddelbart ensbetydende med en afmelding, idet den dybereliggende forurening godt kan overskride kvalitetskriterierne for drikkevand og således udgøre en trussel for grundvand og/eller overfladevand i området.

Jordkvalitetskriterier kan, i det omfang de er udarbejdet, findes i branchevejledninger fra Miljøstyrelsen, der gennemgår forureningsforholdene vedrørende udvalgte brancher. Indtil videre er der udgivet 3 sådanne vejledninger omhandlende træimprægneringsvirksomhed, tjære/asfaltindustri og garverivirksomhed, /6,7,8/. Endvidere kan de findes i Miljøstyrelsens vejledning om kvalitetskriterier /11/.

Referenceliste

/1/ Bekendtgørelse nr. 17 af den 12. januar 1993 om registrering af affaldsdepoter.

/2/ Lov nr. 420 af den 13. juni 1990 om affaldsdepoter.

/3/ Bekendtgørelse nr. 581 af den 13. august 1990 om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter lov om affaldsdepoter til Miljøstyrelsen.

/4/ Bekendtgørelse nr. 582 af den 13. august 1990 om henlæggelse af visse opgaver ved frivillige oprydninger efter lov om affaldsdepoter til amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser.

/5/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1992. Generel Branchevejledning.

/6/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1992. Træimprægnering.

/7/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1992. Garveri.

/8/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1992. Tjære/Asfaltindustri.

/9/ Miljøprojekt nr. 121. Forurenede industrigrunde. Miljøstyrelsen 1989.

/10/ Miljøprojekt nr. 123. Risikovurdering af forurenede grunde. Miljøstyrelsen 1990.

/11/ Miljøstyrelsens udkast til vejledning. Kvalitetskriterier for forurenede grunde.

/12/ Forurenede Industrigrunde. Lossepladsprojektet. Rapport U2. 1988.

/13/ Anvendelse af photoionisationsdetektor ved undersøgelse af jordforurening. Lossepladsprojektet. Rapport U5. 1989.

/14/ Kilder til Industrikortlægning. Lossepladsprojektet. Rapport U6. 1989.

/15/ Jordprøveudtagning på forurenede grunde - strategier, metoder og håndtering. Lossepladsprojektet. Rapport U8. 1991.

/16/ Notat om ekspropriationsretslige spørgsmål i relation til lov om affaldsdepoter. Justitsministeriet den 30. september 1991.

/17/ Bekendtgørelse nr. 512 af den 28. august 1989 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

/18/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1990. Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

/19/ Bekendtgørelse nr. 162 af den 29. april 1980 om kvalitetskrav m.v. til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand.

/20/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/1992. Retningslinier for prioritering af affaldsdepoter.

/21/ Lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse.

Bilag I

Liste over virksomhedstyper

Som grundlag for en kortlægning kan der tages udgangspunkt i arealer, hvor der er, eller har været, virksomheder indenfor følgende kategorier

Tekstilfarverier og imprægnering

Garverier

Træimprægnering

Kemisk råstofindustri

Pesticidproduktion

Limfabrikker

Farve- og lakfabrikker

Medicinalvarefabrikker

Asfaltfabrikker

Tagpapproduktion

Glasuld- og glasfiberproduktion

Jern- og stålværker

Jernstøberier

Akkumulator- og tørelementfabrikker

Stålskibsværfter

Galvanisering

Industrilakering og overfladebehandling

Mineralolieraffinaderier

Benzin- og servicestationer

Benzin- og olieoplag

Gasværker

Renserier

Skrotpladser og produkthandler

Fyld- og lossepladser

Bilag II

Bekendtgørelse om registrering af affaldsdepoter efter lov om affaldsdepoter

I henhold til § 21, stk. 1, i lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter fastsættes