Cirkulæreskrivelse om bødefastsættelse i sager vedrørende køre- og hviletidsbestemmelserne
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om bødefastsættelse i sager vedrørende køre- og hviletidsbestemmelserne
Ved cirkulæreskrivelse af 12. december 1997 orienterede Færdselsstyrelsen - på baggrund af nogle Vestre Landsrets domme af 11. december 1997 - politiet og anklagemyndigheden om bødefastsættelsen i henhold til reglerne om køre- og hviletid.
Efterfølgende har der været ansøgt om 3. instansbevilling, således at de omhandlede landsretsdomme kunne indbringes for Højesteret.
Procesbevillingsnævnet har den 10. marts 1998 meddelt afslag på ansøgningerne om 3. instansbevilling.
Efter drøftelse med Rigsadvokaten meddeles herved for god ordens skyld, at der med hensyn til bødefastsættelse i køre- og hviletidssager fortsat forholdes som anført i cirkulæreskrivelse af 12. december 1997.
Dette betyder, at bøden for en overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne - i forhold til virksomhedsindehaveren - på 1.000 kr. for det enkelte forhold som hidtil ikke gradueres, og at den samlede bøde fastsættes ved absolut kumulation. Tilsvarende gælder for bøden på 400 kr. til en chauffør for en overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne.
Færdselsstyrelsen skal samtidig anmode om, at verserende sager om køre- og hviletid fremmes mest muligt.
Færdselsstyrelsen, den 17. marts 1998
Christian Duus
Ingen