Information om koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats

Bilag 1

Kapitel 1

Koordinationsudvalget og det rummelige arbejdsmarked

Kapitel 1

Koordinationsudvalget og det rummelige arbejdsmarked

Koordinationsudvalgene skal ses i sammenhæng med Regeringens samlede indsats for at skabe et rummeligt arbejdsmarked.

Formålet med at nedsætte koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats (koordinationsudvalg) er nemlig lokalt at få aktører, som kan bidrage til at skabe et rummeligt arbejdsmarked - med plads til alle - også til personer med be-grænset arbejdsevne.

Midlet til lokalt at nå Regeringens overordnede mål med et rummeligere arbejdsmarked er

- at forebygge, at personer udstødes fra arbejdsmarkedet,

- at fastholde de personer, der er i risiko for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet,

- at integrere personer, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og

- at integrere personer, der har svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Det rummelige arbejdsmarked er en videreudvikling af aktivlinien i social- og arbejdsmarkedspolitikken. Aktivlinien byggede oprindeligt på ideen om, at personer - især de med fuld arbejdsevne - ikke burde få offentlig forsørgelse, hvis de ikke samtidig udnyttede deres arbejdsevne i et aktiveringstilbud. Aktivlinien kom også til at omfatte personer med problemer ud over ledighed. Men med introduktionen af det rummelige arbejdsmarked er perspektivet skiftet. Nu drejer det sig også i høj grad om at undgå at give offentlig forsørgelse til personer med begrænset arbejdsevne ved at forbedre deres beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet.

Det er en opgave for virksomhederne, der kan tilrettelægge arbejdet, så personer, der har problemer med helbredet, kan blive på arbejdspladsen, fx ved omskoling, omplacering mv. Det er også en opgave for arbejdsmarkedets parter, der via de sociale kapitler i overenskomsterne, kan skabe mulighed for mere fleksible vilkår. Og det er en opgave for det offentlige - først og fremmest kommunerne.

Nogle af de centrale felter i det rummelige arbejdsmarked, som ligger direkte inden for det sociale ansvarsområde, er: aktivering, revalidering, arbejdsfastholdelse af sygedagpengemodtagere, fleksjob, skånejob med løntilskud og kampagnen om virksomhedernes sociale medansvar. Indsatsområderne er kendte, men skiftet i fokus - fra passiv forsørgelse til beskæftigelse på arbejdsmarkedet - vil bevirke en ændring i anvendelsen af sociale tilbud, fx må det forventes, at der kommer flere fleksjob og færre nye førtidspensionister.

For at få et rummeligere arbejdsmarked er det nødvendigt at øge samarbejdet mellem det offentlige og det private. Det bevirker, at bl.a. arbejdsmarkedets parter vil komme tættere på socialpolitikken. Det giver sig udtryk i, at der på lokalt plan nedsættes koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats inden udgangen af 1998.

På centralt plan giver det sig udtryk i, at Den Sociale Ankestyrelse den 1. juli 1998 har nedsat Det Centrale Koordinationsudvalg (se kap.8).

På centralt plan er der endvidere etableret "firepartsdrøftelser" om fremme og udvikling af et mere rummeligt arbejdsmarked. Deltagerne er Arbejdsministeriet, Socialministeriet, arbejdsmarkedets parter og repræsen-tanter for kommunerne.

Desuden har socialministeren nedsat "Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked" (se kap. 9). Dette råd er sammensat af repræsentanter for DA, LO og de kommunale parter, med Socialministeriets departementschef som formand.

Rådet inspirerer til politikudvikling og rådgiver ministeren i forbindelse med ny lovgivning og nye initiativer inden for området mv. Som et særligt interessefelt for rådet er koordinationsudvalgene, og rådet kan direkte kontakte de lokale koordinationsudvalg.

§ 1. Udvalgets sammensætning.

Udvalget er nedsat i henhold til §§ 22 - 29 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Udvalget består af 1 medlem udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer og 1 medlem udpeget af

- DSI

- LO

- DA

- FTF

- PLO

- AF-regionskontoret (for Arbejdsmarkedsstyrelsen).

(Der udpeges suppleanter for udvalgets medlemmer).

Kommunalbestyrelsen kan udpege medlemmer, der repræsenterer andre organisationer eller private i lokalområdet.

Kapitel 2

Koordinationsudvalget - et rådgivende og samarbejdsskabende udvalg

Kapitel 2

Koordinationsudvalget - et rådgivende og samarbejdsskabende udvalg

Koordinationsudvalget nedsættes af kommunalbestyrelsen efter bestemmelser i §§ 22-29 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (se bilag 1).

Koordinationsudvalget rådgiver kommunalbestyrelsen om forhold, der vedrører den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats.

Baggrunden for at indføre koordinationsudvalg i alle kommuner er et ønske om at fremme den lokale indsats for et arbejdsmarked med plads til alle, samt positive erfaringer fra et antal kommuner, der har haft sociale koordinationsudvalg efter bestemmelser gældende før 1. juli 1998 (se kap. 4.3).

Koordinationsudvalget skal følge og rådgive kommunen om generelle forhold, der vedrører kommunens indsats med hensyn til

- opfølgning af sager om sygedagpenge aktivering, revalidering, fleksjob, skånejob med løntilskud mv.,

- hjælp til forsørgelse og

- andre former for hjælp, hvor formålet er, at personer opnår eller fastholder tilknyt-ning til arbejdsmarkedet.

Koordinationsudvalget rådgiver også andre om den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats, fx virksomheder og faglige organisationer.

Herudover skal koordinationsudvalget medvirke til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og andre aktører. Det kan fx være det lokale erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter, AF, de praktiserende læger, handicaporganisationer m.fl. Udvalget er et lokalt samarbejdsforum. Det er et partnerskab, hvor parter med forskellige indfaldsvinkler kan medvirke til andre løsninger af sociale problemer, end hvis kommunen skal løfte opgaven alene. Udvalget kan endvidere med afsæt i medlemmernes forskellige baglande skabe lokale netværk, som kan bidrage til at åbne arbejdsmarkedet for personer med begrænsninger i arbejdsevnen.

Formålet med at nedsætte koordinationsudvalg er lokalt at få aktører, som kan bidrage til at udvikle arbejdsmarkedet, så der bliver plads til alle - også til personer med begrænset arbejdsevne.

Udvalget kan ikke behandle enkeltsager, men alene de forskellige generelle problemstillinger, som har udgangspunkt i enkeltsager.

§ 2. Udvalgets opgaver.

Udvalget skal samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet, udvalget skal bidrage til at beskæftigelsesmulighederne øges for borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

Udvalget følger og rådgiver kommunalbestyrelsen om kommunens indsat mht. aktivering, revalidering, fleksjob, skånejob med løntilskud, sygedagpengeopfølgning, hjælp til forsørgelse og andre former for hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet.

Udvalget giver inden for sit område rådgivning til andre, fx. virksomheder og faglige organisationer.

Udvalget medvirker til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter i forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats.

Koordinationsudvalget afgiver én gang om året en samlet redegørelse til kommunalbestyrelsen. Redegørelsen sendes samtidig til Det Centrale Koordinationsudvalg.

Udvalget kan ikke behandle konkrete sager, jf pkt. 107 i Vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 3

Koordinationsudvalget - medlemmer og nedsættelse af udvalg

Kapitel 3

Koordinationsudvalget - medlemmer og nedsættelse af udvalg

Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et koordinationsudvalg senest den 31. december 1998. Kommunen kan opfylde denne pligt enten ved at nedsætte eget koordinationsudvalg eller ved at gå sammen med andre kommuner i et fælles koordinationsudvalg.

3.1. Koordinationsudvalgets medlemmer

Udvalget består som udgangspunkt af 7 medlemmer. Ét medlem, der udpeges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, og ét medlem, som hver af følgende organisationer udpeger

- De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI)

- Landsorganisationen i Danmark (LO)

- Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

- Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

- Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

- Arbejdsmarkedsstyrelsen (AF-regionskontorerne)

Herudover kan kommunen udpege medlemmer, der repræsenterer andre organisationer eller private (fx enkeltpersoner) i lokalområdet.

De medlemmer, som de centrale organisationer udpeger, skal repræsentere organisationen eller myndigheden på lokalt plan. Der stilles ikke krav om fast bopæl i en bestemt kommune for at kunne være medlem af koordinationsudvalget. Men det forudsættes, at medlemmerne har et godt kendskab til lokalområdet.

Hvis det ikke er muligt at få udpeget repræsentanter fra alle organisationer, kan koordinationsudvalget nedsættes med færre medlemmer. Udvalget skal dog altid bestå af mindst 4 medlemmer og et kommunalbestyrelsesmedlem, dvs. 5 medlemmer i alt. For at sikre at udvalget i videst muligt omfang får den tilsigtede faglige og organisatoriske bredde, skal kommunen løbende søge at få sammensat udvalget med et fuldt antal organisationsrepræsentanter.

Hvis en af de centrale organisationer ikke kan udpege en repræsentant til udvalget, kan kommunen evt. udpege andre organisationer eller private i lokalområdet som erstatning. Kommunen skal dog fortsat arbejde på at få et fuldtalligt udvalg sammensat med repræsentanter fra alle centrale organisationer.

Efter behov kan udvalget indkalde personer eller organisationer til at deltage i enkeltmøder, fx repræsentanter fra revalideringsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, speciallæger, amternes specialkonsulenter på handicapområdet, amtslige eller kommunale beskyttede værksteder m.fl.

3.2. Kommunalt eller fælleskommunalt koordinationsudvalg

Kommunen kan vælge

- enten at nedsætte eget koordinationsudvalg

- eller at nedsætte et fælleskommunalt koordinationsudvalg i samarbejde med andre kommuner.

Inden den enkelte kommune træffer afgørelse om at gå i samarbejde med andre i et fælleskommunalt koordinationsudvalg, er det vigtigt at få skabt klarhed om det fælles arbejdsgrundlag samt de gensidige forventninger og mål.

I oktober 1997 spurgte Det Centrale Sociale Koordinationsudvalg (nedsat under Den Sociale Ankestyrelse før 1. juli 1998, se kap. 8) medlemmerne i de fælleskommunale sociale koordinationsudvalg om deres vurdering af fordele og ulemper ved fælles udvalg. Samtidig blev de bedt om at pege på forhold og vurderinger, som kunne være nyttige for andre kommuner.

Erfaringerne fra disse fælleskommunale sociale koordinationsudvalg (etableret før 1. juli 1998, se kap. 4.3) peger både på fordele og ulemper.

Blandt fordelene ved fælleskommunale koordinationsudvalg blev nævnt, at bredden i udvalget giver grobund for gensidig inspiration, bedre erfaringsudveksling og bredere sammenligningsmuligheder. Der peges på, at diskussionen blandt medlemmerne bliver præget af en mere nuanceret belysning af temaer, der gør medlemmerne bedre i stand til at servicere det lokale ar-bejdsmarked og samtidig skabe de nødvendige netværk. Herudover peges der på fordelene ved fælles koordinationsudvalg for kommuner, der indgår i et større arbejdskraftopland. Der blev også peget på, at det kunne være lettere for de centrale organisationer og AF-regionskontorerne at finde det nødvendige antal repræsentanter til koordinationsudvalgene. Derudover kommer de administrative besparelser ved udvalgets drift, når flere kommuner deles om udgifterne til bl.a. diæter, dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mv.

Blandt ulemperne ved fælleskommunale koordinationsudvalg pegede medlemmerne på, at tætheden og nærheden i drøftelser kan have vanskeligere vilkår i det større udvalg, og at små kommuner kan have svært ved at komme til orde i et forum med en eller flere store kommuner. Det blev også nævnt, at der ikke er tid til at gå tilstrækkeligt i dybden i udvalgets drøftelser, og at det er vanskeligere for medlemmerne at få et godt lokalkendskab til det større område. Herudover blev der peget på risikoen for, at koordinationsudvalget styres for meget af kommunalbestyrelsernes medlemmer. Vægten af kommunal repræsentation kan således være for stor i forhold til de øvrige medlemmer, hvis mere end 5 kommuner slår sig sammen.

De vigtigste råd, som medlemmerne i de fælleskommunale koordinationsudvalg gav til andre kommuner, var

- at kommunerne skal gøre sig klart, hvad de ser som fordelene ved fællesskabet, og

- at kommunerne får talt fællesskabet ordentligt igennem, således at der er klarhed om holdninger, forventninger og arbejdsmetoder.

Det vil derfor være naturligt, at kommuner, som overvejer at nedsætte fælleskommunalt koordinationsudvalg, vælger at gå i samarbejde med de kommuner, som afgrænser et arbejdskraftopland eller på anden måde udgør et lokalt arbejdsmarked. Afgrænsningen afhænger af lokale forudsætninger og samarbejdstraditioner, som godt kan foregå på tværs af kommune- eller amtsgrænser.

Blandt de sociale koordinationsudvalg (nedsat før 1. juli 1998) findes der 6 fællesudvalg, som varierer i størrelse fra 2 til 6 kommuner (se bilag 4).

3.3 Nedsættelse af udvalg

Når der skal nedsættes et koordinationsudvalg, henvender kommunalbestyrelsen sig til de centrale organisationer, som er ansvarlige for at udpege medlemmer til udvalget. Arbejdsmarkedsstyrelsen har dog udlagt denne opgave til AF-regionskontorerne, og derfor henvender kommunalbestyrelsen sig hertil, når Arbejdsmarkedsstyrelsens repræsentant skal udpeges.

Så snart kommunalbestyrelsen har modtaget indstillingerne fra organisationerne og AF-regionskontoret, nedsætter kommunalbestyrelsen koordinationsudvalget og fastsætter en forretningsorden.

Hvis en kommune ønsker at gå fra eget udvalg til fælles kommunalt udvalg eller omvendt, kan den altid træffe beslutning herom og nedsætte det ønskede udvalg efter de regler, der er beskrevet her.

3.4 Forretningsorden

Det er den enkelte kommunalbestyrelse eller ved fælleskommunale koordinationsudvalg de samarbejdende kommunalbestyrelser, der fastsætter forretningsordenen for koordinationsudvalget.

Kommunalbestyrelsen eller de samarbejdende kommunalbestyrelser fastsætter således omfanget og detailleringsgraden i forretningsordenen.

Der findes ingen lovmæssige krav til indholdet i en forretningsorden. Men det vil være naturligt, at forretningsordenen indeholder bestemmelser om hovedlinier for udvalgets virke og de funktionsmåder, som kommunalbestyrelsen fastsætter inden for rammerne af lovgivningen. Forretningsordenen tilpasses den enkelte kommunes struktur og tradition.

En forretningsorden kan fx indeholde bestemmelser om

Koordinationsudvalgets sammensætning mv.

- Hvem skal vælges som formand og næstformand?

- Deltager andre lokale organisationer eller enkeltpersoner i udvalgets møder?

- Hvor mange ordinære møder skal udvalget holde, og hvad med ekstraordinære møder?

- Skal møderne være åbne eller lukkede?

- Specielle forhold ved fællesudvalg, fx hvor sekretariatet skal placeres, og om det skal gå på skift.

Koordinationsudvalgets opgaver mv.

- Hvad er udvalgets arbejdsområde og målgrupper?

- Hvad er regelgrundlaget og de overordnede rammer?

- Hvad skal den årlige redegørelse indeholde?

Koordinationsudvalgets møder mv.

- Hvem leder møderne?

- Hvor tit afholdes møde?

- Hvilke bestemmelser gælder for afstemninger og om beslutningsdygtighed?

- Hvad føres til referat?

Udsendelse af dagsorden mv.

- Hvem fastsætter dagsordnen?

- Hvilke frister gælder for indkaldelse af udvalget?

- Hvilke frister gælder for anmodning om at få et emne behandlet?

- Hvilke frister gælder for udsendelse af andet informationsmateriale?

I bilag 5 er der - til inspiration - et eksempel på en forretningsorden. Det understreges, at forretningsordenen kan have mange andre former.

3.5 Funktionsperiode

Der findes ingen regler om koordinationsudvalgets funktionsperiode. Dog skal medlemmet fra kommunalbestyrelsen udtræde af koordinationsudvalget, hvis medlemmet ikke opnår genvalg til kommunalbestyrelsen ved valgperiodens udløb eller ikke bliver udpeget for en ny periode. De øvrige medlemmer kan fortsætte i koordinationsudvalget, så længe de repræsenterer organisationen eller myndigheden lokalt og er udpeget af denne. Dette gælder også, hvis kommunen har udpeget medlemmer, der repræsenterer andre organisationer eller private i lokalområdet.

Hvis et medlem ønsker at udtræde af koordinationsudvalget, udpeger organisationen eller myndigheden et nyt medlem.

§ 3. Koordinationsudvalgets møder.

På Koordinationsudvalgets første møde vælges blandt medlemmerne en formand og en næstformand.

Udvalget afholder mindst 4 møder om året. Formanden fastsætter tid og sted for mødernes afholdelse.

Ekstraordinære møder kan afholdes, når formanden eller minimum halvdelen af udvalgets medlemmer ønsker det.

Et medlem, der er forhindret i at deltage i et udvalgsmøde, meddeler det til Social- og Sundhedsforvaltningen inden mødets afholdelse (og indkalder sin suppleant).

Udvalgets møder er åbne/lukkede.

Kapitel 4

Koordinationsudvalgets opgaver og målgrupper

Kapitel 4

Koordinationsudvalgets opgaver og målgrupper

4.1 Koordinationsudvalgets opgaver

Koordinationsudvalget har følgende opgaver

- at bidrage til at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår,

- at medvirke til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats i kommunen for de borgere, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet på egen hånd, og

- at følge og rådgive kommunalbestyrelsen om: kommunens indsats mht. opfølgning af sager om sygedagpenge, aktivering, revalidering, fleksjob, skånejob med løntilskud mv., hjælp til forsørgelse, andre former for hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet,

- at rådgive andre end kommunalbestyrelsen om den arbejdsmarkedsrettede indsats, fx virksomheder og faglige organisationer,

- at medvirke til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og andre, der kan yde en indsats i det forebyggende arbejde.

Det er det enkelte koordinationsudvalg, der beslutter, hvordan det vil løse disse opgaver, og hvordan opgaverne prioriteres.

Med udvalget er der etableret et samarbejdsforum. Her kan det drøftes, hvordan udsatte personer kan fastholdes og indsluses på arbejdsmarkedet. Det er også her, at nye initiativer og løsninger kan udformes. Det er et forum, der kan medvirke til at øge samspillet mellem offentlige og private, fx ved at etablere sociale partnerskaber mellem kommunen og private virksomheder om aktivering og revalidering i privat regi.

Det er nødvendigt, at koordinationsudvalget følger med i den lokale indsats for at fastholde de mennesker, der er i fare for at miste fodfæste på arbejdsmarkedet, og for at skaffe plads på arbejdsmarkedet til dem, der står udenfor. Det kan fx dreje sig om revalidering eller opfølgning i længereva-rende sygedagpengesager - og det kan dreje sig om at tilbyde job på særlige vilkår, fx som fleksjob eller aftalebaserede skånejob efter overenskomsternes sociale kapitler. Mange kommuner har sat projekter i gang indenfor disse områder. Det vil være en naturlig del af koordinationsudvalgets arbejde at følge sådanne projekter med henblik på videreudvikling og forankring.

Koordinationsudvalgets drøftelser af indsatsen kan fx ske på grundlag af analyser, der belyser udviklingen i udgifter til sygedagpenge eller antallet af førtidspensions-tilkendelser.

Koordinationsudvalget kan desuden rådgive og stille forslag til kommunalbestyrelsen ud fra den viden, medlemmerne har fra deres forskellige baglande og ud fra disses behov.

Koordinationsudvalget har også til opgave at rådgive fx erhvervsvirksomheder, faglige organisationer og andre samarbejdspartnere om spørgsmål, der ligger inden for udvalgets arbejdsområde. Udvalget vil som hovedregel have en god baggrund for en sådan rådgivning, bl.a. gennem den viden, som udvalget indhenter om prioriteringer samt iværksatte og planlagte tiltag i kommunen.

Udvalget skal endvidere skabe netværk og partnerskaber, som kan bidrage til at fremme den sociale forebyggende indsats.

I afsnit 4.3 om erfaringer med de sociale koordinationsudvalg kan der hentes inspiration til, hvilke opgaver udvalget kan tage fat på og hvordan.

4.2 Koordinationsudvalgets målgruppe

Den målgruppe, som koordinationsudvalget skal koncentrere sin indsats om, er dels de borgere, der er ved at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, dels de borgere, som allerede står udenfor, og som har problemer med at få beskæftigelse på almindelige vilkår.

Det kan fx dreje sig om borgere, der

- endnu ikke har sygemeldinger af væsentligt omfang, men hvor det som følge af tiltagende nedslidning er klart, at de på længere sigt ikke vil kunne fortsætte med de hidtidige jobfunktioner.

- stadig er ansat hos en arbejdsgiver, men som er ved at miste jobbet p.g.a. hyppige eller langvarige sygemeldinger.

- har en midlertidig begrænsning i arbejdsevnen, fx p.g.a. arbejdsulykke, men som endnu ikke har mistet jobbet.

- har en midlertidig begrænsning i arbejdsevnen, fx p.g.a.langvarig ledighed i kombination med misbrugsproblemer og sociale problemer.

- har en begrænsning i arbejdsevnen, fx p.g.a. psykisk lidelse, som vurderes nu at være varig, personen kan derfor ikke fastholde sin beskæftigelse på overenskomstens særlige vilkår (aftalebaseret skånejob).

- har en varig begrænsning i arbejdsevnen, fx p.g.a. handicap, og kan derfor ikke opnå eller fastholde beskæftigelse på overenskomstmæssige vilkår

- har en varig begrænsning i arbejdsevnen, er førtidspensionister og kan ikke opnå eller fastholde et job på normale vilkår på nedsat tid.

Koordinationsudvalget kan alene arbejde på at bedre den generelle indsats for målgruppen, herunder gennem øget samspil mellem offentlige og private.

4.3 Erfaringer fra de hidtidige sociale koordinationsudvalg

Fra 1. juli 1994 til 1. juli 1998 har kommunerne på frivillig basis kunnet få kompetencen til selv at træffe afgørelse i alle typer førtidspensionssager. For at få afgørelseskompetencen har det været en betingelse, at kommunen nedsatte sociale koordinationsudvalg med lokale repræsentanter fra DA, LO, De Samvirkende Invalideorganisationer, Praktiserende Lægers Organisation, Arbejdsmarkedsstyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Det har været disse udvalgs opgave at arbejde for at styrke den lokale forebyggende indsats over for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, så de i videst muligt omfang kunne bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet fremfor at overgå til førtidspension.

38 kommuner (jf. bilag 4) havde med tilladelse fra socialministeren, i forbindelse med, at de havde fået den fulde afgørelseskompetence på førtidspensionsområdet, nedsat sociale koordinationsudvalg.

Erfaringerne fra disse kommuner og deres sociale koordinationsudvalg er blevet fulgt af Den Sociale Ankestyrelse og Det Centrale Sociale Koordinationsudvalg. Erfaringerne er bl.a. blevet samlet gennem de årsredegørelser, som udvalgene hvert år har sendt til Det Centrale Sociale Koordinationsudvalg.

Det skal bemærkes, at kun 1/3 af de 38 kommuner har haft sociale koordinationsudvalg i 2 år eller mere. Og erfaringerne har vist, at det har taget en vis tid at opnå et effektivt arbejdende koordinationsudvalg.

De sociale koordinationsudvalg har i praksis grebet deres arbejde an på meget forskellige måder, afhængig af de lokale arbejdsmarkedsforhold, bestående samarbejdslinier og kommunernes størrelse.

I de fleste sociale koordinationsudvalg er der i den indledende fase brugt mange ressourcer på at give udvalgets medlemmer viden om den del af den sociale lovgivning, der har betydning for det arbejdsområde, som udvalget skal beskæftige sig med. Samtidig har udvalgenes medlemmer ydet en betydelig indsats for at sætte sig ind i kommunens sagsgange og rutiner. Denne fase er blevet oplevet som nødvendig for det videre arbejde både af kommune og udvalg.

Efter den indledende fase har interessen i de sociale koordinationsudvalg i langt de fleste kommuner samlet sig om kommunens praksis med hensyn til opfølgningen i sygedagpengesager. Dette er af såvel udvalg som kommuner blevet betragtet som en god disposition dels på grund af den store stigning i udgifterne til sygedagpenge, dels fordi mange undersøgelser og projekter har vist, at det især er på sygedagpengeområdet, der skal sættes ind, hvis arbejdsfastholdelsen skal fremmes.

Herudover har arbejdet i udvalgene rettet sig mod at forbedre kontakten til kommunens praktiserende læger, udbygningen af samarbejdsrelationerne til erhvervslivet, bl.a. til at skabe mulighed for at etablere aktiverings- og revalideringstilbud i privat regi, samt for at øge antallet af fleks- og skånejob. I nogle kommuner er udvalgene gået ind i en nærmere analyse af kommunens tilkendelsespraksis på førtidspensionsområdet, især hvor antallet af tilkendte førtidspensioner afviger væsentligt fra, hvad man statistisk måtte forvente.

For de fleste udvalg har det været en central del af arbejdet dels at følge igangværende projekter om sygedagpengeopfølgning og arbejdsfastholdelse, dels at være med til at sætte nye projekter i gang. Kommunerne har ofte kunnet drage nytte af de enkelte udvalgsmedlemmers netværk og kendskab til lokalområdet.

Som eksempler på andre initiativer kan nævnes

Temadage om arbejdsfastholdelse

I én kommune har forvaltningen og det sociale koordinationsudvalg siden 1996 løbende afholdt fælles temadage. En af temadagene havde til formål at udvikle det gensidige kendskab og samarbejde mellem forvaltningen, de faglige organisationer, arbejdsløshedskasserne og arbejdsformidlingen. I dette store forum debatterede man, hvad hver især kunne bidrage med i arbejdsfastholdelsesøjemed, fik kendskab til hinandens muligheder og arbejdsbetingelser og endte bl.a. med at konkludere, at man fra alle sider måtte prioritere informationen til erhvervsvirksomhederne højt. Det drejede sig hovedsagelig om information om, hvordan sociallovgivningens mu-ligheder kan omsættes til praksis i virksomhederne, fx når kommunen ønsker at få en person ansat på særlige vilkår eller revalideret på virksomhederne. Det er også blevet drøftet, hvilke informationer man kunne sende ud til de enkelte virksomheder.

Planlægning af projekt for langtidssygemeldte

Et socialt koordinationsudvalg har arbejdet med at planlægge et projekt for langtidssygemeldte. Projektet er blevet til i samarbejde med AOF's daghøjskole og er blevet finansieret af EU-midler.

Konference om skånejob

Et socialt koordinationsudvalg har med støtte fra kommunens forvaltning arbejdet med at planlægge en konference om skånejob mv. for lokalområdets arbejdsgivere, ledere og offentlige myndigheder.

Erhvervsvirksomheder og revalidering

Et socialt koordinationsudvalg fik sat en undersøgelse i gang af 50 af kommunens revalideringssager. På baggrund af denne undersøgelse kunne udvalget råde kommunen til at stræbe efter, at så meget revalidering som muligt skulle foregå ude på virksomhederne.

Fyraftensmøder

Et socialt koordinationsudvalg har afholdt et fyraftensmøde for lokalområdets mellemstore og store virksomheder. Emnet var arbejdsfastholdelse og skånejob, og målet var at få et større antal skånejob på virksomhederne. Resultatet blev et intensiveret samarbejde, hvor der arbejdes videre med at skabe fleks- og skånejob.

Temamøde med praktiserende læger om sygdomsbegrebet

Et socialt koordinationsudvalg har afholdt et temamøde med lokalområdets praktiserende læger om sygdomsbegrebet. Det primære mål var at få en debat i gang om de mere problematiske sygdomsforløb, der volder problemer for både læger og socialforvaltning. Det er fx fibromyalgi og whip-lashtraumer, hvor der ikke er mange objektive fund, og hvor der derfor er behov for et ekstra nært samarbejde mellem lægerne og de sociale myndigheder.

Udvikle revalideringstilbud

Et socialt koordinationsudvalg har arbejdet på at udvikle andre revalideringstilbud end de gængse tilbud fra revalideringsinstitutionerne, hvor de har vist sig at være utilstrækkelige eller mindre egnede.

Kontanthjælp, aktivering mv.

Et socialt koordinationsudvalg har medvirket til, at der er blevet gennemført en organisationsændring i kommunen på områderne kontanthjælp, aktivering, revalidering og sygedagpenge, således at indsatsen overfor udvalgets målgruppe er blevet bedre.

Jobkonsulent kontakter erhvervsvirksomheder

Et andet socialt koordinationsudvalg har taget initiativ til, at alle lokalområdets erhvervsvirksomheder er blevet kontaktet af kommunens jobkonsulent dels for at skabe personlig kontakt, dels for at give virksomhederne kendskab til de regler og støttemuligheder, der findes i den sociale lovgivning.

§4. Diæter, jf. §16 a, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse, udgør 320 kr. pr. dag. For dage, hvor hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte.

Stk.2. Diætsatsen forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr., første gang den 1. januar 1999.

Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

§ 4. Udsendelse af dagsorden.

Formanden fastsætter dagsorden og sørger for, at der senest xx hverdage, inden et mødet afholdes, sendes en dagsorden til hvert af udvalgets medlemmer.

Dersom et medlem senest yy dage forud for et møde, har indleveret anmodning om behandling af et emne, sætter formanden emnet på dagsordenen for mødet.

Emnet kan optages på dagsordenen i mødet, såfremt udvalgets medlemmer er enige om dette.

Nødvendigt informationsmateriale, som medlemmer har brug for til møderne i udvalget, sendes til medlemmerne senest sammen med dagsordenen for mødet.

Nyhedsbreve samt andet materiale fra Det Centrale Koordinationsudvalg videresendes til medlemmerne snarest efter modtagelsen i kommunen.

Kapitel 5

Samarbejde og netværk lokalt

Kapitel 5

Samarbejde og netværk lokalt

Koordinationsudvalget skal styrke den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats bl.a. ved at etablere samarbejde og skabe netværk inden for og på tværs i udvalgets egne organisationer, men også ved at samarbejde med andre relevante aktører såvel lokalt som regionalt. Det følgende er tænkt som inspiration.

Arbejdsmarkedets parter

Udvalget kan gennem sit arbejde som holdningsbearbejder påvirke de lokale private virksomheder, herunder tillidsrepræsentanterne, til at påtage sig et socialt ansvar og medvirke til, at der skabes samarbejdsrelationer mellem virksomhederne og kommunen med henblik på en indsats over for udsatte grupper som fx egne medarbejdere, der er ved at miste deres arbejde på grund af sygdom.

Udvalget kan desuden medvirke til vidensudveksling mellem kommunen, lokale virksomheder og faglige organisationer i form af temadage, debatmøder eller lign. med henblik på at styrke den forebyggende indsats lokalt.

De praktiserende læger

Det er meget vigtigt at få de praktiserende læger med i det lokale samarbejde, bl.a. fordi det ofte er lægen, der først får kendskab til behovet for en forebyggende indsats. Erfaringer har vist, at motivation er en vigtig faktor i forbindelse med at fastholde en sygemeldt person i arbejde, og motivationen falder hos den syge, hvis ikke lægen bidrager til at fastholde, at sigtet for personen som udgangspunkt er en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet.

Et samarbejde vil også kunne bidrage til en mere helhedsorienteret indsats for den enkelte, herunder til, at lægeerklæringerne udformes, så de kan blive bedre redskaber i den forebyggende indsats.

Udvalget kan også inddrage det lokale hospitalsvæsen i arbejdet. Et samarbejde indgået mellem kommunen, de praktiserende læger i amtet og amtets sygehuse kan fx bidrage til at fremskynde undersøgelses- og behandlingsforløb.

Arbejdsmarkedsråd og arbejdsformidling

Arbejdsmarkedsrådet og arbejdsformidlingen vil være naturlige samarbejdsparter for udvalget i arbejdet med at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsrådet er sammensat af repræsentanter for parterne på arbejdsmarkedet, amtsrådet og kommunerne. Rådet har bl.a. som opgave at koordinere uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde, planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen. Rådet kan også få udarbejdet analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i regionen.

Arbejdsløshedskasser

Arbejdsløshedskasserne er også vigtige samarbejdsparter i den forebyggende indsats. Det kan bl.a. være vigtigt at få en dialog med arbejdsløshedskasserne om en tidlig indsats over for ledige forsikrede, som har andre problemer end ledighed, og som har behov for en særlig indsats, fx revalidering eller fleksjob for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Et sådant samarbejde kan forbedre mulighederne for at fastholde disse personers tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forhindre, at de kommer længere væk fra arbejdsmarkedet og til sidst ender i det sociale system.

Kommunen

Et øget lokalt samarbejde om den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats vil forbedre kommunens muligheder, når sociale opgaver skal løses og på langt sigt medvirke til, at antallet af borgere på offentlig forsørgelse bliver mindre.

Uddannelsesinstitutioner

I arbejdet med den forebyggende indsats er det også vigtigt at inddrage de lokale uddannelsesinstitutioner, fx erhvervsskoler og AMU-centre, for at udbygge kendskabet til de eksisterende kursus- og uddannelsestilbud. Udvalget kan desuden være med til at etablere nye tilbud tilpasset såvel det lokale erhvervsliv som de forskellige udsatte målgrupper.

Bedriftssundhedstjenesten

Gennem sit kendskab til de lokale virksomheder og erfaring inden for generel forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme kan bedriftssundhedstjenesten - i samarbejde med koordinationsudvalget - medvirke til forskellige tiltag overfor udsatte grupper.

Andre

Der kunne nævnes andre samarbejdspartnere, som fx invalideorganisationerne, amtskommunen (revalideringsinstitutioner, beskyttede værksteder), erhvervsråd, projekter, andre koordinationsudvalg, arbejdsmedicinske klinikker, lokalblade, brugergrupper.

§5. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16, stk.5, og § 16 a, stk 1 og 4, i lov om kommunernes styrelse, kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen i § 4. Kommunalbestyrelsen afgør, om erstatningskravet kan anses for dokumenteret.

Bilag 4

Kommuner med sociale koordinationsudvalg efter lovgivning gældende før 1. juli 1998

Nedsat i 1994 og 1995

1. Middelfart

2. Nyborg

3. Randers

4. Haslev

5. Ikast

6. Tinglev

7. Sydfalster

8. Egebjerg

9. Hjørring

10. Hvalsø

11. Esbjerg

Nedsat i 1996

12. Kerteminde

13. Munkebo

14. Ballerup

15. Århus

16. Gram

17. Vojens

18. Christiansfeld

19. Haderslev

20. Åbenrå

21. Helsingør

22. Videbæk

23. Trehøje

24. Aaskov

Nedsat i 1997

25. Broby

26. Faaborg

27. Holstebro

28. Rougsø

29. Purhus

30. Hadsten

31. Mariager

32. Årslev

Nedsat i 1998

33. Galten

34. Silkeborg

35. Ry

36. Them

37. Hammel

Gjern

Kommuner med fælleskommunalt socialt koordinationsudvalg

1) Kerteminde og Munkebo.

2) Videbæk, Trehøje og Aaskov.

3) Broby og Faaborg.

4) Purhus, Hadsten, Mariager og Randers (fra 1. april 1997).

5) Galten, Silkeborg, Ry, Them, Hammel og Gjern.

6) Gram, Vojens, Christiansfeld og Haderslev (er ophævet pr. 1. juli 1998).

Bilag 5

Eksempel på en forretningsorden

Forretningsorden for X-kommunes koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats.

§ 5. Beslutningsdygtighed, afstemninger og mødeledelse.

Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af udvalgsmedlemmerne er tilstede. Alle beslutninger tages ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Medlemmerne kan kun deltage i udvalgets afstemninger, når de personligt er tilstede.

Formanden og i dennes forfald næstformanden leder udvalgets møder.

Kapitel 6

Koordinationsudvalgets drift mv.

Kapitel 6

Koordinationsudvalgets drift mv.

Kommunalbestyrelsen skal give koordinationsudvalget de oplysninger, der er nødvendige for, at udvalget kan løse sine arbejdsopgaver. Fx statistiske oplysninger, der viser udviklingen inden for bestemte områder.

Kommunen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget samt afholder udgifter til udvalgets virksomhed.

I de kommuner, hvor der er nedsat fælles kommunalt koordinationsudvalg, yder kommunerne sekretariatsbistand i fællesskab efter aftale, ligesom kommunerne i fællesskab afholder udgifter til fællesudvalgets virksomhed.

Diæter mv.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at koordinationsudvalgets medlemmer får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og anden udgiftsgodtgørelse efter regler i den kommunale styrelseslov.

Beslutningen skal omfatte alle udvalgets medlemmer, dog kan kommunalbestyrelsens medlemmer ikke få diæter. Kommunalt eller statsligt ansatte kan heller ikke få diæter, hvis de er medlemmer af koordinationsudvalget som led i deres arbejde.

Diæter udgør (pr. 1. januar 1998) 320 kr. for møder under 4 timer og 640 kr. for møder over 4 timer. Transporttiden til og fra møder i koordinationsudvalget indgår i mødetiden.

Dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste udgør pr. dag maksimalt 1.600 kr. (pr. 1. januar 1998).

Der henvises til §16 a i lov om kommunernes styrelse og bekendtgørelse nr. 861 af 21. november 1997 om vederlag, diæter, pensioner mv. for varetagelse af kommunale hverv (se bilag 3).

Om kommunen vælger at give diæter mv. er dens egen beslutning. Dog kan en beslutning om ikke at ville udbetale diæter mv. påvirke den faglige bredde i udvalgets sammensætning.

§ 6. Beslutningsprotokol.

Udvalgets beslutninger indføres under møderne i beslutningsprotokollen af udvalgets sekretær. Formanden tilkendegiver, hvad der skal indføres.

Udvalgets sekretærfunktion varetages af kommunens beskæftigelsesafdeling eller den afdeling i den kommunale forvaltning, som området sorterer under.

Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening indført i beslutningsprotokollen og medsendt udvalgets udtalelser og beslutninger.

Beslutningsprotokollen skal underskrives af samtlige medlemmer, der har deltaget i mødet. Det anføres i beslutningsprotokollen for hver enkelt møde, hvilke medlemmer der har været fraværende, samt hvornår mødet sluttede.

Formanden sørger for, at der udsendes referat af hvert møde i udvalget.

Kapitel 7

Årsredegørelse

Kapitel 7

Årsredegørelse

En gang om året skal koordinationsudvalget give kommunalbestyrelsen en redegørelse om udvalgets arbejde i det forløbne år.

Årsredegørelsen skal også sendes til Det Centrale Koordinationsudvalg (se kap.8). Det Centrale Koordinationsudvalg vil hvert år skriftligt bede koordinationsudvalgene om at få tilsendt årsredegørelserne.

7.1 Formålet med årsredegørelsen

Udover at rapportere til kommunalbestyrelsen og Det Centrale Koordinationsudvalg har årsredegørelsen også det formål, at den giver koordinationsudvalget anledning til selv at evaluere årets arbejde og udviklingen inden for udvalgets arbejdsområde.

Årsredegørelsen giver således koordinationsudvalget et godt grundlag for at rådgive kommunalbestyrelsen om indsatsområder i kommunen. Rapporten kan også bruges, når udvalget skal opstille og prioritere indsatsområder og mål for sit virke i det kommende år.

7.2 Årsredegørelsens indhold

Årsredegørelsen kan indeholde oplysninger om

- hvordan udviklingen i kommunen har været med hensyn til det forebyggende arbejde i det forløbne år, bl.a. set i forhold til antallet af sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, personer under revalidering og i fleks- eller skånejob samt antal tilkendelser af førtidspension,

- hvem koordinationsudvalget har etableret samarbejde med, samt med hvilket resultat,

- hvilke særarrangementer som temamøder, fyraftensmøder, projekter o.l. koordinationsudvalget har sat i gang,

- hvordan udviklingen har været i den lokale arbejdsmarkedsstruktur for de personer, der er udvalgets målgruppe,

- hvordan samarbejdet lokalt med kommunen m.fl. er forløbet, og

- om udvalgets mødefrekvens og medlemssammensætning.

Når Det Centrale Koordinationsudvalg anmoder om at få årsredegørelsen tilsendt, kan der samtidig anmodes om, at redegørelsen skal indeholde andre nærmere specificerede oplysninger.

§ 7. Ændringer af forretningsorden.

Kun kommunalbestyrelsen kan ændre forretningsordenen.

Bilag nr. 6: Puljemidler mv.

Fra 1999 vil der være mulighed for at søge om midler til forsøgs- og udviklingsprojekter, der har til formål at fremme det rummelige arbejdsmarked, herunder virksomhedernes sociale medansvar.

Det er dels projekter, der udvikler praktiske strategier, som

- forebygger, at personer udstødes fra arbejdsmarkedet,

- fastholder personer, der er i fare for at blive udstødt af arbejdsmarkedet og/eller

- (re)integrerer personer, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet,

dels projekter, der bidrager til at udvikle virksomhedernes sociale medansvar, herunder personalepolitiske initiativer.

Ansøgere kan være kommuner og amtskommuner, offentlige og private virksomheder samt lokale koordinationsudvalg.

Der kan kun søges om midler én gang om året. Ansøgningsfristen i 1999 forventes at blive i maj måned. Ansøgning skal ske på et særligt skema, der fås i Den Sociale Sikringsstyrelse, Puljekontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Tlf. 33 92 92 50 fra mandag til fredag mellem kl. 10 og 12.

E-mail dss.@dss.dk

Herudover vil der i 1998 i et vist omfang være mulighed for, at koordinationsudvalg eller kommuner kan søge om midler til at starte udvalgenes virksomhed. Der kan ikke søges midler til ordinær drift. Ansøgning herom rettes til Socialministeriet. Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Anne Thuen, tlf. 33 92 92 65.

Bilag nr. 7

Nyttige adresser

Centrale organisationer

Dansk Arbejdsgiverforening

Vestervoldgade 113

1790 København V

Tlf.: 33 93 40 00

De Samvirkende Invalideorganisationer

Kløverprisvej 10 B

2650 Hvidovre

Tlf.: 36 75 17 77

Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd

Niels Hemmingsens Gade 12

Postboks 1169

1010 København K

Tlf.: 33 36 88 00

Landsorganisationen I Danmark

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Tlf.: 35 24 60 00

Praktiserende Lægers Organisation

Trondhjemsgade 9

2100 København Ø

Tlf.: 35 44 85 00

Formidlingscentre

Inspiration i forbindelse med udvikling af det rummelige arbejdsmarked, herunder støtte i forbindelse med at etablere projekter mv., kan fås hos følgende formidlingscentre

Formidlingscentret Storkøbenhavn

Købmagergade 47, 2.th.

1150 København K

Tlf.: 33 14 90 70

Formidlingscenter Øst

Nørretorv 30, 2. sal

4100 Ringsted

Tlf.: 57 67 46 46

FormidlingsCenter Århus

Fredensgade 52

Postbox 667

8100 Århus

Tlf.: 86 12 88 55

Formidlingscentret for socialt arbejde i Ribe, Ringkjøbing og Vejle amter

Storegade 182

6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 75 13 35 00

Herudover kan nævnes

UdviklingsCenter for beskæftigelse på særlige vilkår

Jernbanegade 4, 3.sal

1608 København V.

Tlf.: 33 32 66 96

Stikordsregister

A

AF-regionskontorerne 18

Aktivering

- frivillige og ulønnede aktiviteter 53

- individuel jobtræning 52

- jobtræning 52

- særligt tilrettelagte

aktiverende forløb 53

- særligt tilrettelagte

uddannelsesaktiviteter 53

- vejlednings- og

introduktionsprogram 52

- voksen- og efteruddannelse 53

Aktivering af kontanthjælps-

modtagere 51

Aktivlinien i social- og

arbejdsmarkedspolitikken 11

Andre samarbejdspartnere 32

- amtskommunen 32

- arbejdsmedicinske klinikker 32

- brugergrupper 32

- erhvervsråd 32

- lokalblade 32

Arbejdsfastholdelse af sygedag-

pengemodtagere 50

Arbejdsformidling 31

Arbejdsløshedskasser 31

Arbejdsmarkedets parter 30

Arbejdsmarkedsrettede indsats 50

Arbejdsmarkedsråd 31

Arbejdsmarkedsstyrelsen 18

Arbejdsredskaber 56

B

Beskyttet beskæftigelse 56

D

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) 18

De praktiserende læger 30

De Samvirkende

Invalideorganisationer (DSI) 18

Det Centrale Koordinationsudvalg 12; 41

- opgaver 42

Det Centrale Sociale

Koordinationsudvalg 19

Den Sociale Ankestyrelse 19

Diæter 34

Drift af koordinationsudvalg 34

F

Firepartsdrøftelser 12

Fleksjob med løntilskud 24; 55

Forretningsorden 21

Forsøg med beskæftigelses-

fremmende ordninger 56

Funktionsperiode 22

Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF) 18

Fælleskommunale

koordinationsudvalg

- fordele 19

- ulemper 20

I

Indretning af arbejdspladsen 56

Invalideorganisationer,

De Samvirkende (DSI) 18

J

Job på særlige vilkår 24

- fleksjob 24; 55

- skånejob 24; 55

K

Kontanthjælpsmodtagere,

aktivering af 51

Koordinationsudvalg for den fore-

byggende arbejdsmarkedsindsats 10

Koordinationsudvalg

- diæter 34

- drift 34

- eget koordinationsudvalg 18; 19

- formål 15

- funktionsperiode 22

- fælles koordinationsudvalg 18; 19

- målgruppe 25

- nedsættelse 21

- opgaver og målgrupper 23

- sociale 26

L

Landsorganisationen i Danmark (LO) 18

Lokale koordinationsudvalg 12

M

Målgruppe for koordinationsudvalg 25

N

Nedsættelse af koordinationsudvalg 21

O

Opgaver for koordinationsudvalg 24

P

Praktiserende Lægers

Organisation (PLO) 18

R

Revalidering 53

- arbejdsprøvning 54

- hjælp til selvstændig virksomhed 55

- optræning hos private

eller offentlige arbejdsgivere 54

- uddannelse 54

Rummeligt arbejdsmarked 10

Rådet for den sociale indsats

på det rummelige arbejdsmarked 12; 45

S

Skånejob med løntilskud 24; 55

sociale arbejdsmarkeds-

rettede indsats 14

Sociale koordinationsudvalg

- andre initiativer 27

- erfaringer 26

Sociale lovgivning

- værktøjer 49

Sygedagpengemodtagere 50

U

Uddannelsesinstitutioner 32

Å

Årsredegørelse 37

Socialministeriet, den 12. august 1998

Karen Jespersen

Kapitel 8

Det Centrale Koordinationsudvalg

Kapitel 8

Det Centrale Koordinationsudvalg

Den Sociale Ankestyrelse nedsætter Det Centrale Koordinationsudvalg efter bestemmelser i §§ 80-81 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Socialministeren udpeger formanden for udvalget efter indstilling fra Den Sociale Ankestyrelse. Socialministeren udpeger udvalgets øvrige medlemmer efter indstilling fra

- Dansk Arbejdsgiverforening,

- Landsorganisationen i Danmark,

- Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

- Amtsrådsforeningen i Danmark,

- Kommunernes Landsforening,

- Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab,

- De Samvirkende Invalideorganisationer,

- Foreningen af Statsamtmænd,

- Praktiserende Lægers Organisation,

- Den Sociale Sikringsstyrelse,

- Socialministeriet.

Det Centrale Koordinationsudvalg afløste den 1. juli 1998 Det Centrale Sociale Koordinationsudvalg. Dette udvalg blev etableret i forbindelse med, at kommunerne fik mulighed for at søge kompetencen på førtidspensionsområdet overført mod samtidig at etablere sociale koordinationsudvalg, se kap 4.3.

8.1 Det Centrale Koordinationsudvalgs opgaver

Det Centrale Koordinationsudvalg skal støtte Den Sociale Ankestyrelse med styrelsens praksiskoordinering og vejledningsvirksomhed.

Derudover skal Det Centrale Koordinationsudvalg følge og rådgive kommunerne om

- kommunernes indsats med hensyn til opfølgning af sygedagpengesager, aktivering, revalidering, fleks- og skånejob med løntilskud mv.,

- hjælp til forsørgelse og

- andre former for hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det Centrale Koordinationsudvalg skal således følge udviklingen og rådgive kommunerne på de områder, som kommunernes koordinationsudvalg beskæftiger sig med.

Det Centrale Koordinationsudvalg skal også formidle erfaringer mellem de lokale koordinationsudvalg, mellem kommunerne samt mellem de lokale udvalg og de centrale myndigheder.

8.2 Hvordan kan Det Centrale Koordinationsudvalg løfte opgaverne

Praksisundersøgelser

Til brug for opgaven med at følge og vejlede kommunerne anvender Det Centrale Koordinationsudvalg de praksisundersøgelser, som Den Sociale Ankestyrelse foretager. Ved disse undersøgelser gennemgår Den Sociale Ankestyrelse en række ensartede sager efter den sociale lovgivning for at vurdere, om afgørelserne er truffet i overensstemmelse med lovgivningen, Den Sociale Ankestyrelses praksis og retspraksis i øvrigt. Det er resultaterne af disse praksisundersøgelser, der giver Det Centrale Koordinationsudvalg og Ankestyrelsen mulighed for at pege på eventuelle uhensigtsmæssigheder og vejlede kommunerne om gældende praksis og korrekt sagsbehandling.

Nyhedsbrev

Det Centrale Koordinationsudvalg formidler viden om lovinitiativer, projekter, rapporter, interessante initiativer og gode idéer om arbejdsfastholdelse, fleksjob mv. Denne formidling kan ske i et nyhedsbrev fra Det Centrale Koordinationsudvalg til samtlige kommuner og medlemmer af kommunernes koordinationsudvalg samt til centrale myndigheder og organisationer.

Årsrapport

Det Centrale Koordinationsudvalg udarbejder en sammenfattende årsrapport over årsredegørelserne fra de lokale udvalg. Årsrapporterne sendes til kommunerne og til medlemmerne af kommunernes koordinationsudvalg samt til centrale myndigheder og organisationer.

Konferencer mv.

Det Centrale Koordinationsudvalg kan - evt. i samarbejde med Socialministeriet og relevante organisationer - arrangere konferencer mv., herunder undervisning for udvalgenes medlemmer.

Kapitel 9

Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked

Kapitel 9

Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked

Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked er nedsat af socialministeren i foråret 1998.

Rådet er et partnerskab, som har til formål at styrke den fælles indsats for et rummeligt arbejdsmarked. Det er en rammeaftale for et samarbejde på centralt plan om at bidrage til at løse sociale opgaver lokalt.

Rådet består af følgende

- 1 repræsentant fra Dansk Arbejdsgiverforening,

- 1 repræsentant fra Landsorganisationen i Danmark, (LO)

- 1 repræsentant udpeget af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab samt

- Socialministeriets departementschef.

Rådet skal rådgive ministeren om lovgivning og initiativer mv., der vedrører det rummelige arbejdmarked. Rådet skal også inspirere til politikudviklingen og udviklingen af indsatsen lokalt for et rummeligt arbejdsmarked.

Rådet har mulighed for en direkte kontakt til de lokale koordinationsudvalg.

Det Centrale Koordinationsudvalg har fortsat som opgave at styrke erfaringsopsamling og -formidling samt vejledning af de lokale koordinationsudvalg, hvor Rådet tager initiativer til politiske udmeldinger og forslag til særligt prioriterede områder o. lign.

På det generelle plan kan Rådet fx have følgende aktiviteter

- rådgivning af ministeren i forhold til reglerne vedrørende det rummelige arbejdsmarked,

- iværksættelse af forskning, forsøg, undersøgelser og evalueringer,

- rådgivning vedrørende indretningen af statistik og anden dokumentation for udviklingen på området og

- rådgivning vedrørende nye initiativer og projekter generelt.

På det mere konkrete plan, inspiration til politikudviklingen og udviklingen af indsatsen lokalt, navnlig i forhold til de lokale koordinationsudvalg, kan der være aktiviteter af forskellig karakter - herunder fx

- udmelding af temaer og områder, som efter Rådets mening bør have en høj prioritet,

- udgivelse af fælles pjecer med konkrete anvisninger på, hvordan udviklingen af det rummelige arbejdsmarked kan fremmes,

- afholdelse af nationale og regionale konferencer samt

- medvirke til at fremme den uddannelse af de lokale koordinationsudvalgsmedlemmer, som er nødvendig for, at de kan løfte opgaven lokalt.

Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked skal fungere som paraply for de mange initiativer, der er i gang uden at være egentlig styrende.

Kapitel 10

Værktøjer i den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats

Kapitel 10

Værktøjer i den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats

I dette afsnit gives en kort oversigt over den del af den sociale lovgivning, som vedrører det arbejdsfelt, som koordinationsudvalget bevæger sig inden for.

Følgende værktøjer kan nævnes

- arbejdsfastholdelse af sygedagpengemodtagere,

- aktivering af kontanthjælpsmodtagere,

- revalidering,

- fleksjob med løntilskud,

- skånejob med løntilskud,

- arbejdsredskaber og støtte til indretning af arbejdsplads,

- forsøg med beskæftigelsesfremmende ordninger og

- beskyttet beskæftigelse.

10.1 Arbejdsfastholdelse af sygedagpengemodtagere

Betingelsen for at kunne få sygedagpenge er, at man er uarbejdsdygtig p.g.a. sygdom, og at den sygemeldte opfylder et beskæftigelseskrav, der er fastsat i loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Sygedagpenge er en korttidsydelse. Derfor skal ydelsen søges afløst af andre sociale eller arbejdsmarkedsmæssige ydelser eller foranstaltninger, hvis der ikke er udsigt til, at den sygemeldte kan blive rask og genvinde sin arbejdsevne. Dagpengene ophører, når dagpengene eller refusionen til en arbejdsgiver er blevet udbetalt i mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder, medmindre betingelserne for at forlænge dagpengeperioden er opfyldt.

Efter gældende regler skal kommunen foretage en opfølgning af den enkelte sygedagpengesag. Denne opfølgning skal ses i sammenhæng med, at sygedagpengeperioden er tidsbegrænset, og at mulighederne for at fastholde den sygemeldte på arbejdsmarkedet styrkes, når der sker en tidlig vurdering af den sygemeldtes situation.

Kommunen skal tage den enkelte sygedagpengesag op til vurdering, når en dagpengemodtager har været sygemeldt i 8 uger. Denne opfølgning skal kommunen fortsætte med hver 8. uge. Samtidig skal opfølgningen ske ved en personlig samtale med den sygemeldte.

I forbindelse med opfølgningen skal der tages stilling til at udarbejde en opfølgningsplan. Denne plan skal under alle omstændigheder være udarbejdet, senest når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder inden for de sidste 12 måneder.

Herudover er der sket en styrkelse af selve opfølgningen, da der nu er et egentligt lovmæssigt krav om, at de faglige organisationer og arbejdspladsen skal inddrages i udarbejdelsen af opfølgningsplanen. Denne medinddragelse skal sikre, at den sygemeldte kan bevare sin tilknytning til den konkrete arbejdsplads eller arbejdsmarkedet i det hele taget. Kommunen kan derfor benytte sig af disse parters indgående kendskab til de arbejdsfunktioner, der knytter sig til det konkrete arbejde, herunder arbejdsfunktioner inden for det pågældende område eller arbejdsmarkedet i det hele taget. Disse parters medvirken skal sikre, at den sygemeldte kan imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet, når han eller hun er blevet rask igen.

10.2 Aktivering af kontanthjælpsmodtagere

Efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik (kap. 4) er personkredsen for kommunernes aktiveringsindsats afgrænset til personer, der er berettiget til at få kontanthjælp.

De grundlæggende betingelser for at få kontanthjælp er, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, og at disse ændringer bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at opfylde sin pligt til at forsørge sig selv og sin familie. Hjælpen er desuden betinget af, at ansøgeren og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Det er også en betingelse, at ansøgeren og ægtefællen skal tage imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få et arbejde.

Til kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal kommunen give tilbud om aktivering senest efter 13 ugers kontanthjælp, uanset om der er tale om personer med ledighed som problem eller personer med problemer udover ledigheden. Kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, skal have aktiveringstilbud senest efter 12 måneder - uanset, hvad der er årsagen til udbetaling af kontanthjælpen.

For personer under 30 år, der alene har ledighed som problem, skal tilbudet - sammen med eventuelt deltidsarbejde - være på mindst 30 timer om ugen. Har personen problemer udover selve ledigheden, er det op til kommunen at fastlægge det ugentlige timetal. For personer, der er fyldt 30 år kan det ugentlige omfang og varigheden af tilbudet, fastsættes under hensyntagen til personens behov og forudsætninger uanset årsagen til at den pågældende får kontanthjælp.

Kommunen kan vælge at lave en skriftlig plan for aktiveringsforløbet, når den skønner, at dette er hensigtsmæssigt for at fremme en sammenhængende indsats.

Kommunens tilbud om aktivering efter lov om aktiv socialpolitik kan omfatte en eller flere af disse aktiviteter

- vejlednings- og introduktionsprogram,

- jobtræning,

- individuel jobtræning,

- frivillige og ulønnede aktiviteter,

- voksen- eller efteruddannelse,

- jobrotation,

- særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter,

- særligt tilrettelagte aktiverende forløb.

Udover disse aktiveringstilbud kan kommunen også tilbyde andre former for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, som kan iværksættes efter den øvrige lovgivning.

Vejlednings- og introduktionsprogram

Tilbud om et kortvarigt vejlednings- og introduktionsprogram har til formål at skabe klarhed om kontanthjælpsmodtagerens ønsker og muligheder med hensyn til det videre aktiveringsforløb. Programmet skal indeholde vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder, ligesom det kan give personen mulighed for at afprøve beskæftigelsesønsker.

Jobtræning

Kontanthjælpsmodtagere kan få tilbud om at blive ansat i jobtræning med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere. Ansættelsen sker på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, dog således at kommunen fastsætter arbejdstiden efter aftale med arbejdsgiveren. Tilbud om jobtræning skal tilrettelægges under hensyn til arbejdspladsens karakter og den enkelte persons kvalifikationer.

Individuel jobtræning

Individuel jobtræning kan etableres for ledige kontanthjælpsmodtagere, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår på det almindelige arbejdsmarked. Individuel jobtræning kan finde sted hos private eller offentlige arbejdsgivere, herunder i projekter.

Frivillige og ulønnede aktiviteter

Kontanthjælpsmodtagere kan - efter eget ønske - deltage i frivillige og ulønnede aktiviteter af samfundsmæssig betydning. Kommunen afgør i hvert enkelt tilfælde, hvilke aktiviteter der kan godkendes. Aktiviteten skal ligge inden for rammerne af et veldefineret projekt, en organisation eller en forening.

Voksen- og efteruddannelse

Kontanthjælpsmodtagere over 25 år kan efter eget ønske deltage i voksen- og efteruddannelsesforløb, der er optaget på positivlisten for uddannelsesorlov. Deltagelsen er betinget af, at personen har fået hjælp i 6 måneder, og at voksen- og efteruddannelsen indgår i en skriftlig plan for aktiveringsforløbet. Det er desuden et krav, at personen ikke har udsigt til at få stabilt og ustøttet arbejde i løbet af uddannelsesperioden.

Jobrotation

Som led i aktiveringsindsatsen kan kommunen anvende ordninger om jobrotation, hvor en ledig erstatter en beskæftiget person. En kontanthjælpsmodtager kan således ansættes i jobtræning med løntilskud, som afløser for en beskæftiget, der er på orlov med støtte efter lov om støtte til voksenuddannelse, eller som har orlov efter lov om orlov eller lov om værnepligtsorlov.

Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter

Kontanthjælpsmodtagere kan få tilbud om at deltage i særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, fx undervisning på daghøjskoler og produktionsskoler, undervisning på folkeskolens 8., 9. og 10. klasseniveau, undervisning i HF-enkeltfag mv.

De særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter kan fx kombineres med tilbud om individuel jobtræning.

Særligt tilrettelagte aktiverende forløb

De særligt tilrettelagte aktiverende forløb kan være tilbud, der ikke kan indpasses under de øvrige tilbud, men hvor tilbudene kombineres og sammensættes målrettet til særlige persongrupper. Tilbudene kan således i første omgang sigte mod at forbedre en persons livskvalitet, fx gennem støtte til at håndtere dagligdagen samt skabe netværk.

10.3 Revalidering

Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen enten kan fastholde et job eller komme ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes muligheder for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

Det er en betingelse for at få støtte til reva-lidering, at der skal være tale om

- en person med begrænsninger i arbejdsevnen af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager,

- en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til, at personen helt eller delvist kan komme til at forsørge sig selv

- at erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige for at bringe personen ind i eller tilbage til en erhvervsmæssig tilværelse. Revalidering kan således kun iværksættes, når der ikke er andre muligheder for, at en person kan blive i stand til at forsørge sig selv.

Det er ikke muligt at udpege bestemte persongrupper for revalideringsindsatsen. Det afgørende er, om revalideringen er nødvendig for at give personen det "løft", der skal til for at kunne (gen)indtræde på arbejdsmarkedet. Derfor må kommunen foretage en samlet vurdering af personens og familiens helbredsmæssige og sociale situation, herunder uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Revalideringen kan bestå af en eller flere af følgende aktiviteter

- arbejdsprøvning,

- erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter (forrevalidering),

- uddannelse,

- optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere og

- hjælp til selvstændig virksomhed.

Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en erhvervsplan, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende.

Arbejdsprøvning

Formålet med en arbejdsprøvning er normalt at vurdere, om revalidenden med sit helbred og sine ressourcer kan optrænes til at udføre et givet arbejde. En arbejdsprøvning vil som regel være af kortere varighed.

En arbejdsprøvning kan foregå hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. Hvis der er behov for en specialiseret indsats, kan en arbejdsprøvning foregå i et amtskommunalt tilbud.

Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter

Erhvervsmodnende og afklarende aktiviteter er tilbud, som kommunen kan give en revalidend i forrevalideringsfasen.

De aktiviteter, der kan foregå i denne fase, skal være erhvervsrettede. Det kan fx være arbejdsprøvning, ophold på daghøjskole, højskole eller produktionsskole, erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser, jobindslusningsprojekter, undervisning på 9.-10. klasse samt gymnasie- og HF-niveau mv. og andre forberedende aktiviteter, der er nødvendige for at afklare revalideringsmulighederne, ligesom der kan foregå specielt støttende aktiviteter.

Uddannelse

Der er i princippet ingen begrænsninger i de uddannelsestyper, som kan indgå i et revalideringsforløb. Der er heller ikke krav om, at kurser og uddannelse er kompetencegivende.

Som eksempler på uddannelser, der kan indgå i en revalidering, kan nævnes

- erhvervsforberedende skolegang og kurser, herunder HF, studenter- og andre forberedelseskurser,

- efterskole- og højskoleophold,

- faglige uddannelser,

- kortere videregående uddannelser,

- mellemlange og lange videregående uddannelser,

- kurser etableret efter Arbejdsministeriets, Kulturministeriets eller Undervisningsministeriets regler og

- kurser etableret af kommunen eller amtskommunen.

Optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere

En optræning eller omskoling som led i revalidering kan ske enten hos private eller offentlige arbejdsgivere, herunder som et amtskommunalt tilbud.

Varigheden af en optræning afhænger af revalidendens behov og skal sigte mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Optræningen vil derfor kunne vare fra nogle få uger eller måneder og op til 1 år eller mere.

En optræning skal altid indgå i en er-hvervsplan, da der skal være et afklaret erhvervsmæssigt sigte med tilbudet. Et optræningsforløb kan være en opfølgning på en arbejdsprøvning, hvor det erhvervsmæssige sigte for revalidenden er blevet afklaret.

Hjælp til selvstændig virksomhed

Kommunen kan give revalidenden hjælp til selvstændig virksomhed, hvis den på-gældende opfylder betingelserne for hjælp til revalidering og har de nødvendige faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive selvstændig virksomhed.

10.4 Fleksjob med løntilskud

Kommunen giver tilbud om ansættelse i fleksjob med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere. Amtskommunen kan give tilbud, når den er arbejdsgiver.

Betingelserne for at få et fleksjob er, at personen ikke får social pension, at ansættelse ikke kan ske på normale vilkår, herunder efter overenskomstens sociale kapitler, og at personens arbejdsevne er varigt nedsat.

Som udgangspunkt fastsættes løn- og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet. Kommunen giver arbejdsgiveren et løntilskud i forhold til den aftalte løn afhængig af omfanget af arbejdsevnen. Tilskudet kan højst udgøre 1/3, 1/2 eller 2/3 af mindstelønnen.

Ved uforskyldt ledighed mellem to fleksjob udbetales en ledighedsydelse.

10.5 Skånejob med løntilskud

Kommuner og amtskommuner giver tilbud om ansættelse i skånejob med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere.

Skånejob kan etableres for personer, der får førtidspension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår.

Løn- og øvrige arbejdsvilkår fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Kommunen giver et tilskud på 1/2 af den løn, som arbejdsgiveren betaler, dog højst 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde.

10.6 Arbejdsredskaber og indretning af arbejdspladsen

Kommunen kan give en person med begrænset arbejdsevne hjælp til værktøj og arbejdsredskaber samt til kortvarige kurser, hvis hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse og kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Hjælpen kan gives til personer, der er ansat, eller som skal ansættes, samt til personer, der driver selvstændig virksomhed. Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber samt til kortvarige kurser kan kun gives, såfremt der ikke er mulighed for at få hjælp efter andre bestemmelser.

Som eksempler på hjælp til værktøj og arbejdsredskaber kan nævnes

- mindre arbejdsmaskiner eller værktøj til personligt brug og

- særlige arbejdsstole.

Som eksempler på andre former for engangsydelser kan nævnes

- indretninger af mindre omfang på arbejdspladsen, såsom håndgreb, sænkning af gulv, udvidelse af døre, installation af ramper og lift mv. samt

- kortvarige kurser, herunder erhvervelse af kørekort, som har afgørende betydning for, at pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse.

10.7 Forsøg med beskæftigelsesfremmende ordninger

Efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune kan socialministeren tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Der kan dog ikke gives tilladelse til at fravige satserne for de forskellige ydelser. Forsøgsordningerne må normalt ikke medføre ændringer i byrdefordelingen mellem stat, kommune og amtskommune.

10.8 Beskyttet beskæftigelse

Kommuner og amtskommuner kan give tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under 67 år efter lov om social service § 87.

Beskyttet beskæftigelse gives til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Personer i beskyttet beskæftigelse har som regel førtidspension som hovedforsørgelse. Der aflønnes efter indsats i beskyttet beskæftigelse.

§16 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den, som uden at være medlem af kommunalbestyrelsen deltager i de i §16, stk.1, litra a-e, nævnte møder m.v.

Stk.2. For deltagelse i møder i et havneudvalg, jf. § 19, stk, 2, ydes der udvalgsmedlemmer, som ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i stk. 3 og 4.

Stk.3. Indenrigsministeren fastsætter størrelsen af diæterne. Diæterne fastsættes til et bestemt beløb pr. dag og således, at der for dage, hvor varetagelsen af hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte beløb. Ved beregningen af den tid, varetagelsen af hvervet beslaglægger, medtages også den tid, der er fornøden til at rejse til og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen foregår inden for samme primærkommunes grænser.

Stk.4. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diæt-beløbet for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. stk.3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen.

Stk.5. Er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse hermed.

Stk.6. Enhver er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter reglerne i stk. 1-4.

Stk.7. I forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v. ydes der til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, de i §16, stk. 10, nævnte godtgørelser samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning.

Stk.8. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at godtgøre de i stk.7. nævnte udgifter til den, der uden at være medlem af kommunalbestyrelsen deltager i de i §16, stk. 1, litra d-f, nævnte aktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med deltagelse i de i § 16, stk. 1, nævnte møder mv., eller belutte at yde anden støtte i forbindelse hermed.

3) Uddrag af bekendtgørelse om vederlag diæter, pension mv. for varetagelse af kommunale hverv.

Diæter

§§ 22-29 og §§ 80-81 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Udelades her, da loven findes som selvstændigt dokument i Retsinformation)

Bilag 2

Uddrag af Socialministeriets vejledning af 6. marts 1998 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Udelades her, da vejledningen findes som selvstændigt dokument i Retsinformation)

Bilag 3

Bestemmelser om diæter mv.

1) Uddrag af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Diæter m.v.

§29. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne af koordinationsudvalget får diæter, erstatning for dokumenteret tabt ar-bejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse.

Stk.2. En belutning efter stk.1 skal omfatte alle medlemmer af udvalget, dog kan medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke modtage diæter. Endvidere kan kommunalt eller statsligt ansatte ikke modtage diæter, når deres arbejde i udvalget er et led i pågældendes almindelige arbejde.

2) Udrag af lov om kommunernes styrelse

Information om koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats

Forord

Det er regeringens mål, at vi skal have et arbejdsmarked for alle, dvs. et arbejdsmarked, der er så rummeligt, at der også er plads til mennesker, der ikke har fuld arbejdsevne. Vi ved, det kræver, at alle kræfter skal inddrages, og at der er brug for at tænke i andre baner. Først og fremmest skal kommunen, arbejdsmarkedets parter, de praktiserende læger og invalideorganisationerne inddrages, men også andre lokale kræfter kan bidrage.

For at få dette samarbejde - partnerskab - sat i gang lokalt er det i forbindelse med bistandsreformen vedtaget, at der skal nedsættes koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats (koordinationsudvalg) i alle kommuner.

Herudover er der taget en række andre initiativer, som skal støtte indsatsen for, at alle kan få et arbejdsliv. Jeg kan bl.a. nævne den tidlige opfølgning i dagpengesager, fleksjobreglerne og den forstærkede aktiverende indsats, ændringer i førtidspensionsreglerne om revalidering mv.

Eksperter m.fl. vil måske sige, at det ikke er muligt at nå regeringens mål: at få alle med en arbejdsevne i arbejde, men eksperterne siger også, at humlebien ikke burde kunne flyve. Hver sommer beviser den alligevel, at det umulige er muligt.

Jeg vil gerne opfordre de enkelte koordinationsudvalg til at følge humlebiens eksempel og bevise, at det umulige er muligt - at der lokalt kan skabes et rummeligere arbejdsmarked.

Jeg ved, det er en stor opgave for udvalgene at være med til at løfte, derfor har jeg også afsat midler til at udvikle og lave forsøg med udvalgenes arbejde.

Denne pjece er tænkt som en "vejviser" til brug for igangsætning af koordinationsudvalg og til de medlemmer af koordinationsudvalgene, som har påtaget sig en spændende og vigtig opgave. Det er imidlertid vigtigt, at udvalgene selv drøfter, hvorledes de griber opgaven an set i forhold til de lokale behov og muligheder. Pjecen er desuden tænkt som en information til kommuner, organisationer, m.fl.

Socialministeriet vil sammen med Det Centrale Koordinationsudvalg følge udviklingen lokalt.

Karen Jespersen