DK
Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet
Statutory Text (1 Articles)
Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet
Indholdsfortegnelse
1 Indledning
Formål
1.2 Baggrund
1.3 Retsgrundlag
1.3.1 Miljøbeskyttelsesloven
1.3.2 Fiskevandsdirektivet og rapporteringsdirektivet
2 Bedømmelse af vandløbskvalitet
2.1 Biologisk bedømmelse
2.1.1 Organismegruppe
2.2 Anvendelse af smådyr i biologisk forureningsbedømmelse
2.2.1 Saprobiesystemet
2.2.2 Landbrugsministeriets vejledning
2.2.3 Trent-indekset, Viborg-indekset, Dansk Fauna Indeks og Dansk Vandløbsfaunaindeks
3 Dansk Vandløbsfaunaindeks
3.1 Stationsvalg
3.2 Prøvetagningsprocedure
3.2.1 Standardketcher
3.2.2 Vandløbstværsnit
3.2.3 Sparkeprøver
3.2.4 Indsamlingsprocedure for sparkeprøver
3.2.5 Pilleprøve
3.2.6 Faunaprøve
3.2.7 Konservering
3.2.8 Ferskvandsdambrug
3.3 Udsortering og bearbejdning af indsamlede prøver
3.3.1 Sortering og identifikation
3.3.2 Identifikationsniveau
3.3.3 Mimimumsbehov
3.4 Fastsættelse af faunaklasse
3.4.1 Nøglegrupper
3.4.2 Diversitetsgrupper
3.4.3 Organismer i de negative diversitetsgrupper
4 Resultatvurdering
4.1 Sammenhæng mellem faunaklasse og vandløbsmålsætning
4.1.1 Optimal faunaklasse
4.1.2 Målsætningsklasse
4.2 Målsætninger
4.2.1 A-målsatte vandløb
4.2.2 B-målsatte vandløb og vandløb med målsætningerne C, D, E og F
4.2.3 Okkerpåvirkede vandløb
5 Tilsyn og overvågning
5.1 Prøvetagningsfrekvens
5.2 Generelt vandløbstilsyn
5.3 Landsdækkende overvågning
5.4 Tilsyn ved punktkilder
5.4.1 Ferskvandsdambrug
5.4.2 Andre punktkilder
5.5 Ressourceforbrug
6 Databehandling og rapportering
6.1 Dataopbevaring og databearbejdning i amtet
6.1.1 Kvalitetssikring og opbevaring
6.1.2 Tilstandsvurdering
6.1.3 Rapportering
6.2 Indberetning til Miljø- og Energiministeriet
6.2.1 Indberetning
6.2.2 Landsdækkende oversigter
6.2.3 EU-rapportering
7 Litteratur
7.1 Bestemmelsesværker
7.2 Referencer
Bilag 1: Tilsynsskema I
Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet
Bilag 2: Tilsynsskema II
Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet -
laboratorieskema
1 Indledning
Biologisk bedømmelse af vandløb
Denne vejledning omhandler Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), en ny metode til biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledningen er udarbejdet med henblik på anvendelse ved amtsrådenes tilsyn med miljøtilstanden i vandløb og i det nationale landsdækkende Vandmiljøovervågningsprogram (Miljøstyrelsen 1998).
Landbrugsministeriets vejledning (1970)
Vejledningen angiver retningslinier for udførelsen af et tilstrækkeligt og af Landbrugsministeriet (Landbrugsministeriet 1970). Vejledningen erstatter endvidere Teknisk anvisning nr. 5 om biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet (Kirkegaard et al. 1992), der hidtil har været anvendt til bedømmelse af de vandløbsstationer, der indgår i Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-97 (Miljøstyrelsen 1993).
Dansk Vandløbsfaunaindeks
Anvendelsen af Dansk Vandløbsfaunaindeks gør det endvidere muligt ud fra de regelmæssige bedømmelser at vurdere, hvorvidt der sker ændringer i vandløbskvaliteten og dermed i udviklingen af vandløbenes biologiske tilstand. Endvidere forbedres mulighederne for sammenstilling og tolkning af de opnåede resultater såvel regionalt som nationalt.
Vejledningen omfatter retningslinier for stationsvalg, prøvetagningsmetode, sortering og bearbejdning af indsamlede prøver samt fastsættelse af vandløbenes biologiske tilstand. Endvidere er der fastsat retningslinier for databehandling og rapportering.
1.1. Formål
Bedømmelse af vandløbskvalitet
Formålet med faunabedømmelserne er ud fra den fundne biologiske tilstand at vurdere, hvorvidt de til målsætningerne for vandløb knyttede kvalitetskrav til smådyrsfaunaen er opfyldt.
Ved anvendelse af vejledningen kan amtsrådene etablere en entydig sammenhæng mellem målsætning og konstateret tilstand. Ud fra den fundne biologiske tilstand kan det endvidere vurderes, om de fastsatte udlederkrav til spildevandsudledninger og øvrige vilkår er tilstrækkelige til, at regionplanernes målsætninger kan opnås og/eller fastholdes.
Alle typer vandløb
Til forskel fra metoden i Landbrugsministeriets vejledning (Landbrugsministeriet 1970) er det med Dansk Vandløbsfaunaindeks muligt at angive tilstanden i alle typer af vandløb, herunder også uforurenede vandløb og okkerpåvirkede vandløb.
1.2 Baggrund
Gammel metode
Det hidtidige tilsyn med vandløb har været baseret på en forenklet udgave af saprobiesystemet. Metoden, som er beskrevet i Landbrugsministeriets vejledning (Landbrugsministeriet 1970), består i en undersøgelse af vandløbets udseende og lugt, vandkemiske prøver samt en vurdering af smådyrsfaunaens sammensætning. Metoden er forholdsvis subjektiv.
Viborg indeks
En række amter har i de senere år anvendt det såkaldte Viborg-indeks i tilsynet med vandløb (Andersen et al. 1982, 1984). I Vandmiljøplanens overvågningsprogram er der i perioden 1993-1997 anvendt en modificeret udgave af Viborg-indekset, kaldet Dansk Fauna Indeks (Kirkegaard et al. 1992).
Dansk Fauna Indeks
I forbindelse med drøftelser om udkast til den foreliggende vejledning i biologisk bedømmelse af vandløb blev der mellem Amtsrådsforeningen og Miljøstyrelsen opnået enighed om
· det hensigtsmæssige i, at der foreligger en standardiseret, reproducerbar metode til bedømmelse af vandløbs økologiske tilstand ud fra smådyrsfaunaen,
· at Dansk Fauna Indeks er et brugbart koncept, samt at en laboratoriebearbejdning af de indsamlede prøver er nødvendig for at opnå en høj grad af reproducerbarhed.
Fra amternes side har der været rejst tvivl om, hvorvidt det eksisterende Dansk Fauna Indeks er i stand til at afspejle de økologiske forhold i vandløb, som er belastet med punktkilder.
Modificering
I et samarbejde mellem amterne og Danmarks Miljøundersøgelser blev det undersøgt, hvorvidt denne tvivl var berettiget og om en modifikation af Dansk Fauna Indeks kunne udvikles, som er mere hensigtsmæssig til karakterisering af miljøtilstanden i alle typer af danske vandløb (Friberg et al. 1996).
Dansk Vandløbsfaunaindeks
Resultatet af dette arbejde blev en anbefaling til i vejledningen i biologisk vandløbsbedømmelse, at anvende en mindre modifikation af Dansk Fauna Indeks. Den modificerede metode betegnes Dansk Vandløbsfaunaindeks.
1.3 Retsgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven
Amtsrådene har gennem en række bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven (Miljø- og Energiministeriet 1997), tilhørende bekendtgørelser og EU-direktiver en forpligtelse til at følge udviklingen i vandløbenes miljøkvalitet, herunder at vurdere i hvilket omfang de fastsatte målsætninger er opfyldt.
Anden lovgivning
Endvidere er et indgående kendskab til miljøtilstanden i vandløb ofte en nødvendig forudsætning for offentlige myndigheders planlægning og muligheder for afgørelser i medfør af vandløbsloven, vandforsyningsloven, naturbeskyttelsesloven, ferskvandsfiskeriloven, okkerloven samt lov om miljø- og genteknologi.
1.3.1 Miljøbeskyttelsesloven
Spildevandsbekendtgørelsen
Amtsrådene fører i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 66 tilsyn med forureningstilstanden i omgivelserne. I henhold til § 57 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 skal amtsrådene udarbejde oversigter for hvert enkelt vandområdes forureningstilstand (Miljøministeriet 1994).
Dambrugsbekendtgørelsen
Endvidere skal amtsrådene i henhold til § 15 i bekendtgørelse om ferskvandsdambrug foretage forureningsbedømmelse ved dambrug (Miljø- og Energiministeriets 1994).
1.3.2 Fiskevandsdirektivet og rapporteringsdirektivet
Fiskevandsdirektivet
Fiskevandsdirektivet (EU-Ministerråd 1978) har til formål at beskytte eller forbedre vandkvaliteten i de ferskvandsområder med strømmende eller stillestående vand, hvori der lever, eller hvori der, hvis forureningen blev mindsket eller fjernet, ville kunne leve fisk tilhørende
- lokale arter af naturlig mangfoldighed, eller
- arter, hvis forekomst af medlemstaternes kompetente myndigheder anses for ønskelig for vandområdets forvaltning.
Rapporteringsdirektivet
Rapporteringsdirektivet (EU-Ministerråd 1991) har til formål på et sektorspecifikt grundlag at rationalisere og forbedre bestemmelserne om fremsendelse af oplysninger og offentliggørelse af rapporter vedrørende fælleskabsdirektiver på miljøbeskyttelsesområdet, jf. dog EU-Traktatens artikel 155, første led.
Rapporteringsdirektivet indføjer følgende bestemmelse i fiskevands-direktivets artikel 16
"Hvert tredje år sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv som led i en sektorspecifik rapport, der også omfatter andre relevante fælleskabsdirektiver. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller formular, som Kommissionen udformer efter fremgangsmåden i artikel 6 i rapporteringsdirektivet (EU-Kommissionen 1992, 1995). Spørgeskemaet eller formularen sendes til medlemsstaterne seks måneder før starten på den periode, som rapporten dækker. Rapporten sendes til Kommissionen senest ni måneder efter udløbet af den treårsperiode, som den dækker. Den første rapport dækker årene 1993 til 1995.
Kommissionen offentliggør senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter en samlet rapport for Fællesskabet om gennemførelsen af direktivet."
2 Bedømmelse af vandløbskvalitet
Vandløbs fysiske forhold
Bortset fra kilder og kildebække er de fleste vandløb dynamiske med betydelige døgn- og årstidsvariationer i styrende variable som strømhastighed, temperatur og iltkoncentration, og en overvågning af den økologiske tilstand alene ud fra fysiske målinger og kemiske vandanalyser vil derfor være meget ressourcekrævende. I stedet kan vandløbsorganismernes forekomst og mængde anvendes som et samlet udtryk for tilstanden i en forudgående periode og altså også for f.eks. nætter, hvor vandets iltindhold har været ekstremt lavt. Hvor lang en periode vansløbsorganismernes forekomst afspejler, afhænger dels af hvilke organismer, man vælger at bruge, og dels af årstiden for prøvetagningen.
2.1 Biologisk bedømmelse
Biologisk bedømmelse
Omkring århundredskiftet udarbejdedes de første metoder til biologisk bedømmelse af vandløbsforurening, og man har i tidens løb brugt makro-invertebrater (smådyr), protozoa (encellede dyr), bentiske bundlevende) alger og fisk.
2.1.1 Organismegruppe
Kriterier for valg af organisme
Ved valg af organismegruppe skal bl.a. følgende overvejes
Hvad skal analysen/undersøgelsen bruges til?
Hvilke forhold påvirker de forskellige organismegrupper?
Hvordan er organismernes generationstid, dvs. hvor lang er den tidsperiode, som organismernes tilstedeværelse i vandløbet afspejler?
Kan organismerne bestemmes tilstrækkeligt nøjagtigt?
Hvad koster analysen/undersøgelsen?
Smådyr (makro-invertebrater)
I Danmark og i det meste af Vesteuropa anvendes i dag fortrinsvis smådyr (invertebrater) eller rettere større smådyr (makro-invertebrater). Anvendelsen af begrebet makro-invertebrater i denne sammenhæng betyder, at man ikke interesserer sig for de meget små arter eller for de tidligste stadier af større arter. Dette skyldes, at disse tidlige stadier er meget små og derfor vanskelige at finde og artsbestemme. Smådyr har en relativ lang livscyklus fra måneder til år afhængig af arten. Smådyrfaunaens sammensætning giver derfor et samlet billede af de økologiske forhold over en periode på op til flere måneder, og er derfor på mange måder et godt redskab til overvågning af vandløbenes økologiske tilstand (vandløbskvalitet).
Ciliater
Oprindeligt anvendtes især ciliater (grupper af encellede dyr) ved bedømmelsen, men da de er svære at bestemme og har en kort livscyklus, bruges de nu sjældent.
Alger
Forekomsten af alger er bl.a. betinget af et egnet substrat og af lystilgængeligheden. Alger er derfor mindre anvendelige, hvis vandløbet er overskygget, f.eks. af skov eller urteagtig bredvegetation. I store og dybe vandløb vil der ikke findes alger ved bunden som følge af manglende lys. Bundlevende alger anvendes i dag fortrinsvis i Østeuropa.
Fisk
Fisk kan ikke anvendes alene, idet de flytter sig for meget. Hvis der kommer en kritisk periode, forlader de den pågældende vandløbsstrækning for hurtigt at vende tilbage, når forholdene igen er acceptable. Desuden er fisk som helhed mere hårdføre end mange smådyr. Endelig medfører de årlige udsætninger af ørreder i mange vandløb, at det vil være vanskeligt at angive vandløbenes tilstand alene ud fra tilstedeværelsen af fisk.
2.2 Anvendelse af smådyr i biologisk forureningsbedømmelse
Metoder
Anvendelsen af smådyr (makro-invertebrater) til biologisk bedømmelse af vandløbs forureningstilstand er i store træk fordelt på tre metoder: Saprobiesystemet, Trent-indekset og modifikationer heraf samt diversitetsindices (sidstnævnte omtales ikke nærmere i denne vejledning).
2.2.1 Saprobiesystemet
Saprobiesystemet blev opstillet af Kolkwitz og Marsson (1902, 1908, 1909) i Tyskland og er blevet videreudviklet af bl.a. Zelinka og Marvan (1961) samt Sládecek (1973).
Smådyrs krav til vandets renhed
Udgangspunktet for systemet var observationer af, at ferskvandsorganismerne kunne inddeles i fire grupper efter deres krav til vandets renhed: rentvandsorganismer, forureningsdominanter, forureningsindikatorer og indifferente former. Den relative hyppighed af disse grupper giver sammen-holdt med de øvrige observationer et mål for vandløbets forureningsgrad.
Forureningsgrader
I saprobiesystemets nuværende skikkelse arbejdes der med fire forureningsgrader: Polysaprob (IV), alpha-mesosaprob (III), beta-mesosaprob (II) og oligosaprob (I), hvor en polysaprob vandløbslokalitet er stærkt forurenet og en oligosaprob vandløbslokalitet er upåvirket. Bedømmelsen baseres på erfaringer om smådyrenes miljøkrav. Hver art/dyregruppe tildeles en gennemsnitlig saprobieværdi efter en fordeling af 10 points på de fire forureningsgrader. Hvis en art/dyregruppe har en bred økologisk forekomst, fordeles de 10 point ligeligt på flere forureningsgrader, mens en art/dyregruppe med en snæver økologisk forekomst har alle points samlet i én forureningsgrad.
Ud fra fordelingen af saprobieværdier på de smådyr, der er fundet i prøven, beregnes en "gennemsnitlig" forureningsgrad.
2.2.2 Landbrugsministeriets vejledning
Formål med Landbrugsministeriets vejledning
Amtsrådenes tilsyn med og bedømmelse af den biologiske tilstand i vandløb har siden 1970 været baseret på Landbrugsministeriets vejledning om fremgangsmåden ved bedømmelse af recipienters forureningsgrad (Landbrugsministeriet 1970). Denne vejledning bruges til at bedømme forureningen med organisk stof og sigter ikke primært mod en detaljeret beskrivelse af en udvikling i vandløbenes forureningstilstand. Formålet var oprindeligt at få udskilt vandløbsstrækninger med uacceptabel forureningstilstand. I vejledningen anføres forureningen i forureningsgrader på en skala I - IV efter tiltagende forureningstilstand, således at forureningsgraderne I og II betegner acceptable forhold og forureningsgraderne III og IV betegner uacceptable forureningsforhold. Dog vil mellemformen forureningsgrad II-III og undtagelsesvis forureningsgrad III i nogle tilfælde kunne accepteres i visse langsomtflydende vandløb.
3 metoder
Ved bedømmelsen af forureningsgraden anvendes følgende 3 metoder
Organoleptisk metode
Den organoleptiske metode består i direkte iagttagelse af vandets og bundens udseende og lugt,
dvs. brug af syns- og lugtesansen,
Kemisk-fysisk metode
Den kemisk-fysiske metode består dels i målinger på stedet, dels i analyse af udtagne
vandprøver. Der lægges særlig vægt på måling af iltindhold og iltforbrug
Biologisk metode
Den biologiske metode er en forenklet form af saprobiesystemet. Forenklingen er gennemført
således, at metoden også kan anvendes af ikke-biologer efter et kort kursus.
Placering af forureningsgraderne I, II og II-III kræver anvendelse af alle 3 bedømmelsesmetoder. Det fremgår af vejledningen, at en sikker biologisk bedømmelse må overlades til specialister.
Placering af forureningsgraderne III og IV kan ske, blot én af metoderne taler herfor, også selv om det ikke underbygges ved oplysninger fra de to andre metoder.
2.2.3 Trent-indekset, Viborg-indekset, Dansk Fauna Indeks og Dansk Vandløbsfaunaindeks
Trent- indeksets anvendelse
Trent-indekset er udviklet i England og anvender forekomst og artssammensætning af vandløbenes bundlevende smådyr til karakterisering af vandløbskvalitet (Woodiwiss 1964). Indekset anvendes i forskellige modifikationer i bl.a. Frankrig (Duport & Margat 1983), Belgien (De Pauw & Vanhooven 1983), Irland (An Foras Forbatha 1984) og Luxemborg (Newman 1988).
Viborg- indekset
Trent-indekset er her i landet blevet modificeret til danske forhold af Andersen et al. (1982, 1984) ud fra faunaprøver indsamlet fortrinsvis i Viborg Amt. Indekset betegnes derfor ofte Viborg-indekset. Metoden er i varierende omfang anvendt af amterne i tilsynet med vandløb.
DFI og DFVI
Dansk Vandløbsfaunaindeks (DFVI), der med denne vejledning afløser saprobiesystemet som officiel bedømmelsesmetode, er en modificeret udgave af Viborg-indekset og Dansk Fauna Indeks (DFI), der er anvendt i Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997 (Miljøstyrelsen 1993). En nærmere faglig redegørelse for valget af den anvendte modificerede metode (DFVI) fremgår af Friberg et al. (1996).
3 Dansk Vandløbsfaunaindeks
Fastsættelse af faunaklasse
Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) omfatter en standardiseret prøvetagning, sortering og bearbejdning af indsamlede prøver samt fastsættelse af faunaklasse ud fra faunasammensætningen i den udsorterede prøve. Faunaklassen er en indeksværdi for vandløbets biologiske tilstand (vandløbskvaliteten). Dansk Vandløbsfaunaindeks kan anvendes i alle typer af vandløb i såvel det generelle tilsyn med miljøtilstanden som ved tilsynet med punktkildeudledninger, f.eks. fra ferskvandsdambrug.
Uanset den brede mulighed for anvendelse af metoden bør enkelte hensyn iagttages ved udvælgelse af lokaliteten for vandløbsbedømmelsen, idet de fysiske forhold på stationen har betydning for både prøvetagningen og resultatvurderingen.
3.1 Stationsvalg
Udvælgelse af vandløbsstation
Lokaliteter, der skal anvendes til bedømmelse efter Dansk Vandløbs-faunaindeks, bør udvælges således, at stedet er repræsentativt for den vandløbsstrækning, der ønskes kvalitetsvurderet.
Dette betyder, at der ved stationsudvælgelsen skal tages hensyn til, at vandløbskvaliteten vil være påvirket ved tilløb af andre vandløb og ved tilledning af spildevand fra renseanlæg og ferskvandsdambrug samt tilførslen af drænvand fra dyrkede arealer.
Det bør så vidt muligt undgås, at der placeres stationer på nedre dele af vandløb, såfremt disse påvirkes af saltvandsindtrængning.
Vandløbets fysiske forhold
De fysiske forhold på stationen bør ligeledes være repræsentative for vandløbsstrækningen. Dog bør der i det omfang, det er muligt, tages hensyn til, at den bedste prøvetagning opnås ved en strømhastighed på prøvetagningsstedet på 10 cm/sekund eller derover (se afsnit 3.2). Dette betyder i praksis, at bundmaterialet som regel vil bestå af sten, grus eller sand.
Stationers repræsentativitet
Afvejningen mellem stationens repræsentativitet for den pågældende vandløbsstrækning og ønsket om en god strømhastighed skal indgå i vurderingen og ved fastsættelsen af stationens målsætningsklasse (se afsnit 4.1.2).
Langsomtflydende vandløb
I langsomtflydende og udrettede vandløb, hvor der ofte er blød bund, vil den normale prøvetagningsmetodik ikke kunne udføres. I stedet udtages en faunaprøve med en modificeret udgave af sparkeprøven (se afsnit 3.2.4).
3.2 Prøvetagningsprocedure
3.2.1 Standardketcher
Indsamlingsketcher
Ved prøvetagningen anvendes en standardketcher med følgende karakteristisk
· en åbning på 25 x 25 cm,
· en tilspidset netpose med en længde af ikke under 50 cm (der kan med fordel monteres et gevind for enden af netposen til på- og afskruning af samlebeholder),
· maskevidde på 0,5 mm.
3.2.2 Vandløbstværsnit
3 tværsnit
Ved hver vandløbsstation vælges 3 vandløbstværsnit med ca. 10 meters mellemrum. Hvis en station indeholder stryg, placeres mindst ét tværsnit i dette.
3.2.3 Sparkeprøver
4 sparkeprøver
Langs hvert af de 3 tværsnit indsamles 4 sparkeprøver i en afstand fra den ene vandløbsbred på henholdsvis 25, 50, 75 og 100% af vandløbsbredden (se Figur 3.1). Hvis vandløbet er smallere end 4 ketcherhoveders bredde (dvs. er mindre end ca. 1 meter), lægges tværsnittene diagonalt opstrøms vandløbet (se Figur 3.2).
Det skal understreges, at der ved prøvetagningen altid startes ved den længst nedstrøms beliggende position og derefter arbejdes i opstrøms retning (se Figur 3.1 og Figur 3.2).
+++FIGUR+++
Figur 3.1
Prøvetagningsprocedure ved vandløbsbredde større end 1 meter. Tværsnittene er nummererede i den rækkefølge prøverne skal indsamles.
+++FIGUR+++
Figur 3.2
Prøvetagningsprocedure ved vandløbsbredder mindre end 1 meter. Tværsnittene og de enkelte sparkeprøver er nummereret i den rækkefølge, de skal indsamles.
3.2.4 Indsamlingsprocedure for sparkeprøver
Prøvetagning skal foretages inden for vandløbets våde perimeter og ifølge prøvetagningsstrategien. Det betyder, at der skal udtages sparkeprøver både i kantvegetationen og i mellem vandplanter i den udstrækning, de forekommer inden for prøvetagningspunkterne.
I strømmende vand (>10 cm/s)
Strømmende vande
Den enkelte sparkeprøve udtages på følgende måde: Ketcheren placeres fast mod vandløbsbunden med åbningen mod strømmen. Dernæst placerer prøvetageren sin ene fod på vandløbsbunden foran ketcheråbningen, således at tåspidsen vender mod ketcheråbningen; trykker derefter foden lidt ned i vandløbsbunden og sparker (sparkelængde ca. 40 cm) bagud mod strømmen (se Figur 3.3). Bundmateriale og smådyr hvirvles derved ind i ketcherposen. Efter at sedimentet i vandløbet er faldet til ro, sparkes endnu en gang på samme sted og måde. Når sedimentet herefter igen er faldet til ro, løftes ketcheren op mod strømmen, således at materialet samles i bunden af netposen eller opsamlingsbeholderen.
+++FIGUR+++
Figur 3.3
Sparketeknik ved prøvetagningsproceduren.
I langsomtflydende vand
Langsomtflydende vandløb
I langsomtflydende (< 10 cm/s) eller stillestående vandløb foretages prøvetagningen efter samme overordnede strategi (tre transekter, 12 spark) som for øvrige vandløb og på følgende måde: Foden placeres foran netåbningen på samme måde som ved den almindelige prøvetagning. Foden vrikkes fra side til side (ikke mere end ketcherens bredde) og bevæges ca. 40 cm bagud i toppen af sedimentet (ca. 5 cm nede) således at det hvirvles op. Dernæst føres ketcheren aktivt de samme 40 cm frem således, at det ophvirvlede materiale indfanges. Proceduren gentages dernæst endnu en gang i det samme prøvetagningspunkt.
I store vandløb
Store vandløb
I store vandløb er prøvetagning naturligt vanskeliggjort af dybde og strømforhold. Derfor er det vigtigt at udtage faunaprøverne ved lave vandføringer i prøvetagningsperioden. Midten eller slutningen af april vil formentligt ofte være et godt tidspunkt, da denne måned ofte er nedbørsfattig. I store vandløb som det alligevel ikke er muligt at krydse, tages prøverne 0, 33, 66 og 100 % fra bredden i tre transekter. 100 % er den maksimale afstand fra bredden som prøvetageren kan nå sikkerhedsmæssigt forsvarligt og ifølge gældende sikkerhedsregler.
Det kan være nødvendigt at tømme ketcheren efter prøvetagningen i hver enkelt tværsnit.
De i alt 12 sparkeprøver fra de 3 tværsnit hældes sammen til én prøve, der konserveres, hvis ikke prøven udsorteres få timer efter, at den er udtaget.
Rensning af netpose
Inden ketcheren anvendes ved næste station, skal netposen renses omhyggeligt, så der ikke overføres dyr til den næste prøve.
3.2.5 Pilleprøve
Pilleprøve
Efter indsamlingen af sparkeprøver indsamles der yderligere med pincet i løbet af ca. 5 minutter smådyr fra faste substrater som sten og grene (pilleprøve). Pilleprøven konserveres, idet smådyrene med fordel kan placeres direkte i 70-80% ethanol.
3.2.6 Faunaprøve
Faunaprøve
Sammen udgør de sammenblandede 12 sparkeprøver (samlet sparkeprøve) og pilleprøven én faunaprøve for den pågældende station. Det skal pointeres, at sparkeprøven og pilleprøven skal holdes adskilt.
3.2.7 Konservering
Til konservering kan anvendes ethanol eller formalin. Ved anvendelse af ethanol skal der tilsættes 96%-ethanol, så der opnås en slutkoncentration på 80%. Dette forudsætter, at faunaprøverne forinden gøres vandfri (det vil sige at intet synligt vand må forekomme). Dette kan f.eks. opnås ved anvendelse af et filterlåg (maskevidde 0,5 mm), som påmonteres prøvebeholderen, hvorefter overskydende vand borthældes.
Ethanol
Anvendelse af ethanol giver ofte en relativ dårlig fiksering, der kan give problemer med udsortering og bestemmelse af bl.a. orme og dansemyg.
Formalin
Som konserveringsvæske giver formalin det bedste resultat, idet der påhældes til en slutkoncentration på ca. 4%. Desværre udgør formalin et arbejdsmiljømæssigt problem, der dog kan minimeres ved meget omhyggelig gennemskylning af prøverne med vand før udsortering, samt ved anvendelse af effektiv punktudsugning på udsorteringsstedet. Det er ligeledes meget vigtigt med omhyggelig udvendig rengøring af prøveflasker og formalinbeholder i forbindelse med f.eks. biltransport.
Der bør ved udsortering af ethanolfikserede sparkeprøver tages de samme sikkerhedsforanstaltninger som ved anvendelse af formalin.
3.2.8 Ferskvandsdambrug
Desinficering af udstyr
Ved prøvetagning i vandløbssystemer med dambrug skal såvel prøvetagningsudstyr som fodbeklædning desinficeres før hver enkelt prøvetagning, (jf. Veterinærdirektoratet 1986).
3.3 Udsortering og bearbejdning af indsamlede prøver
3.1.1 Sortering og identifikation
Udsortering i laboratorium
Smådyrsfaunaen i de indsamlede prøver udsorteres i laboratoriet. Smådyrene udsorteres, således at det er muligt at afgøre, hvilke arter/slægter/-grupper, der er til stede i prøverne
Individer til nøglegruppe
· Arter/slægter/grupper nævnt i Tabel 3.1 under nøglegruppe 1-6 regnes kun for at være til stede, hvis de forekommer i mindst 2 individer i den samlede sparkeprøve, eller hvis 1 individ er fundet i pilleprøven.
Individer til diversitetsgrupper
· Arter/slægter/grupper, der kun optræder med ét individ i den samlede sparkeprøve, angives imidlertid under alle omstændigheder, da de indgår i antallet af diversitetsgrupper, jf. Tabel 3.2.
Det skal endvidere kunne afgøres om
- Chironomus og Asellus optræder med 5 eller flere individer i den samlede sparkeprøve, jf. Tabel 3.1, nøglegruppe 2 og 3.
- "Andre Trichoptera" optræder med 5 eller flere individer i den samlede sparkeprøve, jf. Tabel 3.1, nøglegruppe 3. Med andre Trichoptera menes familier bortset fra Glossosomatidae, Rhyacophilidae, Sericostomatidae og Goeridae.
- Gammarus optræder med mindst 10 individer i den samlede sparkeprøve, jf. Tabel 3.1, nøglegruppe 3 og 4, eller antallet af Gammarus er mindre end 10, jf. Tabel 3.1, nøglegruppe 5.
- Simuliidae (kvægmyg) optræder med mindst 25 individer i den samlede sparkeprøve, jf. Tabel 3.1, nøglegruppe 5.
- Oligochaeta optræder med mindst 100 individer i den samlede sparkeprøve, jf. Tabel 3.1, nøglegruppe 5, samt Tabel 3.2, negative diversitetsgrupper.
3.3.2 Identifikationsniveau
Identifikation af smådyrene
For at anvende Dansk Vandløbsfaunaindeks kræves, at de indsamlede dyr bestemmes til mindst det identifikationsniveau, der fremgår af Tabel 3.3. Listen omfatter samtlige danske slægter af Plecoptera (slørvinger), samtlige danske familier af Ephemeroptera (døgnfluer), og alle de i Danmark forekommende familier af Trichoptera (vårfluer) (se også afsnit 3.3). Det anbefales, at også andre vandløbsdyr registreres. I afsnit 7.1 er angivet en række bestemmelsesværker for smådyr i vandløb.
3.3.3 Mimimumsbehov
Opgørelse af antallet af individer
Ud over optælling af antallet af individer af de forskellige arter, slægter og grupper i henhold til de anførte minimumskrav vil det være hensigtsmæssigt i det mindste at angive det skønnede individantal for alle arter/slægter/-grupper. Specielt i tvivlsspørgsmål, hvor faunaklassen ikke vurderes at give et korrekt billede af tilstanden, er det meget vigtigt at have en detaljeret beskrivelse af faunasammensætningen, dvs. viden om alle arter/slægter/-gruppers indvidantal. Desuden vil den mere detaljerede beskrivelse af faunasammensætningen være værdifuld i forbindelse med tidsserie-undersøgelser af vandløb, f.eks. i relation til biodi versitet (Friberg et al. 1996).
3.4 Fastsættelse af faunaklasse
Det grundlæggende princip til beregning af en faunaklasse er det samme for såvel Dansk Fauna Indeks (DFI) som for Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).
3.4.1 Nøglegrupper
Nøglegrupper
Først undersøges, om der er repræsentanter fra nøglegruppe 1 til stede i faunaprøven. Er dette tilfældet, anvendes den vandrette indgang i indeksskemaet. I modsat fald flytter man en række ned i indeksskemaet til næste vandrette indgang, og det undersøges, om der er repræsentanter fra nøglegruppe 2 til stede i prøven og så videre. En dyregruppe regnes som værende til stede som nøglegruppe, hvis den observeres i mindst 2 individer i sparkeprøven, eller hvis der i pilleprøven observeres mindst ét individ.
I DVFI, nøglegruppe 1, 4 og 5, anvendes den øverste vandrette indgang, hvis der i faunaprøven er fundet 2 eller flere af nøglegruppens repræsentanter, mens den nederste vandrette indgang anvendes i tilfælde af, at der kun er fundet 1 af nøglegruppens repræsentanter.
3.4.2 B>Diversitetsgrupper
Diversitetsgrupper
Den lodrette indgang i indeksskemaet findes ved at bestemme antallet af diversitetsgrupper, defineret som antallet af positive diversitetsgrupper minus antallet af negative diversitetsgrupper (se afsnit 3.4.3). De i Tabel 3.2 angivne dyregrupper tæller hver som henholdsvis positiv eller negativ diversitetsgruppe, hvis de observeres i mindst ét individ i enten sparke- eller pilleprøven.
Oligochaeta fungerer som en negativ diversitetsgruppe, hvis de observeres i 100 eller flere eksemplarer i sparkeprøven.
3.4.3 Organismer i de negative diversitetsgrupper
Negative diversitetsgrupper
Til nøglegruppe 2 er koblet to såkaldte negative organismer: Chironomus og Asellus. Nøglegruppe 2 må ikke anvendes, såfremt der forekommer 5 eller flere individer af Chironomus eller Asellus i sparkeprøven.
Chironomus er også en negativ organisme i nøglegruppe 3. Nøglegruppe 3 må således ikke anvendes, hvis der er 5 eller flere individer af Chironomus i sparkeprøven.
I nøglegruppe 3 og 4 indgår Gammarus, hvis der forekommer 10 eller flere individer i sparkeprøven. Gruppen Tricoptera i nøglegruppe 3 og 4 omfatter såvel familier med transportable larvehuse som familier uden.
Nøglegruppe 5 anvendes i de tilfælde, hvor man observerer Gammarus i mindre end 10 eksemplarer og/eller Baetidae i faunaprøven, og/eller hvor Simuliidae er observeret i 25 eller flere eksemplarer i sparkeprøven. Hvis Oligochaeta er observeret i 100 eller flere eksemplarer i sparkeprøven, skal den nederste vandrette indgang i nøglegruppe 5 anvendes, uanset om der i øvrigt er observeret 2 eller flere repræsentanter fra nøglegruppe 5 i faunaprøven.
Nøglegruppe 6 anvendes både, hvis de angivne dyregrupper er til stede i faunaprøven, og hvis denne er helt uden dyreliv.
Skema til fastsættelse af faunaklasse
Ved fastsættelse af vandløbskvalitet ud fra artssammensætningen i de indsamlede og udsorterede faunaprøver anvendes skemaet i Tabel 3.1. Den beregnede tilstand (faunaklasse) ved anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks angives med heltallene 1 til 7 (se afsnit 4).
Faunatomme vandløb
Hvis der intet dyreliv er i prøven eller det forekommende dyreliv kun består af arter/slægter/grupper som ikke indgår i nøglegrupperne, anvendes nøglegruppe 6; det vil sige tilstanden er faunaklasse 1. Faunatomme vandløb kan forekomme i forbindelse med forgiftninger samt i tilfælde, hvor der er kraftig en okkerpåvirkning.
Tabel 3.1
Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI)
NØGLEGRUPPER (NG)
Antal diversitetsgrupper
£ ¸ 2
¸ 1 - 3
4 - 9
³ 10
NØGLEGRUPPE 1
Brachyptera, Capnia, Leutra, Isogenus, Isoperla
³ 2 grupper
-
5
6
7
Isoptena, Perlodes, Protonemura, Siphonoperla
Ephemeridae
Limnius
1 gruppe
-
4
5
6
Glossosomatidae, Sericostomatidae
NØGLEGRUPPE 2
Amphinemura, Taeniopteryx,
Ametropodidae, Ephemerellidae
Heptageniidae, Leptophlebiidae, Siphlonuridae
Elmis, Helodes
4
4
5
5
Rhyacophilidae, Goeridae
Ancylus
Hvis Asellus ³ 5 prøves NG 3
Hvis Chironomus ³ 5 prøves NG 4
NØGLEGRUPPE 3
Gammarus ³ 10
Caenidae
3
4
4
4
Andre Tricoptera end de ovenfor angivne ³ 5
Hvis Chironomus ³ 5 prøves NG 4
NØGLEGRUPPE 4
Gammarus ³ 10, Asellus
³ 2 grupper
3
3
4
-
Caenidae
Sialis
1 gruppe
2
3
3
-
Andre Tricoptera
NØGLEGRUPPE 5
Gammarus
³ 2 grupper
2
3
3
-
Baetidae
Simuliidae ³ 25
Hvis Oligochaeta ³ 100 prøves NG 5, 1 gruppe
1 gruppe eller
2
2
3
-
Hvis Eristalis ³ 2 prøves NG 6
Oligochaeta ³ 100
NØGLEGRUPPE 6
Tubificidae
Psychodidae
1
1
-
-
Chironomidae
Eristalis
Tabel 3.2
Positive og negative diversitetsgrupper, der anvendes i Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).
Diversitetsgrupper
Positive
Negative
Tricladida (fimreorme)
Oligochaeta (børsteorme) ³ 100
Gammarus (ferskvandstangloppe)
Helobdella (bruskigle)
Hver slægt af Plecoptera (slørvinger)
Erpobdella (hundeigle)
Hver familie af Ephemeroptera (døgnfluer)
Asellus (vandbænkebider)
Elmis (bille)
Sialis (dovenflue)
Limnius (bille)
Psychodidae (sommerfuglemyg)
Helodes (bille)
Chironomus (dansemyg)
Rhyacophilidae (vårflue)
Eristalis (rottehale, flue)
Hver familie af Trichoptera (vårfluer) med transportable huse
Sphaerium (bønnemusling)
Ancylus (huesnegl)
Lymnaea (mosesnegl)
Tabel 3.3
Minimum identifikationsniveau for anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).
Større grupper
Taxa anvendt i Dansk Vandløbsfaunaindeks
Turbellaria (fimreorme)
Tricladida
Oligochaeta (børsteorme)
Tubificidae, Oligochaeta
Hirudinea (igler)
Erpobdella, Helobdella
Malacostraca (storkrebs)
Asellus, Gammarus
Plecoptera (slørvinger)
Amphinemura, Brachyptera, Capnia, Isogenus, Isoperla, Isoptena, Leuctra,, Nemoura, Nemurella, Perlodes, Protonemura, Siphonoperla, Taeriopteryx
Ephemeroptera (døgnfluer)
Ametropodidae, Baetidae, Caenidae, Ephemeridae, Ephemerellidae, Heptageniidae, Leptophlebiidae, Siphlonuridae
Megaloptera (netvinger)
Sialis
Coleoptera (biller)
Elmis, Limnius volckmari, Helodes
Trichoptera (vårfluer), familier med transportable huse
Beraeidae, Brachycentridae, Hydroptilidae, Goeridae, Glossosomatidae, Leptoceridae, Lepidostomatidae, Limnephilidae, Molannidae, Odontoceridae, Phryganeidae, Sericostomatidae
Trichoptera (vårfluer), øvrige familier
Ecnomidae, Hydropsychidae, Philopotamidae, Polycentropodidae,
Psychomyiidae, Rhyacophilidae
Nematocera/Brachycera (myg/fluer)
Psychodidae, Chironomus, Chironomidae, Eristalis, Simuliidae
Gastropoda (snegle)
Ancylus, Lymnaea
Lamellibranchia (muslinger)
Sphaerium
4 Resultatvurdering
Faunaklasse
Den konstaterede biologiske tilstand beregnet ved anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks betegnes faunaklasse og angives med heltal fra 1 til 7. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt fortsat at anvende udtrykket forureningsgrad om den konstaterede tilstand, idet resultatet af bedømmelsen ikke kun er udtryk for effekten af en forurening med organisk stof, men derimod er et integreret billede af tilstanden i vandløbet, hvori de fysiske forhold og en eventuel okkerbelastning m.m. også indgår (se også afsnit 3.4).
Forureningsgrad og faunaklasse
Faunaklasse 1, der angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, svarer til forureningsgrad IV i saprobiesystemet (Landbrugsministeriet 1970), og faunaklasse 7, der angiver et meget varieret dyreliv, svarer til forureningsgrad I. Inddelingen i faunaklasserne svarer i øvrigt til den hidtil anvendte efter saprobiesystemet, og de hidtidige bedømmelser med angivelse af forureningsgrad kan i de fleste tilfælde direkte omsættes til faunaklasse (se Tabel 4.1 ). Der vil bl.a. være undtagelser i de tilfælde, hvor metode 1 og 2 i Landbrugsministeriets vejledning har indgået i fastsættelsen af vandløbets forureningsgrad, jf. afsnit 2.2.2.
Den beregnede faunaklasse skal generelt lægges til grund i myndighedernes administrative afgørelser om vandløbskvalitet. Hvis der er væsentlige faglige grunde, der taler imod at anvende den beregnede faunaklasse, skal dette særskilt begr undes for hver enkel faunalisre.
4.1 Sammenhæng mellem faunaklasse og vandløbsmålsætning
I Miljøstyrelsens vejledning i recipientkvalitetsplanlægning (Miljøstyrelsen 1983) er der angivet, hvilken forureningsgrad, der som minimum skal være konstateret i et vandløb, for at den i regionplanerne fastsatte målsætning kan anses for opfyldt (se Tabel 4.1). Denne sammenhæng ændres ikke ved anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks, idet en forureningsgrad også kan angives som en faunaklasse (se Tabel 4.1).
Optimal faunaklasse og målsætningsklasse
Ved anvendelse Dansk Vandløbsfaunaindeks betegnes kvaliteten af et vandløbs optimale opnåelige dyreliv som den optimale faunaklasse, og den faunaklasse, der skal opnås for at målsætningen er opfyldt, betegnes målsætningsklasse.
4.1.1 Optimal faunaklasse
Optimale tilstand
I mange vandløb vil minimumskravet for opfyldelse af den fastsatte målsætning i regionplanen betyde, at der kan accepteres en tilstand i vandløbet, der er lavere end den optimale tilstand vurderet ud fra det pågældende vandløbs fysiske forhold, vandføring, vandkvalitet, de zoogeografiske forhold og den aktuelle målestations placering i vand-løbssystemet. Den optimale tilstand i et naturligt, større vandløb vil være forskellig for stationer i de øvre dele og stationer i det nedre løb. Denne naturlige forskel er uafhængig af menneskelige påvirkninger og aktiviteter.
Fastsættelse af optimal faunaklasse
For at de naturlige forskelle ikke skal være medvirkende til at give et forkert billede af vandløbenes tilstand og vurderingen af de menneskelige påvirkningers betydning, skal der for hver prøvetagningslokalitet fastlægges den faunaklasse, der er optimal for den pågældende vandløbs-station. Denne højest mulige opnåelige faunaklasse betegnes optimal faunaklasse.
4.1.2 Målsætningsklasse
Den målsatte vandløbskvalitet
For de udvalgte vandløbsstationer, hvor der ønskes foretaget tilsyn med, hvorvidt den fastlagte målsætning i regionplanen er opfyldt, fastsættes den tilstand, målsætningsklassen, der som minimum skal være opnået, for at den ønskede kvalitetsmålsætning kan anses for opfyldt. Målsætningsklassen for en vandløbsstation fastlægges altid efter en konkret vurdering af vandløbskvaliteten.
Den optimale faunaklasse og den ønskede målsætningsklasse vil ikke altid være ens udtrykt som faunaklasse, når et vandløb er påvirket af menneskelige aktiviteter. Disse påvirkninger er de ændringer i vandløbets vandkvalitet, som påføres som følge af tilledninger af spildevand og afstrømninger fra drænudløb fra dyrkede arealer. Heller ikke regulerede vandløb vil have de fysiske forhold, der muliggør opnåelse af den optimale faunaklasse, idet de fysiske forhold aldrig vil have samme kvalitet som uregulerede vandløb. Vegetationen eller manglende vegetation langs vandløbene har ligeledes indvirkning på, hvilken faunaklasse det vil være muligt at opnå i vandløbet.
Fysiske forhold og den opnåelige tilstand
Der findes vandløb, hvor de fysiske forhold er af en sådan art, at de helt naturligt vil have eller kunne opnå faunaklasse 6 eller måske faunaklasse 7. Tilsvarende er der langsomtflydende vandløb, hvor bundforholdene er af en sådan karakter, at et dyreliv svarende til faunaklasse 5 ikke naturligt vil kunne forekomme. Visse vandløb, som f.eks. gravede grøfter, vil derfor højst kunne opnå faunaklasse 4 på grund af vandløbets eksisterende fysiske forhold.
Ved fastsættelse af målsætningsklasse for den enkelte vandløbsstation skal det tilstræbes, at stationen i videst muligt omfang er repræsentativ for vandløbsstrækningen, der skal vurderes. Især bør det sikres, at de fysiske forhold på stationen er repræsentative.
Fastsættelse af målsætningsklasse
Målsætningsklassen for en vandløbsstation fastsættes ud fra en vurdering af stationens optimale faunaklasse og målsætningen for den pågældende vandløbsstrækning. Målsætningsklassen kan variere mellem faunaklasse 7 og mindstekravet til opfyldelse af den pågældende målsætning, som angivet i Tabel 4.1. Et eksempel på anvendelse af optimal faunaklasse, målsætningsklasse og regionplanens målsætninger er vist i Tabel 4.2.
Tabel 4.1
Mindstekrav til forureningsgrad for opfyldelse af kvalitetsmålsætninger i vandløb (efter retningslinier i vejledning i recipientkvalitetsplanlægning (Miljøstyrelsen 1983)). Endvidere er angivet sammenhæng mellem forureningsgrad og faunaklasse.
Målsætning
Forureningsgrad
Faunaklasse
A
Særligt naturvidenskabeligt interesseområde
II*
5*
B1
Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk
II
5
B2
Laksefiskevand
II
5
B3
Karpefiskevand
II (II-III)
5 (4)
C
Vandløb, der alene skal anvendes til afledning af vand
II-III
4
D
Vandløb påvirket af spildevand
II-III
4
E
Vandløb påvirket af grundvandsindvinding
II-III
4
F
Vandløb påvirket af okker
-
-
* Fastsættes særskilt for det enkelte vandløb
4.2 Målsætninger
4.2.1 A-målsatte vandløb
A-målsatte vandløb
For A-målsatte vandløb bør målsætningsklassen normalt være den samme som den optimale faunaklasse. For disse vandløb bør endvidere udarbejdes en faunaliste over de arter, der bør være til stede og som har ligget til grund for målsætningen.
4.2.2 B-målsatte vandløb og vandløb med målsætningerne C, D, E og F
Vandløb med andre målsætninger
For B-målsatte vandløb bør målsætningsklassen ligeledes normalt være den samme som den optimale faunaklasse. For vandløb med målsætninger C, D, E og F vil målsætningsklassen sædvanligvis være lavere end den optimale faunaklasse. Den vil dog normalt ikke kunne fastsættes lavere end mindstekravene angivet i Tabel 4.1.
4.2.3 Okkerpåvirkede vandløb
Okkerpåvirkede vandløb
Vandløb med målsætning F, påvirket af okker, vil kunne målsættes med målsætningsklasserne 4, 3, 2 eller 1. Hvilken målsætningsklasse, der vælges, afhænger af, hvor stor en påvirkning af vandløbets dyreliv, der kan accepteres.
Oversigt over tilsynsstationerne i vandløbssystemet, kvalitetsmålsætninger, optimale faunaklasser og målsætningsklasser.
Lokalitet
Målsætning
Optimal faunaklasse
Målsætningsklasse
Station A
B1
7
6
Station B
B1
7
7
Station C
B2
6
5
Station D
B2
5
5
Station E
B3
5
4
Station F
C
5
4
Station G
C
4
4
5 Tilsyn og overvågning
Tilsynet med den biologiske tilstand i vandløb udføres for at følge, om de fastsatte målsætninger for vandløbene er opfyldt, herunder at kontrollere, at påvirkningen fra punktkilder ikke medfører en uacceptabel vandløbskvalitet. Resultaterne fra det almindelige regionale tilsyn og fra overvågningen af vandløb i Vandmiljøovervågningsprogrammet skal endvidere sikre opfyldelse af de nationale overvågningsforpligtelser.
5.1 Prøvetagningsfrekvens
Frekvens og prøvetagningstidspunkt
Faunaindsamlingen udføres én gang årligt. Det anbefales, at der udtages faunaprøver i det tidlige forår (februar-april). For bedst at kunne følge udviklingen i vandløbenes tilstand er det hensigtsmæssigt, at prøver fra de enkelte stationer udtages på samme tidspunkt hvert år. Det anbefales ligeledes, at alle faunaprøver indsamles inden for en så begrænset tidsperiode som muligt.
I forbindelse med indsamling af faunaprøver er det hensigtsmæssigt, at der på et feltskema (se Bilag 1) foretages en registrering af en række fysiske og biologiske forhold. Oplysninger om ilt og temperatur samt oplysninger om forekomsten af bundlevende alger, herunder trådalger og lammehaler mv., vil sammen med de faste oplysninger om stationens bundforhold mv. kunne anvendes i forbindelse med tolkning af tidsserier af faunalister.
5.2 Generelt vandløbstilsyn
Tilsyn med vandløbenes målsætninger
Tilsynet med vandløbene bør omfatte et tilsyn med alle målsatte delstrækninger af vandløb. Dette generelle tilsyn (normalprogram) bør være repræsentativt for vandløbene i det pågældende område (vandløb, vandløbssystem og amt) og bør ligge fast år for år. Herved vil det være muligt at følge ændringer på regionalt niveau, herunder f.eks. forskelle mellem nedbørsrige og nedbørsfattige år.
5.3 Landsdækkende overvågning
Overvågningsprogram
I Vandmiljøovervågningsprogram 1998-2003 indgår 444 faste stationer, hvorpå der foretages en årlig bedømmelse af vandløbskvaliteten (Miljøstyrelsen 1998).
5.4 Tilsyn ved punktkilder
5.4.1 Ferskvandsdambrug
Ferskvandsdambrug
Ifølge bekendtgørelse om ferskvandsdambrug (Miljø- og Energiministeriet 1994) skal amtsrådet foretage forureningsbedømmelse ved ferskvandsdambrugene. Det anbefales, at de fremtidige bedømmelser ved ferskvandsdambrug udføres ved anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks.
De anvendte tilsynsstationers målsætningsklasser bør fastsættes i forbindelse med overgang til anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks. Ved revision af gældende udledningstilladelser og ved meddelelse af nye tilkaldelser bør målsætningsklassen indgå i forudsætningen for udledningstilladelsen.
5.4.2 Andre punktkilder
Spildevandsudløb
Der er ikke fastsat specifikke krav i lovgivningen om tilsyn og kontrol med påvirkningen fra udledninger af spildevand fra renseanlæg, de særskilte industrispildevandsudledninger, regnvandsbetingede udløb samt spredt bebyggelse i det åbne land. Det anbefales, at det altid overvejes i forbindelse med tilsynet med disse udledninger også, at udføre et tilsyn med den biologiske påvirkning af vandløbet. I forbindelse med ændringer i udledningstilladelser mv. anbefales, at der foretages en vurdering af vandløbskvaliteten med en biologisk bedømmelse ved anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks, jf. i øvrigt § 57 i spildevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriet 1994).
5.5 Ressourceforbrug
En biologisk vandløbsbedømmelse efter Dansk Vandløbsfaunaindeks vil for rutineret personale tage 2-3 timer med indsamling i felten og udsortering af relevante dyregrupper i laboratoriet.
Udsorteringer i laboratorium
Det anbefales, at der i forbindelse med selve indsamlingen ikke i videre udstrækning foretages artsbestemmelse mv. på prøvetagningsstedet. Den mest optimale anvendelse af ressourcerne opnås ved at intensivere indsamlingen over en kort tidsperiode og siden anvende sammenhængende laboratorietid til udsortering og artsbestemmelse af de indsamlede faunaprøver.
6 Databehandling og rapportering
Amtsrådet er forpligtet til at kvalitetssikre, opbevare og rapportere data fra det biologiske tilsyn med vandløb. Miljøstyrelsen er forpligtet til både nationalt og internationalt, herunder til EU, at rapportere oplysninger om vandløbenes tilstand og oplysninger om opfyldelse af målsætningerne.
Stationsoplysninger
Ved hver enkelt vandløbsbedømmelse vil der forekomme en række faste oplysninger (bl.a. dato, stationsnummer, vandløbsnavn, lokalitet, målsætning, målsætningsklasse og prøvetager). Herudover vil der være tilknyttet en faunaliste, der vil omfatte de nødvendige arter til bestemmelse af faunaklasse eller eventuelt en liste med samtlige arter, med angivelse af antal individer (se Bilag 2).
Det anbefales, at der ved hver udsortering og artsbestemmelse udtages mindst 2 eksemplarer af hver af de bestemte arter/slægter/grupper. Disse faunaprøver bør opbevares af amtet.
6.1 Dataopbevaring og databearbejdning i amtet
6.1.1 Kvalitetssikring og opbevaring
Opbevaring af tilsynsdata
Amtsrådet er som ansvarlig myndighed for tilsynet med vandløb forpligtet til at kvalitetssikre og opbevare oplysninger om de biologiske bedømmelser af vandløbene. Data bør opbevares på en sådan måde, at de umiddelbart kan gøres tilgængelige for andre myndigheder.
Faunalister
Faunalisterne opbevares med henblik på anvendelse til bestemmelse af faunaklasse og til vurdering af udviklingstendensen i tilstanden i vandløbene, hvis der viser sig behov for en mere detaljeret analyse end det er muligt ud fra faunaklasseangivelsen.
6.1.2 Tilstandsvurdering
Tilstand
Resultaterne af vandløbsbedømmelserne (faunalister og faunaklasse) bør være registreret således, at det er muligt at udarbejde oversigter for hver enkelt station, vandsystem, kommune eller amt, og således at materialet kan indgå i Miljø- og Energiministeriets landsdækkende oversigter. Ud fra de beregnede faunaklasser vurderes, om den fastsatte målsætning er opfyldt, jf. afsnit 4.1.2.
Udvikling
Udviklingen i vandløbenes tilstand vurderes løbende ved sammenligning med tidligere bedømmelser på samme lokalitet. Udviklingen kan beskrives både ud fra ændringer i faunaklasse og ud fra ændringer i faunasammensætningen.
6.1.3 Rapportering
Amternes rapportering
Amtsrådet bør årligt udarbejde en rapport over resultaterne af vandløbsbedømmelserne med angivelse af tilstanden og af, hvorvidt målsætningerne er opfyldt. Amtsrådet bør desuden med års mellemrum, f.eks. i forbindelse med revisionen af regionplanen, udarbejde en rapport med angivelse af udviklingstendenser i vandløbenes tilstand samt angivelse af, i hvilket omfang de fastsatte målsætninger er opfyldt.
6.2 Indberetning til Miljø- og Energiministeriet
Oplysninger om de biologiske bedømmelser, dvs. faunaliste, faunaklasse, målsætningsklasse og optimal faunaklasse, indberettes til Miljø- og Energiministeriet.
6.2.1 Indberetning
Indberetning
Indberetningsfrekvensen for alle data bør være en gang om året, således at data fra et kalenderår indberettes senest 1. marts i det efterfølgende kalenderår.
Formater
Formatet af indberetningen fastlægges af Miljøstyrelsen efter forhandling med Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune samt Frederiksberg Kommune. Den praktiske tilrettelæggelse af indberetningen baseres på aftaler mellem amtsrådene og Miljøstyrelsen.
6.2.2 Landsdækkende oversigter
Landsdækkende rapportering
Miljøstyrelsen vil i overensstemmelse med indberetningsfrekvensen på baggrund af de indberettede oplysninger fra amterne udarbejde landsdækkende oversigter over bedømmelser og målsætninger til brug i national og international sammenhæng.
6.2.3 EU-rapportering
EU-rapportering
Miljøstyrelsen er forpligtet til hvert tredje år på grundlag af et spørgeskema eller en formular, som EU-Kommissionen udsender til medlemsstaterne, at tilsende Kommissionen en rapport om gennemførelsen af Fiskevandsdirektivet (se også afsnit 3). Med baggrund i de fra medlemsstaterne indsendte rapporter offentliggør EU-Kommissionen en rapport om direktivets gennemførelse.
7 Litteratur
7.1 Bestemmelsesværker
Dall, P.C. & Lindegaard, C.(ed.) (1995): En oversigt over danske ferskvandsinvertebrater til brug ved bedømmelse af forureningen i søer og vandløb. - Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet, 5. udgave, 240 pp.
Edington, J.M. & Hildrew, A.G. (1981): Caseless caddis larvae of the British Isles. - Freshwater Biological Association, Scientific publ. no. 43, Titus Wilson & Son Ltd, 91 pp.
Elliot, J.M., Humpesch, U.H. & Macan, T.T. (1988): Larvae of the British Ephemeroptera. - Freshwater Biological Association, Scientific publ. no. 49, Titus Wilson & Son Ltd, 145 pp.
Elliott, J. M. (1996): British freshwater Megaloptera and Neuroptera: A key with ecological notes. - Freshwater Biological Association, Scientific
publ. no. 54, Titus Wilson & Son Ltd, 59 pp.
Hansen, V. (1973): Biller VIII: Vandkalve og Hvirvlere. - Danmarks Fauna, bind 34, Dansk Naturhistorisk Forening, København, 248 pp.
Hansen, V. (1973): Biller X: Blødvinger, Klannere m.m. - Danmarks Fauna, bind 44, Dansk Naturhistorisk Forening, København, 344 pp.
Hansen, M. (1987): The Hydrophiloidea (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Ent. Scand., bind 18, E.J. Brill/Scandinavian Science Press Ltd, 253 pp.
Kirkegaard, J.B. (1985): Ferskvandsigler. - Danmarks Fauna, bind 82, Dansk Naturhistorisk Forening, København, 80 pp.
Lillehammer, A. (1988): Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Ent. Scand., bind 21, E.J. Brill/Scandinavian Science Press Ltd, 165 pp.
Mandahl-Barth, G. (1949): Bløddyr III: Ferskvandsbløddyr. - Danmarks Fauna, bind 54, Dansk Naturhistorisk Forening, København, 249 pp.
Mandahl-Barth, G. (1976): Oversigt over den lavere ferskvandsfauna. - Natur og Museum 17, hæfte 2-3: 4-28.
Nilsson, A.N. & Holmen, M (1995): The aquatic Adephaga (Coleoptera) of Fennoscandia and Danmark. II Dytiscidae. Fauna Ent. Scand. bind 32, E.J. Brill/Scandinavian Science Press Ltd, 188 pp.
Nilsson, A. (ed.) (1996): Aquatic Insects of North Europe, A Taxanomic Handbook, Vol 1: Ephemeroptera - Plecoptera - Heteroptera - Neuroptera - Megaloptera - Coleoptera - Trichoptera - Lepidoptera. - Apollo Books, 274 pp.
Nilsson, A. (ed.) (1997): Aquatic Insects of North Europe, A Taxanomic Handbook, Vol 2: Odonata - Diptera. - Apollo Books, 440 pp.
Wallace, I.D., Wallace, B. & Philipsons, G.N. (1990): A key to the case-bearing caddis larvae of Britain and Ireland. - Freshwater Biological Association, Scientific publ. no. 51, Titus Wilson & Son Ltd., 237 pp.
Wiberg-Larsen, P. (1984): Slørvinger og døgnfluer. Nøgle og oversigtsværk - Nymfer af danske slørvinger og døgnfluer. - Miljøstyrelsen, 99 pp.
7.2 Referencer
Andersen, M.M., Jørgensen, H.S., & Riget, F.F. (1982): Nyt biologisk forureningsindeks til danske vandløb. - Stads- og Havneingeniøren 1: 12-16.
Andersen, M.M., Riget, F.F. & Sparholt, H. (1984): A Modification of the Trent index for use in Denmark. - Wat. Res. 18: 145-151.
An Foras Forbartha (National Institute for Physical Planning and Construction Research) (1984): The National Survey of Irish Rivers 1982-83. Biological investigations of quality in selected rivers and streams.
De Pauw, N. & Vanhooren, G. (1983): Method for biological assessment of watercourses in Belgium. - Hydrobiologia 100: 153-168.
Duport, L. & Margat, J. (1983): Measurement of the quality of waters - methods used to show the quality. Report No. DPP/SE.B/LD/SB. French Ministry of the Environment.
EU-Kommissionen (1992): Kommissionens beslutning (92/446/EØF af 27. juli 1992) om spørgeskemaer for direktiver inden for vandområdet.
EU-Kommissionen (1995): Kommissionens beslutning (95/337/EØF af 25. juli 1995) om ændring af beslutning om spørgeskemaer for direktiver inden for vandområdet.
EU-Ministerråd (1978): Rådets direktiv 78/659/EØF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri.
EU-Ministerråd (1991): Rådets direktiv 91/692/EØF af 23. december 1991 om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelse af en række miljødirektiver.
Friberg, N., Larsen, S.E., Christensen, F., Rasmussen, J.V. & Skriver, J. (1996): Dansk Fauna Indeks: Test og modifikationer. - Faglig rapport fra DMU, nr. 181, Danmarks Miljøundersøgelser, 58 pp.
Kirkegaard, J., Wiberg-Larsen, P., Jensen, J., Iversen, T.M. & Mortensen, E. (1992): Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet - Metode til anvendelse på vandløbsstationer i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. - Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU, nr. 5, 22 pp.
Kolkwitz, R. & Marsson, M. (1902): Grundsätze für die biologische Beurteilung des Wassers nach seiner Flora und Fauna. - Mitt. Prüfungssanst. Wasserversorg. Abwasserreinig. 1: 33-72.
Kolkwitz, R. & Marsson, M. (1908): Ökologie der pflanzlichen Saprobien - Ber. dt.Bot. Ges. 26A: 505-519.
Kolkwitz, R. & Marsson, M. (1909): Ökologie der tierischen Saprobien. - Internat. Rev. Hydrobiol. 2: 126-152.
Landbrugsministeriet (1970): Vejledning om fremgangsmåden ved bedømmelse af recipienters forureningsgrad, 5 pp.
Miljøministeriet (1994): Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. - Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 310. af 25. april 1994, 11 pp.
Miljø- og Energiministeriet (1994): Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug. - Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 31. oktober 1994.
Miljø- og Energiministeriet (1997): Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse (Miljøloven). - Miljøministeriet og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997, 26 pp.
Miljøstyrelsen (1983): Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning. Del I: Vandløb og søer. - Miljøstyrelsen, København, 89 pp.
Miljøstyrelsen (1993): Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1993-97. - Redegørelse nr. 2/1993 fra Miljøstyrelsen, 172 pp.
Miljøstyrelsen (1998): Nationalt program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003. - Redegørelse nr. xx/1998 fra Miljøstyrelsen, (in prep.).
Newman, P. J. (1988): Classification of surface water quality, Review of schemes used in EC Member States. - Heinemann Professional Publishing, 189 pp.
Sládecek, V. (1973): System of water quality from the biological point of view. - Arch. Hydrobiol: Beih. Ergebn. Limnol. 7: 1-218.
Zelinka, M. & Marvan, P. (1961): Zur Präzisierung der biologichen Klassifikation der Reinheit fliessender Gewässer. - Arch. Hydrobiol. 57: 389-407.
Veterinærdirektoratet (1986): Cirkulære om rensning og desinfektion af ferskvandsdambrug m.v. - Veterinærdirektoratets cirkulære af 27. august 1986, 4 pp.
Woodiwiss, F.S. (1964): The biological system of stream classification used by the Trent River Board. - Chem. Ind. 83: 443-447.
Bilag 1: Tilsynsskema I: Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet
BIOLOGISK BEDØMMELSE AF VANDLØBSKVALITET - FELTESKEMA
Amt
x
År / mdr. / dag
/ /
Vandløb
Vandløbssystem
Station
Stations nr.
Kommune
Kommune nr.
Undersøgt af
Klokken
VANDLØBETS DIMENSIONER (GENNEMSNIT)
(x)
HINDE/SKUM PÅ VANDOVERFLADEN
(1/2/3)
Vandspejlsbredde (m)
Oliehinde
Dybde (m)
"Jernspejl"
Dybde af leje (m)
Fedthinde
STRØMFORHOLD (GENNEMSNIT)
(x)
Skum
Stillestående
LUGT
(1/2/3)
Ringe
Ingen
Jævn
Kloak
God
Ensilage
Frisk
Ajle eller lignende
Pytter
Kemikalie
Udtørret
DIVERSE MÅLINGER
VANDLØBSBUND
(1/2/3)
Ilt (mg/l)
Blød
Temperatur oC
Fast
PH
Stenet
BREDVEGETATION/BESKYGNING
(1/2/3)
Groft gruset
Træer, buske
Gruset
Urter
Sandet
VANDPLANTEFLORA
(1/2/3)
Siltet
Pindsvineknop
Leret
Smalbladet mærke
Tørveagtig
Vandranunkel
Brunt slam
Vandpest
Sort slam
Vandstjerne
Groft detritus
Kruset vandaks
Okkerslam
Svømmende vandaks
BELÆGNINGER/BIOFILM M.V.
(1/2/3)
Børstebladet vandaks
Slimet bakteriefilm
Aflangbladet vandaks
Algedomineret biofilm
Kildemos
Hvide/violette svovlbakterier
Grønne trådalger
Okkerbelægninger
Total vandplantedækningsgrad i %
Hildenbrandia (rødalge)
FISK IAGTTAGET
(x)
Lammehaler
Ørred
VANDETS UDSEENDE
(1/2/3)
Skalle
Klart
Brasen
Uklart
Ål
Grumset
Andre arter
Opaliserende
BEMÆRKNINGER
Intensitet: 1. Svag; 2. Middel; 3. Dominerende.
Bilag 2: Tilsynsskema II: Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet - laboratorieskema
BIOLOGISK BEDØMMELSE AF VANDLØBSKVALITET LABORATORIESKEMA
Amt
År / mdr. / dag
/ /
Vandløb
Vandløbssystem
Station
Stations nr.
Kommune
Kommune nr.
Undersøgt af
Bemærkninger
Faunaprøve
Indsamlet af
Bearbejdet af
Dansk Vandløbsfaunaindeks
Sparke-
Pille-
Dansk Vandløbsfaunaindeks
Sparke-
Pille-
Art/slægt/gruppe
prøve
prøve
Art/slægt/gruppe
prøve
prøve
Tricladida
½
Phryganeidae
1/2/5
Tubificidae
2
Sericostomatidae
1/2
Oligochaeta
101
Trichoptera
1/5
Erpobdella
½
Ecnomidae
1/2
Helobdella
½
Hydropsychidae
1/2
Asellus
1/2/5
Philopotamidae
1/2
Gammarus
1/2/10
Polycentropodidae
1/2
Amphinemura
½
Psychomyiidae
1/2
Brachyptera
½
Rhyacophilidae
1/2
Capnia
½
Psychodidae
1/2
Isogenus
½
Simuliidae
1/2
Isoperla
½
Chironomus
1/2/5
Isoptena
½
Chironomidae
1/2
Leutra
½
Eristalis
1/2
Nemoura
½
Ancylus
1/2
Nemurella
½
Lymnaea
1/2
Perlodes
½
Sphaerium
1/2
Protonemura
½
Siphonoperla
½
Eventuelle andre
Sparke-
Pille-
Taeniopteryx
½
Art/slægt/gruppe
prøve
prøve
Ametropodidae
½
Baetidae
½
Caenidae
½
Ephemeridae
½
Ephemerellidae
½
Heptageniidae
½
Leptophlebiidae
½
Siphlonuridae
½
Sialis
½
Elmis
½
Limnius
½
Beregnet faunaklasse
Helodes
½
_____________
Beraeidae
1/2/5
Hyppigheder angivet som minimum således
Brachycentridae
1/2/5
2 Fundet i pilleprøven
Hydroptilidae
1/2/5
1 Individ i sparkeprøven
Goeridae
½
2 > 2 individer i sparkeprøven
Glossosomatidae
½
5 > 5 individer i sparkeprøven
Leptoceridae
1/2/5
10 > 10 individer i sparkeprøven
Lepidostomatidae
1/2/5
25 > 25 individer i sparkeprøven
Limnephilidae
1/2/5
101 ³ 100 individer i sparkeprøven
Molannidae
1/2/5
Derudover accepteres hyppigheder i sparkeprøven
Odontoceridae
1/2/5
som f.eks. : 50 (> 50) osv