Anvendelse af ISAG på virksomheder, der bortskaffer affald

§ 14, Bilag 3

2.4 Hvem skal registrere?

En række af virksomhederne i affalds- og genvindingsbranchen skal føre register over art, oprindelse og mængde m.v. af behandlet og bortskaffet affald.

Virksomhederne er optaget i bekendtgørelsens Bilag 3 og er opdelt i 3 grupper. Den første gruppe er de virksomheder, der skal anmelde sig og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen. Disse virksomheder er beskrevet i Afsnit 2.1.1.

NB!

Bemærk, at virksomheder, der alene indsamler og transporterer affald ikke skal føre register efter bekendtgørelsens Kapitel 4. Sådanne virksomheder skal dog, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, afgive oplysninger om og dokumentation for transporterede affaldsmængder, materialefraktioner samt affaldets oprindelse og afleveringssted. Det vil således være nødvendigt at føre register, medmindre det kan aftales med de kommuner, hvor der indsamles affald, at der ikke vil blive anmodet om de nævnte oplysninger.

2.4.1 Grupperne i Bilag 3

I det følgende uddybes beskrivelsen af de virksomheder, der kun skal føre register efter bestemmelserne i bekendtgørelsens Bilag 3. Underoverskrifterne refererer til de tilsvarende numre i Bilaget. Den indledende tekst i kursiv i hvert underafsnit er citeret fra bekendtgørelsen.

Gruppe 2)

Behandlingsanlæg for forurenet jord.

Denne gruppe omfatter de anlæg, der modtager forurenet jord til rensning, uanset rensemetode.

Gruppe 3)

Øvrige virksomheder, hvor der erhvervsmæssigt behandles, oparbejdes eller nedknuses indsamlet affald, herunder genanvendelige materialer.

Gruppe 3) omfatter alle de virksomheder, der traditionelt betegnes genvindings-, genanvendelses- eller genbrugsvirksomheder, forudsat der foregår en behandling, oparbejdning eller nedknusning af affaldet.

Virksomheder, der alene handler med affald og genanvendelige materialer, eventuelt efter adskillelse eller rengøring, er ikke omfattet. Til eksempel er genbrugsbutikker ikke omfattet.

§ 15

2.1 Anmeldelse og indberetning

2 lister

Bekendtgørelsens Bilag 3 indeholder en liste over virksomheder, som skal anmelde sig og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 15. Bemærk, at Bilaget indeholder 2 lister, én med anmeldelses- og indberetningspligtige virksomheder (11 grupper) og én med virksomheder, som skal føre register (3 grupper).

Delvis indberetning

Virksomheder, som er indberetningspligtige som følge af en eller flere af betingelserne i bekendtgørelsens Bilag 3, skal indberette oplysninger til Miljøstyrelsen om art, oprindelse og mængde m.v. af den del af det behandlede og bortskaffede affald, der har medført, at virksomheden er blevet anmeldelses- og indberetningspligtig.

2.1.1 Grupperne i Bilag 3

I det følgende uddybes beskrivelsen af de virksomheder, der er anmeldelses- og indberetningspligtige efter bestemmelserne i bekendtgørelsens Bilag 3. Underoverskrifterne refererer til de tilsvarende numre i Bilaget. Den indledende tekst i kursiv(fed) i hvert underafsnit er citeret fra bekendtgørelsen.

Gruppe 1)

Virksomheder, der er registreringspligtige i medfør af § 11 i lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, samt § 11, stk. 2 og 3 i lov nr 1071 af 23. december 1992 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer.

NB!

Registreringspligt har her ikke noget at gøre med pligten til at føre registre efter bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Der er her tale om de virksomheder, som efter bestemmelserne i afgiftsloven er registreringspligtige af hensyn til afregning af den såkaldte affaldsafgift med de statslige told- og skattemyndigheder (Told?Skat), dvs. virksomheder, som driver affaldsforbrændings- og/eller affaldsdeponeringsanlæg.

Gruppe 2)

Virksomheder, herunder returpapirhandlere med sorteringskapacitet og returpapirforbrugende fabrikker, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret papir og pap.

Både pap og papir

Returpapir er indsamlet papir og pap.

Returpapirhandlere med sorteringskapacitet er virksomheder, herunder kommuner, som erhvervsmæssigt indsamler eller køber returpapir og, efter sortering, leverer det videre til returpapirforbrugende fabrikker eller til eksport.

Returpapirforbrugende fabrikker er virksomheder, der producerer varer, der helt eller delvist består af returpapir eller andre produkter af returpapir, eksempelvis emballageprodukter.

Såvel produktion, hvor der anvendes returpapir, som sortering af returpapir betragtes altså som oparbejdning.

Ikke spejderne

Bemærk, at eksempelvis spejdernes indsamling og sortering af papir ikke er omfattet, da der ikke er tale om erhvervsmæssig oparbejdning, jf. definitionerne i Afsnit 1.5.

Gruppe 3)

Virksomheder, herunder flaskeskyllerier og glasværker, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlede, kildesorterede og ikke-pantbelagte flasker og glas.

Ved oparbejdning af flasker og glas herunder planglas forstås klargøring til fornyet anvendelse, enten gennem rengøring eller gennem omsmeltning.

Ikke-pantbelagt

Ikke-pantbelagt betyder, at øl- og sodavandsflasker ikke er omfattet. Derimod medregnes eksempelvis vinflasker som ikke-pantbelagt, uanset om en del af flaskerne har været belagt med pant af visse butikskæder.

De virksomheder, der er omfattet af 3) er altså for det første virksomheder, der erhvervsmæssigt rengør og eventuelt sorterer ikke-pantbelagte flasker og glas og leverer flasker og/eller glas til direkte genbrug, for det andet virksomheder der anvender indsamlet glas, herunder glasskår i produktionen.

Virksomheder, der alene oparbejder pantbelagte flasker, altså øl- og sodavandsflasker, er ikke anmeldelses-, indberetnings- eller registreringspligtige.

KUN ikke-pantbelagt

Bemærk, at virksomheder der skal indberette oplysninger om flasker og glas IKKE skal indberette oplysninger om øl- og sodavandsflasker.

Gruppe 4)

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret plast, herunder spildprodukter fra produktion.

Fremstilling af granulat

Oparbejdning af plast betyder fremstilling af plastgranulat, der er egnet til genanvendelse i plastindustrien. Virksomheder, som anvender plastgranulat i en produktion er altså ikke omfattet af 4).

Også med forbehandling

Bemærk, at formuleringen med 'indsamlet og kildesorteret' ikke fritager virksomheder, der foretager en yderligere sortering eller anden forbehandling før fremstilling af granulatet.

For eksempel er en virksomhed, som skrotter kabler og derefter fremstiller plastgranulat af isoleringen omfattet af 4).

Gruppe 5)

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret madaffald fra storkøkkener.

Bekendtgørelse nr. 883 om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener foreskriver indsamling og oparbejdning af madaffald fra storkøkkener.

Gruppe 5) omfatter de virksomheder, som modtager dette madaffald. Virksomhederne skal indberette den samlede oparbejdede mængde, uanset om madaffaldet kommer fra storkøkkener.

Gruppe 6)

Virksomheder, der behandler mere end 100 ton indsamlet og kildesorteret organisk affald pr. år med henblik på kompostering og biogasproduktion. I den forbindelse betragtes husdyrgødning ikke som organisk affald.

Mere end 100 ton

Gruppe 6) indeholder en nedre grænse for den mængde, der skal oparbejdes med henblik på kompostering og/eller biogasproduktion, før en virksomhed bliver omfattet af anmeldelses- og indberetningspligten.

Alle skal føre register

Den nedre grænse gælder kun pligten om anmeldelse og indberetning. Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet organisk affald, skal føre register, uanset om der oparbejdes mindre end 100 ton pr. år.

Bemærk, at der i bekendtgørelsens tekst tales om indsamlet affald. Derfor er eksempelvis kompostering af affald internt på en affaldsproducerende virksomhed ikke omfattet, uanset mængden.

Ikke husdyrgødning

Bemærk at produktion af biogas på grundlag af husdyrgødning heller ikke er omfattet af gruppe 6).

Total mængde

Har en virksomhed en række anlæg under et fælles SE-nummer, er virksomheden omfattet, medmindre den samlede oparbejdede mængde er under 100 ton.

Gruppe 7)

Virksomheder, herunder smelteværker, der ved omsmeltning oparbejder indsamlet og kildesorteret jern og metal.

Mere end 1000 ton

På baggrund af en konkret ansøgning, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 1, agter Miljøstyrelsen at dispensere for indberetningspligten for virksomheder, der ved omsmeltning oparbejder mindre end 1000 ton jern og metal pr. år. Virksomhederne skal dog under alle omstændigheder føre register.

Selvom Miljøstyrelsen agter at dispensere for indberetningspligten for virksomheder, der ved omsmeltning oparbejder mindre end 1000 ton jern og metal pr. år, kan kommunerne stille krav om indberetning til eget brug.

Gruppe 8)

Virksomheder, herunder regummieringsvirksomheder og gummipulverfabrikker, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret autogummi.

Oparbejdning af autogummi betyder fremstilling af gummipulver fra brugte dæk (bildæk, lastbildæk, traktordæk m.v.) eller behandling af brugte dæk, så dækkene kan bruges igen.

Gummipulverfabrikker er virksomheder, der fremstiller gummipulver af brugte dæk.

Ved regummieringsvirksomheder forstås virksomheder, der lægger nye slidbaner på brugte dæk, så de kan anvendes igen.

Mere end 1000 dæk

På baggrund af en konkret ansøgning, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 1, agter Miljøstyrelsen at dispensere for indberetningspligten for virksomheder, der oparbejder mindre end 1000 dæk pr. år. Virksomhederne skal dog under alle omstændigheder føre register.

Selvom Miljøstyrelsen agter at dispensere for indberetningspligten, såfremt der oparbejdes mindre end 1000 dæk pr. år, så kan kommunerne stille krav om indberetning til eget brug.

Ikke produktion

Virksomheder, som anvender gummipulver i produktionen er ikke omfattet af gruppe 8.

Gruppe 9)

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret asfalt.

Oparbejdning af asfalt betyder nedknusning eller anden behandling, eksempelvis kogning, der medfører, at asfalten kan genanvendes til vejbygning m.v.

Indsamlet asfalt

Bemærk, at der her er tale om virksomheder, der oparbejder indsamlet asfalt, altså asfalt, der samles sammen på en plads eller et anlæg med henblik på oparbejdning.

En virksomhed er således ikke omfattet selvom den oparbejder asfalt med mobile maskiner, der i én proces graver gammel asfalt op fra vejen, regenererer det på stedet ved eksempelvis knusning og kogning og straks efter lægger asfalten ud på vejen igen.

Plads

En plads, hvor der indsamles asfalt som midlertidigt oplag er ikke omfattet. Oparbejdes asfalten, eksempelvis ved hjælp af et mobilt knuseanlæg, vil det mobile anlæg være ansvarlig for indberetning af oplysninger, ikke pladsen.

Ansvar noget andet

Bemærk at der her er tale om pligten til indberetning af oplysninger i henhold til bekendtgørelsen. Bestemmelserne har intet at gøre med ansvarsforhold i øvrigt f.eks. i forhold byggelovgivning eller anden miljølovgivning.

Gruppe 10)

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder kildesorteret beton, tegl og andet bygge-og anlægsaffald.

Nedknusningsanlæg

Ved oparbejdning af beton, tegl og andet bygge- og anlægsaffald forstås produkter og materialer fra nedrivningsvirksomhed m.v., der leveres fra nedknusningsanlæg eventuelt efter forudgående sortering.

At affaldet skal være kildesorteret betyder ikke, at der skal være tale om rene læs, blot at læssene ikke må indeholde fraktioner, der forhindrer den påtænkte oparbejdning.

Man skal i øvrigt være opmærksom på, at kommunernes krav til sortering fremgår af den enkelte kommunes regulativer.

10) dækker virksomheder, der driver mobile, semi-mobile og stationære knuseanlæg. For mobile anlæg gælder, at det er den virksomhed, der driver det mobile anlæg, der er anmeldelses- og indberetningspligtig, ikke den plads, hvor anlægget p.t. er opstillet.

Ansvar noget andet

Det skal bemærkes, at den geografiske kilde ved indberetning er den kommune, hvor nedknusningsanlægget er beliggende.

Også asfalt

Bemærk at der her er tale om pligten til indberetning af oplysninger. Bestemmelserne har intet at gøre med ansvarsforhold i øvrigt f.eks. i forhold til byggelovgining eller anden miljølovgivning.

Nedknusning af asfalt skal også indberettes, jf. 9).

Men ikke sten

Bemærk, at Jord og sten er en separat fraktion i ISAG. Virksomheder, der alene nedknuser natursten, er derfor ikke omfattet.

Gruppe 11)

Virksomheder, der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet olie- og kemikalieaffald, som er omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989.

Ved oparbejdning af olie- og kemikalieaffald forstås videreudnyttelse, regenerering eller genvinding af olie- og kemikalieaffald, herunder særlig behandling.

Ikke modtagepladser

Modtagestationer og modtagepladser for olie- og kemikalieaffald er således ikke omfattet af 11), medmindre der foregår en egentlig oparbejdning af det indsamlede affald. Sortering, overførsel til andre beholdere og eksempelvis en simpel adskillelse af olie og vand er ikke oparbejdning, jf. ovenstående.

Oparbejdning

En række eksempler på oparbejdning af olie- og kemikalieaffald er nævnt i bekendtgørelsens Bilag 2

videreudnyttelse eller regenerering af opløsningsmidler

genvinding eller videreudnyttelse af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler

genvinding af metaller eller metalforbindelser

genvinding eller videreudnyttelse af andre uorganiske stoffer

regenerering af syrer eller baser

genvinding af produkter, der anvendes til opfangning af forurenende stoffer

genvinding af produkter fra katalysatorer

regenerering eller anden genbrug af olie

Særlig behandling

Som eksempler på særlig behandling af olie- og kemikalieaffald kan nævnes

forbrænding med energiudnyttelse

behandling som forberedelse til deponering eller forbrænding

§ 16, Bilag 4

2.5 Hvad skal registreres ?

EF's affaldsdirektiv (91/156/EØF) fastlægger registrering af oplysninger om affald herunder genanvendelige materialer. I dansk lovgivning er omfanget af disse oplysninger fastlagt til dato, løbenummer, vejet mængde, geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde, kildespecifikation, affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1 og 2, jf. bekendtgørelsens Bilag 4.

Der er krav om registreringens indhold men ingen formkrav. Det skal blot sikres, at registreringen omfatter tilstrækkelig information til, at der kan foretages en indberetning til Miljøstyrelsen i ISAG-terminologien, uanset om virksomheden rent faktisk skal indberette oplysningerne.

Hvis f.eks. en virksomhed, der bortskaffer affald, delvist er omfattet af indberetningspligten, skal virksomheden føre register over alt indsamlet affald, der behandles og håndteres.

§ 17, Bilag 5

2.2 Hvordan anmelder man sig?

De i Afsnit 2.1.1 nævnte virksomheder skal anmelde sig til Miljøstyrelsen. Anmeldelsen sker ved skriftligt at meddele Miljøstyrelsen de oplysninger, som er nævnt i bekendtgørelsens Bilag 5, der er genoptrykt i Bilaget til denne vejledning. Anmeldelse er nærmere beskrevet i Afsnit 3.3.

En kopi af anmeldelsen skal fremsendes til beliggenhedskommunen, som fører tilsyn med overholdelse af anmeldelsespligten. Virksomheder, som har anlæg i flere kommuner, skal fremsende kopi til hver af disse kommuner.

Hvem får kopi?

Det skal fremgå af anmeldelsen, hvilke kommuner, der er sendt kopi til.

§ 18, Bilag 4

2.3 Indberetning til Miljøstyrelsen

Form og indhold

Indberetning til Miljøstyrelsen om affaldsbortskaffelse skal omfatte dato, løbenummer, vejet mængde, geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde, kildespecifikation, affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1 og 2.

Entydige krav

Der er entydige krav til, hvorledes denne indberetning skal foregå, såvel hvad angår form som indhold. Kravene fremgår af bekendtgørelsens Bilag 4, og er nærmere beskrevet i vejledningens Afsnit 3.4. Bilaget angiver ligeledes, hvilke kombinationer af affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion det er tilladt at anvende.

Tidsfrister

Hvert år senest den 31. januar skal de indberetningspligtige virksomheder til Miljøstyrelsen indberette oplysninger dækkende det forudgående kalenderår. Indberetningen skal foretages på et EDB-læsbart medie og i øvrigt som anført i bekendtgørelsens Bilag 4, som er optrykt i Bilaget til denne vejledning.

Den første indberetning skal ske senest den 31. januar 1994 dækkende perioden 1. juli 1993 til 31. december 1993.

§ 19

2.6 Dispensationsmuligheder

Der er kun i særlige tilfælde mulighed for at dispensere for kravene om registreringens omfang (§ 16).

Kravene til at anmelde sig og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen kan der kun i helt særlige tilfælde dispenseres fra. Det skyldes, at der allerede i de eksisterende krav til indberetning er indbygget undtagelsesbestemmelser angående indholdet af indberetningen.

Den væsentligste af disse undtagelser er, at der i ISAG ikke er krav om i indberetningen til Miljøstyrelsen at angive, hvilken kommune affaldet stammer fra, hvis behandlingsformen er oparbejdning/sortering. Man skal dog være opmærksom på, at beliggenhedskommunen også for denne behandlingsfomm kan stille krav om angivelse af geografisk kilde.

Såfremt der til Miljøstyrelsen indsendes ansøgning om yderligere dispensation, forventes den generelle praksis på området at blive, at der med særligt tungtvejende grunde kan opnås dispensation for indberetning af vejet mængde og geografisk kilde.

For øvrige indberetningspligtige oplysninger forventes der ikke givet dispensation.

Se i øvrigt Afsnit 3.5.6 vedrørende ansøgning om dispensation.

§ 20

2.7 Tilsynsmyndighed

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at der føres register efter forskrifterne i bekendtgørelsens Bilag 4, at anmeldelsespligtige virksomheder anmelder sig, samt at forskrifterne for indberetning af oplysninger overholdes.

Kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldelse og indberetning forventes baseret på udmeldinger fra Miljøstyrelsen om modtagne anmeldelser henholdsvis manglende indberetninger.

Tilsyn med virksomheder, der skal føre register, forventes at kunne udføres i forbindelse med det almindelige tilsyn med virksomheder.

3 Praktisk Vejledning

I denne del af vejledningen gennemgås en række praktiske forhold omkring anmeldelse til Miljøstyrelsen og registrering og indberetning af oplysninger. I Kapitel 4 gennemgås en række tekniske forhold om specielt registrering og indberetning.

3.1 Hvorfor ISAG ?

Hvorfor?

Der er flere væsentlige grunde til at Informationssystem for Affald og Genanvendelse (ISAG) er udviklet og indført.

Der er inden for Affalds- og Genvindingsbranchen en klar tendens til, at den praktiske affaldsbortskaffelse sker i et tættere og tættere samarbejde mellem kommuner og mellem forskellige affaldsbortskaffelsesvirksomheder. Disse samarbejder vil stadig undergå ændringer, dels i form af udvidelser dels i form af mere integrerede løsninger.

Der vil altså blive et stigende behov for at 'kunne snakke sammen' om, hvilke affaldsmængder, der for eksempel findes til forskellige behandlingsformer i et specifikt opland.

Samtidig er der en rivende udvikling mod en mere miljø- og ressourcebevidst affaldsbehandling. Affaldet søges opdelt i flere forskellige behandlingsegnede fraktioner.

Planlægning

Behovet for kortlægning og planlægning på affaldsområdet er derfor blevet stadig større. Behovet er senest blevet aktualiseret gennem krav fra EF om indberetning af oplysninger om den danske affaldsbortskaffelse.

Terminologi

En grundlæggende forudsætning for landsdækkende affaldskortlægning og -planlægning er, at der anvendes en ensartet terminologi indenfor affalds- og genvindingsområdet.

Denne terminologi er blevet fastlagt i ISAG, hvor de overordnede begreber er blevet defineret.

Enkelt og genkendeligt

For således at dække behovet for en nøjagtig og ensartet opgørelse af oprindelse, art, mængder og bortskaffelsesform, er ISAG udviklet.

Helt afgørende for systemet har været at det skulle være enkelt og at terminologien skulle være dybt forankret i den terminologi, der anvendes i dag i affalds- og genanvendelsesbranchen.

Hvor?

Den enkleste måde at få mest mulig information om affaldsbortskaffelsen er at registrere informationer på virksomheder, der behandler og bortskaffer affald.

ISAG er derfor baseret på opsamling af information om art, oprindelse og mængde m.v. af behandlet og bortskaffet affald på sådanne virksomheder.

3.2 Hvad er ISAG ?

Når affald, herunder genanvendelige materialer føres ind eller ud af virksomheder, der behandler og bortskaffer affald, registreres i dag information dels om affaldets oprindelse dels om art, behandlingsform og mængde.

ISAG er det system, der systematisk opsamler denne information i den fastlagte terminologi.

Befinder man sig på en bortskaffelsesvirksomhed vil den information, der skal registreres i ISAG-terminologien være svaret på følgende 5 spørgsmål.

Hvor kommer læsset fra?

Den geografiske affaldskilde skal angives som nummeret på den kommune, hvor affaldet er frembragt. Branche angives i ISAG terminologien.

Hvilken affaldstype?

Affaldstype angives i ISAG terminologien.

Hvilken behandling?

Behandlingsform angives i ISAG terminologien. Behandlingsformen vælges fra ISAG-terminologien som Oparbejdning/sortering, Forbrænding, Deponering, Særlig behandling, Fraført anlæg eller Eksporteret. Ofte vil en virksomhed kun anvende få behandlingsformer.

Hvad behandles?

Affaldsfraktionen angives i ISAG terminologien. På et deponeringsanlæg vil svaret hyppigt være diverse ikke brændbart. På et forbrændingsanlæg vil svaret ofte være diverse brændbart.

Hvor meget behandles?

Hvert læs skal vejes og mængden registreres i tons eller kg.

Er der ikke et entydigt svar på spørgsmålene, angives det svar, der passer bedst. Kommer affaldet eksempelvis fra flere kommuner, angives nummeret på den kommune, der har bidraget mest.

3.3 Anmeldelse til Miljøstyrelsen

Bekendtgørelsens § 17 pålægger affaldsbortskaffelsesvirksomheder at anmelde sig skriftligt til Miljøstyrelsen.

Der er 2 grunde til indførelse af denne anmeldelsesforpligtelse.

For det første giver det bortskaffelsesvirksomhederne en god mulighed for at synliggøre sine aktiviteter. Landets kommuner, der har ansvaret for bortskaffelse af det affald, der frembringes i kommunen, vil i fremtiden kunne give affaldsproducenten en bedre mulighed for at finde frem til den miljø- og ressourcemæssigt bedste bortskaffelsesform. Kommunerne vil få bedre mulighed for at vejlede affaldsproducerende virksomheder om bortskaffelsesvirksomheder i oplandet.

For det andet giver det beliggenhedskommunen mulighed for på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen at føre tilsyn med, om alle anmeldelsespligtige virksomheder overholder såvel anmeldelses- som indberetningspligten.

I Afsnit 2.1.1 gennemgås bekendtgørelsens bestemmelser for hvilke virksomheder, der skal anmelde sig til Miljøstyrelsen.

Hvordan anmeldes?

Det er nemt at foretage anmeldelse af affaldsbortskaffelsesvirksomheder. Til ISAG-sekretariatet i Miljøstyrelsen (Strandgade 29, 1401 København K) indsendes et brev indeholdende følgende

Overskrift: Vedrørende ISAG.

Virksomhedens SE-nummer, hvilket er virksomhedens registreringsnummer ved de statslige told- og skattemyndigheder (Told?Skat), i daglig tale momsnummer eller SE-nummer.

Virksomhedens navn

Virksomhedens adresse og postnummer

Virksomhedens telefonnummer

Navn på kontaktperson på virksomheden vedrørende indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen.

Behandlingsformer, som udføres af virksomheden, angivet som en eller flere af følgende muligheder

* Oparbejdning/sortering

* Forbrænding

* Deponering

* Særlig behandling

Virksomheder, der driver flere anlæg under samme SE-nummer, anmodes om at vedlægge en liste over anlæggene med angivelse af hvert anlægs navn og adresse og angivelse af anlæggets behandlingsformer, jf. sidste punkt i ovenstående liste.

Kopi af brevet sendes til den eller de kommuner, hvori virksomheden har anlæg. Det skal fremgå af anmeldelsen, hvilke kommuner, der er sendt kopi til.

3.4 Indberetning

Alle anmeldelsepligtige affaldsbortskaffelsesvirksomheder er pligtige til

at indberette oplysninger på EDB-læsbart medie om art, oprindelse og mængde m.v. af behandlet og bortskaffet affald herunder genanvendelige materialer.

1. april 1993

Fra den 1. april 1993 skal virksomheder, som er optaget i bekendtgørelsens Bilag 3, føre register over art, oprindelse og mængde af behandlet og bortskaffet affald, herunder genanvendelige materialer. De registrerede oplysninger skal efter anmodning indberettes til Miljøstyrelsen.

1. juli 1993

Fra den 1. juli 1993 bliver kravet om registrering mere formelt, og en række virksomheder skal indberette de registrerede oplysninger uden forudgående anmodning. Virksomheder, som er optaget i bekendtgørelsens Bilag 3, skal føre register efter forskrifterne i bekendtgørelsen. En del af de virksomheder, der skal føre register er også pligtige til at anmelde sig og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen, jf. vejledningens Kapitel 2.

Senest 31. januar 1994

Inden den 31. januar 1994 skal anmeldelsespligtige virksomheder indberette oplysninger til Miljøstyrelsen dækkende andet halvår af 1993.

31. januar

Hvert år herefter skal oplysninger dækkende det forudgående kalenderår indberettes til Miljøstyrelsen inden den 31. januar.

Hvordan indberettes

Vejledningens afsnit 3.5 redegør for hvordan ISAG indføres på en virksomhed og hvordan der indberettes til Miljøstyrelsen.

Ophør

Ophører en virksomhed med at drive de aktiviteter, der har medført, at virksomheden skal indberette oplysninger til Miljøstyrelsen, bortfalder også pligten til at indberette. En sådan ændring skal meddeles skriftligt til såvel Miljøstyrelsen som beliggenhedskommunen. Meddelelsen skal indeholde virksomhedens SE-nummer og den dato, hvorfra virksomheden ikke længere driver de nævnte aktiviteter.

3.5 Anvendelse af ISAG

Ofte registrerer virksomheden i forvejen de fleste eller alle de fornødne oplysninger af hensyn til afregning med kunderne. Kun sjældent vil den eksisterende registrering direkte være tilpasset terminologien i ISAG.

Bemærk, at bekendtgørelsen ikke stiller krav om registreringens form, kun om indberetningens form. Der skal altså registreres tilstrækkelig information til at imødekomme kravene til indberetning.

3.5.1 Indførelse af ISAG

Det er vigtigt at få præciseret, hvad bekendtgørelsens krav egentligt betyder for virksomheden. For hovedparten af virksomheder er det kun en lille del af terminologien, der vil være aktuel.

Det anbefales, at man starter med en gennemgang af de såkaldte kombinationslister, der er vist i bekendtgørelsens Bilag 4. Kombinationslisterne viser de kombinationer af behandlingsform, affaldstype og affaldsfraktion, der kan anvendes ved indberetning til Miljøstyrelsen.

Få behandlingsformer

På mange virksomheder anvendes kun få behandlingsformer, eksempelvis forbrænding og fraført anlæg på et forbrændingsanlæg.

Kombinationslisten for forbrænding på side 17 i bekendtgørelsen viser, at forbrænding kan kombineres med alle affaldstyper men kun med 8 af i alt 29 affaldsfraktioner. Kombinationslisten viser også, at modtager virksomheden eksempelvis storskrald eller haveaffald til forbrænding, skal affaldsfraktionen altid angives som diverse brændbart.

Relevante kombinationer

På de relevante kombinationslister markeres først alle de tilladte kombinationer, der kan blive aktuelle på virksomheden. Det der skal registreres på virksomheden skal entydigt kunne oversættes til de kombinationer, der er aktuelle for virksomheden.

Tilpasning af system

Kan denne oversættelse ske uden videre, er der ikke behov for at ændre den registrering, som virksomheden allerede foretager. Der skal så blot udvikles et program, som kan oversætte de registrerede oplysninger til de tilsvarende ISAG-betegnelser og generere indberetningsfilen til Miljøstyrelsen.

Registrerer et forbrændingsanlæg eksempelvis 'Dagrenovation fra husholdninger' og den kommune, som affaldet stammer fra, er oversættelse til de tilsvarende ISAG-betegnelser ligetil, idet dato og løbenummer kan genereres automatisk og mængden aflæses direkte fra vægten

Geografisk kilde

Nummeret på kildekommunen

Erhvervsmæssig kilde

Husholdninger

Kildespecifikation

-

Affaldstype

Dagrenovation

Behandlingsform

Forbrænding

Affaldsfraktion niveau 1

Diverse brændbart

Affaldsfraktion niveau 2

-

Kommunale krav

De oplysninger, som Miljøstyrelsen ikke stiller krav til, er markeret med -. Bemærk, at der kan komme kommunale krav om udfyldning af disse felter, eksempelvis med vognmandens SE-nummer som kildespecifikation og yderligere detaljering af affaldsfraktionen.

Registrerer virksomheden navnet på kildekommunen, kan navnet igen oversættes til kommunenummeret af det program, der skriver indberetningsfilen. Vejledningens Bilag indeholder en alfabetisk ordnet liste med navn og nummer på alle landets kommuner. Se i øvrigt Afsnit 4.1.

Nyt system

Ønsker virksomheden at udvikle eller købe et nyt EDB-system til registrering og indberetning af oplysninger, er den tidligere nævnte gennemgang af lovlige kombinationer igen til stor nytte.

Det er ikke sandsynligt, at virksomheden i den daglige registrering har behov for at svare på alle de forskellige spørgsmål i ISAG.

På et deponeringsanlæg, som kun deponerer bygge- og anlægsaffald fra erhverv, vil der kun være behov for at registrere kommunenummer, dato, løbenummer og mængde. Alle andre oplysninger vil være faste, jf. eksemplet i vejledningens Afsnit 4.1. Det vil derfor være unødigt omstændeligt at skulle udfylde alle oplysninger hver gang.

Eksempel på program

En god løsning, som samtidig sikrer et fleksibelt system, er at indrette systemet, så der normalt kun kan vælges de betegnelser, der er brug for. Miljøstyrelsens PC-program ISAG indeholder en sådan mekanisme, og kan være nyttig som løsningsforslag, når virksomheden overvejer et nyt system. Se videre om PC-programmet i Afsnit 4.3.

3.5.2 Fraførsel

Når affald fraføres en virksomhed, der bortskaffer affald, er der specielle regler for de oplysninger, der skal registreres.

Geografisk kilde

Geografisk kilde skal angives som virksomhedens hjemkommune.

Erhversmæssig kilde

Som erhvervsmæssig kilde angives anlægstypen. På forbrændingsanlæg angives altså forbrændingsanlæg.

Affaldstype

Affaldstype skal altid angives som ikke oplyst ved fraførsel fra virksomheden.

Behandlingsform

Behandlingsform skal, logisk nok, angives som fraført anlæg eller som eksporteret.

De øvrige oplysninger, der skal registreres, angives på normal vis.

3.5.3 Intern flytning

Når virksomheder, som består af flere anlæg, flytter affald fra et anlæg til et andet, må virksomheden påse, at oplysningerne til ISAG fortsat er korrekte.

Ændret behandling

Det er vigtigt, at der registreres den korrekte mængde for hver behandlingsform. Overføres affald fra den oprindeligt registrerede behandlingsform til en anden behandling, skal det registreres, at affaldet fraføres den ene behandlingsform og tilføres den anden.

Hvis eksempelvis en virksomhed, der har et forbrændings- og et deponeringsanlæg, efter sortering på deponeringsanlægget fører et læs til forbrændingsanlægget, skal læsset registreres som fraført på deponeringsanlægget og som tilført forbrændingsanlægget. På deponeringsanlægget gælder de nævnte regler for registrering af fraførsel, og fraktionen vil normalt være diverse brændbart.

På forbrændingsanlægget registreres læsset med deponeringsanlæggets beliggenhedskommune som geografisk kilde og med anlæggets type som erhvervsmæssig kilde, her altså Deponeringsanlæg. De øvrige informationer registreres på sædvanlig vis.

Modregning

Anvender virksomheden ét fælles EDB-anlæg for alle anlæggene, kan vejning flere gange af det samme læs undlades, hvis anlæggene ligger på samme lokalitet. EDB-systemet vil kunne indrettes, så der på grundlag af én vejning registreres de fornødne oplysninger om fraførsel på det ene anlæg og tilførsel på det andet anlæg. I andre tilfælde må der ske vejning hvert sted.

3.5.4 Enkeltregistreringer og sammentællinger

Indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen kan bestå af hver enkelt registrering eller af sammentalte registreringer på månedsbasis for enkeltregistreringer med identiske oplysninger om geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde, kildespecifikation, affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1 og 2.

Specielt for større virksomheder og virksomheder med mange ensartede registreringer kan sammentællinger reducere størrelsen på indberetningsfilen væsentligt. Bemærk, at sammentællinger skal forsynes med bestemte datoer og løbenumre, som beskrevet i vejledningens Afsnit 4.2.3.

Miljøstyrelsen stiller ikke krav om indholdet af kildespecifikation og affaldstraktion niveau 2. Stilles der fra kommunal side heller ikke krav om indholdet af disse felter øges værdien af muligheden for sammentællinger væsentligt.

Eksempel

I så fald kan man sammentælle eksempelvis alle de registreringer af dagrenovation fra husholdninger til forbrænding, der registreres som diverse brændbart.

Der er ikke noget i vejen for, at en indberetning består af en blanding af enkeltregistreringer og sammentællinger.

Eksempelvis kunne alle indvejninger indberettes som enkeltregistreringer og fraførte mængder, der på nogle virksomheder håndteres manuelt, kunne indberettes som sammentællinger.

3.5.5 Indberetning

Indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen skal ske på EDB-medier, normalt disketter.

Indberetningen skal opbygges efter reglerne for STANDAT-filer. Formatet for og indholdet af STANDAT-filer er beskrevet i vejledningens Afsnit 4.2.

STANDAT-filen vil ofte være så stor, at den ikke kan rummes på en enkelt diskette. Har virksomheden SE-nummer 12345678 skal indberetningsfilen for 1993 have navnet 12345678.93. Antager vi, at filen er udskrevet fra registreringssystemet og nu ligger på PC'ens harddisk, kan filen opdeles på flere disketter med følgende DOS-kommando

BACKUP C:\ISAG\12345678.93 A

I den viste kommando forudsættes det, at filen er anbragt i kataloget C:\ISAG. Ligger filen et andet sted udskiftes denne del af kommandoen med navnet på det pågældende katalog. Når kommandoen udføres gives der besked på skærmen, når der skal skiftes diskette. Disketterne skal mærkes med løbenummer og navnet på indberetningsfilen.

I DOS version 6.0 er BACKUP blevet erstattet af MSBACKUP, der er en langt mere avanceret udgave af BACKUP. En væsentlig fordel ved MSBACKUP er muligheden for komprimering af data, som for store datamængder kan medføre en væsentlig reduktion i antallet af disketter, der skal anvendes ved indberetningen.

Indberetning kan uden videre foretages på 3.5" DOS-kompatible disketter formateret til 720 KB eller 1.44 MB eller på 5.25" DOS-kompatible disketter formateret til 360 KB eller 1.2 MB. Ønsker virksomheden at anvende andre medier, skal dette på forhånd aftales med Miljøstyrelsen.

Indberetningen skal vedlægges en følgeskrivelse med følgende oplysninger

Overskrift: Vedrørende ISAG.

Indberetningsperiode, eksempelvis for data dækkende 1993 'Oplysninger vedrørende 1993'.

Virksomhedens SE-nummer (momsnummer)

Virksomhedens navn

Virksomhedens adresse og postnummer

Antal disketter eller andre EDB-medier i indberetningen.

Indberetningen skal fremsendes til ISAG-sekretariatet i Miljøstyrelsen (Strandgade 29, 1401 København K).

3.5.6 Dispensation

Bekendtgørelsen åbner mulighed for, at Miljøstyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne om registrering og indberetning af oplysninger. Der kan imidlertid kun forventes dispensation, hvis der er meget tungtvejende argumenter.

Skriftlig ansøgning

Ønsker virksomheden at søge dispensation for en eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelsen, skal der indgives en skriftlig ansøgning til Miljøstyrelsen på den adresse, der er nævnt under omtalen af anmeldelse.

Ansøgningen skal indeholde en udførlig redegørelse for baggrunden for ansøgningen med beskrivelse af løsningsmuligheder og økonomiske konsekvenser. Ansøgningen skal præcist angive hvilke bestemmelser, der søges dispensation for.

3.6 Samarbejde

Anvend STANDAT

Som en del af samarbejdet mellem selskaber, bortskaffelsesvirksomheder og kommuner er der ofte behov for at udveksle oplysninger. De oplysninger, der registreres på bortskaffelsesvirksomhederne udveksles bekvemt og sikkert ved hjælp af de STANDAT-filer, der også anvendes ved indberetning til Miljøstyrelsen.

Det er naturligvis en forudsætning, at den der skal modtage oplysningerne, har et EDB-system, der kan indlæse en sådan STANDAT-fil.

MIS

En række kommuner anvender Kommunedatas Miljøinformationssystem MIS, der er indrettet til indlæsning af sådanne STANDAT-filer.

Kommunedatas Miljøinformationssystem MIS indeholder bl.a. et modul til affaldskontrol, der er et værktøj for kommunerne til administration af affaldsregulativer og tilsynet med affaldsbortskaffelsen. Modulet benytter samme terminologi som ISAG og kan herved indlæse de samme data, som indberettes til Miljøstyrelsen i STANDAT-format.

Kommunalbestyrelsen kan kræve oplysninger af affaldsmodtagerne, f.eks. som en ISAG-indberetningsfil. Det vil i de fleste tilfælde også være hensigtsmæssigt for virksomhederne, da disse oplysninger allerede er registreret.

Der er dog nogle forhold, som man i så fald skal være opmærksom på

1. Geografisk kilde (Field 00001395): For at kommunen kan indlæse/bruge dataene, er det nødvendigt altid at registrere oprindelseskommunen for affaldet. Det er den eneste måde at identificere, hvorfra affaldet stammer og dermed afgøre, om dataene er relevante for den pågældende kommune. Dette gælder også ved behandlingsformen oparbejdning/sortering.

2. Kildespecifikation (Field 00001397): Indholdet kan f.eks være angivelse af transportøren som bringer affaldet.

3. Affaldsfraktion niveau 2 (Field 00001399): Dette felt skal udfyldes, hvis kommunen ønsker mere detaljerede oplysninger end angivet i affaldsfraktion niveau 1. Affaldsfraktion niveau 2 skal udfyldes ved valg fra en ret omfattende liste med fraktioner. Disse fraktioner er underopdelinger af affaldsfraktion niveau 1 og kan entydigt henføres til disse.

Kommunedata har desuden udarbejdet et affaldstransportørmodul baseret på ISAG og MIS. Det kan anvendes af affaldstransportører til deres EDB-indberetninger til kommunerne. Endvidere har Kommunedata og Danske Vognmænd udarbejdet et manuelt indberetningssystem baseret på ISAG-terminologien, som kan benyttes i de kommuner, der accepterer manuel indberetning fra affaldstransportørerne.

3.7 Krav fra kommuner

Kommunalbestyrelsen skal hvert 4. år udarbejde en 12-årig plan for den kommunale affaldsbortskaffelse, jf. Kapitel 2 i bekendtgørelsen. Planen skal indeholde en strategidel, en kortlægningsdel og en kort- og langsigtet plan for affaldsbortskaffelsen.

I forbindelse med den kommunale affaldsplanlægning vil kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen (jf. bekendtgørelsens ? 34 og ? 47 i Miljøbeskyttelsesloven) kunne pålægge affaldsbortskaffelsesvirksomheder, hvortil kommunen anviser affald, at afgive oplysninger om art, oprindelse og mængde af behandlet og bortskaffet affald.

I bekendtgørelsens Kapitel 4 er art specificeret til at omfatte affaldstype og affaldsfraktion 1 og 2, oprindelse er specificeret til geografisk og erhvervsmæssigt kilde samt kildespecifikation, mængde er defineret som den vejede mængde og bortskaffelsesform er specificeret til de i ISAG angivne behandlingsformer.

Kommunedata

Kommuner, der anvender miljøinformationssystemet MIS fra Kommunedata, vil normalt have behov for information om kildespecifikation og affaldsfraktion niveau 2, jf. ovenstående Afsnit 3.6.

4 Teknisk Vejledning

4.1 Alternativ registrering

Bekendtgørelsen stiller ingen formkrav vedrørende registrering af oplysninger. Der skal blot registreres informationer, så de foreskrevne oplysninger kan indberettes til Miljøstyrelsen.

På længere sigt vil det derfor være hensigtsmæssigt, hvis registrering på bortskaffelsesvirksomhederne indrettes efter terminologien i ISAG.

På en række virksomheder registreres imidlertid allerede nu størstedelen af eller alle de fornødne oplysninger, men ofte i en anden terminologi.

Der er intet til hinder for, at virksomheden kan fortsætte med at registrere på den sædvanlige måde, blot man entydigt kan oversætte de registrerede data til de oplysninger, der skal indberettes til Miljøstyrelsen.

Eksempel

Lad os betragte et deponeringsanlæg. Ved indvejning er behandlingsformen altid Deponering. Når der er tale om en fast behandlingsform er der ingen grund til at registrere denne oplysning. Den kan genereres af det program, der skal skrive indberetningsfilen på grundlag af de registrerede oplysninger.

Ved udvejning er behandlingsformen altid Fraført anlæg, hvis affaldet da ikke eksporteres. Hvis virksomheden eksempelvis modtager læs, der betegnes 'Blandet bygningsaffald fra erhverv' kan man direkte udlede affaldstypen som Erhvervsaffald og affaldsfraktion niveau 1 som Andet bygge/anlægsaffald.

Tilbage er blot spørgsmålet, om den erhvervsmæssige kilde er Byggeri og nedrivning, Veje og anlæg eller Container/omlastestation, samt spørgsmål om oprindelseskommune og mængde. Dato og løbenummer genereres bekvemt af EDB-systemet.

Som søgt illustreret i eksemplet, er det altså ikke altid nødvendigt at registrere svar på alle spørgsmålene i ISAG-terminologien, det skal blot være muligt entydigt at udlede svarene af det registrerede.

4.2 STANDAT

Indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen skal indeholde informationer som fastlagt i ISAG. Indberetningen skal opbygges efter forskrifterne i STANDAT, der er et standardiseret format, som Miljøstyrelsen har udviklet til udveksling af miljøtekniske informationer, eksempelvis data om jord- og grundvand, affald, luftforurening m.v.

Vejledning nr. 1, 1990 fra Miljøstyrelsen "STANDAT V 1.1" beskriver anvendelse af STANDAT.

STANDAT foreskriver dels en række regler for opbygning af indberetningsfilen, dels en række kodelister, der skal anvendes.

Der kan tegnes abonnement på opdateringer af STANDAT ved henvendelse til STANDAT-sekretariatet i Miljøstyrelsen på telefon 32 66 01 00. Et sådant abonnement er nyttigt, hvis man i stor udstrækning udvikler programmer, som anvender STANDAT.

Det er ikke nødvendigt at tegne abonnement for at benytte programmer, der anvender STANDAT.

Bilaget nok

Bekendtgørelsens Bilag 4, der er genoptrykt i Bilag til denne vejledning, indeholder alle nødvendige oplysninger for anvendelse af STANDAT i forbindelse med ISAG.

En STANDAT-fil er en ren ASCII-fil, dvs. uden styrekoder, som de eksempelvis anvendes i WordPerfect-filer. Filen skal indeholde en HEADER-del, en DEFINITION-del og en DATA-del. Disse 3 elementer er beskrevet i det følgende.

GROUP

Generelt opdeles oplysninger i grupper (GROUP) i STANDAT. I forbindelse med ISAG anvendes GROUP 00000000, som er virksomhedsoplysninger og GROUP 00008000, der er oplysninger om affald.

4.2.1 HEADER

I filens HEADER, der vel nærmest kan oversættes med INDLEDNING, skal der gives en række grundoplysninger om filens afsender og modtager, datoformat m.v.

HEADER skal opbygges præcist som vist i bekendtgørelsens Bilag 4, men naturligvis med de relevante informationer indsat, som beskrevet i det følgende.

Tegnsæt og datoformat

De første 4 linier er faste. Det betyder, at der ved indberetningen anbefales at anvende det normale PC-tegnsæt (kaldet CODE PAGE 865 i EDB-kredse) og alle datoer i filen anbefales at følge formatet YYYYMMDD, dvs. først 4 cifre for årstal, så 2 cifre for måned og til slut 2 cifre for dag. 17. Juni 1994 skrives altså som 19940617. STANDAT giver andre muligheder for datoformat, men det anbefales at anvende det viste format.

Afsender

De næste 3 linier beskriver filens afsender. Først navnet på virksomheden, så nummeret på den kommune, hvor virksomheden er beliggende og endeligt navnet på virksomhedens kontaktperson vedrørende ISAG, altså den person, som Miljøstyrelsen kan henvende sig til, hvis der er problemer med filen.

Modtager

Herefter følger en tilsvarende identifikation af filens modtager. Disse 3 linier er altid faste

Miljøstyrelsen

101

Affaldskontoret

Dato og tidspunkt

Herefter følger datoen for den dag filen er dannet, næste linie angiver timen og næste linie igen minuttallet. Er filen dannet den 20. januar 1994 kl. 10:30 skal de 3 linier altså være

19940120

10

30

Stedbestemmelse

Så følger angivelse af det system, der anvendes til stedbestemmelse. Der anvendes ikke oplysninger om stedbestemmelse i indberetningen til ISAG, men systemet skal alligevel angives som UTM, der er et meget anvendt stedbestemmelsessystem i forbindelse med miljøoplysninger. Næste linie indeholder zoneangivelse i UTM-systemet og skal være 33 for Bornholm og 32 for resten af landet.

Kommentar

HEADER afsluttes med et vilkårligt antal linier med kommentarer efterfulgt af det viste END HEADER. Det anbefales kort at beskrive filens indhold i kommentarlinierne, eksempelvis 'ISAG-indberetning for perioden 1. juli til 31. december 1993'. Miljøstyrelsen anmoder om, at væsentlige kommentarer i øvrigt til indberetningsfilen bliver fremsendt skriftligt sammen med filen.

4.2.2 DEFINITION

Mellem linierne med DEFINITION og END DEFINITION angives opbygningen af indberetningsfilen. Denne del skal være præcist som vist i bekendtgørelsens Bilag 4. Der er dog mulighed for at tilføje ekstra informationer, men alle de viste felter (FIELD) skal være med i indberetningsfilen. Hvis man tilføjer felter, skal det sikres, at reglerne i STANDAT overholdes.

4.2.3 DATA

Mellem linierne med DATA og END DATA skrives så selve indberetningen, opbygget nøjagtigt som angivet i DEFINITION-delen, Altså med én GROUP 00000000, som dels indeholder grundoplysninger om virksomheden, dels en GROUP 00008000 for hver registrering, der skal indberettes

HEADER

...

DEFINITION

...

DATA

GROUP 00000000 Netop en gruppe 0

GROUP 00008000 Første registrering

...

END GROUP Slut på første registrering

GROUP 00008000 Anden registrering

...

END GROUP Slut på anden registrering

...

END GROUP Slut på gruppe 0

END DATA

Indrykningerne er anvendt for at illustrere filens opbygning. I indberetningsfilen skal der ikke anvendes indrykning.

GROUP 00000000

Indberetningsfiler til ISAG skal altså indeholde netop én GROUP 00000000 (Virksomhedsregisteret). Efter opskriften i DEFINITION-delen, skal data i GROUP 00000000 opbygges med følgende indhold

SE-nummer

Her angives det 8-cifrede SE-nummer, som er virksomhedens registreringsnummer ved de statslige told- og skattemyndigheder (Told?Skat).

Navn

Virksomhedens navn, eksempelvis I/S Sydøstforbrænding.

Adresse

Virksomhedens postadresse, eksempelvis Østergade 42 A.

Postnummer

Tilsvarende virksomhedens postnummer, eksempelvis 7800, hvis virksomheden er beliggende i Skive.

Telefonnummer

Virksomhedens 8-cifrede telefonnummer.

Kontaktperson

Navnet på den person på virksomheden, som Miljøstyrelsen kan henvende sig til vedrørende ISAG.

Som det ses er nogle af informationerne allerede medtaget i HEADER-delen. De skal gentages her, fordi HEADER er beregnet til manuel identifikation af en fil, mens DATA-delen er beregnet til maskinel læsning.

GROUP 00008000

Før GROUP 00000000 afsluttes med den tilhørende END GROUP skal GROUP 00008000 gentages for hver registrering, der skal indberettes. En GROUP 00008000 svarer altså til netop en enkeltregistrering eller netop en sammentælling.

Efter opskriften i DEFINITION-delen skal GROUP 00008000 opbygges med følgende oplysninger

Vejedato

Vejedato angives i det datoformat, der blev angivet i HEADER, normalt YYYYMMDD svarende til 19940120 for 20. januar 1994. For sammentællinger skal datoen være datoen for den første dag i den måned, som sammentællingen vedrører. For en sammentælling vedrørende august 1993 skal datoen altså angives som 19930801.

Vejet mængde

Mængden angives som et ikke-negativt tal. Der skal anvendes punktum til decimaladskillelse. Eksempler på lovlige tal

12.4 12,4 kg eller tons, afhængig af næste linie i filen

10 10 kg eller tons, afhængig af næste linie i filen

0 lovligt, men næppe relevant

Eksempler på ulovlige tal

-4.7 Mængden må ikke være negativ

12,5 Der skal anvendes punktum som decimaltegn.

Enhed

Mængden skal angives i kg eller tons. Her angives hvilken enhed, der er benyttet. Da enhed angives for hver registrering kan en del af mængderne altså angives i kg og andre i tons. Enheden angives som den tilhørende 2-cifrede STANDAT-kode

kg

kode = 92

tons

kode = 93

Løbenummer

Registreringens løbenummer. Bemærk at sammentællinger skal forsynes med fortløbende løbenumre startende med 900001 for hver måned.

Geografisk kilde

Angives som det 3-cifrede nummer på den kommune, hvor affaldet er frembragt. Kommunenumre er vist i vejledningens Bilag.

Erhvervsmæsig kilde, affaldstype, behandlingsform, affaldsfraktion niveau 1

Disse felter udfyldes med de koder, der er vist for hver oplysningstype i bekendtgørelsens Bilag 4.

Kildespecifikation og affaldsfraktion niveau 2

Er frie tekstfelter med indtil 25 tegn. Anvendes til internt brug eller udfyldes efter krav fra anvisningskommuner.

Der er nogle forhold, som man skal være opmærksom på

1. Geografisk kilde (Field 00001395): For at kommunen kan indlæse/bruge dataene er det nødvendigt altid at registrere oprindelseskommunen for affaldet. Det er den eneste måde at identificere, hvorfra affaldet stammer og dermed afgøre, om dataene er relevante for den pågældende kommune. Dette gælder også ved behandlingsformen oparbejdning/sortering.

2. Kildespecifikation (Field 00001397): Indholdet kan f.eks være angivelse af transportøren som bringer affaldet.

3. Affaldsfraktion niveau 2 (Field 00001399): Dette felt skal udfyldes, hvis kommunen ønsker mere detaljerede oplysninger end angivet i affaldsfraktion niveau 1. Affaldsfraktion niveau 2 skal udfyldes ved valg fra en ret omfattende liste med fraktioner. Disse fraktioner er underopdelinger af affaldsfraktion niveau 1 og kan entydigt henføres til disse.

4.3 PC-programmet ISAG

Miljøstyrelsen har med Rambøll, Hannemann & Højlund som konsulent fået udarbejdet et PC-baseret EDB-program, som kan registrere informationer efter forskrifterne i ISAG. Programmet kan anvendes til manuel indtastning af oplysninger og efterfølgende indberetning af oplysninger efter forskrifterne i STANDAT. Programmet kan ikke operere med vægtstyring, kortstandere m.v.

Fra Miljøstyrelsen

Programmet og den tilhørende vejledning kan rekvireres hos ISAG-sekretariatet i Miljøstyrelsen på telefon 32 66 01 00.

4.4 PC-programmet STANDAT

Miljøstyrelsen har udviklet et PC-baseret program kaldet SSP-STANDAT Service Programmel, som kan kontrollere, om en fil overholder specifikationerne i STANDAT, herunder strukturen i filens DEFINITION-del og den del af filens datadel, som er underlagt begrænsninger via de såkaldte værdikodelister.

Foruden kravene i STANDAT skal en indberetningsfil overholde kravene i ISAG om kombinationslister.

Filer som ikke overholder kravene i STANDAT eller kravene i ISAG vil blive afvist i Miljøstyrelsen, og der sendes en meddelelse til virksomheden herom. Hvis fejlene ikke afhjælpes inden en nærmere fastsat frist, vil den kommunalbestyrelse, der fører tilsyn med virksomhedens overholdelse af indberetningspligten, blive underrettet.

Der kan fås yderligere oplysninger om STANDAT programmet ved henvendelse til STANDATsekretariatet i Miljøstyrelsen på telefon 32 66 01 00.

4.5 Indberetningsmedier

Indberetning til Miljøstyrelsen skal ske på disketter, der kan læses fra seneste version af operativsystemet DOS på en PC. Det er normalt ikke nødvendigt, at disketten er skrevet med den seneste version.

Der kan anvendes 3.50" og 5.25" DD og HD disketter, formateret som følger

3.50" DD

720 KB

3.50" HD

1.4 MB

5.25" DD

360 KB

5.25" HD

1.2 MB

Andre disketter og bånd m.v. kan kun anvendes efter forudgående aftale med Miljøstyrelsen.

4.6 Store filer

Har virksomheden for eksempel SE-nummer 12345678 skal indberetningsfilen for 1993 navngives 12345678.93. Ofte vil indberetningsfilen blive så stor, at den ikke kan rummes på en enkelt diskette. Som standard kan man så anvende DOS-kommandoen BACKUP, eksempelvis som følger

BACKUP C:12345678.93 A

Den viste form forudsætter, at indberetningsfilen er anbragt i det aktuelle katalog (directory) på drev C:.

Der skal være det fonødne antal formaterede disketter til rådighed. Disketter kan købes færdigformaterede.

I nyere versioner af DOS kan BACKUP-kommandoen formatere disketterne, efterhånden som der bliver brug for det. Se brugervejledningen til den aktuelle DOS-version.

I DOS version 6.0 er BACKUP blevet erstattet af MSBACKUP, der er en langt mere avanceret udgave af BACKUP. En væsentlig fordel ved MSBACKUP er muligheden for komprimering af data, som for store datamængder kan medføre en væsentlig reduktion i antallet af disketter, der skal anvendes ved indberetningen.

4.7 Mere information

Vejledning nr. 1, 1990

Vejledning nr. 1, 1990 fra Miljøstyrelsen: 'STANDAT version 1.1' indeholder en grundig gennemgang af STANDAT-systemet. Tegner man abonnement på STANDAT hos STANDATsekretariatet i Miljøstyrelsen, modtager man en mappe med meget detaljeret information om STANDAT sammen med en diskette med alle de kodelister, der hører til systemet.

Vejledning nr. 2, 1991

Vejledning nr. 2, 1991 fra Miljøstyrelsen: 'ISAG - Informationssystem for Affald og Genanvendelse', som er forgængeren for nærværende vejledning, indeholder en samlet beskrivelse af terminologien i ISAG og anvendelse af PC-programmet ISAG. Med bekendtgørelsen er der sket mindre rettelser af ISAG i forhold til den 'gamle' vejledning.

Vejledning nr. 2, 1991 fra Miljøstyrelsen afløses helt af nærværende vejledning og en betjeningsvejledning, der følger med PC-programmet ISAG, når det rekvireres i Miljøstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 131

Bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993: 'Bekendtgørelse om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald' indeholder bestemmelser om kommunal affaldskortlægning og affaldsplanlægning og om registrering og indberetning af oplysninger fra virksomhederne om behandlet og bortskaffet affald.

Generel vejledning

Miljøstyrelsen udgiver en generel vejledning, som dækker den samlede bekendtgørelse, hvor afsnittet om ISAG især er henvendt til kommunerne.

5 Bilag

Bilag: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993. Bekendtgørelse om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald med tilhørende bilag.

Bilag: Kommunenumre

Miljøministerietsbekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald1)

Bilag: Kommunenumre

Kommuneoversigt

Kode Kommunenavn

545 Aabenraa

409 Aakirkeby

851 Aalborg

499 Aarup

685 Aaskov

493 Ærøskøbing

165 Albertslund

201 Allerød

401 Allinge-Gudhjem

801 Arden

421 Assens

501 Augustenborg

651 Aulum-Haderup

151 Ballerup

551 Billund

205 Birkerød

301 Bjergsted

761 Bjerringbro

553 Blaabjerg

555 Blåvandshuk

423 Bogense

503 Bov

601 Brædstrup

557 Bramming

251 Bramsnæs

653 Brande

505 Bredebro

507 Broager

425 Broby

803 Brovst

153 Brøndby

805 Brønderslev

559 Brørup

603 Børkop

509 Christiansfeld

411 Christiansø

303 Dianalund

305 Dragsholm

155 Dragør

807 Dronninglund

101 København

147 Frederiksberg

151 Ballerup

153 Brøndby

155 Dragør

157 Gentofte

159 Gladsaxe

161 Glostrup

163 Herlev

165 Albertslund

167 Hvidovre

169 Høje-Tåstrup

171 Ledøje- Smørum

173 Lyngby-Taarbæk

175 Rødovre

181 Søllerød

183 Ishøj

185 Tårnby

187 Vallensbæk

189 Værløse

201 Allerød

205 Birkerød

207 Farum

208 Fredensborg-Humlebæk

209 Frederikssund

211 Frederiksværk

213 Græsted-Gilleleje

215 Helsinge

217 Helsingør

219 Hillerød

221 Hundested

223 Hørsholm

225 Jægerspris

227 Karlebo

229 Skibby

231 Skævinge

233 Slangerup

235 Stenløse

237 Ølstykke

251 Bramsnæs

701 Ebeltoft

427 Egebjerg

605 Egtved

655 Egvad

429 Ejby

561 Esbjerg

431 Faaborg

351 Fakse

563 Fanø

809 Farsø

207 Farum

763 Fjends

811 Fjerritslev

353 Fladså

208 Fredensborg-Humlebæk

607 Fredericia

147 Frederiksberg

813 Frederikshavn

209 Frederikssund

211 Frederiksværk

307 Fuglebjerg

703 Galten

609 Gedved

157 Gentofte

611 Give

705 Gjern

159 Gladsaxe

433 Glamsbjerg

161 Glostrup

213 Græsted-Gilleleje

511 Gram

707 Grenaa

253 Greve

565 Grindsted

513 Gråsten

435 Gudme

255 Gundsø

309 Gørlev

437 Haarby

515 Haderslev

709 Hadsten

815 Hadsund

817 Hals

711 Hammel

253 Greve

255 Gundsø

257 Hvalsø

259 Køge

261 Lejre

263 Ramsø

265 Roskilde

267 Skovbo

269 Solrød

271 Vallø

301 Bjergsted

303 Dianalund

305 Dragsholm

307 Fuglebjerg

309 Gørlev

311 Hashøj

313 Haslev

315 Holbæk

317 Hvidebæk

319 Høng

321 Jernløse

323 Kalundborg

325 Korsør

327 Nykøbing-Rørvig

329 Ringsted

331 Skælskør

333 Slagelse

335 Sorø

337 Stenlille

339 Svinninge

341 Tornved

343 Trundholm

345 Tølløse

351 Fakse

353 Fladså

355 Holeby

357 Holmegård

359 Højreby

361 Langebæk

363 Maribo

365 Møn

367 Nakskov

369 Nykøbing Falster

371 Nysted

765 Hanstholm

311 Hashøj

403 Hasle

313 Haslev

613 Hedensted

567 Helle

215 Helsinge

217 Helsingør

163 Herlev

657 Herning

219 Hillerød

713 Hinnerup

819 Hirtshals

821 Hjørring

823 Hobro

315 Holbæk

355 Holeby

357 Holmegård

659 Holmsland

661 Holstebro

569 Holsted

615 Horsens

221 Hundested

257 Hvalsø

317 Hvidebæk

167 Hvidovre

767 Hvorslev

169 Høje-Tåstrup

517 Højer

359 Højreby

319 Høng

715 Hørning

223 Hørsholm

663 Ikast

183 Ishøj

225 Jægerspris

617 Jelling

321 Jernløse

619 Juelsminde

323 Kalundborg

227 Karlebo

769 Karup

439 Kerteminde

771 Kjellerup

373 Næstved

375 Nørre-Alslev

377 Præstø

379 Ravnsborg

381 Rudbjerg

383 Rødby

385 Rønnede

387 Sakskøbing

389 Stevns

391 Stubbekøbing

393 Suså

395 Sydfalster

397 Vordingborg

401 Allinge-Gudhjem

403 Hasle

405 Neksø

407 Rønne

409 Aakirkeby

411 Christiansø

421 Assens

423 Bogense

425 Broby

427 Egebjerg

429 Ejby

431 Faaborg

433 Glamsbjerg

435 Gudme

437 Haarby

439 Kerteminde

441 Langeskov

443 Marstal

445 Middelfart

447 Munkebo

449 Nyborg

451 Nørre-Aaby

461 Odense

471 Otterup

473 Ringe

475 Rudkøbing

477 Ryslinge

479 Svendborg

481 Sydlangeland

483 Søndersø

485 Tommerup

621 Kolding

325 Korsør

101 København

259 Køge

825 Læsø

361 Langebæk

441 Langeskov

717 Langå

171 Ledøje-Smørum

261 Lejre

665 Lemvig

623 Lunderskov

519 Lundtoft

173 Lyngby-Taarbæk

827 Løgstør

521 Løgumkloster

829 Løkken-Vrå

719 Mariager

363 Maribo

443 Marstal

445 Middelfart

721 Midtdjurs

773 Morsø

447 Munkebo

775 Møldrup

365 Møn

373 Næstved

367 Nakskov

405 Neksø

831 Nibe

523 Nordborg

449 Nyborg

369 Nykøbing Falster

327 Nykøbing-Rørvig

371 Nysted

833 Nørager

723 Nørhald

451 Nørre-Aaby

375 Nørre-Alslev

725 Nørre-Djurs

525 Nørre-Rangstrup

625 Nørre-Snede

727 Odder

461 Odense

487 Tranekær

489 Ullerslev

491 Vissenbjerg

493 Ærøskøbing

495 Ørbæk

497 Årslev

499 Aarup

501 Augustenborg

503 Bov

505 Bredebro

507 Broager

509 Christiansfeld

511 Gram

513 Gråsten

515 Haderslev

517 Højer

519 Lundtoft

521 Løgumkloster

523 Nordborg

525 Nørre-Rangstrup

527 Rødding

529 Rødekro

531 Skærbæk

533 Sundeved

535 Sydals

537 Sønderborg

539 Tinglev

541 Tønder

543 Vojens

545 Aabenraa

551 Billund

553 Blaabjerg

555 Blåvandshuk

557 Bramming

559 Brørup

561 Esbjerg

563 Fanø

565 Grindsted

567 Helle

569 Holsted

571 Ribe

573 Varde

575 Vejen

577 Ølgod

471 Otterup

835 Pandrup

377 Præstø

729 Purhus

263 Ramsø

731 Randers

379 Ravnsborg

571 Ribe

473 Ringe

667 Ringkøbing

329 Ringsted

733 Rosenholm

265 Roskilde

735 Rougsø

381 Rudbjerg

475 Rudkøbing

737 Ry

477 Ryslinge

383 Rødby

527 Rødding

529 Rødekro

175 Rødovre

739 Rønde

407 Rønne

385 Rønnede

847 Sæby

387 Sakskøbing

777 Sallingsund

741 Samsø

837 Sejlflod

743 Silkeborg

839 Sindal

331 Skælskør

531 Skærbæk

231 Skævinge

841 Skagen

745 Skanderborg

229 Skibby

779 Skive

669 Skjern

267 Skovbo

843 Skørping

333 Slagelse

233 Slangerup

601 Brædstrup

603 Børkop

605 Egtved

607 Fredericia

609 Gedved

611 Give

613 Hedensted

615 Horsens

617 Jelling

619 Juelsminde

621 Kolding

623 Lunderskov

625 Nørre-Snede

627 Tørring-Uldum

629 Vamdrup

631 Vejle

651 Aulum-Haderup

653 Brande

655 Egvad

657 Herning

659 Holmsland

661 Holstebro

663 Ikast

665 Lemvig

667 Ringkøbing

669 Skjern

671 Struer

673 Thyborøn-Harboøre

675 Thyholm

677 Trehøje

679 Ulfborg-Vemb

681 Videbæk

683 Vinderup

685 Aaskov

701 Ebeltoft

703 Galten

705 Gjern

707 Grenaa

709 Hadsten

711 Hammel

713 Hinnerup

715 Hørning

717 Langå

719 Mariager

269 Solrød

335 Sorø

781 Spøttrup

337 Stenlille

235 Stenløse

389 Stevns

671 Struer

391 Stubbekøbing

845 Støvring

533 Sundeved

783 Sundsøre

393 Suså

479 Svendborg

339 Svinninge

535 Sydals

395 Sydfalster

481 Sydlangeland

785 Sydthy

181 Søllerød

537 Sønderborg

747 Sønderhald

483 Søndersø

749 Them

787 Thisted

673 Thyborøn-Harboøre

675 Thyholm

539 Tinglev

789 Tjele

485 Tommerup

341 Tornved

487 Tranekær

677 Trehøje

343 Trundholm

185 Tårnby

345 Tølløse

541 Tønder

627 Tørring-Uldum

679 Ulfborg-Vemb

489 Ullerslev

189 Værløse

187 Vallensbæk

271 Vallø

629 Vamdrup

573 Varde

721 Midtdjurs

723 Nørhald

725 Nørre-Djurs

727 Odder

729 Purhus

731 Randers

733 Rosenholm

735 Rougsø

737 Ry

739 Rønde

741 Samsø

743 Silkeborg

745 Skanderborg

747 Sønderhald

749 Them

751 Århus

761 Bjerringbro

763 Fjends

765 Hanstholm

767 Hvorslev

769 Karup

771 Kjellerup

773 Morsø

775 Møldrup

777 Sallingsund

779 Skive

781 Spøttrup

783 Sundsøre

785 Sydthy

787 Thisted

789 Tjele

791 Viborg

793 Ålestrup

801 Arden

803 Brovst

805 Brønderslev

807 Dronninglund

809 Farsø

811 Fjerritslev

813 Frederikshavn

815 Hadsund

817 Hals

819 Hirtshals

821 Hjørring

575 Vejen

631 Vejle

791 Viborg

681 Videbæk

683 Vinderup

491 Vissenbjerg

543 Vojens

397 Vordingborg

849 Åbybro

793 Ålestrup

751 Århus

861 Års

497 Årslev

577 Ølgod

237 Ølstykke

495 Ørbæk

823 Hobro

825 Læsø

827 Løgstør

829 Løkken-Vrå

831 Nibe

833 Nørager

835 Pandrup

837 Sejlflod

839 Sindal

841 Skagen

843 Skørping

845 Støvring

847 Sæby

849 Åbybro

851 Aalborg

861 Års

Anvendelse af ISAG på virksomheder, der bortskaffer affald

Indhold

1 Baggrund

1.1 Bekendtgørelsens område

1.2 Vejledningens område

1.3 Formål og målgruppe

1.4 Vejledningens opbygning

1.5 Definitioner

2 Kommenteret gennemgang

2.1 Anmeldelse og indberetning

2.1.1 Grupperne i Bilag 3

2.2 Hvordan anmelder man sig?

2.3 Indberetning til Miljøstyrelsen

2.4 Hvem skal registrere?

2.4.1 Grupperne i Bilag 3

2.5 Hvad skal registreres?

2.6 Dispensationsmuligheder

2.7 Tilsynsmyndighed

3 Praktisk Vejledning

3.1 Hvorfor ISAG?

3.2 Hvad er ISAG?

3.3 Anmeldelse til Miljøstyrelsen

3.4 Indberetning

3.5 Anvendelse af ISAG

3.5.1 Indførelse af ISAG

3.5.2 Fraførsel

3.5.3 Intern flytning

3.5.4 Enkeltregistreringer og sammentællinger

3.5.5 Indberetning

3.5.6 Dispensation

3.6 Samarbejde

3.7 Krav fra kommuner

4 Teknisk Vejledning

4.1 Alternativ registrering

4.2. Standat

4.2.1 Header

4.2.2 Definition

4.2.3 Data

4.3 PC-programmet ISAG

4.4 PC-programmet STANDAT

4.5 Indberetningsmedier

4.6 Store filer

4.7 Mere information

5 Bilag

Bilag: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993. Bekendtgørelse om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald.

Bilag: Kommunenumre.

1 Baggrund

Den 1. april 1993 trådte Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993 i kraft.

Bekendtgørelsen omhandler bortskaffelse, planlægning og registrering af affald og tilpasser dansk lovgivning til en række krav i EF direktiv nr. 91/156 om affald. I teksten refererer 'bekendtgørelsen' til bekendtgørelse nr. 131.

Komplet vejledning

Miljøstyrelsen udsender i 1993 en vejledning, som dækker hele bekendtgørelsen. I den komplette vejledning vil afsnittet om Informationssystem for Affald og Genanvendelse (ISAG) være henvendt til den kommunale administration.

Gammel vejledning

Vejledning nr. 2, 1991 fra Miljøstyrelsen med titlen "ISAG - Informationssystem for Affald og Genanvendelse" beskriver en tidligere udgave af ISAG, herunder et PC-baseret program, som demonstrerer anvendelsen af ISAG uden kobling til vejebro, kortstandere m.v.

PC-programmet er efterfølgende blevet opdateret så det er i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Programmet kan rekvireres i Miljøstyrelsen på tlf. 32 66 01 00.

På virksomheder

Nærværende vejledning afløser vejledning nr. 2, 1991 fra Miljøstyrelsen, for så vidt angår anvendelse af ISAG på affaldsbortskaffelsesvirksomheder. Afsnittet om betjening af PC-programmet er blevet erstattet af en særlig vejledning, som udleveres sammen med ovennævnte program.

1.1 Bekendtgørelsens område

Bekendtgørelsen samler en række bestemmelser om affaldsbortskaffelse, affaldsplanlægning og affaldsregistrering.

Hovedparten af alle affaldstyper og -fraktioner er omfattet af bekendtgørelsens regler. Undtaget er kun bortskaffelse af affaldstyper og -fraktioner, der reguleres af anden lovgivning samt restprodukter fra røggasrensning på kraftværker baseret på fossile brændsler.

Definition af affald

Som noget nyt i dansk lovgivning indeholder bekendtgørelsen en definition af affald. Definitionen er udformet i overensstemmelse med det nævnte EF direktiv og er meget bred. Specielt er genanvendelige materialer omfattet af betegnelsen affald i såvel bekendtgørelsen som i denne vejledning.

1.2 Vejledningens område

Denne vejledning omhandler Kapitel 4 i bekendtgørelsen, som vedrører Informationssystemet for Affald og Genanvendelse, det såkaldte ISAG system. Kapitel 4 pålægger en række virksomheder, som behandler og bortskaffer affald, at registrere og indberette oplysninger herom til Miljøstyrelsen.

Vejledningen er relevant for alle virksomheder, der bortskaffer affald, herunder virksomheder, der oparbejder genanvendelige materialer.

Virksomhederne skal være opmærksomme på, at udover ISAG-indberetningen har en kommunalbestyrelse en selvstændig ret til at anmode om data fra affaldsbehandlende virksomheder beliggende i kommunen.

1.3 Formål og målgruppe

Berørte virksomheder

Formålet med vejledningen er at lette processen med indførelse og anvendelse af ISAG på de berørte virksomheder. De berørte virksomheder er de virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser om registrering og indberetning af oplysninger til Miljøstyrelsen.

Vejledningens målgruppe er de mennesker, der skal forestå eller deltage i arbejdet med indførelse og anvendelse af ISAG på de berørte virksomheder. Vejledningen lægger vægt på de praktiske forhold i denne forbindelse.

1.4 Vejledningens opbygning

I vejledningens Kapitel 2 kommenteres bekendtgørelsens formelle bestemmelser med uddybning af en række udvalgte punkter.

Vejledningens Kapitel 3 beskriver de praktiske forhold ved indførelse af ISAG og bekendtgørelsens bestemmelser anskueliggøres med en række eksempler fra forskellige virksomhedstyper.

Bekendtgørelsen fastlægger en række tekniske forhold vedrørende oplysninger, der skal registreres og vedrørende indberetning af oplysninger. Disse forhold er beskrevet i vejledningens Kapitel 4.

Bekendtgørelsen er gengivet som Bilag til vejledningen.

1.5 Definitioner

Der anvendes i bekendtgørelsens Bilag 3 og i nærværende vejledning en række ord og begreber, hvis indhold præciseres i det følgende.

Affald

Affald defineres i bekendtgørelsen meget bredt som: Ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bekendtgørelsens Bilag 1, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med.

Forpligtet til

Indehaveren kan være forpligtet til at skille sig af med stoffet eller genstanden gennem lovgivning eller ved direkte påbud i medfør af Miljøbeskyttelsesloven.

Bilag 1 er meget omfattende, idet sidste punkt, i overensstemmelse med direktiv om affald fra EF, lyder: Ethvert stof, materiale eller produkt, som ikke indgår i ovennævnte kategorier.

Tvivlstilfælde

Kommunalbestyrelsen afgør, om et stof eller en genstand er affald. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Virksomhed

To slags

Det er vigtigt at skelne mellem virksomheder, der bortskaffer affald og virksomheder, som producerer affald. Hvor det ikke direkte fremgår af sammenhængen anvendes betegnelsen affaldsproducerende virksomhed for sidstnævnte type virksomheder.

Alle virksomheder, der bortskaffer affald, kan identificeres ved virksomhedens registreringsnummer hos de statslige told- og skattemyndigheder (Told Skat), det såkaldte SE-nummer. Flere anlæg, som drives under det samme SE-nummer betragtes i ISAG-sammenhæng som én virksomhed. Skal en sådan virksomhed anmelde sig og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen efter bekendtgørelsens bestemmelser, skal der indberettes oplysninger samlet for alle virksomhedens anlæg uanset anlæggenes hjemkommune.

Erhvervsmæssigt

Begrebet erhvervsmæssigt anvendes for at friholde eksempelvis frivillige organisationer fra bestemmelserne i bekendtgørelsen. Således anses spejdernes indsamling af aviser og flasker ikke for at være erhvervsmæssig, uanset om det indsamlede sælges.

Kildesorteret affald

At affaldsfraktioner er kildesorteret betyder, at affaldet allerede ved kilden er opdelt i flere fraktioner med henblik på en specifik behandling.

Kilde skal her forstås som affaldskilde i ISAG-terminologien. Modtager en virksomhed eksempelvis flasker og glas fra en containerplads, er containerpladsen kilde, og affaldet er kildesorteret.

Bemærk, at kildesorteret affald godt kan være affald, der er beregnet for forbrænding eller deponering.

Indsamlet affald

Begrebet indsamlet affald anvendes som betegnelse for affald, der ikke bortskaffes internt på den affaldsproducerende virksomhed.

Uafhængig af ordning

Begrebet indsamlet affald har således intet at gøre med, om affaldet er underlagt en kommunal indsamlingsordning eller en kommunal anvisningsordning.

Flere anlæg med fælles SE-nummer betragtes i forbindelse med ISAG som én virksomhed. Affald, som produceres på én del af en virksomhed og bortskaffes på en anden del betragtes således ikke som indsamlet affald.

Denne skelnen mellem indsamlet og ikke-indsamlet affald vedrører alene afgørelsen af, om en virksomhed skal anmelde sig og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen. Virksomheden kan normalt ikke flytte affald frit, men skal efterleve bestemmelserne i de kommunale affaldsregulativer, uanset om der i forbindelse med ISAG tales om indsamlet affald.

Der er heller ikke tale om indsamlet affald, når en maskine for eksempel graver asfalt op fra en vej, oparbejder asfalten på stedet og udlægger asfalten på vejen igen.

Affaldsbortskaffelse

Ved affaldsbortskaffelse forstås enhver form og metode, der er anført i bekendtgørelsens Bilag 2, samt forudgående affaldshåndtering. Det er svært at forestille sig en måde at skille sig af med affald på, som ikke er anført i det nævnte Bilag.

Affaldsbehandling

Affaldsbehandling bruges som betegnelse for de behandlingsformer, der er defineret i ISAGterminologien, altså oparbejdning/sortering, forbrænding, deponering, særlig behandling, fraført anlæg og eksporteret.

Affaldshåndtering

Affaldshåndtering er anmeldelse, deklarering, sortering, emballering, mærkning, midlertidig oplagring, indsamling og transport af affald.

Oparbejdning

Oparbejdning defineres i forbindelse med gennemgangen af de enkelte grupper af anmeldelses- og indberetningspligtige virksomheder i Afsnit 2.1.1.

2 Kommenteret gennemgang

I nedenstående figur illustreres i kort form de virksomheder, der i bekendtgørelsen pålægges at anmelde sig og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen og/eller registrere oplysninger om art, oprindelse og mængde m.v. af behandlet og bortskaffet affald. Den præcise beskrivelse af de enkelte grupper er givet i gennemgangen af de enkelte grupper i Afsnit 2.1.1.

Følgende virksomheder skal føre register, anmelde sig og indberette oplysninger til Miljøstyrelsen

- Virksomheder, som er registreringspligtige i medfør af lov om afgift af affald og råstoffer, dvs. virksomheder, der driver forbrændings- og/eller deponeringsanlæg

- Virksomheder, som erhvervsmæssigt oparbejder

- papir og pap

- ikke-pantbelagte flasker og glas

- plast

- madaffald fra storkøkkener

- organisk affald

- jern og metal

- autogummi

- asfalt

- bygge- og anlægsaffald

- olie- og kemikalieaffald

Følgende virksomheder skal føre register

Behandlingsanlæg for forurenet jord

Øvrige virksomheder, som erhvervsmæssigt behandler indsamlet affald, herunder genanvendelige materialer.

Figur 1

Virksomheders pligter i medfør af bekendtgørelsens kapitel 4

Der henvises til Afsnit 2.1.1 m.h.t den præcise beskrivelse af de omfattede virksomheder.

Udover de krav, der i bekendtgørelsen stilles til de viste virksomheder, kan en række instanser pålægge virksomhederne at afgive yderligere oplysninger.

Andre krav

En kommunalbestyrelse kan pålægge alle virksomheder, der erhvervsmæssigt indsamler og transporterer affald produceret i den pågældende kommune, at afgive oplysninger om og dokumentation for transporterede affaldsmængder, affaldsfraktioner samt affaldets oprindelse og afleveringssted, jf. § 13 i bekendtgørelsen.

Alle oplysninger

Tilsvarende skal alle virksomheder, der behandler og bortskaffer affald, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen afgive alle oplysninger om modtaget affald, herunder oplysninger om hvilke affaldstyper og hvilke mængder, der er modtaget fra hver enkelt affaldsproducerende virksomhed, jf. § 34 i bekendtgørelsen. Bemærk, at et sådant krav vil medføre behov for en mere detaljeret registrering, end der er nødvendig af hensyn til indberetning til Miljøstyrelsen.

Modtageaftale

Andre kommuner end beliggenhedskommunen kan kun kræve oplysninger fra affaldsbortskaffelsesvirksomheder, hvis der foreligger en modtageaftale mellem virksomheden og kommunen indeholdende bestemmelser om afgivelse af disse oplysninger.

Krav fra Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen kan pålægge de virksomheder, som skal føre register, at indberette til Miljøstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 14 stk. 2. Eksempelvis i forbindelse med mere detaljerede undersøgelser kan Miljøstyrelsen pålægge virksomheder, som efter bekendtgørelsen blot skal registrere oplysninger, at indberette disse oplysninger til Miljøstyrelsen.