Legislator Case Law & Legislation
C19986007160 DK

NOA-meddelelse om tilskud til arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved lediges ophør i jobtræning, individuel jobtræning og puljejob

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1998 60071 Valid

NOA-meddelelse om tilskud til arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved lediges ophør i jobtræning, individuel jobtræning og puljejob

Tilskud til arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved lediges ophør i jobtræning, individuel jobtræning og puljejob.

Ved en ledigs ophør i puljejob indgår arbejdsgiverens udgifter til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i beregningen af tilskuddet. Ved ophør i jobtræning og individuel jobtræning indgår dagpengegodtgørelse ikke i beregningen.

Puljejob

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i puljejob udbetaler Arbejdsformidlingen et økonomisk tilskud til ansættelsesstedet. Tilskuddet svarer til 90 procent af den fulde lønudgift.

Udover den løn, der udbetales til den ledige, indregnes blandt andet dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i den fulde lønudgift, jf. § 148 c, stk. 5 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Jobtræning og individuel jobtræning

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning udbetaler Arbejdsformidlingen et løntilskud henholdsvis tilskud til ansættelsesstedet.

Løntilskuddet eller tilskuddet beregnes som tilskudssatsen pr. time gange det antal timer for hvilke, der er udbetalt løn til den ledige, jf. § 149 a, stk. 2 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag er ikke løn. Der kan derfor ikke ydes løntilskud eller tilskud til betaling af dagpengegodtgørelse ved en ledigs ophør i jobtræning eller individuel jobtræning.

Arbejdsmarkedsstyrelsens NOA-meddelelse nr. A.11/96 af 20. november 1996 ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →