Cirkulære om ansættelse og aflønning m.v. af faglærte samt kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Bestemmelserne i denne kundgørelse omfatter faglærte samt kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet.
Stk. 2. Faglærte arbejdere ansat i Farvandsvæsenet og på Christiansø er omfattet af organisationsaftalen for faglærte og kvindelige arbejdere i forsvaret, dog således, at de fortsat ikke er omfattet af civilarbejderloven, men af StK: Pension i Kommunernes Pensionsforsikring.
§ 2. I tilslutning til ovennævnte organisationsaftale bemærkes følgende
Generelle bemærkninger
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 1997.
Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 5. september 1997 det samlede overenskomstgrundlag. Der kan ikke indgås aftaler mellem Forsvarsministeriets underliggende myndigheder og Forsvarsarbejdernes Landsorganisation, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark som fraviger eller supplerer nærværende organisationsaftale.
Faglærte og kvindelige arbejdere i forsvaret ansættes som hovedregel som månedslønnede ikke-funktionærer , jf. StK's fællesoverenskomst.
Kun i de tilfælde, hvor ansættelsesperioden er under 7 måneder, finder ansættelse sted på timeløn, jf. Ad § 35 i organisationsaftalen.
Om reglerne for tjenestefrihed i øvrigt henvises til StK-fællesoverenskomstens § 18, samt side 17-19 i Personaleadministrativ Vejledning (bilag 2 til organisationsaftalen). Der er i organisationsaftalen indarbejdet protokollat af 24/9 1993 om aflønning, tillæg og ydelser mv. til personale, der forretter tjeneste i udlandet ved styrken under De Forenede Nationer.
Overarbejde
Såfremt overarbejdet på grund af helt særlige omstændigheder undtagelsesvist ikke vil kunne afspadseres, kan aftale om kompensation for det ikke afviklede overarbejde indgås mellem den relevante faglige organisation og Forsvarskommandoen.
§ 3. Cirkulære om Statsansattes Kartels fællesoverenskomst, cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, cirkulære om rådighedsvagtaftale for håndværkere mv. samt cirkulære om tillidsrepræsentanter for overenskomstansatte i staten er udsendt i Forsvarsministeriets Kundgørelsessamling, bind 2.
§ 4. Kundgørelse for Forsvaret B.5-36 af 6. september 1995 ophæves.
P.M.V.
E.B.
H. Lange
Bilag
Organisationsaftale for faglærte og kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet
Cirkulære om ansættelse og aflønning m.v. af faglærte samt kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet og Forsvarsarbejdernes Landsorganisation, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark har den 13. januar 1998 i tilknytning til Statsansattes Kartels fællesoverenskomst indgået organisationsaftale for faglærte samt kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet. Organisationsaftalen vedlægges som bilag 1.
Ingen