Legislator Case Law & Legislation
C19981136410 DK

Cirkulæreskrivelse om nye vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1998 11364 Historic

Cirkulæreskrivelse om nye vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område

1. Statsautoriserede translatører og tolke samt andre med en tilsvarende videregående sproglig uddannelse vederlægges efter følgende satser

a) Tolkning honoreres med 434,10 kr. pr. påbegyndt time.

b) Skriftlig oversættelse vederlægges således

Linietakst, almindelig tekst 17,40 kr. Linietakst, svær tekst 18,60 kr. Bekræftelseshonorar 162,00 kr.

Der ydes som minimum betaling svarende til 25 linier.

2.1. Øvrige tolke, herunder tolke, der har gennemgået grunduddannelsen som social og medicinsk tolk på Handelshøjskolen, honoreres efter følgende retningslinier

a) Tolkning honoreres med 241,10 kr. pr. påbegyndt time.

b) Skriftlig oversættelse honoreres med 60% af de under pkt. 1, b) anførte beløb.

2.2. I særlige tilfælde, f.eks. hvor tolkens kvalifikationer ud fra en konkret vurdering svarer til niveauet for tolke med en videregående sproglig uddannelse, kan tolken honoreres i overensstemmelse med de vejledende takster for tolkning og oversættelse under pkt. 1.

3.1. Der ydes betaling for den tid, der medgår til transport, såfremt afstanden mellem det sted, hvor tolkningen foregår, og tolkens kontorsted overstiger 10 km. Betalingen udgør halvdelen af de i pkt. 1 a), henholdsvis pkt. 2.1 a), nævnte timetakster uanset hvilket tidspunkt på døgnet eller ugen transporten finder sted. Under samme betingelser godtgøres dokumenterede udgifter til befordring. Ved benyttelse af egen bil godtgøres udgiften med den højeste af de af Told- og Skattestyrelsen fastsatte satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Pr. 1. januar 1998 er satsen 239 øre pr. km.

3.2. I de tilfælde, hvor der ydes betaling for den tid, der medgår til transport, beregnes vederlaget ud fra tolkens samlede transporttid. Afregning sker pr. påbegyndt 1/2 time.

4. For tolkning inden kl. 8.00 og efter kl. 17.00 samt på lørdage og søn- og helligdage fordobles de i pkt. 1 og pkt. 2.1. nævnte takster.

5. De vejledende retningsminier udelukker ikke, at der på særlige områder fastsættes særskilte takster for visse ydelser.

6. Hvis tolken er momsregistreret, skal vederlaget tillægges 25% moms.

7. De vejledende retningslinier træder i kraft den 1. august 1998.

Med venlig hilsen

Ole Hansen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →