Cirkulære om omklassificering af PO-organiststillinger i lønramme 9/14/17.
Statutory Text (4 Articles)
§ 1. Organiststillinger i den danske folkekirke klassificeret i lønramme 9/14/17 omklassificeres med virkning fra aftalens ikrafttrædelsesdato til lønramme 9/15/17.
§ 2. Nuværende ansatte i de i § 1 nævnte stillinger, som lønmæssigt befinder sig på løntrin 6 (skalatrin 19) indplaceres med virkning fra aftalens ikrafttrædelsesdato i stillingernes nye lønramme på nærmeste højere løntrin i forhold til hidtidig lønindplacering, stigende til næste løntrin efter to år.
§ 3. Denne aftale træder i kraft den 1. oktober 1997.
København, den 3. oktober 1997 Organisationsdannelsen af Kirkeministeriet CO-II tjenestemænd i Kirkeministeriet Egon Mortensen, formand Steffen Brunes, kontorchef ----------------------- --------------------------
Cirkulære om omklassificering af PO-organiststillinger i lønramme 9/14/17.
(Til stiftsøvrighederne m.fl.)
I. I forlængelse af resultatet af overenskomst- og aftaleforhandlingerne 1997 på det offentlige arbejdsmarked har Kirkeministeriet efter bemyndigelse fra Finansministeriet indgået aftale med Organisationsdannelsen af CO-II tjenestemænd i Kirkeministeriet om afkortning af lønrammeforløbet for PO-organiststilliner, der er klassificeret i lønramme 9/14/17. Aftalen, der er optrykt nedenfor, medfører, at førnævnte stillinger omklassificeres til lønramme 9/15/17, hvorved skalatrin 19 udgår af lønrammeforløbet.
II. Det fremtidige lønforløb i den nye lønrammekombination vil være skalatrinene 14, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 22, 23, 24, 25 og 26 i tjenestemændenes lønrammesystem. De nævnte skalatrin er alle 2-årige.
III. Ansatte PO-organister, der på tidspunktet for cirkulærets ikrafttræden lønmæssigt befinder sig i lønramme 14 på løntrin 1 (skalatrin 19) i tjenestemændenes lønrammesystem, indplaceres med virkning fra denne dato i lønramme 15 på løntrin 1 (skalatrin 20) med oprykning til næste løntrin (skalatrin) efter 2 år.
IV. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1997.
Det bemærkes vedrørende aftalens § 2, at det i denne bestemmelse nævnte løntrin 6 refererer til løntrinene i Folkekirkens Lønservice (FLØS) og ikke til tjenestemændenes lønrammesystem.
Cirkulæret bedes fordelt med 1 eksemplar til hvert af stiftets menighedsråd, 1 til hvert provstiudvalg og 1 til (hver) provstirevisor.
Kirkeministeriet den 23. januar 1998
Steffen Brunes
Kontorchef
/ Rasmus Rex
Fuldmægtig
----------------------------------
Kirkeministeriet j. nr. 210-1/96.
Aftale
Som følge af resultatet af forhandlingerne om fornyelse af aftaler og overenskomster for perioden 1997 - 1999 mellem Finansministeriet og CFU indgås herved i henhold til tjenestemandslovens § 45, stk. 2, følgende aftale mellem organisationsdannelsen af CO-II tjenestemænd i Kirkeministeriet og Kirkeministeriet vedrørende afkortning af lønrammeforløbet for PO-organister