Legislator Case Law & Legislation
C19982709254 DK

Oplysninger til brug for bevillingskontrollen for finansåret 1997. (BK-cirkulæret)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1998 27092 Historic

Oplysninger til brug for bevillingskontrollen for finansåret 1997.

(BK-cirkulæret)

1. Efter - 17, stk. l, i rigsrevisorloven (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997) påhviler det rigsrevisor at afstemme statsregnskabet med særregnskaberne og sammenholde bevillings- og regnskabstal. Der afgives beretning herom til statsrevisorerne.

Statsrevisorernes årlige beretninger om bevillingskontrollen indeholder orientering om principielle problemstillinger i forbindelse med ministeriernes bevillingsadministration og økonomistyring samt bevillingsretlige spørgsmål.

Til brug ved gennemgangen af statsregnskabet for finansåret 1997 med henblik på bevillingskontrollen skal man bede ministeren foranledige, at ministeriet sender følgende materiale snarest belejligt efter regnskabsafslutningen og senest den 1. juni 1998 til Rigsrevisionen vedrørende samtlige styrelser/institutioner under ministerens område.

Regnskabsoversigter

2. SB-uddata tabel 10095 sendes til Rigsrevisionen.

Regnskabsmæssige forklaringer.

3. For hovedkonti, der er omfattet af ordningen for virksomhedsregnskaber i staten for finansåret 1997, jf. Akt 82 4/12 1996, skal de regnskabsmæssige forklaringer fremgå af virksomhedsregnskabet. Bevillingskontrollen er en kontrol af bevillinger og regnskabstal i statsregnskabet og de regnskabsmæssige forklaringer relaterer sig til statsregnskabet. Det forudsættes derfor, at der er sammenhæng mellem statsregnskabet og virksomhedsregnskabet, så statsregnskabstallene kan identificeres i virksomhedsregnskabet. De regnskabsmæssige forklaringer skal indeholde de samme elementer som hovedkonti, der ikke er omfattet af ordningen for virksomhedsregnskaber i staten, jf. pkt. 4 - 11.

Der redegøres for sammenhængen mellem planlagte og gennemførte aktiviteter i virksomhedsregnskabet, ligesom der skal indgå en vurdering af årets resultatstyring og graden af målopfyldelse.

4. Der skal afgives regnskabsmæssig forklaring for alle bevillingstyper, hvis der er afvigelser fra det i bevillingslovene forudsatte aktivitets-, service- og produktivitetsniveau. Afvigelserne udtrykkes så vidt muligt kvantitativt. I den forbindelse skal der redegøres for ministeriets overvejelser vedrørende udviklingen i forholdet mellem aktivitetsniveau og ressourceforbrug, sat i forhold til de oplysninger, der er givet i aktivitets- eller virksomhedsoversigter i anmærkningerne til bevillingslovene for 1997.

5. Der skal endvidere på hovedkontoniveau afgives regnskabsmæssig forklaring for alle bevillingstyper for væsentlige afvigelser mellem bevillingstallene - som de fremgår af finansloven og tillægsbevillingslovforslaget - og statsregnskabstallene, fx med udgangspunkt i bevillingsafregningsskemaerne.

Ved vurderingen af om en afvigelse er væsentlig, må såvel den procentvise som den beløbsmæssige afvigelse tages i betragtning. Hvis der er tvivl, bør der afgives regnskabsmæssig forklaring. Ministeriet bør således uopfordret medtage de oplysninger, som er relevante, når det nærmere indhold af bevillingsadministrationen i ministeriet skal bedømmes.

6. Såfremt der i finansårets løb er korresponderet med eller ført drøftelser med Finansministeriet om dispositioner, hvortil der ikke er generel hjemmel eller hjemmel på bevillingslovene herunder fx vedrørende overførsler mellem hovedkonti, bedes der vedlagt kopi af korrespondancen eller en redegørelse for indtrufne aftaler, hvis der ikke foreligger korrespondance.

7. Der afgives endvidere regnskabsmæssige forklaringer, hvis der er sket ændringer i regnskabsmæssige principper, eller hvis der har været andre forhold, der har betydning for vurderingen af regnskabet for 1997, herunder fx væsentlige forskydninger på statuskontiene (90-99).

8. Med hensyn til driftsbevillinger gives der forklaring i følgende tilfælde

a. Såfremt der er væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal for den samlede nettoudgiftsbevilling eller for lønsumsbevillingen. Der skal således ikke afgives forklaring, såfremt underkonti eller standardkonti indenfor rammen udviser afvigelser. Forklaring på afvigelser for hele rammen kan dog tage udgangspunkt i mer- eller mindreforbrug på underkonti eller standardkonti.

b. Såfremt en bevillingsoverskridelse udgør mere end 2 % eller 10 mill. kr., jf. Budgetvejledningen 1996, pkt. 21.2l.l.

9. For anlægsbevillinger i form af projektbevilling afgives regnskabsmæssig forklaring ved væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal for det enkelte projekt, eller hvis der i øvrigt er væsentlige projektændringer eller væsentlige ændringer med hensyn til totaludgift og færdiggørelsestidspunkt.

For anlægsbevillinger, hvor dele af bevillingen er afsat som rådighedspulje, afgives der regnskabsmæssig forklaring ved merforbrug og væsentligt mindreforbrug af rådighedspuljen i forhold til det bevilgede.

10. For statsvirksomheder redegøres for afvigelser ud over de tilladte udsving i nettotal og for ændringer i forhold til oplysningerne i anmærkningerne til bevillingslovene om produktion, produktivitet, afsætning og serviceniveauer mv.

Der afgives en oversigt over det akkumulerede udsving i forhold til nettotallet. Det afgives forklaring, såfremt det akkumulerede udsving er negativt 4 år i træk, jf. Budgetvejledning 1996, pkt. 21.51.

Særlige specifikationer og bilag

11. Der afgives oplysning om saldi vedrørende udestående tilsagn og garantier pr. 31. december 1997.

12. Ministeriet bedes afgive en redegørelse for hvilke tiltag, anbefalingerne i Finansministeriets rapport -Intern kontrol og resultatopfølgning-, juni 1996, har givet anledning til i 1997 - herunder ministeriets videre arbejde med at styrke intern kontrol samt mål- og resultatstyringen. I det omfang ministeriet har udarbejdet retningslinier, handlingsplaner o.l. møntet på opfyldelse af rapportens anbefalinger, bedes disse vedlagt.

13. Yderligere eksemplarer af denne cirkulæreskrivelse kan rekvireres i Rigsrevisionen på tlf. 33 92 84 00 lokal 28501. Cirkulæret er også tilgængeligt på Rigsrevisionens hjemmeside på internetadressen: www.ftrr.dk.

Henrik Otbo

/Annie Nørskov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →