Rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder

Rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder

Område

Denne At-meddelelse oplyser om krav til rengøring, vedligeholdelse, orden og ryddelighed på faste arbejdssteder.

Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter,

- at arbejdsstedet skal holdes forsvarligt ved lige, rent og ryddeligt, så forholdene til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige

- at færdselsveje og arealer, herunder gulvbelægninger, holdes i forsvarlig stand og fri for genstande, materialer, spild eller lignende, der kan være til fare for færdsel,

- at der sker en forsvarlig opbevaring af tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer,

- at der benyttes forsvarlige rengøringsmidler og metoder,

- at spild og affald samles og bortskaffes i henhold til regler for området,

- at der på arbejdsstedet skal være forsvarlige forhold for udførelsen af oprydning, rengøring og vedligeholdelse, så arbejdet hermed kan ske uden fare for sikkerhed og sundhed for såvel dem, der udfører dette arbejde, som for andre beskæftigede på virksomheden, og

- at vinduer, lysarmaturer o.l. vedligeholdes og rengøres.

Vedligeholdelse

Erfaringer fra de seneste år har vist, at mangelfuld vedligeholdelse af bygninger kan give alvorlige problemer af sundhedsmæssig karakter.

Manglende vedligeholdelse af arbejdsstedet og arbejdspladsen kan vanskeliggøre rengøringsarbejdet og kan således være årsag til et dårligere rengøringsniveau.

Man bør have en klar arbejdsfordeling i forbindelse med nødvendige vedligeholdelsesarbejder, både med hensyn til det løbende arbejde og større enkeltstående arbejder.

Færdselsveje og færdselsarealer skal altid være i forsvarlig stand, dvs. uden huller, fremspring o.l., så der ikke er risiko for fald.

Ventilationsanlæg, filtre, malerkabiner, lysarmaturer o.l. skal vedligeholdes løbende, så deres effektivitet altid er størst. Eventuelle anvisninger fra leverandøren skal følges.

Rengøring

Arbejdsstedet skal holdes rent, så der ikke opstår sundhedsskadelige gener. Det vil sige, at støv og snavs skal holdes nede på et passende lavt niveau.

Det skal tilrettelægges, hvor hyppigt, der skal rengøres.

Rengøringshyppigheden afhænger af aktiviteterne i arbejdsrummene, herunder de enkelte arbejdsprocesser og anvendte stoffer og materialer.

Endvidere skal virksomheden være opmærksom på, at arbejdsstedet/arbejdspladsen kan rengøres på en sikker og forsvarlig måde. Det kan fx dreje sig om,

- at det er muligt at udføre rengøringsarbejdet ergonomisk rigtigt,

- at stoffer og materialer er placeret, så der ikke opstår nogen sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko,

- at maskiner, der er i drift, mens der rengøres, skal være afskærmet, så man kan opholde sig i nærheden af eller passere dem uden at komme til skade, eller

- at maskinerne er taget ud af drift.

Det er hensigtsmæssigt at udarbejde rengøringsprogrammer, der beskriver, hvad der skal gøres i forbindelse med henholdsvis den løbende rengøring og hovedrengøring, hvor tit det skal gøres, samt hvilke metoder der skal anvendes. Disse programmer bør jævnligt gennemgås med henblik på en eventuel revision, fx på grund af ændringer af arbejdspladsen eller arbejdsprocesser.

Man skal være opmærksom på, at en række installationer på arbejdsstedet ikke bliver gjort rent ved den rengøring, som foretages løbende. Det kan medføre en nedsættelse af effektiviteten af disse installationer og give indeklimaproblemer. Det gælder bl.a. vinduer, lysarmaturer, ventilationskanaler, radiatorer og akustikplader. På disse steder vil der samles en del støv og snavs, som efterhånden vil afgives til omgivelserne selv ved meget små bevægelser.

Arbejdsmiljøinstituttet har i samarbejde med Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service inden for de sidste år udviklet en målemetode, der kan anvendes som hjælp ved vurdering af rengøringsniveauet.(1)

Rengøringsmetode

Rengøringen skal udføres på en sådan måde, at skadelig forurening ikke spredes.

De rengøringsmidler og rengøringsmetoder, der anvendes, må ikke forringe de sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold for personerne på arbejdsstedet.

Der skal således vælges rengøringsmetoder, der ikke spreder forureningen på arbejdsstedet. Fx bør støvsugning normalt vælges frem for fejning. Ved arbejde med sundhedsskadelige stoffer kan der være forbud mod at anvende fejning. Det gælder bl.a. i forbindelse med bly, blæsemidler (sandblæsning) og asbest, jf. At-meddelelser herom.

Endvidere kan støvafgivelsen nedsættes, hvis overfladen gøres fugtig, før man fejer eller før afmontering af installationer i forbindelse med rengøring, reparation, eftersyn og justering.

Rengøring må normalt aldrig ske ved hjælp af trykluft, da det medfører en spredning af forureningen.

Ved rengøring med højtryksspuling vil der altid dannes aerosoler, som kan indeholde sundhedsskadelige stoffer og materialer. Rengøring med højtryksspuling skal derfor begrænses mest muligt, og arbejdstrykket skal være lavest muligt, jf. At-meddelelse herom. Det er vigtigt, at virksomheden synliggør, hvilke opgaver det påhviler dels virksomhedens ansatte og dels rengøringspersonalet at udføre i forbindelse med både den løbende rengøring og hovedrengøringen, samt at alle er instrueret i eventuelle særlige risici ved arbejdet.

Det kan være nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger, fx etablering af permanente gangbroer, hejseværker o.l. i forbindelse med ikke lettilgængelige steder som fx højtsiddende vinduer og vinduespartier, således at rengøring på disse steder kan udføres forsvarligt.

På nogle arbejdssteder kan det være nødvendigt, at produktionen eller dele heraf er indstillet under rengøringen.

Orden og ryddelighed

Arbejdsstedet skal holdes ryddeligt, så arbejdsforholdene er forsvarlige. Uorden kan indebære en

- sikkerhedsmæssig risiko under arbejdet,

- hindring for ordentlig rengøring og dermed

- forringelse af indeklimaet samt

- ulykkesrisiko for de ansatte og rengøringspersonalet.

(1) Løbner T., Schneider T., med flere. Rengøringsnormer. Rapport af 3. juni 1992. Kan fås hos AHTS, Rosenørns Allé 1, 1970 Frederiksberg C.

Færdselsveje og færdselsarealer må ikke blokeres af genstande som fx hensatte redskaber, tom emballage, opmagasinerede materialer og varer.

Spild o.l. på færdselsveje og arealer samt gulve kan medføre fare for fald og skal derfor fjernes straks, og nødvendig rengøring skal foretages med det samme.

Der skal indrettes nødvendige plads/rum til opbevaring af tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer. Når det tekniske hjælpemiddel og stoffer og materialer har været anvendt, bør det bringes tilbage på rette plads. Det øger overskueligheden. Opbevaringsstedet skal være forsvarligt, og placeringen skal være passende i forhold til, hvor stoffer og materialer og de tekniske hjælpemidler anvendes. Efter miljømyndighedernes regler skal giftige stoffer og materialer opbevares i særskilt rum.

Det er en god ide at kassere og bortskaffe stoffer og materialer som fx rengøringsmidler, der ikke længere bruges. Det øger overskueligheden og dermed sikkerheden.

Den enkelte ansatte er den nærmeste til at sikre orden og ryddelighed på den enkelte arbejdsplads og skal derfor medvirke til, at der altid er almindelig orden og ryddelighed på den ansattes arbejdsplads.

Spild og affald

Spild og affald skal opbevares og bortskaffes i henhold til regler for området.

Man skal især være opmærksom på kemikalieaffald, som bør opbevares i fx specielle containere/beholdere, der er indrettet til formålet, frem for i tilfældig gammel emballage.

Man skal være opmærksom på, at visse typer affald som fx asbestholdige materialer, epoxy, særligt sygehusaffald, maling o.l. kræver særlige forholdsregler i forbindelse med opbevaring og bortskaffelse.

De lokale miljømyndigheder kan give oplysninger om bortskaffelse af spild og affald.

Sikkerhedsorganisationen

Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i arbejdet med planlægning mv. af rengørings- og vedligeholdelsesarbejdet og være med til at behandle spørgsmål om rengøringsniveau, rengøringsprogrammer, vedligeholdelsesarbejder o.l. i det omfang, det berører sikkerhed og sundhed.

I samarbejde med sikkerhedsorganisationen kan der udarbejdes checklister, der kan bruges i forbindelse med planlægning af rengøringen samt til vurdering af rengøringskvaliteten, og om rengøringsniveauet fastholdes.

BAGGRUND

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr. 0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.