Legislator Case Law & Legislation
C19981902054 DK

Skrivelse om orientering om bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997 om social pension. (Til samtlige kommuner, statsamter m.fl.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1998 19020 Historic

Skrivelse om orientering om bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997 om social pension.

(Til samtlige kommuner, statsamter m.fl.)

Som følge af vedtagelsen af bl.a. lov nr. 456 af 10. juni 1997, lov om ændring af lov om social pension og lov om delpension, er bekendtgørelse om social pension ændret. Bekendtgørelsen er udsendt i uge 3 i 1998.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998. Dog er bekendtgørelsens § 4 om kontrol af ændringer i bopælsforhold trådt i kraft den 1. januar 1998.

Der er foretaget en regelforenkling. Således ophæves den 1. juli 1998 det gældende cirkulære om social pension. Nogle af bestemmelserne fra cirkulæret er indarbejdet i den nye bekendtgørelse om social pension.

Som konsekvens af at reglerne om sagsbehandling, oplysning m.v. er samlet i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, vil reglerne om sagsbehandling m.v. i såvel gældende cirkulære som bekendtgørelse om social pension med virkning fra den 1. juli 1998 fremgå af denne lov.

Derudover vil andre af cirkulærets bestemmelser være indarbejdet i en ny Vejledning om Social pension.

Den nye Vejledning om Social pension vil blive udsendt i løbet af 1-2 måneder. I vejledningen vil der være redegjort nærmere for det primære indhold af den nye bekendtgørelse om social pension, herunder for de ændringer, der er foretaget.

Med venlig hilsen

Leif Sondrup

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →