Legislator Case Law & Legislation
C19986013360 DK

Virksomhedsbegrebet i relation til EU's de minimis-støtteordning

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1998 60133 Historic

Virksomhedsbegrebet i relation til EU s de minimis-støtteordning

Ved afgrænsningen af en virksomhed er det alene den juridiske identitet, der er afgørende, og ikke, som angivet i Arbejdsministeriets retningslinier fra oktober 1996, om virksomheden ejes med mere eller mindre end 25 %.

Foranlediget af en konkret henvendelse har Arbejdsministeriets departement rettet henvendelse til EU-Kommissionen vedrørende afgrænsningen af en virksomhed i relation til EU s de minimis-støtteordning.

EU-Kommissionen har meddelt, at på fællesskabsplan forstås ved virksomhed en juridisk defineret organisation, med særskilt regnskab, underlagt en ledelse, som alt efter forholdene er en juridisk eller fysisk person, og som er oprettet med henblik på at udøve en eller flere aktiviteter med produktion af varer eller tjenesteydelser på et eller flere steder.

Enhver virksomhed, der opfylder kriterier, kan få fordel af en de minimis-støtteordning, hvad enten den er en del af en koncern eller et holdingselskab. Det afgørende element er nemlig, at der er tale om et selvstændigt regnskab.

Den nævnte afgrænsning er ikke helt i overensstemmelse med Arbejdsministeriets retningslinier til fortolkning af de minimis-støtteordningen, og Arbejdsministeriet har stillet i udsigt, at retningslinierne vil blive revideret.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 13. august 1998

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →