Cirkulære om regulering af befordringsgodtgørelse (kilometertaksten) i henhold til § 149g i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1015 af 17. december 1997 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats (aktivbekendtgørelsen).
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om regulering af befordringsgodtgørelse (kilometertaksten) i henhold til § 149g i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1015 af 17. december 1997 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats (aktivbekendtgørelsen).
I henhold til ovennævnte paragraf reguleres befordringsgodtgørelsen (kilometertaksten) hvert år med virkning fra den første mandag i juli måned.
Kilometertaksten fastsættes på grundlag af prisudviklingen i DSB s personbefordring. Det samlede tilskud afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Fra og med mandag den 6. juli 1998 fastsættes kilometertaksten
for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ansættes i individuel jobtræning eller puljejob, til 0.70 kr. pr. kilometer, jf aktivbekendtgørelsens § 149g, stk. 3, og
for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har fået et tilbud om uddannelse til 1,31 kr. pr. kilometer, jf. aktivbekendtgørelsens § 149g, stk. 4.
Fra Skatteministeriet er der endnu ikke kommet nogen afklaring af hvad der skal gælde ved benyttelse af Storebæltsbroen. Så indtil videre gælder, at der alene ydes tilskud pr. km. Over Storebæltsbroen og ikke dobbelt kilometerafstand som ved færge. Styrelsen melder tilbage, så snart der foreligger en afklaring.
Cirkulære nr. 5/97 ophæves hermed.
Med venlig hilsen
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 9. juli 1998