Værnefodtøj (Fodværn

Værnefodtøj (Fodværn)

Denne At-meddelelse oplyser om værnefodtøj og om, hvor det skal bruges.

Værnefodtøj kan være sko, træsko, sandaler, støvler, gummistøvler eller støvletter med en eller flere værneegenskaber.

Brug

Værnefodtøj skal bruges, hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges og udføres forsvarligt ved brug af almindeligt, hensigtsmæssigt fodtøj.

Arbejdsgiveren skal afholde udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøjet, som er dennes ejendom. Der er dog mulighed for, at der mellem vedkommende arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation kan indgås aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøjet.

Arbejdsgiveren skal sørge for

- at værnefodtøjet er egnet, at det ikke medfører unødige gener, og at det bliver brugt under arbejdet,

- at instruere de ansatte i brugen og oplyse om faren ved ikke at bruge værnefodtøjet. Instruktionen skal omfatte almindelig vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøjet,

- at forurenet værnefodtøj bliver rengjort.

Den ansatte skal bruge værnefodtøj, hvor det er påkrævet..

Værnefodtøj med tåhætte og værnesål

Værnefodtøj med beskyttelseståhætte skal bruges, hvor der er risiko for klemning, eller hvor der er risiko for fodskade fra faldende genstande, fx hvor der håndteres eller arbejdes med tunge og uhåndterlige genstande, dvs. over 16-20 kg. Jo mere skarpkantet og hård genstanden er, jo større er risikoen for skader.

Værnefodtøj med beskyttelseståhætte bruges således eksempelvis inden for

Bygge- og anlægsbranchen ved

- anhugning,

- montagearbejde og demontagearbejde med betonelementer, forskallingsflager og kassetter, gipsplader og eltavler,

- håndtering af kloakgods, brønde, fjernvarmerør, Leca-blokke, tagplader, døre, vinduer, køkkenelementer, hårde hvidevarer, håndvaske, wc-kummer, badekar, radiatorer, kedler til oliefyr og varmtvandsbeholdere,

- opsætning og nedtagning af stillads,

- nedrivning,

- afsætning af kantsten og fortovsfliser.

Jernindustrien ved

- anhugning,

- montering og demontering af tunge værktøjer i maskiner, bilmotorer og gearkasser, og ved brug af tunge værktøjer.

Værnefodtøj med værnesål bruges, hvor der er risiko for at træde spidse eller skarpe emner, fx søm og glasskår, op i foden gennem en almindelig sål.

Det vil blandt andet kunne være tilfældet inden for bygge- og anlægsområdet.

Andre typer værnefodtøj

Værnefodtøj med skridsikre såler bruges, hvor man er udsat for skridfare. Skridfaren er bestemt både af gulvets overflade og af fodtøjets såler.

Værnefodtøj med skridsikre såler kan fx være nødvendige i fødevareindustrien, i køkkener og på sygehuse.

Fodværn med ankelpuder (støvle eller støvlet) bruges, hvor der er risiko for stød og slag mod anklerne, fx i støberier og på jernlagerpladser.

Kemikaliebestandigt værnefodtøj bruges, hvor der er risiko for at træde i kemikalier, fx olier, syrer eller baser.

Antistatisk gnistsikkert værnefodtøj bruges, hvor der kan være eksplosive gasser, dampe eller støv i luften, fx ved arbejde på skibe med olietanke, på olieraffinaderier samt på operationsstuer.

Varme-/kuldeisolerende værnefodtøj bruges ved arbejde i særlig varme eller særlig kolde omgivelser, fx i støberier eller køle- og frostrum.

Varmeisolerende værnefodtøj bør i særlig grad kunne absorbere eller tillade fordampning af sved.

Kuldeisolerende værnefodtøj bør være som rummeligt, at der er plads til termosokker og/eller andre kuldebeskyttende lag.

Værnefodtøj med brandhæmmende egenskaber bruges, hvor man er udsat for stærk strålevarme, gløder, stænk af flydende metal el.lign., fx i støberier.

Kombinationer af værneegenskaber kan være nødvendige en række steder, fx beskyttelseståhætte og værnesål i byggebranchen, beskyttelseståhætte samt varmeisolerende og brandhæmmende egenskaber i støberier, og skridsikre og kuldeisolerende egenskaber i fiskeindustien.

Valg og tilpasning

Ved valg af værnefodtøj skal der tages hensyn til, at fodtøjet har de rette værneegenskaber. Herudover skal fodtøjet vælges ud fra de forhold, der i øvrigt arbejdes under, fx temperatur, fugtighed, ”underlagets” beskaffenhed (ujævnt, hårdt, glat mv.), gående eller stående arbejde. Det betyder eksempelvis, at det er bedre at bruge fodtøj med en sål, der absorberer ”stød”, hvis man går meget på hårde gulve, og at det er bedre at bruge fodtøj, som sidder ordentlig fast, hvis man arbejder på ujævnt underlag, fx på byggepladser el. lign.

Værnefodtøjet skal desuden være tilpasset den enkelte bruger og dennes behov. Det skal sidde fast og have en god pasform. Dette er særlig vigtigt for værnefodtøj med beskyttelseståhætte, som ikke kan forme sig efter foden.

Sålen skal sikre et godt fodfæste. Ved arbejde på stiger, trapper, armering og lignende underlag eller ved arbejde, hvor man går meget, bør der bruges værnefodtøj med en smidig sål og separat hæl.

Forurenet værnefodtøj skal rengøres, tørres og desinficeres i nødvendigt omfang.

Brugsanvisning og mærkning

Ved levering skal der fra leverandøren medfølge en brugsanvisning på dansk med oplysninger om beskyttende egenskaber, tilpasning, brug, vedligeholdelse og opbevaring.

Værnefodtøj skal være CE-mærket; dog kan værnefodtøj, der er markedsført før 1. juli 1995, fortsat anvendes uden at være CE-mærket, indtil det skal udskiftes, hvis der er i overensstemmelse med de regler, der var gældende før denne dato. Det er fabrikanten eller dennes repræsentant i Det Europæiske Fællesskab, der er ansvarlig for, at værnefodtøjet bliver CE-mærket. Mærket ser således ud

+++FIGUR+++

Værnefodtøjer typisk fremstillet efter de europæiske standarder EN 345 om sikkerhedsfodtøj med 200 J tånæse, klasse S og EN 347 om arbejdsfodtøj uden tånæse, klasse O. Disse standarder indeholder ligeledes bestemmelser om mærkning af fodtøjet. Værnefodtøj inddeles i 2 klasser

Klasse I: Fodtøj fremstillet af læder og lign. Materialer

Klasse II: Fodtøj fremstillet af gummi eller polyurethan

I EN 345 om sikkerhedsfodtøj anvendes følgende mærkningssymboler

Krav Symbol

Indtrængningsmodstand (sømværn), min. 1100 N P

Ledende fodtøj, max. 100 k S C

Antistatisk fodtøj, min. 100 k S -max. 1000 m S A

Varmeisolerende fodtøj HI

Kuldeisolerende fodtøj CI

Trædefladens energiabsorption, min 20 J E

Vandafvisende skaft WRU

Varmebestandighed (sål) HRO

De grundlæggende krav er angivet i tabel 2 i standarden.

Mærkning af sikkerhedsfodtøj med flere egenskaber kan samles i følgende kategorier

Klasse

SB svarer til at de grundlæggende krav er opfyldt I + II

S1 svarer til SB + A + E I

S2 svarer til S1 + WRU I

S3 svarer til S2 + P + slidmønster I

S4 svarer til SB + A + E II

S5 svarer til S4 + P + slidmønster II

I EN 345-2 findes supplerende krav til fodtøj, der anvendes til specielle formål

Krav

Beskyttelse ved brug af motorkædesav

+++FIGUR+++

Beskyttelse i forbindelse med brandbekæmpelse

+++FIGUR+++

Krav Symbol

Beskyttelse mod tryk af mellemfod M

Beskyttelse imod klipning/skæring CR

I EN 347 om arbejdsfodtøj anvendes følgende mærkningssymboler

Samme mærkningskrav og symboler som i EN 345.

De grundlæggende krav er angivet i tabel 2 i standarden.

Mærkning af arbejdsfodtøj med flere egenskaber kan samles i følgende kategorier

Klasse

O1 svarer til at de grundlæggende krav er opfyldt + A + E +

Oliebestandig sål I

O2 svarer til O1 + WRU I

O3 svarer til 02 + P + slidmønster I

O4 svarer til at minimumskrav er opfyldt + A + E +

Oliebestandig sål II

O5 svarer til O4 + P + slidmønster II

Ortopædisk værnefodtøj, der er individuelt fremstillet til en bestemt person, er ikke omfattet af kravet om CE-mærkning. Mærkningssymbolerne, som er angivet i de europæiske standarder, kan anvendes i den udstrækning, det er muligt, fx P for indtrængningsmodstand (sømværn), hvis standardens krav hertil er opfyldt. Det afgørende er, at brugsanvisningen oplyser om, hvilke egenskaber værnefodtøjet har, og hvad det beskytter imod.

Sikkerhedsskiltning

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder, hvor værnefodtøj skal bruges, afmærkes med skiltning.

+++FIGUR+++

Fodværn påbudt

Skiltet er blåt med hvidt symbol og kan være forsynet med et supplerende skilt, som angiver typen af værnefodtøj.

Der kan imidlertid være tilfælde, hvor arbejde, som gør værnefodtøj nødvendigt, foregår så spredt, at skiltning ikke er praktisk mulig.

BAGGRUND

Bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.

Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr. 0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet, den 1. april 1998

xx