Skrivelse om regulering af takster for lægeerklæringer pr. 1. oktober 1998 til brug for administrationen af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (Til de godkendte forsikringsselskaber m.fl.)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om regulering af takster for lægeerklæringer pr. 1. oktober 1998 til brug for administrationen af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade
(Til de godkendte forsikringsselskaber m.fl.)
Det meddeles herved, at taksterne for lægeerklæringer i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Den Almindelige Danske Lægeforening pr. 1. oktober 1998 udgør
1. Lægeerklæring I for den første lægeerklæring til oplysning om ulykkestilfælde, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader på hertil autoriseret blanket samt høreanmeldelser (ulykkestilfælde): 134 kr.
2. Lægeerklæring II for den sidste afsluttede lægeerklæring på den hertil autoriserede blanket: 221 kr.
3. Supplerende erklæring til lægeerklæring I eller II vedrørende et enkelt organ (organattest): 137 kr.
4. Supplerende erklæring til lægeerklæring II: 89 kr.
5. Anmeldelse af erhvervssygdomme/arbejdsbetingede skader (autoriseret blanket) samt høreanmeldelser (erhvervssygdomme): 148 kr.
For 3. og 4. gælder det, at den supplerende erklæring indeholder en fornyet beskrivelse af tilstanden bygget på en ny undersøgelse af tilskadekomne (supplerende udtalelse afkrævet lægen umiddelbart honoreres ikke særskilt).
Ovennævnte takster gælder også ved administration af Den Grønlandske Arbejdsskadeforsikringsordning. Taksten for de i anordningen § 34 nævnte sygesedler er 16 kr.
Arbejdsskadestyrelsen, den 1. oktober 1998
Torben Øhlenschlæger